Anbefaling 4.27
–
Simplificér indberetning af sygdom og ansøgning om refusion for
mindre virksomheder via NemRefusion
Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdsmarkedets parter inddrages i en dialog om, hvilken vide-
reudvikling og opdatering i NemRefusion der kan understøtte især SMV’er, så disse ikke mister
tilskud på baggrund af unødig komplicerede systemer. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at
ministeren undersøger, om karensperioden for refusion kan forkortes.
Besvarelse
Baggrund:
Siden 2011 har det været obligatorisk for virksomheder at anvende NemRefu-
sion til at foretage digitale indberetninger af sygefravær til kommunen og bar-
selsfravær til Udbetaling Danmark for deres ansatte. Løsningen skal også anven-
des ved arbejdsgivers anmodning om refusion af syge- og barselsdagpenge.
Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet senest 5 uger efter første sygefraværs-
dag, hvilket skal ses i lyset af, at kommunerne har pligt til at tilrettelægge og gen-
nemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb. Det er derfor vigtigt, at
arbejdsgiverens indberetning af sygefraværet sker på et tidspunkt, som sikrer, at
kommunen kan afholde første opfølgningssamtale til tiden.
NemRefusion ejes af Kommunernes Landsforening og driftes af KOMBIT.
Økonomi
Vurderes ikke at være relevant for anbefalingen.
Svar på an- I efteråret 2020 blev NemRefusion sendt i genudbud, og da den tidligere løsning
befaling
var baseret på ældre teknologi, er et helt nyt og tidssvarende NemRefusion blevet
udviklet. Den nye løsning håndterer de samme lovmæssige opgaver som hidtil,
men har også et øget fokus på brugervenlighed og driftsstabilitet. Det vurderes
derfor, at der fra starten har været fokus på at forenkle løsningen og mindske de
ressourcer, arbejdsgiverne anvender herpå.
I efteråret 2024 har NemRefusion etableret en ekspertgruppe, der skal bistå
KOMBIT i at kvalificere videreudviklingen af systemet. Ekspertgruppen består
af interessenter og brugere af NemRefusion, herunder bl.a. selvstændige, a-kas-
ser, arbejdsgivere, systemleverandører, Udbetaling Danmark mv. På den bag-
grund vurderes det, at arbejdsmarkedets parter fremadrettet vil blive inddraget i
videreudviklingen og opdateringen af NemRefusion, hvorfor denne del af anbe-
falingen vil blive fulgt.
Under arbejdsgiverperioden (de første 30 kalenderdage af sygefraværet) skal ar-
bejdsgiveren som hovedregel selv dække alle udgifter til sygedagpenge/løn under
sygdom. En forkortelse af denne periode vil være betydeligt udgiftsdrivende for
staten. Det bemærkes, at mindre private arbejdsgivere har mulighed for at tegne
en sygedagpengeforsikring, og derved opnå ret til refusion fra lønmodtagernes
anden fraværsdag. Der lægges på den baggrund ikke op til at ændre på disse regler
foreløbigt.