ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Samlenotater for de to forhandlingsoplæg på dagsordenen til ekstraordinært møde i Folketingets Europaudvalg fredag den 4. april 2025 om nyt forsvarslåneinstrument (SAFE) og Forenklingspakke II (InvestEU), fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 167
Offentligt

27. marts 2025

Samlenotat vedrørende Kommissionens forslag til et låneinstru-

ment til forsvarsinvesteringer (SAFE)

1) Forslag om låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE)

KOM(2025)122

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Samlenotater for de to forhandlingsoplæg på dagsordenen til ekstraordinært møde i Folketingets Europaudvalg fredag den 4. april 2025 om nyt forsvarslåneinstrument (SAFE) og Forenklingspakke II (InvestEU), fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Forslag om låneinstrument

forsvarsinvesteringer (SAFE)

til

1. Resume

Kommissionen og EU’s udenrigschef har 19. marts 2025 fremlagt en forsvars-

pakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod 2030.

Pakken kommer i forlængelse af Kommissions REARM Europe plan for op-

rustning af europæisk forsvar, præsenteret 4. marts 2025, og indeholder bl.a.

forslag til et nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer og styr-

kelse af den europæiske forsvarsindustri (’Security Action For Europe –

SAFE).

Forslaget til SAFE-instrumentet indebærer et nyt finansielt instrument på op

til 150. mia. euro til støtte i form af lån til EU-landene, som under instrumentet

kan anmode om finansiel assistance til finansiering af fællesindkøb og anskaf-

felse af forsvarsmateriel og forsvarsunderstøttende produkter, der falder in-

den for følgende to følgende kategorier:



Ammunition og missiler, artillerisystemer, mindre droner og relateret

anti-droneudstyr (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cy-

ber og militær mobilitet.



Luft- og missilforsvar, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af

rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at låne penge på de finansielle

markeder mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der måtte an-

mode herom. Lånene vil skulle udmøntes gennem fælles indkøb og anskaffelser

af forsvarsmateriel, hvor mindst et land, der deltager i et fælles indkøb eller

anskaffelse, modtager lån fra instrumentet. Ud over EU-lande vil EØS-EFTA-

lande (Norge, Island eller Liechtenstein), EU-kandidatlande (Albanien, Bos-

nien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Ser-

bien, Tyrkiet og Ukraine), potentielle EU-kandidatlande (Kosovo) og lande

som EU har en sikkerheds- og forsvarsaftale med (Albanien, Japan, Moldova,

Nordmakedonien, Norge og Sydkorea) også kunne deltage i fælles indkøb og

anskaffelser, såfremt de selv tilvejebringer finansiering.

De første 12 måneder af instrumentets levetid vil være undtaget kravet om fæl-

les indkøb, men det skal fortsat være muligt for andre lande at tilgå kontrakter

indgået af enkeltlande i denne periode. Der lægges desuden op til, at fælles

indkøb eller anskaffelser foretages inden for rammerne af en række betingel-

ser for udbudsproceduren, som skal sikre at den europæiske forsvarsindustri

styrkes. Det gælder bl.a. krav til lokation for leverandører og krav om at

mindst 65 pct. af komponenter i et fælles indkøb – målt som omkostningers

Side 2 af 12

andel af de samlede omkostninger - skal have oprindelse i et EU-land, et EØS-

EFTA-land eller Ukraine.

Ifølge forslaget skal lande, der ønsker at anvende instrumentet, inden for seks

måneder efter ikrafttrædelse, indsende en anmodning i form af en låneansøg-

ning, der suppleres af en investeringsplan. Planen vil skulle indeholde en

række beskrivelser, herunder en beskrivelse af indkøbet og dets overensstem-

melse med instrumentets anvendelsesområde. Kommissionen vil på baggrund

af en vurdering af modtagne ansøgninger træffe beslutning om fordeling af

udlån, hvor de tre lande med den største andel af den samlede finansielle assi-

stance ikke tilsammen må modtage mere end 60 pct. af den samlede finansielle

assistance.

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at EU kan tage vare på egen sikkerhed samt sikre fortsat støtte

til Ukraine. Regeringen finder det i dette lys væsentligt, at EU-landene inve-

sterer mere i forsvar, og at det gøres hurtigt for at sikre europæisk oprustning

og styrkelsen af Europas forsvarsevne frem mod 2030. Regeringen støtter på

den baggrund og på linje med mandatet af 5. marts 2025 i Folketingets Euro-

paudvalg, at Kommissionen har fremsat forslag til et låneinstrument (SAFE),

samt at dette behandles hurtigt og effektivt i Rådet. Regeringen støtter gene-

relt indholdet i Kommissionens forslag til et låneinstrument, herunder at in-

strumentet er midlertidigt og udmøntes gennem udlån til EU-landene, samt at

instrumentet bidrager til en hurtig og effektiv oprustning, der samtidig kan

styrke den europæiske forsvarsindustri.

2. Baggrund

Kommissionen og EU’s udenrigschef har 19. marts 2025 fremlagt en forsvars-

pakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod 2030.

Pakken kommer i forlængelse af Kommissionens

REARM Europe

plan for op-

rustning af europæisk forsvar, som blev annonceret af kommissionsformanden

4. marts 2025. Pakken indeholder følgende udspil fra Kommissionen:



Hvidbog om fremtiden for europæisk forsvar

Forslag til nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer (’Security

Action for Europe’ - SAFE), der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapa-

citet i Europa

Meddelelse vedr. anvendelse af de finanspolitiske reglers nationale undta-

gelsesklausul mhp. fremme af forsvarsinvesteringer



Hvidbogen om fremtiden for europæisk forsvar,

European Defence Readiness

2030,

skitserer det aktuelle trusselsbillede i Europa og understreger vigtigheden

af, at EU hurtigt opbygger sin forsvarsevne frem mod 2030. Det skal sikre, at

EU er i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed, og derved også bi-

drage til transatlantisk sikkerhed. Hvidbogen peger på syv områder for kritiske

Side 3 af 12

forsvarskapabiliteter: 1) luft- og missilforsvar, 2) artillerisystemer, 3) ammuni-

tion og missiler, 4) droner og anti-drone systemer, 5) militær mobilitet, 6) kun-

stig intelligens, kvante, cyber og elektronisk krigsførelse og 7) forudsætnings-

skabende kapabiliteter og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Disse områder går

igen i forslaget til låneinstrumentet.

Forslaget til låneinstrument (’Security Action For Europe’ – SAFE), indebærer

et nyt finansielt instrument til støtte i form af lån til EU-landene til investeringer

i forsvarsmateriel mhp. at styrke den forsvarsindustrielle base i Europa. Med-

delelsen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul inden for EU’s fi-

nanspolitiske regler udlægger overordnede retningslinjer og Kommissionens

intentioner ift. anvendelse af den nationale undtagelsesklausul til fremme af

forsvarsinvesteringer i EU-landene.

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 6. marts 2025, var der

fuld opbakning til REARM Europe-planen, mens Det Europæiske Råd 20.-21.

marts havde en første drøftelse af pakken publiceret 19. marts, hvor der generelt

var enighed om hurtigt at tage arbejdet med pakken videre.

Forslaget til et nyt låneinstrument målrettet forsvarsinvesteringer forventes ha-

stebehandlet mhp. enighed i Rådet i foråret eller først på sommeren 2025.

Hvidbogen ventes at være genstand for kommende drøftelser i Rådet og være

retningsgivende for kommende udspil og indsatser på det forsvars- og sikker-

hedspolitiske område. Konkrete forslag til Rådets beslutninger om anvendelsen

af den nationale undtagelsesklausul ventes præsenteret i juni mhp. behandling

på ECOFIN i juli. Folketingets Europaudvalg vil få forelagt de to sager i særskilte

forløb.

Hjemmel

Kommissionen anfører i sit forslag til låneinstrument (SAFE), at det har hjem-

mel i EU-traktatens (TEUF) artikel 122 om vedtagelse af foranstaltninger i til-

fælde af vanskeligheder i en medlemsstat, der fremgår af EU-traktatens afsnit

VIII om den økonomiske og monetære politik. Artiklen indebærer, at der kan

ydes finansiel assistance fra EU til et EU-land truet af alvorlige vanskeligheder

som følge af naturkatastrofer eller exceptionelle omstændigheder uden for lan-

dets kontrol. Forslag med hjemmel i artikel 122 skal vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal og vil omfatte alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag af 19. marts 2025 til det nye låneinstrument, SAFE (’Se-

curity Action For Europe’), indebærer, at der etableres et EU-finansieringsin-

strument til at yde finansiel assistance i form af lån til EU-landes fællesindkøb

og anskaffelse af forsvarsmateriel.

Side 4 af 12

Instrumentet har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustri, hvilket

skal ske gennem lånebetingelser, der forpligter låntagerne til at indkøbe mate-

riel, hvor minimum 65 pct. af omkostningerne er forbundet med komponenter

produceret i Europa, og hvor indkøb af forsvarsmateriel sker som et fællesind-

køb mellem flere lande.

Anvendelsesområde og betingelser

Forslaget lægger op til, at et EU-land kan anmode om finansiel assistance til at

finansiere fælles indkøb og anskaffelser af forsvarsmateriel, hvis finansiering af

aktiviteter falder inden for følgende to kategorier, der overordnet svarer til de

kapabilitetsprioriteter, som defineres i hvidbogen:

1. Ammunition og missiler, artillerisystemer, mindre droner og relaterede

anti-dronesystemer (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cy-

ber og militær mobilitet.

2. Luft- og missilforsvar, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af

rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Instrumentet lægger op til at kunne anvendes til køb og anskaffelse af forsvars-

produkter som falder inden for direktiv 2009/81/EC, der regulerer indkøb af

militært udstyr. Der lægges også op til, at andre produkter til brug for forsvar,

dvs. produkter, som falder uden for områderne fastsat af direktiv 2009/81/EC,

men som er nødvendige for eller har til formål at understøtte forsvarsmæssige

formål, vil indgå i definitionen. Der lægges desuden op til, at lånene under in-

strumentet også kan benyttes til fællesanskaffelser til gavn for Ukraine.

Det vil desuden være en betingelse for at modtage lån under instrumentet, at

lånet anvendes til at finansiere fælles indkøb af forsvarsmateriel og forsvarsun-

derstøttende produkter, samt at selve långivningen er afgrænset til udlån til EU-

lande. Fælles indkøb er i forslaget defineret som et indkøb af forsvarsmateriel

inden for ovennævnte kategorier gennemført af ét EU-land sammen med et an-

det EU-land, eller sammen med et EØS-EFTA-land (Norge, Island og Lichten-

stein) eller Ukraine. EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Geor-

gien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine),

potentielle EU-kandidatlande (Kosovo) eller lande som EU har en sikkerheds-

og forsvarsaftale med (Albanien, Japan, Moldova, Nordmakedonien, Norge og

Sydkorea) kan også deltage i de fælles indkøb. Definitionen indebærer, at

mindst et af de dektagende EU-lande modtager lån gennem SAFE. Lande uden-

for EU, som deltager i de fælles indkøb, skal selv tilvejebringer finansiering. In-

den for de første 12 måneder efter ikrafttrædelse af SAFE-forordningen kan et

land, der får støtte fra SAFE, dog være undtaget fra kravet om fællesanskaffel-

ser, såfremt landet aktivt sikrer, at mindst et andet land senere kan tilslutte sig

indkøbet på lige vilkår.

Side 5 af 12

Fælles indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel, hvor mindst et land modtager

finansiel assistance under SAFE-instrumentet, vil være fritaget for moms.

Derudover indeholder forslaget en række generelle betingelser om, hvor for-

svarsmateriellet kan indkøbes. Der stilles en række kriterier til indgåelse af kon-

trakter, der skal sikre, at instrumentet primært målrettes investeringer i den eu-

ropæiske forsvarsindustri, herunder bl.a. et kriterie om, at 65 pct. af omkost-

ninger til komponenterne i et fællesindkøb skal have oprindelse i et EU-land,

EØS-EFTA -land eller Ukraine.

En indgået kontrakt eller rammeaftale, der opfylder forslagets kriterier, kan i

visse tilfælde ændres, såfremt lande, der står uden for kontrakten eller ramme-

aftale, ønsker at indgå i fællesindkøb. Der lægges op til at det være tilstrækkeligt,

at blot et af landene modtager lån under instrumentet.

Ved brug af instrumentet forpligter de respektive EU-lande sig til at inkludere

en beskrivelse af aktiviteter, som styrker forsyningssikkerhed og modstands-

dygtighed, særligt ved at facilitere adgang til forsvarssektoren for SMV’er, mid-

caps og nye aktører på markedet.

Finansiering og type af finansiel assistance

Den finansielle assistance vil være i form af lån fra Kommissionen til et EU-land.

Modtagerlandet skal tilbagebetale lån, inkl. en rente, som svarer til Kommissi-

onens omkostninger forbundet med at finansiere lånene. Den finansielle assi-

stance kan ikke overstige 150 mia. euro for alle EU-lande samlet set.

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at optage lån på de finansielle marke-

der mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der måtte anmode

herom. Det er de enkelte modtagerlande af lån, som er ansvarlige for tilbagebe-

talingen af lånene samt rente- og administrationsomkostninger.

De lån, som Kommissionen optager på markederne, garanteres under EU-bud-

gettets indtægtsloft, der angiver den øvre grænse for EU-landenes årlige beta-

linger. Indtægtsloftet er fastsat højere (1,4 pct. af EU’s BNI) end de årlige ud-

giftslofter for EU-budgettet (ca. 1 pct. af EU’s BNI) af hensyn til, at Kommissio-

nen kan anmode om betalinger fra EU-landene ud over udgiftslofterne i tilfælde

af eventuel indfrielse af garantiforpligtigelser. Forskellen mellem disse to lofter

betegnes ofte som EU-budgettets ”headroom”.

Indfrielse af garantien vil alene være relevant, hvis et modtagerland midlertidigt

ikke kan tilbagebetale forfaldne afdrag og renter. De nærmere betingelser for

tilbagebetaling af lån fastlægges i låneaftaler mellem Kommissionen og de mod-

tagende lande. De udstedte obligationer til at finansiere lånene kan dog maksi-

malt have en løbetid på 45 år.

Side 6 af 12

Operationalisering

SAFE-instrumentet er et midlertidigt låneinstrument, hvor lande, der ansøger,

kan få tildelt lån, som kan blive udbetalt i rater frem til den 31. december 2030

pba. betalingsanmodninger. Forslaget indebærer op til to ansøgningsrunder:

1. En runde med frist for ansøgninger seks måneder efter låneinstrumentets

ikrafttrædelse. Forslaget til låneinstrument lægger op til, at Kommissionen

skal arbejde for en hurtig godkendelse af ansøgninger indsendt i denne før-

ste runde.

2. En eventuel anden runde vedr. eventuelle tilbageværende midler med frist

for ansøgning 31. december 2026. Forslaget indebærer, at Kommissionen

skal godkende ansøgninger indsendt ifm. denne eventuelle anden runde se-

nest 30. juni 2027.

Låneansøgningerne skal suppleres af en

investeringsplan for europæisk for-

svarsindustri,

som skal indeholde følgende elementer:

1. En beskrivelse af indkøbet og dets overensstemmelse med instrumentets an-

vendelsesområde.

2. En beskrivelse af planlagte aktiviteter, udgifter og foranstaltninger ifm. ind-

købet.

3. Hvor relevant, en beskrivelse af eventuel involvering af Ukraine i aktiviteter,

udgifter og tiltag, eller af forventede aktiviteter, som vil være til gavn for

Ukraine i forsvarsplanen.

4. En beskrivelse af de planlagte indkøb og aktiviteters overensstemmelse med

betingelserne for långivning via SAFE.

5. Al anden relevant information.

Betalingsanmodninger indsendes på baggrund af halvårlige fremskridtsrappor-

ter, og skal indeholde tilstrækkelige begrundelser for anmodningen. Ved en po-

sitiv vurdering af en fremskridtsrapport og betalingsanmodning træffer Kom-

missionen beslutning om udbetaling af lånet. Hvis Kommissionen vurderer en

fremskridtsrapport som utilstrækkelig kan hele eller dele af det tildelte lån su-

spenderes. Ansøgerlande kan i deres investeringsplaner dog anmode om en for-

udbetaling på op til 15 pct. af det samlede tildelte lånebeløb, som udbetales efter

Kommissionens vurdering, når låneaftalen er trådt i kraft.

For at kunne træffe beslutning om tildeling af lån under instrumentet og god-

kendelse af betalingsanmodninger skal Kommissionen have fuld adgang til op-

lysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er nødvendige for at verifi-

cere betingelserne for udbetaling af betalinger og for at gennemføre relevante

kontroller, vurderinger, revisioner og undersøgelser.

Side 7 af 12

Regler og beslutning om fordeling

Forslaget fastlægger en regel for fordelingen af den finansielle assistance mel-

lem EU-landene. Det indebærer, at de tre lande med den største andel af den

samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som overstiger

60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 150 mia. euro. Det skal

sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få

og store lande.

Ifølge forslaget træffer Kommissionen afgørelse om tildeling af lån under in-

strumentet, hvilket sker på baggrund af en vurdering af ansøgerlandenes inve-

steringsplan for europæisk forsvarsindustri. Kommissionens afgørelse skal in-

deholde 1) en vurdering af ansøgerlandenes investeringsplan og 2) størrelse på

det tildelte lån, såfremt Kommissionen vurderer ansøgningen positivt. Kommis-

sionen skal foretage sin vurdering uden unødig forsinkelse, og kommunikere sin

begrundelse for den trufne afgørelse til ansøgerlandene.

I afgørelsen om tildeling af lån under instrumentet, skal Kommissionen tage

hensyn til ansøgende landes aktuelle og forventede finansieringsbehov samt

omfanget af øvrige modtagne og planlagte ansøgninger. I tilfælde af behov for

prioritering mellem ansøgere skal tildeling ske pba. principper om ligebehand-

ling, solidaritet, proportionalitet og transparens.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på forslaget.

Forslaget indebærer, at Kommissionen årligt skal orientere Europa-Parlamen-

tet om anvendelsen af den finansielle assistance tilgængelig via låneinstrumen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om finansiel assistance til

nationale

indsatser, vurderes forslaget

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har karakter af en forordning, som er direkte gældende i EU-landene.

Fsva. eksisterende lovgivning om moms, følger det af momsloven, som i vidt

omfang udgør en implementering af momssystemdirektivet, at levering af varer

og ydelser mod vederlag i Danmark som udgangspunkt er momspligtig. Leve-

ring af en række varer og ydelser er allerede fritaget for momspligt. Det gælder

blandt andet salg, ombygning, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe

og luftfartøjer og tilhørende udstyr.

Forslaget indeholder et forslag om momsfritagelse af levering, indførsel og er-

hvervelse af følgende varer, når disse indkøbes med midler fra låneinstrumen-

tet:

Side 8 af 12

1. Ammunition og missiler, artillerisystemer, mindre droner og relaterede

anti-dronesystemer (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cy-

ber og militær mobilitet.

2. Luft- og missilforsvar, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af

rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Idet der er tale om en forordning, skal fritagelsen ikke indsættes i hverken

momssystemdirektivet eller momsloven for at få virkning. Fritagelsen gælder

således umiddelbart fra og med datoen for ikrafttrædelse af forordningen.

Det undersøges, hvorledes fritagelsen konkret skal administreres. Der udestår

således en stillingtagen til, om der konkret skal udarbejdes en fritagelsesattest,

som leverandøren skal opbevare som dokumentation for det momsfrie salg.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Garantien for lånet via EU-budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene

indirekte garanterer for lånet. Evt. manglende tilbagebetaling af lån vil således

kunne have betydelige negative statsfinansielle konsekvenser sfa. garantistillel-

sen i EU-budgettet. Danmark hæfter for omkring 2,3 pct. af EU’s samlede for-

pligtelser under EU’s indtægtsloft, hvilket svarer til ca. 3,5 mia. euro eller 25,7

mia. kr. af instrumentets samlede lånekapacitet på 150 mia. euro.

Ved udstedelse af en garanti skal der tilvejebringes finansiering svarende til den

beregnede statsfinansielle risiko ved garantien,

jf. budgetvejledningen 2.2.15.

Garantien medfører således behov for, at der finansieres en risikopræmie sva-

rende til den danske andel af den kreditrisiko, der er forbundet med genudlå-

nene. For EU’s genopretningsinstrument, som blev oprettet ifm. aftale om EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, blev de statsfinansielle risici forbun-

det med ordningen vurderet til en risikopræmie på 0,3 pct. af den danske andel

af den samlede låneramme. Denne tilgang skønnes for låneinstrumentet at ville

indebære statsfinansielle udgifter på ca. 75 mio. kr. årligt. Der udestår en kon-

kret vurdering af de statsfinansielle risici forbundet med denne ordning og til-

hørende finansieringsbehov.

Fsva. forslaget om momsfritagelse gælder dette kun for indkøb, der foretages

ved fællesindkøb ifm. udmøntningen af låneinstrumentet. Der vurderes ikke at

være provenumæssige og dermed statsfinansielle konsekvenser forbundet med

denne del af forslaget. Det skyldes, at momsfritagelsen ikke gælder for statens

eksisterende aftaler, men alene for de indkøb, der er foretaget under SAFE-ord-

ningen. Idet momsfritagelsen indebærer reducerede omkostninger ifm. indkøb

af forsvarsmateriel, som modsvares af en tilsvarende reduceret indtægt på

momskontoen, vil det ikke have provenumæssige konsekvenser for staten. Det

Side 9 af 12

bemærkes dog, at det vil være nødvendigt at tage højde for momsfritagelsen i

forbindelse med kontrakter indgået ifm. fælles indkøb under låneinstrumentet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af låneinstrumentet vil kunne have positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang udlån fra instrumentet anvendes til indkøb af

vare- og tjenesteydelser fra europæiske virksomheder, som ikke havde været fo-

retaget uden støtte fra instrumentet. EU-tiltag der er med til at sætte mål og

retning for europæisk oprustning vil generelt kunne bidrage til større og mere

langsigtede ordrer, og dermed forudsigelighed i efterspørgslen på forsvarsrela-

terede produkter og ydelser i den europæiske forsvarsindustri. Dette vil sand-

synligvis være med til at skabe forudsigelige rammer for europæiske forsvars-

virksomhedernes produktion af forsvarsmateriel, hvilket kan styrke det indre

marked for forsvarsmateriel i sin helhed og dermed have positive spillover-ef-

fekter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Etablering af et låneinstrument på linje med Kommissionens forslag vurderes

ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige om behovet for en hurtig og effektiv europæisk

oprustning, som kan styrke europæisk sikkerhed og forsvar. Der forventes på

den baggrund bred opbakning til Kommissionens forslag om SAFE-instrumen-

tet. Fra Kommissionens side ventes desuden et ønske om at lande med robuste

økonomier, herunder Danmark, vil deltage i fælles indkøb, hvor finansiering fra

låneinstrumentet til nogle af de deltagende lande indgår.

Dog kan der ventes forskellige holdninger blandt medlemslandene fsva. krite-

rier for udmøntning af låneinstrumentet. Nogle lande ventes at støtte kravet om,

at indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel primært skal ske hos europæiske

virksomheder, mens andre lande ventes at stå på behovet for en hurtig oprust-

ning og vigtigheden af fortsat militær støtte til Ukraine, hvor fokus på europæi-

ske leverandører kan begrænse udbuddet af forsvarsmateriel og herved forsinke

processen. Det er desuden muligt, at nogle lande, med fokus på behovet for hur-

tig oprustning, vil udfordre kravet om fælles indkøb som en forudsætning for

tildeling af lån under instrumentet, idet koordineringen af fælles indkøb som

oftest vil være mere tidskrævende sammenlignet med hvis landene foretager in-

dividuelle indkøb. Dertil ventes en diskussion af anvendelsesområdet og de spe-

cifikke kapabilitetsområder, hvor der ventes forskellige holdninger til, hvilke

kategorier af forsvarsmateriel, der skal inkluderes i anvendelsesområdet.

Side 10 af 12

Ligeledes kan der være uenighed om, hvor bredt forsvarsområdet bør defineres.

Nogle lande kan ønske en bredere definition, så låneinstrumentet også kan an-

vendes til investeringer og udgifter inden for områder med både civile og mili-

tære anvendelsesmuligheder (dual use). Omvendt kan andre lande argumentere

for en mere snæver definition, der sikrer, at midlerne udelukkende bruges til

rene forsvarskapabiliteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at EU hurtigst muligt kan tage vare på egen sikkerhed samt sikre

fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det i det lys væsentligt, at EU-lan-

dene investerer mere i forsvar, og at det gøres hurtigt for at sikre europæisk op-

rustning og styrkelsen af Europas forsvarsevne frem mod 2030. Regeringen

støtter på den baggrund og på linje med forhandlingsoplægget af 5. marts 2025

i Folketingets Europaudvalg, at Kommissionen har fremsat forslag til et lånein-

strument (SAFE), samt at dette behandles hurtigt og effektivt i Rådet.

Regeringen støtter generelt indholdet i Kommissionens forslag til låneinstru-

mentet, herunder at instrumentet er midlertidigt og udmøntes gennem udlån til

EU-landene, der giver EU-lande med relativt høje finansieringsomkostninger

på de finansielle markeder mulighed for at optage lån på mere favorable vilkår

til opbygning af kritiske forsvarskapabiliteter i Europa. Det er vigtigt at instru-

mentet generelt baseres på sunde økonomiske principper, der bevarer incita-

mentet til ansvarlig økonomisk politik i EU-landene.

Regeringen finder det væsentligt, at låneinstrumentet bidrager til reel og hastig

opbygning af europæisk forsvarsevne, der afspejler den aktuelle, sikkerhedspo-

litiske krise, og målrettes udlån til finansiering af aktiviteter, der vurderes at

styrke europæisk forsvar og sikkerhed på linje med Kommissionens forslag. Re-

geringen støtter dertil, at instrumentet bidrager til en styrket europæisk for-

svarsindustri, som en central forudsætning for europæisk oprustning og for-

svarsevne samt med henblik på at understøtte NATOs forsvarsplanlægning. Det

er derfor væsentligt, at der sikres en balanceret tilgang til procedurer for indkøb,

hvor der tages hensyn til behovet for en hurtig og omkostningseffektiv europæ-

isk oprustning samtidig med, at den europæiske forsvarsindustri styrkes.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at der fastlægges klare rammer for hvor-

ledes momsfritagelsen for køb under låneinstrumentet skal administreres i

praksis. Det er ligeledes vigtigt for regeringen, at kompetencefordelingen i EU-

traktaten respekteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens

REARM Europe

plan for oprustning af europæisk

forsvar blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 5. marts

2025.

Side 11 af 12

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til nyt låneinstrument

(SAFE) oversendes til Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2025.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens Hvidbog om fremtiden for euro-

pæisk forsvar ventes oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2025.

Side 12 af 12