ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Lovforslag om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse med P&I forsikringsdækning og ændring i skibe omfattet af loven m.v.) (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 204
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 204

Offentligt

(Version af 28. marts 2025)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe

(Statslig låneramme, udvidelse med P&I forsikringsdækning og ændring i

skibe omfattet af loven m.v.)

§1

I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe, som ændret ved

lov nr. 1174 af 19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december

2005, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med

en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er

registreringspligtige under dansk flag« til: »bruttotonnage på 20 eller der-

over, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 8:

»8)

Skibe som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et udenlandsk

skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det

danske.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »rederierne«: », jf. dog stk. 2«.

§ 5,

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er statens bidrag efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt, udpeges formanden

for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 5, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »udarbejder«: »forretnings-

orden,« og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum: »Vedtægterne skal in-

deholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab.«

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »udarbejde«: »forretningsor-

den,«.

§ 5

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Bestyrelsen kan efter erhvervsministerens godkendelse henlægge

administrationen af et Krigsforsikringsinstitut oprettet efter § 1, stk. 1, til en

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 204: Lovforslag om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse med P&I forsikringsdækning og ændring i skibe omfattet af loven m.v.) (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om vare-

tagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet. Henlæggelse kan ske og

kontrakter indgås, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af

Krigsforsikringsinstituttet efter § 1.«

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat i

nr. 1 og 2:

1) Skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne

samlede værdi anses for at være takseret krigskaskoforsikrings-

værdi.

2) Skibets krigs-P&I dækning, der fastsættes til en dækningssum sva-

rende til skibets takserede krigskaskoforsikringsværdi efter nr. 1.«

§ 7

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigs-

forsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om opret-

telse af et krigsforsikringsinstitut for skibe efter § 1«.

10.

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter denne lov er fri-

taget for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.«

11.

§ 12, stk. 1,

ændres »ervervsministeren« til: »erhvervsministeren«.

12.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om at skriftlige begæringer,

anmeldelser m.v., som efter denne lov skal indgives til Krigsforsikringsin-

stituttet, eller til private aktører, der har fået henlagt opgaver i medfør af §

5, stk. 6, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Krigs-

forsikringsinstituttet og de private aktører anviser (digital selvbetjening)

samt at kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private

aktører i den forbindelse skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling

af bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 12 b.

Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være

udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnska-

ber.«

UDKAST

§2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.5.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

P&I forsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets dækning

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Henlæggelse af administration og opgaver til private aktører

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Skibe omfattet af Krigsforsikringsinstituttet

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Bestyrelsens sammensætning, forretningsorden og regnskab,

m.v.

UDKAST

3.5.1.

3.5.2.

3.5.3.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

12.

UDKAST

1. Indledning

I fredstid tegner rederierne krigsforsikringer efter behov på det private for-

sikringsmarked. Sådanne forsikringer dækker sejlads i særlige områder,

f.eks. på nuværende tidspunkt sejlads i Aden-bugten.

Det er imidlertid en gennemgående klausul i alle krigsforsikringer, at disse

bortfalder øjeblikkeligt eller opsiges med kort varsel (branchens normale

varsel er på 7 dage) i tilfælde af udbrud af stormagtskrig (krig mellem to

eller flere af de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd:

Frankrig, Kina,

Rusland, Storbritannien og USA) eller krig med dansk deltagelse. Det skyl-

des, at risikoen for skader på skibe antages at stige markant i tilfælde af

sådan en krig.

Da skibe i praksis ikke kan sejle uden krigsforsikringer, vil en stormagtskrig

eller krig med dansk deltagelse have den direkte og meget mærkbare kon-

sekvens, at samtlige danske skibe må søge nærmeste havn. Det skyldes for

det første international og national regulering, som kræver, at skibene skal

være forsikrede for at måtte sejle, og for det andet, at skibenes panthavere

normalt vil kræve, at skibene konstant er forsikrede, da al gæld i skibet for-

falder til øjeblikkelig betaling, hvis et skib sejler uden forsikring.

I medfør af den nuværende lov om krigsforsikring af skibe kan erhvervsmi-

nisteren i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse aktivere

Krigsforsikringsinstituttet med henblik på at understøtte den fortsatte drift

af den danske handelsflåde. Loven blev vedtaget i 1997 og der er behov for

en række opdateringer for at sikre, at Danmark har et Krigsforsikringsinsti-

tut, der er operationelt både finansielt og forsikringsmæssigt, hvis det akti-

veres, således at den danske handelsflåde fortsat vil kunne operere under

f.eks. en stormagtskrig eller en krig med dansk deltagelse og bidrage til at

sikre kritisk forsyning til Danmark, Grønland og Færøerne og til de danske

allierede.

Med lovforslaget foreslås en indsættelse af en statslig lånegaranti på 6 mia.

kr. ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet. Lånerammen skal medvirke

til, at instituttet har adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktivering. Lånet

vil blive tilbagebetalt med de bidrag, som rederne skal indbetale ved aktive-

ring af instituttet (præmieindbetalinger). Endvidere foreslås forsikringsdæk-

ningen under Krigsforsikringsinstituttet udvidet til også at omfatte krigs-

P&I forsikringsdækning, der er de krigsansvarsforsikringer for bl.a. last, be-

sætning og passagerer, som et skib ikke kan sejle uden.

UDKAST

Der foreslås desuden en hjemmel indsat til at bestyrelsen for Krigsforsik-

ringsinstituttet med erhvervsministerens godkendelse bl.a. kan henlægge

administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktø-

rer, der har det nødvendige beredskab, internationale kontorer og netværk

af samarbejdspartnere til at sikre et operationelt krigsforsikringsinstitut øje-

blikkeligt efter aktivering. Endelig foreslås afgrænsningen af, hvilke skibe

der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet, opdateret som følge af ændrin-

ger i sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag, samt mindre

ændringer vedrørende instituttets bestyrelses virke, regnskabsaflæggelse,

digital kommunikation m.v.

Ændringerne har til formål at gøre krigsforsikringsinstituttet operationali-

serbart, så det ved udbrud af krig vil være muligt at stille krigsforsikringer

til rådighed med kort varsel for den danskflagede handelsflåde.

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problem-

stillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøt-

tereglerne.

Det bemærkes afslutningsvist, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet

væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet ”krigsforsik-

ring” m.v. fortsat i loven og lovforslaget, da dette begreb anvendes i den

gældende forsikringsterminologi.

2. Baggrund

En operationalisering af Krigsforsikringsinstituttet skal ses i lyset af den ak-

tuelle sikkerhedssituation, hvor andre lande er i krig (Rusland og Ukraine).

Det er NATOs anbefaling, at alle allierede parter skal have et Krigsforsik-

ringsinstitut, der med kort varsel kan erstatte skibes krigsforsikringer på

kommercielle vilkår for at sikre kritiske transportbehov.

Et tilstrækkeligt Krigsforsikringsinstitut, der kan operationaliseres i tilfælde

af krig, vil kunne imødegå forventningen fra NATO, herunder øget fokus på

civil robusthed, som i NATO udspringer af Artikel 3 i Atlantpagten. Artikel

3 gør det klart, at alle allierede har en national forpligtelse til at være parat

til at kunne ”modstå et væbnet angreb” individuelt og i samarbejde med øv-

rige allierede.

UDKAST

Det bemærkes i den sammenhæng, at både Norge og UK har fuldt etablerede

Krigsforsikringsordninger, der er klar til aktivering ved nedbrud af det pri-

vate forsikringsmarked.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at ethvert rederi

er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens § 1, forsikre mod

krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at ved krigsskade forstås skade opstået

som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en

fremmed magt eller som følge af stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes

krig mellem to eller flere stormagter (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritan-

nien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbin-

delse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i loven, at erhvervsministeren fastsætter, fra hvil-

ket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal an-

ses for at være indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

Krigsforsikringsinstituttet er således hvilende, indtil det bliver aktiveret af

erhvervsministeren efter § 3, stk. 3.

En aktivering vil kun ske, hvis det det normale krigsforsikringsmarked er

ophørt som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og

en fremmed magt eller som følge af en stormagtskrig.

For så vidt angår statens bidrag til dækningen, fremgår det af lovens § 7, stk.

1, at indtrufne krigsskader på skibe og Krigsforsikringsinstituttets admini-

strationsudgifter ved aktivering dækkes af staten med 2/3 inden for et beløb

på 2 mia. kr. Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i lovens § 8.

Maksimumbeløbet for statens dækning reguleres årligt i overensstemmelse

med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

De 2 mia. kr., der udgør statens bidrag til dækningen, er hensatte, opsparede

rederbidrag fra det tidligere Krigsforsikringsinstitut. Rederne betalte også i

fredstid løbende forsikringspræmie til dette institut. Dette institut blev ned-

lagt ved vedtagelsen af loven om krigsforsikring af skibe i 1997, og institut-

tets formue ud over de 2 mia. kr. blev likvideret og udbetalt til rederne, for-

sikringsselskaber og banker.

UDKAST

Den årlige regulering af beløbet siden 1999 har betydet, at beløbet i 2024

var ca. 3,3 mia. kr.

Det følger af forarbejderne til § 7, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg

A, side 4837, at når statens forpligtelse på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.), er

brugt op, dækkes de øvrige skader og administrationsomkostninger af re-

dernes bidrag.

For så vidt angår redernes bidrag til dækningen af krigsskader og admini-

strationsudgifter, fremgår det af lovens § 8, stk. 1, at rederne ved forsik-

ringstidens indtræden, dvs. når Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, skal

indbetale foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der

fastsættes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse for hver enkelt rejse med

skibene eller for et bestemt tidsrum. Bidraget reguleres løbende af bestyrel-

sen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventnin-

gerne herom. En eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bi-

drag. Efter § 8, stk. 2, justeres forsikringsbidragene af bestyrelsen, når dette

under hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhø-

jelse kan foretages med et rimeligt varsel. Efter § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., så-

fremt redernes andel af dækningen ikke fuldt ud dækkes af de foreløbige

bidrag fra rederne, pålignes der endelige forsikringsbidrag ved forsikrings-

tidens ophør. De endelige forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været

forsikret i forsikringstiden, i forhold til det tidsrum, i hvilket de har været

forsikret, og i forhold til de betalte forsikringsbidrag, og uanset om skibene

er gået tabt eller er blevet beskadiget.

Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende 1996-1997, til-

læg A, side 4834, at der ved lovens fremsættelse i 1997 om det nuværende

hvilende krigsforsikringsinstitut var indledt forhandlinger om en viderefø-

relse af en på daværende tidspunkt eksisterende genforsikringsaftale med

UK for 80 % af danske skibes forsikringsværdi. Det fremgår endvidere af

bemærkningerne, at hvis aftalen med UK ikke kunne videreføres efter likvi-

dationen af den daværende Krigsforsikring for danske Skibe, og etablerin-

gen det nye Krigsforsikringsinstitut, så måtte der etableres en løsning, hvor-

efter det nye Krigsforsikringsinstitut ville kunne blive bæredygtigt, uden at

der dermed skete yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som

følge af aftalens bortfald.

Aftalen med UK blev ikke videreført.

UDKAST

Det bemærkes afslutningsvist, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet

væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet

”krigsforsik-

ring” m.v. fortsat i loven, da dette begreb anvendes i den gældende forsik-

ringsterminologi.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Krigsforsikringsinstituttet vil skulle være funktionsdygtigt og have den nød-

vendige likviditet til at udbetale erstatninger for indtrufne krigsskader fra

det tidspunkt Krigsforsikringsinstituttet aktiveres. Først ved aktiveringen

begynder rederierne imidlertid at indbetale bidrag til dækning af instituttets

udbetaling af erstatninger, og der vil derfor kunne opstå likviditetsmangel i

en periode. Der vil derfor være behov for, at staten kan dække denne likvi-

ditetsmangel i denne periode mod forventet tilbagebetaling fra rederiernes

bidrag efterfølgende.

Det er vanskeligt for Erhvervsministeriet at estimere skadesbilledet for dan-

ske skibe, som en potentiel krig vil medføre, og dermed hvad der vil være

et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i Krigsforsikringsinstituttet. Ministeriets

bedste bud på et tilstrækkeligt kapitalgrundlag er et års forventede udbeta-

linger af erstatninger. Ministeriets bedste estimat på et års forventede udbe-

talinger af erstatninger er 6 mia. kr. Beregningen er foretaget af Danske Re-

derier på baggrund af skadeshistorikken fra 2. verdenskrig. I denne bereg-

ning indgår en hændelsesfrekvens på 3 pct. pr. år, og en gennemsnitlig ska-

desstørrelse på 80 pct. af skibets egen værdi samt andre skader, som skibet

er ansvarlig for til en værdi svarende til 60 pct. af skibets egen værdi. På

baggrund af ovenstående anslår Danske Rederier således det årlige skades-

omfang til ca. 6 mia. kr. Overslaget er udtryk for det bedst mulige skøn, da

der er mange usikkerheder forbundet med at konstruere et realistisk krigs-

scenarie, herunder krigens parter.

Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at instituttets for-

mue på nu 3,3 mia. kr.) ikke udgør et tilstrækkelig kapitalgrundlag til at

udbetale erstatninger for indtrufne krigsskader fra det tidspunkt Krigsforsik-

ringsinstituttet aktiveres.

Der er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at der vil være be-

hov for, at staten i tillæg til instituttets formue på 3,3 mia. kr. kan dække en

likviditetsmangel på 6 mia. kr. i en periode. Ved aktiveringen af Krigsfor-

sikringsinstituttet vil rederiernes bidrag kunne fastsættes således, at rederi-

ernes årlige indbetalinger svarer til det forventede årlige skadesniveau på 6

UDKAST

mia. kr., så rederiernes bidrag i løbet af år 1 efter instituttets aktivering vil

kunne sikre, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at absorbere udbetalin-

ger af erstatninger i år 2 og så fremdeles.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om krigsforsikring af

skibe, hvorefter staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for

Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om

oprettelse af et krigsforsikringsinstitut for skibe efter lovens § 1.

Denne ordning vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet vil kunne trække

på en låneramme på 6 mia. kr. i den periode, hvor rederiernes bidrag endnu

ikke kan dække den 1/3 af Krigsforsikringsinstituttets udbetalinger af erstat-

ninger, som rederne skal dække, samt alle udbetalinger af erstatninger ud

over statens dækning med 2/3 inden for et beløb på op til 2 mia. kr. (nu 3,3

mia. kr.), som rederne også skal dække. Eventuelle træk på lånerammen vil

Krigsforsikringsinstituttet tilbagebetale efterfølgende gennem rederiernes

bidrag.

Ordningen vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan udbetale krigsskades-

erstatninger til rederierne fra det tidspunkt, hvor instituttet aktiveres, så drif-

ten af den danske handelsflåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til

Danmark, Færøerne og Grønland sikres, med færrest mulige forstyrrelser.

Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den danske handels-

flåde sejlende vil endvidere være sikret.

Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet i år 1 vil have

midler til rådighed til at dække krigsskader fra den første dag, hvor institut-

tet aktiveres, og i hele år 1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1

vil derefter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed fra begyndel-

sen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således have tre forskellige konti at trække

på, når det skal dække krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets reserverede ka-

pital på 3,3 mia. kr., konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3:

statens låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med 2/3 af

staten fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr. er brugt op og resten vil skulle

dækkes af redernes løbende indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et

skib i medfør af krigen på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes med

100 mio. kr. fra konto nr. 1, staten, og 50 mio. kr. fra konto nr. 2, rederne.

Hvis der er mindre end 50 mio. på konto nr. 2, laves et træk på konto nr. 3,

låne-rammen, for det manglende beløb. Herefter vil konto nr. 2, rederne, stå

UDKAST

i nul indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen, via redernes

løbende bidrag. Redernes løbende bidrag vil herefter gå ind på konto nr. 2.

Når konto nr. 1, instituttets reserverede kapital, er brugt op vil konto nr. 2,

rederne efterfølgende blive anvendt til alle betalinger, herunder sikring af,

at konto nr. 3, lånerammen er fyldt op til 6 mia. igen.

Tabel 1

–

Eksempel på Krigsforsikringsinstituttets økonomi og træk

på lånerammen

Mio.

kr.

År 1

År 2

År 3

I alt

Skadesud-

betaling i

alt

10.500

5.670

830

17.000

Fra

for-

muen

3.300

Fra re-

derierne

7.200

5.670

830

13.700

Indbetalt

præmie ved

årets udgang

5.670

17.000

Træk på

låneram-

men

1.530

-1.530

Anm.: Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låner-

amme på 6 mia. kr. stilles til rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rede-

rierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr., som vil svare til ca. 109

mio. kr. pr. uge over et år.

Kilde: Søfartsstyrelsen.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og skaderne fordeler sig

ujævnt over opkrævningsperioderne. I eksemplet kan Krigsforsikringsinsti-

tuttet trække på lånerammen på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne

og opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet vil efterføl-

gende tilbagebetale træk på lånerammen, og rederierne vil fortsætte med at

indbetale præmier efter instituttets deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.

Tabel 2

–

Eksempel, hvor Krigsforsikringsinstituttet er aktivt i 4 uger,

men skaderne fordeler sig ujævnt og overstiger indbetalingerne i den

aktive periode

Mio.

kr.

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Uge 5

Uge 6

Uge 7

Uge 8

Uge 9

Uge

I alt

Skadesud-

betaling i

alt

1.500

3.000

Fra re-

serven

1.000

2.000

Fra re-

derierne

500

1.000

Indbetalt

præmie ved

årets udgang

109

1.000

Træk på

låneram-

men

391

-109

-19

UDKAST

Anm.: Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låner-

amme på 6 mia. kr. stilles til rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rede-

rierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr., som vil svare til ca. 109

mio. kr. pr. uge over et år.

Kilde: Søfartsstyrelsen

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler

sig skævt over opkrævningsperioderne, og skaderne overstiger redernes ind-

betaling over hele perioden. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og

2 for de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes løbende

indbetalinger når ikke at dække trækket på lånerammen. Efter 4 uger deak-

tiveres instituttet, og der indsættes ca. 1,3 mia. kr. på reserven igen. Rederne

fortsætter med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er dækket.

Det er ønsket, at alle krigsskader dækkes 100 %, men er dette ikke muligt,

bestemmer den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at

skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.

Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmodel vil skulle

drøftes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil

have udpeget flertallet i bestyrelsen, da både formand, næstformand og to

medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af staten, mens tre med-

lemmer udpeges af rederierne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om

krigsforsikring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4, kan udpegning af

bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart efter lovens vedtagelse.

Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til valg af flag, kan

der være en risiko for, at rederierne vil flage skibe ud i tilfælde, hvor de

bliver pålagt at betale et stort bidrag tilbage til Krigsforsikringsinstituttet

efter endt forsikringsperiode. Som beskrevet under pkt. 3.1.1. reguleres re-

dernes bidrag løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne er-

statningskrav eller forventningerne herom. En høj skades- og udbetalings-

frekvens vil derfor medføre en stigning i bidragene. For at mindske risikoen

for udflagning, vil der i finansieringsmodellen blive fastsat vilkår, som mu-

liggør, at Krigsforsikringsinstituttet kan kræve udeståender fra rederier ind-

friet til fulde, hvis de f.eks. ønsker at flage ud eller bliver taget under kon-

kursbehandling. Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om

krigsforsikring af skibe, kan forfaldne bidrag fra rederne endvidere inddri-

ves ved udpantning. Der vil ligeledes blive fastsat vilkår i finansieringsmo-

dellen med henblik på at undgå

”strategisk indflagning” for at opnå forsik-

ring.

UDKAST

Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle tages stilling

til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, her-

under de nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle ri-

sici forbundet hermed.

Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt fra overslagene i

dette lovforslag, og den foreslåede statslige låneramme ikke længere rækker

til at understøtte Krigsforsikringsinstituttet, vil lånerammen skulle udvides.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3.2. P&I krigsforsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets dæk-

ning

3.2.1. Gældende ret

Den gældende lov om krigsforsikring af skibe omfatter alene forsikrings-

dækning af skibes kaskoskader som følge af krig og krigslignende handlin-

ger, altså forsikring for de skader, som det forsikrede skib selv påføres i

krigstid.

Det fremgår således af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at med-

mindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som ski-

bets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede

værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi. Det fremgår endvi-

dere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien

med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været

kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

For så vidt angår de nærmere policevilkår for krigsforsikringen fremgår det

af lovens § 5, stk. 3, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet bl.a. udar-

bejder policevilkår for krigsforsikringen, som godkendes af erhvervsmini-

steren. Det følger af § 5, stk. 4, at bestyrelsen kan udarbejde bl.a. policevil-

kår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsik-

ringsinstituttet.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmelser om krigs-

P&I forsikringsdækning af skibes ansvar og visse andre tab i forbindelse

med driften af skibe. Begrebet P&I forsikring stammer fra det engelske

”Protection and Indemnity insurance”, der bl.a. dækker forsikring for reders

og skibets registrerede ejers ansvar for skader på besætning og passagerer,

UDKAST

ansvar for skader på lasten, ansvar for omkostninger til oprydning og erstat-

ning ved spild af bunkersolie eller tung lastolie, og ansvar for fjernelse af

skibsvraget i tilfælde af forlis. P&I forsikring tegnes normalt særskilt hos

såkaldte P&I klubber, som er medlemmer af International Group of P&I

Clubs eller hos andre søforsikringsselskaber som tilbyder den påkrævede

P&I dækning. Ved krigsforsikring, købes krigskasko- og krigs-P&I forsik-

ring for skibet derimod normalt i en samlet pakke, dog med en sum for hver.

Almindelig P&I forsikring er lovpligtigt for skibe på en række områder, bl.a.

på baggrund af en række søretlige konventioner, som Danmark har ratifice-

ret og implementeret. Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 235 af 9. april 2024, indeholder således bestemmelser om

lovpligtige forsikringer vedrørende besætningen. Søloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1013 af 29. juni 2023, med senere ændringer, indeholder ligele-

des en række bestemmelser om lovpligtige forsikringer. Det drejer sig bl.a.

om sølovens kapitel 7a om forsikring for søretlige krav, kapitel 8a om for-

sikring til dækning af vragfjernelse, kapitel 9a om forsikring for skade for-

voldt af bunkersolie og kapitel 10 om forsikring for skade forvoldt af tung

lastolie. Endvidere indeholder Athenforordningen, jf. Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers

erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer, og sølovens

kapitel 15, bestemmelser om forsikring vedrørende bl.a. tilskadekomne pas-

sagerer.

Ifølge konventionerne og søloven må skibe sejle uden at have disse forsik-

ringer og uden at have de konventionsforsikringscertifikater ombord fra de-

res flagstat, der bekræfter, at forsikringsdækningen opfylder konventionens

krav. Uden certifikaterne kan skibene endvidere ikke anløbe havne hos sta-

ter, der er parter til samme internationale konventioner, og skibene kan bort-

vises fra disse staters havne. Danmark har endelig som flagstat pligt til selv

at tilbageholde skibe på dansk flag, der ikke har den påkrævede forsikrings-

dækning.

Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at dokumenter vedrø-

rende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør loven, er stempel-

frie.

P&I forsikringer er afgiftspligtige efter lov om afgift af skadesforsikringer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020 med senere ændringer,

men vil som følge af gældende ret automatisk blive omfattet af fritagelsen i

§ 9 i lov om krigsforsikring af skibe, hvis Krigsforsikringsinstituttet aktive-

res.

UDKAST

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at lov om krigsforsikring af skibe bør

udvides til også at omfatte krigs-P&I dækning for skader og tab forårsaget

af krig og krigslignende handlinger med hensyn til bl.a. besætning, passa-

gerer og last ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i det omfang de

internationale konventioner og anden lovgivning kræver dette.

Krigsforsikringsinstituttet bør således kunne påtage sig at dække ansvar for

tab og skader, der ellers ville være omfattet af skibets normale krigs-P&I-

forsikring. Hvis det normale krigsforsikringsmarked bryder sammen og

Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, vil Krigsforsikringsinstituttet dermed

kunne yde krigs-P&I forsikring på lignende vilkår, som det normale marked

for krigs-P&I forsikring før nedbruddet, dog med den tilføjelse, at det måske

ikke er muligt for Krigsforsikringsinstituttet at yde samme dækningssum for

alle typer af ansvar for tab og skade ved krig og krigslignende handlinger,

som det normale marked tilbød, og på betingelse af, at krigen eller de krigs-

lignende handlinger er omfattet af lovens § 3, stk. 2, samt de udarbejdede

policevilkår efter lovens § 5, stk. 3, og ikke er dækket af anden forsikring.

Dette skal sikre, at ved et nedbrud af det private krigsforsikringsmarked vil

skibene forsat have den nødvendige krigsforsikringsdækning i form af både

krigskasko- og krigs-P&I-dækning fra Krigsforsikringsinstituttet i tilfælde

af aktivering, med henblik på den fortsatte drift af den danske handelsflåde

og dermed sikring af forsyningssikkerheden til Danmark, Færøerne og

Grønland. Dette vil endvidere sikre Danmarks generelle økonomiske inte-

resse i at holde den danske handelsflåde sejlende.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe affattes således,

at Krigsforsikringsinstituttet ved aktivering vil omfatte både dækning af ka-

skoskader på skibet og P&I skader og tab med hensyn til bl.a. besætning,

passagerer og last forårsaget af krig og krigslignende handlinger.

Det foreslås, at denne krigs-P&I forsikringsdækning for skibene fastsættes

til en dækningssum svarende til skibets kaskotakst med tillæg af kaskointe-

resse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et skib vil være krigs-P&I forsikret

for samme sum, som den sum, skibet er krigskaskoforsikret for efter den

gældende lov, altså en fordobling af dækningssummen. En større dansk

UDKAST

færge, der er kaskoforsikret for 500 mio. kr., vil således blive krigskasko-

forsikret for 500 mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I forsikret for besæt-

nings- og passagerskader for 500 mio. kr.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat også vil have

deres almindelige P&I forsikring, der vil dække ansvar for skader og tab,

der ikke følger af krig og krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besæt-

ningsmedlem ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde.

Krigs-P&I forsikringen vil dække ansvar for skader og tab, der følger af krig

og krigslignende handlinger, som f.eks. et militært droneangreb på et dansk

skib fra en fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til

skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil udvikle sig over

tid. Anvendelsen af militære droner og militære cyberangreb i moderne

krige er eksempler på dette.

Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse skal indarbejde

krigs-P&I forsikringsdækningen i de policevilkår for Krigsforsikringsinsti-

tuttet, som bestyrelsen udarbejder, og som erhvervsministeren skal god-

kende efter den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe. Be-

styrelsen skal herunder tage stilling til udstrækningen af krigs-P&I dæknin-

gen. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling til, hvad der falder under defi-

nitionerne af krigskasko og krigs-P&I, henholdsvis.

I visse tilfælde vil krigs-P&I forsikringsdækningen efter lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v., søloven m.fl. være en residualforpligtelse, idet an-

den lovgivning pålægger ansvar for tab og skader

–

også når disse følger af

krig og krigslignende handlinger. Det følger f.eks. af § 10 i lov om arbejds-

skadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, at for perso-

ner, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis

anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er berettigede efter denne lov i for-

bindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme

gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I forsik-

ringsdækningen vil endvidere være subsidiær i forhold til alle andre forsik-

ringsdækninger.

Det er endvidere hensigten, at undtagelserne for krigs-P&I forsikringsdæk-

ning skal være de samme som undtagelserne i reglerne i lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v., søloven, Athenforordningen m.v. på baggrund af

bl.a. de internationale konventioner. F.eks. fastsætter sølovens § 192, at ski-

bets registrerede ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en følge af krig

UDKAST

og krigslignende handlinger. Dette for at begrænse eksponeringen af Krigs-

forsikringsinstituttet. Krigs-P&I dækning under Krigsforsikringsinstituttet

vil således ikke dække oprydningen af en olieforurening fra et dansk tank-

skib, der er forårsaget af en krigslignende handling mod tankskibet.

Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I dækning under Krigsforsik-

ringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksimale erstatning for den

samlede danske handelsflådes hændelige undergang som følge af krig er

langt større, end hvis den alene omfatter kasko. Eksponeringen af Krigsfor-

sikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I dækning vil dog være mindre

som følge af undtagelserne for dækning beskrevet ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at ændre formuleringen af stempelfritagelsen for do-

kumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet i § 9 i lov om krigsforsik-

ring af skibe, så § 9 i stedet henviser til den gældende lov om afgift af ska-

desforsikringer. Videreførelsen af fritagelsen i § 9 i lov om krigsforsikring

af skibe vil automatisk medføre, at krigs-P&I-forsikringer er fritaget for af-

gift.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

3.3. Henlæggelse af administration og opgaver til private aktører

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38,

stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med

senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om

krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikrings-

instituttets særlige karakter.

Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, lov om krigsforsikring af skibe, til

§ 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og

løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere æn-

dringer, at krigsskader på skibe dels kan anmeldes til et dansk forsikrings-

selskab, hvis en anmeldelse på grund af forholdene må befrygtes ikke at

kunne komme frem til Krigsforsikringsinstituttet og dels at danske forsik-

ringsselskaber og de i Danmark virkende udenlandske forsikringsselskaber

skal registrere og vurdere krigsskader efter anmodning fra Krigsforsikrings-

instituttet.

UDKAST

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder derimod ikke bestemmelser om,

at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet kan henlægge administrationen

af et Krigsforsikringsinstitut oprettet efter § 1, stk. 1, til en eller flere private

aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver

for Krigsforsikringsinstituttet.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I tilfælde af en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet, vil der være behov

for en organisation, der øjeblikkeligt kan tage imod henvendelser fra skibe

med kaskoskader som følge af krig og krigslignende handlinger, hvor end i

verden skibene befinder sig, tage stilling til dækning og yde skibene assi-

stance både med hensyn til f.eks. at finde et værft med den fornødne kapa-

citet og kompetence til at udbedre skaden, forhandle kontrakt, sikre betaling

af værftet og levere den fornødne tekniske bistand f.eks. rekvirering af slæ-

bebådsassistance til at nå værftet og skibsinspektører til at inspicere skader

og udbedring. Ligeledes vil der være behov for en organisation, der øjeblik-

keligt kan tage imod henvendelser fra skadelidte, i tilfælde af et krigs-P&I

forsikringsansvar, vurdere forsikringsdækningen af disse krav, træffe afgø-

relse om dækning og sikre betaling af dækkede krav, hvor end i verden, dette

ansvar er pådraget, og kravene opstået.

Staten vil ikke kunne etablere en sådan organisation med det nødvendige

24-timers beredskab, netværk af internationale kontorer og verdensomspæn-

dende netværk af samarbejdspartnere med kort varsel. Det vil derfor være

nødvendigt at henlægge administrationen af Krigsforsikringsinstituttets as-

sistance og skadesbehandling til f.eks. et eller flere eksisterende private sø-

forsikringsforsikringsselskaber, der har forretningssted i Danmark og alle-

rede har etableret et sådant beredskab, kontorer og netværk, eller til en eller

flere andre private aktører med forretningssted i Danmark, der har den nød-

vendige størrelse, organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig

opgaven.

Endvidere vil der længe før en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet fore-

ligge en større og kompleks opgave for bestyrelsen for Krigsforsikringsin-

stituttet med hensyn til at forberede, organisere og vedligeholde Krigsfor-

sikringsinstituttet, så instituttet vil kunne aktiveres med meget kort varsel.

Bestyrelsen vil skulle udarbejde og vedligeholde policevilkår (dækning),

fastsætte præmier (redernes bidrag), etablere og vedligeholde et ledelsessy-

stem, m.v. Til dette arbejde vil bestyrelsen have behov for at kunne trække

UDKAST

på en række specialiserede kompetencer inden for forsikringsjura, forsik-

ringsmatematik, m.v. Ligeledes skal bestyrelsen ved en aktivering kunne

udstede dækningsbekræftelser og præmieopkrævninger samt håndtere an-

bringelse af instituttets eventuelle midler. Forberedelsen og eksekveringen

af dette vil også kræve specialiserede kompetencer.

Bestyrelsen vil derfor have behov for at kunne indgå kontrakter med for-

skellige leverandører om varetagelse af forsikringsjuridiske opgaver, aktu-

armæssige opgaver, statiske opgaver, finansielle opgaver, IT-mæssige op-

gaver, m.v. for bestyrelsen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 5 indsættes som et nyt stykke 6, at bestyrelsen efter

erhvervsministerens godkendelse kan henlægge administrationen af et

Krigsforsikringsinstitut oprettet efter § 1, stk. 1, til en eller flere private ak-

tører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for

Krigsforsikringsinstituttet. Henlæggelse kan ske og kontrakter indgås, uan-

set, at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinsti-

tuttet efter § 1.

For så vidt angår henlæggelsen til private aktører af administrationen af et

Krigsforsikringsinstitut er det hensigten, at det er den praktiske håndtering

af assistance og skadesbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har

udarbejdet, der vil kunne henlægges med erhvervsministerens godkendelse.

Henlæggelse vil ske til et eller flere eksisterende private søforsikringsfor-

sikringsselskaber. Alternativt kan der henlægges til en eller flere andre pri-

vate aktører, der har den nødvendige størrelse, organisation, kompetencer

og ressourcer til at påtage sig opgaven. Muligheden for at henlægge til flere

søforsikringsselskaber eller flere andre private aktører skal sikre, at opgaven

kan spredes ud på flere ressourcer, på grund af det korte varsel ved aktive-

ring.

Det bemærkes, at fastsættelse af selve de policevilkår, som søforsikringssel-

skabet eller en anden privat aktør skal administrere efter, og fastsættelse af

redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet, vil blive varetaget af bestyrel-

sen for instituttet og godkendt af erhvervsministeren i medfør af de gæl-

dende §§ 5 og 8 i lov om krigsforsikring af skibe.

For så vidt angår de kontrakter om varetagelse af opgaver for Krigsinstitut-

tet, som bestyrelsen med erhvervsministerens godkendelse vil kunne indgå

UDKAST

med private aktører, vil der kunne være tale om bistand til udarbejdelse af

policevilkår, beregning af redernes bidrag, organisering af Krigsforsikrings-

instituttet, m.v.

De søforsikringsselskaber, administrationen henlægges til, skal have Fi-

nanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed efter lov om for-

sikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og

være registreret hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere

bevare denne tilladelse under henlæggelsen. Der kan henlægges til uden-

landske søforsikringsselskaber, der har etableret et forretningssted i Dan-

mark i forvejen. Søforsikringsselskabet skal endvidere have en størrelse, or-

ganisation og erfaring med krigskasko eller krigs-P&I forsikringer i fredstid,

der sikrer, at det kan håndtere administrationen af et krigsforsikringsinstitut

i krigstid med kort varsel. Det samme gælder de private aktører i øvrigt, som

administrationen henlægges til.

Henlæggelsen kan ske og kontrakter indgås, uanset at der ikke er truffet be-

slutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet efter § 1, med henblik

på at Krigsforsikringsinstituttet kan være klar til at blive aktiveret med kort

varsel.

Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en sådan henlæggelse

eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud, vil et sådant udbud blive gen-

nemført. Et udbud vil også kunne gennemføres, uanset at der ikke er truffet

beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af forvalt-

ningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven, hvorefter loven

gælder for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger,

fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigsforsikrings-

instituttet er endvidere omfattet af offentlighedsloven i medfør af § 3, stk. 1,

nr. 1, hvorefter loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af

selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller

i henhold til lov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3.4. Skibe omfattet af Krigsforsikringsinstituttet

3.4.1. Gældende ret

UDKAST

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at efter erhvervs-

ministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en

bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på

over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige

under dansk flag.

Reglerne for registrering af skibe under dansk flag i skibsregistret fremgår

af kapitel 1 og 2 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023.

Sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag i skibsregistret har

undergået en række ændringer siden 1997, hvor lov om krigsforsikring af

skibe blev vedtaget.

Skibe med dansk ejer, jf. sølovens § 1, kan anmeldes til optagelse i skibsre-

gistret og sejle under dansk flag under de i søloven nærmere fastsatte regler.

Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i

Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Alle

skibe med dansk ejer og en bruttotonnage på 20 eller mere skal anmeldes til

registrering i enten Skibsregisteret (DAS) eller Dansk Internationalt Skibs-

til fremdrivning skal anmeldes til registrering i enten DAS eller til optagelse

i Fartøjsfortegnelsen., jf. søloven § 11, stk. 3. Det bemærkes, at alle skibe

med dansk ejer, jf. søloven § 1 kan undlades anmeldt til eller udslettet fra

registrering i et dansk register med henblik på registrering et andet sted, jf.

søloven § 17, stk. 5.

Skibe med udenlandsk ejer kan i medfør af regler fastsat i medfør af sølo-

vens § 2 optages i skibsregisteret og sidestilles ved ejer-registrering i enhver

henseende med danske skibe og sejler under dansk flag. Dog således, at der

er krav om økonomisk aktivitet og en udpeget kontakt i Danmark. Krav,

som ikke stilles til danske ejere.

Handelsskibe, som er ejerregistrerede i et andet land, og hvis ejer ikke er

dansk, kan med en dansk eller udenlandsk befragter bareboat-ind registreres

i skibsregisteret efter sølovens §§ 22 og 23 og sejle under dansk flag i den

periode, som bareboat-ind registreringen varer.

Endvidere kan skibe registreret i DAS eller DIS i medfør af sølovens regler

i §§ 24 og 25 midlertidigt føre et andet registers flag i forbindelse med en

bareboat-ud registrering. Ved en bareboat-ud registrering til et andet flag

underlægges skibet denne flagstats jurisdiktion i en periode med de rettighe-

der og pligter, der følger heraf.

UDKAST

Som følge af disse regler er der i dag i skibsregistret et ikke ubetydeligt antal

skibe med en udenlandsk ejer og skibe, som er bareboat-ind registreret med

udenlandsk befragter under dansk flag.

Ethvert ejer-registreret skib kan anmeldes til udslettelse af skibsregisteret

efter de gældende regler i § 17 i søloven.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Aktiveringen af Krigsforsikringsinstituttet skal sikre den fortsatte drift af

hele den danske handelsflåde og sikre forsyningssikkerheden til Danmark,

Færøerne og Grønland. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at de

skibe, som til enhver tid er optaget i skibsregisteret og sejler under dansk

flag, skal være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet i tilfælde af aktivering,

så skibene kan fortsætte driften og sikre forsyningssikkerheden, uagtet om

ejeren er dansk eller om der er tale on en udenlandsk ejer.

Da en bareboat-ud registrering betyder, at et skib optaget i skibsregisteret

ikke sejler under dansk flag, men midlertidigt er underlagt en anden flagstats

jurisdiktion i en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf, er

det Erhvervsministeriet vurdering, at sådanne skibe bør udtrykkeligt undta-

ges fra at være omfattet af lov om krigsforsikring.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, ændres »registreringspligtige under dansk flag«

til: »optaget i skibsregistret«.

Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel fær-

digbyggede skibe registreret i DAS som i DIS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, der til enhver tid er optaget i

skibsregisteret, som anvendes til erhvervsmæssig brug, med en bruttoton-

nage på 20 eller derover, vil være omfattet af et krigsforsikringsinstitut for

skibe, som erhvervsministeren beslutter at oprette.

Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20, der flager ind under

dansk flag og optages i skibsregisteret, efter at erhvervsministeren beslutter

at oprette et krigsforsikringsinstitut for skibe, vil således tillige blive omfat-

tet af Krigsforsikringsinstituttet.

UDKAST

Også skibe, der er bareboat-ind registreret i skibsregisteret efter sølovens §§

22 og 23 og sejler under dansk flag, vil være omfattet af samme krigsforsik-

ringsinstitut i den periode bareboat-ind registreringen varer.

At et skib er omfattet af et krigsforsikringsinstitut vil indebære, at skibets

rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, er forpligtet

til at lade skibet forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den

forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.

Det foreslås endvidere, at § 1, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe ændres

således, at loven ikke omfatter skibe, der i medfør af sølovens §§ 24 og 25

er bareboat-ud registreret og således er optaget i et udenlandsk skibsregister

med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, som anvendes til erhvervs-

mæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, men som er bare-

boat-ud registreret i skibsregisteret, ikke vil være omfattet af et krigsforsik-

ringsinstitut for skibe, som erhvervsministeren beslutter at oprette i den pe-

riode bareboat-ud registreringen varer. Undtagelsen varer således kun så

længe bareboat-ud registreringen består.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne

hertil.

3.5. Bestyrelsens sammensætning, forretningsorden og regnskab m.v.

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsik-

ringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næst-

formanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlem-

mer udpeges af rederierne.

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 3, at bestyrelsen udarbejder policevilkår

og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning

m.v., som godkendes af erhvervsministeren. Efter § 5, stk. 4, kan bestyrelsen

udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet

beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Krigsforsikringsinstituttet konstituerede sig i 1997 med en bestyrelse. Be-

styrelsen var bredt sammensat af repræsentanter for Staten, forsikringsbran-

chen og rederne. Bestyrelsen er formelt stadig nedsat, men der har dog ikke

UDKAST

været nogen aktivitet eller været afholdt møder i en årrække i bestyrelsen.

Bestyrelsen har været hvilende ligesom Krigsforsikringsinstituttet.

Det følger af forarbejderne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg

A, side 4836, at såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt

op, ændres bestyrelsens sammensætning således, at valget af formanden af-

spejler redernes interesser. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1. for så

vidt angår statens bidrag efter den gældende lov.

Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold

til rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnska-

ber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter Rigs-

revisors revision omfatter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjek-

ter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets

Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning. Den gældende lov in-

deholder dog ikke særskilte regler om krav til Krigsforsikringsinstituttets

aflæggelse af regnskab.

For så vidt angår digital kommunikation, indeholder den gældende lov om

krigsforsikring af skibe ikke særskilte, generelle regler om digital kommu-

nikation eller regler om, at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikrings-

instituttet skal ske digitalt.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bestyrelsen vil skulle genudpeges

efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at forudsætningen i forar-

bejderne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, om,

at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden af-

spejler redernes interesser, såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia.

kr.) er brugt op, bør fremgå af lovens tekst.

Det er herudover Erhvervsministeriets vurdering, at det bør fremgå tydeligt

af § 5, stk. 3 og 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen for Krigs-

forsikringsinstituttet også skal udarbejde en forretningsorden, der skal god-

kendes af erhvervsministeren, og at forretningsordenen tillige kan udarbej-

des, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsik-

ringsinstituttet.

UDKAST

Idet Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i hen-

hold til rigsrevisorloven i tilfælde af aktivering, er det endvidere Erhvervs-

ministeriets vurdering, at det bør fremgå af § 5, stk. 3, i loven, at de vedtæg-

ter, som bestyrelsen udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæggelse

af regnskab.

Det er endelig Erhvervsministeriets vurdering, at der i lov om krigsforsik-

ring af skibe bør indsættes regler om digital kommunikation og regler om,

at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt.

Endvidere bør der indsættes en bestemmelse om krav til Krigsforsikringsin-

stituttets regnskabsaflæggelse.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 5, indsættes som nyt stk. 2, at hvis statens bidrag efter

§ 7, stk. 1, nr. 1, er brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets

bestyrelse af rederierne.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at hvis der indtræffer et tidspunkt,

hvor statens beløbsgrænse på 3,3 mia. kr. er opbrugt, og indtrufne skader

derefter alene skal dækkes af bidrag fra rederne efter lovens § 8, så vælges

formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne, således

at valget af formand afspejler redernes interesser. Instituttets bestyrelse vil i

så fald bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3 medlemmer er udpeget

af rederierne, mens næstformanden og 2 medlemmer er udpeget af erhvervs-

ministeren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at tilføje forretningsorden til de dokumenter besty-

relsen skal udarbejde efter den gældende § 5, stk. 3 og 4, i loven, uanset at

der ikke er truffet afgørelse om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsin-

stituttet skal udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens arbejde, og at

bestyrelsen kan udarbejde denne forretningsordenen, uanset at der ikke er

truffet afgørelse om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Herudover foreslås det, at det i den gældende § 5, stk. 3, tilføjes, at de ved-

tægter, som bestyrelsen udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæg-

gelse af regnskab. Endvidere foreslås, at der indsættes en ny § 12 b i loven,

hvorefter Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være ud-

arbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Den foreslåede tilføjelse til den gældende § 5, stk. 3, vil medføre, at ved-

tægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Er-

hvervsministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen, inden ministeren

godkender vedtægterne. Den foreslåede nye § 12 b vil medføre, at Krigs-

forsikringsinstituttets regnskab følger årsregnskabslovens krav til regnska-

ber.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og nr. 12, og bemærknin-

gerne hertil.

Endelig foreslås det, at der i loven indsættes en hjemmel til, at erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra Krigsfor-

sikringsinstituttet og private aktører og regler om digital betaling.

For nærmere om digital kommunikation henvises til lovforslagets § 1, nr.

12, og bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Lov om krigsforsikring for skibe gælder ikke for Færøerne jf. § 17, stk. 1.

Færøske skibe kan dog efter § 2, stk. 2, i loven optages i Krigsforsikrings-

instituttet efter begæring fra Færøernes Landsstyre. Lovforslaget vil således

have betydning for færøske skibe, hvis de optages i instituttet.

Lov om krigsforsikring af skibe kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland, med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsi-

ger, jf. § 17, stk. 2. Lovforslaget vil således have betydning for Grønland,

hvis loven med de ændringer lovforslaget medfører, sættes i kraft for Grøn-

land.

For så vidt angår grønlandske skibe, så er et grønlandsk skib et skib, som

har hjemsted i Grønland og som derfor skal sejle under grønlandsk flag, men

skibet er et dansk skib i sølovens forstand. Søloven er ved kongelig anord-

ning sat i kraft i Grønland.

UDKAST

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil i krigstid have væsentlige økonomiske konsekvenser for staten,

idet lovforslaget indebærer en supplerende statslig låneramme på 6 mia. kr.,

som staten stiller til rådighed ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i

krigstid. Krigsforsikringsinstituttet vil tilbagebetale eventuelle træk på lå-

nerammen efterfølgende gennem rederiernes bidrag, der opkræves fra og

med aktivering af instituttet i krigstid.

Det bemærkes dog, at i fredstid vil staten ikke skulle yde midler eller stille

låneramme til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet.

Der vil i forbindelse med aktivering af instituttet skulle tages stilling til den

udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, herunder de

nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbun-

det hermed.

Med lovforslaget foreslås Krigsforsikringsinstituttets dækning udvidet til

også at omfatte krigs-P&I-forsikringer, som ellers er afgiftspligtige efter lov

om afgift af skadesforsikringer. Efter gældende ret ville det i krigstid ikke

være muligt at tegne en P&I-forsikring hos Krigsforsikringsinstituttet, og

dermed ville der ikke komme afgift ind fra disse forsikringer i krigstid.

Krigsforsikringsinstituttets forsikringer er fritaget for afgift i medfør af § 9

i lov om krigsforsikring af skibe. Lovforslaget vil derfor ikke have prove-

numæssige konsekvenser.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for

regioner og kommuner. Det bemærkes dog, at ø-færger med en bruttoton-

nage på 20 eller derover vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet, og

vil dermed kunne fortsætte sejladsen til de øer de sejler til. Der er ved lov-

forslagets fremsættelse 55 ø-færger med en bruttotonnage på 20 eller der-

over.

5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser

Forslaget vil i fredstid have negative implementeringskonsekvenser for sta-

ten. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse vil have behov for at indhente

bl.a. forsikringsteknisk, -juridisk og -matematisk bistand til at udarbejde nye

UDKAST

policevilkår for instituttet, nye vedtægter og forretningsorden for instituttets

bestyrelse, reders bidrag og udarbejdelse af aftale om henlæggelse af admi-

nistrationen af instituttet til en eller flere private aktører i tilfælde af aktive-

ring.

Iværksættelsen af aftalen i krigstid om henlæggelse af administrationen af

Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører i medfør af lov-

forslaget vil i krigstid medføre positive implementeringskonsekvenser for

det offentlige i form af reducerede offentlige administrative omkostninger.

En henlæggelse af administrationen vil sikre, at rederierne vil få deres for-

sikringskrav med hensyn til skader på skibene og erstatningskrav omfattet

af instituttets krigs-P&I dækning håndteret af allerede eksisterende og

driftssikre systemer med det nødvendige beredskab.

For at understøtte en digital og effektiv kommunikation og betalingsordning

mellem Krigsforsikringsinstituttet, de private aktører og rederierne m.fl. fo-

reslås en hjemmel til digital kommunikation og digital betaling. Dette er i

overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, og

forslaget understøtter således princip nr. 2 om digital kommunikation, sags-

behandling og anvendelse af eksisterende IT-løsninger og princip nr. 6, an-

vendelse af offentlig infrastruktur.

De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at

være relevante for lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have implementeringskonsekvenser

for regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I fredstid vil lovforslaget ikke have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

I krigstid vil lovforslaget have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, idet rederierne ud over den gældende bidragspligt til

Krigsforsikringsinstituttet for kaskoskader for skibe omfattet af instituttet

også vil blive pålagt at betale bidrag til krigsforsikring af P&I ansvar. De

negative konsekvenser ved udvidelsen af Krigsforsikringsinstituttets dæk-

ning til også at omfatte krigs-P&I forsikring modsvares dog af de positive

konsekvenser, at rederierne dermed vil have adgang til den nødvendige

krigsforsikring for at holde skibene i den danske handelsflåde i drift, da

UDKAST

krigs-P&I forsikring er en forudsætning for, at skibene kan sejle i det hele

taget, hvis krig eller krigslignende handlinger bryder ud mellem Danmark

og en fremmed magt eller i tilfælde af en stormagtskrig, hvorved forstås

indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter (krig mellem to eller flere af

de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd:

Frankrig, Kina, Rusland, Stor-

britannien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i

forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

I krigstid vil lovforslaget have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, idet der i medfør af den statslige låneramme forventes at

være tilstrækkelige midler til at sikre forsikringsdækning til skibene i den

danske handelsflåde for krigsskader fra det tidspunkt, hvor Krigsforsik-

ringsinstituttet aktiveres. Udbetaling af erstatning vil dermed forventeligt

ikke skulle afvente, at rederierne har indbetalt tilstrækkelige midler i bidrag.

Det er ikke i fredstid muligt at kvantificere de positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser i krigstid nærmere for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige administrative konsekven-

ser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problem-

stillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøt-

tereglerne.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

UDKAST

[Loven har været forelagt for Grønland og Færøerne inden fremsættelsen i

Folketinget [svar medtages]].

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

I krigstid væsentlige økonomiske

konsekvenser for staten, i form af en

Ingen konsekvenser for regioner og supplerende statslig låneramme på 6

kommuner.

mia. kr.

Ingen konsekvenser for regioner

og kommuner.

I fredstid ingen.

Implemente-

ringskonsekven- I krigstid positive implemente-

I fredstid negative implemente-

ser for stat, kom- ringskonsekvenser i form af, at hen- ringskonsekvenser i form af udgifter

muner og regio- læggelse af administrationen af

til forberedelse af aktivering af

ner

Krigsforsikringsinstituttet m.v. vil re- Krigsforsikringsinstituttet.

ducere offentlige administrationsom-

kostninger

Ingen konsekvenser for regioner

og kommuner.

Ingen konsekvenser for regioner og

kommuner.

Økonomiske

I krigstid positive erhvervsøkono-

konsekvenser

miske konsekvenser i form af, at re-

for erhvervslivet derierne vil have adgang til den nød-

m.v.

vendige krigsforsikring for at holde

skibene i den danske handelsflåde i

drift.

I krigstid positive erhvervsøkono-

miske konsekvenser i medfør af den

statslige låneramme, der vil sikre ud-

betaling af skader og tab fra det øje-

blik Krigsforsikringsinstituttet aktive-

res.

I krigstid negative konsekvenser i

form af et øget bidrag til Krigsfor-

sikringsinstituttet ved udvidelsen af

Krigsforsikringsinstituttets dækning

til også at omfatte krigs-P&I forsik-

ring.

UDKAST

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problem-

stillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøt-

tereglerne.

[]

Nej

[X]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring

af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december og § 11 i lov nr. 1432

af 21. december 2005 (herefter lov om krigsforsikring af skibe), at efter er-

hvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe

med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttoton-

nage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registrerings-

pligtige under dansk flag.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 1,

ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller der-

over eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig

brug og er registreringspligtige under dansk flag« til: »bruttotonnage på 20

eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsre-

gistret«.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, vedrørende bruttoregistertonnage er en

konsekvensrettelse som følge af ændringer i søloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1013 af 29. juni 2023, med senere ændringer. Skibe fik efter tidligere

gældende målingsregler målt en bruttoregistertonnage (BRT). Bruttoregi-

stertonnage blev i 1982 erstattet af bruttotonnage (BT), der beregnes på bag-

grund af en anden metode end bruttoregistertonnage (BRT). For ikke at

skabe behov for ommålinger af de ældre fartøjer, er det valgt i søloven at

sidestille bruttoregistertonnage (BRT) med registertonnage (BT). § 1, stk. 1,

i lov om krigsforsikring af skibe skal således også konsekvensrettes i over-

ensstemmelse hermed.

Side 34/56

UDKAST

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »registreringspligtige under

dansk flag« ændres til: »optaget i skibsregistret« vil medføre, at alle skibe,

der er optaget i skibsregisteret, som anvendes til erhvervsmæssig brug, med

en bruttotonnage på over 20 eller derover, vil være omfattet af et krigsfor-

sikringsinstitut for skibe, som erhvervsministeren beslutter at oprette.

Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret

Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Et krigsforsikringsinstitut for skibe vil således for det første omfatte færdig-

byggede skibe med dansk ejer, der i medfør af sølovens § 1, jf. sølovens §

10, stk. 1, er optaget i skibsregistret og sejler under dansk flag. Dernæst vil

det omfatte skibe med udenlandsk ejer, der er optaget i skibsregisteret i med-

før af regler fastsat i medfør af sølovens § 2, og sejler under dansk flag.

Sådanne skibe sidestilles ved registreringen i en hver henseende med de før

nævnte skibe. Yderligere vil det omfatte skibe, der er optaget i skibsregiste-

ret som bareboat-ind registrerede, jf. sølovens §§ 22 og 23 og som derfor

sejler under dansk flag i den periode bareboat-ind registreringen pågår. En-

delig vil pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende,

der kan optages i skibsregistreret i medfør af sølovens § 11, stk. 3, ligeledes

være omfattet.

Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20, der flager ind under

dansk flag og optages i skibsregisteret, efter at erhvervsministeren beslutter

at oprette et krigsforsikringsinstitut for skibe, vil således tillige blive omfat-

tet af Krigsforsikringsinstituttet.

At et skib er omfattet af et krigsforsikringsinstitut for skibe vil indebære, at

skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe er

forpligtet til at lade skibet forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinsti-

tuttet i den forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.

Det bemærkes, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet væbnet konflikt

og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet ”krigsforsikring” m.v. fortsat i

loven og lovforslaget, da dette begreb anvendes i den gældende forsikrings-

terminologi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Side 35/56

UDKAST

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-7, i lov om krigsforsikring af skibe, at loven

ikke omfatter skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio.

kr., lystfartøjer, fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3, krigsskibe, skibe, der tilhø-

rer den danske stat, skibe, som staten overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov

om overtagelse af brugsretten til danske skibe, og skibe, som den danske

stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilveje-

bringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedska-

bet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 8,

at lov om krigsforsikring

ikke omfatter skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et

udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationali-

tetsflag end det danske.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe som anvendes til erhvervs-

mæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, men som er bare-

boat-ud registreret i skibsregisteret efter reglerne i sølovens §§ 24 og 25,

ikke vil være omfattet af et krigsforsikringsinstitut for skibe, som erhvervs-

ministeren beslutter at oprette i den periode bareboat-ud registreringen va-

rer. Undtagelsen varer så længe bareboat-ud registreringen består.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en bareboat-ud registrering

efter sølovens §§ 24 og 25 betyder, at et skib optaget i skibsregisteret mid-

lertidigt er underlagt en anden flagstats jurisdiktion i en periode med de ret-

tigheder og pligter, der følger heraf, og således i samme periode ikke er at

betragte som en del af den danske handelsflåde underlagt dansk flagstatsju-

risdiktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsik-

ringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næst-

formanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlem-

mer udpeges af rederierne.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1,

efter »rederierne« indsættes: », jf. dog stk.

2«.

Side 36/56

UDKAST

Den foreslåede ændring skal gøre opmærksom på muligheden for, at der

senere skal vælges en ny formand for bestyrelsen af Krigsforsikringsinsti-

tuttet, der afspejler redernes interesser, i medfør af den foreslåede ændring i

lovforslagets § 1, nr. 4, nedenfor, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsik-

ringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næst-

formanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlem-

mer udpeges af rederierne.

Det foreslås at, der i

§ 5,

efter stk. 1, indsættes et nyt

stk. 2

med følgende

ordlyd: »Er statens bidrag efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt, udpeges formanden

for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.«

§ 5, stk. 2-4, bliver herefter stk. 3-5.

Formålet med det foreslåede nye stk. 2 er at sikre, at det fremgår af lovens

tekst, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af forman-

den afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. (nu 3,3

mia. kr.) er brugt op, således som det er forudsat i forarbejderne til den gæl-

dende § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836.

Det foreslåede nye stk. 2, vil medføre, at hvis Krigsforsikringsinstituttet ak-

tiveres, og statens bidrag på 2 mia. efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i

loven (ved lovens fremsættelse 3,3 mia. kr.) bliver opbrugt i udbetalingerne

af erstatninger for krigsskader, vil det have en konsekvens for valget af for-

mand for bestyrelsen af instituttet. I så fald vil en ny formand skulle udpeges

af rederierne. Det er hensigten, at det kun er formanden, der udskiftes. In-

stituttets bestyrelse vil derefter bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3

medlemmer er udpeget af rederierne, mens næstformanden og 2 medlemmer

er udpeget af erhvervsministeren.

Side 37/56

UDKAST

Der henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger for så vidt angår statens bidrag efter den gældende lov. Der

henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen

udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgø-

relser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 3,

der bliver stk. 4, efter »udarbejder« indsæt-

tes: »forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsin-

stituttet skal udarbejde en forretningsorden for dens arbejde. Formålet med

en forretningsorden er blandt andet at beskrive bestyrelsens opgaver og ar-

bejdsform, og sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår på en hensigtsmæssig

måde og på et oplyst grundlag, som der er enighed i bestyrelsen om. Det er

endvidere hensigten, at forretningsordenen skal beskrive, hvor længe et be-

styrelsesmedlem kan sidde, om et medlem kan genudpeges, m.v.

Den forretningsorden, der udarbejdes, vil skulle godkendes af erhvervsmi-

nisteren.

Det foreslås endvidere, at der efter

§ 5, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes som nyt

punktum: »Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af

regnskab.«

Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at de vedtægter, bestyrelsen for Krigs-

forsikringsinstituttet udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæg-

gelse af regnskab. Erhvervsministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen,

inden ministeren godkender vedtægterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen

kan udpeges og kan udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke

er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Side 38/56

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 5, efter »udarbejde« indsættes:

»forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring har nær sammenhæng med den foreslåede ændring

i lovforslagets § 1, nr. 6, ovenfor. Den foreslåede ændring vil medføre, at

bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet kan udarbejde en forretningsor-

den i fredstid, uden at instituttet er aktiveret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7