Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 90
Offentligt
3012592_0001.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Til høringsparterne
30. april 2025
KDRT
J. nr. 2025-2245
Høring over udkast til forslag til lov om supplerende
bestemmelser til dataforordningen
Digitaliseringsstyrelsen skal hermed anmode om eventuelle bemærknin-
ger til vedlagte udkast til lov om supplerende bestemmelser til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. december
2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data
og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU)
2020/1828 (herefter datadelingsloven), som foreslås at træde i kraft da-
gen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Baggrund for og hovedindhold af udkast til lov
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. de-
cember 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse
af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU)
2020/1828 (herefter dataforordningen) pålægger medlemsstaterne at
indføre supplerende lovgivning. Udkastet til datadelingsloven har til for-
mål at fastsætte disse supplerende bestemmelser, der sikrer anvendel-
sen og håndhævelsen af dataforordningen i Danmark.
Dataforordningen har til hensigt at styrke dataøkonomien i EU og fremme
et konkurrencedygtigt datamarked ved at gøre data mere tilgængelige og
anvendelige samt tilskynde til datadreven innovation.
Dataforordningen fastsætter en harmoniseret ramme, der definerer,
hvem, der kan anvende data fra forbundne produkter eller relaterede tje-
nester, og på hvilke betingelser. Desuden omfatter dataforordningen for-
anstaltninger til at øge retfærdigheden og konkurrencen på markedet for
databehandlingstjenester (bl.a. på cloudmarkedet) i Europa samt til at
beskytte virksomheder mod urimelige kontraktvilkår i forbindelse med
datadeling, der pålægges af aktører, som er stærkere end dem. Yderli-
gere indfører dataforordningen en mekanisme, hvorigennem offentlige
myndigheder kan anmode om data fra en virksomhed, hvor der er et eks-
traordinært behov, f.eks. i offentlige nødsituationer, og fastsætter klare
regler for, hvordan sådanne anmodninger bør fremsættes. Dataforord-
ningen indfører også sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at statslige
Side 1 af 3
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 90: Høring over udkast til lovforslag om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets dataforordning (lovudkast), fra digitaliseringsministeren
3012592_0002.png
organer fra tredjelande kan få adgang til andre data end personoplysnin-
ger, hvis dette ville være i strid med EU-retten eller national ret. Endelig
fastsætter dataforordningen væsentlige krav vedrørende interoperabili-
tet for at sikre, at data kan flyde frit uden problemer mellem sektorer og
medlemsstater.
Dataforordningen pålægger medlemsstaterne at indføre supplerende
lovgivning med henblik på at udpege mindst én kompetent myndighed.
De kompetente myndigheder har ansvaret for anvendelsen og håndhæ-
velsen af forordningen, og vil bl.a. skulle behandle klager om påståede
overtrædelser af forordningen. I henhold til artikel 40, stk. 1, i datafor-
ordningen skal medlemsstaterne desuden indføre nationale sanktions-
bestemmelser for overtrædelser af dataforordningen.
Dataforordningen finder med en række nærmere, specifikke undtagelser
anvendelse fra den 12. september 2025.
Udkastet til datadelingsloven har til formål at fastsætte supplerende na-
tionale regler om bl.a. udpegning, undersøgelsesbeføjelser og sanktioner
for at sikre en effektiv håndhævelse af dataforordningen. Således udpe-
ger lovforslaget Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed, til-
deler Digitaliseringsstyrelsen undersøgelsesbeføjelser og fastsætter
sanktionsmuligheder for overtrædelser af dataforordningen.
Der foreslås derudover bl.a. bemyndigelsesbestemmelser til, at ministe-
ren for digitalisering kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes klager
efter dataforordningen indgives og om formkrav til klager, og at ministe-
ren for digitalisering efter aftale med vedkommende minister kan fast-
sætte regler om certificering af tvistbilæggelsesorganer.
Frist og kontaktmulighed
Digitaliseringsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sen-
des til
[email protected]
senest den 30. maj 2025 kl. 12.00. Grundet hensy-
net til den videre proces kan der ikke gives forlænget svarfrist.
Høringssvarene vil ved fremsættelsen af lovforslaget blive offentliggjort
på Høringsportalen
https://hoeringsportalen.dk.
Ved afgivelse af hø-
ringssvar samtykker høringsparten til, at vedkommendes høringssvar,
kontaktoplysninger og navn offentliggøres på Høringsportalen.
Vedlagt ses fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer mv.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Side 2 af 3
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 90: Høring over udkast til lovforslag om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets dataforordning (lovudkast), fra digitaliseringsministeren
3012592_0003.png
Med venlig hilsen
Gudrun Jelstrup Nolsøe
Fuldmægtig
Telefon: +45 20 35 94 31
E-mail: [email protected]
Side 3 af 3