Anbefaling 4.G. Moderniser delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndig-
heder
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen gør datadeling mellem offentlige myndigheder til et
prioriteret område med en målsætning om, at virksomheder kun skal indberette de samme data
én gang og til én offentlig myndighed. Det anbefales desuden, at der afsættes tilstrækkelige
midler hertil.
Besvarelse
Baggrund: Som en del af aftalen om Danmarks Digitaliseringsstrategi 2024-2027 er det aftalt
at undersøge, hvordan virksomhedernes byrder ved indberetninger til det offent-
lige kan lettes. Initiativet er en opfølgning på anbefalingen og visionen fra Digi-
taliseringspartnerskabet om, at virksomheder kun skal indberette samme data én
gang til myndighederne.
Initiativet ”MinVirksomhed”
gennemføres i tre overord-
nede spor:
•
Spor 1:
Kortlægning af virksomheders indberetninger til det offentlige,
der skal give
overblik over indberetningerne, herunder hyppighed og typer af data.
•
Spor 2:
Deep dives på udvalgte indberetningsområder
mhp. at afsøge mulige forbed-
ringsforslag, der kan skabe byrdelettelser for virksomhederne.
•
Spor 3:
Løsningsforslag til fremtidens indberetninger til den offentlige sektor.
Resultater af arbejdet offentliggøres løbende i 2025-26. Der er i initiativet ikke
afsat midler til efterfølgende at udvikle og implementere løsningsforslag.
Det kan endvidere nævnes, at kortlægningen i spor 1 ligeledes vil indgå i Digita-
liseringsstyrelsens arbejde med mulige samarbejdsflader mellem en række tilsyns-
myndigheder på det digitale område. Dette arbejde udspringer bl.a. af Digitalise-
ringsstrategiens initiativ 5.8. om afdækning af digitale tilsyn.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser vil blive estimeret som led i udarbejdelsen af løs-
ningsforslag.
Svar på an- Som en del af aftalen om Danmarks Digitaliseringsstrategi fra februar 2024 er der
befaling
igangsat initiativet
MinVirksomhed - Lettere indberetning til det offentlige.
Med initiativet
udarbejdes en kortlægning af virksomheders indberetninger til det offentlige, og
på den baggrund udarbejdes analyser og løsningsforslag på udvalgte områder
mhp. at kunne lette virksomheders indberetninger til det offentlige. Et af fokus-
områderne er delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder.
Initiativerne supplerer det allerede igangsatte arbejde med Automatisk Erhvervs-
rapportering, der har til formål at automatisere og digitalisere virksomhedernes
indberetninger. Det kommer bl.a. til udtryk ved krav om digital bogføring, der
indbringer lettelser på 3.5 mia. kr. årligt. Derudover iværksat udbredelse af elek-
tronisk e-fakturering, der vil indbringe lettelser for op mod 9 mia. kr. årligt, når
alle virksomheder fakturerer hinanden elektronisk. Implementeringen af Auto-
matisk Erhvervsrapportering fortsætter med blik for finansielle og grønne data,
som på længere sigt kan understøtte arbejde med automatisering af virksomhe-
dernes samlede årsregnskab og klimaregnskab. Regeringen følger således allerede
anbefalingen delvist, og regeringen vil senere tage stilling til, om der skal priori-
teres midler til at følge op på initiativerne fra Danmarks Digitaliseringsstrategi
2024-2027.