Anbefaling 37. Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes som passiv
(pengetankreglen). Indtægter fra forpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg sidestilles
med andre former for forpagtningsindtægt
Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del - Bilag 201
Offentligt
indkomst
Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at undersøge mulighederne for at medtage VE-anlæg som
en godkendt forpagtningsindtægt, så lodsejeren ikke underlægges pengetankreglen
–
herunder
undersøge, hvor stort et eventuelt mindreprovenu vil være.
Besvarelse
Baggrund: Forslaget vedrører lempelse af pengetankregelen i relation til udlejningsejen-
domme, der som udgangspunkt anses for passiv kapitalanbringelse. Efter gæl-
dende regler kan ejendomsselskaber samt personligt ejede ejendomsvirksomhe-
der ikke overdrages med skattemæssig succession. Skattemæssig succession inde-
bærer, at den avancebeskatning, der ellers udløses ved overdragelsen af aktierne
eller ejendommen, ikke udløses. I stedet indtræder modtageren i overdragerens
skattemæssige stilling, hvorved beskatningen udskydes til tidspunktet, hvor mod-
tageren afstår aktierne eller ejendommen.
Adgang til succession gælder ikke såkaldte ”pengetanke”, hvor mindst 50 pct. af
selskabets indtægter stammer fra fast ejendom eller besiddelse af kontanter, vær-
dipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgøres af
sådanne aktiver. Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes bl.a.
for ejendomsvirksomheder, er det fordi, at det har været vurderingen, at det li-
kviditetshensyn, der ligger bag successionsreglerne, ikke gør sig gældende, hvis
der er tale om overdragelse af (likvide) aktiver, som relativt let kan omsættes eller
belånes med henblik på at finansiere den skat, der udløses ved overdragelsen.
Fsva. landbrugsvirksomhed gælder, at bortforpagtning af fast ejendom ikke anses
som passiv kapitalanbringelse, når der bortforpagtes til landbrugsformål. Bort-
forpagtning til VE-anlæg kan ikke anses for bortforpagtning til landbrugsformål,
da VE-anlæg ikke kun kan opføres på landbrugsjord.
Økonomi
Anbefalingen er i det væsentligste imødekommet ved
Aftale om Et stærkere erhvervs-
liv
af 27. juni 2024. Der er ikke foretaget vurdering af de økonomiske konsekven-
ser af, at anbefalingen følges, da dette ikke vurderes juridisk muligt, jf. nedenfor.
Svar på an- Initiativet vurderes i det væsentligste at være imødekommet ved
Aftale om Et stær-
befaling
kere erhvervsliv
af 27. juni 2024. Det indgår i aftalen, at aktiv virksomhed med ud-
lejning af fast ejendom ikke længere betragtes som passiv kapitalanbringelse i re-
lation til reglerne om overdragelse med succession med virkning for overdragel-
ser, der sker den 1. januar 2025 eller senere. Initiativet kræver en lovændring, og
lovforslag herom blev fremsat JAN II. Med ændringerne i lovforslaget vil udlej-
ning eller bortforpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg ikke længere skulle anses
for passiv kapitalanbringelse, og ejendommen vil derfor kunne overdrages med
skattemæssig succession, når betingelserne om aktiv udlejning er opfyldt.
En positiv særbehandling af udlejning af landbrugsjord i forhold til udlejning eller
bortforpagtning til VE-anlæg vurderes at udgøre statsstøtte, der ikke kan forven-
tes godkendt, hvorfor der ikke er foretaget en vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser af en sådan særregulering.