Anbefaling 4.A. Indfør et politisk mål for reduktion af administrative byrder
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen fastlægger en ambition om 25 pct. reduktion af unø-
dige byrder og en plan for opnåelsen af ambitionen. En kombineret kvalitativ og kvantitativ
målsætning er at foretrække, da arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for at supplere
den kvantitative målsætning med en beskrivelse af, hvordan man får et fokus på at fjerne lige
præcis de regler, der udgør en administrativ byrde for virksomhederne, og som ikke tjener et
andet formål om f.eks. miljøbeskyttelse, bekæmpelse af svindel m.v. Det betyder, at der skal
være fokus på at fjerne regler, som udgør en reel byrde for virksomheder, og at det ikke er
tilstrækkeligt blot at luge ud i gamle regler, som ikke længere er i brug.
Besvarelse
Baggrund: Tidligere regeringer (fra 2001-2010) har haft en målsætning om at reducere byr-
derne med 25 pct. En sådan målsætning i procent krævede, at alt eksisterende
erhvervsrettet regulering blev opgjort, og at opgørelsen løbende blev opdateret.
Efter udløbet af regeringens målsætning i 2010, udfasede man at vedligeholde
databasen, da det var meget ressourcekrævende. I dag findes der ikke en lignende
baseline, som en reduktionsmålsætning kan holdes op imod. Bl.a. på grund af
ændrede byrdeopgørelsesmetoder i 2015 kan tallene fra 2010 ikke fremskrives og
bruges som en opgørelse af byrderne i dag. Efter 2010 er der arbejdet med andre
typer målsætninger, fx at lette byrder for 4 mia. kr. i perioden 2015 til 2020. En
målsætning for nedbringelsen af byrder bør tage hensyn til, at langt størstedelen
af de nye erhvervsøkonomiske byrder stammer fra EU-regulering, som den dan-
ske regering ikke på egen hånd kan ændre.
Økonomi
At udarbejde en opgørelse af alle byrder i den eksisterende erhvervsregulering, så
der kan opstilles en byrdemålsætning i procent, vil kræve ressourcer til årsværk
og managementkonsulenter.
Svar på an- Regeringen er enig i, at byrderne for erhvervslivet er en udfordring for danske
befaling
virksomheders konkurrenceevne og skal reduceres, og regeringen ser meget po-
sitivt på at arbejde efter en konkret ambition om reduktion af unødige byrder og
en plan for opnåelse af ambitionen. Regeringen har ikke taget konkret stilling til
et måltal, men vil arbejde videre med det i regeringen og i dialog med Folketingets
partier.
Langt størstedelen af den erhvervsrettede regulering vedtages i EU. Regeringen
bakker derfor op om EU-Kommissionens målsætning om at mindske byrder fra
rapportering med 25 pct. og 35 pct. for SMV’er, og arbejder
målrettet på at holde
EU-Kommissionen op på disse målsætninger, så de realiseres og kommer danske
virksomheder til gode.
Samtidig skal byrderne reduceres nationalt. Derfor har regeringen besluttet at gå
videre med udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder. Det skal
gøre hverdagen lettere for danske virksomheder med den største enkeltstående
byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op mod 9 mia. kr. om året ved
fuld udnyttelse. Regeringen er således enig i, at EU-arbejdet med byrdelettelser
bør suppleres af en national indsats og vil arbejde videre med at få det konkreti-
seret.