Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2994645_0001.png
Indeks for det danske
digitale demokrati 2024
Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0002.png
Indeks for det danske digitale demokrati 2024
Marts 2025
Rapporten er udarbejdet af Centre for Digital Citizenship, Roskilde Universitet
og Digital Democracy Centre, Syddansk Universitet for
Center for sociale medier, tech og demokrati
Digitaliseringsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København
+45 72 28 24 00
[email protected]
ISBN: 97887-85325-09-9
Publikationen kan hentes på: www.digmin.dk
Design: BGRAPHIC
Fotos: iStock, Unsplash og Adobe
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0003.png
Indeks for det danske
digitale demokrati 2024
Sofie Høllsberg Filstrup
Jakob Bæk Kristensen
Mia Stenbro Lorenzen
Kim Andersen,
Claes de Vreese
Sine Nørholm Just
Eva Mayerhöffer
Centre for Digital Citizenship, Roskilde Universitet
Digital Democracy Centre, Syddansk Universitet
Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0004.png
Indhold
Forord ...............................................................................................................................
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
Hovedkonklusioner ...................................................................................................
Hvordan har vi undersøgt det digitale demokrati?..........................................................
Det digitale demokrati på tre niveauer ...........................................................................
Laveste indeksværdi: Deltagelse i … politikere og civilsamfundsaktører .........................
Aldersmæssige forskelle i det digitale demokrati ............................................................
5
6
7
8
9
9
10
11
12
15
16
17
21
23
35
46
55
62
74
78
79
80
81
82
2. Introduktion .............................................................................................................
2.1 Baggrund for undersøgelsen ...........................................................................................
3.
Indeksets grundmodel: Dimensioner og indikatorer ..................................................
4. Sådan har vi gjort .....................................................................................................
4.1 Spørgeskemaundersøgelse ..............................................................................................
4.2 Digitale metoder..............................................................................................................
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
6.
7.
7.1
7.2
7.3
Resultater .................................................................................................................
Det digitale offentlige rum ..............................................................................................
Digitale nyhedsmedier.....................................................................................................
Borgere og meningsdannere ...........................................................................................
Politikere og civilsamfundsaktører ..................................................................................
Formelle demokratiske institutioner ...............................................................................
Perspektivering: TikTok – det spæde potentiale? ......................................................
Samlet vurdering af det danske digitale demokratis tilstand .....................................
Hvad trækker resultaterne op? .......................................................................................
Hvad trækker resultaterne ned? .....................................................................................
Demografiske forskelle på digital deltagelse ...................................................................
Referencer .........................................................................................................................
4
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0005.png
Forord
Demokratiet er ikke statisk – det kræver vedligeholdelse, beskyttelse
og udvikling. I takt med at en stadig større del af vores offentlige samtale
og meningsdannelse foregår online, bliver det afgørende at sikre, at
digitaliseringen ikke svækker, men styrker demokratiet.
Formålet med dette indeks er at give os et værktøj til systematisk at følge
vores digitale demokrati. En slags tilstandsrapport, der gør det muligt
at vurdere, hvor der er plads til forbedringer, og hvor tilstanden er god
– måske endda ligefrem forbedret med digitaliseringen.
Nogle hævder, at udviklingen af digitale platforme gør os tættere for-
bundne. Andre mener, at kløfterne er blevet gravet dybere. Samtidig afgør
tech-giganterne i stigende grad, hvilke stemmer der bliver hørt, hvordan
information spredes, og hvilke rammer offentligheden har for at deltage
i den politiske samtale. Det er en magt, der udøves uden demokratisk
kontrol, gennemsigtighed eller ansvarlighed. Den digitale udvikling øger
derfor risikoen for polarisering, informationsmanipulation og valgindblan-
ding.
Der er brug for aktiv handling, hvis demokratiets robusthed skal beskyttes
og udvikles i en stadig mere kompleks digital virkelighed. Heldigvis
rummer digitaliseringen også et betydeligt potentiale. Digitale platforme
kan skabe mere åbenhed og inklusion ved at gøre det lettere at deltage
direkte i politiske processer, dele synspunkter på tværs af geografiske skel
og mobilisere sig om fælles anliggender. Digitaliseringen åbner derfor
også nye muligheder for, at flere borgere kan deltage aktivt i et levende
demokrati.
Med indekset undersøges danskernes adgang til, deltagelse i og opfattelse
af det digitale demokrati. Resultaterne viser, at mens danskerne har
gode betingelser for at have et godt og sundt digitalt demokrati, så er
potentialerne langt fra realiseret.
Indekset er det første af sin slags og følger op på anbefalinger fra Nordisk
tænketank for tech og demokrati. Undersøgelsen vil blive gentaget i 2026.
Det digitale demokrati er for vigtigt til at blive overladt til nogle få tech-
giganter – det er en samfundsopgave, der kræver både politisk handlekraft
og offentlig debat. Det skal indekset bidrage til.
Caroline Stage
Digitaliseringsminister
5
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0006.png
1.
Hovedkonklusioner
6
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0007.png
I denne rapport præsenteres et indeks for det
digitale demokratis tilstand i Danmark. Indekset er
baseret på to forskellige metoder, der komplemen-
terer hinanden: en survey med et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning og en undersøgel-
se af et udsnit af den danske digitale offentlighed
ved brug af forskellige digitale metoder. Med
en samlet indeksværdi for de to undersøgelser på
hhv.
5,7
og
6,4
på en skala fra 1 til 10 kan vi
konkludere, at ”glasset er halvt fuldt”: Grundbetin-
gelserne for det digitale demokrati er på plads med
god adgang til internettet og de sociale medier og
til de demokratiske institutioner, der er til stede
online. Men danskernes deltagelse i og oplevelse
af det digitale demokrati viser, at adgang alene
ikke er nok, og at potentialet for et stærkt digitalt
demokrati ikke fuldt ud omsættes til praksis.
1.1 Hvordan har vi undersøgt
det digitale demokrati?
Det digitale demokratis tilstand er undersøgt ud
fra fem forskellige dimensioner: 1) det digitale
offentlige rum, 2) digitale nyhedsmedier,
3) borgere og meningsdannere, 4) politikere og
civilsamfundsaktører og 5) formelle demokratiske
institutioner. Hver dimension er undersøgt på
tre niveauer: a) adgang til, b) deltagelse i og
c) oplevelse af.
Resultaterne for underdimensionerne kan ses
i tabel 1 og 2 nedenfor. Alle tre niveauer er
undersøgt i surveyen, mens undersøgelsen baseret
på digitale metoder dækker de første to. Under-
dimensionerne er operationaliseret gennem
en række indikatorer, der uddybes i rapporten
(se overblik i figur 3).
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
7
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0008.png
Tabel 1: Samlede resultater, survey
Det digitale
offentlige rum
Digitale
nyhedsmedier
Borgere
og menings-
dannere
Politikere
og civil­
samfunds­
aktører
6,8
2,5
5,5
Formelle
demokratiske
institutioner
Gns.
Adgang til…
Deltagelse i…
Oplevelse af…
6,5
8,3
4,8
6,9
5,7
5,6
4,8
4,4
5,2
7,8
4,6
4,8
6,6
5,1
5,2
Tabel 2: Samlede resultater, digitale metoder
Det digitale
offentlige rum
Digitale
nyhedsmedier
Borgere
og menings-
dannere
Politikere
og civil­
samfunds­
aktører
9,1
3,9
Formelle
demokratiske
institutioner
Gns.
Adgang til…
Deltagelse i…
7,5
8,3
7,2
4,0
5,9
6,5
4,3
5,1
6,8
5,6
1.2 Det digitale demokrati
på tre niveauer
Adgang til …
dækker over danskernes adgang
til internettet og sociale medier generelt samt
mere specifikt til indhold fra nyhedsmedier,
politikere, civilsamfundsaktører og myndigheder.
Med værdier på hhv. 6,6 (survey) og 6,8 (online)
ser vi, at danskerne generelt har god adgang til
internettet og sociale medier. Derudover har de
nemt ved at finde indhold fra dimensionernes
forskellige aktører (surveyen), og aktørerne er
bredt til stede i den danske online-offentlighed
(digitale metoder). Dette stemmer overens med
Danmarks generelle høje niveau af digitalisering
og er et positivt grundlag for et stærkt digitalt
demokrati.
Deltagelse i …
dækker over, hvor ofte danskerne
interagerer med online-indhold fra dimensioner-
nes aktører. Indeksværdierne er hhv. 5,1 (survey)
og 5,6 (digitale metoder). Vi ser altså, at selvom
adgangen til aktørerne og disses indhold er god,
deltager færre i den digitale offentlige samtale,
end adgangen giver mulighed for. Det store digitale
potentiale bliver således ikke fuldt udnyttet.
Samtidig ser vi dog en stor spredning på dette
niveau, idet der er stor deltagelse i det digitale
offentlige rum generelt – men mindre deltagelse
i de øvrige dimensioner. Dette peger på en lavere
interaktion med digitalt indhold, der har direkte
demokratisk relevans.
8
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0009.png
Oplevelse af …
dækker over danskernes opfattel-
se af det indhold, de møder online, og af de digitale
interaktioner, de indgår i. Med en værdi på 5,2 er
resultaterne her sammenlignelige med deltagelses-
niveauet – dvs. at heller ikke oplevelsen lever op
til det potentiale, som den gode adgang skaber.
Selvom digitaliseringen skaber nye muligheder for
demokratisk deltagelse, der kan styrke oplevelsen
af det digitale demokrati, ser vi i undersøgelsen,
at der gennemgående er en negativ opfattelse
af tonen i online-debatten og udbredelsen af
misinformation og fake news.
På tværs af niveauerne ser vi et tydeligt mønster,
hvor udbredt adgang ikke nødvendigvis er lig med
høj deltagelse og positiv oplevelse af det danske
digitale demokrati.
1.3 Laveste indeksværdi: Deltagelse i …
politikere og civilsamfundsaktører
Som tabel 1 og 2 viser, er det deltagelsesniveauet
for politikere og civilsamfundsaktører, der med
hhv. 2,5 og 3,9 har de laveste indeksværdier
for begge metoder. Selvom politikere og civil-
samfundsaktører er bredt til stede på mange
forskellige platforme, interagerer borgerne ikke
i ret stort omfang med dem online. Her er det
uudnyttede demokratiske potentiale altså særligt
stort.
1.4 Aldersmæssige forskelle
i det digitale demokrati
I surveyen indsamlede vi en række demografiske
informationer om respondenterne såsom alder,
køn og uddannelse. Resultaterne viser, at særligt
den yngste aldersgruppe (15-19 år) skiller sig ud:
De bruger sociale medier mest, de interagerer
mest med digitalt indhold fra nyhedsmedier,
civilsamfundsaktører, politikere, sociale bevægel-
ser og myndigheder, de anser ikke misinformation
og fake news som et lige så stort problem som
ældre respondenter. Det er også de unge, der føler
sig bedst repræsenterede holdningsmæssigt
i online-diskussioner. Omvendt ser vi, at det er
de unge, der har lavest tillid til myndigheder
og offentlige institutioner, og at det er dem,
der rapporterer oftest at udgive og videredele
misinformerende og hadefuldt indhold. Som
supplement til disse fund sætter vi i afsnit 6
særligt fokus på de unges brug af TikTok.
9
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0010.png
2.
Introduktion
10
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0011.png
Det fremhæves ofte af både politikere, menings-
dannere og forskere, at digitaliseringen udfordrer
demokratiet, og særligt den offentlige debats hårde
tone og den stigende politiske polarisering nævnes
som negative demokratiske konsekvenser af
digitaliseringen. Digitaliseringen har dog omvendt
også åbnet nye muligheder for demokratiet og den
demokratiske samtale. Borgerne har i dag lettere
adgang til information end nogensinde før, og
grupper, der måske tidligere har følt sig afskåret
fra at deltage, har fået nye og mere tilgængelige
fora for debat online. Samtidig er afstanden
mellem borgere og beslutningstagere blevet
mindsket med fremkomsten af eksempelvis sociale
medier, og det er i dag lettere end nogensinde
at dele sine holdninger med andre. De sociale
medier og digitale platforme har således introduce-
ret nye muligheder for politisk debat og dialog,
hvilket potentielt har sænket nogle af barriererne
for demokratisk deltagelse for den brede befolk-
ning.
Danmark ligger konsekvent højt i forskellige
målinger af både demokratiets tilstand og sam-
fundets grad af digitalisering
[1]
, men vi ved ganske
lidt om dets tilstand. Formålet med denne under-
søgelse er at give os en sådan indsigt ved at
etable-
re et indeks for det digitale demokrati,
som kortlægger tilstanden i Danmark anno 2024.
Indekset bygger på en kombination af spørge-
skemadata og digitale data, der tilsammen
undersøger borgernes adgang til, deltagelse i og
oplevelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen
er udført i et samarbejde mellem forskere fra
Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet
og Centre for Digital Citizenship på Roskilde
Universitet.
2.1 Baggrund for undersøgelsen
Sociale medier og digitale platforme tilbyder
nye kommunikations- og deltagelsesformer, der
påvirker de traditionelle demokratiske institutio-
ner i en sådan grad, at det digitale demokrati
både kan og bør studeres i egen ret. På den bag-
grund anbefalede Nordisk Tænketank for Tech
og Demokrati nedsat af Nordisk Ministerråd i
starten af 2023, at der etableres et ”Nordic
Tech-Democracy Index”, der systematisk skal følge
udviklingen i vores digitale demokrati over tid.
Med afsæt i denne anbefaling udbød Center
for Sociale Medier, Tech og Demokrati under
Digitaliseringsministeriet
I
i 2023 en opgave
om at udarbejde en forundersøgelse, der skulle
fokusere på, hvordan et sådant indeks for det
digitale demokrati kunne konstrueres. Vi stod for
forundersøgelsen og har efterfølgende også stået
for selve undersøgelsen. Resultatet er det indeks,
der præsenteres i denne rapport.
I
Tidligere under Slots- og Kulturstyrelsen.
11
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0012.png
3.
Indeksets grundmodel:
Dimensioner og indikatorer
12
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0013.png
Indekset måler det digitale demokratis tilstand
ud fra et borgerperspektiv. Målingen er baseret
på borgernes a) adgang til, b) deltagelse i og
c) oplevelse af fem forskellige dimensioner af det
digitale demokrati: 1) det digitale offentlige rum,
2) nyhedsmedier, 3) borgere og meningsdannere,
4) politikere og civilsamfundsaktører og 5) formel-
le demokratiske institutioner. Vi undersøger i alt
15 underdimensioner.
Hver af disse 15 underdimensioner er operationali-
seret gennem en række
indikatorer,
som vi anser
som væsentlige i forhold til at måle hver dimension
på hvert niveau. Disse indikatorer er operationa-
liseret, så de kan måles gennem surveydata og
digitale data.
I specificeringen af indikatorerne tog vi udgangs-
punkt i forskningslitteratur på området samt
eksisterende målinger af demokrati og/eller
digitalisering. Derudover inviterede vi en række
analyseinstitutter, tænketanke, organisationer
og civilsamfundsaktører til to workshops,
hvor de hjalp os med at kvalificere modellen.
Den samlede proces resulterede i 57 forskellige
indikatorer, som kan ses i tabel 3.
Figur 1: Borgerperspektiv, niveauer og dimensioner
Det digitale offentlige
Adgang til ...
BORGERE
Deltagelse i ...
Oplevelse af ...
Nyhedsmedier
Borgere og meningsdannere
Politikere og civilsamfundsaktører
Formelle demokratiske institutioner
Figur 2: Dimensioner, niveauer og indikatorer
Indikator
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Operationalisering
Adgang til ...
Indikator
Indikator
Indikator
DIMENSION
Deltagelse i ...
Indikator
Indikator
Indikator
Oplevelse af ...
Indikator
Indikator
13
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0014.png
14
Figur 3: Oversigt over indeksets indikatorer
Det digitale
offentlige rum
Danske nyhedsmedier
Diverst nyhedsindhold
Nyhedsindhold
bag betalingsmure
Fake news
Nyhedsindhold gennem
mediernes egne kanaler
Nyhedsindhold gennem
sociale medier
Interaktion med
nyhedsindhold
Nyhedsundgåelse
Debat og diskussion
Interaktion med
samfundsdebattører
Diskussioner i grupper
og fora
Spredning af hadtale
og fjendtligt indhold
Afholdelse fra at deltage
i diskussioner
Hadtale og fjendtligt
indhold
Samfundsdebatter online
Tillid til andre borgere
Repræsentation i debatter
Interaktion med politikere
Interaktion med civil­
samfundsorganisationer
Interaktion med sociale
bevægelser og græsrods-
bevægelser
Digital aktivisme og
protest
Politikeres tilstedeværelse
på de digitale platforme
og sociale medier
Politikeres indhold på
de digitale platforme og
sociale medier
Tillid til politikeres ageren
på de digitale platforme
og sociale medier
Debatgrupper og fora
Et sundt debatklima
Politikere
Civilsamfundsaktører
Sociale bevægelser og
græsrodsbevægelser
Nyhedsmedier
Borgere og
meningsdannere
Politikere og
civilsamfunds-
aktører
Formelle
demokratiske
institutioner
Den offentlige sektor
Myndigheder
Adgang til ...
Internettet
Sociale medier
Diverst indhold
Misinformation
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
Deltagelse i ...
Internettet
Sociale medier
Spredning af
misinformation
Faktatjek
Digital disconnection
Kontakt med det
offentlige
Interaktioner med
myndigheder
Oplevelse af ...
Digitalt nyhedsindhold
Personalisering
Fake news
Diversitet i nyhedsindhold
Tillid til digitalt nyheds­
indhold
Polarisering, ekkokamre
og filterbobler
Misinformation
At kunne ytre sig frit
Tillid til de digitale
plat forme og sociale
­
medier
Egne digitale kompeten-
cer
Kvalitet af offentlige
tjenester
Digital kontakt med
det offentlige
Myndigheders tilstede­
værelse på de digitale
platforme og sociale
medier
Myndigheders indhold
på de digitale platforme
og sociale medier
Tillid til myndigheders
ageren på de digitale
platforme og sociale
medier
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0015.png
4.
Sådan har vi gjort
15
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0016.png
Vi anlægger som nævnt et borgerperspektiv og
definerer ”borgere” som personer, der er anerkendt
af en statslig eller lokal myndighed som medlem af
det samfund, myndigheden repræsenterer, og som
har rettigheder, ansvar og pligter over for denne.
Vi har afgrænset undersøgelsen til at omfatte
personer over 15 år med enten fast bopæl i
Danmark eller dansk statsborgerskab. Dette er
en praktisk afgrænsning og er ikke et udtryk for,
at børn ikke også bør anskues som borgere og
dermed deltage eller have mulighed for at deltage
i det digitale demokrati.
Indekset er baseret på to forskellige metoder,
der komplementerer hinanden: en spørgeske-
maundersøgelse af et repræsentativt udsnit af den
danske befolkning over 15 år og en undersøgelse
af et udsnit af den danske digitale offentlighed
ved brug af forskellige digitale metoder. Kombi-
nationen af disse to metoder gør, at vi både har
kunnet spørge danskerne til deres adgang,
deltagelse og oplevelse (survey) samt undersøge,
hvordan digitalt indhold fra aktørerne i de fem
forskellige dimensioner bliver tilgået og interageret
med i praksis (digitale metoder).
4.1 Spørgeskemaundersøgelse
Indsamling af spørgeskemadata
Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen er
udviklet ud fra de 57 indikatorer, som kan ses
i tabel 3. Nogle af disse indikatorer er dækket
af ét spørgsmål, mens andre er dækket af flere.
Foruden spørgsmål relateret til måling af de
enkelte indikatorer indgår også spørgsmål ved-
rørende respondenternes køn, fødselsår, bopæl,
uddannelsesniveau, etnicitet, religion, politiske
overbevisning, politiske interesse og seksualitet
i spørgeskemaet. Vi har valgt at inddrage disse
baggrundsoplysninger i undersøgelsen, da tidligere
danske og internationale undersøgelser har vist,
at de kan spille en rolle for flere af de udvalgte
indikatorer
[2]
,
[3]
.
Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på en
repræsentativ stikprøve for den danske befolkning
over 18 år for så vidt angår køn, alder og bopæl.
Vi valgte, i samråd med Center for Sociale Medier,
Tech og Demokrati, at udvide målgruppen til at
dække danskere mellem 15 og 18 år. Det har
medført en overrepræsentation af respondenter
i den yngste aldersgruppe, hvilket vi har taget
højde for via en vægtning af data.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført
i samarbejde med analyseinstituttet Epinion
gennem deres Norstatpanel for et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning. I alt blev 27.217
panelister inviteret til at deltage i undersøgelsen.
7.393 påbegyndte undersøgelsen, og 6.580 færdig-
gjorde deres besvarelse, svarende til en svarprocent
på 24 % og en gennemførelsesprocent på 89 %.
For at kvalitetssikre data frasorterede Epinion en
række besvarelser gennem tre trin. Først gennem-
førte de en analyse af den gennemsnitlige svartid
på spørgeskemaet og frasorterede i den forbindelse
alle ”speedere”, dvs. personer, der besvarer
undersøgelsen urealistisk hurtigt (hurtigere end
40 % af mediantiden for gennemførelse af spørge-
skemaet). Dernæst frasorterede de ”straight-
liners”, dvs. respondenter med ens svar gennem
sektioner med kombinationer af positivt og
negativt ladede udsagn. Endelig foretog de en
manuel gennemgang, hvor de frasorterede useriøse
svar, fx 18-årige, der angiver, at de har afsluttet
en ph.d.-uddannelse, eller unge, der angiver, at de
er på pension. I alt blev 260 besvarelser frasorteret,
hvilket resulterer i et endeligt datagrundlag på
6.320 besvarelser.
Som nævnt er besvarelserne repræsentative for
den danske befolkning over 18 år på køn, alder
og region. For at sikre fuld repræsentativitet
udregnede Epinion en vægt for hver enkelt respon-
dent med det formål at korrigere for de små
forskelle, der kan være mellem stikprøven og den
danske befolkning. Beregningen af vægten foregik
ved at inddele stikprøven i strata efter køn, alder
og region og sammenholde hvert stratas andel
i stikprøven med det tilsvarende strata i befolk-
ningen. Populationsfordelingerne for køn, alder
og region stammer fra Danmarks Statistik. Vægte-
ne har et gennemsnit på 1 med en maksimumsvægt
på 1,089 og en minimumsvægt på 0,856. Disse
ligger inden for et meget snævert interval, sam-
menlignet med hvad der normalt ses i befolknings-
undersøgelser, hvilket vidner om, at undersøgelsen
har en god repræsentativitet med hensyn til køn,
alder og region. Vægtningen er inddraget i udreg-
ningen af alle indeksværdier.
16
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0017.png
Fra surveyspørgsmål til indeksværdier
For at udregne surveyens indeksværdi konstruere-
de vi 15 formative indeks svarende til de 15
underdimensioner, så hver enkelt fik en værdi
mellem 1 og 10. I dannelsen af de individuelle
indeks sikrede vi, at spørgsmålene indgik på
en sådan måde, at et svar, der er positivt for det
digitale demokrati, gav en høj værdi. Det gjorde
vi ved at vende svarene på de enkelte spørgsmål
om, hvor det var relevant. Den samlede indeks-
værdi for surveyen er udregnet som et gennemsnit
af de 15 individuelle indeksværdier fra under-
dimensionerne. Hvilke spørgsmål der indgår i
konstruktionen af hvert indeks, kan ses i rappor-
tens resultatafsnit.
I konstruktionen af de enkelte indeks valgte vi
at lægge nogle af svarkategorierne for spørgsmåle-
ne sammen. Det drejer sig om svarkategorierne
for spørgsmål som fx ”Hvor ofte benytter du
internettet til et hvilket som helst formål?” med
svarkategorierne: ”Flere gange dagligt”, ”Dagligt”,
”Ugentligt”, ”Månedligt”, ”Sjældent” og ”Aldrig”.
Her lagde vi kategorierne ”Flere gange dagligt”
og ”Dagligt” sammen. Det drejer sig om i alt
21 spørgsmål, som alle er en del af ”deltagelse i”
-niveauet.
I arbejdet med resultaterne har vi sammenlignet
befolkningsgrupper på tværs af køn, alder og
uddannelse (antal respondenter for hver svar-
kategori i parentes). For
køn
har vi kun medtaget
”Mand” (3.085) og ”Kvinde” (3.214) i resultat-
afsnittet, da vi blot havde 21 respondenter for
”Anden kønsidentitet”, hvilket gør det svært at
sige noget generaliserbart om denne gruppe. For
alder
opdelte vi respondenterne i følgende alders-
grupper: 15-19 år (427), 20-29 år (1.092), 30-39 år
(653), 40-49 år (707), 50-59 år (1.284) 60-69 år
(807) og 70+ år (1.350). Endelig lagde vi for
uddannelse
de to svarmuligheder ”Almen gymnasi-
al uddannelse” (592) og ”Erhvervsfaglig uddannel-
se” (288) sammen til ”Gymnasial uddannelse”,
så uddannelse i alt består af følgende kategorier:
Grund-/folkeskole (615), Gymnasial uddannelse
(880), Erhvervsfaglig uddannelse (1.347),
Kort videregående uddannelse (590), Mellemlang
videregående uddannelse (1.846), Lang videre-
gående uddannelse (939) og Forskeruddannelse
(939). Derudover svarede 37 respondenter ”Ved
ikke”.
I surveyen indgik som nævnt også spørgsmål om
region, etnicitet, religion, politisk overbevisning,
politisk interesse og seksualitet. I gennemgangen
af resultaterne så vi dog ikke ret mange statistisk
signifikante forskelle mellem disse befolknings-
grupper, hvorfor de ikke er medtaget i gennem-
gangen af resultaterne. Dette kan blandt andet
skyldes – ligesom ved køn ovenfor – at nogle af
svarkategorierne var meget små. Eksempelvis
angav blot 5,4 % (342) af respondenterne, at de
opfatter sig selv som tilhørende en seksuel minori-
tet. Vi vender tilbage til dette i afsnit 7.3.
4.2 Digitale metoder
II
Overordnet kan digitale metoder forstås som brug
af digitale teknologier til at indsamle og analysere
forskningsdata (Birkbak & Munk, 2017). Adgang
gennem såkaldte API’er (Application Programming
Interfaces) muliggør storskala-indsamling af
digitalt indhold (fx posts og videoer) samt
digital
trace data,
dvs. brugernes faktiske adfærd og inter-
aktioner på digitale platforme såsom visninger,
reaktioner, delinger og kommentarer. I modsæt-
ning til selvvurderede mål kan digitale metoder
bidrage med et indblik i faktiske forhold på digitale
platforme, både hvad angår borgernes ageren
og det digitale indhold, borgerne kan møde på
platformene. Digitale metoder udleder implicitte
mønstre fra de digitale fodspor, som brugerne
efterlader, når de benytter sig af en given platform
(Jensen, 2014). Dette er dog afhængigt af den
adgang, som platformene giver til deres API’er.
Vi kan derfor kun observere dele af den samlede
digitale adfærd – typisk begrænset til offentlige
posts. Derudover er API-adgangen til sociale
medier blevet stadig mere indskrænket i de seneste
år.
I denne rapport har vi valgt primært at fokusere
på Facebook, som indtil slutningen af august 2024
via værktøjet CrowdTangle fortsat tilbød forsker-
adgang til offentlige Facebook-data. Vores resulta-
ter er derfor begrænset til en bestemt platform.
Her er det vigtigt at understrege, at Facebook
fortsat er en helt essentiel platform for den digitale
offentlige samtale i Danmark samt er den platform
II
Den fulde tekniske beskrivelse er tilgængelig i et online­appendiks her
17
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0018.png
i dansk kontekst, der har flest brugere på tværs
af befolkningsgrupper. Dog er et ensidigt fokus
på Facebook alene også i dansk kontekst på sigt
utilstrækkeligt, da især yngre borgere i mindre
grad benytter denne platform
[4]
. Derfor har vi også
inkluderet en udforskning af TikTok med
et mere snævert analysefokus. TikTok-data indgår
således ikke i det samlede digitale demokrati-
indeks, men præsenteres som perspektiverende
afsnit i afsnit 6. Her giver vi et indblik i det demo-
kratiske potentiale for en platform, der er meget
anderledes end Facebook, og som sandsynligvis
bliver afgørende fremadrettet. Endelig har vi
manuelt kortlagt tilstedeværelsen af forskellige
samfundsaktører (fx politikere) på tværs af ni
forskellige sociale medier som en del af det digitale
indeks.
derefter indsamlet alle posts fra alle offentlige
grupper og sider, der mindst én gang har delt et
af de samme links som de nævnte aktører. Ud fra
dette konstruerede vi et netværk, hvor alle grupper
og sider er forbundet med hinanden, hvis de har
delt det samme link. For at fjerne støj samt meget
perifære dele af netværk anvendte vi netværks-
teknikkerne ”network backboning”
[5]
og ”local
tightness expansion”
[6]
. Med denne proces opnår
vi en omfattende repræsentation af den danske
Facebook-offentlighed baseret på 14.294 offentlige
sider og grupper og omkring 21 millioner posts
i perioden 1/8-2023 til 1/8-2024. Endelig målte vi
aktiviteten i netværket ved at opdele det i klynger
via en såkaldt ”community detection”-algoritme
[7]
.
Deltagelse i den danske Facebook-offentlighed
er ikke afgrænset til at skrive eller dele indhold
på dansk; hvis blot indhold deles i så stor grad, at
det må regnes som en del af den danske debat på
Facebook, er det taget med – uanset sprog. Dog
er over 80 % af posts delt af de 14.294 aktører på
dansk. Fordelen ved denne tilgang er, at repræsen-
tationen af den danske offentlighed ikke baseres
på forudindtagede ideer om, hvem der bør regnes
som en del af den offentlige samtale. I stedet følger
vi en netværkslogik, hvor alle, der byder ind i
samtalen, regnes med.
Hvad vi måler på:
den danske Facebook-offentlighed
Rapporten bygger på en bred netværkskortlægning
af den danske offentlighed på Facebook. For at
finde frem til alle offentlige sider og grupper,
der bidrager til den digitale offentlige samtale i
Danmark, har vi taget udgangspunkt i en samling
af lister med folketingspolitikere, civilsamfunds-
aktører, nyhedsmedier og myndigheder og deres
tilhørende offentlige Facebook-sider. Vi har
Figur 4: Visualisering af den danske Facebook-offentlighed
Farverne indikerer klynger af grupper og sider,
der har fælles mønstre for indholdsdeling.
18
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0019.png
Hvordan vi måler:
niveau og fordeling af digital adfærd
Vi anvender to overordnede metodiske mål til at
indfange mønstre i den digitale adfærd: niveau og
fordeling. Både niveau og fordeling beregnes som
et tal mellem 1 og 10. Hvis niveauet for en bestemt
type adfærd er højt og har en balanceret fordeling
på tværs af offentligheden, vil indeksværdien ligge
tæt på 10. Fordelingen beregnes med den såkaldte
”omvendte Jensen-Shannon afstand”
[8]
, hvor et
lavt tal indikerer en skæv fordeling. For at kunne
foretage denne måling har vi først identificeret
forskellige aktørers profiler på tværs af sociale
medier, og derefter er vi dykket ned i Facebook-
data, hvor vi har undersøgt interaktionsniveauet
samt forskellige indholdskarakteristika.
Interaktion med aktører
For interaktion med aktører måler vi, i hvor høj
grad brugere interagerer med (liker, kommenterer
og deler) de posts, som politikere, nyhedsmedier,
civilsamfundsorganisationer og myndigheder
udgiver via deres egne Facebook-sider. Vi beregner
interaktionsniveauet ved at sammenholde den
gennemsnitlige mængde interaktioner (likes,
kommentarer, delinger) for hver aktørgruppe med
sandsynligheden for, at en vilkårlig post modtager
en bestemt mængde interaktioner på tværs af
hele den danske Facebook-offentlighed. For at
bestemme fordelingen tager vi udgangspunkt
i distributionen af den gennemsnitlige mængde
interaktioner per aktør inden for hver aktørgruppe.
Et lavt tal indikerer en skæv fordeling mellem
aktørerne (fx få politikere, der får størstedelen
af alle likes). Denne metode bruges for følgende
indikatorer:
• nyhedsindhold gennem mediernes egne kanaler,
Interaktion med digitalt nyhedsindhold (delta-
gelse i … digitalt nyhedsindhold)
• interaktion med politikere, Interaktion med
civilsamfundsaktører (deltagelse i … politikere
og civilsamfundsaktører)
• interaktion med myndigheder (deltagelse i …
formelle demokratiske institutioner)
Aktørers profiler på sociale medier
For at måle borgernes mulighed for at komme
i kontakt med politikere, nyhedsmedier, civil-
samfundsorganisationer og myndigheder gennem
digitale platforme har vi taget udgangspunkt i
lister over 1) folketingspolitikere, 2) nationale og
regionale danske nyhedsmedier samt alternative
nyhedsmedier, 3) kendte civilsamfundsorganisati-
oner og 4) offentlige organer såsom ministerier,
råd og styrelser. Dernæst har vi undersøgt, om
disse aktører har en profil på følgende sociale
medier: Facebook, Instagram, X, LinkedIn,
YouTube, TikTok og Telegram. I spørgeskemaet
undersøger vi derudover en femte kategori, sociale
bevægelser og græsrodsbevægelser, men da det
ikke er muligt at arbejde med faste aktørlister her,
er denne kategori udeladt i den digitale metodeun-
dersøgelse.
Det anses som en styrke, hvis aktører søger at
maksimere det potentielle publikum, hvorfor
denne indikator beregnes som andelen af aktører,
der har en profil på mindst tre platforme.
Denne metode bruges for følgende indikatorer:
• danske nyhedsmedier (adgang til … digitale
nyhedsmedier)
• politikere, civilsamfundsaktører (adgang til …
politikere og civilsamfundsaktører)
• myndigheder (adgang til … formelle offentlige
institutioner)
Samfundsrelevant indhold
For at måle niveauet af demokratisk relevant
diskussion på tværs af den brede offentlighed
benytter vi os af AI-baserede store sprogmodeller
(LLM’er) til at identificere Facebook-posts, der
handler om politik eller samfundsforhold.
Eksempler på ikke-samfundsrelevant indhold
er underholdning, sport, musik, film, mode,
konkurrencer, køb og salg, kattevideoer, memes
eller hverdagsobservationer. En test af sprogmo-
dellen, baseret på en manuel kodning af 100
tilfældigt udvalgte posts, viste en meget høj grad
af nøjagtighed (F1-score på 0,91). Denne metode
bruges i målingen af følgende indikatorer:
• diverst indhold (adgang til … det digitale
offentlige rum)
• diverst nyhedsindhold (adgang til … digitale
nyheder)
• diskussion i grupper og fora (adgang til …
borgere og meningsdannere)
• debat og diskussion (deltagelse i … borgere og
meningsdannere)
19
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0020.png
Diverst indhold
Denne indikator har vi beregnet som det uvægtede
gennemsnit af tre selvstændige målinger for de
posts, der er blevet klassificeret som samfunds-
relevante: 1) Overordnet emnediversitet: Dækker
over fordelingen af de samfundsrelevante Face-
book-posts på tværs af 17 udvalgte samfunds-
relevante emner
[9]
. 2) Målingen af emnediversitet
på tværs af offentligheden: Dækker over, hvor
godt diskussionen af de udvalgte 17 emner fordeler
sig på tværs af grupper og sider i hele Facebook-
netværket. 3) Polarisering i diskussionen: Adresse-
rer graden af splittelse med hensyn til, hvordan
forskellige emner diskuteres på tværs af offentlig-
heden. Hvis sundhedspolitik eksempelvis bliver
diskuteret bredt i offentligheden, men bestemte
grupper udelukkende kritiserer regeringen, mens
andre udelukkende hylder regeringens kurs, giver
det en større grad af polarisering. Denne metode
bruges til følgende indikatorer:
• diverst indhold (adgang til … det digitale
offentlige rum)
• diverst nyhedsindhold
III
(adgang til … digitale
nyhedsmedier)
Angreb i kommentarer
For at identificere sproglige angreb indsamlede
vi 500.000 kommentarer fra en tilfældig stikprøve
af alle posts i den danske Facebook-offentlighed.
Vi anvendte her en nyligt udviklet sprogmodel til
at identificere kommentarer, som er stigmatiseren-
de, nedsættende, krænkende, stereotypiserende,
ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer
rettet mod mennesker eller grupper af mennesker
(Analyse & Tal, 2025). Denne metode bruges til
følgende indikator:
• et sundt debatklima (adgang til … det digitale
offentlige rum)
Misinformation
Vi definerer misinformation som links til web-
domæner, som faktatjekkere og forskere tidligere
har identificeret som problematiske kilder.
Vi benytter her Fakenix-listen, som er en nylig
opdateret liste over nationale og internationale
domæner med tendens til at publicere falsk eller
utroværdigt indhold
[10]
. Derudover tilføjede
vi enkelte skandinaviske domæner til listen ved
en manuel gennemgang af det indhold, som nogle
af de danske aktører med tendens til at dele mange
domæner fra Fakenix-listen tidligere har delt.
For at vurdere adgang til misinformation sammen-
ligner vi antallet af unikke links til Fakenix-
domæner med antallet af alle links, der er blevet
delt i den danske Facebook-offentlighed. For at
vurdere deltagelse i spredning af misinformation
undersøger vi, i hvor høj grad posts med links
til Fakenix-domæner er blevet delt i offentlige
grupper og på sider på Facebook. Denne metode
bruges til følgende indikatorer:
• misinformation (adgang til … det digitale
offentlige rum)
• spredning af misinformation (deltagelse i …
det digitale offentlige rum)
III Til måling af ”diverst nyhedsindhold” er data begrænset til posts, der deler links til et dansk nyhedsmedie.
20
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0021.png
5.
Resultater
21
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0022.png
Som beskrevet i rapportens hovedkonklusioner
er de to overordnede indeksværdier for det danske
digitale demokrati i 2024 hhv.
5,7
(survey) og
6,4
(online). Som det kan ses i nedenstående gennem-
gang af resultaterne, er værdierne for ”Adgang”
højere end for ”Deltagelse” og ”Oplevelse”. Dette
indikerer, at selvom der er gode
muligheder
for
et stærkt digitalt demokrati, omsættes potentialet
ikke til deltagelse i og oplevelse af. Det digitale
demokratis tilstand er altså ikke så god, som den
kunne være.
Gennemgangen af resultater er struktureret om de
fem forskellige dimensioner, hvor hver dimension
gennemgås på alle tre niveauer. Før resultaterne
for dimensionen gennemgås, er der en kort
beskrivelse af, hvordan vi har operationaliseret
dimensionen, samt en oversigt over dens indikato-
rer. Derefter følger afsnit på alle tre niveauer, som
hvert begynder med en kort, opsummerende tekst
og derefter gennemgår alle indikatorer og de
tilhørende resultater fra survey og digitale meto-
der.
Survey-delen af undersøgelsen dækker alle indika-
torer på alle tre niveauer, mens vi med de digitale
metoder undersøger udvalgte indikatorer på
adgangs- og deltagelsesniveau. Svarene fra de to
undersøgelser komplementerer hinanden og er
med til at give et samlet billede af det digitale
demokratis tilstand. For de digitale metoder skal vi
dog, som nævnt ovenfor, have in mente, at vores
resultater primært tager udgangspunkt i den
digitale samtale, der finder sted på Facebook.
For hver underdimension har vi desuden angivet
de indikatorer, vi har brugt til at udregne under-
dimensionens indeksværdi. Surveyen dækker alle
indikatorer, mens indikatorer, der er dækket af
både survey og digitale metoder, er fremhævet
med kursiv.
For surveydelen vil de relevante spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret for
alle respondenter samlet samt på tværs af køn,
alder og uddannelse. Vi præsenterer dog udeluk-
kende resultater for disse, hvis forskellene internt
i grupperne er statistisk signifikante (p > 0,05).
Tabel 1: Samlede resultater, survey
Det digitale
offentlige rum
Digitale
nyhedsmedier
Borgere
og menings-
dannere
Politikere
og civil­
samfunds­
aktører
6,8
2,5
5,5
Formelle
demokratiske
institutioner
Gns.
Adgang til…
Deltagelse i…
Oplevelse af…
6,5
8,3
4,8
6,9
5,7
5,6
4,8
4,4
5,2
7,8
4,6
4,8
6,6
5,1
5,2
Tabel 2: Samlede resultater, digitale metoder
Det digitale
offentlige rum
Digitale
nyhedsmedier
Borgere
og menings-
dannere
Politikere
og civil­
samfunds­
aktører
9,1
3,9
Formelle
demokratiske
institutioner
Gns.
Adgang til…
Deltagelse i…
7,5
8,3
7,2
4,0
5,9
6,5
4,3
5,1
6,8
5,6
22
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0023.png
5.1 Det digitale offentlige rum
Den første dimension, det digitale offentlige rum,
er selve grundlaget for de øvrige dimensioner.
Det er nemlig essentielt at vide noget om tilstanden
af borgernes adgang til, deltagelse i og oplevelse
af de digitale offentlige rum generelt, før vi kan
besvare andre spørgsmål om digitaliseringens
indflydelse på borgernes møde med hinanden,
med andre centrale samfundsaktører og med
demokratiets øvrige (formelle) institutioner.
Vi definerer ”det digitale offentlige rum” ud fra
forskellige forskningstilgange, eksempelvis
”platformsstudier” samt bredere studier af digital
infrastruktur
[11]
,
[12]
. I denne forskning ses digitale
platforme (og de virksomheder, der ejer dem)
som så toneangivende for det digitale samfund,
at man i dag ligefrem kan tale om et ”platforms-
samfund”
[13]
: Et samfund, der i høj grad er
organiseret af og omkring techgiganter
[14]
.
Mange forskere og meningsdannere er kritiske over
for denne udvikling og fremhæver, at de digitale
platforme kan påvirke den demokratiske samtale
i en negativ retning, for eksempel ved at fremme
fænomener som mis- og disinformation samt
såkaldte ”filterbobler” og ”ekkokamre”
IV
.
Denne dimension dækker derfor over mål for
adgang til internettet, muligheden for at kunne
ytre sig frit online, ligesom vi undersøger borger-
nes oplevelse af deres egne digitale færdigheder
– alt sammen elementer, der er essentielle for det
digitale demokratis tilstand.
INDIKATORER
Adgang til ...
Internettet
Diverst indhold
Misinformation
Deltagelse i ...
Internettet
Sociale medier
Spredning af
misinformation
Faktatjek
Oplevelse af ...
Udbredelsen af
polarisering, ekkokamre
og filterbobler
Misinformation
At kunne ytre sig frit
Tillid til de sociale medier
Egne digitale
kompetencer
IV Der er i den eksisterende forskningslitteratur uenighed om udbredelsen af disse fænomener, særligt hvad angår filterbobler og
ekkokamre
[15]
,
[16]
,
[17]
,
[18]
.
23
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0024.png
Adgang til … det digitale offentlige rum
Survey
6,5
Digitale metoder
7,5
Indikatorer:
internettet,
diverst indhold, misinformation
Indeksværdierne for både survey og digitale metoder er relativt høje for denne underdimension.
Det viser, at danskerne har god adgang til internettet (8,5), samt at de møder diverst indhold,
når de bruger de digitale platforme og sociale medier (survey: 7,3, digitale metoder: 6,1). For mis-
information viser de to metoder forskellige resultater – 3,3 for surveyen og 8,8 for de digitale metoder.
Respondenterne rapporterer altså at møde mere misinformation, end vi ser i den danske Facebook-
offentlighed.
Internettet
Den første indikator i denne dimension måler
danskernes adgang til internettet. Her blev respon-
denterne i surveyen spurgt, om de har adgang til
en stabil internetforbindelse. 88 % er helt eller
delvist enige, hvilket giver en indeksværdi på
8,5.
Vi ser en forskel mellem respondenterne baseret på
alder, hvor den generelle tendens er, at enigheds-
procenten stiger med alderen (se figur 5).
På uddannelsesniveau ser vi, at 80 % af responden-
terne med en grund- eller folkeskoleuddannelse
som højest gennemført uddannelse er helt eller
delvist enige, mens det gælder for 88-90 % af
respondenter med en videregående uddannelse
(både erhvervsfaglige og universitetsuddannelser).
Figur 5: Jeg har altid en stabil internetforbindelse – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
80
74 %
86 %
86 %
91 %
89 %
90 %
92 %
100
24
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0025.png
Diverst indhold
Dimensionens anden indikator fokuserer på
diversiteten i det indhold, danskerne møder på
de digitale platforme og sociale medier. I surveyen
spurgte vi respondenterne, hvorvidt indholdet på
deres digitale platforme og sociale medier afspejler
mange forskellige synspunkter. Knap 65 % var
helt eller delvist enige, mens ca. 9 % var helt eller
delvist uenige. Samlet giver dette en indeksværdi
på
7,3.
Med de digitale metoder har vi målt den over-
ordnede diversitet i de emner, der bliver skrevet
om i den danske Facebook-offentlighed (6,9),
hvorvidt emnerne fordeler sig nogenlunde ens
på tværs af offentligheden (5,0), og om der er
splittelse blandt dem, der engagerer sig i et emne
(6,4). En samlet indeksværdi på
6,1
viser, at
adgangen til diverst indhold kun er delvist givet
i den danske Facebook-offentlighed. Det er særligt
muligheden for at støde på mange forskellige
emner, der trækker værdien op, hvorimod emner-
nes fordeling på tværs af offentligheden trækker
værdien ned. Nogle grupper og sider har altså
en tendens til at fokusere meget på nogle udvalgte
emner og undgå andre.
ne, om de ofte støder på indhold, der er misinfor-
merende eller falsk, når de bruger de digitale
platforme eller sociale medier. 64 % af responden-
terne var helt eller delvist enige i, at de ofte støder
på misinformerende eller falsk indhold, mens 10 %
er helt eller delvist uenige. Danskerne rapporterer
altså, at de støder på en del misinformation online,
hvilket resulterer i en indeksværdi på
3,8.
Vi har undersøgt dette fænomen yderligere via
forskellige digitale metoder. Vores fokus har været
på to ting: Først har vi undersøgt tilstedeværelsen
af misinformerende indhold målt som unikke links
til webkilder, der er kendt for at dele misinforma-
tion (se afsnit 4.2 for detaljer). Resultaterne af
denne analyse gav en indeksværdi på 9,9, hvilket
indikerer, at misinformation som udgangspunkt
udgør en meget lille del i den samlede danske
Facebook-offentlighed. Dernæst har vi undersøgt
fordelingen af disse links på tværs af offentlig-
heden. Undersøgelsen gav en indeksværdi på 7,7,
hvilket betyder, at bestemte digitale miljøer er
mere præget af misinformation end andre. I disse
afgrænsede miljøer er det altså mere sandsynligt,
at misinformation spiller en rolle for menings-
dannelsen. Samlet gav de digitale metoder en
indeksværdi for misinformation på
8,8,
hvilket
indikerer en meget lav adgang til misinformerende
indhold. Selvom danskerne i surveyen rapporterer,
at de oplever at støde på meget indhold, som de
tænker er misinformerende eller falsk, er andelen
af misinformation på Facebook beskeden.
Misinformation
Endelig har vi undersøgt misinformation som
en tredje indikator for adgangen til det digitale
offentlige rum. I surveyen spurgte vi respondenter-
Fokus: Danskernes brug af sociale medier
Vi kiggede i surveyen nærmere på danskernes brug af sociale medier ved at
bede respondenterne angive, hvilke sociale medier de bruger. Resultaterne viser,
at hele
87 % af respondenterne bruger Facebook, mens Instagram kommer ind på
en andenplads med 62
%, efterfulgt af Snapchat med 46 %,
LinkedIn med
43 %
og
YouTube med
39 %.
25
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0026.png
Deltagelse i … det digitale offentlige rum
Survey
8,3
Digitale metoder
8,3
Indikatorer:
internettet, sociale medier,
spredning af misinformation,
faktatjek
Indeksværdierne for både survey og digitale metoder er, ligesom for ”adgang til …”, høje for denne
underdimension. Det viser, at danskerne ofte bruger internettet (9,9) og de sociale medier (8,9)
generelt. Derudover ser vi en høj værdi (dvs. lille frekvens) for udgivelse (9,3) og videredeling (9,3)
af misinformation for surveyen samt for udbredelse af misinformation med de digitale metoder (8,3).
Værdien for faktatjek (6,0) er lidt lavere og er med til at trække den samlede indeksværdi for surveyen
ned.
Internettet
Ligesom det er vigtigt at vide noget om, hvorvidt
danskerne har adgang til internettet, er det også
vigtigt at vide, hvor ofte internettet benyttes.
Resultaterne fra surveyen viser, at 96 % af respon-
denterne bruger internettet ”dagligt”, og at lige
over 88 % bruger internettet ”flere gange om
dagen.” Samlet giver dette en indeksværdi på
9,9.
26
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0027.png
Sociale medier
Her spurgte vi i surveyen respondenterne, hvor
ofte de benytter de sociale medier til et hvilket som
helst formål. 80 % bruger dem dagligt, mens 6 %
aldrig bruger sociale medier. Det giver en samlet
indeksværdi på
8,9.
Når vi ser nærmere på
baggrundsinformationerne, kan vi se variationer
på alder og køn. Generelt kan vi se, at jo yngre
respondenterne er, jo højere er andelen, der bruger
de sociale medier dagligt (figur 6). Særligt de to
ældste aldersgrupper skiller sig ud, med 72 %
for de 60-69-årige og blot 57 % for respondenter
på 70+.
For uddannelse er resultaterne mere blandede
(figur 7).
Respondenter med grund-, folkeskole- og gymna-
sieuddannelse, der bruger sociale medier dagligt,
ligger højt med hhv. 86 % og 90 %. Derefter ser vi
et fald til mellem 76 % og 80 % for de videregående
uddannelser. Endelig skiller de forskeruddannede
sig ud med blot 64 %. For køn kan vi ligeledes se
en forskel, idet 85 % af de kvindelige respondenter
bruger sociale medier dagligt, mens tallet er 75 %
for de mandlige respondenter.
Figur 6: Hvor ofte benytter du sociale medier til et hvilket som helst formål? – Alder – ”Dagligt”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
57 %
60
80
100
72 %
91 %
93 %
91 %
89 %
85 %
Figur 7: Hvor ofte benytter du sociale medier til et hvilket som helst formål?
– Uddannelse – ”Dagligt”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
64 %
80
100
76 %
77 %
80 %
76 %
86 %
90 %
27
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0028.png
Spredning af misinformation
Vi undersøgte denne dimension med to spørgsmål
i surveyen: Hvor ofte respondenterne
udgiver
indhold, de tænker kan være falsk eller misinfor-
merende på de digitale platforme og sociale
medier, og hvor ofte de
videredeler
falsk eller
misinformerende indhold.
På
udgiver-spørgsmålet
svarer 85 %, at de aldrig
udgiver falsk indhold, hvilket giver en indeksværdi
på 9,3. Det generelle billede for aldersgrupperne
er, at ”aldrig”-procentdelen stiger med alderen.
Særligt skiller den yngste aldersgruppe sig ud med
71 %, mens respondenterne på 60-69 år (91 %)
og 70+ år (93 %) er mest sikre på, at de aldrig
udgiver falsk indhold.
Også på uddannelse ser vi en forskel. 76 % af
respondenterne, som har grund- eller folkeskole
som længst gennemført uddannelse, svarer, at de
aldrig udgiver falsk indhold, mens tallet er 95 %
for de forskeruddannede. Uddannelse har således
en positiv indvirkning på, hvordan man opfatter
sin egen deltagelse i den offentlige debat.
På
videredeler-spørgsmålet
angiver 82 %, at de
aldrig videredeler falsk eller misinformerende
indhold, hvilket giver en indeksværdi på 9,3.
Igen ser vi en tendens for aldersgrupperne, der
minder om den, vi så ved ”udgiver” (figur 9):
Således angiver 57 % af de 15-19-årige, at de
”aldrig” videredeler misinformation, mens tallet
er hele 92-93 % for de to ældste aldersgrupper.
Figur 8: Hvor ofte udgiver du indhold, som du tænker kan være falsk eller misinformerende,
på de digitale platforme og sociale medier? – Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
80
71 %
81 %
79 %
82 %
85 %
91 %
93 %
100
Figur 9: Hvor ofte videredeler du indhold, som du tænker kan være falsk eller misinformerende,
på de digitale platforme og sociale medier? – Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
80
57 %
71 %
80 %
82 %
85 %
92 %
93 %
100
28
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0029.png
Uddannelse har ligeledes en betydning: 85-87 %
med en universitetsuddannelse og 96 % med en
forskeruddannelse svarer, at de aldrig videredeler
falsk eller misinformerende indhold, mens tallet
for de grund- og folkeskoleuddannede er 66 %.
Den samlede indeksværdi for surveyresultaterne
vedrørende spredning af misinformation er
9,3.
Vi har med forskellige digitale metoder set
nærmere på deling af misinformation i den danske
Facebook-offentlighed. Her viser resultaterne, at
blot 1 % af de links, der deles, indeholder web-
kilder, der er kendte for at dele misinformation
(9,9). Resultaterne er mere blandede, når vi
undersøger balancen i fordelingen af link-delinger
på tværs af Facebook-offentligheden (6,7).
Dette indikerer, at nogle aktører er særligt flittige
med hensyn til deling af links til misinformation.
Den samlede indeksværdi for deltagelse i deling
af misinformation er
8,3.
Dermed understøtter
den fundne mængde af misinformation danskernes
opfattelse af, at de ikke producerer og deler den.
Fokus: Hvor ser vi misinformationsdelingerne?
I undersøgelsesperioden er det særligt grupper med erklærede pro­palæstinensiske og
pro­israelske holdninger samt grupper, der implicit eller eksplicit støtter Putin­regimet
i Rusland eller udtaler udpræget kritik af NATO eller USA, der viser en høj andel af
misinformationsdelinger. Dette er i overensstemmelse med, at de to mest højspændte
politiske emner i undersøgelsesperioden var Ukraine og Gaza/Israel, som begge er af
udenrigspolitisk karakter. Vi ser nemlig i vores undersøgelse, at posts med emnet
”udenrigspolitik” havde en fire gange højere andel af misinformation end gennemsnit-
tet. Dette vidner om, at politiske diskussioner med en høj grad af polarisering er
særligt sårbare over for misinformation.
29
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0030.png
Faktatjek
Den fjerde og sidste indikator fokuserer på
faktatjek. I surveyen spurgte vi respondenterne,
hvor ofte de tjekker andre kilder, når de støder
på digitalt indhold, de tænker er falsk eller mis-
informerende. Resultaterne kan ses i figur 10
og giver en samlet indeksværdi på
6,0.
Vi ser her en forskel mellem kønnene, idet 63 %
af de kvindelige respondenter faktatjekker ”altid”
eller ”ofte”, mens tallet er 56 % for de mandlige
respondenter.
Figur 10: Hvor ofte tjekker du andre kilder, når du støder på digitalt indhold,
du tænker er falsk eller misinformerende?
Aldrig
Sjældent
Nogle gange
Ofte
Altid
0
10 %
20
40
60
80
100
30 %
7%
14 %
38 %
Fokus: Digital disconnection
Det har i de seneste år været et emne i den offentlige debat, at flere danskere forsøger
at ”disconnecte” fra særligt de sociale medier – altså at de bruger dem mindre eller
helt sletter dem. Vi har derfor spurgt respondenterne i surveyen, hvor ofte de bevidst
forsøger at minimere deres brug af digitale platforme og sociale medier.
Svarene viste, at det for 26
% af respondenterne er noget, de gør dagligt, mens 21 %
gør det ugentligt. Næsten halvdelen af respondenterne forsøger altså at ”disconnecte”
relativt ofte. Samtidig ser vi dog også, at
26 % svarer ”Aldrig”, mens 19 %
bevidst
forsøger at minimere deres forbrug ”Sjældnere” end månedligt.
30
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0031.png
Oplevelse af … det digitale offentlige rum
Survey
4,8
Indikatorer:
udbredelsen af polarisering, ekkokamre og filterbobler, misinformation, at kunne ytre
sig frit, tillid til de sociale medier, egne digitale kompetencer
Selvom både adgangen til og deltagelsen i det digitale offentlige rum har høje indeksværdier, smitter
det ikke af på oplevelsen. Indeksværdierne er lave for både udbredelse af polarisering, ekkokamre og
filterbobler (3,8) og misinformation (3,1). Også tilliden til de digitale platforme og sociale medier er
lav (4,0). Danskerne har altså en negativ oplevelse af onlineindhold. Lidt bedre ser det ud for mulighe-
den for at ytre sig frit (6,2) og for respondenternes tillid til egne digitale kompetencer (6,7). Samlet set
ligger indeksværdien for oplevelsen af det digitale offentlige rum dog markant lavere end både adgan-
gen og deltagelsen.
Udbredelse af polarisering, ekkokamre
og filterbobler
Disse emner dækkes af tre forskellige spørgsmål
i surveyen. Det første spørger, hvorvidt man
primært ser indhold, der
stemmer overens med
ens egne holdninger.
67 % er helt eller delvist
enige, mens 7 % er helt eller delvist uenige, hvilket
giver en indeksværdi på 3,7. Ser vi nærmere på
baggrundsinformationerne, varierer svarene med
uddannelse. Resultaterne kan ses i figur 11, hvor
den overordnede tendens er, at højere uddannelse
leder til større enighed.
Figur 11: De digitale platforme og sociale mediers algoritmer gør, at folk primært får vist indhold,
der stemmer overens med deres egne holdninger. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
80
58 %
63 %
70 %
76 %
83 %
100
58 %
70 %
31
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0032.png
Dernæst spurgte vi, om brugen af digitale plat-
forme og sociale medier
fører til øget politisk
splittelse.
54 % er helt eller delvist enige, mens 8 %
er helt eller delvist uenige, hvilket giver en indeks-
værdi på 4,1. Her ser vi en forskel mellem alders-
grupperne, men ikke et tydeligt mønster (figur 12).
Vi ser dog, at den yngste gruppe (15-19 år) har
den laveste enighedsprocent med 41 %, mens
gruppen af 40-49-årige har den højeste med 60 %
helt eller delvist enige. De resterende grupper
ligger mere ens mellem 51 og 56 %.
Ligeledes ser vi, at der er forskel mellem kønnene.
47 % af de kvindelige respondenter er helt eller
delvist enige, mens tallet er 61 % for de mandlige
respondenter. Også med hensyn til uddannelse ser
vi forskelle (se figur 13). Den generelle tendens er,
at enigheden stiger med uddannelseslængden.
Endelig spurgte vi, om brugen af de sociale medier
og digitale platforme
forstærker folks allerede
eksisterende holdninger og overbevisninger.
Her svarer 70 %, at de er helt eller delvist enige,
og vi ser igen et tydeligt mønster med hensyn til
uddannelse, hvor enigheden stiger med uddannel-
sesniveauet: fra 60 % for grund- og folkeskole-
uddannede til 82 % for forskeruddannede. Den
samlede indeksværdi for dette spørgsmål er 3,5.
Svarene på disse tre spørgsmål indikerer, at
respondenterne er kritiske over for de sociale
medier og digitale platforme, når det gælder
udbredelsen af polarisering, ekkokamre og
filterbobler. Det afspejles i en indeksværdi for
oplevelsen af udbredelse af polarisering, ekko-
kamre og filterbobler på blot
3,8.
Figur 12: Brugen af de digitale platforme og sociale medier fører til øget politisk splittelse.
– Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
53 %
51 %
56 %
60
80
100
41 %
54 %
57 %
60 %
Figur 13: Brugen af de digitale platforme og sociale medier fører til øget politisk splittelse.
– Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
41 %
53 %
48 %
51 %
57 %
66 %
73 %
80
100
32
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0033.png
Misinformation
For denne indikator spurgte vi respondenterne,
om misinformation på de digitale platforme og
sociale medier udgør et stort demokratisk problem.
74 % svarer, at de er helt eller delvist enige, hvilket
giver en indeksværdi på
3,1.
Vi ser også her en
stigende tendens for både alder og uddannelses-
niveau (figur 14 og 15):
Ligeledes er der forskel mellem kønnene, idet
70 % af de kvindelige respondenter er helt eller
delvist enige, mens det gælder for 77 % af de
mandlige respondenter.
Figur 14: Misinformation på de digitale platforme og sociale medier udgør et stort
demokratisk problem. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
80
41 %
54 %
57 %
60 %
53 %
51 %
56 %
100
Figur 15: Misinformation på de digitale platforme og sociale medier udgør et stort
demokratisk problem. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
80
56 %
67 %
73 %
72 %
79 %
84 %
88 %
100
33
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0034.png
At kunne ytre sig frit
Den tredje indikator omhandler, hvorvidt respon-
denterne kan ytre sig frit på de digitale platforme
og sociale medier. 49 % er helt eller delvist enige,
hvilket giver en samlet indeksværdi på
6,2.
Her
ser vi igen en forskel mellem kønnene: 53 % af de
mandlige respondenter er helt eller delvist enige,
mens det gælder for 46 % af de kvindelige respon-
denter. Alder og uddannelse viser ingen signifikan-
te udsving for denne indikator.
Tillid til de digitale platform
og sociale medier
Endelig har vi stillet en række spørgsmål, der
skal afdække respondenternes tillid til de sociale
medier og digitale platforme. Figur 16 nedenfor
viser en oversigt over spørgsmål og svar.
Vi spurgte derudover respondenterne, om de er
bekymrede for, om de bliver overvåget, når de
benytter de digitale platforme og sociale medier.
54 % var helt eller delvist enige, hvilket giver en
indeksværdi på 4,4 for dette spørgsmål. Der tegner
sig et entydigt billede af relativt lav tillid til de
sociale medier, og den samlede indeksværdi for
denne indikator er
4,0.
Figur 16: Jeg har tillid til, at de digitale platforme og sociale medier ... –”Helt/delvist enig”
Fjerner skadefuldt indhold
Fjerner hadefuldt indhold
Fjerner falsk og misvisende indhold
Passer på mine personoplysninger
0
20
19 %
17 %
11 %
21 %
40
60
80
100
Egne digitale kompetencer
Den sidste indikator omhandler respondenternes
egne digitale kompetencer. Her har vi stillet
følgende spørgsmål (figur 17):
Generelt viser svarene, at størstedelen af respon-
denterne er helt eller delvist enige i, at de selv
kan løse problemer, identificere falsk indhold
samt tjekke, om den information, de møder online,
er troværdig. Indeksværdien for disse tre spørgs-
mål er 7,2.
Endelig har vi spurgt respondenterne, om de
har tilstrækkelig viden om, hvordan de digitale
platforme og sociale medier håndterer data om
dem. 28 % er helt eller delvist enige, og resultatet
her adskiller sig således fra de resultater, vi ser
i figur 17 ovenfor. Indeksværdien for dette spørgs-
mål er 5,1, hvilket giver en samlet indeksværdi
for ”egne digitale kompetencer” på
6,7.
Figur 17: Egne digitale kompetencer – ”Helt/delvist enig”
Jeg ved, hvordan jeg kan tjekke, om den
information, jeg finder på internettet, er troværdig
Jeg er generelt i stand til at
identificere falsk indhold online
Jeg kan generelt selv løse de problemer, jeg støder
på, når jeg benytter forskellige digitale løsninger
0
20
40
60
66 %
71 %
68 %
80
100
34
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0035.png
5.2 Digitale nyhedsmedier
I indeksets anden dimension fokuserer vi på
digitaliseringen af nyhedsmedierne – mere
specifikt borgernes digitale nyhedsforbrug.
Nyhedsmedierne har traditionelt spillet en central
rolle i demokratiet som ”den fjerde statsmagt”
og ”demokratiets vagthund”. De fungerer som
bindeled mellem borgere og politikere og har
gennem tiden haft stor indflydelse på, hvilke emner
der får opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at
undersøge danskernes adgang til, deltagelse i og
oplevelse af de digitale nyhedsmedier som en del
af kortlægningen af det danske digitale demokrati.
Før digitaliseringen var nyhedsmedierne den
primære arena for offentlig debat og bestemte,
hvem der fx blev interviewet i tv-avisen og fik sine
debatindlæg i avisen
[19]
. I dag foregår en stor del af
den demokratiske samtale online, og vi har med
internettet fået nærmest ubegrænset adgang
til information. Forskning viser, at især unge
mennesker i dag i høj grad får deres nyheder via
sociale medier og andre digitale platforme frem
for gennem de traditionelle nyhedsmedier
[2]
,
[4]
.
Medielandskabet er dermed blevet udvidet
markant, og nyhedsmedierne har gennemgået
en omfattende digitalisering for at følge med denne
udvikling.
Denne dimension dækker over mål for danskernes
brug af online-nyheder på fx sociale medier,
mængden af ”fake news”, diversitet i nyheds-
indholdet samt tilliden til det digitale nyheds-
indhold.
INDIKATORER
Adgang til ...
Danske nyhedsmedier
Diverst nyhedsindhold
Nyhedsindhold bag
betalingsmure
Fake news
Deltagelse i ...
Nyhedsindhold gennem
mediernes egne kanaler
Nyhedsindhold gennem
sociale medier
Interaktion med nyheds-
indhold
Nyhedsundgåelse
Oplevelse af ...
Digitalt nyhedsindhold
Personalisering
Fake news
Diversitet i nyhedsindhold
Tillid til digitalt nyheds­
indhold
35
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0036.png
Adgang til … digitale nyhedsmedier
Survey
6,9
Digitale metoder
7,2
Indikatorer:
danske nyhedsmedier, diverst nyhedsindhold,
fake news
Indeksværdierne for denne underdimension ligger begge relativt højt. For adgangen til de danske
digitale nyhedsmedier kan vi se, at en stor andel i surveyen har nemt ved at finde nyhedsindhold online
(8,4), og de digitale metoder viser, at nyhedsmedierne er bredt til stede på de sociale medier (7,8).
Værdierne for diversitet i nyhedsindhold er lidt lavere (7,1/6,5), mens fake news med en værdi på 5,1
for surveyen er med til at trække den samlede indeksværdi ned. Igen ser vi altså, at adgangen er god,
men at respondenterne har en mindre positiv opfattelse af det indhold, de har adgang til.
Danske nyhedsmedier
For at afdække danskernes digitale adgang til
de danske nyhedsmedier har vi i surveyen spurgt,
hvor nemt det er at finde indhold fra danske
nyhedsmedier online. 85 % svarer, at de er helt
eller delvist enige i, at dette er nemt. Ser vi på
uddannelsesniveau, svarer 77 % med en grund-
eller folkeskoleuddannelse, at de er helt eller
delvist enige, mens tallet er 89 % for forsker-
uddannede. Generelt ligger de grund- og folke-
skoleuddannede lavt sammenlignet med de øvrige
uddannelsesgrupper, som alle ligger mellem
83 og 89 % helt eller delvist enige. For survey-
resultaterne giver dette en indeksværdi på
8,4.
Med de digitale metoder har vi målt, hvorvidt
borgerne har mulighed for at komme i kontakt
med journalistisk produceret indhold på de sociale
medier. Her dækker indikatoren over andelen
af etablerede danske nyhedsmedier, der har en
profil på mindst tre sociale medier og dermed er
tilgængelige for forskellige publikumssegmenter.
Andelen af nyhedsmedier med profiler på mindst
tre sociale medier er 78 %, hvilket giver en indeks-
værdi på
7,8.
De fleste nyhedsmedier er til stede
på Facebook, mens mange også har en side på
Instagram og/eller X. Også LinkedIn bruges en del.
Diverst nyhedsindhold
I surveyen bad vi respondenterne angive, om det
danske nyhedsindhold, de møder online, afspejler
mange forskellige holdninger og synspunkter.
64 % var helt eller delvist enige, mens 9 % var helt
eller delvist uenige, hvilket giver en indeksværdi
36
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0037.png
på
7,1.
67 % af de mandlige respondenter er helt
eller delvist enige, mens tallet for de kvindelige
respondenter er 61 %. Derudover ser vi en forskel
med hensyn til uddannelse (figur 18), hvor tenden-
sen generelt er, at enigheden stiger i takt med
uddannelsesniveau.
Med de digitale metoder har vi målt adgangen til
diverst nyhedsindhold ved at opspore alle opslag,
der deler links til danske nyhedsmedier på tværs
af offentlige grupper og sider og derudfra vurderet
diversiteten i det nyhedsindhold, der deles.
Indikatoren er konstrueret på samme måde som
ved målingen af diverst indhold i det digitale
offentlige rum generelt, nemlig ud fra tre faktorer:
1) overordnet emnediversitet (indeksværdi: 6,8),
2) emnediversitet på tværs af offentligheden
(indeksværdi: 5,5), og 3) polarisering i diskussio-
nen af emner (indeksværdi: 7,1). Den samlede
indeksværdi ligger på
6,5
og dermed lige over
den generelle indholdsdiversitet i det digitale rum
(6,1).
Fake news
Endelig har vi i surveyen spurgt, om responden-
terne ofte støder på falsk nyhedsindhold, når de
benytter de digitale platforme og sociale medier.
Her er 33 % af respondenterne helt eller delvist
enige, mens 20 % er helt eller delvist uenige.
Sammenligner vi med misinformation fra ”det
digitale offentlige rum,” er billedet således mere
positivt. 64 % svarede, at de var helt eller delvist
enige i, at de støder på misinformation generelt,
og sammenholdt med ”fake news” indikerer dette,
at det misinformerende indhold består af andet
end blot fake news. Indeksværdien er dog stadig
ret lav –
5,1
– og trækker således den samlede
indeksværdi for ”adgang til digitale nyhedsmedier”
ned.
Figur 18: Det danske nyhedsindhold, jeg møder online, afspejler mange forskellige holdninger
og synspunkter. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
58 %
57%
67 %
64 %
66 %
65 %
67 %
80
100
37
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0038.png
Fokus: Abonnement på nyhedsindhold
I surveyen spurgte vi respondenterne, om de i øjeblikket abonnerer på et eller flere
nyhedsmedier. Hele
69 % svarede ”Nej”, mens 19 % abonnerede på ét nyhedsmedie
og
12 % på flere nyhedsmedier.
Vi ser her en overordnet sammenhæng mellem alder og sandsynligheden for, at man
abonnerer på et eller flere nyhedsmedier. 18-19
% af respondenterne under 40 år
svarer ”Ja”, mens tallet er 21
% for de 40­49­årige, 26 % for de 50­59­årige, 38 % for
de 60­69­årige – og hele
57 % for respondenter på 70 år og derover.
Også med hensyn til uddannelse er der forskel. 18
%
af respondenterne med grund­
eller folkeskole som højest gennemført uddannelse svarer ”Ja”, mens tallet er
22 %
for gymnasialt uddannede, 24
% for kort videreuddannede og 36 % for mellemlangt
videreuddannede. Endelig abonnerer
48 % af respondenterne med en lang videre­
gående uddannelse på et eller flere nyhedsmedier, mens tallet er hele 67
% for
respondenter med en forskeruddannelse.
38
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0039.png
Deltagelse i … digitale nyhedsmedier
Survey
5,7
Digitale metoder
4,0
Indikatorer:
nyhedsindhold gennem mediernes egne kanaler, nyhedsindhold gennem sociale
medier,
interaktion med nyhedsindhold
For deltagelse i digitale nyhedsmedier ser vi en del forskelle mellem de to metoders indeksværdier.
Hvor indeksværdierne for surveyen på nyhedsindhold gennem mediernes egne kanaler (7,7) og sociale
medier (6,2) begge er relativt høje, er indeksværdierne for interaktion med nyhedsindhold lave for
både digitale metoder (4,0) og survey (3,3). Samlet set ser vi, at respondenterne bruger de digitale
nyhedsmediers kanaler, men at de ikke interagerer med indholdet.
Nyhedsindhold gennem
mediernes egne kanaler
I surveyen spurgte vi, hvor ofte respondenterne
benytter de danske nyhedsmediers egne apps eller
hjemmesider som nyhedskilde. 54 % svarer, at de
bruger disse ”dagligt”, mens 9 % svarer ”aldrig”.
Ser vi på baggrundsinformationerne, ses en
tendens, hvor forbruget af nyhedsindhold gennem
mediernes egne kanaler stiger med alderen (figur
19):
Også mellem kønnene ser vi en forskel: 61 % af
de mandlige respondenter svarer ”dagligt”, mens
tallet er 47 % for de kvindelige respondenter.
Endelig ser vi en overordnet tendens til, at
respondenter med længere uddannelser bruger
nyhedsmediernes hjemmesider og apps oftere
end respondenter med korte uddannelser (figur
20). Samlet set giver dette en indeksværdi på
7,7,
hvilket er det højeste surveyresultat for denne
underdimension.
Nyhedsindhold gennem
sociale medier
Vi har i surveyen spurgt, hvor ofte respondenterne
benytter sociale medier som nyhedskilde. Her
svarer 34 % dagligt, mens 20 % svarer aldrig,
hvilket giver en indeksværdi på
6,2.
Her ser vi
et gennemgående mønster for alder, hvor brugen
af sociale medier som nyhedskilde dagligt/ugent-
ligt falder procentvist med alderen (figur 21).
Dette stemmer overens med det mønster, vi
tidligere så for generel brug af sociale medier.
39
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0040.png
Figur 19: Hvor ofte benytter du danske nyhedsmediers egne apps eller hjemmesider
som nyhedskilde? – Alder – ”Dagligt”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
20 %
33 %
44%
59 %
64 %
67 %
65 %
80
100
Figur 20: Hvor ofte benytter du danske nyhedsmediers egne apps eller hjemmesider
som nyhedskilde? – Uddannelse – ”Dagligt”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
27 %
41 %
56 %
57 %
58 %
70 %
65 %
80
100
Figur 21: Hvor ofte benytter du sociale medier som nyhedskilde? – Alder – ”Dagligt”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
41 %
60
80
100
60 %
55 %
52 %
47 %
71 %
73 %
40
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0041.png
Fokus: Nyhedsundgåelse
I de første to indikatorer har vi fokuseret på, hvor ofte danskerne opsøger nyheder
gennem nyhedsmediernes hjemmesider, apps og sociale medier. Vi ser dog også,
at nogle danskere bevidst forsøger at undgå nyheds ndhold, blandt andet fordi det
i
har en negativ indvirkning på deres humør (se mere i ”oplevelse af nyhedsmedierne”
nedenfor). Vi har derfor i surveyen spurgt respondenterne, hvor ofte de bevidst
forsøger at undgå nyhedsindhold online.
Resultaterne viser, at
11 % af respondenterne dagligt forsøger at undgå nyheds­
indhold,
13 % gør det på ugentlig basis, og 7 % gør det månedligt. 25 % af responden-
terne gør det ”sjældnere,” mens hele 44
% ”aldrig” forsøger at undgå nyhedsindhold
online.
Interaktion med nyhedsindhold
For at få en dybere forståelse af, hvordan dansker-
ne anvender de sociale medier som nyhedskilder,
spurgte vi i surveyen, hvor ofte de interagerer med
nyhedsindhold online, fx ved at tilføje kommenta-
rer på nyhedsmediernes egne hjemmesider eller
ved at like, dele eller kommentere på de sociale
medier. 48 % af respondenterne svarer, at de
”aldrig” interagerer med nyhedsindhold, mens 7 %
svarer ”dagligt”. Dette resulterer i en indeksværdi
på
3,3
– altså markant lavere end for de andre
surveyresultater i denne underdimension.
Vi har ligeledes set på danskernes interaktion
med nyhedsindhold på sociale medier via de
digitale metoder. Her afspejler indikatoren, i hvor
høj grad brugere interagerer med (liker, kommen-
terer og deler) posts, som nyhedsmedierne lægger
op på deres egne Facebook-sider. For at finde
indeksværdien sammenholder vi den gennemsnit-
lige mængde interaktioner med sandsynligheden
for, at et vilkårligt opslag modtager en bestemt
mængde interaktioner på tværs af hele den danske
Facebook-offentlighed. Balancen i deltagelse
beregnes ved at afprøve, om der er en jævn og
konsistent interaktion med nyhedsindholdet –
frem for at gennemsnittet holdes højt af enkelte
sensationelle nyhedshistorier. Med en indeksværdi
på 3,6 er niveauet for brugernes interaktion med
nyhedsindhold på sociale medier relativt lavt.
Interaktionen er samtidig meget ensidigt koncen-
treret på enkelte ”virale” opslag, hvilket resulterer
i en indeksværdi på blot 3,2. Dette betyder, at
sammenlignet med andre typer indhold på
Facebook ligger nyhedsmediernes opslag under
gennemsnittet, når det gælder antallet af interak-
tioner.
Vi har med de digitale metoder også målt, hvordan
brugerne på Facebook selv er med til at distribuere
indhold produceret af danske nyhedsmedier.
Her måler vi interaktionen med nyheder delt af
offentlige sider og grupper, der ikke indbefatter
nyhedsmediernes egne profiler. Igen ser vi en lav
indeksværdi – 3,0 – men med en mere balanceret
fordeling med en indeksværdi på 6,3. Dette bekræf-
ter igen, at brugerne relativt set interagerer mindre
med nyhedsstof end med andre typer af indhold
på sociale medier. Dog er interaktionen med
nyhedsopslag mere jævnt og konsistent fordelt,
når vi ikke alene ser på nyhedsmediernes egne
Facebook-sider, men tager udgangspunkt i alle
opslag med links til nyhedsmedier, som er blevet
publiceret i den danske Facebook-offentlighed.
Samlet ligger indeksværdien for interaktion med
nyhedsindhold på sociale medier målt gennem
digitale metoder på
4,0.
41
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0042.png
Oplevelse af … digitale nyhedsmedier
Survey
5,6
Indikatorer:
digitalt nyhedsindhold, fake news, diversitet i nyhedsindhold, tillid til digitalt nyheds-
indhold
For oplevelse af digitale nyhedsmedier ser vi, at respondenterne, ligesom med det generelle indhold
online, er skeptiske. Særligt for fake news (3,3) ligger værdien lavt, mens diversiteten i det digitale
nyhedsindhold (5,6) og respondenternes holdning til selve indholdet (5,9) ligger lidt højere. Den
samlede værdi trækkes op af tilliden til det digitale nyhedsindhold, der med 6,4 er underdimensionens
højeste. Generelt kan vi dog se, at oplevelsen og deltagelsen i de digitale nyhedsmedier ikke lever op til
det potentiale, som den høje adgang skaber.
Digitalt nyhedsindhold
For at få et indtryk af, hvad danskerne mener
om det digitale nyhedsindhold, har vi spurgt
respondenterne om deres holdning til det indhold,
de møder på de digitale platforme og sociale
medier (figur 22).
Den samlede indeksværdi for disse fem spørgsmål
er
5,9.
Figur 22: Det nyhedsindhold, jeg møder på de digitale platforme og sociale medier ...
– ”Helt/delvist enig”
Er overfladisk
Er nuanceret
Er kedeligt
Er informativt
Er svært at forstå eller følge med i
0
11 %
20
40
60
80
100
25 %
21 %
54 %
42 %
Fokus: Har nyhedsindholdet en negativ indvirkning på humøret?
Vi har i surveyen spurgt, hvorvidt nyhedsindholdet har en negativ indvirkning
på respondenternes humør. 30
% angiver, at de er helt eller delvist enige i dette,
mens
27 %
er helt eller delvist uenige.
42
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0043.png
Fake news
For at bygge videre på den information om
udbredelse af fake news, vi fik via undersøgelsen
af ”adgang til,” har vi spurgt respondenterne, om
falsk nyhedsindhold på de digitale platforme og
sociale medier udgør et stort demokratisk problem.
70 % er helt eller delvist enige, mens 7 % er helt
eller delvist uenige, hvilket giver en samlet indeks-
værdi på
3,3.
Vi ser nogle påfaldende forskelle,
når vi kigger nærmere på respondenternes alder
(figur 23) og uddannelsesniveau (figur 24).
For aldersgrupperne er der ikke signifikant forskel
på de midterste grupper, men det er der på de
yngste og ældste respondenter. Således indikerer
50 % af respondenterne på 15-19 år, at de er helt
eller delvist enige, mens det gælder for 75-76 % af
respondenterne på 60+. Generelt ser vi en tydelig
forskel på den yngste generation og de øvrige
aldersgrupper. Opfattelsen af, at falsk nyheds-
indhold udgør et stort demokratisk problem, ser
således ud til at stige med respondenternes alder.
Med hensyn til uddannelse ser vi en tilsvarende
generel stigning i enighedsprocenten med længden
af uddannelse.
Figur 23: Falsk nyhedsindhold på de digitale platforme og sociale medier udgør
et stort demokratisk problem. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
50 %
65 %
68 %
72 %
73 %
78 %
85 %
80
100
Figur 24: Falsk nyhedsindhold på de digitale platforme og sociale medier udgør
et stort demokratisk problem. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
80
56 %
65 %
68 %
72 %
73 %
78 %
85 %
100
43
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0044.png
Diversitet i nyhedsindhold
For at få yderligere informationer om responden-
ternes oplevelse af diversitet i nyhedsindhold,
spurgte vi dem, om de har en oplevelse af, at folk
som dem repræsenteres i det digitale nyhedsind-
hold. 26 % er helt eller delvist enige, mens 55 %
svarer ”hverken/eller”, hvilket tyder på en vis
usikkerhed blandt respondenterne. Dette resulte-
rer i en indeksværdi på
5,6.
Igen ser vi nogle
tydelige forskelle på aldersgrupperne (figur 25).
Mens de fleste aldersgrupper ikke skiller sig
signifikant ud fra hinanden, ser vi en tydelig,
signifikant forskel mellem respondenterne på
60+ år og de øvrige grupper. Sammenholder vi
dette med resultaterne for deltagelse ovenfor,
kan vi se, at det er de flittigste brugere af digitalt
nyhedsindhold, der også føler sig mest repræsen-
terede.
Figur 25: Jeg har en oplevelse af, at folk som mig repræsenteres i det digitale nyhedsindhold.
– Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
15 %
17 %
20
40
60
80
100
29 %
37 %
32 %
29 %
27 %
44
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0045.png
Tillid til digitalt nyhedsindhold
Endelig har vi spurgt respondenterne, om de
generelt har tillid til troværdigheden af det danske
nyhedsindhold, de møder online. 53 % er helt eller
delvist enige, hvilket resulterer i en indeksværdi
på
6,4.
Her ser vi en signifikant forskel mellem
respondenter med grund- eller folkeskoleuddan-
nelse (47 %), gymnasial uddannelse (53 %),
mellemlang eller lang videregående uddannelse
(56 %) og forskeruddannelse (65 %). Det generelle
mønster er, at tilliden stiger med uddannelses-
længden.
Figur 26: Jeg har generelt tillid til troværdigheden af det danske nyhedsindhold, jeg møder online.
– Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
47 %
53 %
50 %
50 %
56 %
56 %
65 %
80
100
Fokus: Personaliseret nyhedsindhold
Med digitale nyheder har mediehusene og de sociale medier mulighed for at målrette
nyhedsindhold efter den enkelte brugers interesser, hvilket gør, at nyhedsstrømmen
potentielt adskiller sig fra klassiske nyhedskilder som aviser og tv­nyheder. For at
undersøge danskernes holdning til dette har vi spurgt respondenterne i surveyen, om
de gerne vil have nyhedsindhold udvalgt automatisk til sig, på baggrund af hvad de
tidligere har læst, set eller lyttet til.
Godt halvdelen – 53
%
– af respondenterne indikerede, at de er helt eller delvist
enige i, at de gerne vil have automatisk udvalgt indhold. 31
% svarede hverken/eller,
mens
16 %
er helt eller delvist uenige.
45
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0046.png
5.3 Borgere og meningsdannere
Den offentlige digitale debat foregår ikke kun
i nyhedsmedierne, men også mellem borgere og
meningsdannere på sociale medier. Dette er fokus
for indeksets tredje dimension. Med internettets
udbredelse har vi i dag som borgere mulighed for
at udveksle viden, holdninger og erfaringer med
hinanden, og vi ser i stigende grad, at influencere
og samfundsdebattører er med til at sætte rammer-
ne og dagsordenen for disse samtaler. Disse
aktører er ikke traditionelle meningsdannere
som fx politikere, men de kan både starte debatter
og påvirke holdninger online. Det er derfor vigtigt
at undersøge danskernes adgang til, deltagelse
i og oplevelse af borgere og meningsdannere i
det digitale demokrati.
Med sociale medier og digitaliseringen af den
offentlige debat er både borgere og digitale
meningsdannere blevet nøgleaktører i det digitale
demokrati. Denne dimension omfatter derfor
både borgernes deltagelse, deres interaktion med
hinanden og deres interaktion med samfunds-
debattører, influencere og andre individuelle
aktører, der i dag spiller en fremtrædende rolle
i den digitale offentlige debat. Eksisterende
forskning på området viser blandede resultater,
med hensyn til om de øgede deltagelsesmuligheder
på eksempelvis sociale medier fører til politisk
engagement. Nogle studier peger på en hidtil
uset demokratisk mobilisering, mens andre viser,
at potentialet ikke udnyttes fuldt ud
[20]
.
Disse blandede resultater understreger vigtigheden
af at fokusere på borgeres og meningsdanneres
rolle i det danske digitale demokrati. Derfor
dækker den tredje dimension over mål for borger-
nes deltagelse i debatgrupper og fora, deres
interaktion med samfundsdebattører, deres
oplevelse af det digitale debatklima, spredningen
af hadtale og fjendtligt indhold, tillid til andre
borgere, samt deres oplevelse af repræsentation
i den digitale offentlige debat.
INDIKATORER
Adgang til ...
Debatgrupper og fora
Et sundt debatklima
Deltagelse i ...
Debat og diskussion
Interaktion med sam-
fundsdebattører
Diskussioner i grupper og
fora
Spredning af hadtale og
fjendtligt indhold
Afholdelse fra at deltage i
diskussioner
Oplevelse af ...
Hadtale og fjendtligt
indhold
Samfundsdebatter online
Tillid til andre borgere
Repræsentation i debatter
46
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0047.png
Adgang til … borgere og meningsdannere
Survey
4,8
Digitale metoder
5,9
Indikatorer:
et sundt debatklima,
medlemskab af debatgrupper og fora
For denne underdimension har vi med surveyen undersøgt, om respondenterne ofte støder på hade-
fuldt, fjendtligt eller nedværdigende indhold (4,8), mens vi med de digitale metoder har målt borger-
nes adgang til et varieret landskab af aktive meningsdannere, der bidrager til en offentlig samtale om
samfundsrelevante emner (5,9). Igen ser vi således en negativ oplevelse af onlineindholdet. Samtidig
er adgangen til meningsdannere ikke lige så god, som vi så for de digitale nyhedsmedier onlineindhold.
Et sundt debatklima
I surveyen spurgte vi respondenterne, om de
ofte støder på indhold, der er fjendtligt, hadefuldt
eller nedværdigende, når de benytter de digitale
platforme og sociale medier. 49 % er helt eller
delvist enige, hvilket giver en værdi på
4,8.
Ser vi på baggrundsinformationerne, er der
forskel på mænd og kvinder: 51 % af de kvindelige
respondenter er helt eller delvist enige, mens
tallet er 45 % for de mandlige respondenter.
Med de digitale metoder har vi målt tilstedeværel-
sen af betydelige meningsdannere i den danske
Facebook-offentlighed. Vi har defineret menings-
dannere som offentlige Facebook-profiler, der
ikke falder ind under kategorierne nyhedsmedier,
politikere, civilsamfundsaktører og myndigheder,
og som har mere end 3000 følgere og mindst 50 %
posts, der omhandler politik og samfund. Indikato-
ren måler således borgernes adgang til et varieret
landskab af aktive meningsdannere, der bidrager
til en offentlig debat om samfundsrelevante emner.
For aktivitetsniveauet er indeksværdien 5,7
– altså er den gennemsnitlige aktivitet (målt i
antal opslag) for disse meningsdannere en smule
højere end for aktører, der ikke fokuserer på
samfundsrelevant indhold. De aktive menings-
dannere er nogenlunde jævnt fordelt over den
danske Facebook-offentlighed, hvilket resulterer
i en indeksværdi på 6,1. Brugerne kan således til
en vis grad møde aktive meningsdannere, der
kan facilitere samfundsrelevante diskussioner,
i forskellige miljøer og emneområder – men disse
har en tendens til at være mere til stede i nogle
områder end andre. Den samlede indeksværdi
for de digitale metoder er
5,9.
47
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0048.png
Fokus: Medlemskab af debatgrupper og fora
For at få et billede af, hvor mange af respondenterne der deltager aktivt i debatter
online, spurgte vi respondenterne i surveyen, om de er medlem af online­debatfora
eller ­grupper for diskussion og meningsudveksling – fx Facebook­tråde eller
Reddit­tråde.
Hele
67 % af respondenterne svarede ”Nej” til dette spørgsmål. 8 % var medlem af
en gruppe/et fora, 17
% er medlem af 2­5, 4 %
er medlem af 6­10 debatgrupper eller
fora, mens 4
% er medlem af flere end 10.
Derudover viser vores undersøgelse med digitale metoder, at der eksisterer mere end
1.200 grupper i den danske Facebook­offentlighed, hvor mere end 80 % af gruppens
posts er samfundsrelevante. Mere end 250 af disse grupper har 10.000+ medlemmer.
48
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0049.png
Deltagelse i … borgere og meningsdannere
Survey
4,4
Digitale metoder
6,5
Indikatorer:
debat og diskussion,
interaktion med samfundsdebattører,
diskussioner i grupper og
fora, spredning af hadtale og fjendtligt indhold
Forskellene i indeksværdier for denne underdimension afspejler, at vi med de digitale metoder kan se,
at andelen af samfundsrelevante opslag i den danske Facebook-offentlighed er både høj og balanceret
(6,8), samt at der skrives et højt og jævnt fordelt gennemsnitligt antal kommentarer til posts med
samfundsrelevant indhold (7,0). Over for det finder vi i surveyen, at respondenterne ikke ret ofte
interagerer med indhold fra debattører, meningsdannere og influencere (2,9), sjældent kommenterer
på eller indgår i debatter om samfundsforhold (2,6) og heller ikke tager del i debatter og diskussioner
i forskellige debatfora og grupper (2,5). Dette tyder på, at det er en ret lille andel borgere, der står for
det høje antal opslag og kommentarer.
Debat og diskussion
I surveyen spurgte vi respondenterne, hvor ofte
de kommenterer på eller indgår i debatter om
samfundsforhold online – fx i kommentarspor
på de sociale medier eller gennem lukkede
Messenger- eller WhatsApp-grupper. 58 % af
respondenterne svarer ”aldrig”, mens 3 % svarer
”dagligt”, og 7 % svarer ”ugentligt”. Dette giver
en indeksværdi på
2,6.
Med de digitale metoder kan vi se, at over
halvdelen (56 %) af alle posts i den danske
Facebook-offentlighed kan klassificeres som
samfundsrelevant indhold, hvilket svarer til en
indeksværdi på 5,6. Vi ser derudover en meget
balanceret fordeling af disse posts på tværs af den
danske Facebook-offentlighed, svarende til en
indeksværdi på 8,0. Resultaterne indikerer, at
der finder forskellige samfundsrelevante debatter
sted i den brede offentlighed – og ikke kun på
politikeres og nyhedsmediers Facebook-sider.
Den samlede indeksværdi er
6,8.
Interaktion med samfundsdebattører
Vi spurgte i surveyen respondenterne, hvor ofte de
interagerer med indhold fra debattører, menings-
dannere eller influencere, der beskæftiger sig med
samfundsforhold – fx ved at tilføje kommentarer i
kommentarspor eller ved at like eller dele indhold.
56 % svarer ”aldrig”, mens 4 % svarer ”dagligt”,
og 9 % svarer ”ugentligt”, hvilket giver en indeks-
værdi på
2,9.
Ved denne indikator ser vi en interessant sammen-
hæng med respondenternes alder. Andelen af
”aldrig”-svar stiger i takt med respondenternes
alder (figur 27). Undtagelsen er de 20-29-årige,
som med 55 % ”aldrig” ligger tredjehøjest.
49
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0050.png
Figur 27: Hvor ofte interagerer du med indhold fra debattører, meningsdannere eller influencere,
der beskæftiger sig med samfundsforhold, på de digitale platforme og sociale medier?
– Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
41 %
55 %
50 %
50 %
52 %
63 %
67 %
80
100
Diskussioner i grupper og fora
For denne indikator har vi spurgt respondenterne
mere bredt til deres aktive deltagelse i debatter
og diskussioner i grupper og fora – fx i Face-
book-grupper eller Reddit-tråde. 62 % svarer
”aldrig”, hvilket giver en indeksværdi på
2,5.
Det er således ikke blot i de samfundsmæssige
diskussioner, danskerne er tilbageholdende med
at deltage, men i online-diskussioner generelt.
Vi ser desuden en forskel på køn, idet 67 % af
de kvindelige respondenter svarer ”aldrig”, mens
tallet er 57 % for de mandlige respondenter.
I den danske Facebook-offentlighed har vi målt
diskussioner i grupper og fora ved at kigge på
det gennemsnitlige antal kommentarer, der skrives
til posts med samfundsrelevant indhold. Her er
gennemsnittet mere end to og en halv gange højere
for posts, der indeholder samfundsrelevant
indhold, end for andre posts, hvilket giver en
indeksværdi på 8,4. Fordelingen er imidlertid
forholdsvis skæv, og derfor bliver den samlede
indeksværdien her 5,6. Det betyder, at bestemte
emner diskuteres langt mere aktivt end andre.
I undersøgelsesperioden var det emner som
dyrevelfærd, hjælp til flygtninge, invasionen af
Ukraine, og coronavacciner, der affødte særlig
mange kommentarer. Samlet ligger indeksværdien
her på
7,0.
Spredning af hadtale og
fjendtligt indhold
Her har vi i surveyen spurgt, hvor ofte responden-
terne udgiver eller videredeler indhold på de
digitale platforme og sociale medier, som kan virke
fjendtligt, hadefuldt eller nedværdigende for andre.
82 % svarer ”aldrig”, mens 1 % svarer ”dagligt”,
og 3 % svarer ”ugentligt”. Dette giver en samlet
indeksværdi på hele
9,3
– altså markant højere
end for de tre første indikatorer. Der er en del
forskel mellem de forskellige aldersgrupper
(figur 28).
Generelt ser vi, at den procentvise andel, der svarer
”aldrig”, stiger med alderen. Særligt ligger den
yngste gruppe respondenter (15-19 år) lavere
end de andre aldersgrupper med 60 %, mens de
to ældste aldersgrupper ligger klart højest med
90-92 %. Mønstrene for uddannelse er tilsvarende:
Jo længere uddannelse, desto højere ”aldrig”-
svarprocent – således svarer 68 % af de grund-
og folkeskoleuddannede, at de ”aldrig” udgiver
denne form for indhold, mens tallet er 85 % for
de forskeruddannede.
Med de digitale metoder har vi målt forekomsten
af sproglige angreb i kommentarer til posts på
tværs af den danske Facebook-offentlighed. Her
finder vi, at 2,3 % af de undersøgte posts indehol-
der angreb, hvilket giver en indeksværdi på 9,7.
Dog ser vi, at fordelingen af sproglige angreb
rammer meget skævt. Især alternative medier og
diskussionsgrupper med tilknytning til de politiske
fløje har en høj andel af sproglige angreb i
kommentarerne (indeksværdi: 1,8). Ligeledes
er flygtninge og integration suverænt det emne,
der ansporer til flest sproglige angreb. Samlet
ligger indeksværdien her på
5,6.
50
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0051.png
Afholdelse fra at deltage
i diskussioner
I denne sidste indikator spurgte vi i surveyen,
hvor ofte respondenterne afholder sig fra at deltage
i diskussioner eller debatter online, selvom de
egentlig gerne vil. Resultaterne kan ses i figur 29
og giver en indeksværdi på
6,1.
Der er ingen
signifikante forskelle med hensyn til alder, køn
og uddannelse.
Figur 28: Hvor ofte udgiver eller videredeler du indhold på de digitale platforme og sociale medier,
som kan virke fjendtligt, hadefuldt eller nedværdigende for andre? – Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
41 %
55 %
50 %
50 %
52 %
63 %
67 %
80
100
Figur 29: Hvor ofte afholder du dig fra at indgå i diskussioner eller debatter online,
selvom du egentlig gerne vil deltage?
Aldrig
Sjældnere
Månedligt
Ugentligt
Dagligt
0
11 %
18 %
19 %
20
40
60
80
100
19 %
33 %
51
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0052.png
Oplevelse af … borgere og meningsdannere
Survey
5,2
Indikatorer:
hadtale og fjendtligt indhold, samfundsdebatter online, tillid til andre borgere,
repræsentation i debatter
Den samlede indeksværdi trækkes op af værdierne for repræsentation i debatter (5,5), og hvorvidt
digitale platforme og sociale medier er en gevinst for den offentlige debat og den demokratiske samtale
(5,6). Vi ser derimod lavere værdier for tillid til andre borgere (4,9) og særligt for hadtale og fjendtligt
indhold (3,6). Igen ser vi altså, at respondenterne i surveyen har en overvejende negativ opfattelse af
onlineindholdet.
Hadtale og fjendtligt indhold
For denne indikator spurgte vi i surveyen, om
fjendtligt, hadefuldt og nedværdigende indhold
på de digitale platforme og sociale medier udgør
et stort demokratisk problem. 66 % er helt eller
delvist enige, hvilket giver en indeksværdi på
3,6.
Ser vi på baggrundsinformationerne, er der et
tydeligt mønster med hensyn til uddannelse, hvor
den procentvise enighed stiger i takt med længden
på respondenternes uddannelse (se figur 30).
Figur 30: Fjendtligt, hadefuldt og nedværdigende indhold på de digitale platforme og sociale
medier udgør et stort demokratisk problem. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
49 %
60 %
66 %
66 %
72 %
70 %
71 %
80
100
52
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0053.png
Samfundsdebatter online
Vi spurgte i surveyen, om de digitale platforme
og sociale medier er en gevinst for den offentlige
debat og den demokratiske samtale. Resultaterne
ses i figur 31 nedenfor.
Den store andel respondenter, der ligger i
”hverken/eller”-kategorien, afspejles i indeks-
værdien på
5,6.
Det er altså ikke tydeligt, hvad
digitaliseringen betyder for den demokratiske
samtale borgerne imellem; tværtimod er flertallet
i tvivl eller uafklarede om dette.
Tillid til andre borgere
Med denne indikator fokuserer vi på den generelle
tillid borgerne imellem, når de er online. Det har
vi gjort gennem nedenstående fire udsagn (figur
32):
Resultaterne for de fire spørgsmål giver en samlet
indeksværdi på
4,9,
hvilket er lavere end tilliden
til både nyhedsmedier, politikere og samfunds-
aktører og offentlige myndigheder, men dog højere
end tilliden til de sociale medier. Dette indikerer,
at borgerne er særligt usikre på, hvordan de skal
forholde sig til hinanden online.
Figur 31: De digitale platforme og sociale medier er en gevinst for den offentlige debat
og demokratiske samtale.
Helt enig
Delvist enig
Hverken eller
Delvist uenig
Helt uenig
0
7%
20
40
60
80
100
17 %
5%
27 %
44 %
Figur 32: Tillid til andre borgere
Jeg føler mig tryg ved at interagere med folk,
jeg er uenig med online
Jeg føler mig tryg ved at interagere med folk,
jeg ikke kender online
Jeg stoler generelt på andre borgeres
udsagn online
Jeg har generelt tillid til, at andre brugere er dem,
som de udgiver sig for at være online
0
20
19 %
22 %
24 %
32 %
40
60
80
100
53
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0054.png
Repræsentation i debatter
Endelig spurgte vi respondenterne, om de oplever,
at deres holdninger afspejles i de debatter, der
finder sted på de digitale platforme og sociale
medier. 23 % er helt eller delvist enige, mens 58 %
svarer ”hverken/eller”. Samlet set giver dette en
indeksværdi på
5,5.
Her ser vi igen en tydelig sammenhæng med
alder (figur 33), hvor den procentvise enighed
falder i takt med respondenternes alder.
Figur 33: Jeg har en oplevelse af, at mine holdninger afspejles i de debatter, der finder sted
på de digitale platforme og sociale medier. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
34 %
32 %
28 %
24 %
20 %
15 %
14 %
20
40
60
80
100
54
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0055.png
5.4 Politikere og civilsamfundsaktører
Indeksets fjerde dimension dækker over borgernes
digitale adgang til, deltagelse i og oplevelse af
demokratiets centrale, officielle aktører – nærmere
bestemt politikere og politiske partier samt
forskellige civilsamfundsaktører såsom interesse-
organisationer, NGO’er, græsrodsorganisationer
og sociale bevægelser.
De digitale platforme spiller en vigtig rolle i
politikernes kommunikation med borgere og har
mindsket afstanden mellem borgere og beslut-
ningstagere
[21]
. Derudover muliggør platformene
– og internettet i det hele taget – en række nye
former for netværksbaseret demokratisk deltagelse
og protest. Eksempelvis kan de digitale platforme
bruges som mobiliseringskanaler for digitale
sociale bevægelser som #MeToo, som redskaber for
digital aktivisme eller protest og, mere overordnet,
som en måde, hvorpå almindelige borgere kan
udtrykke opbakning til en sag eller et politisk
synspunkt
[22]
,
[23]
. Endelig gør de digitale plat-
forme det muligt for civilsamfundsaktører
at organisere borgere i og omkring interesse-
fællesskaber
[24]
, hvilket kan spille en stor og
dagsordensættende rolle i det digitale demokrati.
Nogle peger på det uforpligtende og potentielt
sløvende i, at en stor del af borgernes protest og
aktivisme online baseres på klik og likes, såkaldt
”slacktivism” eller ”clicktivism”
[25]
, mens andre
ser dette som et udgangspunkt snarere end en
barriere for indflydelse
[26]
.
Denne fjerde dimension dækker borgernes adgang
til, deltagelse i og oplevelse af politikeres og
civilsamfundsaktørers tilstedeværelse på de sociale
medier samt borgernes engagement i digital
aktivisme og protest.
INDIKATORER
Adgang til ...
Politikere
Civilsamfundsaktører
Sociale bevægelser og
græsrodsbevægelser
Deltagelse i ...
Interaktion med politikere
Interaktion med civilsam-
fundsaktører
Interaktion med sociale
bevægelser og græsrods-
bevægelser
Digital aktivisme og
protest
Oplevelse af ...
Politikeres tilstedeværelse
på de sociale medier
Politikeres indhold på de
sociale medier
Tillid til politikeres ageren
på de sociale medier
55
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0056.png
Adgang til … politikere og civilsamfundsaktører
Survey
6,8
Digitale metoder
9,1
Indikatorer:
politikere, civilsamfundsaktører,
sociale bevægelser og græsrodsbevægelser
Både partier og politikere (9,1) og civilsamfundsaktører (9,1) er bredt til stede på sociale medier
(digitale metoder), mens værdierne for surveyen er lidt lavere for, hvor nemt det er at finde indhold
fra hhv. politikere (6,9), civilsamfundsaktører (7,1) og sociale bevægelser (6,3). Her ser vi således,
at indholdet findes på de sociale medier – men at opfattelsen af, hvor nemt det er at finde det,
ikke stemmer overens med potentialet.
Politikere
I surveyen spurgte vi respondenterne, om det
er nemt at finde indhold fra de danske politikere
på de digitale platforme og sociale medier.
54 % er helt eller delvist enige, mens 6 % er
helt eller delvist uenige, hvilket resulterer i en
indeksværdi på
6,9.
Med de digitale metoder har vi undersøgt politiker-
nes reelle tilstedeværelse på de sociale medier.
Her afgrænser vi ”politikere” til alle politikere,
der er repræsenteret i Folketinget i undersøgelses-
perioden. Derudover har vi også medtaget de
politiske partiers sider på sociale medier, da disse
ofte spiller en rolle for de individuelle politikeres
digitale kommunikation. Andelen af politikere og
partier med profiler på mindst tre sociale medier
er 91 %, hvilket giver en indeksværdi på
9,1.
Politikere og partier er hyppigst på Facebook,
Instagram, LinkedIn og X og i mindre grad på
YouTube og TikTok. Næsten ingen er på Telegram.
Dansk Flygtningehjælp og Ældre Sagen. 57 %
er helt eller delvist enige, mens 6 % er helt eller
delvist uenige, hvilket giver en indeksværdi på
7,1.
Vi ser her en forskel på kønnene, idet 60 % af de
kvindelige respondenter er helt eller delvist enige,
mens tallet er 54 % for de mandlige respondenter.
For de digitale metoder er fremgangsmåden den
samme som i forbindelse med politikerne ovenfor.
Andelen af civilsamfundsaktører med profiler på
mindst tre sociale medier er, igen ligesom for
politikerne, 91 %, hvilket giver en indeksværdi på
9,1.
Ligesom politikerne er civilsamfundsaktører
hyppigst på Facebook, Instagram og LinkedIn
– X spiller her en mindre vigtig rolle.
Sociale bevægelser og græsrodsbevægelser
Endelig har vi i surveyen spurgt, om det er nemt
at finde indhold fra danske sociale bevægelser på
de digitale platforme og sociale medier, fx Hvor
er der en voksen, Klimabevægelsen og Jobcentrets
Ofre. 39 % er helt eller delvist enige, mens 51 %
svarer ”hverken/eller”. Samlet set er billedet her
således lidt anderledes end for politikere og
civilsamfundsaktører, og den samlede indeksværdi
er
6,3.
Civilsamfundsaktører
Her har vi i surveyen spurgt respondenterne,
om det er nemt at finde indhold fra danske
civilsamfundsaktører på de digitale platforme
og sociale medier, eksempelvis Børns Vilkår,
56
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0057.png
Deltagelse i … politikere og civilsamfundsaktører
Survey
2,5
Digitale metoder
3,9
Indikatorer:
interaktion med politikere, interaktion med civilsamfundsaktører,
interaktion med
sociale bevægelser og græsrodsbevægelser, digital aktivisme og protest
Indeksværdierne for denne underdimension er de laveste i undersøgelsen. Selvom vi så ovenfor, at
politikere og civilsamfundsaktører er bredt til stede på mange forskellige platforme, så interagerer
borgerne altså ikke i ret stort omfang med hverken politikere (2,5/3,8), civilsamfundsaktører (2,6/3,8)
eller sociale bevægelser og græsrodsbevægelser (2,5) online. Samtidig ser vi med de digitale metoder,
at fordelingen af interaktioner er meget skæv. Således er det få politikere og civilsamfundsaktører, der
trækker mange af interaktionerne. Derudover viser surveyresultaterne, at respondenterne ikke ret ofte
deltager i digital aktivisme og protest (2,5). Samtlige værdier er således lave for denne underdimensi-
on, og vi ser et tydeligt mønster, hvor det potentiale for digital demokratisk debat, der opstår via den
brede adgang, ikke fører til samme grad af deltagelse.
Interaktion med politikerne
Her har vi i surveyen spurgt, hvor ofte responden-
terne interagerer med indhold fra danske politikere
på de digitale platforme og sociale medier ved
eksempelvis at tilføje kommentarer i kommen-
tarspor eller ved at like eller dele indhold. 83 %
svarer ”aldrig” eller ”sjældnere end månedligt”,
hvilket giver en indeksværdi på blot
2,5.
Vi ser her
en række forskelle på de forskellige aldersgrupper
(se figur 34).
Figur 34: Hvor ofte interagerer du med indhold fra danske politikere på de digitale platforme
og sociale medier? – Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
35 %
60 %
58 %
58 %
60 %
67 %
69 %
80
100
57
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0058.png
Vi kan dele aldersgrupperne op i tre: De yngste
respondenter på 15-19 år, som ligger lavest med
35 % ”aldrig”, respondenter fra 20-59 år, som
ligger mellem 58 og 60 %, og så de ældste
respondenter på 60+, der ligger på 67-69 %.
Analysen baseret på de digitale metoder viser,
at borgerne interagerer forholdsvist meget med
indhold, der kommer fra politikere og partier,
hvilket resulterer i en indeksværdi på 5,1. Indeks-
værdien for balancen i fordelingen af interaktioner
er dog meget lav med blot 2,6. Dette vidner om,
at det er enkelte politikere, der trækker en meget
stor del af interaktionerne. Den samlede indeks-
værdi er
3,9.
Fokus: Hvilke politikere får flest interaktioner?
Med de digitale metoder har vi kunnet se, hvilke politikere der trækker flest
interaktioner på de sociale medier. Seks politikere får i gennemsnit mere end
3.000 interaktioner på deres Facebook­posts:
Lars Boje Mathiesen
Jacob Mark
Inger Støjberg
Morten Messerschmidt
Mette Frederiksen
Alex Vanopslagh
5.046
4.396
4.006
3.649
3.623
3.256
Interaktion med civilsamfundsaktører
På samme måde som med politikerne ovenfor har
vi her spurgt, hvor ofte respondenterne interagerer
med indhold fra civilsamfundsaktører på de
digitale platforme og sociale medier ved eksempel-
vis at tilføje kommentarer i kommentarspor eller
ved at like eller dele indholdet. 59 % svarer
”aldrig”, mens 2 % svarer ”dagligt”, og 7 % svarer
”ugentligt”. Dette giver en samlet indeksværdi på
2,6.
Vi ser ingen signifikante forskelle med
hensyn til køn, alder eller uddannelse for inter-
aktion med civilsamfundsaktører.
Analysen baseret på de digitale metoder viser, at
niveauet af interaktion med civilsamfundsaktører
med en indeksværdi på 4,5 ligger en smule lavere
end for politikere. Også her er balancen i fordelin-
gen skæv (indeksværdi: 3,0). Interaktionerne
er igen drevet af relativt få aktører, der trækker
en stor del af engagementet. Den samlede indeks-
værdi er
3,8.
Fokus: Hvilke civilsamfundsaktører får flest interaktioner?
Med de digitale metoder har vi kunnet se, hvilke civilsamfundsaktører der
trækker flest interaktioner på deres Facebook­posts. Seks aktører har mere end
1.000 interaktioner i gennemsnit:
Ældre Sagen
Danmarks Naturfredningsforening
Kræftens Bekæmpelse
Julemærkefonden
Greenpeace Danmark
Børns Vilkår
2.167
1.515
1.421
1.110
1.051
1.048
58
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0059.png
Sociale bevægelser og
græsrodsbevægelser
Her spurgte vi i surveyen, hvor ofte respondenter-
ne interagerer med indhold fra sociale bevægelser
eller græsrodsbevægelser på de digitale platforme
og sociale medier ved fx at tilføje kommentarer
i kommentarspor eller ved at like eller dele indhol-
det. Her svarer 66 % af respondenterne ”aldrig”,
mens 2 % svarer ”dagligt”, og 5 % svarer ”ugent-
ligt”. Dette giver en indeksværdi på
2,5.
For
aldersgrupperne ser vi samme mønster som for
politikerne ovenfor (figur 35), hvor særligt de
yngste respondenter (15-19 år) skiller sig positivt
ud med den laveste andel af ”aldrig” (45 %).
Digital aktivisme og protest
I surveyen spurgte vi respondenterne, hvor ofte
de deltager i digital aktivisme og digitale protest-
aktioner ved fx at støtte digitale underskrifts-
indsamlinger, deltage i virtuelle happenings eller
ved at ændre deres profilbillede på de sociale
medier for at vise støtte til en sag. 52 % svarer
”aldrig”, mens 1 % svarer ”dagligt”, og 3 % svarer
”ugentligt”. Dette giver en indeksværdi på
2,5.
Vi ser ingen signifikante forskelle med hensyn til
alder, køn og uddannelse.
Figur 35: Hvor ofte interagerer du med indhold fra sociale bevægelser eller græsrodsbevægelser
på de digitale platforme og sociale medier?
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
45 %
62 %
61 %
65 %
66 %
72 %
75 %
80
100
59
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0060.png
Oplevelse af … politikere og civilsamfundsaktører
Survey
5,5
Indikatorer:
politikernes tilstedeværelse på de sociale medier, politikernes indhold på de sociale
medier, tillid til politikernes ageren på de sociale medier
Den samlede indeksværdi drives af oplevelsen af politikernes indhold (5,2) og tillid til politikernes
ageren på sociale medier (5,6), mens værdien for, om det er gavnligt for den demokratiske samtale,
at politikerne har en tilstedeværelse på de digitale platforme og sociale medier (6,7), er lidt højere.
Særligt denne sidste værdi er interessant, når vi ser på den lave deltagelse: Selvom respondenterne
mener, at det er gavnligt for den demokratiske debat, at politikerne er til stede online, deltager meget
få af dem i diskussioner med politikerne.
Politikernes tilstedeværelse
på de sociale medier
Her spurgte vi først respondenterne til deres
opfattelse af, hvorvidt det er gavnligt for den
demokratiske samtale og den offentlige debat,
at politikerne har en tilstedeværelse på de digitale
platforme og sociale medier. 52 % er helt eller
delvist enige, mens 12 % er helt eller delvist
uenige, hvilket giver en indeksværdi på
6,7.
Politikernes indhold på de sociale medier
For at få yderligere indblik i danskernes holdning
til politikernes indhold har vi stillet dem en række
spørgsmål om deres holdninger til det indhold,
de møder på de digitale platforme og sociale
medier (figur 36).
Som figuren viser, er resultaterne blandede,
hvilket resulterer i en indeksværdi på
5,2.
Figur 36: Politikernes indhold ... – Helt/delvist enig
Er svært at forstå eller følge med i
Er informativt
Er kedeligt
Er nuanceret
Er overfladisk
0
20
40
15 %
48 %
60
80
100
14 %
28 %
31 %
60
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0061.png
Fokus: Har politikernes indhold en negativ indvirkning på humøret?
Vi har i surveyen spurgt, hvorvidt politikernes indhold har en negativ indvirkning
på respondenternes humør. 22
% angiver, at de er helt eller delvist enige i dette,
mens
23 %
er helt eller delvist uenige.
Tillid til politikernes ageren
på de sociale medier
Endelig har vi undersøgt graden af tillid til
politikernes ageren på sociale medier. Dette
er gjort gennem to spørgsmål (figur 37).
Vi ser ingen signifikant forskel med hensyn
til alder, køn og uddannelse. Indeksværdien
for tilliden til politikernes ageren på de sociale
medier er
5,6.
Figur 37: Tillid til politikernes indhold – Helt/delvist enig
Jeg har tillid til, at danske politikere benytter de
digitale platforme og sociale medier på en måde,
som er ansvarlig og til gavn for det danske demokrati
Jeg har tillid til, at de danske politikeres
kommunikation på digitale platforme og sociale
medier er sandfærdig
0
20
32 %
34 %
40
60
80
100
61
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0062.png
5.5 Formelle demokratiske institutioner
Indeksets femte og sidste dimension dækker
borgernes adgang til, deltagelse i og oplevelse af
digitaliseringen af det politisk-administrative
system, særligt med fokus på danske myndigheder
samt offentlige services og ydelser. De formelle
demokratiske institutioner er vigtige i det digitale
demokrati, da en stor del af borgernes kontakt med
”det offentlige” i et stærkt digitaliseret samfund
som det danske i dag finder sted online
[27]
,
[28]
.
Dimensionen dækker over to forskellige målinger:
borgernes adgang til, deltagelse i og oplevelse af
1) de digitale offentlige services, herunder borger-
nes oplevelse af kvaliteten og tilgængeligheden
af disse, og 2) myndighedernes digitale tilstede-
værelse, herunder om borgerne oplever, at den
digitale tilstedeværelse er et demokratisk gode,
og om de har tillid til myndighedernes kommuni-
kation og ageren på de digitale platforme.
INDIKATORER
Adgang til ...
Den offentlige sektor
Myndigheder
Deltagelse i ...
Kontakt med det
offentlige
Interaktion med
myndigheder
Oplevelse af ...
Kvalitet af offentlige
tjenester
Digital kontakt med
det offentlige
Myndigheders tilstede­
værelse på de digitale
platforme og sociale
medier
Myndigheders indhold
på de digitale platforme
og sociale medier
Tillid til myndigheders
ageren på de digitale
platforme og sociale
medier
62
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0063.png
Adgang til … formelle demokratiske institutioner
Survey
7,8
Digitale metoder
4,3
Indikatorer:
den offentlige sektor,
myndigheder
Med surveyen ser vi, at respondenterne har nemt ved at benytte offentlige tjenester som Digital Post
og MitID (8,9). Den samlede indeksværdi trækkes ned af, at det for respondenterne ikke er lige så
let at finde indhold fra danske myndigheder på digitale platforme og sociale medier (6,8). Dette
understøttes af de digitale metoder, hvor indeksværdien afspejler, at andelen af myndigheder med
profiler på mindst tre sociale medier (4,3) er en del lavere end for politikere og civilsamfundsaktører.
Vi spurgte i surveyen, om respondenterne har nemt ved at benytte digitale offentlige tjenester,
eksempelvis Digital Post, MitID, borger.dk og forskellige digitale selvbetjeningsløsninger. 90 % er
helt eller delvist enige, mens 3 % er helt eller delvist uenige. Dette giver en indeksværdi på
8,9.
Vi ser nogle interessante forskelle med hensyn til alder og uddannelse. For alder skiller de yngste
respondenter (15-19 år) sig ud fra de øvrige. Således er 73 % af de yngste respondenter helt eller
delvist enige, mens de andre aldersgrupper ligger mellem 87 og 93 % helt eller delvist enige.
Med hensyn til uddannelse ser vi en overordnet tendens til, at enighedsprocenten stiger i takt med
uddannelseslængden. 77 % af de grund- og folkeskoleuddannede, 87 % af de gymnasialt uddannede
og 90-92 % for de resterende uddannelsesgrupper er helt eller delvist enige.
Myndigheder
Her spurgte vi i surveyen, om det er nemt at finde
indhold fra danske myndigheder på de digitale
platforme og sociale medier, eksempelvis fra
forskellige kommuner, ministerier, styrelser og
politiet. 51 % er helt eller delvist enige, mens
9 % er helt eller delvist uenige. Det giver en
indeksværdi på
6,8.
Igen skiller den yngste aldersgruppe (15-19 år)
sig ud med 41 % helt eller delvist enige, mens de
øvrige aldersgrupper ligger på mellem 49 og 55 %.
Ligeledes ser vi en generel tendens med hensyn
til uddannelse til, at enighedsprocenten stiger med
uddannelseslængde (figur 38).
63
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0064.png
Figur 38: Det er nemt at finde indhold fra danske myndigheder på de digitale platforme
og sociale medier (fx fra forskellige kommuner, ministerier, styrelser og politiet).
– Uddannnelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
41 %
49 %
48 %
51 %
54 %
59 %
56 %
60
80
100
Med de digitale metoder har vi – ligesom ved
nyhedsmedier, civilsamfundsorganisationer og
politikere – undersøgt, hvor aktive myndighederne
er på de sociale medier. Igen anses det som en
styrke, hvis de er aktive på mange forskellige
sociale medier, idet det giver adgang for flere
borgere. Andelen af myndigheder, der er til stede
på mindst tre sociale medier, er 43 %, hvilket
svarer til en indeksværdi på
4,3.
64
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0065.png
Deltagelse i … formelle demokratiske institutioner
Survey
4,6
Digitale metoder
5,1
Indikatorer:
kontakt med det offentlige, interaktion med myndigheder
Surveyen viser, at respondenternes kontakt med det offentlige relativt ofte foregår online (6,6). Deri-
mod følger interaktionen med indhold fra danske myndigheder på digitale platforme og sociale medier
(2,5) det mønster, vi også så for nyhedsmedier og politikere ovenfor. Også mønstret for de digitale
metoder minder om det, vi så tidligere, dog med en lidt højere værdi på 5,1. Her er det altså igen
deltagelsen på digitale platforme og sociale medier, der trækker den samlede indeksværdi ned. Over-
ordnet ser vi således, at danskerne er tilbageholdende med at deltage i den demokratiske debat på
digitale platforme og sociale medier.
Figur 39: Hvor ofte foregår din kontakt med det offentlige online? Fx gennem hjemmesider,
apps eller mailkorrespondance.
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
0
5%
20
40
60
80
100
14 %
26 %
17 %
38 %
Kontakt med det offentlige
I surveyen spurgte vi respondenterne, hvor ofte
deres kontakt med det offentlige foregår online,
fx gennem hjemmesider, apps eller mailkorrespon-
dance. Svarene kan ses i figur 39 nedenfor og giver
en indeksværdi på
6,6.
Med hensyn til alder ser vi, at respondenter på
15-30 år ligger mellem 46 og 50 % for ”altid/ofte”,
mens respondenter på 30+ ligger på 57-61 %.
Med hensyn til uddannelse ser vi en generel
tendens, hvor ”altid/ofte”-procentdelen stiger
med længden af uddannelse (se figur 40).
65
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0066.png
Figur 40: Hvor ofte foregår din kontakt med det offentlige online? Fx gennem hjemmesider, apps
eller mailkorrespondance. – Uddannelse – ”Altid/ofte”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
44 %
51 %
50 %
56 %
59 %
67 %
62 %
80
100
Figur 41: Hvor ofte interagerer du med indhold fra danske myndigheder på de digitale platforme
og sociale medier? – Alder – ”Aldrig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
37 %
58 %
57 %
58 %
57 %
63 %
66 %
80
100
Interaktion med myndigheder
I surveyen spurgte vi respondenterne, hvor ofte de
interagerer med indhold fra danske myndigheder
på de digitale platforme og sociale medier, eksem-
pelvis ved at tilføje kommentarer i kommentarspor
eller ved at like eller dele indhold fra kommuner,
ministerier, styrelser, politiet eller andre. 59 %
svarer ”aldrig”, mens 2 % svarer ”dagligt”, og 5 %
svarer ”ugentligt”. Det giver en indeksværdi på
2,5.
Vi ser en sammenhæng med alder, hvor den yngste
generation er signifikant forskellig fra de andre,
idet langt færre i denne aldersguppe svarer ”aldrig”
på spørgsmålet om interaktion (figur 41).
Med hensyn til uddannelse ser vi et mønster,
hvor ”aldrig”-procentdelen stiger med uddannel-
seslængden. Således svarer 49 % af de grund-
og folkeskoleuddannede, 53 % af de gymnasialt
uddannede og mellem 59 og 65 % af de øvrige
”aldrig”.
Vi har ligeledes undersøgt interaktion med
myndighederne med de digitale metoder. Med
en indeksværdi på 5,9 er niveauet af interaktion
med myndigheder det højeste på tværs af nyheds-
medier, politikere, civilsamfundsaktører og
myndigheder. Interaktionen er også her ulige
fordelt mellem de forskellige myndigheder (indeks-
værdi: 4,3), dog i lidt mindre grad end for de andre
aktørgrupper. Det er især Vejdirektoratet og i helt
suveræn grad Sundhedsstyrelsen, der trækker
mange af interaktionerne. Den samlede indeks-
værdi ligger på
5,1.
66
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0067.png
Oplevelse af … formelle demokratiske institutioner
Survey
6,4
Indikatorer:
kvaliteten af offentlige tjenester, digital kontakt med det offentlige, myndighedernes
tilstedeværelse på de sociale medier, myndighedernes indhold på de sociale medier, tillid til myndighe-
ders ageren på de sociale medier
Denne underdimension dækkes af mange forskellige indikatorer. Vi ser, at respondenterne er relativt
tilfredse med kvaliteten af de offentlige tjenester (7,8), hvilket dækker over tillid til tjenesterne og en
generel oplevelse af, at det er nemt at benytte dem. Værdien for digital kontakt med det offentlige er
lidt lavere (7,1). Derudover er en relativt stor andel enige i, at det er gavnligt for den demokratiske
samtale og den offentlige debat, at de danske myndigheder har en tilstedeværelse på de digitale
platforme og sociale medier (7,0), mens værdien for oplevelsen af myndighedernes indhold på de
sociale medier er underdimensionens laveste (5,9).
Igen ser vi altså et mønster, hvor respondenterne mener, at myndighedernes tilstedeværelse er god for den
offentlige debat – men kun få udnytter det potentiale for deltagelse, som tilstedeværelsen skaber.
Kvaliteten af offentlige tjenester
Vi har i surveyen stillet tre spørgsmål om kvalitet.
Først spurgte vi respondenterne, om de generelt
har tillid til de digitale offentlige tjenester.
83 % er helt eller delvist enige, mens 6 % er helt
eller delvist uenige. Det giver en indeksværdi på
8,2. For alder adskiller de yngste respondenter
(15-19 %) sig signifikant fra de øvrige alders-
grupper med den laveste tilfredshed (69 % helt
eller delvist enige) (figur 42). Derudover ser vi
en generel stigning i enighedsprocenten for de
øvrige aldersgrupper.
Figur 42: Jeg har generelt tillid til digitale offentlige tjenester. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
80
69 %
80 %
77 %
82 %
85 %
87 %
89 %
100
67
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0068.png
Med hensyn til uddannelse er tilliden også
stigende, jo længere uddannelse man har
(figur 43).
Derudover spurgte vi respondenterne, om de
oplever, at der er god databeskyttelse på de digitale
offentlige tjenester. Her var 70 % helt eller delvist
enige, mens 8 % var helt eller delvist uenige,
hvilket giver en indeksværdi på 7,5. Her ser vi
ingen signifikante demografiske forskelle.
Endelig spurgte vi respondenterne, om det er nemt
for dem at finde og benytte de relevante digitale
tjenester, når de skal i kontakt med det offentlige.
Her var 73 % helt eller delvist enige, mens 10 %
var helt eller delvist uenige, hvilket giver en
indeksværdi på 7,6. Generelt ser vi en stigning
i enighedsprocenten med stigende alder Vi ser
ligeledes forskelle baseret på uddannelsesniveau,
hvor 60 % af de grund- og folkeskoleuddannede
er helt eller delvist enige, mens de øvrige grupper
ligger mellem 73 og 78 % helt eller delvist enige.
Den samlede indeksværdi for ”Kvaliteten af
offentlige tjenester” er
7,8.
Figur 43: Jeg har generelt tillid til digitale offentlige tjenester. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
80
71 %
80 %
81 %
85 %
88 %
87 %
88 %
100
68
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0069.png
Digital kontakt med det offentlige
For denne indikator stillede vi to forskellige
spørgsmål. Først spurgte vi respondenterne, om
de synes, at digital kontakt med det offentlige er
besværligt. Resultaterne kan ses i figur 44 nedenfor
og giver en indeksværdi på 6,4.
Resultaterne her er mere blandede, og der er
ikke signifikante forskelle på tværs af baggrunds-
informationerne.
Derudover spurgte vi respondenterne, om deres
oplevelse med at bruge digitale offentlige tjenester
for det meste er gode. Her er 76 % helt eller
delvist enige, mens 6 % er helt eller delvist uenige,
hvilket giver en indeksværdi på 7,8. Vi kan desuden
se, at enighedsprocenten generelt stiger med
uddannelsesniveau (figur 45):
For aldersgrupperne skiller den yngste (15-19 år)
sig ud med 59 %, mens de øvrige ligger på mellem
70 og 81 % helt eller delvist enig. Den samlede
indeksværdi for ”Digital kontakt med det offent-
lige” er
7,1.
Figur 44: Jeg synes, at digital kontakt med det offentlige er besværligt.
Helt enig
Delvist enig
Hverken eller
Delvist uenig
Helt uenig
0
20
20 %
40
60
80
100
7%
18 %
24 %
31 %
Figur 45: Mine oplevelser med at bruge digitale offentlige tjenester er for det meste gode.
– Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
63 %
74 %
74 %
77 %
80 %
80 %
77 %
80
100
69
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0070.png
Myndigheders tilstedeværelse
på sociale medier
Her spurgte vi i surveyen, om det er gavnligt
for den demokratiske samtale og offentlige debat,
at de danske myndigheder har en tilstedeværelse
på de digitale platforme og sociale medier. 76 %
er helt eller delvist enige, mens 6 % er helt eller
delvist uenige, hvilket giver en indeksværdi på
7,0.
Igen skiller den yngste aldersgruppe (15-19 år)
sig ud fra de andre med 58 % helt eller delvist enig
mod 70-81 % for de øvrige aldersgrupper. Med
hensyn til uddannelse ser vi en generel stigning
i takt med længden af uddannelse (se figur 46).
Særligt de grund- og folkeskoleuddannede skiller
sig ud med 63 % helt eller delvist enige, mens de
øvrige grupper ligger på mellem 74 og 80 %.
Myndigheders indhold
på de sociale medier
Her har vi spurgt på samme måde, som vi gjorde
med nyhedsmedier og politikere ovenfor. Spørgs-
målene kan ses i figur 47 nedenfor og har en samlet
indeksværdi på
5,9.
Figur 46: Det er gavnligt for den demokratiske samtale og offentlige debat, at de danske
myndigheder har en tilstedeværelse på de digitale platforme og sociale medier.
– Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
63 %
74 %
74 %
77 %
80 %
80 %
77 %
80
100
Figur 47: De danske myndigheders indhold og opslag på de digitale platform og sociale medier ...
– ”Helt/delvist enig”
Er svært at forstå eller følge med i
Er informativt
Er kedeligt
Er nuanceret
Er overfladisk
0
20
24 %
25 %
22 %
40
60
80
100
11 %
49 %
70
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0071.png
Fokus: Har myndighedernes indhold en negativ indvirkning på humøret?
Vi har i surveyen spurgt, hvorvidt politikernes indhold har en negativ indvirkning
på respondenternes humør. 13
% angiver, at de er helt eller delvist enige i dette,
mens
33 %
er helt eller delvist uenige.
Myndighedernes ageren
på de sociale medier
For at undersøge respondenternes holdning til
myndighedernes ageren på de sociale medier har
vi ligeledes stillet to forskellige spørgsmål. Det
første går på, om respondenterne har tillid til, at
de danske myndigheders kommunikation på de
digitale platforme og sociale medier er sandfærdig.
Her er 62 % helt eller delvist enige, mens 9 % er
helt eller delvist uenige, hvilket giver en indeks-
værdi på
7,1.
Vi ser en generel sammenhæng
med alder, hvor enighedsprocenten stiger for
hver aldersgruppe (figur 48). Særligt mærkbar er
forskellen mellem de 15-19-årige (46 %) og de
øvrige grupper (58-66 %). Samme mønster ser
vi med hensyn til uddannelse, hvor enigheds-
procenten stiger i takt med længden af uddannelse
(figur 49).
Figur 48: Jeg har tillid til, at de danske myndigheders kommunikation på de digitale platforme
og sociale medier er sandfærdig. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
46 %
58 %
59 %
63 %
65 %
64 %
66 %
80
100
71
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0072.png
Figur 49: Jeg har tillid til, at de danske myndigheders kommunikation på de digitale platforme og
sociale medier er sandfærdig. – Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
47 %
59 %
59 %
63 %
66 %
71 %
76 %
80
100
Derudover spurgte vi respondenterne, om de har
tillid til, at de danske myndigheder benytter de
digitale platforme og sociale medier på en måde,
der er ansvarlig og til gavn for det danske demo-
krati. Her er 56 % helt eller delvist enige, mens 9 %
er helt eller delvist uenige, hvilket giver en indeks-
værdi på 6,9. Igen ser vi klare tendenser med
hensyn til alder (figur 50) og uddannelse (figur 51),
hvor en stigning i hhv. alder og uddannelsesniveau
fører til en stigning i enighed. Den samlede
indeksværdi for ”Myndighedernes ageren på
sociale medier” er
7,0.
Figur 50: Jeg har tillid til, at danske myndigheder benytter de digitale platforme og sociale medier
på en måde, der er ansvarlig og til gavn for det danske demokrati. – Alder – ”Helt/delvist enig”
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70+ år
0
20
40
60
43 %
52 %
53 %
57 %
59 %
58 %
60 %
80
100
72
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0073.png
Figur 51: Jeg har tillid til, at danske myndigheder benytter de digitale platforme og
sociale medier på en måde, der er ansvarlig og til gavn for det danske demokrati.
– Uddannelse – ”Helt/delvist enig”
Grund-/folkeskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
0
20
40
60
44 %
52 %
52 %
57 %
60 %
65 %
73 %
80
100
73
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0074.png
6.
erspektivering: TikTok
P
– det spæde potentiale?
74
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0075.png
Mens vi udførte undersøgelsen af det danske
digitale demokrati 2024, var TikTok først og
fremmest en platform omgivet af kontroverser.
ByteDance, virksomheden der ejer TikTok,
er baseret i Kina, hvilket har skabt bekymring i
flere vestlige demokratier. I 2023 anbefalede
Center for Cybersikkehed, at danske statslige
ansatte skulle slette appen fra deres smartphones,
da der ikke var tillid til, at potentielt følsomme data
ikke blev delt med de kinesiske myndigheder.
Ligeledes var platformen i en kort periode i starten
af 2025 blokeret i USA, idet de amerikanske
myndigheder forsøgte at presse ByteDance til
at sælge TikTok til et amerikansk selskab. Sådanne
geopolitiske kampe skaber på mange måder
usikkerhed om platformens fremtid, men samtidig
har TikTok været den suverænt hurtigst voksende
platform siden 2020 – især hos personer under 30
år. Og noget tyder på, at platformen ikke bare er
kontroversiel udadtil, men at indholdet på platfor-
men også er ved at skifte karakter fra underhold-
ning i sin letteste form til mere politisk tyngde
[29]
.
Den brede danske befolkning er langt mere
massivt til stede på Facebook, men noget tyder
på, at TikTok eller en lignende platform kan blive
en central del af fremtidens digitale demokrati.
Derfor har vi valgt at foretage en mindre supple-
rende og perspektiverende undersøgelse af
TikTok-offentligheden i Danmark. Da TikTok er
baseret på videodeling og har en radikalt ander-
ledes brugerflade end Facebook, har vi valgt ikke
at foretage en direkte sammenligning mellem
digital adfærd i den brede offentlighed. I stedet
vil dette afsnit afdække nogle udvalgte emner,
som kan hjælpe os med at forstå TikToks potentiale
for det digitale demokrati i Danmark.
TikTok-brugerne foretrækker at få nyhedsindhold
udvalgt automatisk til dem, baseret på hvad de
tidligere har set, læst eller lyttet til (også kaldet
”algoritmisk kurateret nyhedsindhold”) gennem
sociale medier frem for at finde det gennem
nyhedsmediernes egne apps eller hjemmesider.
Digitalt datagrundlag
Som pendant til den danske Facebook-offentlighed
har vi skabt en repræsentation af den danske
TikTok-offentlighed for perioden 1/8-2023 til
1/8-2024, dog i lidt mindre skala. Dette er gjort
ved at benytte TikToks Researcher API til at
søge efter brugere, der er blevet registreret fra
Danmark. Her har vi taget en tilfældigt udvalgt
stikprøve bestående af 10.000 brugere, hvorefter
vi har indhentet lister over alle de TikTok-profiler,
som disse brugere har valgt at følge. Dette giver
en samling på knap 100.000 brugere i alt. Fra
den samlede mængde brugere har vi yderligere
indsamlet en tilfældigt udvalgt stikprøve på
omkring 250.000 posts fra alle brugere, der både
er registreret som danske og er fulgt af minimum
10 brugere i den oprindelige stikprøve på 10.000
danske brugere.
Samfundsaktører på TikTok
I analysen af TikToks betydning for det danske
digitale demokrati er det først og fremmest værd
at lægge mærke til, at platformen ikke har vundet
indpas hos etablerede aktører i samme grad som
Facebook. Blandt politikere, civilsamfundsaktører,
myndigheder og nyhedsmedier er forholdet mellem
Facebook- og TikTok-profiler mere end fem til én.
Især myndighederne er meget sparsomt repræsen-
teret på TikTok, hvilket højst sandsynligt er en
direkte følge af den tidligere nævnte anbefaling fra
Center for Cybersikkerhed om, at statslige ansatte
skulle undgå appen. Det er uklart, om anbefalingen
i nogen grad også har vakt genklang hos politikere,
nyhedsmedier og civilsamfundsaktører. Der kan
være mange andre grunde til, at en stor del af
aktørerne har fravalgt at have en profil på TikTok,
fx manglende ressourcer, utilfredshed med
formatet eller almindelig langsommelighed med
at vænne sig til platformen.
Brugere på TikTok
I tråd med alle tidligere undersøgelser viser
resultaterne fra surveyen, at det i høj grad er yngre
personer, der er til stede på TikTok. Således ser vi,
at TikTok-profilerne generelt fordeler sig skævt i
den danske befolkning: 85 % af de 15-19-årige,
62 % af de 20-29-årige, 23 % af de 30-39-årige,
9-10 % af de 40-59-årige – og blot 1-2 % af
respondenterne på 60+ har en profil på plat-
formen. Desuden er der en klar tendens til,
at TikTok-brugere er aktive på tværs af mange
platforme, især Snapchat, Discord, Reddit,
YouTube og Instagram. Endelig kan vi se, at
75
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0076.png
Figur 52: Antal TikTok-profiler fordelt på forskellige samfundsaktører
Myndigheder
Nyhedsmedier
Civilsamfund
Politikere
0
10
20
30
15
33
40
3
22
Når vi ser på de 100 mest fulgte aktører i den
danske TikTok-offentlighed, har størstedelen
primært til formål at skabe underholdende indhold
frem for debat. Her er det især musikere, skuespil-
lere, komikere, realitystjerner, sportsfolk og andre
typer af underholdningsinfluencere, der udfylder
listen. Dog er både Zetland og TV2-Øst med på
top-100 listen, hvilket vidner om, at der også
på TikTok er publikum til nyhedsmedier, der vil
engagere sig med formatet. På samme måde er
politiske aktører også til stede: Enhedslisten,
Alternativet og Liberal Alliance er alle på top-100
listen, hvor de er repræsenteret med både parti-
profiler og individuelle politikere. De digitale
metoder viser, at interaktionen med folketings-
politikere på TikTok i overvejende grad rettes
mod partier uden for regeringen såsom Liberal
Alliance og Enhedslisten.
Resultaterne fra spørgeskemaet viser, at TikTok-
brugere oftere engagerer sig med politikere,
civilsamfundsaktører og nyhedsmedier på sociale
medier sammenlignet med gennemsnittet. Selv
hvis man korrigerer for den gruppe af mennesker,
der aldrig benytter sociale medier, er TikTok-
brugere signifikant overrepræsenteret i den
gruppe, der svarer, at de liker eller kommenterer
politikere, civilsamfundsaktører og nyhedsmedier
mindst ugentligt.
Derudover er det værd at bemærke, at TikTok-
brugere i spørgeskemaundersøgelsen er blandt
dem, der føler sig
mindst
skråsikre, med hensyn
til om de til tider deler misinformation. Andelen
af respondenter, der bruger TikTok, og svarer, at
de aldrig deler misinformation, er kun en tredjedel
af gennemsnittet. I stedet er der en markant
overvægt af TikTok-brugere, der svarer ”ved ikke”
til spørgsmålet om, hvor ofte de deler misinforma-
tion. Samtidig ser færre TikTok-brugere misinfor-
mation som et stort samfundsproblem.
76
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0077.png
Den offentlige samtale på TikTok
For at udforske den offentlige samtale på
TikTok har vi lavet et netværk over de hashtags,
der oftest bliver anvendt sammen. Fra netværket
er det muligt at udlede et antal distinkte samtale-
områder, som vi har kategoriseret på baggrund
af de hashtags, der oftest benyttes. Netværket
bekræfter det overordnede billede af TikTok som
en platform, der primært bruges til underholdning.
Politik er kun et enkelt emne ud af mange andre,
der primært har med underholdning, sport,
hverdagsliv eller kulturelle særinteresser at gøre.
Der er også en udbredt opmærksomhed rettet
med emner, der i den bredere samfundsdebat og
nyhedsstrøm vil indikere en subkulturel niche,
fx Kpop, Pokemon, gaming, negle og makeup.
Dog ser vi også, at TikTok bruges til at engagere sig
i særlige samfundsdebatter, fx krigen i Gaza eller
mentalt helbred, og til at skabe sammenhold
mellem minoritetsgrupper, fx LGBTQ+ eller
arabiske minoriteter i Danmark.
Ligesom for Facebook-offentligheden har vi også
i TikTok-netværket identificeret posts, der om-
handler politik og samfund. Vi finder, at 10,5 %
af alle posts bidrager til samfundsrelevante
samtaler (dvs. er ikke ren underholdning), hvilket
er betydeligt mindre end på Facebook, hvor
samfundsrelevant indhold udgør mere end halv-
delen af alle posts.
Denne korte perspektivering til TikTok peger først
og fremmest på behovet for flere studier, der kan
udfolde, hvordan særligt unge mennesker deltager
i det digitale demokrati, men vi har også givet en
lille forsmag på, hvad sådanne studier måske vil
finde: mere sammenblanding af underholdning
og politik, mere specialiserede samtaler, en større
mængde misinformation og en højere tolerance
for misinformation. En mere legende, vildere, men
potentielt også mere engagerende offentlighed
– det må tiden vise.
77
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0078.png
7.
Samlet vurdering
af det danske digitale
demokratis tilstand
78
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0079.png
Med udgangspunkt i resultaterne for hver af de 15
underdimensioner – og med blik for vores perspek-
tivering til TikTok – vender vi os i dette afsluttende
afsnit mod en diskussion af de væsentligste tenden-
ser. Her peger vi på mulige forklaringer på, hvad
der henholdsvis styrker og svækker det digitale
demokrati, og samtidig udfolder vi måden, vores
spørgeskemaundersøgelse og digitale studier
supplerer hinanden på. Endelig ser vi nærmere på
de demografiske forskelle, vi har fundet, og peger
på andre, som fortjener bedre belysning i fremtidi-
ge undersøgelser.
Overordnet kan vi se de samlede indeksværdier
på hhv.
5,7
for surveyen og
6,4
for den digitale
undersøgelse som et udtryk for, at ”glasset er
halvt fuldt.” Dog er den store spredning mellem
resultaterne for de 15 underdimensioner mere
iøjnefaldende end det samlede resultat, hvilket
betyder, at en mere nuanceret konklusion er,
at det digitale demokrati består af mange ”glas”
– nogle næsten fulde, nogle næsten tomme og
en del er midt imellem. I det følgende ser vi først
på, hvordan den generelt gode adgang og høje
deltagelse i enkelte dimensioner trækker op, og
dernæst udfolder vi, hvordan den lave deltagelse
i de fleste dimensioner og den generelt lave tillid
til de forskellige aktører samt den dårlige oplevelse
af det digitale demokrati trækker ned.
7.1 Hvad trækker resultaterne op?
På tværs af de fem dimensioner er det i både
surveyundersøgelsen og den digitale undersøgelse
adgangen
til det digitale demokrati, der trækker
op. Der er nogle variationer dimensionerne
imellem, ligesom der er forskel på de to under-
søgelser. For eksempel er ”adgang til politikere og
civilsamfundsaktører” i den digitale undersøgelse
med en indeksværdi på 9,1 den absolutte top-
scorer. Selvom surveyresultatet for denne under-
dimension også er over gennemsnittet, så scorer
”adgang til formelle demokratiske institutioner”
(7,8) højere her. Den underdimension får til
gengæld ikke en særligt høj score i den digitale
undersøgelse (4,3). Begge undersøgelser finder stor
”deltagelse i det digitale offentlige rum,” som med
8,3 for begge er det næsthøjeste resultat samlet set.
Man kan se disse resultater som et udtryk for,
at
grundbetingelserne for det digitale demokrati
er til stede:
god adgang til det digitale offentlige
rum generelt og god digital adgang til demokratiets
centrale aktører vidner om det danske samfunds
høje grad af digitalisering. Her flugter vores
undersøgelser med andre undersøgelser af digitali-
sering, hvor Danmark konsekvent ligger i top
[27]
,
[30]
. Samtidig er det – som vores resultater viser
– langt fra sådan, at den gode adgang fører direkte
til høj deltagelse og positiv oplevelse, og selv hvor
der er høj deltagelse, er det ikke entydigt positivt.
Derfor vender vi os nu mod det, der trækker
resultaterne ned.
79
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0080.png
7.2 Hvad trækker resultaterne ned?
Som nævnt er ”deltagelse i det digitale offentlige
rum” den næsthøjeste indeksværdi, men samtidig
er ”oplevelse af det digitale offentlige rum” med
en værdi på 4,8 i den lave ende, og på tværs af
dimensionerne scorer de digitale platforme lavest
på tillid. Vi nævner dette både for at påpege,
at underdimensionen ”deltagelse i det digitale
offentlige rum” bryder med den generelle tendens
til, at deltagelsen er lavere end adgangen, og for
at fastslå, at netop denne indeksværdi, selvom den
isoleret set er positiv, bør tages med et gran salt.
Vi peger således på tre tendenser, der modvirker
det ellers stærke udgangspunkt og svækker det
digitale demokrati:
Negative oplevelser af
problematisk indhold
Respondenterne i surveyen er generelt
kritiske
over for indholdet på de digitale platforme og
sociale medier
og rapporterer, at de møder
problematisk indhold i stort omfang. Dette giver
lave indeksværdier for misinformation (3,8),
fake news (5,1) samt fjendtligt, hadefuldt eller
nedværdigende indhold (4,8), og som nævnt er
tilliden til de sociale medier også lav – et mønster,
der med stor sandsynlighed kun er blevet forstær-
ket, efter at vores måling af det digitale demokratis
tilstand i 2024 er afsluttet.
I det digitale studie kan vi imidlertid se, at de
potentielt skadelige former for indhold ikke er
så udbredte, som respondenterne oplever det.
Hvor misinformation og hadtale er nogle af de
indikatorer, der trækker mest ned i surveyunder-
søgelsen, trækker de op i det digitale studie.
Her beregner vi indeksværdien for misinformation
til 8,8, og for sproglige angreb i kommentarer til
posts på tværs af den danske Facebook-offentlig-
hed får vi en værdi på hele 9,7. Det vil sige, at
der er meget lidt af begge dele, hvilket vi opfatter
som positivt for det digitale demokrati. Dog er
indeksværdien for fordelingen af disse sproglige
angreb blot 1,8, hvilket viser, at det især er alterna-
tive medier og diskussionsgrupper med tilknytning
til de politiske fløje, der har en høj andel af sprog-
lige angreb i kommentarerne. Emnemæssigt er
det flygtninge og integration, der suverænt er
det emne, der ansporer til flest sproglige angreb.
På samme måde er spredningen af misinformation
koncentreret i nogle dele af Facebook-offentlig-
heden. For nogle brugere vil forekomsten af disse
typer indhold givetvis være højere end andre, men
vores resultater peger alligevel på en diskrepans
mellem den oplevelse af det digitale demokrati,
som surveyen viser, og det billede af det digitale
demokrati, som de digitale metoder tegner.
Med disse fund flugter vores undersøgelse med
resultater fra andre aktuelle studier af det danske
digitale demokrati. Når man spørger folk, er de
bekymrede
[3]
,
[31]
, og når man bruger digitale
metoder, finder man mindre misinformation
og hadtale, end bekymringsgraden måske giver
anledning til at tro
[32]
. Det betyder dog ikke, at der
ikke er grund til bekymring, da en lille mængde
skadeligt indhold dels kan få uforholdsmæssigt
stor eksponering, dels kan udgøre et stort problem,
selv hvis det ikke spredes vidt og bredt. Den skæve
spredning, som de digitale metoder viser, peger
Lavt interaktionsniveau
Selvom vi med de digitale metoder kan påvise en
relativt stor andel af samfundsrelevant indhold
i Facebook-offentligheden (og en mindre andel
for TikTok), så viser resultaterne fra både spørge-
skemaet og den digitale undersøgelse, at det ikke
er en ret stor andel af danskerne, der deltager i det
digitale demokrati.
Det er særligt tydeligt i undersøgelsen af
borgernes digitale interaktion med politikeres
og civilsamfundsaktørers indhold (dvs. under-
dimensionen ”deltagelse i … politikere og civils-
amfundsaktører”), hvor indeksværdien på 2,5
for surveyundersøgelsen er den laveste samlet set,
og værdien på 3,9 er det laveste resultat for den
digitale undersøgelse. Det er særligt interessant,
fordi det digitale studie af ”adgang til politikere
og civilsamfundsaktører” som nævnt gav det
absolut højeste resultat. Her er kontrasten mellem
adgang og deltagelse altså særligt stor, men det er
en generel tendens for hele undersøgelsen.
Den digitale offentlige debat i Danmark er således
drevet af få, men meget aktive borgere og finder
sted på relativt få forskellige samfundsaktørers
sider
– selvom der er rig adgang til både samfunds-
relevant indhold og indhold fra samfundsaktører.
Dette er tydelige eksempler på, at det demokratiske
potentiale, der ligger i den gode adgang, ikke
omsættes til deltagelse i det danske digitale
demokrati; tværtimod kan det lave interaktions-
niveau give anledning til bekymring. Samtidig
ser vi, at niveauet for ”holdning til” generelt er på
linje med deltagelsesniveauet, mens der er vigtige
forskelle på de oplevelser og vurderinger, som
vi undersøger i surveydelen, og de indholds- og
adfærdsmønstre, de digitale metoder viser os.
Den pointe udfolder vi herunder.
80
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0081.png
netop på, at vi har at gøre med et problem, der
rammer skævt. Den pointe udfolder vi yderligere
om lidt, men først skal vi se nærmere på den lave
tillid til platformene, der også udgør et stort
problem for det digitale demokrati.
Lav tillid til platformene
I surveyen stillede vi en række spørgsmål vedrø-
rende respondenternes tillid til de sociale medier.
Med en samlet indeksværdi på 4,0 ser vi, at der
generelt ikke er ret stor tillid til platformene.
Dette dækker over særligt lav tillid til, at de digitale
platforme og sociale medier fjerner hadefuldt og
skadeligt indhold (hhv. 3,4 og 3,9). Samtidig er
respondenterne bekymrede for, om de bliver
overvåget, når de benytter de digitale platforme
og sociale medier (3,9). Og selv om respondenterne
er lidt mindre bekymrede for, at de ikke har viden
nok om, hvordan de digitale platforme og sociale
medier håndterer data, er værdien her også relativt
lav (5,1).
Den lave tillid til platformene kan forklare den lave
deltagelse i de fire øvrige dimensioner, men flugter
ikke med den høje deltagelse i det digitale offent-
lige rum som sådan. Pointen her synes snarere at
være, at der kan være behov for bedre alternative
platforme; en pointe, der lige nu synes at samle
momentum og måske vil forme det digitale
demokrati fremadrettet. I hvert fald er
stor
deltagelse ikke lig med stor tillid, hverken for
de digitale platforme eller for de aktører, der
benytter dem mest,
hvilket også er et resultat, der
kan genfindes i andre studier
[33]
. Og det er måske
det digitale demokratis største dilemma, som netop
afspejles i forskellene mellem de tre niveauer i
vores undersøgelse: Hvordan kan adgang omsættes
til deltagelse, og hvordan kan deltagelse omsættes
til borgerinddragelse og demokratisk legitimitet?
7.3 Demografiske forskelle
på digital deltagelse
De spørgsmål kan vi ikke svare på, men vi kan
indikere, at de er mere presserende for nogle
dele af befolkningen end for andre. Andre under-
søgelser har vist, at det særligt er minoritets-
personer, der lægges for had i fx kommentarfelter
på politikernes og nyhedsmediernes sider, og at
det omvendt er majoritetspersoner, der deltager
mest online
[3]
. Samtidig er vores resultater for,
om man føler sig repræsenteret i det indhold, der
deles online, om man afholder sig fra at deltage,
og om man er tilfreds med tonen online, noget
blandede. Den samlede indeksværdi på lige over
middel dækker over større forskelle – ikke bare
mellem underdimensionerne, som allerede
gennemgået, men også inden for dem.
Vi har rapporten igennem peget på demografiske
forskelle inden for områder, hvor de er statistisk
signifikante, hvilket gennemgående har været
tilfældet med hensyn til alder og uddannelses-
niveau og i nogle tilfælde også køn. Som beskrevet
i metodeafsnittet indhentede vi i surveyen en
række yderligere demografiske oplysninger om
respondenterne, men desværre udgør etniske
og religiøse minoriteter samt LGBTQIA+ personer
en så lille andel af det samlede antal respondenter,
at det er svært at sige noget repræsentativt om
grupperne. Derfor har vi ikke inkluderet dem i
hovedresultaterne, men vores studie indikerer
– på linje med andre undersøgelser – at disse
grupper er særligt udsatte og udgrænsede i det
digitale demokrati. Fremtidig forskning bør
undersøge og udfolde denne mulige skævvridning
i det danske digitale demokrati.
81
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0082.png
Referencer
82
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0083.png
[1]
[2]
The Economist Intelligence Unit, ”Democracy Index 2022,” The Economist Intelligence Unit,
London, 2022.
M. S. Lorenzen, C. de Vreese, and A. Van Dalen, ”Digital Democracy Centre undersøger:
Danskernes brug af de sociale medier som nyhedskilder – og deres syn på fake news og
disinformation”, 2023, doi: 10.21996/TNNX-JE71.
Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati, ”Danskernes holdning til den demokratiske
samtale på online platforme”, Slots- og Kulturstyrelsen, 2024.
N. Newman, R. Fletcher, K. Eddy, C. T. Robinson, and R. K. Nielsen, ”Reuters Institute Digital
News Report 2023”, Reuters Institute for the Study of Journalism, 2023, doi: 10.60625/RISJ-
P6ES-HB13.
M. Coscia, ”The Atlas for the Aspiring Network Scientist”, Jan. 31, 2025,
arXiv:
arXiv:2101.00863, doi: 10.48550/arXiv.2101.00863.
J. Huang, H. Sun, Y. Liu, Q. Song, and T. Weninger, ”Towards Online Multiresolution
Community Detection in Large-Scale Networks”,
PLoS ONE,
vol. 6, no. 8, p. e23829, Aug. 2011,
doi: 10.1371/journal.pone.0023829.
V. D. Blondel, J.-L. Guillaume, R. Lambiotte, and E. Lefebvre, ”Fast unfolding of communities in
large networks”,
J. Stat. Mech.,
vol. 2008, no. 10, p. P10008, Oct. 2008, doi: 10.1088/1742-
5468/2008/10/P10008.
F. Nielsen, ”On a Variational Definition for the Jensen-Shannon Symmetrization of Distances
Based on the Information Radius”,
Entropy,
vol. 23, no. 4, p. 464, Apr. 2021, doi: 10.3390/
e23040464.
J. Groshek and M. Clough Groshek, ”Agenda Trending: Reciprocity and the Predictive Capacity
of Social Networking Sites in Intermedia Agenda Setting across Topics over Time”, 15-27, Aug.
2013, doi: 10.12924/mac2013.01010015.
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10] D. Angus, A. Bruns, E. Hurcombe, S. Harrington, and X. Y. (Jane) Tan, ”Computational
Communication Methods for Examining Problematic News-Sharing Practices on Facebook at
Scale”,
Social Media + Society,
vol. 9, no. 3, p. 20563051231196880, Jul. 2023, doi:
10.1177/20563051231196880.
[11] J.-C. Plantin, C. Lagoze, P. N. Edwards, and C. Sandvig, ”Infrastructure studies meet platform
studies in the age of Google and Facebook”,
New Media & Society,
vol. 20, no. 1, pp. 293-310,
Jan. 2018, doi: 10.1177/1461444816661553.
[12] S. S. Lai and S. Flensburg, ”Gateways: Comparing Digital Communication Systems in Nordic
Welfare States”, 2023,
Nordicom, University of Gothenburg,
doi: 10.48335/9789188855848.
[13] J. Van Dijck, T. Poell, and M. De Waal, The Platform Society, vol. 1. Oxford University Press,
2018, doi: 10.1093/oso/9780190889760.001.0001.
[14] D. Stark and I. Pais, ”Algorithmic Management in the Platform Economy”,
Journal of Economic
Sociology,
vol. 22, no. 3, pp. 71-103, 2021, doi: 10.17323/1726-3247-2021-3-71-103.
[15] F. J. Zuiderveen Borgesius, D. Trilling, J. Möller, B. Bodó, C. H. De Vreese, and N. Helberger,
”Should we worry about filter bubbles?”,
Internet Policy Review,
vol. 5, no. 1, Mar. 2016, doi:
10.14763/2016.1.401.
[16] A. Ross Arguedas, C. T. Robertson, R. Fletcher, and R. K. Nielsen, ”Echo chambers, filter
bubbles, and polarisation: a literature review”, Reuters Institute for the Study of Journalism,
2022, doi: 10.60625/RISJ-ETXJ-7K60.
[17] M. Costello, J. Hawdon, T. J. Holt, and A. M. Bossler, ”Hate Speech in Online Spaces”, Cham:
Springer International Publishing, 2020, pp. 1397-1416, doi: 10.1007/978-3-319-78440-3_60.
[18] M. Pérez-Escolar, D. Lilleker, and A. Tapia-Frade, ”A Systematic Literature Review of the
Phenomenon of Disinformation and Misinformation”,
MaC,
vol. 11, no. 2, Mar. 2023, doi:
10.17645/mac.v11i2.6453.
83
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0084.png
[19] E. Albaek, D. N. Hopmann, C. de Vreese, and E. Albæk, Kunsten at holde balancen:
Dækningen
af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007,
i Journalistik og samfund,
no. 3. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010.
[20] K. Koc-Michalska and D. Lilleker, ”Digital Politics: Mobilization, Engagement, and
Participation”,
Political Communication,
vol. 34, no. 1, pp. 1-5, Jan. 2017, doi:
10.1080/10584609.2016.1243178.
[21] M. S. Schäfer, ”Digital Public Sphere,” i
The International Encyclopedia of Political
Communication,
1st ed., G. Mazzoleni, Ed., Wiley, 2016, pp. 1-7, doi: 10.1002/9781118541555.
wbiepc087.
[22] W. L. Bennett and A. Segerberg, The Logic of Connective Action:
Digital Media and the
Personalization of Contentious Politics,
1st ed. Cambridge University Press, 2013, doi:
10.1017/CBO9781139198752.
[23] L. Lindekilde and T. Olesen,
Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser,
1. udgave. Kbh.:
Hans Reitzel, 2021.
[24] M. Edwards,
Civil society,
Fourth edition. Cambridge Medford, Mass: Polity press, 2020.
[25] M. Halupka, ”The legitimisation of clicktivism”,
Australian Journal of Political Science,
vol. 53,
no. 1, pp. 130-141, Jan. 2018, doi: 10.1080/10361146.2017.1416586.
[26] Y. Li, J.-G. Bernard, and M. Luczak-Roesch, ”Beyond Clicktivism: What Makes Digitally Native
Activism Effective? An Exploration of the Sleeping Giants Movement”,
Social Media + Society,
vol. 7, no. 3, p. 20563051211035357, Jul. 2021, doi: 10.1177/20563051211035357.
[27] DESI, ”Digital Economy and Society Index (DESI) 2022”, European Commission, Bruxelles,
2023.
[28] United Nations, ”United Natons E-government Survey 2022,” United Nations Department of
Economic and Social Affairs, New York, 2022.
[29] D. Vijay and A. Gekker, ”Playing Politics: How Sabarimala Played Out on TikTok”,
American
Behavioral Scientist,
vol. 65, no. 5, pp. 712-734, May 2021, doi: 10.1177/0002764221989769.
[30] World Bank, Digital Progress and Trends Report 2023. Washington, DC: World Bank, 2024.
[31] Mandag Morgen, ”Danskernes holdninger til det danske demokrati,” VoresStemmer.
[32] Analyse & Tal, Os & Data, and TrygFonden, ”Angreb og had i den offentlige debat på Facebook”,
2025.
[33] P. Lorenz-Spreen, L. Oswald, S. Lewandowsky, and R. Hertwig, ”A systematic review of
worldwide causal and correlational evidence on digital media and democracy”,
Nat Hum Behav,
vol. 7, no. 1, pp. 74-101, Nov. 2022, doi: 10.1038/s41562-022-01460-1.
84
Indeks for det danske digitale demokrati 2024 · Marts 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0085.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Lancering af Indeks for det danske digitale demokrati 2024, fra digitaliseringsministeren
2994645_0086.png
Om Center for sociale medier, tech og demokrati
Center for sociale medier, tech og demokrati er etableret
som en del af Medieaftalen 2023-2026. Centret er placeret
i Digitaliseringsministeriet.
Centerets arbejdsopgaver omfatter bl.a. at bidrage med
viden om brugernes mentale trivsel, om tech-giganternes
betydning og konsekvenser for samfundet, og om hvilken
indvirkning spredning af mis- og desinformation på digitale
platforme har på den demokratiske samtale.