ERHVERVSMINISTEREN
Svar på anbefalinger fra den parlamentariske arbejdsgruppe under
Erhvervsudvalget
Først skal der lyde en tak for jeres store arbejde med
beretningen om resul-
tater fra Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere
administrative byrder.
Det er et omfattende stykke arbejde, som vi, på
tværs af regeringen, har læst med stor interesse. Samtidig understøtter jeres
arbejde det fokus, som regeringen har på denne dagsorden. Regeringen
hæfter sig ved, at det er samtlige partier i udvalget, der står bag beretningen.
Dansk erhvervsliv står i en tid med udfordringer fra flere kanter. Verden
forandrer sig med globale spændinger, pres på forsyningskæder og tekno-
logiske kapløb. Derfor er det helt afgørende, at vores virksomheder har
gode vilkår for at drive forretning, så de kan bruge tiden på at vækste og
fastholde deres konkurrenceevne.
Regeringen deler ambitionerne i Draghi-rapporten om, at byrder som følger
af rapporteringsforpligtigelser skal nedbringes. Europæiske virksomheder
risikerer at brække nakken i den globale konkurrence, hvis bunken af byr-
der og bøvl bliver for stor. Den gode nyhed er, at Kommissionen nu er
kommet med på vognen. Med en bred forenklingsdagsorden, hvor 11 ud af
18 nye initiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2025 fokuserer på
forenkling og et mål om at reducere virksomhedernes administrative byrder
med 25 pct. og 35 pct. for små- og mellemstore virksomheder, er arbejdet
i gang.
En kritisk gennemgang af bæredygtighedsrapporteringen står øverst på
dagsordenen for at gøre den mere anvendelig for virksomheder og mere
gennemskuelig for investorer. Regeringen vil holde både Kommissionen,
de øvrige medlemslande og Europa-Parlamentet op på, at der skabes byr-
delettelser, der kan mærkes hos virksomhederne.
Den store regelbunke understøtter en række gode formål, herunder fx
fremme af den grønne omstilling, høj forbrugerbeskyttelse eller sikre ens
regler på tværs af EU, som fx kan understøtte handel og grænseoverskri-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk