Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 87
Offentligt
3010016_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1579
Doknr.
134264
Dato
24-04-2025
Kære udvalg
Udvalget orienteres hermed om, at Digitaliseringsstyrelsen sender fire udkast til bekendtgø-
relser på frekvensområdet i høring.
I to bekendtgørelser sker der ændringer som følge af forsvarssamarbejdsaftalen med USA, jf.
L 188. Det følger af artikel 28, stk. 2, i forsvarssamarbejdsaftalen bl.a., at det er tilladt for USA
at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulig-
hed for at benytte bl.a. egne telekommunikationssystemer, og at anvende alle nødvendige
frekvenser til dette formål. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den
administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af pres-
serende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt
den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.
I bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de
samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) foreslås en sproglig justering af ordlyden af
bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter amerikanske styrkers anvendelse af frekvenser i henhold
til forsvarssamarbejdsaftalen kan ske på en måde, som ikke er i overensstemmelse med fre-
kvensplanen i bekendtgørelsens bilag 1. § 1, stk. 2, indgik ved en fejl i bekendtgørelsen, som
trådte i kraft den 1. januar 2025, men har ingen retsvirkning, da aftalen mellem Danmark og
USA endnu ikke er trådt i kraft.
I bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprø-
ver og kaldesignaler m.v. foreslås indsat en ny bestemmelse i § 2, hvorefter bekendtgørelsen
ikke finder anvendelse på amerikanske styrkers anvendelse af frekvenser i henhold til for-
svarssamarbejdsaftalen.
Ændringerne foreslås indført i bekendtgørelserne under forudsætning af lovforslagets vedta-
gelse og får retsvirkning, når forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA formelt træ-
der i kraft.
Digitaliseringsstyrelsen sender yderligere to ændringsbekendtgørelser i høring. De foreslåede
ændringer består bl.a. i, at der implementeres tekniske harmoniseringsretsakter fra Europa-
Kommissionen og beslutninger og anbefalinger i øvrigt fra det internationale samarbejde på
frekvensområdet.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Orientering om bekendtgørelser på frekvensområdet i høring
3010016_0002.png
Bilag:
Bilag 1 - Digitaliseringsstyrelsens høringsbrev
Bilag 2 - Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes priorite-
ring af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)
Bilag 3 - Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørra-
dioprøver og kaldesignaler m.v.
Bilag 4 - Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser
Bilag 5 - Bekendtgørelse om radiogrænseflader
2