DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Lovforslag nr.

L 211

Folketinget 2024-25

Fremsat den 23. april 2025 af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

(Bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet ved militære områder m.v.)

§1

I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, som ændret

ved § 3 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Forsvaret kan neutralisere droner, der ulovligt

befinder sig i en flyveforbudszone, ved henholdsvis militære

områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, mili-

tære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved

civillisteslotte under forsvarets bevogtning.

Stk. 2.

I øvelsesøjemed kan forsvaret efter samtykke fra

droneejeren eller fjernpiloten neutralisere droner, der befin-

der sig i de zoner, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

og lov om radiofrekvenser finder ikke anvendelse på forsva-

rets aktiviteter efter stk. 1 og 2.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

AG001139

Forsvarsmin., j.nr. 2024/011736

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Flyvning med droner ved militære områder m.v.

2.1.2. Neutralisering af droner

2.1.2.1. Retsplejeloven

2.1.2.2. Forsvarsloven

2.1.2.3. Straffeloven

2.1.2.4. Radioudstyrsloven og frekvensloven

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Forsvaret har gennem de seneste år oplevet en øget ulov-

lig droneaktivitet ved bl.a. militære områder. Samtidig bliver

droner i stigende grad anvendt til bl.a. spionage, sabotage

og terrorisme. Derudover kan droner ved deres blotte tilste-

deværelse forstyrre Forsvarets aktiviteter, herunder påvirke

flyvesikkerheden ved militære flyvestationer.

Droner er i dag let tilgængelige, og de kan købes på det

private marked. Endvidere er droner typisk udstyret med

kameraer, der kan levere billeder og videoer i høj opløs-

ning. Visse af de større droner kan også bære og fragte

sprængladninger og lignende. Droner, der befinder sig i en

flyveforbudszone ved militære områder m.v., kan dermed

udgøre en væsentlig risiko for den nationale sikkerhed.

Der er både EU-retligt og nationalt fastsat regler for, hvor

og under hvilke omstændigheder der må flyves med dro-

ner, der også kaldes ubemandede luftfartøjer. Reglerne for

flyvning med droner findes i dag bl.a. i bekendtgørelse nr.

1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmelser

til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og

procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (drone-

bekendtgørelsen).

Dronebekendtgørelsen fastsætter bl.a. flyveforbudszoner

(zoner, hvor der ikke må flyves med droner) ved militære

områder m.v. Flyvning i strid med de fastsatte flyveforbuds-

zoner kan efter dronebekendtgørelsen straffes med bøde,

men bekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til at neutra-

lisere droner gennem eksempelvis påvirkning, forstyrrelse,

uskadeliggørelse og tilintetgørelse. Politiet har under visse

omstændigheder hjemmel i politiloven og retsplejeloven til

at neutralisere droner, der udgør en trussel.

Forsvarsministeriet anser det for at være afgørende for

varetagelsen af den nationale sikkerhed – herunder beskyt-

telsen af Forsvaret og allierede styrker her i landet – samt

for den ydre bevogtning af de kongelige slotte og palæer,

at Forsvaret har mulighed for efter en konkret vurdering at

reagere hurtigt og effektivt på droner, der ulovligt befinder

sig ved militære områder m.v., hvor der efter dronebekendt-

gørelsen som udgangspunkt er flyveforbud.

Det foreslås med dette lovforslag, at Forsvaret får hjem-

mel til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en

flyveforbudszone, ved henholdsvis militære områder, mid-

lertidige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartø-

jer og afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte

under Forsvarets bevogtning. Det svarer til de militære om-

råder m.v., hvor der efter dronebekendtgørelsen er fastsat

flyveforbudszoner.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at Forsvaret i øvel-

sesøjemed efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten

vil kunne neutralisere droner, der befinder sig i de zoner ved

militære områder m.v., hvor der efter dronebekendtgørelsen

er flyveforbud.

Lovforslaget er en del af et bredere arbejde i regeringen,

som skal sikre en tidssvarende regulering af droneområdet.

Henset til den hastige teknologiske udvikling på droneom-

rådet lægges der med lovforslaget op til, at Forsvaret får

frit valg i forhold til, hvilke midler Forsvaret vil anvende til

at neutralisere en drone. Det forudsættes dog, at Forsvarets

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

neutralisering af droner vil blive tilrettelagt på en måde,

hvorefter der alene vil være en lav risiko for, at udenfor-

stående bliver påvirket af Forsvarets aktiviteter. I dag vil

neutralisering eksempelvis kunne ske ved kinetiske modfor-

anstaltninger (fysisk nedtagning) eller elektroniske modfor-

anstaltninger (såsom jamming). For at give Forsvaret mulig-

hed for at anvende elektroniske modforanstaltninger lægges

der med lovforslaget op til at fravige lov om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold og lov om radiofrekvenser.

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Flyvning med droner ved militære områder m.v.

Efter § 126 a i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr.

118 af 31. januar 2024 (luftfartsloven), forstås ved en drone

ethvert ubemandet luftfartøj, der opereres eller er beregnet

til at operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot

ombord.

Der er både EU-retligt og nationalt fastsat regler for, hvor

og under hvilke omstændigheder der må flyves med droner.

Den EU-retlige regulering af flyvning med droner fin-

des bl.a. i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for ope-

ration af ubemandede luftfartøjer (droneforordningen). Dro-

neforordningen fastsætter de nærmere bestemmelser for

operation af ubemandede luftfartøjssystemer (det vil sige

flyvning med droner) samt for personale, herunder fjernpilo-

ter og organisationer, der er involveret i disse operationer.

Droneforordningen er suppleret af reglerne i Trafikstyrel-

sens bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om sup-

plerende bestemmelser til gennemførelsesforordning (EU)

2019/947 om regler og procedurer for operation af ubeman-

dede luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Dronebekendtgørelsen fastsætter bl.a. i § 9 regler om af-

standskrav til såkaldte flyvesikringskritiske områder. Flyve-

sikringskritiske områder er områder, hvor der er særlig stor

risiko for sammenstød med andre luftfartøjer eller lavthæn-

gende genstande, som vil kunne resultere i et havari.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 9, stk. 1, bl.a., at

droneoperationer ikke må finde sted nærmere end 8 km

horisontal afstand fra en bane på en militær flyvestation. Er

fjernpiloten indehaver af et kompetencecertifikat, må dro-

neoperationer finde sted fra 5 km indtil 3 km horisontal af-

stand fra en bane på en militær flyvestation, og flyvehøjden

må ikke overstige 40 meter over banehøjden, jf. bekendtgø-

relsens § 9, stk. 2. Er fjernpiloten indehaver af et kompeten-

cecertifikat, må droneoperationer finde sted fra 3 km indtil 2

km horisontal afstand fra en bane på en militær flyvestation,

og flyvehøjden må ikke overstige 30 meter over banehøjden,

jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Trafikstyrelsen har i medfør af dronebekendtgørelsens §

30 udstedt en generel dispensation til, at en fjernpilot, der

er indehaver af et kompetencecertifikat, må flyve i afstanden

fra 8 km indtil 5 km fra den militære flyvestation, jf. § 9

i dronebekendtgørelsen, når flyvehøjden ikke overstiger 40

meter over banehøjden.

Trafikstyrelsen kan i medfør af dronebekendtgørelsens §

9, stk. 4, give tilladelse til, at bekendtgørelsens § 9, stk. 1-3,

fraviges. Tilladelsen kan gives, bl.a. hvis droneoperationen

har et samfundsnyttigt, forskningsmæssigt eller kommercielt

formål, droneoperationen er nødvendig, og formålet med

opgaven i væsentlighed forspildes, fordyres eller på anden

måde forringes, hvis den skal gennemføres på en anden

måde end med en drone. Derudover er det en betingelse,

at fjernpiloten har et kompetencecertifikat, jf. bekendtgørel-

sens § 9, stk. 4, nr. 3.

Dronebekendtgørelsen fastsætter i § 12 regler om dro-

neoperationer ved civillisteslotte og kulturejendomme og

-slotte.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 1, at dro-

neoperationer som udgangspunkt ikke må finde sted nærme-

re end 150 meter horisontal afstand fra følgende civilliste-

slotte: 1) De fire palæer på Amalienborg, 2) Fredensborg

Slot, 3) Sorgenfri Slot, 4) Gråsten Slot, 5) Jagtslottet Ere-

mitagen og 6) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ), jf. dog be-

kendtgørelsens § 12, stk. 4-6.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 4, at Tra-

fikstyrelsen eller den, som Trafikstyrelsen efter forudgående

aftale overlader beføjelsen efter § 152 i luftfartsloven, i

særlige tilfælde kan give tilladelse til droneoperationen, hvis

ansøgeren kan godtgøre, dels at droneoperationen har et

samfundsnyttigt, kommercielt eller forskningsmæssigt for-

mål, dels at droneoperationen er nødvendig, og formålet

med opgaven i væsentlighed forspildes, fordyres eller på an-

den måde forringes, hvis den skal gennemføres på en anden

måde end med en drone. Derudover følger det af bestem-

melsen, at fjernpiloten skal have et kompetencecertifikat.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 5, at hvis et

civillisteslot er under Forsvarets bevogtning, skal Forsvarets

samtykke indhentes. Droneoperationer må i sådanne tilfælde

ikke finde sted nærmere end 300 meter horisontal afstand

fra slottet uden tilladelse.

I dronebekendtgørelsens § 13 er der fastsat regler om

afstandskrav til militære områder og fartøjer.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 13, stk. 1, at dro-

neoperationer ikke må finde sted nærmere end 1000 meter

horisontal afstand fra militære områder, herunder skydeter-

ræner og andre øvelsesområder, og midlertidige militære

områder, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra

Forsvarskommandoen.

Efter dronebekendtgørelsens § 13, stk. 2, må droneopera-

tioner ikke finde sted nærmere end 300 meter horisontal

afstand fra militært område, der ligger i en byzone, medmin-

dre der forinden er indhentet tilladelse fra Forsvarskomman-

doen.

Droneoperationer må ikke finde sted nærmere end 1000

meter horisontal afstand fra militære luftfartøjer og afmær-

kede militærkolonner, medmindre der forinden er indhentet

tilladelse fra Forsvarskommandoen, jf. dronebekendtgørel-

sens § 13, stk. 3.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

Det følger af dronebekendtgørelsens § 13, stk. 4, at dro-

neoperationer ikke må finde sted nærmere end 300 meter

horisontal afstand fra militære flådefartøjer, der ligger til kaj

i en havn, der ikke er en flådehavn, medmindre der forinden

er indhentet tilladelse fra Forsvarskommandoen. Når et flå-

defartøj er lagt fra land, må en droneoperation ikke finde

sted nærmere end 1000 meter horisontal afstand fra flådefar-

tøjer, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra For-

svarskommandoen. Flyveforbudszonen for droner omkring

flådefartøjer strækker sig dog i intet tilfælde mere end 300

meter ind over land målt fra højeste daglige vandstandslinje.

Dronebekendtgørelsen fastsætter i bekendtgørelsens §§ 28

og 29 regler om droneoperationer tæt på eller over flyvesik-

ringskritiske områder og andre geografiske dronezoner.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 28, stk. 1, at en

offentlig myndighed kan foretage operative operationer over

områder samt over flyvehøjder eller tættere på end de af-

standskrav, der bl.a. er fastsat for indehavere af kompeten-

cecertifikat i bekendtgørelsens § 9, efter procedurer aftalt

mellem den offentlige myndighed og Trafikstyrelsen.

Efter dronebekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt. kan en

offentlig myndighed foretage operative operationer over el-

ler horisontalt tættere på end de afstandskrav, der er fastsat

for områder og bygninger, som bl.a. er omfattet af bekendt-

gørelsens §§ 9-19.

Det følger desuden af dronebekendtgørelsens § 30 vedrø-

rende dispensation, at Trafikstyrelsen i særlige tilfælde kan

dispensere fra bestemmelserne, herunder afstandskrav og

kompetencekrav, i bekendtgørelsen, når det skønnes forene-

ligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende

bestemmelser, herunder internationale bestemmelser på om-

rådet. Rigspolitiet og Forsvarskommandoen skal give sam-

tykke, hvis Trafikstyrelsen dispenserer fra bestemmelserne i

§ 9 og §§ 11-13.

Overtrædelse af bestemmelserne i dronebekendtgørelsens

§ 9, stk. 1-3, § 12, stk. 1-3 og stk. 5, samt § 13 straffes med

bøde, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 1.

Politiet er ikke omfattet af dronebekendtgørelsen, herun-

der flyveforbudsbestemmelserne. Det følger af § 2 i be-

kendtgørelse nr. 2274 af 29. december 2020 om politiets

anvendelse af droner, at politiets anvendelse af droner til

brug for løsningen af politimæssige opgaver samt for poli-

tiets uddannelses- og øvelsesvirksomhed er undtaget fra §

126 b i luftfartsloven og forskrifter udstedt med hjemmel i

bestemmelsen.

2.1.2. Neutralisering af droner

Dronebekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til at neu-

tralisere droner.

Politiet har imidlertid under visse omstændigheder hjem-

mel til at neutralisere droner, der udgør en trussel.

2.1.2.1. Retsplejeloven

Politiet har i retsplejeloven under visse betingelser hjem-

mel til at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunika-

tion i et område.

Det følger således af retsplejelovens § 791 c, stk. 1, at

politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommu-

nikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det

med henblik på at forebygge, at der i det pågældende områ-

de vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som

kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for

betydelige samfundsværdier.

Efter retsplejelovens § 791 c, stk. 3, sker indgreb efter

stk. 1 efter rettens kendelse. Såfremt indgrebets øjemed ville

forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet

træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf. retsplejelo-

vens § 791 c, stk. 4, 1. pkt.

Hjemlen i retsplejelovens § 791 c, stk. 1, tager navnlig

sigte på forhindring af terrorhandlinger. Anvendelse af elek-

troniske modforanstaltninger til at forstyrre signalet til dro-

ner vil være omfattet af bestemmelsen, f.eks. hvis droner-

ne måtte blive anvendt som led i terrorangreb eller anden

alvorlig kriminalitet. Eftersom overtrædelse af reglerne i

dronebekendtgørelsen og eventuelle andre relevante regler

alene straffes med bøde, vil dette dog ikke i sig selv opfylde

kriterierne for anvendelse af retsplejelovens § 791 c, stk.

1. Hjemlen vil således alene kunne bringes i anvendelse i

tilfælde, hvor en drone anvendes på en sådan måde, at de i

bestemmelsen fastsatte krav til strafferammer og farevurde-

ring er opfyldt.

2.1.2.2. Forsvarsloven

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

(forsvarsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj

2017, regulerer Forsvarets formål, opgaver og organisation

m.v.

Efter forsvarslovens § 4 skal forsvaret kunne konstatere

og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myn-

dighedsopgaver. Med hjemmel i denne bestemmelse kan

Forsvaret som led i afvisningsberedskabet og håndhævelsen

af dansk suverænitet bl.a. neutralisere droner, der måtte bli-

ve benyttet til at krænke dansk suverænitet, herunder ved at

krænke dansk territorialhøjhed.

Derudover følger det af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr.

3, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinæ-

re forhold kan regulere og kontrollere lufttrafik inden for

dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske

flys lufttrafik. Lufttrafik omfatter også flyvning med droner,

som derfor vil være omfattet af bestemmelsen, der dog som

nævnt kun finder anvendelse under krig eller andre ekstraor-

dinære forhold.

Forsvarsloven indeholder ikke i øvrigt hjemmel til at neu-

tralisere droner.

2.1.2.3. Straffeloven

Neutralisering af droner ved militære områder m.v. vil

efter omstændighederne kunne omfattes af straffelovens §

13 om nødværge.

Det følger af straffelovens § 13, stk. 1, at handlinger

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været

nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller

overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud

over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angribe-

rens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvar-

ligt.

Det vil være domstolene, som i sidste ende vil skulle

foretage vurderingen af, om en handling, såsom neutralise-

ringen af en drone, var en straffri nødværgehandling i den

pågældende situation.

2.1.2.4. Radioudstyrsloven og frekvensloven

Det udstyr, som Forsvaret vil skulle anvende til brug

for elektroniske modforanstaltninger mod droner, vil som

udgangspunkt være omfattet af lov om radioudstyr og elek-

tromagnetiske forhold (radioudstyrsloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr.

1555 af 12. december 2023.

Radioudstyrsloven gennemfører dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgænge-

liggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse

af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet), og direktiv

2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af

medlemsstaternes love om elektromagnetisk kompatibilitet

(EMC-direktivet).

Efter radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, finder direk-

tivet imidlertid ikke anvendelse på radioudstyr, der udeluk-

kende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den

offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed, herunder

statens økonomiske stabilitet, hvis der er tale om aktiviteter,

der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller med sta-

tens aktiviteter på det strafferetlige område.

Radioudstyrsloven indeholder bestemmelser om apparater

og radioudstyr, som bringes i omsætning og gøres tilgæn-

gelige på markedet, og på apparater, radioudstyr og faste

anlæg, som tilsluttes og anvendes.

Det følger af radioudstyrslovens § 1, stk. 5, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur (nu Digitaliseringsstyrel-

sen) fastsætter nærmere regler om, at loven eller dele heraf

ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioud-

styr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter

vedrørende forsvaret.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til radioudstyrslo-

vens § 1, stk. 5, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L

92, som fremsat den 16. december 2015, side 26, at det ale-

ne er produkter, som er udviklet, konstrueret og fremstillet

til militære formål og udelukkende anvendes i forbindelse

med aktiviteter vedrørende forsvaret, der er omfattet af und-

tagelsen.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til radioud-

styrslovens § 1, stk. 5, at erhvervsdrivende kan sælge ap-

parater, faste anlæg eller radioudstyr til forsvaret, selvom

de pågældende produkter ikke er i overensstemmelse med

lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, under forud-

sætning af, at produkterne er udviklet, konstrueret og frem-

stillet til militære formål og alene anvendes af forsvaret i

forbindelse med dets aktiviteter.

Bestemmelsen er udmøntet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 1710 af 12. december 2023 om radioudstyr og elektro-

magnetiske forhold, hvoraf fremgår, at radioudstyrsloven og

bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på apparater, faste

anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbin-

delse med forsvarets aktiviteter.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elek-

troniske modforanstaltninger mod droner, vil som udgangs-

punkt være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne opstå situationer,

hvor Forsvaret har brug for at anskaffe udstyr, der ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens §

1, stk. 3, hvorefter udstyret vil være omfattet af loven og

bekendtgørelsen.

Det følger af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2,

at et apparat eller radioudstyr skal være konstrueret således,

at apparatet eller radioudstyret ikke frembringer kraftigere

elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste

anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten.

I det omfang de apparater eller radioudstyr (f.eks. jam-

ming-udstyr), som Forsvaret vil anvende til brug for elek-

troniske modforanstaltninger mod droner, er omfattet af ra-

dioudstyrsloven, vil det ikke være lovligt for Forsvaret at

anvende dem.

Derudover kan der ved anvendelse af elektroniske mod-

foranstaltninger, som f.eks. jamming, anvendes udstyr, der

tilsigtet udsender radiofrekvenser med henblik på at forstyr-

re andre produkters signal, herunder en drone. En sådan

anvendelse af radiofrekvenser er reguleret i lov om radiofre-

kvenser (frekvensloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 7.

januar 2021.

Frekvensloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om

oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-

kation (omarbejdning).

Ifølge direktivets artikel 1, stk. 3, litra c, berører direktivet

imidlertid ikke tiltag, der gennemføres af medlemsstaterne

ud fra hensynet til den offentlige orden og den offentlige

sikkerhed og til forsvaret.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 1, at anvendelse

af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag af tilladelse

udstedt af Energistyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen), jf.

dog frekvenslovens § 6, stk. 2-5.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 2, at Energistyrelsen

(nu Digitaliseringsstyrelsen) fastsætter regler om, at visse

radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse, og fastsætter

regler for denne anvendelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1234 af

25. november 2024 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere rammer for til-

ladelsesfri anvendelse af frekvenser.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 4, at klima-, energi-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

og forsyningsministeren (nu digitaliseringsministeren) efter

forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte regler om

forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsva-

rets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 689 af 10.

juni 2024 om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser. Be-

kendtgørelsen fastsætter regler for Forsvarets anvendelse af

radiofrekvenser, der er afsat til eksklusiv militær anvendel-

se. Bekendtgørelsen fastsætter derimod ikke regler om, at

Forsvaret kan anvende øvrige radiofrekvenser uden tilladel-

se.

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Efter Forsvarsministeriets opfattelse er der i gældende ret

ikke den fornødne hjemmel for Forsvaret til at neutralisere

droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved

militære områder m.v.

Forsvarslovens § 4 vil typisk ikke kunne anvendes, idet

den forudsætter, at droneaktiviteten kan tilskrives en frem-

med stats suverænitetskrænkende handling. Forsvarslovens

§ 17 forudsætter, at der er tale om krig eller andre ekstraor-

dinære forhold.

Forsvarets neutralisering af droner vil således i dag i prak-

sis skulle ske inden for rammerne af straffelovens § 13

om nødværge. For at straffelovens § 13 kan anvendes, vil

neutraliseringen af dronen bl.a. skulle være nødvendig for

at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende

uretmæssigt angreb.

Imidlertid vil der for Forsvaret dels være behov for at

kunne neutralisere droner, som udgør en spionagerisiko, dels

være behov for at kunne neutralisere eventuelle angrebsdro-

ner på et tidspunkt, hvor et egentligt angreb endnu ikke vil

kunne anses for overhængende eller påbegyndt.

Set i lyset af den stigende trussel, som droner generelt

udgør, er der således efter Forsvarsministeriets opfattelse

behov for, at Forsvaret fremadrettet har hjemmel til at kun-

ne neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyve-

forbudszone, ved henholdsvis militære områder, midlertidi-

ge militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og

afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte under

Forsvarets bevogtning.

Det er således afgørende for beskyttelsen af Forsvaret og

allierede styrker her i landet, samt for den ydre bevogtning

af de kongelige slotte og palæer, at Forsvaret har mulighed

for at reagere hurtigt og effektivt på droner, der ulovligt

befinder sig ved militære områder m.v., hvor der efter dro-

nebekendtgørelsen er flyveforbud.

Forsvarsministeriet har overvejet, om der som led i den

foreslåede hjemmel bør etableres en ordning, hvor Forsvaret

skal indhente en retskendelse, forinden en drone neutralise-

res.

Det vil imidlertid sjældent være praktisk muligt at indhen-

te en retskendelse forud for neutralisering af en drone, idet

der så godt som altid vil være tale om en akut opstået situ-

ation, hvor øjemedet ville forspildes, hvis Forsvaret skulle

afvente rettens kendelse.

I det omfang de apparater eller radioudstyr (f.eks. jam-

ming-udstyr), som Forsvaret vil anvende til brug for elektro-

niske modforanstaltninger mod droner, er omfattet af radio-

udstyrsloven, vil det i dag ikke være lovligt for Forsvaret at

anvende dem.

Det er derfor Forsvarsministeriets opfattelse, at radioud-

styrsloven bør fraviges for at muliggøre Forsvarets neutrali-

sering af droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbuds-

zone, ved militære områder m.v.

Frekvensloven er som udgangspunkt til hinder for For-

svarets brug af elektroniske modforanstaltninger mod dro-

ner. Det er derfor Forsvarsministeriets opfattelse, at fre-

kvensloven bør fraviges for at muliggøre Forsvarets neutra-

lisering af droner, der ulovligt befinder sig i en flyvefor-

budszone, ved militære områder m.v.

Det er i øvrigt Forsvarsministeriets opfattelse, at Forsvaret

tillige i øvelsesøjemed efter samtykke fra droneejeren eller

fjernpiloten bør kunne neutralisere droner, der befinder sig i

de zoner ved militære områder m.v., hvor der efter dronebe-

kendtgørelsen er flyveforbud.

Da der i øvelsessituationer typisk vil være tale om neu-

tralisering af egne eller samarbejdspartneres droner, kræver

dette som udgangspunkt ikke hjemmel. Ved brug af elektro-

niske modforanstaltninger som led i øvelsesaktivitet kan der

imidlertid være behov for en undtagelse fra reglerne i radio-

udstyrsloven og frekvensloven.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Forsvaret får hjemmel til at neutralise-

re droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone,

ved henholdsvis militære områder, midlertidige militære

områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede

militærkolonner samt ved civillisteslotte under Forsvarets

bevogtning. Det svarer til de militære områder m.v., hvor

der efter dronebekendtgørelsen er fastsat flyveforbudszoner.

Ved ulovlig flyvning forstås flyvning i strid med dronebe-

kendtgørelsens flyveforbudszoner samt flyvning i strid med

en eventuel tilladelse eller dispensation meddelt efter drone-

bekendtgørelsen. Eksempelvis vil droneaktivitet til formål,

der ikke er omfattet af tilladelsen eller dispensationen –

såsom spionage mod Forsvaret – være ulovlig.

Det bemærkes, at der er tale om eksisterende flyvefor-

budszoner, og der er således ikke tale om en ændring af

gældende ret i forhold til, hvor flyvning med droner må ske.

Forsvaret vil med den foreslåede ordning få frit valg i for-

hold til, hvilke midler Forsvaret anvender til at neutralisere

en drone. Forsvaret vil i den forbindelse kunne neutralisere

droner gennem bl.a. påvirkning, forstyrrelse, uskadeliggø-

relse og tilintetgørelse af dronen. Neutralisering vil således

skulle fortolkes bredt.

I dag vil neutralisering eksempelvis kunne ske ved ki-

netiske modforanstaltninger, såsom fysisk nedskydning el-

ler indfangning, eller elektroniske modforanstaltninger, så-

som jamming (udsendelse af elektromagnetiske bølger, som

forstyrrer styringssignalet mellem dronen og fjernpiloten),

spoofing (udsendelse af f.eks. GPS-styringssignaler, hvor-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

ved dronen omdirigeres) eller cyber-takeover (hvor dronen

kan tvinges til at flyve til en forudbestemt landingszone eller

flyve retur til dronens ”hjem-position”).

Forsvaret vil desuden som led i neutraliseringen af droner

kunne detektere og identificere droner. Den foreslåede ord-

ning giver dog ikke hjemmel til, at Forsvaret i forbindelse

med identificering og detektering af droner kan foretage

indgreb i rettigheder omfattet af grundlovens § 72.

Det forudsættes, at Forsvaret vil koordinere med øvrige

relevante myndigheder, herunder navnlig politiet, for at sik-

re, at øvrige myndigheders droner identificeres, således at

disse ikke forveksles med droner, der ulovligt befinder sig i

en flyveforbudszone.

Det forudsættes derudover, at Forsvaret i overensstemmel-

se med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip vil

anvende den mindst indgribende foranstaltning m.v. blandt

dem, der er egnede, og at foranstaltningen m.v. skal stå i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Det betyder også,

at eksempelvis fysisk nedskydning, der indebærer, at dronen

bliver ødelagt, alene vil kunne anvendes i situationer, hvor

andre mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes for-

målstjenlige, eller hvor tiden ikke tillader mindre indgriben-

de foranstaltninger.

Forsvarets neutralisering af droner vil herudover skulle

tilrettelægges på en måde, hvorefter der alene vil være en

lav risiko for, at udenforstående bliver påvirket af Forsvarets

aktiviteter.

For at kunne etablere og vedligeholde et retvisende risiko-

billede vil Forsvaret sikre, at der er en løbende dialog med

relevante interessenter, herunder eksempelvis repræsentanter

for civile lufthavne, som ligger i nærheden af militære områ-

der m.v., og telebranchen.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvaret vil udarbej-

de klare procedurer for risikohåndtering, herunder for koor-

dination og kommunikation.

Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at Forsvarets neu-

tralisering af droner ved brug af eksempelvis jamming vil

kunne forårsage forstyrrelser i telenet og -tjenester af kortere

varighed. Forsvaret vil derfor i relevant omfang orientere

interessenter, herunder repræsentanter for telebranchen, så-

fremt Forsvaret vurderer, at brugen af eksempelvis jamming

må antages at have forårsaget forstyrrelser i telenet og -tje-

nester. Forsvaret vil dog kunne undlade at foretage en sådan

orientering, såfremt hensyn til statens sikkerhed taler deri-

mod.

Det foreslås desuden, at Forsvaret i øvelsesøjemed får

hjemmel til efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten

at neutralisere droner, der befinder sig i de zoner ved mili-

tære områder m.v., hvor der efter dronebekendtgørelsen er

flyveforbud.

Begrebet fjernpilot skal forstås i overensstemmelse med

definitionen i dronebekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 9, hvor-

efter en fjernpilot skal forstås som en fysisk person, der er

ansvarlig for sikker udførelse af en flyvning af en drone ved

at betjene dets styregrejer enten manuelt eller, når dronen

flyver automatisk, ved at overvåge dets kurs og til enhver tid

være i stand til at gribe ind og ændre kursen.

Det forudsættes, at Forsvaret i øvelsesøjemed vil tilrette-

lægge neutralisering af droner, således at der vil være en

meget lav risiko for, at udenforstående påvirkes.

Desuden foreslås det, at radioudstyrsloven og frekvenslo-

ven ikke skal finde anvendelse på Forsvarets aktiviteter efter

den foreslåede ordning.

Den foreslåede fravigelse af radioudstyrsloven vil medfø-

re, at Forsvaret til brug for neutralisering af droner efter den

foreslåede ordning vil kunne anvende apparater eller radio-

udstyr, der udsender elektromagnetiske bølger, som vil kun-

ne forstyrre øvrige apparater eller radioudstyr, der anvender

samme frekvens.

Den foreslåede fravigelse af frekvensloven vil medføre,

at Forsvaret til brug for neutralisering af droner efter den

foreslåede ordning vil kunne anvende radiofrekvenser, som

andre har tilladelse til at benytte, eller anvende radiofre-

kvenser, som må anvendes uden tilladelse efter bekendtgø-

relse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt

om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., i strid med de

rammer, som i medfør af bekendtgørelsen gælder for den

tilladelsesfri anvendelse af de pågældende radiofrekvenser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke re-

levante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. februar

til den 7. marts 2025 (29 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

Erhverv (DroneDanmark), Dansk Industri, Danske Advo-

kater, Danske Beredskaber, Danske Regioner, Dataetisk

Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstols-

styrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Færøernes

Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, Modelflyvning Danmark,

10. Sammenfattende skema

Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden på Grønland, Præ-

sidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Lands-

ret, Retspolitisk Forening, Rådet for Større Flyvesikkerhed,

Samtlige byretspræsidenter, SMVdanmark, Statsadvokaten

i København, Statsadvokaten i Viborg, Teknologisk Institut

og UAS Denmark.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering (der

i relevant omfang også gæl-

der ved implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forsvaret har ikke i dag den fornødne hjemmel til at neu-

tralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbuds-

zone, ved militære områder m.v.

Det følger af § 4 i lov om forsvarets formål, opgaver

og organisation m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24.

maj 2017 (forsvarsloven), at forsvaret skal kunne konstate-

re og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage

myndighedsopgaver. Forsvaret kan således som led i afvis-

ningsberedskabet og håndhævelsen af dansk suverænitet

neutralisere droner, der måtte blive benyttet til at krænke

dansk suverænitet, herunder ved at krænke dansk territorial-

højhed. Forsvarslovens § 4 vil typisk ikke kunne anvendes

til neutralisering af droner, der ulovligt befinder sig ved

militære områder m.v., idet den forudsætter, at droneaktivi-

teten kan tilskrives en fremmed stats suverænitetskrænkende

handling.

Derudover følger det af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr. 3,

at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære

forhold kan regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk

luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys

lufttrafik. Forsvarslovens § 17 vil typisk ikke kunne anven-

des til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig ved

militære områder m.v., idet bestemmelsen forudsætter, at der

er tale om krig eller andre ekstraordinære forhold.

Efter omstændighederne vil Forsvaret kunne anvende

straffelovens § 13 om nødværge til at neutralisere droner

ved militære områder m.v. Det følger således af straffelo-

vens § 13, stk. 1, at handlinger foretagne i nødværge er

straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå

eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt

angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn

til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne

retsgodes betydning er forsvarligt.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elek-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

troniske modforanstaltninger mod droner, er omfattet af

lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (radioud-

styrsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023. Lo-

ven indeholder bestemmelser om apparater og radioudstyr,

som bringes i omsætning og gøres tilgængelige på markedet,

og på apparater, radioudstyr og faste anlæg, som tilsluttes og

anvendes.

Det følger af radioudstyrslovens § 1, stk. 5, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur (nu Digitaliseringsstyrel-

sen) fastsætter nærmere regler om, at loven eller dele heraf

ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioud-

styr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter

vedrørende forsvaret.

Bestemmelsen er udmøntet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 1710 af 12. december 2023 om radioudstyr og elektro-

magnetiske forhold, hvoraf fremgår, at radioudstyrsloven og

bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på apparater, faste

anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbin-

delse med forsvarets aktiviteter.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elek-

troniske modforanstaltninger mod droner, vil som udgangs-

punkt være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne opstå situationer,

hvor Forsvaret har behov for at anskaffe udstyr, der ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens §

1, stk. 3, og at udstyret derfor vil være omfattet af loven og

bekendtgørelsen.

Det følger af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2,

at et apparat eller radioudstyr skal være konstrueret således,

at apparatet eller radioudstyret ikke frembringer kraftigere

elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste

anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten.

Ved anvendelse af elektroniske modforanstaltninger som

f.eks. jamming, kan der anvendes udstyr, som tilsigtet ud-

sender radiofrekvenser med henblik på at forstyrre andre

produkters signal, herunder en drone. Anvendelsen af radio-

frekvenser er reguleret i lov om radiofrekvenser (frekvenslo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 7. januar 2021.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 1, at anvendelse

af radiofrekvenser, alene kan ske på grundlag af tilladelse

udstedt af Energistyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen), jf.

dog frekvenslovens § 6, stk. 2-5.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 2, at Energistyrelsen

(nu Digitaliseringsstyrelsen) fastsætter regler om, at visse

radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse, og fastsætter

regler for denne anvendelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1234 af

25. november 2024 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere rammer for til-

ladelsesfri anvendelse af frekvenser.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 15

a i forsvarslovens kapitel 5, som vil give Forsvaret hjemmel

til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyve-

forbudszone, ved militære områder m.v.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 1,

at forsva-

ret kan neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en fly-

veforbudszone, ved henholdsvis militære områder, midlerti-

dige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og

afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte under

forsvarets bevogtning.

Det bemærkes, at militære flyvestationer vil være omfattet

af begrebet militære områder i den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvaret,

for så vidt angår militære områder m.v., mere effektivt vil

kunne håndhæve de til enhver tid gældende flyveforbudszo-

ner. I dag er flyveforbudszonerne oplistet i bekendtgørelse

nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmel-

ser til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler

og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (dro-

nebekendtgørelsen).

Forsvaret vil med den foreslåede bestemmelse få frit valg

i forhold til, hvilke midler Forsvaret anvender til at neutra-

lisere en drone. Forsvaret vil i den forbindelse kunne neu-

tralisere droner gennem bl.a. påvirkning, forstyrrelse, uska-

deliggørelse og tilintetgørelse af dronen. Neutralisering vil

således skulle fortolkes bredt.

I dag vil neutralisering eksempelvis kunne ske ved ki-

netiske modforanstaltninger, såsom fysisk nedskydning el-

ler indfangning, eller elektroniske modforanstaltninger, så-

som jamming (udsendelse af elektromagnetiske bølger, som

forstyrrer styringssignalet mellem dronen og fjernpiloten),

spoofing (udsendelse af f.eks. GPS-styringssignaler, hvor-

ved dronen omdirigeres) eller cyber-takeover (hvor dronen

kan tvinges til at flyve til en forudbestemt landingszone eller

flyve retur til dronens ”hjem-position”).

Forsvaret vil desuden som led i neutraliseringen af droner

kunne detektere og identificere droner. Den foreslåede ord-

ning giver dog ikke hjemmel til, at Forsvaret i forbindelse

med identificering og detektering af droner kan foretage

indgreb i rettigheder omfattet af grundlovens § 72.

Det forudsættes, at Forsvaret vil koordinere med øvrige

relevante myndigheder, herunder navnlig politiet, for at sik-

re, at øvrige myndigheders droner identificeres, således at

disse ikke forveksles med droner, som ulovligt befinder sig i

en flyveforbudszone.

Det forudsættes derudover, at Forsvaret i overensstemmel-

se med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip vil

anvende den mindst indgribende foranstaltning m.v. blandt

dem, der er egnede, og at foranstaltningen m.v. skal stå i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Det betyder også,

at eksempelvis fysisk nedskydning, der indebærer, at dronen

bliver ødelagt, alene vil kunne anvendes i situationer, hvor

andre mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes for-

målstjenlige, eller hvor tiden ikke tillader mindre indgriben-

de foranstaltninger.

Forsvarets neutralisering af droner vil skulle tilrettelægges

på en måde, hvorefter der alene vil være en lav risiko for, at

udenforstående bliver påvirket af Forsvarets aktiviteter.

For at kunne etablere og vedligeholde et retvisende risiko-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

billede vil Forsvaret sikre, at der er en løbende dialog med

relevante interessenter, herunder eksempelvis repræsentanter

for civile lufthavne, som ligger i nærheden af militære områ-

der m.v., og telebranchen.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvaret vil udarbej-

de klare procedurer for risikohåndtering, herunder for koor-

dination og kommunikation.

Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at Forsvarets neu-

tralisering af droner ved brug af eksempelvis jamming vil

kunne forårsage forstyrrelser i telenet og -tjenester af kortere

varighed. Forsvaret vil derfor i relevant omfang orientere

interessenter, herunder repræsentanter for telebranchen, så-

fremt Forsvaret vurderer, at brugen af eksempelvis jamming

må antages at have forårsaget forstyrrelser i telenet og -tje-

nester. Forsvaret vil dog kunne undlade at foretage en sådan

orientering, såfremt hensyn til statens sikkerhed taler deri-

mod.

Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med Forsva-

rets neutralisering af droner – herunder såfremt en drone

beskadiges – vil skulle vurderes efter de almindelige regler

for offentlige myndigheders erstatningsansvar.

Droner, der er kommet i Forsvarets varetægt gennem neu-

tralisering, vil i relevant omfang blive overdraget til politiet

med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af eventu-

elle strafbare forhold.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 2,

at for-

svaret i øvelsesøjemed efter samtykke fra droneejeren eller

fjernpiloten kan neutralisere droner, der befinder sig i de

zoner, der er nævnt i stk. 1.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvaret i

øvelsesøjemed vil kunne træne neutralisering af droner ved

militære områder, midlertidige militære områder, flådefartø-

jer, militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt

ved civillisteslotte under Forsvarets bevogtning, således at

Forsvarets personel vil kunne oparbejde viden om og erfa-

ring heri.

Øvelsesøjemed vil både omfatte test af udstyr i forbindel-

se med bl.a. anskaffelse og udvikling heraf, øvelser med

civile og militære samarbejdspartnere, herunder allierede,

samt daglig træning og uddannelsesaktiviteter. Det vil være

et krav, at neutralisering af droner sker efter samtykke fra

droneejeren eller fjernpiloten. I praksis vil Forsvaret i øvel-

sessituationer typisk benytte egne eller allieredes droner, og

der vil derfor ikke være behov for at indhente et formelt

samtykke.

Det forudsættes, at Forsvaret i øvelsesøjemed vil tilrette-

lægge neutralisering af droner, således at der vil være en

meget lav risiko for, at udenforstående påvirkes.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 3,

at lov om

radioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om radio-

frekvenser ikke finder anvendelse på forsvarets aktiviteter

efter stk. 1 og 2.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at Forsvaret vil

kunne bruge de nødvendige midler til at neutralisere droner,

der ulovligt flyver, ved militære områder m.v.

Den foreslåede fravigelse af radioudstyrsloven vil indebæ-

re, at Forsvaret til brug for neutralisering af droner efter

det foreslåede stk. 1, vil kunne anvende apparater eller ra-

dioudstyr, der udsender elektromagnetiske bølger, som vil

kunne forstyrre øvrige apparater og radioudstyr, der anven-

der samme frekvens. Det samme vil gøre sig gældende i

øvelsesøjemed efter det foreslåede stk. 2.

Dette vil være en fravigelse af radioudstyrslovens § 3 og

§ 17, stk. 1, nr. 2, hvorefter et apparat eller radioudstyr

skal være konstrueret, så apparatet eller radioudstyret ikke

frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end

at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere

efter hensigten.

Den foreslåede fravigelse af frekvensloven vil medføre, at

Forsvaret til brug for neutralisering af ulovlige droner efter

det foreslåede stk. 1 kan anvende radiofrekvenser, som an-

dre har tilladelse til at benytte, eller anvende radiofrekven-

ser, som må anvendes uden tilladelse efter bekendtgørelse

om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om

amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., i strid med de ram-

mer, som i medfør af bekendtgørelsen gælder for den tilla-

delsesfri anvendelse af de pågældende radiofrekvenser. Det

samme vil gøre sig gældende i øvelsesøjemed efter det fore-

slåede stk. 2.

Dette vil være en fravigelse af frekvenslovens § 6, stk. 1,

hvorefter anvendelse af radiofrekvenser som udgangspunkt

alene kan ske på grundlag af tilladelse udstedt af Digitalise-

ringsstyrelsen (tidligere Energistyrelsen) og på grundlag af

de bestemmelser, som er fastsat i medfør af frekvenslovens

§ 6, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller

delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grøn-

landske forhold tilsiger.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Orientering om L 211 fra digitaliseringsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, som ændret

ved § 3 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

§ 15 a

affattes således:

»§ 15 a.

Forsvaret kan neutralisere droner, der ulovligt

befinder sig i en flyveforbudszone, ved henholdsvis militære

områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, mili-

tære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt civilli-

steslotte under forsvarets bevogtning.

Stk. 2.

I øvelsesøjemed kan forsvaret efter samtykke fra

droneejeren eller fjernpiloten neutralisere droner, der befin-

der sig i de zoner, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

og lov om radiofrekvenser finder ikke anvendelse på forsva-

rets aktiviteter efter stk. 1 og 2.«