DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Forslag

til

Lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven finder anvendelse på den nationale digitale identitetstegnebog, der be-

står af de tekniske løsninger: en tegnebogsapplikation, en bevisudstedelsesservice

og et modtagerpartregister.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Autentisk kilde: Et register eller et system, som en offentlig myndighed eller

et offentligretligt organ har ansvaret for, der indeholder og leverer attributter

om en fysisk person eller genstand, og som anses for at være en primær kilde

til disse oplysninger eller er anerkendt som autentisk i overensstemmelse

med dansk ret, herunder administrativ praksis.

2) Bevis: En elektronisk attestering af attributter, der er udstedt af eller på vegne

af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ med ansvar for en

autentisk kilde. En attribut udgør en fysisk persons eller en genstands egen-

skab, kvalitet, rettigheder eller tilladelser.

3) Bevisudstedelsesservice: En teknisk løsning i den nationale digitale identi-

tetstegnebog, hvor Digitaliseringsstyrelsen på vegne af en offentlig myndig-

hed eller et offentligretligt organ med ansvar for en autentisk kilde kan ud-

stede beviser.

4) Bruger: En fysisk person, der anvender tegnebogsapplikationen.

5) Modtagerpart: En juridisk enhed med et CVR-nummer, jf. lov om Det

Centrale Virksomhedsregister, eller en juridisk enhed registreret i et register

i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister,

der modtager beviser fra en brugers tegnebogsapplikation.

6) Modtagerpartregister: En teknisk løsning i den nationale digitale identitets-

tegnebog, bestående af et register, hvor en modtagerpart registrerer sig.

7) Offentlig myndighed: En statslig, regional eller kommunal myndighed eller

sammenslutninger heraf.

8) Offentligretligt organ: Et organ,

a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens

behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,

b) der er en juridisk person, og

c) som for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, regio-

nale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer eller er

underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer eller

har en bestyrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen

af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller kommunale myndighe-

der eller andre offentligretlige organer.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

9) Tegnebogsapplikation: En teknisk løsning i den nationale digitale identitets-

tegnebog, bestående af Digitaliseringsstyrelsens mobilapplikation, som gør

det muligt for en bruger at lagre, forvalte og validere beviser med henblik

på at overføre dem til modtagerparter og andre brugere.

Kapitel 2

Tegnebogsapplikationen

§ 3.

Digitaliseringsstyrelsen stiller tegnebogsapplikationen til rådighed for fysiske

personer. Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning, udvikling, drift og vedligehol-

delse af tegnebogsapplikationen.

Stk. 2.

Når en bruger, der har et CPR-nummer, opretter sig i tegnebogsapplikatio-

nen, dannes et bevis, der fastslår identiteten på brugeren. Brugeren kan tilføje sit

foto til sin tegnebogsapplikation, hvorefter beviset sammen med fotoet vil udgøre

et legitimationsbevis. Dette legitimationsbevis tjener samme formål som legitima-

tionskort udstedt i medfør af lov om udstedelse af legitimationskort.

Stk. 3.

Når en bruger, der ikke har CPR-nummer, opretter sig i tegnebogsapplika-

tionen, dannes et bevis for brugerens navn og fødselsdato.

Stk. 4.

En bruger kan anvende sin tegnebogsapplikation til at interagere med en

anden brugers tegnebogsapplikation med henblik på at validere og dele beviser.

§ 4.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen og anvendelsen

af tegnebogsapplikationen, herunder regler om en brugers oprettelse, spærring af

tegnebogsapplikationen, sletning af beviser i tegnebogsapplikationen, tekniske

krav og krav til foto.

Kapitel 3

Bevisudstedelsesservicen

§ 5.

Digitaliseringsstyrelsen stiller bevisudstedelsesservicen til rådighed for offent-

lige myndigheder og offentligretlige organer med ansvar for en autentisk kilde, der

som led i deres myndighedsudøvelse leverer data fra deres autentiske kilde til brug

for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen. Digitaliseringsstyrelsen sikrer

forvaltning, udvikling, drift og vedligeholdelse af bevisudstedelsesservicen.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at bevisudstedelsesservicen indeholder føl-

gende funktionaliteter:

1) Oprettelse, ændring, ajourføring og nedlæggelse af typer af beviser.

2) Dannelse og udstedelse af beviser.

3) En liste over udstedte bevisers gyldighed.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

4) Logning af beviser, der er udstedt eller forsøgt udstedt og transmissionskald

til og fra offentlige myndigheders og offentligretlige organers it-systemer in-

deholdende autentiske kilder.

5) Identifikation og autentifikation af brugere.

§ 6.

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ med ansvar for en au-

tentisk kilde, kan som led i deres myndighedsudøvelse levere data fra deres auten-

tiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen.

Stk. 2.

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, med ansvar for en

autentisk kilde, skal anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, når

de som led i deres myndighedsudøvelse leverer data fra deres autentiske kilde til

brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis Digitaliseringsstyrelsens bevisudste-

delsesservice ikke kan imødekomme den offentlige myndigheds eller det offentlig-

retlige organs særlige behov. Den offentlige myndighed eller det offentligretlige

organ kan i sådanne tilfælde selv udstede beviser til tegnebogsapplikationen. Be-

visudstedelsen skal opfylde de krav, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2.

Stk. 4.

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, som benytter Digita-

liseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, sikrer opdatering og ajourføring af ty-

per af beviser samt spærring af beviser.

§ 7.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen og anvendel-

sen af Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, herunder regler om offent-

lige myndigheders og offentligretlige organers tilslutning til og anvendelse af be-

visudstedelsesservicen samt tekniske krav hertil.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om en offentlig myndigheds

eller offentligretligt organs anvendelse af egen bevisudstedelse for beviser, der ud-

stedes til tegnebogsapplikationen, jf. § 6, stk. 3.

Kapitel 4

Retsvirkning af beviser

§ 8.

Vedkommende minister kan på sit område fastsætte regler om digitalisering af

beviser til tegnebogsapplikationen og om retsvirkningen af disse beviser, i medfør

af denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor der i medfør af anden

lovgivning er fastsat regler om digitalisering af beviser og retsvirkningen af så-

danne beviser.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Kapitel 5

Modtagerpartregistret

§ 9.

Digitaliseringsstyrelsen stiller et modtagerpartregister til rådighed for modta-

gerparter. Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning, udvikling, drift og vedligehol-

delse af modtagerpartregistret.

Stk. 2.

En modtagerpart skal være registreret i modtagerpartregistret, når en mod-

tagerpart anvender en teknologi for at modtage beviser, hvorved beviser overføres

via internettet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

En modtagerpart kan under anvendelse af en teknologi, hvor beviser over-

føres via internettet, uden at være registreret i modtagerpartregistret, anmode om

alene at modtage bevis, der bekræfter, hvorvidt en bruger er over eller under en

given aldersgrænse.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at overførsel via inter-

nettet af andre beviser end det i stk. 3 nævnte, ikke kræver registrering i modtager-

partregistret.

§ 10.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen af modtager-

partregistret, om en modtagerparts registrering i modtagerpartregistret, om tekni-

ske krav til en modtagerpart samt om tekniske krav for modtagelse af beviser.

§ 11.

Digitaliseringsstyrelsen kan spærre en modtagerpart, der er registreret i mod-

tagerpartregistret, hvis denne anvender modtagerpartregistret eller beviser på en

svigagtig eller en anden ulovlig måde eller i øvrigt på en måde, der er åbenlyst eg-

net til at svække tilliden til den nationale digitale identitetstegnebog.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betingelser for en mod-

tagerparts genregistrering efter spærring, jf. stk. 1.

Kapitel 6

Erstatningsansvar

§ 12.

Digitaliseringsstyrelsen kan alene blive erstatningsansvarlig, som følge af fejl

begået af Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens bevis-

udstedelse i medfør af § 5, stk. 2, nr. 2, og nr. 5.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 13.

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med forvaltning, drift og vedligeholdelse

af den nationale digitale identitetstegnebog.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med offentlige myndigheders og of-

fentligretlige organers overholdelse af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Kapitel 8

Behandling af personoplysninger

§ 14.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger

i forbindelse med en brugers oprettelse af sin tegnebogsapplikation.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysnin-

ger i bevisudstedelsesservicen, samt for behandling af personoplysninger i forbin-

delse med levering af et udstedt bevis, indtil beviset er leveret til en brugers tegne-

bogsapplikation.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af CVR-numre eller

tilsvarende registreringer i et register i et andet EU-/EØS-land, og kontaktoplys-

ninger i modtagerpartregistret, der henviser til en personligt ejet virksomhed, jf. §

2, nr. 5.

Stk. 4.

En modtagerpart er dataansvarlig for sin behandling af de personoplysnin-

ger, som er indeholdt i de beviser, der overføres fra den enkelte brugers tegne-

bogsapplikation.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 15.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Kapitel 10

Territorialbestemmelse

§ 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

1. Indledning

Danmark har gennem de seneste mange år markeret sig som digitalt foregangs-

land. Det gælder blandt andet på de store digitale infrastruktur løsninger som

NemKonto, Digital Post, MitID og NemLog-in.

Disse løsninger er alle nationale løsninger, der som udgangspunkt er udviklet til

brug i dansk kontekst. Særligt MitID adskiller sig dog ved også at kunne anvendes

i grænseoverskridende sammenhæng. Den grænseoverskridende anvendelse er en

udmøntning af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 910/2014 af

23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroni-

ske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF

(eIDAS-forordningen). eIDAS-forordningen fra 2014 bygger på, at hver enkelt

medlemsstat udvikler en eID-løsning, der efter godkendelse i EU-Kommissionen

skal gensidigt anerkendes. Det har imidlertid vist sig at være en stor opgave for de

enkelte medlemsstater og ikke alle medlemsstater har etableret egne EU-anmeldte

og EU-anerkendte identifikationsløsninger, der således ikke er obligatoriske at

etablere.

På ovenstående baggrund igangsatte EU-Kommissionen en revision af eIDAS-

forordningen med henblik på at styrke den fælleseuropæiske anvendelse af elek-

troniske identifikationsløsninger. Forordningen blev ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af

forordning (EU) nr. 910/2014, for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske

ramme for digital identitet. Den ændrede forordning trådte i kraft den 20. maj

2024 (herefter eIDAS2).

Den ændrede forordning betyder på området for elektroniske identifikationsord-

ninger, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere mindst en europæisk digital

identitetstegnebog. Den digitale identitetstegnebog skal i fremtiden både være en

grænseoverskridende identifikationsløsning, indeholde beviser og på sigt også po-

tentielt betalingsmuligheder m.v.

I Danmark sker første trin af udviklingen af den europæiske digitale identitetsteg-

nebog ved etablering af den nationale digitale identitetstegnebog, som reguleres

ved denne lov. Det står klart, at det er en teknisk kompliceret opgave at få alle ele-

menter i den europæiske digitale identitetstegnebog til at virke sammen. EU-Kom-

missionen er således ved at udarbejde retsakter, der supplerer og konkretiserer

forordningsteksten. Dertil kommer krav til certificering af identitetstegnebogen og

tilsynsopgaver med såvel identitetstegnebogen som med de virksomheder og myn-

digheder, der i forordningen bliver forpligtet til at modtage tegnebogen. Endvi-

dere har brugere af identitetstegnebogen en lang række rettigheder, som teknisk

skal indbygges i identitetstegnebogen, og understøtte at brugerens retssikkerhed

tilgodeses i selve tegnebogsløsningen.

Den nationale digitale identitetstegnebog sikrer en hurtig idriftsættelse af en rent

national løsning, der udgør første trin på vej til den europæiske digitale identitets-

tegnebog. Den trinvise indfasning skal sikre, at dele af tegnebogens grundfunktio-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

nalitet implementeres tidligere, end det ellers ville være muligt med den europæi-

ske digitale identitetstegnebog, der opfylder alle eIDAS2 krav. Dette skal med-

virke til, at tegnebogen hurtigt kan skabe værdi og mindske risici, der kan være

forbundet med it-projekter. Derudover vil der i første trin af implementeringen

være etableret it-systemer og komponenter, som forventes genbrugt og videreud-

viklet frem mod implementering af den europæiske digitale identitetstegnebog.

Den borgerrettede del af den nationale identitetstegnebog bygges som en mobil-

applikation, der kan downloades til en mobilenhed fra en platform anvist af Digi-

taliseringsstyrelsen. Tegnebogsapplikationen fungerer i praksis som et samlings-

punkt og opslagsværk for de digitale beviser. Den enkelte bruger kan selv vælge

hvilke beviser, der skal udstedes til brugerens personlige tegnebogsapplikation.

Tegnebogsapplikationen vil således adskille sig fra enkeltstående mobilapplikatio-

ner, som f.eks. den digitale kørekortapplikation, ved at kunne indeholde flere for-

skellige beviser i samme applikation.

Regeringen og aftalepartierne bag forebyggelsesplanen har i marts 2025 indgået en

aftale, der giver detailhandlen mulighed for at anvende elektronisk aldersverifice-

ring ved fysisk salg for at sikre, at alkohol, tobak og nikotinprodukter ikke sælges

til mindreårige. Hermed er det både muligt at anvende elektronisk aldersverifice-

ring ved salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter ved online salg og i fysiske bu-

tikker. Den nationale digitale identitetstegnebog vil fra idriftsættelsen af løsningen

kunne anvendes til aldersverifikation. Det er ikke alene ved køb af aldersbegræn-

sede produkter, at aldersverifikation er påkrævet, idet kravet tillige indgår som for-

udsætning for at kunne tilgå forskellige onlinetjenester. Det er hensigten, at den

nationale digitale identitetstegnebog også i disse sammenhænge vil være et rele-

vant værktøj.

Regeringen har således igangsat initiativer, der skal værne om børn og unge i digi-

tal sammenhæng. Et af eksemplerne er Alliancen for en tryg hverdag for børn og

unge, som regeringen har lanceret sammen med en række organisationer. Allian-

cen vil blandt arbejde på effektiv og privatlivsbeskyttende aldersverifikation i EU,

så brugeren skal verificere sin alder, når der oprettes en profil på sociale medier.

Et andet eksempel er den af regeringen nedsatte trivselskommission, der i februar

2025 har afgivet rapporten ” Kort om Trivselskommissionens afrapportering. Et

dansk svar på en vestlig udfordring”, og som anbefaling 5 til

et afbalanceret digi-

talt liv anbefaler effektiv og obligatorisk aldersverifikation.

EU-Kommissionen har også igangsat arbejde med en aldersverifikationsløsning,

og det er hensigten, at den nationale digitale identitetstegnebog skal være kompati-

bel hermed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog.

Den nationale digitale identitetstegnebog anvendes som samlet betegnelse for de

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

nødvendige tekniske løsninger, der tilsammen sikrer en funktionel national digital

identitetstegnebog.

Lovforslaget regulerer rettigheder og pligter for de aktører, der kan anvende den

nationale digitale identitetstegnebog.

Lovforslaget regulerer endvidere, at Digitaliseringsstyrelsen forpligtes til at udvikle

den nationale digitale identitetstegnebog for de involverede aktører.

Digitaliseringsstyrelsen tilrådighedsstiller herunder en bevisudstedelsesservice,

som offentlige myndigheder og offentligretlige organer med ansvar for en auten-

tisk kilde skal anvende til at få beviser udstedt til brugernes tegnebogsapplikation.

Brugen af bevisudstedelsesservicen er dog ikke obligatorisk, hvis den offentlige

myndighed eller det offentligretlige organ har særlige behov til bevisudstedelsen,

som ikke kan opfyldes af den bevisudstedelsesservice, som Digitaliseringsstyrelsen

stiller til rådighed.

Lovforslaget giver ikke virksomheder eller borgere ret til at udstede beviser til den

nationale digitale identitetstegnebog.

Brugen af den nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for de centrale aktø-

rer: brugere, offentlige myndigheder og offentligretlige organer, som leverer data

fra deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikatio-

nen samt modtagerparter.

2.1.

Den nationale digitale identitetstegnebog

2.1.1. Gældende ret

Der findes i Danmark en lang række enkeltstående mobilapplikationer. Digitalise-

ringsstyrelsen foretog i juli 2023 en kortlægning af offentlige mobilapplikationer.

Kortlægningen viste, at der på tidspunktet for kortlægningen var 74 offentlige

danske mobilapplikationer, der opfyldte nærmere fastsatte kriterier, herunder at

appen var målrettet et stort antal borgere, for at tælle med i kortlægningen. Det

må på den baggrund konstateres, at der er et stort potentiale for at tilføre den nati-

onale digitale identitetstegnebog indhold og derved give brugeren mulighed for at

samle de offentlige mobilapplikationer. Der findes ikke gældende ret, der regulerer

en national digital identitetstegnebog eller lignende offentlig mobilapplikation,

hvor en bruger kan samle sine digitale beviser udstedt af offentlige myndigheder

eller offentligretlige organer.

Der findes gældende ret, som regulerer anvendelsen og retsvirkningen af en række

af de forskellige fysiske og digitale individuelle legitimationsformer, som potentielt

vil kunne udstedes til tegnebogsapplikationen.

2.1.1.1.

Legitimationskort til personer på 15 år eller derover

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

De gældende regler om udstedelse af legitimationskort findes i lov om udstedelse

af legitimationskort (lovbekendtgørelse nr. 236 af 15. marts 2017). Lov om udste-

delse af legitimationskort har til formål at sikre, at alle personer på 15 år og der-

over, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et

legitimationskort. Loven om udstedelse af legitimationskort løser et praktisk pro-

blem ved at gøre det muligt for borgere, der hverken har kørekort eller pas at er-

hverve fysisk billedlegitimation, der størrelsesmæssigt minder om et fysisk køre-

kort. Lov om udstedelse af legitimationskort regulerer imidlertid alene fysiske legi-

timationsbeviser og ikke digitale legitimationsbeviser.

2.1.1.2.

Pas

De gældende regler om udstedelse af pas findes i lov om pas til danske statsbor-

gere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, med senere ændringer

og bekendtgørelse om pas mv. (bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021

med senere ændringer).

Formålet med passet er, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med

rejser til og fra udlandet.

2.1.1.3.

Sundhedskort

De gældende regler om udformningen af sundhedskortet findes i bekendtgørelse

om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort mv. (be-

kendtgørelse nr. 1585 af 09. december 2024). Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025. Efter

gældende ret forsynes en person, der er registreret i Det Centrale Personregister

(CPR) med bopæl eller fast opholdssted her i landet med et sundhedskort, som gi-

ver personen ret til sundhedsydelser, jf. sundhedslovens § 12 og § 6 i bekendtgø-

relse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort mv.

(bekendtgørelse nr. 1585 af 09. december 2024).

Sundhedskortet gælder som dokumentation for retten til sundhedsydelser, jf.

sundhedslovens § 12, stk. 1, 2. pkt., og ovennævnte bekendtgørelses § 11, stk. 2.

En person, der har et gyldigt dansk sundhedskort, som er registreret i sikrings-

gruppe 1 eller 2 i sygesikringsregisteret, kan som supplement til sit sundhedskort

oprette et digitalt sundhedskort, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 11, stk. 1, 1.

pkt.

2.1.1.4.

Kørekort

De gældende regler om kørekort, herunder vedrørende betingelserne for erhver-

velse af kørekort, findes i kørekortbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 875 af 27.

juni 2024 om kørekort med senere ændringer). Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, med

senere ændringer.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Kørekortbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

med senere ændringer (3. kørekortdirektiv).

Direktivet fastsætter blandt andet en række mindstekrav til udstedelse af kørekort

og til udformningen af kørekortet. Direktivet forudsætter blandt andet, at et køre-

kort giver førerret til én eller flere kategorier af motordrevne køretøjer, dertil fast-

sættes krav om, at kørekort alene tildeles, efter at en person har bestået en teore-

tisk prøve og en praktisk prøve.

Kørekortet har til formål at dokumentere førerret til et motordrevet køretøj. Ved

3. kørekortdirektiv er der blandt andet indført en enhedsmodel til kørekort i med-

lemslandene (EU-kreditkortmodellen). Formålet hermed er blandt andet at give

mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger.

Europa-Parlamentet og Rådet er ved at udarbejde det 4. kørekortdirektiv. Det er

blandt andet hensigten med det 4. kørekortdirektiv, at europæiske kørekort bliver

digitaliseret, og skal kunne tilføjes til den europæiske identitetstegnebog.

Indehaveren af et dansk kørekort kan som supplement til sit kørekort være inde-

haver af et digitalt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Et digitalt kø-

rekort, gælder som dokumentation for indehaverens kørekort under kørsel i Dan-

mark og følger i øvrigt gyldigheden for indehaverens kørekort, jf. kørekortbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 2.

2.1.1.5.

Opholdskort til tredjelandsstatsborgere

Enhver tredjelandsstatsborger, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Dan-

mark efter udlændingelovens §§ 7-9 f (lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september

2024), bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyn-

dighedens indehaver, får udstedt opholdskort med biometriske kendetegn (foto-

grafi og fingeraftryk). De biometriske kendetegn lagres på en chip i kortet. Op-

holdskortet er dokumentation for, at den pågældende har en opholds- og arbejds-

tilladelse i Danmark.

En tredjelandsstatsborger skal under ophold her i landet til stadighed medføre do-

kumentation for sin danske opholdstilladelse, jf. § 32 i udlændingebekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 1532 af 05. december 2024).

Det følger af CPR-lovens § 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023,

med senere ændringer, at udlændinge med opholdstilladelse eller- bevis registreres

i Det Centrale Personregister (CPR).

En asylansøger har ikke opholdstilladelse i Danmark og får derfor heller ikke ud-

stedt et opholdskort, ligesom en asylansøger heller ikke bopælsregistreres i CPR.

En asylansøger modtager et asylansøgerkort som bevis på, at den pågældende har

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles. Hvis en asylansøger med-

deles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), modtager den pågæl-

dende et opholdskort.

2.1.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget om en national digital identitetstegnebog er det indledningsvist hen-

sigten at udvikle et bevis for identitet, samt at muliggøre at brugeren kan tilføje sit

foto til bevis for identitet, således at beviset sammen med fotoet kan fungere som

billedlegitimation på samme måde som legitimationskort udstedt efter lov om legi-

timationskort. For brugere uden CPR-nummer er det hensigten, at udvikle bevis

for navn og fødselsdato. Det er endvidere hensigten, at det gradvist skal være mu-

ligt for brugeren at få flere beviser i tegnebogsapplikationen, forudsat at myndig-

heden, der råder over de data, der kræves for at danne et givent bevis, muliggør

bevisudstedelse til tegnebogsapplikationen.

Eksisterende offentlige mobilapplikationer, der indeholder enkeltstående beviser,

vil fortsat kunne eksistere som selvstændige mobilapplikationer, uanset at bevi-

serne tillige vil kunne udstedes til den nationale digitale identitetstegnebog. Forsla-

get hindrer heller ikke udviklingen af nye offentlige selvstændige mobilapplikatio-

ner.

Den nationale digitale identitetstegnebog er en nyskabelse i den offentlige digitali-

sering, og udgør første trin på vej til den europæiske digitale identitetstegnebog.

Indledningsvis er det alene Digitaliseringsstyrelsen, der udsteder beviser til den na-

tionale digitale identitetstegnebog i form af et bevis for identitet, som ved tilføjelse

af foto vil udgøre et legitimationsbevis, der kan tjene til samme formål som legiti-

mationskortet udstedt i medfør af lov om udstedelse af legitimationskort.

Med den løbende udvikling af identitetstegnebogen vil det blive muligt for andre

offentlige myndigheder og offentligretlige organer, at få udstedt beviser til en bru-

gers tegnebogsapplikation. For at gøre udstedelsen smidig for myndighederne er

det hensigten, at Digitaliseringsstyrelsen stiller en bevisudstedelsesservice til rådig-

hed for myndighederne.

En modtagerpart kan være såvel en offentlig myndighed m.v. som en privat aktør.

Et bevis fra tegnebogsapplikationen, kan modtages på forskellig vis, hvoraf nogle

typer modtagelse kræver registrering i modtagerpartregistret.

2.1.2.1.

Tegnebogsapplikationen

Tegnebogsapplikationen er en applikation, som brugeren downloader og installe-

rer på sin mobile enhed, typisk en smartphone. Brugeren skal anvende sit MitID

eller andet eID, som er integreret til eID-gateway (herefter MitID eller andet eID),

for at oprette sig i tegnebogsapplikationen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Hver bruger, der opretter en tegnebogsapplikation, har sin egen individuelle teg-

nebogsapplikation. De beviser, som brugeren anmoder om at få udstedt, er kun

placeret på brugerens enhed, og er ikke centralt lagret. Det betyder blandt andet,

at tegnebogsapplikationens beviser udelukkende er underlagt brugerens råderet,

og brugen af tegnebogsapplikationen er frivillig. Brugeren har således enekontrol i

forhold til anvendelse af bevis for identitet og øvrige beviser, der er indeholdt i

tegnebogsapplikationen. Tegnebogsapplikationen i medfør af den foreslåede lov

skal således forstås som hver brugers individuelle tegnebogsapplikation.

En bruger, der vælger at bruge tegnebogsapplikationen, kan kun downloade teg-

nebogsapplikationen fra en af Digitaliseringsstyrelsen anvist platform, som f.eks.

kan være Google Play eller Apples App Store. Af sikkerhedshensyn må ikke anvi-

ste platforme ikke benyttes til at downloade tegnebogsapplikationen.

2.1.2.1.1.

Beviser i tegnebogsapplikationen

Som anført i afsnit 2.1.2, er det hensigten at udvikle et bevis for brugerens identi-

tet, som sammen med foto vil udgøre et legitimationsbevis, der kan tjene til

samme formål som legitimationskortet udstedt i medfør af lov om udstedelse af

legitimationskort. Til brugere uden CPR-nummer er det hensigten, at der udvikles

et bevis for navn og fødselsdato. Det er endvidere hensigten, at det gradvist skal

være muligt for brugerne at få flere beviser ind i tegnebogsapplikationen, forudsat

at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der råder over de data,

der kræves for at danne et givent bevis, muliggør bevisudstedelse.

Som anført i afsnit 2.1.1.1, har lov om udstedelse af legitimationskort til formål at

sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort. Loven om udstedelse af

legitimationskort løser et praktisk problem ved at gøre det muligt for borgere, der

hverken har kørekort eller pas, at erhverve fysisk billedlegitimation, der størrelses-

mæssigt minder om et fysisk kørekort. Lov om udstedelse af legitimationskort re-

gulerer imidlertid alene fysiske legitimationsbeviser og ikke digital legitimationsbe-

viser. Der findes derfor ikke på nuværende tidspunkt et digitalt legitimationsbevis,

som kan anvendes til generel digital legitimation.

Digitaliseringsministeriet finder efter en samlet vurdering, at der er et behov for,

at en bruger skal kunne legitimere sig i digitale sammenhænge, hvilket ikke under-

støttes af et fysisk legitimationsbevis. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering,

at der er stort potentiale i, at den nationale digitale identitetstegnebog indeholder

et digitalt legitimationsbevis, som kan tjene til samme formål som det fysiske legi-

timationsbevis.

Det er op til de ansvarlige ressortministre at vurdere om deres enkeltstående mo-

bilapplikationer, som f.eks. kørekort-appen eller sundhedskort-appen, på sigt skal

kunne tilføjes som beviser i tegnebogsapplikationen. Ministeren for digitalisering

har derfor vurderet, at det er hensigtsmæssigt at digitalisering af beviser til tegne-

bogsapplikationen og retsvirkningen af disse beviser fra andre ressortområder, kan

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

reguleres i bekendtgørelsesform, af hensyn til at sikre fleksibilitet og rummelighed

i reguleringen af disse. Det er således hensigten, at den foreslåede § 8 skal kunne

gøre det administrativt hurtigere at understøtte den retlige regulering af udstedelse

af beviser til tegnebogsapplikation på forskellige ressortområder. Det er op til det

enkelte ressortområde at vurdere behovet for digitalisering af beviser til tegne-

bogsapplikationen, samt at vurdere om dette er i overensstemmelse med øvrig

lovgivning på området. De enkelte ressortområder kan desuden foretage en selv-

stændig vurdering af, om beviser inden for deres område skal digitaliseres og gøres

tilgængelige for anvendelse i tegnebogsapplikationen

2.1.2.2.

2.1.2.2.1.

Tilrådighedsstillelse af bevisudstedelsesservicen

Gældende ret

Der findes ikke gældende ret, der regulerer tilrådighedsstillelsen af bevisudstedel-

sesservicen, idet bevisudstedelsesservicen er en del af den nye nationale digitale

identitetstegnebog.

2.1.2.2.2.

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med introduktionen af bevisudstedelsesservicen er det Digitaliseringsministeriets

hensigt at understøtte en fortsat udvikling af tidssvarende digital infrastruktur af

den offentlige sektor. Formålet med bevisudstedelsesservicen er, at offentlige myn-

digheder og offentligretlige organer, som har ansvaret for en autentisk kilde, kan få

udstedt beviser digitalt til en brugers tegnebogsapplikation, som led i deres myndig-

hedsudøvelse, ved at levere data fra deres autentiske kilde til bevisudstedelsesser-

vicen. Bevisudstedelsesservicen er således alene et værktøj til oprettelsen af beviser,

der letter arbejdsbyrden hos den enkelte offentlige myndighed eller offentligretlige

organ. Den tekniske løsning, bevisudstedelsesservicen, udgør sammen med de tek-

niske løsninger tegnebogsapplikationen og modtagerpartregistret den nationale di-

gitale identitetstegnebog.

Det vil med den foreslåede ordning være Digitaliseringsstyrelsen, der indkøber og

udvikler bevisudstedelsesservicen, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen vil være sy-

stemejer og varetage de opgaver, som følger hermed. Digitaliseringsstyrelsen har i

denne sammenhæng en særlig status som instrument og teknisk tjeneste for hele

den offentlige sektor, og skal imødekomme alle offentlige myndigheders og offent-

ligretlige organers bestillinger i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Den udbudsretlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige myndig-

heder og offentligretlige organer er i denne henseende af intern karakter, kendeteg-

net ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offentlige

myndigheder og offentligretlige organer, når de afgiver deres bestillinger i medfør

af loven.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Offentlige myndigheder og offentligretlige organer med ansvar for en autentisk

kilde vil med den foreslåede ordning have en pligt til at anskaffe bevisudstedelses-

servicen fra Digitaliseringsstyrelsen, og vil skulle anvende bevisudstedelsesservicen,

når beviset udstedes til tegnebogsapplikationen som led i myndighedsudøvelse.

Dette gælder dog ikke, hvis bevisudstedelsesservicen ikke kan imødekomme en of-

fentlig myndigheds eller et offentligretligt organs særlige behov, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 6, stk. 3.

For den offentlige sektor vil bevisudstedelsesservicen være en central løsning til

understøttelse af et mere digitaliseret samfund, idet bevisudstedelsesservicen gør

det nemt for en myndighed at digitalisere beviser, som f.eks. før alene var fysiske

beviser. Bevisudstedelsesservicen understøtter den teknologiske udvikling af iden-

titetstegnebogskonceptet, der introduceres med eIDAS2. Det foreslås derfor ved

denne lov, at Digitaliseringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille be-

visudstedelsesservicen til rådighed for offentlige myndigheder og offentligretlige or-

ganer på vegne af den danske stat. Tilrådighedsstillelsen af bevisudstedelsesservicen

forudsætter, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning samt udvikling, drift og

vedligeholdelse af bevisudstedelsesservicen.

Den foreslåede løsning indebærer således, at Digitaliseringsstyrelsen gives en eks-

klusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i udbudsloven, til at tilrådighedsstille bevis-

udstedelsesservicen til offentlige myndigheder og offentligretlige organer med an-

svar for en autentisk kilde, som pålægges pligt til at anvende løsningen, når anven-

delsen sker som led i myndighedsudøvelsen.

Loven med tilhørende bekendtgørelser udgør i denne sammenhæng en ensidig ad-

ministrativ retsakt, der alene opstiller betingelser for Digitaliseringsstyrelsen. Efter-

som alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af loven, vil der ikke

være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og

offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan således anskaffe bevisudste-

delsesservicen fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle gennem-

føre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophæ-

velse af direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).

Anskaffelsespligten for offentlige myndigheder og offentligretlige organer med an-

svar for en autentisk kilde giver Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed, og

har til formål at sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet til de

samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaffelse af it-løsninger i det offent-

lige.

Pligten til at anskaffe bevisudstedelsesservicen vil dog ikke gælde, hvis bevisudste-

delsesservicen ikke kan imødekomme den offentlige myndigheds eller det offent-

ligretlige organs særlige behov. Det er hensigten, at offentlige myndigheder og of-

fentligretlige organer med ansvar for en autentisk kilde kun anvender undtagelsen

til anskaffelsespligten, når der er et sagligt og proportionalt grundlag for, at bevis-

udstedelsesservicen ikke kan anvendes ud fra en betragtning om særlige behov. Det

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

vil f.eks. være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med tilpasning af den of-

fentlige myndigheds eller det offentligretlige organs it-systemer klart overstiger be-

hovet for anvendelse af bevisudstedelsesservicen til at gennemføre udstedelse af

beviser. Et andet eksempel på særlige behov kan være, hvis en offentlig myndighed

har unikke sikkerhedskrav, der ikke kan opfyldes af Digitaliseringsstyrelsens løsning

som f. eks. særlige signeringskrav. I disse tilfælde vil den offentlige myndighed eller

det offentligretlige organ i stedet have mulighed for at få udstedt digitale beviser på

anden vis, og har i dette tilfælde selv ansvaret for udstedelsen af disse beviser, der

oprettes på anden vis end via Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice.

En offentlig myndigheds eller et offentligretligt organs egen bevisudstedelse skal

opfylde de krav, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 7, stk.

I oversigtsform kan pligten til at anvende bevisudstedelsesservicen, illustreres som

følger:

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ Offentlige myndigheder og offentligretlige or-

med ansvar for en autentisk kilde, der som led i deres ganer, der ønsker at få udstedt beviser, uden at

myndighedsudøvelse leverer data fra deres autentiske dette sker som led i myndighedsudøvelse.

kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsap-

plikationen.

Bevisudstedelsesservicen

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ er Bevisudstedelsesservicen kan ikke anvendes,

forpligtet til at anvende bevisudstedelsesservicen, når når et bevis ikke bliver udstedt som led i myn-

de som led i deres myndighedsudøvelse leverer data fra dighedsudøvelse.

deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser

til tegnebogsapplikationen.

Anden digital udstedelse af En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ

beviser til tegnebogsapplika- kan vælge selv at udstede beviser uden at anvende be-

tionen

visudstedelsesservicen, når de som led i deres myndig-

hedsudøvelse leverer data fra deres autentiske kilde til

brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikatio-

nen, hvis bevisudstedelsesservicen ikke kan imøde-

komme den offentlige myndigheds eller det offentlig-

retlige organs særlige behov.

2.1.2.3.

Modtagerpartregistret

Modtagerpartregistret har til formål at sikre at modtagerparter, der ønsker at mod-

tage beviser, der indeholder personoplysninger, er registreret med navn og kon-

taktinformationer samt CVR-nummer eller tilsvarende registrering i et andet EU-

/EØS-land. Formålet med modtagerpartregistret er således, at en bruger ved, hvil-

ken modtagerpart, som brugeren interagerer med. Det er ikke alle modtagerparter,

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

der er forpligtet til at oprette sig i modtagerpartregistret. Dette beror på en afvej-

ning af de byrder, der er forbundet med registrering sammenholdt med brugerens

behov for at kunne identificere modtagerparten, jf. de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.2 om forholdet til databeskyttelsesretten.

Ved registrering i modtagerpartregistret sikres en entydig identifikation af modta-

gerparten. Når en registreret modtagerpart anmoder om at modtage et bevis fra en

brugers tegnebogsapplikation, identificerer modtagerparten sig over for tegne-

bogsapplikationen. Tegnebogsapplikationen sikrer, at modtagerparten autentifice-

rer sig korrekt.

2.2.

Forholdet til databeskyttelsesretten

Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger, der sam-

let sikrer, at identitetstegnebogen er funktionsdygtig. De tre it-løsninger udgøres

af: en tegnebogsapplikation, en bevisudstedelsesservice og et modtagerpartregi-

ster. De tre løsninger er integreret til hinanden, men kan udvikles, driftes og vedli-

geholdelse separat.

Som anført i de almindelige bemærkninger i afsnit 1, etableres den nationale digi-

tale identitetstegnebog som første trin på vej til den europæiske digitale identitets-

tegnebog. Den nationale digitale identitetstegnebog sikrer blandt andet, at der op-

nås erfaringer med de tekniske løsninger samt introducerer identitetstegnebogs-

konceptet for brugere og modtagerparter, inden den europæiske digitale identitets-

tegnebog udvikles og idriftsættes i overensstemmelse med eIDAS2.

Identitetstegnebogskonceptet har brugeren i centrum, og bygges op om brugerens

enekontrol i forhold til hvor, og over for hvem tegnebogsapplikationen anvendes.

Enekontrollen indebærer således, at kun brugeren har det samlede overblik over,

hvilke beviser der er udstedt til tegnebogsapplikationen, og hvor brugerens tegne-

bogsapplikation har været anvendt. Hensynet til brugerens enekontrol er varetaget

ved, at de tre tekniske løsninger er adskilt med klare sikkerhedsmæssige og funkti-

onelle grænser, som sikrer databeskyttelse og integritet.

Nedenfor beskrives de enkelte løsninger, herunder hvordan de udvikles, således at

”databeskyttelse gennem design”

sikrer, at hensynet til brugerens enekontrol vare-

tages.

2.2.1. Gældende ret

Behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordnin-

gen) og lovbekendtgørelse. nr. 289 af 8. marts 2024 om supplerende bestemmelser

til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af

personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektro-

nisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysnin-

ger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog blandt andet

ikke for behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk.

2, litra c.

I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de relevante bestemmelser om,

hvornår personoplysninger må behandles, herunder indsamles, udveksles og vide-

rebehandles. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af almin-

delige personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de i be-

stemmelsen nævnte forhold gør sig gældende, herunder hvis behandling er nød-

vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, el-

ler hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlige myndighedsudøvelse, som den data-

ansvarlige har fået pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og

3, er det desuden muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Digitaliseringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at tilvejebringe den digi-

tale nationale identitetstegnebog. Som led heri har Digitaliseringsstyrelsen en op-

gave i teknisk at facilitere, at en bruger kan oprette sig i tegnebogsapplikationen.

Det falder således inden for rammerne af myndighedsudøvelse at behandle de

personoplysninger, der er nødvendige for at gøre tegnebogsapplikationen operati-

onel.

Digitaliseringsstyrelsen pålægges endvidere som myndighedsopgave at kunne ud-

stede beviser på vegne af andre offentlige myndigheder og offentligretlige organer

med ansvar for en autentisk kilde. Som led i denne myndighedsudøvelse behand-

ler Digitaliseringsstyrelsen videregivne personoplysninger fra de offentlige myn-

digheders og offentligretlige organers autentiske kilder for at kunne danne og ud-

stede beviser. Disse personoplysninger kan være personoplysninger, der omfattes

af databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 1. Det er ikke muligt at opliste præcis

hvilke særlige kategorier af personoplysninger, der kan blive behandlet, da dette

afhænger af, hvilke personoplysninger der indgår i et bevis. Det er Digitaliserings-

ministeriets vurdering, at behandling af de særlige kategorier af personoplysninger

har hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra g.

I lovforslagets foreslåede § 14 fastlægges dataansvar for de enkelte aktører i den

nationale digitale identitetstegnebog. Digitaliseringsministeriet har overvejet om

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

det materielle indhold af den foreslåede bestemmelse allerede følger af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Overvejelserne har ført til, at det er

fundet hensigtsmæssigt at indføre bestemmelsen i den foreslåede § 14 af hensyn til

at sikre gennemsigtighed i forhold til de aktører, der berøres af bestemmelsen.

2.2.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tegnebogsapplikationen er den løsning, som brugeren er i direkte kontakt med.

Tegnebogsapplikationen er teknisk understøttet af en bagvedliggende infrastruk-

tur, der sikrer, at tegnebogsapplikationen kan interagere med bevisudstedelsesser-

vicen, modtagerpartregistret og modtagerparter.

Ved første anvendelse efter download af tegnebogsapplikationen skal brugeren

oprette sig ved anvendelse af MitID eller andet eID. På baggrund af denne auten-

tifikation dannes et bevis i den bagvedliggende tekniske infrastruktur, der danner

grundlag for en digital bekræftelse af, at den oprettede tegnebogsapplikation er en

ægte og gyldig tegnebogsapplikation.

Det er ikke muligt at oprette sig i tegnebogsapplikationen uden, at der som mini-

mum dannes et bevis for identitet eller et bevis for navn og fødselsdato. Hvilket

bevis, der dannes, afhænger af om brugeren har et CPR-nummer eller ikke har et

CPR-nummer. Beviset er nødvendigt for, at tegnebogsapplikationen kan aktiveres.

Nyt login med et MitID eller andet eID, er påkrævet, idet der ikke udveksles op-

lysninger om brugerens login i tegnebogsapplikationen mellem tegnebogsapplika-

tionens bagvedliggende infrastruktur og bevisudstedelsesservicen.

På baggrund af en anmodning om udstedelse af bevis fra en bruger med CPR-

nummer, sker der en forespørgsel fra bevisudstedelsesservicen til Datafordeleren,

der på baggrund af modtagne oplysninger om brugeren returnerer data, der for-

materes i bevisudstedelsesservicen og overføres til tegnebogsapplikationen. Heref-

ter er brugerens oprettelse i tegnebogsapplikationen fuldført. For brugere uden

CPR-nummer dannes et bevis for navn og fødselsdato på baggrund af data fra au-

tentifikationssvaret fra NemLog-in.

Brugeren kan vælge at tilføje sit foto til sin tegnebogsapplikation enten under op-

rettelsen eller på et senere tidspunkt. Dette sker ved brugerens scanning af sit pas.

Fotoet fra passet behandles herefter i tegnebogsapplikationens bagvedliggende in-

frastruktur og lagres på brugerens enhed.

Efter tilføjelse af foto vil bevis for brugerens identitet, der forudsætter, at bruge-

ren har et CPR-nummer, udgøre et legitimationsbevis, der kan tjene til samme for-

mål som legitimationskortet udstedt i medfør af lov om udstedelse af legitimati-

onskort, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, og de specielle bemærkninger

hertil.

Tilføjelse af foto til tegnebogsapplikationen for brugere uden CPR-nummer, vil

ikke medføre, at bevis for navn og fødselsdato sammen med fotoet, kan tjene til

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

samme formål som legitimationskortet udstedt i medfør af lov om udstedelse af

legitimationskort jf. den foreslåede § 3, stk. 2, modsætningsvist.

Brugeren har enekontrol over indholdet i sin tegnebogsapplikation, og kan over-

føre beviser til en modtagerpart eller en anden bruger, eller slette beviser i sin teg-

nebogsapplikation, ligesom brugeren kan vælge at spærre sin tegnebogsapplika-

tion. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt brugeren sletter bevis for identi-

tet eller bevis for navn og fødselsdato, kan tegnebogsapplikationen ikke fungere,

uagtet at øvrige beviser ikke slettes af brugeren.

Bevisudstedelsesservicen er en service, som Digitaliseringsstyrelsen stiller til rådig-

hed for offentlige myndigheder og offentligretlige organer med ansvar for en au-

tentisk kilde, når de som led i deres myndighedsudøvelse vælger at levere data fra

deres autentiske kilde for at få udstedt beviser til en brugers tegnebogsapplikation.

En bruger har således ikke retskrav på at få udstedt beviser til sin digitale tegne-

bogsapplikation, ligesom brugeren heller ikke, i medfør af den foreslåede lov, kan

blive mødt med krav fra en modtagerpart om at overføre et bevis fra sin digitale

tegnebogsapplikation til en modtagerpart. Den frivillige brug af den digitale identi-

tetstegnebog gør sig således gældende hos hver af de enkelte aktører.

Bevisudstedelsesservicen kan alene anvendes af offentlige myndigheder og offent-

ligretlige organer og ikke private juridiske enheder.

Digitaliseringsstyrelsen i rollen som tilrådighedsstiller af bevisudstedelsesservicen

agerer selvstændigt, idet Digitaliseringsstyrelsen afgør til hvilket formål og med

hvilke hjælpemidler, der udstedes beviser, herunder hvilke krav, der skal opfyldes

af en autentisk kilde, for at dennes videregivelse af oplysninger kan danne et bevis.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger i be-

visudstedelsesservicen, samt for behandling af personoplysninger i forbindelse

med transmission og levering af et udstedt bevis, indtil beviset er leveret til bruge-

rens tegnebogsapplikation. Bevisudstedelsesservicen gemmer ikke oplysninger om,

hvilke beviser der er udstedt til en given bruger, men et udstedt bevis får en mærk-

ning, der ikke er personhenførbar, og som følger beviset. Denne mærkning kan en

modtagerpart anvende til at kontrollere bevisets ægthed og gyldighed.

Bevisudstedelsesservicen foretager logning af transmissionskald til og fra en of-

fentlig myndigheds eller et offentligretligt organs autentiske kilde, jf. de specielle

bemærkninger til den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 4. Logningen er anonymiseret og

anvendes til fejlsøgning. Dette vil f.eks. være relevant, hvis en bruger henvender

sig om manglende udstedelse af et bevis uagtet anmodning herom. Bevisudstedel-

sesservicen vil i et sådant tilfælde kunne spore, om der på en given dato har været

gennemført transmissionskald til og fra en autentisk kilde. Indholdet af transmissi-

onskald logges ikke.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

Modtagerpartregistret sikrer, at en bruger ved, hvem vedkommende interagerer

med. Det er dog ikke alle modtagerparter, der kræves oprettet i modtagerpartregi-

stret. Dette beror på en afvejning af de byrder, der er forbundet med registrering,

sammenholdt med brugerens behov for kunne identificere modtagerparten.

I det fysiske møde mellem bruger og modtagerpart er brugeren bekendt med,

hvilke fysiske omgivelser, som brugeren befinder sig i. F.eks. ved køb af aldersbe-

grænsede varer, hvor brugeren er bevidst om, at denne befinder sig i kiosk A eller

supermarked B. Det vurderes derfor at være for byrdefuldt at kræve registrering i

disse situationer, idet brugerne på anden vis let kan få viden om modtagerpartens

identitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at personoplysninger, der overføres via internet-

tet til modtagerparten uden at være omfattet af den foreslåede § 9, stk. 3, eller reg-

ler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, al-

tid kræver registrering af modtagerparten i modtagerpartregistret, uanset om over-

førsel af beviser sker i fysisk møde eller online uden fysisk nærvær mellem bruger

og modtagerpart. Dette beror på, at brugerens oplysninger i disse tilfælde kan

blive yderligere behandlet, uden at det er synligt for brugeren. Et eksempel herpå

kan være en virksomhed, der efterfølgende over for en myndighed skal kunne do-

kumentere, at virksomheden har indhentet et givent bevis hos en kunde. Registre-

ring i modtagerpartregistret betyder, at bruger inden interaktion med modtager-

parten får vished for, at modtagerparten er optaget i modtagerpartregistret, og

dermed er identificerbar.

Modtagerparten bliver selvstændigt dataansvarlig for modtagne beviser og skal

herunder have fornøden behandlingshjemmel. Dette gælder også selvom, at mod-

tagerparten ikke er omfattet af krav om registrering i modtagerpartregistret.

Ved optagelse i modtagerpartregistret dannes en entydig identifikation af modta-

gerparten. Når en registreret modtagerpart anmoder om at modtage et bevis fra en

brugers tegnebogsapplikation, identificerer modtagerparten sig over for tegne-

bogsapplikationen. Tegnebogsapplikationen sikrer, at modtagerparten autentifice-

rer sig korrekt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1.

Organisatoriske samt omstillings- og driftskonsekvenser

Der pålægges ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det foreslåede

lovforslag medfører ingen direkte pligter for det offentlige, men medfører alene

en frivillig mulighed for at få udstedt beviser til en brugers tegnebogsapplikation

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

gennem bevisudstedelsesservicen, jf. den foreslåede lovs kapitel 3. Hvis en offent-

lig myndighed eller et offentligretligt organ ønsker at få udstedt et bevis til en bru-

gers tegnebogsapplikation, følger der som udgangspunkt en pligt til at anvende be-

visudstedelsesservicen, der er reguleret i den foreslåede lovs kapitel 3. Digitalise-

ringsstyrelsen pålægges ved lovforslaget, at varetage myndighedsopgaven med at

forvalte, udvikle, drifte og vedligeholde bevisudstedelsesservicen. Digitaliserings-

styrelsen afholder udgifterne til forvaltning, udvikling, drift og vedligeholdelse af

bevisudstedelsesservicen, herunder omkostningerne i forbindelse med omdan-

nelse af data fra myndighedens autentiske kilde til data, som er kompatibel med

kravene til et bevis i den nationale digitale identitetstegnebog.

3.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke har implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige. Ligeledes vurderes det, at lovforslagets bemyndigelser ikke medfører im-

plementeringskonsekvenser.

3.3.

Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at leve op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning, og har været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for Digitaliserings-

klar lovgivning. Særligt lever lovforslaget op til princip 4 om sammenhæng på

tværs og genbrug af data, princip 5 om tryg og sikker datahåndtering og princip 6

om anvendelse af offentlig infrastruktur. Lovforslaget er udformet i overensstem-

melse med princip 4 om sammenhæng på tværs, eftersom de data og de oplysnin-

ger, som lægges til grund for beviser, der udstedes i den digitale identitetstegne-

bog, er baseret på offentlige myndigheders egne autentiske kilder om fysiske per-

soner. Princippet ses efterlevet ved, at der trækkes på eksisterende datakilder, her-

under CPR-registeret.

Angående princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er den danske digitale iden-

titetstegnebog udviklet

med udgangspunkt i princippet om ”databeskyttelse gen-

nem design”. Den nationale digitale identitetstegnebog

er derfor en løsning med

særlig fokus på at beskytte privatlivets fred, og sikrer, at der ikke udveksles unødig

information samtidig med, at brugeren er i kontrol med løsningen. Løsningen be-

handler data, der på brugerens instruks udstedes til tegnebogsapplikationen, og

data opbevares herefter alene i brugerens egen tegnebogsapplikation. Brugeren

vælger selv, om og hvornår brugeren vil frigive data fra tegnebogsapplikationen.

Brugeren vil således i den nationale digitale identitetstegnebog have enekontrol

over egne data i tegnebogsapplikationen.

Særligt for princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur kan anføres, at op-

rettelsen af en bruger i tegnebogsapplikationen er baseret på et MitID eller andet

eID. Oprettelse af bruger i tegnebogsapplikationen ved et MitID eller andet eID,

er hensigtsmæssig at anvende, da der både sikres en meget høj grad af sikkerhed

og genbrug af løsninger på tværs. Ydermere kan anføres, at data til brug for dan-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

nelse af bevis for identitet eller bevis for navn og fødselsdato, som er en forudsæt-

ning for at have en operationel tegnebogsapplikation, er baseret på data hentet fra

hhv. Datafordeleren og NemLog-in. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-

mærkninger afsnit 2.2. om forholdet til databeskyttelsesretten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er hensigten med lovforslaget, at erhvervsdrivende kan blive modtagerparter

for modtagelse af beviser i den nationale digitale identitetstegnebog, jf. den fore-

slåedes bestemmelse i § 2, nr. 5, jf. § 9. Den nationale digitale identitetstegnebog

vil kunne anvendes som aldersverifikation, og vil derfor kunne understøtte rege-

ringens arbejde med at begrænse børn og unges forbrug og påbegyndelse af for-

brug af tobak, nikotin og alkohol. Modtagelse af den danske nationale identitets-

tegnebog er dog en frivillig mulighed for erhvervslivet. Det er alene efter den fore-

slåede bestemmelse i § 9, stk. 2, at den erhvervsdrivende skal registreres i modta-

gerpartregistret. Det er denne registrering, som vil være omfattet af en tidsmæssig

omkostning. De nærmere regler om registrering i modtagerpartregistret vil blive

udmøntet i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 10. Det forven-

tes alene at være en mindre andel af de erhvervsdrivende, som vil have behov for

at registrere sig i modtagerpartregistret. Det vurderes på denne baggrund, at de er-

hvervsøkonomiske og administrative konsekvenser vil ligge markant under baga-

telgrænserne på hhv. 10 mio. kr. og 4 mio. kr., og de kvantificeres derfor ikke

yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at indeholde elementer af positive administrative konse-

kvenser for borgerne, da den nationale digitale identitetstegnebog har til hensigt at

give en bruger, som kun er indehaver af et fysisk legitimationskort mulighed for at

kunne legitimere sig med foto i digitale sammenhænge gennem tegnebogsapplika-

tionen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets indhold er på visse punkter påvirket af Europa-Parlamentet og Rå-

dets forordning (EU) Nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation

og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og

om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (eIDAS-forordningen) som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 (eI-

DAS2).

Den ændrede forordning betyder på området for elektroniske identifikationsord-

ninger, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en europæisk digital identitets-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Orientering om forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Side

tegnebog. Den digitale identitetstegnebog skal i fremtiden både være en grænse-

overskridende identifikationsløsning, rumme beviser og på sigt også betalingsmu-

ligheder m.v.