Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 80 alm. del stillet af udvalget den 1. april 2025
efter ønske fra Marianne Bigum (Socialistisk Folkeparti).
Spørgsmål:
Har regeringen taget initiativ til eller underskrevet andre non-papers eller
positionspapirer, som lægger op til at slække på EU-krav eller forlænge
frister for tiltag, der har til hensigt at fremme den grønne omstilling, her-
under tiltag for at forbedre vores natur og miljø, end det regeringen var
afsender på vedr. Omnibus I-pakken?
Svar:
Det er regeringens klare udgangspunkt, at den grønne omstilling skal gen-
nemføres ambitiøst
og er en forudsætning for EU’s konkurrenceevne. Vi
har de seneste år erfaret, at vi er nødt til at finde bedre løsninger for, hvor-
dan vi understøtter den grønne omstilling blandt danske og europæiske
virksomheder. Regulering og krav skal give mening og vil i sig selv ikke
nødvendigvis fremme grønne løsninger. Det kan tværtimod være en hæm-
sko, hvis ikke de er lavet ordentligt.
Det er vigtigt for mig at understrege, at forenkling ikke er ensbetydende
med deregulering. Jeg mener fortsat, at man kan forenkle lovgivning på en
måde, så de politiske målsætninger fastholdes.
Med henvisning til udenrigsministerens brev til Folketinget Europaudvalg
af den 29. august 2024, hvori der redegøres for regeringens praksis om at
dele non-papirer og positionspapirer med Europaudvalget på baggrund af
en konkret vurdering, kan jeg oplyse, at der siden tiltrædelsen af den nu-
værende Kommission ikke vurderes at være relevante non-papirer eller po-
sitionspapirer, der falder inden for forespørgslen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk