Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 155
Offentligt
3013519_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Foreningen Dansk Erhvervsfremme
Inge Lehmanns Gade 10, 6.
8000 Aarhus C
Aarhus d.
30.4.2025
Forbedringsforslag til det offentligt finansierede erhvervsfremmesystem
Som opfølgning på Foreningen Dansk Erhvervsfremmes foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg d.
24.4.2025 følger Foreningen nu Udvalgets opfordring til at forfatte et notat, der supplerer argumenterne i
den fremsendte anmodning om foretræde.
Herunder følger
-
i punktform
-
en række konkrete anbefalinger til udviklingen af erhvervsfremmesystemet
frem mod øget relevans for virksomhederne og styrket udbredelse af tilbuddene blandt målgruppen.
Vi ønsker, inden for rammerne af det eksisterende erhvervsfremmesystem, at foreslå justeringer, der vil
styrke systemet markant. Forslagene bygger på input fra samtaler med direktørkredsen hos vores 59
medlemsorganisationer, hvis erfaringsgrundlag hviler på mere end 20.000 årlige virksomhedskontakter.
Udfordringerne
De seneste retningsgivende strategier for erhvervsfremmesystemet fra Erhvervsministeriet og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse har undladt at anvise ambitioner og praksis for koordineringen af hhv.
kommunernes og statens indsatser på erhvervsfremmeområdet. Konkret har man manglet beskrivelser af
fx de lokale erhvervsfremmeaktørers rolle i Erhvervsfremmebestyrelsens strategi 2024-27 samt
Regeringens Iværksætterstrategi.
Et bedre samspil mellem kommunale og statslige indsatser vil åbne
muligheder for nye stærke synergier.
De eksisterende strategier for erhvervsfremmesystemets udformning, aktiviteter og aktørsamarbejder
overser et vigtigt aspekt ved erhvervsfremme:
den praktiske implementering.
Strategierne kunne styrkes
ved anvisninger til, hvordan erhvervsfremmesystemet skal udvikle sin adgang til at behovsafklare, hverve
og motivere den store gruppe af SMV’er, der ville have stor nytte af erhvervsfremmesystemets ydelser,
men som ikke endnu har haft kontakt til erhvervsfremmeaktører.
Strategierne forholder sig for lidt til lavpraktiske, men helt afgørende spørgsmål som:
hvordan sikrer vi
viden om den konkrete virksomheds behov? Hvordan tilrettelægger vi interaktionen med virksomheden, så
den ser sine aktuelle udfordringer adresseret troværdigt? Hvordan fastholder vi virksomhedens motivation
til at gennemføre udviklingsprojekter
–
nu og i fremtiden
– via services fra erhvervsfremmesystemet?
Erhvervsfremmesystemets tilbud er kun i begrænset grad målrettet flertallet af små- og mikro-
virksomheder, der endnu:
-
Ikke er bevidste om mulighederne ved brug af erhvervsservice
-
Ikke arbejder tungt videnbaseret
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Anmodning om foretræde fra Dansk Erhvervsfremme om et lokalt perspektiv på effektiviteten i det offentlig finansierede erhvervsfremmesystem
3013519_0002.png
-
-
-
Ikke er let skalerbare
Ikke er globalt orienterede.
Ikke har kompetencer til ansøgning uden vejledning
Disse virksomheder (og iværksættere!) udgør flertallet af danske virksomheder og har en markant
betydning for lokal beskæftigelse og sammenhængskraft i områder uden for de større universitetsbyer.
Hvis
vi vil sikre et Danmark i vækstmæssig balance, må vi insistere på, at en del af erhvervsfremmesystemets
tilbud målrettes denne gruppe.
Det er vores erfaring at denne målgruppes vækstbetingelser kan styrkes markant ved en bedre praktisk
implementering af erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for virksomhedernes behov for en
behovsorienteret proaktiv og relationsbåren vejledning. Dette står i kontrast til et transaktionelt
erhvervsfremmesystem, der blot udbyder sine tilbud og afventer virksomhedernes henvendelser.
Sidstnævnte vil primært stå til rådighed for de virksomheder, der allerede er i en udviklingsproces
–
og
formentlig kunne have klaret problemstillingen uden erhvervsfremmesystemets input og ressourcer.
Hvis man ønsker at åbne erhvervsfremmesystemets tilbud op for nye virksomheder, bør man sætte sig i
deres sted og huske på følgende: Virksomhedens udvikling er hjerteblod for ejere, ledere og medarbejdere.
Hvis vi vil motivere til interaktion med erhvervsfremmesystemet, må vi derfor skabe et tillidsfuldt rum, hvor
erfaringsbaseret vejledning
–
snarere end onlinetilgængelighed eller voucherstørrelser
–
står i centrum.
Store dele af den erhvervsservice, der leveres i Danmark, bygger på relationer mellem vejleder og
virksomhed, og ikke blot upersonlig transaktion. Hvis vi har ambitioner om at udbrede brugen af
erhvervsfremmesystemet til større dele af det danske erhvervsliv, må vi begynde at anerkende værdien af
relationer. Disse relationer udvikles og trives på et særligt skala-niveau: det lokale / kommunale niveau
–
og
ofte hjulpet godt på vej af en proaktiv lokal erhvervsfremme.
Vores forslag til forbedringer
4 trin
på
vejen mod et erhvervsfremmesystem med større fokus på virksomhedsrelationer:
Vores forslag til at bringe erhvervsfremmesystemet i øjenhøjde med virksomhederne, og gøre det mere
behovsorienteret og forankret blandt SMV-segmentet, bygger på 4 punkter:
1.
Sammensætningen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
SMV-segmentet er erhvervsfremmesystemets helt centrale målgruppe. Derfor kan det undre at
denne gruppe af virksomheder ikke har flere stemmer i Erhvervsfremmebestyrelsen, så flere
forskellige facetter af målgruppens præferencer kunne blive repræsenteret. Aktuelt er SMV’erne
kun repræsenteret ved 1 medlem (6%!) af bestyrelsen. Det er vores vurdering, at leverancerne
kunne blive mere afstemt efter målgruppens behov ved en
tydelig forøgelse
af denne andel.
Foreningen
Dansk Erhvervsfremme stiller sig gerne til rådighed som udpeger af et SMV-medlem.
2.
Den lokale erhvervsfremme på høringslisten
Listen over høringsberettigede i det lovforberedende arbejde på erhvervsfremmeområdet kunne
med fordel udvides til også at inkludere foreningen Dansk Erhvervsfremme (DEF). Dermed sikres
input fra erhvervsfremmesystemets lokale praktikere, der kan inspirere med perspektiver på en
mere relationsbåren tilgang til virksomhedsmålgruppen.
3.
Mulighed for regional fleksibilitet i udmøntning af erhvervsfremmemidlerne.
Ifølge EU-reglerne skal erhvervsfremmemidlerne fra EU uddeles regionalt. Men den nationale
centralisering af erhvervsfremmesystemet i Danmark har betydet, at alle programmer fødes ud fra
nationale behov, med begrænset skelnen til regionale og sub-regionale behov. De administrative
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Anmodning om foretræde fra Dansk Erhvervsfremme om et lokalt perspektiv på effektiviteten i det offentlig finansierede erhvervsfremmesystem
3013519_0003.png
krav for brugen af midlerne er for begrænsende og savner den fleksibilitet, der kunne skabe
synergier mellem nationale ambitioner om erhvervsudvikling og praktiske aktuelle sub-regionale
implementeringsbehov.
Ved en større lydhørhed over for disse sub-regionale behov vil Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse få en tydeligere føling med fx spirende lokale erhvervsmæssige
styrkepositioner, samt understøtte en mere mangfoldig, virksomhedsnær og eksperimenterende
tilgang til erhvervsfremmeindsatserne. Dette kunne opnås ved en øget øremærkning af midler til
subregionale indsatser.
4.
Bedre ressourceudveksling mellem statsligt og lokalt niveau
Erhvervsfremmesystemet vil arbejde mere effektivt, hvis man i højere grad sikrede: at lokale
erhvervsfremmeaktørers hvervning, konkretisering af erhvervsfremmetilbuddenes relevans for den
enkelte virksomheds udfordringer, og forudgående relationelle arbejde, blev honoreret af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Ligeledes bør praktiske lokale vejledningserfaringer bruges konstruktivt i udviklingen af
erhvervsfremmesystemet. Man vil øge rækkevidden og effekten af erhvervsfremmesystemets
tilbud betydeligt ved tidligt at inddrage det lokale niveau i konkretiseringen af tilbuddene, så de
matcher virksomhedernes faktiske behov
Ved i højere grad at lade ressourcerne følge leverancerne på disse områder, vil
erhvervsfremmesystemet kunne eksekvere mere effektivt og sikre
”mest
erhvervsfremme for
pengene”.