Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 201
Offentligt
3013215_0001.png
Anbefaling 4.B.1. Sanér den erhvervsrettede regulering
Arbejdsgruppen anbefaler, at al erhvervsrettet regulering, der er mere end 10 år gammel,
underlægges en automatisk saneringsproces, som afsøger, om reguleringen og den
administrative byrde står mål med behovet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en
implementeringsplan for arbejdet, der skal sikre, at der ikke lægges et for stort pres på
embedsværket.
Besvarelse
Baggrund: Til trods for fokus igennem mange år på byrdereduktion er der vedtaget flere
byrder end lettelser de seneste år. Størstedelen stammer fra implementering af
EU-regulering i dansk ret, som - om end de på sigt kan bidrage til færre regler på
tværs af det indre marked - kan være forbundet med væsentlige byrder. Derfor
har regeringen nedsat en faste kreds af ministre, der skal sikre en systematisk
tilgang til indsatsen om at identificere byrder og sikre byrdelettelser.
I forhold til løbende oprydning i reguleringen giver Erhvervslivets EU- og
Regelforum løbende anbefalinger til regeringen om, hvor der i den eksisterende
regulering kan forenkles mhp. byrdelettelser for virksomhederne.
Dette med henblik på sikre, at indsatsen fokuseres på de regelkomplekser på
tværs af ressortområder, som er særligt byrdefulde.
Økonomi
Implementeringen af arbejdet vil kræve et væsentligt ressourcetræk på tværs af
ministerier og myndigheder.
Svar
på Regeringen er enig i, at danske virksomheder ikke bør mødes af utidssvarende
anbefaling regulering, der medvirker til unødige regler, bureaukrati og byrder. Samtidig er
det er vigtigt, at eventuelle byrder opvejes i forhold til behovet for reguleringens
formål. Regeringen er enig i, at vi kontinuerligt skal se på, om erhvervsrettet
regulering står mål med behovet. Det indgår allerede som en fast del af
regeringens beslutningsproces, at ny lovgivning med væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser skal forelægges regeringens Økonomiudvalg
af hensyn til at sikre proportionalitet mellem eventuelle byrder og formålet bag
reguleringen.
Dertil vil regeringen i regi af den faste kreds af ministre igangsætte en proces,
hvor ministerierne skal gennemgå udvalgt erhvervsrettet regulering, som allerede
er implementeret, mhp. at identificere utidssvarende regulering, der kan
simplificeres. I den faste kreds af ministre vil regeringen målrette indsatsen mod
de største byrder for erhvervslivet, gennemgå udvalgte og byrdefulde
regelområder med henblik på forenkling og sikre nemmere regelefterlevelse for
virksomhederne. Dette arbejde pågår ligeledes i Erhvervslivets EU- og
Regelforum.
Set i lyset af den betydelige allerede iværksatte indsats med gennemgang af både
ny og allerede implementeret lovgivning ift. byrder vil regeringen følge området
i regi af den faste kreds af ministre.