ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Samlenotat om Kommissionens forslag til Opsparings- og investeringsunionen (SIU), forslag om låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE), samt forhandlingsoplæg om forslag til forenkling af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 208
Offentligt

5. maj 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13.05.2025

1) Konkurrenceevne, forenkling og forbedring af erhvervsvilkår i EU: Opsparings- og

investeringsunionen (SIU)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forslag om låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE)

KOM(2025)122

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Forsvarsministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Samlenotat om Kommissionens forslag til Opsparings- og investeringsunionen (SIU), forslag om låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE), samt forhandlingsoplæg om forslag til forenkling af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 2: Konkurrenceevne, forenkling og

forbedring af erhvervsvilkår i EU:

Opsparings- og investeringsunionen

(SIU)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 13. maj 2025 at drøfte Kommissionens nylige meddelelse om

en opsparings- og investeringsunion (SIU), som bygger videre på arbejdet i

EU med kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Kommissionens meddelelse

blev offentliggjort 19. marts 2025 og indeholder en beskrivelse af og en tids-

linje for en række tiltag, som Kommissionen ventes at fremsætte for at fremme

SIU. Meddelelsen skal desuden ses i sammenhæng med den overordnede mål-

sætning i EU om at styrke europæisk konkurrenceevne. Det polske formand-

skab oplyser, at drøftelsen i ECOFIN især skal ses i kontekst af formandskabets

ønske om at sætte fokus på regelforenkling og byrdelempelser i EU.

SIU har blandt andet til formål at sikre, at EU’s finansielle system i højere grad

kanaliserer europæernes store opsparinger til produktive investeringer og

dermed skaber flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre af-

kast for borgere. Meddelelsen favner bredt og berører forventede emner så-

som fragmentering af kapitalmarkederne og barrierer for investeringer i EU,

behov for en markedsdrevet konsolidering af kapitalmarkederne, styrket fi-

nansiel dannelse hos forbrugere, brug af offentlige EU-midler til at mindske

risikoen ved udvalgte private investeringer samt tilsyn med kapitalmarke-

derne. Derudover understreger Kommissionen vigtigheden af nationalt at

styrke supplerende pensionsopsparinger i sammenhæng med stærke kapital-

markeder samt tiltag, der fremmer en opsparings- og investeringskonto base-

ret på nationale ’best practices’. Fremskridt på SIU vil også blive fulgt bl.a. i

det europæiske semester via landespecifikke anbefalinger.

Regeringen tager Kommissionens meddelelse om SIU til efterretning og vil

tage stilling til de kommende konkrete forslag i takt med, at de fremsættes,

herunder tilgangen til forskellige opfordringer vedr. nationale tiltag. Regerin-

gen finder det centralt, herunder for EU’s produktivitet og konkurrenceevne,

at de europæiske opsparinger i højere grad kanaliseres over i kapitalmarke-

derne, og at der mobiliseres flere private investeringer, hvilket kræver udvik-

ling af mere effektive og integrerede kapitalmarkeder. Regeringen støtter ak-

tivt arbejdet med at skabe større og mere effektive fælleseuropæiske kapital-

markeder. Regeringen finder det vigtigt, at der pågår en parallel indsats i EU-

landene med produktivitetsforbedrende nationale reformer, så det er attrak-

tivt at investere i virksomheder i EU. Regeringen finder det vigtigt, at et fokus

på mobilisering af opsparinger i EU ikke leder til omfattende omstrukturering

af eksisterende velfungerende modeller og rammer for finansielle tjenesteydel-

Side 2 af 19

ser. Fokus bør være på tiltag, der mest effektivt tilvejebringer kapital til virk-

somhederne, samtidig med at borgerne kan opnå gavn herved. Dette kan bl.a.

gøres ved at fjerne unødvendige administrative byrder samt ved at finde nye

eller alternative løsninger, hvor gevinsterne opvejer byrder og andre omkost-

ninger, og dermed leverer reel merværdi for EU’s virksomheder og borgere.

2. Baggrund

ECOFIN skal 13. maj 2025 drøfte Kommissionens meddelelse om en opspa-

rings- og investeringsunion (SIU) fra 19. marts 2025, som indeholder en beskri-

velse af og tidslinje for en række tiltag, som Kommissionen ventes at fremsætte

i den kommende tid mhp. at fremme SIU. Meddelelsen om SIU skal desuden

ses i lyset af EU’s overordnede målsætning om at styrke europæisk konkurren-

ceevne. Det polske formandskab ønsker med drøftelsen i ECOFIN især at sætte

fokus på koblingen mellem SIU og dagsordenen vedrørende regelforenklinger

og byrdelempelser i EU, som blandt andet har været omdrejningspunktet for en

tidligere meddelelse fra Kommissionen om

gennemførelse og forenkling

fra 12.

februar 2025.

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har i de seneste år arbejdet

på at fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” – CMU) i form

af en styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande. EU oplever dog

fortsat, at ikke-professionelle investorer (husholdninger) i høj grad placerer de-

res opsparede midler i bankindskud (70 pct.) frem for investeringer i kapital-

markedsinstrumenter (30 pct.). Opsparingerne via bankindskud spiller en cen-

tral rolle i EU’s økonomi, men øgede (direkte) kapitalmarkedsinvesteringer vil

kunne øge kapitalmarkedernes skala og dybde og herigennem tilvejebringe en

række finansieringsmuligheder for virksomhederne, herunder finansiering til

mere innovative investeringer med højere risiko og forventet afkast end bankfi-

nansiering typisk er egnet til.

Meddelelsen om SIU bygger også videre på den rapport, som den tidligere ECB-

formand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024 om EU’s konkurren-

ceevne. Rapporten

var bestilt af kommissionsformanden som indspil til kom-

mende konkurrenceevneinitiativer fra Kommissionen og fokuserede på føl-

gende overordnede indsatsområder: 1) behovet for at lukke innovationsgabet

ift. USA og Kina, 2) øget dekarbonisering sammen med styrkelse af konkurren-

ceevnen og 3) styrket sikkerhed og reduktion af kritiske afhængigheder.

Europa-Kommissionen, "Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og for-

enkling" (COM(2025) 47 af 12. februar 2025).

For en uddybende gennemgang af rapporten, se samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN)

den 18.02.2025 omhandlende Kommissionens konkurrenceevnekompas, KOM (2025)30.

Side 3 af 19

Endelig skal meddelelsen også ses i sammenhæng med Kommissionens medde-

lelse om konkurrenceevnekompasset

fra 29. januar 2025, hvor SIU blev frem-

hævet som et nøgleelement i styrkelsen af europæisk konkurrenceevne.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse om SIU 19. marts 2025. Formålet

er at forbedre, hvordan det finansielle system i EU kanaliserer opsparinger til

investeringer for at sikre en bredere vifte af bedre finansielle muligheder for

borgere og virksomheder under hensyntagen til en bæredygtig konkurrence-

evne og finansiel stabilitet.

Meddelelsen identificerer fire hovedområder for kommende tiltag, hvor nogle

fokuserer på indsatser på EU-niveau, mens andre indsatser i højere grad retter

sig mod nationale tiltag i EU-landene. Initiativerne kan inddeles i 1) borgere og

opsparing, 2) investeringer og finansiering, 3) integration og omfang og 4) ef-

fektivt tilsyn i det indre marked. Meddelelsen peger på bl.a. følgende:

1. Fokus på borgere og opsparing:

EU’s detailopsparinger spiller en

central rolle i at finansiere EU’s økonomi, men med SIU lægges op til at

tilskynde borgere til at investere mere i kapitalmarkederne frem for at

placere midlerne i bankindskud. Kommissionen fremhæver, at ordnin-

ger med opsparings- og investeringskonti kan øge detailinvestordelta-

gelsen og derfor bør udbredes i EU på grundlag af eksisterende bedste

praksis suppleret med en anbefaling om favorabel skattebehandling. Der

lægges samtidig op til en mere koordineret indsats på EU- og nationalt

plan for at øge den gennemsnitlige finansielle dannelse i hele EU på bag-

grund af erfaringer og igangværende initiativer. Derudover skal detail-

investorer have adgang til simpel information om investeringer. Afslut-

ningsvist fremhæver Kommissionen også, at der skal være støtte til yder-

ligere udbredelse af supplerende pensionsordninger, bl.a. med automa-

tisk medlemskab, bedre sporing af pensioner samt betingelser for, at

pensionssektoren kan levere bedre resultater på lang sigt.

2. Investering og finansiering:

Kommissionen vurderer, at der er et

behov for øgede finansieringsmuligheder for alle virksomheder i EU fra

opstartsfasen til mere modne virksomheder, herunder et fokus på at øge

udbuddet af risikovillig kapital og vækstkapital (også kaldet alternative

aktivklasser). Kommissionen lægger derfor op til, at institutionelle inve-

storer som fx forsikringsselskaber og pensionsselskaber skal have bedre

adgang til investeringer i egenkapital og alternative aktivklasser, og at

reglerne for venture- og vækstkapitalfonde skal være mere fleksible og

forholdsmæssige. Kommissionen vil undersøge, hvordan EU kan sup-

plere og mobilisere private investeringer inden for venture- og vækstka-

pitalområdet, ligesom det skal være lettere at komme ud af investeringer

Meddelelse:eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE-

LEX:52025DC0030&qid=1742376884514

Side 4 af 19

(såkaldt investeringsexit). Der skal ifølge Kommissionen være en mere

harmoniseret tilgang til beskatningsforhold i EU for at fremme grænse-

overskridende investeringsaktivitet. Slutteligt angiver Kommissionen,

at der skal sættes skub i sekuritiseringsmarkederne i EU for at frigøre

kapital til långivning til private husholdninger og virksomheder ved at

bankerne får mulighed for at overføre risici til dem, der er i stand til at

bære dem.

3. Integration og omfang:

Kommissionen fremhæver, at det er vigtigt

at skabe en dynamisk og modstandsdygtig økonomi i EU. Kommission

vil derfor fjerne resterende nationale barrierer, der medfører fragmen-

tation i EU's kapitalmarkeder, bl.a. ved mere totalharmonisering i lov-

givning, øget håndhævelse af reglerne og sagsanlæg mod EU-lande, der

ikke anvender EU-reglerne korrekt, og øget samarbejde med de europæ-

iske tilsynsmyndigheder. Dette skal understøtte en markedsdrevet kon-

solidering i EU og bidrage til lettere ageren på tværs af EU-landene for

investorer, formidlere og udstedere af værdipapirer. Reglerne for inve-

steringsfondssektoren skal strømlines mhp. at fremme grænseoverskri-

dende aktivitet og koncernaktivitet, reglerne skal moderniseres ift. an-

vendelse af ny teknologi og finansiel udvikling. Overlappende byrder

skal fjernes for at fremme investeringsmuligheder og sænke gebyrer for

investorer.

4. Effektivt tilsyn i det indre marked:

Harmoniseret tilsyn er en mål-

sætning med SIU, og Kommissionen angiver, at alle operatører på det

finansielle marked skal have samme tilsynsmæssige behandling uanset

lokation i EU. De europæiske tilsynsmyndigheder vil skulle identificere

og håndtere nationale tilgange, der fører til fragmentering og unødige

administrative byrder og hindrer grænseoverskridende aktivitet, og de

skal gøre øget brug af tilsynskonvergensværktøjer samt stille deres ek-

spertise og støtte til rådighed på systematisk vis. I tilfælde, hvor mar-

kedsdeltagere har en betydelig grænseoverskridende tilstedeværelse, vil

Kommissionen overveje at fremsætte forslag om centralisering af til-

synsopgaven.

Meddelelsen peger endvidere på behovet for at fortsætte arbejdet med integra-

tion af banksektoren inden for rammerne af bankunionen og samtidig sikre, at

EU’s banker fx ikke unødigt har andre vilkår end banker i andre jurisdiktioner

(dvs. sikre fælles spilleregler (’level playing field’)), så de bevarer deres konkur-

rencedygtighed på det globale marked. I den forbindelse fremhæver Kommissi-

onen færdiggørelse af ordninger til krisehåndtering af nødlidende kreditinsti-

tutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI) og en sektorfinansieret

fælles indskyderforsikringsordning (EDIS).

Side 5 af 19

Slutteligt vil Kommissionen offentliggøre en midtvejsevaluering af opsparings-

og investeringsunionen senest i 2. kvartal 2027 efter inddragelse af interessen-

ter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Konkrete initiativer mhp.

at fremme SIU kan have statsfinansielle konsekvenser. Det gælder fx initiativer,

der ændrer det nuværende tilsynssetup eller øger brugen af offentlige midler til

at mobilisere privat kapital.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konkrete initiati-

ver, der har til formål at styrke europæisk konkurrenceevne, vil kunne have po-

sitive erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt i det omfang initiativerne bi-

drager til at styrke og effektivisere rammebetingelserne for udbuddet af risiko-

villig kapital.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. SIU kan have po-

sitive samfundsøkonomiske effekter for EU-landene ved fx at mobilisere yderli-

gere risikovillig kapital og dermed bidrage til at fremme innovation og vækst i

EU.

8. Høring

Kommissionens meddelelse blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor 20. marts 2025 med frist for bemærkninger den 3. april 2025,

jf. grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om opsparings-

og investeringsunionen – en strategi til fremme af borgernes velstand og øko-

nomisk konkurrenceevne i EU, KOM (2025) 124

af 23. april 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes at tage positivt imod meddelelsen. Der er bred støtte til

at styrke kapitalmarkederne i EU, herunder den tidligere kapitalmarkedsunion

og fortsættelsen i form af opsparings- og investeringsunionen, omend der kan

være uenighed om konkrete tiltag. Der har været bred opbakning blandt EU-

landene til at øge brugen af erfaringsudveksling for at fremme nye ideer og me-

toder på tværs af jurisdiktioner.

Side 6 af 19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager overordnet positivt imod Kommissionens meddelelse og vil

tage stilling til de kommende konkrete forslag i takt med, at de fremlægges, her-

under tilgangen til opfordringer om nationale tiltag.

For regeringen er det vigtigt at gøre det lettere at starte og drive virksomhed og

investere i Europa ved at forenkle reguleringen og derigennem fjerne unødven-

dige administrative byrder. EU skal have fælles spilleregler også for virksomhe-

der og kapital, men løsningerne skal sikre, at gevinsterne opvejer byrder og an-

dre omkostninger og leverer reel merværdi for EU’s virksomheder og borgere,

ikke mere kompleksitet. Det er vigtigt, at nye lovgivningsinitiativer er forenelige

med forenklingsdagsordenen og princippet om færrest mulige byrder, som des-

uden opvejes af gevinsterne.

Regeringen finder, at yderligere mobilisering og tiltrækning af privat kapital er

afgørende for EU’s konkurrenceevne og for at kunne finansiere øvrige politiske

prioriteter. Det kræver udvikling af mere effektive og integrerede kapitalmarke-

der i Europa, herunder igennem opsparings- og investeringsunionen. Regerin-

gen støtter aktivt et større og mere effektivt fælleseuropæisk kapitalmarked, li-

gesom regeringen løbende vil vurdere relevante nationale skridt, der vil kunne

bidrage til at styrke kapitalmarkederne. Regeringen støtter samtidig meddelel-

sens klare budskab om at EU-landene skal fokusere på, at borgerne opbygger

pensionsopsparinger, da det vil være til gavn for både kapitalmarkedernes

dybde og virksomhedernes finansieringsmuligheder, men også for at aflaste of-

fentlige budgetter på sigt samt for borgeren selv. Det danske pensionssystem

med arbejdsmarkedspensioner ventes at udgøre ”best practice” og dermed

benchmarket for Kommissionens anbefalinger.

Regeringen er åben over for alle nye initiativer, der styrker kapitalmarkederne

og øger investeringerne i EU, såfremt der påvises merværdi. Det er i den forbin-

delse vigtigt, at erhvervslivets rammevilkår samtidig forbedres, ligesom der bør

gennemføres nødvendige strukturreformer aht. virksomhedernes produktivitet

og produktionsmuligheder, så det også er attraktivt at investere i de europæiske

virksomheder.

Fælleseuropæiske markedsbaserede investerings- og opsparingsproduk-

ter/konti kan mobilisere privat kapital. Regeringen er åben over for at genbe-

søge, om eksisterende rammer for investeringsprodukter og -konti rammer den

rette balance mellem risiko ved et givet produkt og krav forbundet med at ud-

byde eller købe produktet.

Regeringen står klar til at dele danske erfaringer med fx aktiesparekontoen og

grundlaget for det danske pensionssystem.

Det er vigtigt, at overvejelser om ændringer i den nuværende tilsynsstruktur i

form af øget centraliseret tilsyn, dvs. flytning af nationale tilsynskompetencer

til europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, eller øget harmonisering eller

Side 7 af 19

konvergens i tilsynspraksis, tager udgangspunkt i solide konsekvensanalyser og

velbelyst merværdi.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt med øget vidensdeling vedr. finansiel

dannelse på EU-niveau og imødeser Kommissionens kommende initiativer på

området. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at det konkrete arbejde med

styrket finansiel dannelse foregår nationalt, da det er en national kompetence.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse vedrørende opspa-

rings- og investeringsunionen (SIU) blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg 23. april 2025.

Side 8 af 19

Dagsordenspunkt 3: Forslag om låneinstrument

forsvarsinvesteringer (SAFE)

til

1. Resume

ECOFIN vil 13. maj 2025 drøfte formandskabets kompromisforslag vedr. etab-

lering af et nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer og styr-

kelse af den europæiske forsvarsindustri (’Security Action For Europe –

SAFE). Det er muligt, at der ifm. ECOFIN 13. maj vil kunne opnås overordnet

enighed om instrumentet, og at det på den baggrund vil kunne blive vedtaget

på et efterfølgende rådsmøde i maj 2025.

Formandskabets kompromisforslag til SAFE-instrument ventes at ligge tæt op

ad Kommissionens forslag af 19. marts 2025, som blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 4. april 2025. De væsentligste justeringer

i kompromisforslaget sammenholdt med Kommissionens forslag ventes at

vedrøre de områder, som instrumentet kan anvendes til at finansiere samt be-

slutningsproceduren, hvor der nu lægges op til, at det er Rådet der træffer af-

gørelse om tildeling af lån frem for Kommissionen, hvilket der blev lagt op til

i Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget indebærer som Kommissionens forslag et nyt finansielt

instrument på op til 150. mia. euro til støtte i form af lån til EU-landene, som

under instrumentet kan anmode om finansiel assistance til finansiering af fæl-

lesindkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarsunderstøttende pro-

dukter, der falder inden for en række fastsatte områder.

Med låneinstrumentet bemyndiges Kommissionen til at låne penge på de fi-

nansielle markeder, mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der

måtte anmode herom. Lånene vil skulle udmøntes gennem fælles indkøb og

anskaffelser af forsvarsmateriel, hvor mindst et land, der deltager i et fælles

indkøb eller anskaffelse, modtager lån fra instrumentet. Ud over EU-lande vil

EØS-EFTA-lande (Norge, Island eller Liechtenstein), EU-kandidatlande (Al-

banien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmake-

donien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine), potentielle EU-kandidatlande (Kosovo)

og lande som EU har en sikkerheds- og forsvarsaftale med (Albanien, Japan,

Moldova, Nordmakedonien, Norge og Sydkorea) også kunne deltage i fælles

indkøb og anskaffelser, såfremt de selv tilvejebringer finansiering.

De første 12 måneder af instrumentets levetid vil være undtaget kravet om fæl-

les indkøb, men det skal fortsat være muligt for andre lande at tilgå kontrakter

indgået af enkeltlande i denne periode. Der lægges desuden op til, at fælles

indkøb eller anskaffelser foretages inden for rammerne af en række betingel-

ser for udbudsproceduren, som skal sikre at den europæiske forsvarsindustri

styrkes. Det gælder bl.a. krav til lokation for leverandører og krav om at

Side 9 af 19

mindst 65 pct. af komponenter i et fælles indkøbt slutprodukt – målt som om-

kostningers andel af de samlede omkostninger - skal have oprindelse i et EU-

land, et EØS-EFTA-land eller Ukraine.

Lande, der ønsker at anvende instrumentet, skal inden for seks måneder efter

ikrafttrædelse indsende en anmodning i form af en låneansøgning, der sup-

pleres af en investeringsplan. Planen vil skulle indeholde en række beskrivel-

ser, herunder en beskrivelse af indkøbet og dets overensstemmelse med instru-

mentets anvendelsesområde. Kommissionen vil på baggrund af en vurdering

af modtagne ansøgninger stille forslag om tildeling af lån, hvorefter Rådet vil

have fire uger til at vedtage det pågældende lån. Fordelingen af udlån mellem

landene skal leve op til en bestemmelse om at de tre lande med den største an-

del af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen må modtage mere end

60 pct. af den samlede finansielle assistance.

Regeringen finder det væsentligt, at EU-landene investerer mere i forsvar, og

at det gøres hurtigt for at sikre europæisk oprustning og styrkelsen af Europas

forsvarsevne med henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i

2030, herunder som bidrag til transatlantisk sikkerhed. Regeringen støtter

generelt indholdet i det ventede kompromisforslag til et låneinstrument, her-

under at instrumentet er midlertidigt og udmøntes gennem udlån til EU-lan-

dene, samt at instrumentet bidrager til en hurtig og effektiv oprustning, der

samtidig kan styrke den europæiske forsvarsindustri. Regeringen kan på den

baggrund tilslutte sig en evt. enighed i Rådet om et SAFE-instrument på linje

med det ventede kompromisforslag, der vurderes i overensstemmelse med for-

handlingsoplægget af 4. april 2025 i Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste har 19. marts 2025 fremlagt en

forsvarspakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod

2030. Pakken kommer i forlængelse af Kommissionens

REARM Europe

plan

for oprustning af europæisk forsvar, som blev annonceret af kommissionsfor-

manden 4. marts 2025. Pakken indeholder følgende udspil fra Kommissionen:



Hvidbog om fremtiden for europæisk forsvar

Forslag til nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer (’Security

Action for Europe’ - SAFE), der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapa-

citet i Europa

Meddelelse vedr. anvendelse af de finanspolitiske reglers nationale undta-

gelsesklausul mhp. fremme af forsvarsinvesteringer



Hvidbogen om fremtiden for europæisk forsvar,

European Defence Readiness

2030,

skitserer det aktuelle trusselsbillede i Europa og understreger vigtigheden

af, at EU hurtigt opbygger sin forsvarsevne frem mod 2030. Det skal sikre, at

EU er i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed, og derved også bi-

drage til transatlantisk sikkerhed. Hvidbogen peger på syv områder for kritiske

Side 10 af 19

forsvarskapabiliteter: 1) luft- og missilforsvar, 2) artillerisystemer, 3) ammuni-

tion og missiler, 4) droner og anti-drone systemer, 5) militær mobilitet, 6) kun-

stig intelligens, kvante, cyber og elektronisk krigsførelse og 7) forudsætnings-

skabende kapabiliteter og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Disse områder går

igen i forslaget til låneinstrumentet.

Forslaget til låneinstrument (’Security Action For Europe’ – SAFE), indebærer

et nyt finansielt instrument til støtte i form af lån til EU-landene til investeringer

i forsvarsmateriel mhp. at styrke den forsvarsindustrielle base i Europa. Med-

delelsen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul inden for EU’s fi-

nanspolitiske regler udlægger overordnede retningslinjer og Kommissionens

intentioner ift. anvendelse af den nationale undtagelsesklausul til fremme af

forsvarsinvesteringer i EU-landene.

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 6. marts 2025, var der

fuld opbakning til REARM Europe-planen, mens Det Europæiske Råd 20.-21.

marts havde en første drøftelse af pakken publiceret 19. marts, hvor der generelt

var enighed om hurtigt at tage arbejdet med pakken videre.

Forslaget til et nyt låneinstrument målrettet forsvarsinvesteringer bliver haste-

behandlet, og der kan muligvis opnås enighed i Rådet i maj 2025. Efter en even-

tuel vedtagelse af låneinstrumentet i Rådet vil Kommissionen påbegynde imple-

menteringen af instrumentet på linje med de vedtagne bestemmelser.

Hvidbogen ventes at være genstand for kommende drøftelser i Rådet og være

retningsgivende for kommende udspil og indsatser på det sikkerheds- og for-

svarspolitiske område. Konkrete forslag til Rådets beslutninger om anvendelsen

af den nationale undtagelsesklausul ventes præsenteret i juni mhp. behandling

på ECOFIN i juli. Folketingets Europaudvalg forelægges de to sager i særskilte

forløb.

Hjemmel

Kommissionen anfører i sit forslag til låneinstrument (SAFE), at det har hjem-

mel i EU-traktatens (TEUF) artikel 122 om vedtagelse af foranstaltninger i til-

fælde af vanskeligheder i en medlemsstat, der fremgår af EU-traktatens afsnit

VIII om den økonomiske og monetære politik. Artiklen indebærer, at der kan

ydes finansiel assistance fra EU til et EU-land truet af alvorlige vanskeligheder

som følge af naturkatastrofer eller exceptionelle omstændigheder uden for lan-

dets kontrol. Forslag med hjemmel i artikel 122 skal vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal og vil omfatte alle EU-lande.

3. Formål og indhold

ECOFIN vil 13. maj 2025 drøfte formandskabets kompromisforslag vedr. etab-

lering af et ny låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer og styrkelse

af den europæiske forsvarsindustri (’Security Action For Europe – SAFE). Det

er muligt, at der ifm. ECOFIN 13. maj vil kunne opnås overordnet enighed om

Side 11 af 19

instrumentet, og at det på den baggrund vil kunne blive vedtaget på et efterføl-

gende rådsmøde i maj 2025.

Formandskabets kompromisforslag til SAFE-instrument ventes at ligge tæt op

ad Kommissionens forslag af 19. marts 2025, som Folketingets Europaudvalg

blev forelagt til forhandlingsoplæg 4. april 2025. De væsentligste justeringer i

kompromisforslaget sammenholdt med Kommissionens forslag ventes at ved-

røre følgende bestemmelser:



Områderne som instrumentet kan anvendes til at finansiere. Kompromis-

forslaget lægger bl.a. op til at tilføje

kapabiliteter til landoperationer og sup-

portsystemer hertil

samt

maritime kapabiliteter til overflade- og under-

vandsoperationer.

Beslutningsproceduren. Kompromisforslaget lægger op til, at det er Rådet

der træffer beslutning om tildeling af lån fra SAFE-instrumentet i stedet for

Kommissionen, som der var lagt op til i Kommissionens forslag.

Fremskridtsrapporter. Kompromisforslaget lægger op til, at lande, der opta-

ger lån under instrumentet, alene skal aflevere betalingsanmodninger mhp.

at få udbetalt lån, og derfor ikke skal aflevere fremskridtsrapporter hvert

halve år, som der var lagt op til i Kommissionens forslag. Der er ikke ændret

på kriterierne for udbetaling af lån pba. betalingsanmodningerne.



SAFE-instrumentet forhandles på teknisk niveau fremmod ECOFIN 13. maj

2025. I det følgende gennemgås det ventede hovedindhold i det kompromisfor-

slag fra formandskabet, som ventes behandlet på ECOFIN 13. maj 2025. Sub-

standsændringer ift. gengivelsen af Kommissionens forslag beskrevet i samle-

notatet oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. marts er markeret med fed

samt streger i venstre margen.

Formandskabets ventede kompromisforslag

Formandskabets ventede kompromisforslag, indebærer, at der etableres et EU-

finansieringsinstrument til at yde finansiel assistance i form af lån til EU-landes

fællesindkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel.

Instrumentet har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustri, hvilket

skal ske gennem lånebetingelser, der forpligter låntagerne til at indkøbe mate-

riel, hvor minimum 65 pct. af omkostningerne forbundet med komponenter i

slutproduktet er produceret i Europa, og hvor indkøb af forsvarsmateriel sker

som et fællesindkøb mellem flere lande.

Anvendelsesområde og betingelser

Forslaget ventes at lægge op til, at et EU-land kan anmode om finansiel assi-

stance til at finansiere fælles indkøb og anskaffelser af forsvarsmateriel, hvis fi-

nansiering af aktiviteter falder inden for følgende to kategorier, der overordnet

svarer til de kapabilitetsprioriteter, som defineres i hvidbogen:

1. Ammunition og missiler, artillerisystemer,

kapabiliteter til landopera-

tioner og supportsystemer hertil,

mindre droner og relaterede anti-

Side 12 af 19

dronesystemer (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyber og

militær mobilitet

inklusiv mobilitetshæmmende kapabiliteter.

2. Luft- og missilforsvar,

maritime kapabiliteter til overflade- og un-

dervandsoperationer,

øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af

rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Kompromisforslaget ventes at lægge op til, at instrumentet kan anvendes til køb

og anskaffelse af forsvarsprodukter som falder inden for direktiv 2009/81/EC,

der regulerer indkøb af militært udstyr. Der lægges også op til, at andre produk-

ter til brug for forsvar, dvs. produkter, som falder uden for områderne fastsat af

direktiv 2009/81/EC, men som er nødvendige for eller har til formål at under-

støtte forsvarsmæssige formål, vil indgå i definitionen. Der lægges desuden op

til, at lånene under instrumentet også kan benyttes til fællesanskaffelser til gavn

for Ukraine.

Det vil være en betingelse for at modtage lån under instrumentet, at lånet an-

vendes til at finansiere fælles indkøb af forsvarsmateriel og forsvarsunderstøt-

tende produkter, samt at selve långivningen er afgrænset til udlån til EU-lande.

Fælles indkøb er i forslaget defineret som et indkøb af forsvarsmateriel inden

for ovennævnte kategorier gennemført af ét EU-land sammen med et andet EU-

land, eller sammen med et EØS-EFTA-land (Norge, Island og Lichtenstein) eller

Ukraine. EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Mol-

dova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine), potentielle

EU-kandidatlande (Kosovo) eller lande som EU har en sikkerheds- og forsvars-

aftale med (Albanien, Japan, Moldova, Nordmakedonien, Norge og Sydkorea)

kan også deltage i de fælles indkøb. Definitionen indebærer, at mindst et af de

deltagende EU-lande modtager lån gennem SAFE. Lande uden for EU, som del-

tager i de fælles indkøb, skal selv tilvejebringe finansiering. Inden for de første

12 måneder efter ikrafttrædelse af SAFE-forordningen kan et land, der får støtte

fra SAFE, dog være undtaget fra kravet om fællesanskaffelser, såfremt landet

aktivt sikrer, at mindst et andet land senere kan tilslutte sig indkøbet på lige

vilkår.

Fælles indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel, hvor mindst et land modtager

finansiel assistance under SAFE-instrumentet, vil være fritaget for moms.

Derudover indeholder formandskabets ventede kompromisforslag en række ge-

nerelle betingelser om, hvor forsvarsmateriellet kan indkøbes. Der stilles en

række kriterier til indgåelse af kontrakter, der skal sikre, at instrumentet pri-

mært målrettes investeringer i den europæiske forsvarsindustri, herunder bl.a.

et kriterie om, at 65 pct. af omkostninger til komponenterne i et slutprodukt der

indkøbes i fælleskab skal have oprindelse i et EU-land, EØS-EFTA -land eller

Ukraine.

Side 13 af 19

En indgået kontrakt eller rammeaftale, der opfylder forslagets kriterier, kan i

visse tilfælde ændres, såfremt lande, der står uden for kontrakten eller ramme-

aftalen, ønsker at indgå i fællesindkøb. Der lægges op til, at det være tilstrække-

ligt, at blot et af landene modtager lån under instrumentet.

Fælles indkøb un-

der instrumentet kan desuden indeholde eksisterende kontrakter,

der er indgået forud for ikrafttrædelse af instrumentet, såfremt kri-

terierne for fælles indkøb er opfyldt.

Ved brug af instrumentet forpligter de respektive EU-lande sig til at inkludere

en beskrivelse af aktiviteter, som styrker forsyningssikkerhed og modstands-

dygtighed, særligt ved at facilitere adgang til forsvarssektoren for SMV’er, mid-

caps og nye aktører på markedet.

Finansiering og type af finansiel assistance

Den finansielle assistance vil være i form af lån fra Kommissionen til et EU-land.

Modtagerlandet skal tilbagebetale lån, inkl. en rente, som svarer til Kommissi-

onens omkostninger forbundet med at finansiere lånene. Den finansielle assi-

stance kan ikke overstige 150 mia. euro for alle EU-lande samlet set.

Med instrumentet bemyndiges Kommissionen til at optage lån på de finansielle

markeder mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der måtte an-

mode herom. Det er de enkelte modtagerlande af lån, som er ansvarlige for til-

bagebetalingen af lånene samt rente- og administrationsomkostninger.

De lån, som Kommissionen optager på markederne, garanteres under EU-bud-

gettets indtægtsloft, der angiver den øvre grænse for EU-landenes årlige beta-

linger. Indtægtsloftet er fastsat højere (1,4 pct. af EU’s BNI) end de årlige ud-

giftslofter for EU-budgettet (ca. 1 pct. af EU’s BNI) af hensyn til, at Kommissio-

nen kan anmode om betalinger fra EU-landene ud over udgiftslofterne i tilfælde

af eventuel indfrielse af garantiforpligtigelser. Forskellen mellem disse to lofter

betegnes ofte som EU-budgettets ”headroom”.

Indfrielse af garantien vil alene være relevant, hvis et modtagerland midlertidigt

ikke kan tilbagebetale forfaldne afdrag og renter. De nærmere betingelser for

tilbagebetaling af lån fastlægges i låneaftaler mellem Kommissionen og de mod-

tagende lande. De udstedte obligationer til at finansiere lånene kan dog maksi-

malt have en løbetid på 45 år.

Operationalisering

SAFE-instrumentet vil være et midlertidigt låneinstrument, hvor lande, der an-

søger, kan få tildelt lån, som kan blive udbetalt i rater frem til den 31. december

2030 pba. betalingsanmodninger. Det ventede forslag indebærer op til to an-

søgningsrunder:

1. En runde med frist for ansøgninger seks måneder efter låneinstrumentets

ikrafttrædelse. Forslaget til låneinstrument lægger op til, at Kommissionen

Side 14 af 19

skal arbejde for en hurtig godkendelse af ansøgninger indsendt i denne før-

ste runde.

2. En eventuel anden runde vedr. eventuelle tilbageværende midler med frist

for ansøgning 31. december 2026. Forslaget indebærer, at Kommissionen

skal

behandle

ansøgninger indsendt ifm. denne eventuelle anden runde se-

nest 30. juni 2027.

Låneansøgningerne skal suppleres af en

investeringsplan for europæisk for-

svarsindustri,

som skal indeholde følgende elementer:

3. En beskrivelse af indkøbet og dets overensstemmelse med instrumentets an-

vendelsesområde.

4. En beskrivelse af planlagte aktiviteter, estimerede udgifter og foranstaltnin-

ger ifm. indkøbet.

5. Hvor relevant, en beskrivelse af eventuel involvering af Ukraine i aktiviteter,

udgifter og tiltag, eller af forventede aktiviteter, som vil være til gavn for

Ukraine i forsvarsplanen.

6. En beskrivelse af de planlagte indkøb og aktiviteters overensstemmelse med

betingelserne for långivning via SAFE.

Betalingsanmodninger

kan indsendes op til to gange årligt,

og skal inde-

holde tilstrækkelige begrundelser for anmodningen,

hvilket indebærer do-

kumentation for fremskridt ift. opfyldelsen af investeringsplanen.

Ved en positiv vurdering af en

betalingsanmodning

træffer Kommissionen

beslutning om udbetaling af lånet. Hvis Kommissionen vurderer en betalings-

anmodning som utilstrækkelig kan hele eller dele af det tildelte lån suspenderes.

Ansøgerlande kan i deres investeringsplaner dog anmode om en forudbetaling

på op til 15 pct. af det samlede tildelte lånebeløb, som udbetales efter Kommis-

sionens vurdering, når låneaftalen er trådt i kraft.

For at kunne træffe beslutning om tildeling af lån under instrumentet og god-

kendelse af betalingsanmodninger skal Kommissionen have fuld adgang til op-

lysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er nødvendige for at verifi-

cere betingelserne for udbetaling af betalinger og for at gennemføre relevante

kontroller, vurderinger, revisioner og undersøgelser.

Regler og beslutning om fordeling

Det ventede forslag fastlægger en regel for fordelingen af den finansielle assi-

stance mellem EU-landene. Det indebærer, at de tre lande med den største an-

del af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som

overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 150 mia. euro.

Det skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på

nogle få og store lande.

Side 15 af 19

Pba. en vurdering af et ansøgerlands investeringsplan for europæisk forsvarsin-

dustri vil Kommissionen

stille forslag til Rådet

om tildeling af lån under in-

strumentet. Kommissionens

forslag

skal indeholde 1) en vurdering af ansøger-

landenes investeringsplan og 2) størrelse på det tildelte lån, såfremt Kommissi-

onen vurderer ansøgningen positivt. Kommissionen skal foretage sin vurdering

og fremsætte sit forslag

uden unødig forsinkelse.

sine forslag

om tildeling af lån under instrumentet, skal Kommissionen tage

hensyn til ansøgende landes aktuelle og forventede finansieringsbehov samt

omfanget af øvrige modtagne og planlagte ansøgninger. I tilfælde af behov for

prioritering mellem ansøgere skal tildeling ske pba. principper om ligebehand-

ling, solidaritet, proportionalitet og transparens.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på forslaget.

Forslaget indebærer, at Kommissionen årligt skal orientere Europa-Parlamen-

tet om anvendelsen af den finansielle assistance tilgængelig via låneinstrumen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om finansiel assistance til

nationale

indsatser, vurderes forslaget

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har karakter af en forordning, som er direkte gældende i EU-landene.

Fsva. eksisterende lovgivning om moms, følger det af momsloven, som i vidt

omfang udgør en implementering af momssystemdirektivet, at levering af varer

og ydelser mod vederlag i Danmark som udgangspunkt er momspligtig. Leve-

ring af en række varer og ydelser er allerede fritaget for momspligt. Det gælder

blandt andet salg, ombygning, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe

og luftfartøjer og tilhørende udstyr.

Forslaget indeholder et forslag om momsfritagelse af levering, indførsel og er-

hvervelse af følgende varer, når disse indkøbes med midler fra låneinstrumen-

tet:

7. Ammunition og missiler, artillerisystemer, kapabiliteter til landoperationer

og supportsystemer hertil, mindre droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyber og militær mobi-

litet inklusiv mobilitetshæmmende kapabiliteter.

8. Luft- og missilforsvar, maritime kapabiliteter til overflade- og undervands-

operationer, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer (NATO klasse

2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af rumbaserede

kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Side 16 af 19

Idet der er tale om en forordning, skal fritagelsen ikke indsættes i hverken

momssystemdirektivet eller momsloven for at få virkning. Fritagelsen gælder

således umiddelbart fra og med datoen for ikrafttrædelse af forordningen.

Det undersøges, hvorledes fritagelsen konkret skal administreres. Der udestår

således en stillingtagen til, om der konkret skal udarbejdes en fritagelsesattest,

som leverandøren skal opbevare som dokumentation for det momsfrie salg.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Garantien for lånet via EU-budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene

indirekte garanterer for lånet. Evt. manglende tilbagebetaling af lån vil således

kunne have betydelige negative statsfinansielle konsekvenser sfa. garantistillel-

sen i EU-budgettet. Danmark hæfter for omkring 2,3 pct. af EU’s samlede for-

pligtelser under EU’s indtægtsloft, hvilket svarer til ca. 3,5 mia. euro eller 25,7

mia. kr. af instrumentets samlede lånekapacitet på 150 mia. euro.

Ved udstedelse af en garanti skal der tilvejebringes finansiering svarende til den

beregnede statsfinansielle risiko ved garantien,

jf. budgetvejledningen 2.2.15.

Garantien medfører således behov for, at der finansieres en risikopræmie sva-

rende til den danske andel af den kreditrisiko, der er forbundet med genudlå-

nene. De statsfinansielle risici forbundet med ordningen vurderes til en risiko-

præmie på 0,3 pct. af den danske andel af den samlede låneramme der derved

skønnes isoleret at ville indebære statsfinansielle udgifter på ca. 76 mio. kr. år-

ligt.

Fsva. forslaget om momsfritagelse gælder dette kun for indkøb, der foretages

ved fællesindkøb ifm. udmøntningen af låneinstrumentet. Der vurderes ikke at

være provenumæssige og dermed statsfinansielle konsekvenser forbundet med

denne del af forslaget. Det skyldes, at momsfritagelsen ikke gælder for statens

eksisterende aftaler, men alene for de indkøb, der er foretaget under SAFE-ord-

ningen. Idet momsfritagelsen indebærer reducerede omkostninger ifm. indkøb

af forsvarsmateriel, som modsvares af en tilsvarende reduceret indtægt på

momskontoen, vil det ikke have provenumæssige konsekvenser for staten. Det

bemærkes dog, at det vil være nødvendigt at tage højde for momsfritagelsen i

forbindelse med kontrakter indgået ifm. fælles indkøb under låneinstrumentet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af låneinstrumentet vil kunne have positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang udlån fra instrumentet anvendes til indkøb af

vare- og tjenesteydelser fra europæiske virksomheder, som ikke havde været fo-

retaget uden støtte fra instrumentet. EU-tiltag der er med til at sætte mål og

retning for europæisk oprustning vil generelt kunne bidrage til større og mere

langsigtede ordrer, og dermed forudsigelighed i efterspørgslen på forsvarsrela-

terede produkter og ydelser i den europæiske forsvarsindustri. Dette vil sand-

synligvis være med til at skabe forudsigelige rammer for europæiske forsvars-

virksomhedernes produktion af forsvarsmateriel, hvilket kan styrke det indre

Side 17 af 19

marked for forsvarsmateriel i sin helhed og dermed have positive spillover-ef-

fekter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Etablering af et låneinstrument på linje med Kommissionens forslag vurderes

ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige om behovet for en hurtig og effektiv europæisk

oprustning, som kan styrke europæisk sikkerhed og forsvar, og der opleves bred

opbakning til Kommissionens forslag om SAFE-instrumentet. Fra Kommissio-

nens side ventes desuden et ønske om, at lande med robuste økonomier, herun-

der Danmark, vil deltage i fælles indkøb, hvor finansiering fra låneinstrumentet

til nogle af de deltagende lande indgår.

Formandskabets kompromisforslag, som der ventes overordnet støtte til blandt

mange EU-lande, afspejler en række balancer mellem EU-landenes forskellige

hensyn. Nogle lande har fx givet udtryk for forskellige holdninger fsva. kriterier

for udmøntning af låneinstrumentet. Nogle lande har udtrykt støtte til kravet

om, at indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel primært skal ske hos europæi-

ske virksomheder, mens andre lande understreger behovet for en hurtig oprust-

ning og vigtigheden af fortsat militær støtte til Ukraine, hvor fokus på europæi-

ske leverandører kan begrænse udbuddet af forsvarsmateriel og herved forsinke

processen. Dertil har der været forskellige ønsker til anvendelsesområdet og de

specifikke kapabilitetsområder, der skal inkluderes i anvendelsesområdet.

Der har bl.a. også været drøftelse af, hvorvidt kredsen af lande uden for EU, der

kan deltage i projekter finansieret af instrumentet, er passende, eller om denne

kreds eventuelt bør udvides med øvrige ligesindede lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at EU hurtigst muligt kan tage vare på egen sikkerhed samt sikre

fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det i det lys væsentligt, at EU-lan-

dene investerer mere i forsvar, at det gøres i fællesskab og at det gøres hurtigt

for at sikre europæisk oprustning og styrkelsen af Europas forsvarsevne med

henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i 2030, herunder som

bidrag til transatlantisk sikkerhed. Regeringen støtter på den baggrund og på

linje med forhandlingsoplæggene af 4. april og 5. marts 2025 i Folketingets Eu-

ropaudvalg, at Kommissionen har fremsat forslag til et låneinstrument (SAFE),

samt at dette behandles hurtigt og effektivt i Rådet.

Regeringen støtter generelt indholdet i formandskabets ventede kompromisfor-

slag til låneinstrument. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig det kom-

promisforslag om et SAFE-instrument, som der kan opnås enighed om i Rådet,

Side 18 af 19

evt. på linje med det ventede kompromisforslag, og som vurderes i overensstem-

melse med forhandlingsoplægget af 4. april 2025 i Folketingets Europaudvalg.

Regeringen finder det væsentligt, at instrumentet er midlertidigt og udmøntes

gennem udlån til EU-landene, der giver EU-lande med relativt høje finansie-

ringsomkostninger på de finansielle markeder mulighed for at optage lån på

mere favorable vilkår til opbygning af kritiske forsvarskapabiliteter i Europa.

Det er vigtigt at instrumentet generelt baseres på sunde økonomiske principper,

der bevarer incitamentet til ansvarlig økonomisk politik i EU-landene.

Regeringen finder det væsentligt, at låneinstrumentet bidrager til reel og hastig

opbygning af europæisk forsvarsevne, der afspejler den aktuelle, sikkerhedspo-

litiske situation, og målrettes udlån til finansiering af aktiviteter, der vurderes

at styrke europæisk forsvar og sikkerhed på linje med det nuværende forslag.

Regeringen støtter dertil, at instrumentet bidrager til en styrket europæisk for-

svarsindustri og et styrket fælleseuropæisk forsvarssamarbejde, som en central

forudsætning for europæisk oprustning og forsvarsevne samt med henblik på at

understøtte NATOs forsvarsplanlægning. Det er derfor vigtigt, at man med in-

strumentet sender et styrket efterspørgselssignal til europæisk forsvarsindustri,

at man bidrager til øget interoperabilitet mellem EU-lande, samt at man frem-

mer stordriftsfordele i form af forbedrede pris- og leveringsvilkår. Ligeledes er

det positivt, at man sikrer god adgang for SMV’er på tværs af landene. Det er

derfor væsentligt, at der sikres en balanceret tilgang til procedurer for indkøb,

hvor der tages hensyn til behovet for en hurtig og omkostningseffektiv europæ-

isk oprustning samtidig med, at den europæiske forsvarsindustri styrkes.

Det er ligeledes vigtigt for regeringen, at kompetencefordelingen i EU-traktaten

respekteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslag til et nyt låneinstrument (SAFE) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til forhandlingsoplæg 4. april 2025.

Sagen om Kommissionens

REARM Europe

plan for oprustning af europæisk

forsvar blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 5. marts

2025.

Udvidet grund- og nærhedsnotat om Kommissionens Hvidbog om fremtiden for

europæisk forsvar blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 29 april 2025.

Side 19 af 19