DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

Februar 2025

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

Februar 2025

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Digitaliseringsministeriet

Stormgade 4-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

[Navn]

Rosendahls-Schultz Grafisk

[xxx]

[xxx] kr. inkl. moms

[xxx-xx-xxxx-xxx-x]

Elektronisk Publikation:

ISBN:

[xxx-xx-xxxx-xxx-x]

Publikationen kan hentes på

Digitaliseringsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Forord

Danmark er et digitalt foregangsland. Den position er ikke kommet af sig selv. Det er resultatet

af en målrettet indsats og viljen til at omfavne forandring. I 2025 står vi ved en ny milepæl, hvor

digitalisering ikke længere blot handler om teknologi – det handler om mennesker, samfund og

balancen mellem innovation og ansvarlighed.

Etableringen af et større Digitaliseringsministerium er et afgørende skridt i den retning. Med

det nye ministerium har vi samlet kræfterne. Når ansvaret for områder som telepolitik og regu-

lering af tech-giganter nu er samlet ét sted, får vi ikke kun styrket koordineringen, men også ka-

paciteten til at håndtere fremtidens komplekse digitale udfordringer og muligheder.

Et centralt fokus er udviklingen af danskernes digitale færdigheder. Disse kompetencer er ikke

bare vigtige for virksomhedernes evne til at omstille sig digitalt og fastholde Danmarks konkur-

renceevne – de er også fundamentale for at skabe en velfungerende digital offentlig sektor. Vi

styrker danskernes digitale færdigheder, fordi alle skal have glæde af de løsninger, som skal un-

derstøtte både vækst og velfærd i fremtiden.

På den internationale scene har Draghi-rapporten fremhævet, at investeringer i teknologisk in-

frastruktur som 5G og bredbånd er afgørende for at fremtidssikre Europas konkurrenceevne.

Danmark står stærkt. Men rapporten siger også meget tydeligt, at Europa – og Danmark – står

over for nogle store udfordringer i den internationale, teknologiske konkurrence. Vi har simpelt-

hen svært ved at etablere og udvikle fremtidens teknologivirksomheder. Det står derfor klart, at

det vil kræve betydelige investeringer og reformer, hvis Europa skal holde trit med verdens fø-

rende teknologinationer.

Samtidig udfordrer teknologiens hurtige udvikling os til at tage etisk ansvar. Diskussionen om

tech-giganternes rolle i vores samfund, især i relation til børns trivsel og vores demokrati, er en

vigtig påmindelse om, at digitalisering ikke kun handler om at skabe økonomisk værdi, men

også om at sikre at teknologien bruges på en måde, der beskytter mennesker og fremmer demo-

kratiske og menneskelige værdier. Det er noget af det, som regeringens ekspertudvalg for tech-

giganter har sat ord på i det forgangne år.

Den danske tilgang til digitalisering er en balancekunst. Vi skal fortsat være blandt de førende,

når det gælder om at udnytte teknologiens muligheder for vækst og innovation. Men vi skal

samtidig sikre, at udviklingen sker ansvarligt med fokus på borgernes trivsel og et stærkt demo-

kratisk fundament.

Redegørelsen om Danmarks digitale udvikling giver et billede af, hvor vi står i forhold til at

kunne gribe mulighederne og adressere udfordringerne i en digital fremtid. Den viser, at vi står

med et godt udgangspunkt, men også at der er flere potentialer, som vi skal gribe og udvikle for

at sikre Danmarks konkurrenceevne fremadrettet.

Rigtig god læselyst!

Digitaliseringsminister Caroline Stage

Februar 2025

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Indhold

Sammenfatning .......................................................................................................................8

Status for Danmarks digitale årti ............................................................................................12

2.1 Danmarks præstation i EU’s digitale årti ....................................................................12

Danskernes digitale færdigheder og digitale adfærd..............................................................16

3.2 Danskernes digitale færdigheder ...............................................................................16

3.3 Danske børn og unges digitale adfærd ......................................................................21

Digital omstilling af virksomheder ..........................................................................................25

4.1 Virksomheders digitaliseringsniveau ..........................................................................25

4.2 Avancerede teknologier .............................................................................................29

Digitale rammer og infrastruktur ............................................................................................33

5.1 Status på digital infrastruktur .....................................................................................33

5.2 Digital svindel ............................................................................................................36

5.3 EU og regulering ........................................................................................................38

Offentlig digitalisering ............................................................................................................44

6.2 Brug af offentlige digitale løsninger ............................................................................46

6.3 Danskernes digitale tillid og tryghed ..........................................................................49

6.4 Offentlige digitaliseringsindsatser ..............................................................................50

Redaktionen er afsluttet den 14. februar 2025.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Indhold

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Digitalisering giver store muligheder, og danske borgere og virksomheder har i høj grad valgt at

tage digitale løsninger og teknologier i brug. Automatisering og kunstig intelligens har hjulpet

virksomheder med at effektivisere arbejdsgange og skabe nye forretningsmodeller. Det skaber

grobund for vækst og løfter vores konkurrenceevne. Og for danske borgere har brugen af digitale

løsninger for mange gjort hverdagen lettere.

En væsentlig faktor for udbredelsen af digitale løsninger er borgernes og virksomhedernes efter-

spørgsel. Men at digitale teknologier og løsninger i dag er blevet udbredt skyldes også, at der i

mange år er blevet prioriteret og investeret i digital infrastruktur og gode rammer for digitalise-

ring i Danmark. Her har gode bredbåndsforhold bl.a. været med til at sikre, at danske virksom-

heder og borgere har kunne tilgå og udnytte digitale løsninger.

En af de vigtigste faktorer for udbredelsen af digitaliseringen i vores samfund er, at danskerne

og virksomhederne ikke bare har haft adgang til, men også har høj tillid til digitaliseringen. Til-

lid til de digitale værktøjer, hvad enten det er i kommunikation med det offentlige, tryghed ved

at handle på nettet eller ved at digitalisere arbejdsgange i virksomheden.

Derfor er det fortsat vigtigt, at der er et stærkt fokus på at sikre tillid, ansvarlighed og sikkerhed,

når det kommer til digitalisering. Og selvom hovedparten af befolkningen begår sig hjemmevant

i de digitale redskaber, så er det vigtigt med et fokus på at sikre gode muligheder for dem, som

ikke føler sig ligeså hjemmevant, eller som aldrig kommer til at begå sig digitalt.

Digitaliseringen kan også skabe ubalance og have skadelig indvirkning, hvis vi ikke er ordentligt

rustet. I dag bruger vi i stor stil skærme og internet til underholdning og til at være i kontakt

med venner og familie. Det har medført en stigning i skærmbrug og betyder også, at vi i højere

grad er udsat for digital svindel. Digitaliseringen stiller derfor nye krav til borgernes kompeten-

cer. De digitale kompetencer er også noget, som virksomhederne efterspørger, og som er helt

nødvendige for, at Danmark kan bevare sin velstand og konkurrenceevne.

Et andet perspektiv i den digitale udvikling er den stigende indflydelse, som tech-giganterne har

på vores infrastruktur, den demokratiske samtale og i vores hverdag. Det er problemstillinger,

som regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har behandlet i det foregående år, jf. boks 1.2,

og et emne, som vil være på dagsordenen i mange år fremadrettet.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 1

Boks 1.2 Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

Regeringen nedsatte i 2022 en ekstern ekspertgruppe for tech-giganter med det formål at understøtte regeringens

tværgående arbejde med at håndtere de problemstillinger, der er forbundet med tech-giganternes størrelse, produk-

ter og services. Den sidste og endelige rapport fra ekspertgruppen blev offentliggjort i december 2024, og gruppen

har i alt udgivet tre rapporter.

Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller (juni 2023)

sætter fokus på Tech-giganternes

forretningsmodeller og ansvar. Der sættes særligt fokus på tech-giganternes datahøst, brugen af fastholdelsesmeka-

nismer, evnen til at påvirke og forudsige adfærd samt deres særlige ansvar i forhold til børn og unge. Rapporten

kommer med 13 anbefalinger indenfor de fire temaer

Grænser for tech-giganternes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens (februar 2024)

sætter fokus på de

udfordringer, som kunstig intelligens bringer, set i lyset af, at teknologien ejes og styres af tech-giganter. Rapporten

har 13 anbefalinger, som er placeret under temaerne informationstroværdighed, beskyttelse af børn og unge, uauto-

riseret brug af ophavsretligt materiale samt markedsdominans

Rapport om tech-giganternes rolle som digital infrastruktur (december 2024)

sætter fokus på den rolle, som

tech-giganterne indtager i den digitale infrastruktur i bred forstand. Der er tale om en afsluttende rapport, som frem-

lægger 7 langsigtede principper, som ekspertgruppen anbefaler bliver brugt, når der fremadrettet bliver truffet beslut-

ninger om tech-giganternes rolle i det danske samfund

Denne publikation redegør for den digitale udvikling i Danmark. Der kigges nærmere på den di-

gitale udvikling og dens betydning for borgere og virksomheder, samt de rammer, som er med

til at sikre, at Danmark kan lykkes med den digitale udvikling.

Redegørelsen viser, at Danmark fortsat er langt fremme i den digitale udvikling sammenlignet

med andre EU-lande. Selvom vi er langt fremme på en række områder, er der dog stadig områ-

der, hvor Danmark kan blive bedre. Det gælder også inden for områder, hvor Danmark ligger i

front.

https://www.em.dk/Media/638314161358806766/anbefalinger-fra-tech-ekspertgruppe.pdf

https://www.digmin.dk/Media/638447961946861250/Delafrapportering%202%20fra%20regeringens%20ekspert-

gruppe%20om%20tech-giganter.pdf

https://www.digmin.dk/Media/638695243553679939/Tech-giganternes%20rolle%20som%20digital%20infrastruk-

tur%20TILG.pdf.pdf

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 1

Boks 1.1

Hovedkonklusioner i Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025

Danmark er førende i EU og forventes at være foregangsland

Danmark er allerede nået langt i forhold til EU-målsætningerne for digitalisering frem mod 2030. Det gør det

muligt for Danmark at være retningsgivende i det europæiske samarbejde.

It-specialister udgør i dag en større del af det danske arbejdsmarked

For at Danmark kan blive ved med at udvikle og bruge digitale værktøjer, er det vigtigt, at virksomheder har ad-

gang til it-kompetent arbejdskraft. Selvom der fortsat er en stigning i antallet af ansatte it-specialister, er der sta-

dig også forgæves rekrutteringer af it-specialister.

Danske børn og unge gør tidlig debut på sociale medier

94 pct. af danske børn og unge har debut på sociale medier, før de er fyldt 13 år, og 48 pct. har debut, før de er

fyldt ti år. Samtidig bruger danske børn og unge meget af deres tid på skærme, hvor 31 pct. af pigerne bruger

mindst fire timer på sociale medier, mens 24 pct. af drengene bruger mindst fire timer på gaming.

Virksomheder med højt digitalt niveau har en højere gennemsnitlig værditilvækst

Danske virksomheder er nogle af de mest digitale virksomheder i Europa, hvor 60 pct. af danske virksomheder

har et højt digitalt niveau – kun overgået af svenskerne. Det er til gavn for virksomhederne, da digitalisering kan

føre til øget vækst og produktivitet.

SMV’er risikerer at miste vigtige skridt i digitalisering og konkurrenceevne

Små og mellemstore virksomheder ligger fortsat lavere end de store virksomheder i brug af digitale værktøjer.

Det er de store virksomheder, som først satser og investerer i brug af nye teknologier. SMV’erne risikerer dermed

at blive udkonkurreret af de store virksomheder, som hurtigt kaster sig ud i nye digitale løsninger, der kan for-

bedre deres virksomhed.

Danske virksomheder ligger i front på brugen af kunstig intelligens

Kunstig intelligens kan bruges til en lang række formål blandt andet tekstanalyse og automatisering af arbejds-

opgaver. Hos danske virksomheder bruger 28 pct. kunstig intelligens. Det gør Danmark til det land i Europa,

hvor flest virksomheder benytter kunstig intelligens.

Hurtig udbygning af telenettet har sikret en stærk digital infrastruktur

Når det kommer til udbredelse af bredbånd, har ca. 99 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser i Danmark

adgang til mindst 100/30 Mbit/s, og ca. 97 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser har adgang til mindst 1

Gbit/s download. Det skyldes i høj grad Danmarks markedsbaserede tilgang til teleområdet, hvor telebranchen

på fem år har investeret mere end 50 mia. kr. i den digitale infrastruktur.

Flere danskere er udsat for digital svindel

Danske borgere bruger i højere grad internettet til at være i kontakt med netbank og offentlige services. Den

øgede digitale kontakt har også medført en stigning i den svindel, som foregå igennem SMS’er, e-mails og tele-

fonopkald, hvor særligt svindel med SMS’er har været i stigning.

Danskerne er digitale og har høj tillid til digitale tjenester

Danskerne er nogle af de mest begejstrede for digitalisering i EU og mener, at digitalisering gør hverdagen let-

tere. En forudsætning for opbakningen til den digitale udvikling er en høj tillid til digitale tjenester både for den

offentlige sektor, men også for den private sektor. 8 ud af 10 danskere havde i 2024 tillid til offentlige digitale

tjenester.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 1

Redegørelsens indhold

Kapitel 2 giver en status på Danmarks digitalisering med udgangspunkt i de 2030-mål, som EU

og Danmark har opstillet som en del af politikprogrammet EU’s digitale årti. Målene har fokus

på både digital vækst og digital ansvarlighed.

Kapitel 3 giver en status på danske borgeres digitale færdigheder og danske børn og unges digi-

tale adfærd.

Kapitel 4 går i dybden med digitaliseringen hos danske virksomheder, hvor der også kigges nær-

mere på virksomhedernes brug af kunstig intelligens og robotteknologi.

Kapitel 5 giver en status for den digitale infrastruktur, samt et kig på digital svindel. Derudover

kigges der nærmere på EU, hvor der gives en redegørelse for ny og eksisterende EU-regulering,

samt hvad der forventes fra den nye EU-kommission.

Kapitel 6 fokuserer på offentlig digitalisering, brugen af offentlige digitale tjenester, samt tilli-

den til de offentlige digitale tjenester.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 2

Status for Danmarks digitale årti

EU har opstillet en række målsætninger for digitaliseringen i Europa som helhed frem mod

2030. Målene skal bidrage til, at EU i fællesskab kommer på forkant med den digitale udvikling

og høster de potentialer og fordele, der er forbundet med at anvende nye teknologier samtidig

med, at det sker ansvarligt og med afsæt i demokratiske europæiske værdier.

Boks 2.1

Politikprogrammet EU’s digitale årti

Politikprogrammet fastsætter en række konkrete mål for digitaliseringen frem mod 2030. Målsætningerne tager ud-

gangspunkt i fire områder:

Befolkningens digitale færdigheder

Sikre, velfungerende, bæredygtige digitale infrastrukturer

Digital omstilling af erhvervslivet

Digitalisering af offentlige løsninger.

Kilde: EU-kommissionen

Medlemsstaterne – herunder Danmark - har hver især udarbejdet en køreplan for, hvordan de

bidrager til målene ved blandt andet at opstille egne målsætninger frem mod 2030

. Til målsæt-

ningerne er der tilknyttet en række nøgletalsindikatorer (KPI’er).

2.1 Danmarks præstation i EU’s digitale årti

I sammenligning med de andre EU-lande og sammenlignelige lande er Danmark langt fremme

på en række nøgletalsindikatorer, jf. figur 1. Danmark opnår en bedre score på alle parametrene

målt i forhold til EU-gennemsnit. Men der er også områder, hvor de øvrige nordeuropæiske

lande i gennemsnit er længere fremme eller på niveau med Danmark, såsom antal it-speciali-

ster, SMV’ernes digitalisering og på offentlige digitale tjenester.

Nøgletallene viser ikke det fulde billede. Det gælder både de områder, hvor Danmark er ’bagud’

eller ’i front’. Alle landene i top-10 ligger særdeles tæt, når det kommer til digitale offentlige tje

nester, men derfor er det alligevel overraskende, at Danmark ikke ligger længere fremme i EU’s

måling. For Danmark ligger nemlig helt i front i andre målinger fra OECD (nr. 2) og FN (nr.1).

Det skyldes et bredere indeks og andre målemetoder. Kapitel 6 dykker nærmere ned i offentlig

digitalisering, herunder på hvilke områder Danmark vil kunne forbedre sin placering.

EU-kommissionen: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-

age/europes-digital-decade-digital-targets-2030_da

Digitaliseringsministeriet 2023: Danmarks nationale strategiske køreplan for EU’s digitale årti

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 2

Figur 2.1

Nøgletalsindikatorer i EU’s digitale årti, 2024

Anm.: Værdierne for ”DNK” (Danmark) og ”EU” er skaleret i forhold til det femte bedste EU-land og det dårligst placerede EU-

land, hvor det bedste EU-land er sat til indeks 100, og det dårligst placerede EU-land er sat til indeks 0. Dermed angiver

indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste EU-land og det dårligst placerede EU-land. Skalaen i

figuren går fra indeks 0 til indeks 110. Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tysk-

land, Finland og Sverige. For Kunstig intelligens og SMV’ers digitaliseringsgrad indgår Norge i NORD. EU er et simpelt

gennemsnit for EU-landene. Hvis der ikke er data for 2024, benyttes seneste tilgængelige data.

Kilde: Eurostat, DESI 2024 indikatorer, egne beregninger.

Digitale målsætninger frem mod 2030

I politikprogrammet for det digitale årti er der opstillet en række mål for unionens digitale ud-

vikling. For eksempel er der sat et mål om, at 75 pct. af europæiske virksomheder bruger kunstig

intelligens, dataanalyse eller cloud i 2030. Hver medlemsstat har med afsæt heri udarbejdet en

køreplan for, hvordan de bidrager til disse målsætninger og opstillet egne måleværdier inden for

de konkrete KPI’er.

Danmark afleverede i oktober 2023 sin nationale strategiske køreplan for det digitale årti, hvor

der er opstillet nationale mål. På flere af målene er Danmark tæt på målopfyldelse, dette gælder

fx gigabitnetværket, hvor 98 pct. af alle boliger og virksomheder er dækket, jf. boks 2.2.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 2

Boks 2.2

Oversigt over digitale nationale 2030-mål i Danmarks køreplan for det digitale årti

EU’s målsætning for 2030

1) Mindst 80 pct. af befolkningen i alde-

ren 16-74 år har mindst grundlæggende

digitale færdigheder.

2) Mindst 20 mio. it-specialister er ansat

i Unionen, idet kvinders adgang til dette

område fremmes og antallet af it-uddan-

nede øges.

3) Alle slutbrugere på et fast sted er for-

bundet til et gigabitnetværk frem til net-

termineringspunktet, og alle befolkede

områder er dækket af næste generation

af trådløse højhastighedsnet med en

ydeevne, der mindst svarer til 5G.

4) Produktionen af avancerede halvle-

dere i Unionen udgør mindst 20 pct. af

verdensproduktionen i værdi.

5) Mindst 10.000 klimaneutrale meget

sikre edgeknudepunkter anvendes i Uni-

onen

6) Unionen senest i 2025 har sin første

computer med kvanteacceleration, der

kan bane vejen for, at Unionen kan være

på forkant med udviklingen med hensyn

til kvantekapacitet senest i 2030.

7) Mindst 75 pct. af EU-virksomheder

har taget én eller flere af følgende i brug

i overensstemmelse med deres forret-

ningsaktiviteter: i) Cloud-computing-tje-

nester, ii) big data, iii) kunstig intelligens.

8) Unionen styrker dens innovative

vækstvirksomheders vækst og forbedrer

deres adgang til finansiering, hvilket vil

føre til mindst en fordobling af antallet af

højvækstvirksomheder (Unicorns).

9) Mere end 90 pct. af SMV’er i Unionen

når mindst op på et grundlæggende ni-

veau af digital intensitet.

10) Der er 100 pct. tilgængelig onlineud-

bud af alle centrale offentlige tjenester

og, hvor det er relevant, det er muligt for

borgere og virksomheder i Unionen at

interagere online med offentlige forvalt-

ninger.

11) 100 pct. af unionsborgere har ad-

gang til deres elektroniske patientjourna-

ler.

12) 100 pct. af unionsborgere har ad-

gang til et sikkert elektronisk identifikati-

onsmiddel (eID), som er anerkendt i hele

Unionen, og som giver dem fuld kontrol

over identitetstransaktioner og delte per-

sonoplysninger.

Nationale 2030-mål

1) Mindst 80 pct. af befolkningen i alde-

ren 16-74 år har mindst grundlæggende

digitale færdigheder.

2) 220.000 it-specialister i beskæftigel-

sen, idet bl.a. kvinders adgang til dette

område fremmes.

3) Alle boliger og virksomheder skal

have adgang til min. 100/30 Mbit/s i

2025, og 98 pct. af alle boliger og virk-

somheder skal være dækket med en in-

frastruktur, der kan levere 1 Gbit/s

download-hastighed.

4) Ingen national måleværdi udover

EU's.

5) Ingen national måleværdi udover

EU’s

6) Udvikle og fastholde Danmarks posi-

tion inden for kvanteteknologi og der-

med bidrage til, at EU er på forkant med

udviklingen.

7) Mindst 75 pct. af danske virksomhe-

der har taget én eller flere af følgende i

brug i overensstemmelse med deres

forretningsaktiviteter: i) Cloud-compu-

ting-tjenester, ii) big data, iii) kunstig in-

telligens.

8) Ingen national måleværdi udover

EU's.

Nuværende niveau

70 pct. i alderen 16-74 år har basale

digitale færdigheder. 68 pct. for kvin-

der / 71 pct. for mænd (2023).

177.000 it-specialister (23 pct. kvin-

der) (2023).

100 pct. af beboede områder har ad-

gang til 5G, og 97 pct. af alle boliger

har adgang til gigabit-hastigheder

målt ved udbredelsen af Very High

Capacity Networks (VHCN, 2023).

24 (2023). Tallet er et estimat foreta-

get af The Edge Observatory.*

69 pct. benytter cloud (2023), 50 pct.

benytter dataanalyse (2023), 28 pct.

benytter kunstig intelligens (2024).

77 pct. benytter mindst én af ovenstå-

ende teknologier (2023)

9) 95 pct. af danske SMV’er når mindst

op på et grundlæggende niveau af digi-

tal intensitet.

10) Der er 100 pct. tilgængelig onlineud-

bud af alle centrale offentlige tjenester

og, hvor det er relevant, det er muligt for

borgere og virksomheder i Danmark at

interagere online med offentlige forvalt-

ninger.

11) 100 pct. af danske borgere har ad-

gang til sundhedsdata, herunder elek-

troniske patientjournaler.

12) 100 pct. af danske borgere har ad-

gang til et sikkert elektronisk identifikati-

onsmiddel (eID).

90 pct. danske SMV’er har et grund-

læggende niveau af digital intensitet

(2024).

Danmark har en score for onlinetil-

gængelighed på 100 pct. Den sam-

lede score i benchmarken for digitale

offentlige services er på 85 pct.

Alle danske borgere har i dag online

adgang til sundhedsdata. Danmark

opnår i 2023 en score på 96 i indika-

toren

acces to E-health.

Danmark har etableret et sikkert elek-

tronisk identifikationsmiddel (eID)

som alle borgere har adgang til.

Anm.: *For Edge nodes er der gengivet et estimeret antal, hvilket også afspejles i målsætningen, som er en fremskrivning fo-

retaget af the Edge Observatory for EU-kommissionen.

Kilde: Europaparlamentets og Rådets afgørelse 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030, Eurostat,

eGovernment benchmark 2023 og Danmarks Statistik

EU-kommissionen (2023): eGovernment Benchmark 2023

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 2

Kommissionen udgiver hvert år en statusrapport for medlemsstaterne, og på den baggrund

kommer kommissionen med en række overordnede anbefalinger til den digitale politik. Over-

ordnet set peger kommissionen på, at Danmark yder et stærkt bidrag til det digitale årti, men

også på vigtige fokusområder, jf. boks 2.3.

Boks 2.3

Kommissionens anbefalinger til Danmark i EU’s digitale årti.

Status:

Kommissionen vurderer, at ”Danmark yder et meget stærkt bidrag til EU’s mål og ambitioner for det Digitale Årti med

henblik på en succesfuld digitalisering, der fremmer konkurrenceevne, modstandsdygtighed, suverænitet, europæi-

ske værdier og klimainitiativer.”

Kommissionen har en række anbefalinger, men fremhæver særligt fire:

Digitalisering af SMV’er:

Fokuser på at støtte mindre virksomheder i at tage avancerede digitale løsninger i

brug for at forbedre deres forretning og lære at udnytte dem mere effektivt.

Optag af avancerede digitale teknologier i virksomheder:

Gennemgå sammensætningen af tiltag for at

støtte virksomheder i at tage avancerede digitale teknologier i brug, med særlig vægt på tiltag, der frem-

mer optag af kunstig intelligens i virksomheder.

Basale digitale færdigheder i befolkningen:

Integrer grundlæggende digitale færdigheder i grundskolens

primære og sekundære trin på nationalt niveau for at sikre et ensartet niveau af digitale færdigheder i den

danske befolkning, med fokus på at mindske den nuværende kløft mellem by og land samt kønsforskelle.

It-specialister:

Øg unges interesse for IKT, herunder blandt kvinder, og fasthold internationale studerende

på IKT-relaterede uddannelser for at øge optagelsesraterne på universiteterne.

Kilde: EU-Kommissionen (2024): 2024 Report on the state of the Digital Decade

Regeringen og aftalepartierne har med digitaliseringsstrategien

besluttet en række initiativer,

hvor hovedparten relaterer sig til Kommissionens anbefalinger, herunder en strategisk indsats

for kunstig intelligens, jf. boks 2.4.

Boks 2.4

Strategisk indsats for kunstig intelligens

I december 2024 lancerede regeringen

Strategisk indsats for kunstig intelligens – Et styrket fundament for ansvarlig

udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark.

Den strategiske indsats indeholder dels en vision med tre retningsgivende principper og fire konkrete indsatser for

ansvarlig brug og udvikling af kunstig intelligens.

Dansk vision for kunstig intelligens – tre retningsgivende principper:

1) Udvikling og anvendelse af kunstig intelligens skal ske med borgernes grundlæggende rettigheder i centrum og

i overensstemmelse med danske værdier.

2) Danske virksomheder skal være globalt konkurrencedygtige og derfor have de bedste muligheder – herunder i

EU – for at udvikle, anvende og sælge løsninger og forretningsmodeller baseret på ansvarlig kunstig intelligens.

3) Danmark skal være verdensførende inden for anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor, hvor kun-

stig intelligens er et vigtigt værktøj til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den of-

fentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.

Fire initiativer, som skal være med til at bane vejen for ansvarlig kunstig intelligens:

1) Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens skal gøre den offentlige sektor verdensførende

2) Center for kunstig intelligens i samfundet

3) Sikker platform til udvikling af transparente danske sprogmodeller

4) Danske tekstdata skal gøres frit tilgængelige.

Kilde:

Strategisk indsats for kunstig intelligens – Et styrket fundament for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelli-

gens i Danmark

Aftalepapir om digitaliseringsstrategien: file:///C:/Users/B307558/Downloads/Aftale%20om%20en%20am-

biti%C3%B8s%20og%20ansvarlig%20strategi%20for%20Danmarks%20digitale%20udvikling.pdf

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Danskernes digitale færdigheder og digitale

adfærd

For at Danmark forsat kan drage nytte af den digitale udvikling og de nye teknologier, som hele

tiden kommer til, er det vigtigt, at befolkningen oplever, at det er nemt at anvende de offentlige

digitale løsninger. Flere faktorer har betydning for, om borgere kan anvende de digitale løsnin-

ger effektivt. For eksempel borgeres generelle kendskab til den offentlige sektor, brugervenlig-

heden af løsningerne samt borgernes digitale kompetencer. Digitale færdigheder er netop vigtigt

af to årsager. For det første er færdigheder en forudsætning for, at borgere effektivt kan anvende

de offentlige digitale løsninger, og dermed for at vi har en velfungerende digital offentlig sektor.

For det andet kan en måling af borgeres færdigheder bidrage til at belyse, hvordan borgerne op-

lever det at navigere i en digital offentlig sektor, og hvor brugervenlige de offentlige digitale løs-

ninger er, hvilket også har indflydelse på, om borgere kan anvende løsningerne.

3.2 Danskernes digitale færdigheder

Danmark ligger placeret på en fjerdeplads i EU inden for målet om befolkningens niveau af digi-

tale færdigheder, og med et niveau som ligger under gennemsnittet for Nordeuropa. Hvor ca. 70

pct. af danskerne har et minimum af basale digitale færdigheder, så gælder det ca. 73 pct. af be-

folkningen i gennemsnit i de øvrige nordeuropæiske lande (Nordeuropa). Gennemsnittet for

Nordeuropa trækkes primært op af lande som Nederlandene og Finland, som har et niveau, der

ligger 10 procent point højere end i Danmark.

Figur 3.1

Befolkningens niveau af digitale færdigheder, 2023

Pct.

Minimum af basale digitale færdigheder

NORD

DNK

Over basale digitale færdigheder

2030-mål for basale digitale færdigheder

Anm.: Et minimum af basale digitale færdigheder er defineret som individer med et ’basalt niveau’ eller derover inden for

hver af de fem følgende definitioner: Information, kommunikation, problemløsning, brug af software til produktion af

indhold og sikkerhed. Over basale digitale færdigheder er defineret som individer med ’over basalt niveau’ inden for

hver af de fem følgende definitioner: Information, kommunikation, problemløsning, brug af software til produktion af

indhold og sikkerhed. NORD er et simpelt gennemsnit af landene Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.

Kilde: EUROSTAT

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Når der kigges nærmere på andelen af borgere med digitale færdigheder over det basale, ligger

andelen i Nordeuropa fortsat højere end i Danmark, jf. figur 3.1. Igen er det Nederlandene og

Finland, som trækker gennemsnittet op. Begge lande har en andel på ca. 54 pct., mens det i

Danmark gælder for ca. 40 pct. af befolkningen. Der er dog stor forskel mellem kønnene, hvor

45 pct. af danske mænd og 34 pct. af danske kvinder har digitale færdigheder over det basale.

For at man som borger kan navigere i den digitale offentlige sektor, er det nødvendigt med et

vist niveau af både digitale og administrative kompetencer. Digitale kompetencer henviser til, at

borgere har tilstrækkelig erfaring med og indsigt i, hvordan de anvender digitale løsninger. Ad-

ministrative kompetencer henviser til, at borgere har kendskab til, hvordan den offentlige sektor

fungerer, og at de har de fornødne kompetencer til at navigere i den.

I 2024 var der ca. 18. pct. af borgerne, der i varierende grad må formodes at opleve udfordringer

i mødet med den digitale offentlige sektor. Det inkluderer både borgere, der er fritaget for Digi-

tal Post, og borgere, der har få digitale kompetencer og/eller lavt kendskab til den offentlige sek-

tor. Tilsvarende formodes det, at ca. 82 pct. af befolkningen, ikke oplever udfordringer i mødet

med den digitale offentlige sektor i 2024. Til sidst bemærkes det, at befolkningen er dynamisk.

Det betyder, at borgere kan flytte sig fra gruppen, der må formodes at opleve udfordringer i mø-

det med den digitale offentlig sektor, til gruppen, der må formodes ikke at opleve udfordringer –

eller omvendt – i løbet af deres liv.

Der ansættes flere it-specialister i Danmark

It-specialister er en vigtig brik i den digitale omstilling. Siden 2010 er andelen af it-specialister i

lønmodtagerbeskæftigelse steget med ca. 47 pct. Hvor andelen af lønmodtagere ansat som it-

specialister var 2,6 pct. i 2010 er den steget til 3,8 pct. i 2022, jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Udviklingen i ansatte i it-specialiststillinger i lønmodtagerbeskæftigelse, pct.

Pct.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Anm.: It-specialister inkluderer ikke It-specialister ansat i branchen ”Uoplyst”, dette omhandler 50 personer.

Kilde: Danmarks Statistik registerdata og egne beregninger

Væksten i antallet af ansatte i en it-specialiststilling findes i alle brancher. Den største vækst er

sket i brancherne

Offentlig administration, undervisning og sundhed, Erhvervsservice

samt

Ejendomshandel og udlejning.

Det er dog forsat branchen

Information og Kommunikation,

hvor det største antal af it-specialister er ansat, det gælder ca. 39 pct. af de ansatte.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

En større andel af it-specialister har en it-uddannelse, men størstedelen har for-

sat ikke en it-uddannelse som højest fuldført uddannelse

Hovedparten af de ansatte it-specialister har ikke deres højeste fuldførte uddannelse inden for

fagområdet

informations- og kommunikationsteknologi.

Hvor ca. 78 pct. af de ansatte it-speci-

aliststillinger ikke havde deres højeste fuldførte uddannelse inden for fagområdet, så havde ca.

22 pct. af it-specialister en uddannelse inden for fagområdet. Dette er en stigning på 33 pct. i

forhold til 2010-niveauet, hvor det gælder ca. 17 pct. af ansatte it-specialister.

Figur 3.3

Andelen af ansatte i it-specialist stillinger med en it-uddannelse

Pct.

100

Pct.

100

2010

It-uddannede

2022

Ikke it-uddannede

Anm.: It-uddannede dækker over it-specialister, der er har en uddannelse inden for fagområdet informations- og kommunika-

tionsteknologi, mens ikke it-uddannede dækker de resterende fagområder. It-specialister inkluderer ikke it-specialister

ansat i branchen ”Uoplyst”, hvilket omhandler 50 personer.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.

Boks 3.1

Store virksomheder opkvalificerer i højere grad deres ansatte

En vigtig forudsætning for at virksomheder kan følge med den digitale udvikling er, at medarbejderne opkvalificeres,

så de har de rette forudsætninger for at bruge de teknologier, der er til rådighed. Blandt virksomheder ses det, at de

store virksomheder i højere grad tilbyder opkvalificering af deres ansatte end SMV’erne. Hvor 79 pct. af store virk-

somheder tilbød opkvalificering af øvrige ansatte, gælder det kun 30 pct. af SMV’er, jf. figur 3.4.

Figur 3.4 Andelen af virksomheder som opkvalificerede ansattes færdigheder, 2024

Pct.

100

Pct.

100

It-specialister

SMV'er

Øvrige Ansatte

Store Virksomheder

Kilde: Danmarks Statistik

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Er det sværere at rekruttere en it-specialist?

Generelt er der sket en stigning i antallet af rekrutteringsforsøg inden for stillingsbetegnelsen ”it

og teleteknik” i perioden 2019 til 2023. Dog er der sket et fald i antallet af rekrutteringsforsøg i

2024. Hvor der i marts 2023 var omkring 18.000 rekrutteringsforsøg inden for stillingsbeteg-

nelsen ”it og teleteknik”, så var der i marts 2024 omkring 13.000 rekrutteringsforsøg. Stillings-

betegnelsen dækker over blandt andet it-ingeniør, programmør og systemudvikler, datakonsu-

lent, UX designer og it-tekniker. Raten for forgæves rekrutteringer har været nogenlunde stabil i

perioden. Hvor der i marts 2019 var 28 pct. forgæves rekrutteringsforsøg, så var den i marts

2024 på 22 pct. Generelt har udviklingen i forgæves rekrutteringsforsøg for ”it og teleteknik”

fulgt den overordnede tendens for alle stillingsbetegnelser, jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Forgæves rekrutteringsrate i ”it og teleteknik" og gns. for alle stillingsbetegnelser

Pct.

mar19 sep19 mar20 sep20 mar21 sep21 mar22 sep22 mar23 sep23 mar24 sep'24

It og teleteknik

Stillingsbetegnelse i alt

Anm.: Forgæves rekrutteringsrate er inklusiv den andel af rekrutteringer, hvor virksomheden har fundet en substitution. Data

beregnes pba. svar fra STAR’s rekrutteringssurvey, hvor kontaktpersoner i virksomheders jobopslag bliver spurgt til, om

deres forsøg på at rekruttere har været succesfulde eller forgæves.

Kilde: STAR’s rekrutteringssurvey

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

3.3 Danske børn og unges digitale adfærd

Den digitale udvikling påvirker ikke kun voksne, men er også formende for børn og unges hver-

dag. Digitale medier og teknologier kan på den ene side give børn og unge adgang til informa-

tion og skabe sociale forbindelser. På den anden side kan et stort skærmbrug have negative kon-

sekvenser fx stigende koncentrationsbesvær

. Ligesom det er diskuteret, hvorvidt et stort

skærmbrug og brug af sociale medier kan have negative konsekvenser for børn og unges mentale

helbred.

Danske børn og unge bruger digitale platforme og sociale medier fra en tidlig alder. 94 pct. har

debut på sociale medier før de er fyldt 13 år, mens 48 pct. har debut på sociale medier før, de er

fyldt ti år

. 85 pct. af børn i 4. klasse bruger Youtube, som er den mest brugte digitale platform i

den aldersgruppe. Snapchat udgør den næstmest brugte platform blandt børn i 4. klasse (49

pct.), jf. figur 3.6. Blandt børn i 7. klasse er Snapchat den mest brugte digitale platform (91 pct.),

efterfulgt af Youtube (83 pct.), TikTok (71 pct.) og Instagram (66 pct.).

Figur 3.7

Fortrukne sociale medier blandt børn i 4. og 7. klasse

Youtube

Snapchat

TikTok

Discord

Steam

Messenger

Instagram

Twitch

Facebook

Andet

Jeg bruger ikke sociale meder

7. klasse

4. klasse

100

Pct.

100

Anm.: Figuren er baseret på 2.153 besvarelser (1.142 i 4. klasse og 1.011 i 7. klasse) på spørgsmålet ”Hvilke sociale medier

bruger du?” Svarmuligheder, som er benyttet af meget få børn, fremgår ikke af opgørelsen

Kilde: ”Børns liv med sociale medier”, Børns Vilkår, 2024

”Skærmbrug og koncentration blandt børn og unge”, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2024.

”Børns liv med sociale medier”, Børns Vilkår, 2024

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Hos de ældre børn i 9. klasse ses det, at piger i højere grad end drenge bruger sociale medier.

Hvor 31 pct. af pigerne i 9. klasse bruger mindst fire timer om dagen på sociale medier og andre

kommunikationstyper, gør 18 pct. af drengene det samme jf. figur 3.8. Drenge i 9. klasse bruger

på den anden side mere tid på gaming end piger. 24 pct. af drengene bruger mindst fire timer

om dagen på smartphonespil og gaming sammenlignet med kun otte pct. af pigerne. Knap en

femtedel af både drenge og pige i 9. klasse bruger mindst fire timer om dagen på film, serier og

Youtube.

Figur 3.8

Andel, der bruger mindst 4 timer dagligt på skærmaktiviteter på hverdage, efter køn. 9. klasse i

2022

Pct.

Sociale medier,

andre

kommunikationstyper

Film, serier, Youtube

Samtale (fx

Facetime, Discord,

ringe sammen)

Søge information

Smartphone-spil,

gaming

Pct.

Piger

Drenge

Anm.: Der indgår i alt 5.751 respondenter spørgeskemaundersøgelsen ”Skolebørnundersøgelsen 2022”. I undersøgelsen er

der ikke angivet n for hver figur i Skolebørnundersøgelsen 2022.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2022 af Syddansk Universitet – Statens Institut for Folkesundhed.

file:///C:/Users/B307558/Downloads/Skoleboernsundersoegelsen_2022_V2.pdf

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Boks 3.2

De yngste børns skærmtid

Danske børn og unge bruger skærm allerede fra en tidlig alder. 66 pct. af toårige bruger fx IPad, tablet eller telefon i

løbet af en typisk hverdag, og 31 pct. bruger skærm i mere end en halv time. Blandt de treårige børn bruger 78 pct.

skærm i løbet af en typisk hverdag, hvor ca. 44 pct. bruger skærm i mere end en halv time om dagen.

Figur 3.9 Tidsforbrug på iPad, tablet eller telefon (fx til at spille spil eller se film) på en typisk hver-

dag opdelt efter alder

Pct.

100

9 mdr

Bruger slet ikke tid på det

1-2 timer om dagen

2 år

Under 1/2 timer om dagen

Mere end 2 timer om dagen

3 år

1/2-1 time om dagen

Pct.

100

Anm.: n = 47.106

Kilde: VIVE: SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet.

https://www.vive.dk/media/pure/yzen20zk/5794349

Under halvdelen af eleverne i 5. klasse (37 pct. af pigerne og 45 pct. af drengene) har regler i

hjemmet for skærmbrug på hverdage, jf. figur 3.10. Andelen af elever med regler for skærmbrug

falder, jo ældre eleverne bliver. I 7. klasse har ca. en ud af fire regler for skærmbrug i hverdagen,

mens godt en ud af ti elever i 9. klasse har skærmregler. Det ses ligeledes på alle tre klassetrin, at

flere drenge end piger har regler for skærmtid i hverdagen.

Figur 3.10

Andel, som har regler for skærmbrug i hjemmet på hverdage, efter køn og klassetrin

Pct.

Piger

5 klasse

7 klasse

Drenge

9 klasse

Anm.: Der indgår i alt 5.751 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen ”Skolebørnsundersøgelsen 2022”. Der er ikke angivet

n for hver figur i Skolebørnsundersøgelsen 2022.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2022 af Syddansk Universitet – Statens Institut for Folkesundhed.

file:///C:/Users/B307558/Downloads/Skoleboernsundersoegelsen_2022_V2.pdf

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Boks 3.3

Anbefalinger for skærmbrug/tid

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet fire anbefalinger om brug af skærm til børn, unge og voksne:

Brug ikke skærm op til sovetid

Lad din telefon eller tablet blive ude af soveværelset

Brug tid væk fra skærmen og husk at være fysisk aktiv

Vær opmærksom på dit forbrug af sociale medier, og hvordan brug af skærm påvirker din trivsel

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet fire anbefalinger særligt til forældre med hjemmeboende børn:

Børn under to år bør ikke bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen

Begræns brug af skærm, når du er sammen med dit barn

Interessér dig for dit barns digitale liv

Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen

STUK har udarbejdet følgende anbefalinger om skærmbrug til grundskoler

Fælles rammer for bug af skærme:

Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen

Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug

Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen

Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug

Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme

Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden

Indfør mobilfri skole

Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider

Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen

Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse

God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning

10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt

11. Giv plads til analog læring

Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2023 og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2024.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Digital omstilling af virksomheder

Evnen til digital omstilling i virksomhederne er afgørende for at sikre konkurrenceevne, innova-

tion og vækst i en stadig mere teknologidrevet verden. Ved at integrere digitale færdigheder kan

virksomheder optimere processer, reducere omkostninger og forbedre kundeoplevelser. Samti-

dig åbner digitalisering døren til nye forretningsmodeller og markeder, som ellers ville være util-

gængelige. Virksomheder, der ikke tilpasser sig den digitale virkelighed, risikerer at blive over-

halet af mere agile og teknologisk avancerede konkurrenter.

Danske virksomheder ligger højt placeret, når vi sammenligner deres digitaliseringsniveau med

virksomheder i de øvrige EU-lande. Kun i Finland er der flere virksomheder, med et højere digi-

talt niveau end i Danmark, jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Virksomheder med højt digitalt niveau (10+ ansatte), 2024

Pct.

4.1 Virksomheders digitaliseringsniveau

Anm.: Kategorien ”Lavt digitalt niveau” indeholder både lavt digitalt niveau og meget lavt digitalt niveau, mens kategorien

”Højt digitalt niveau” indeholder både højt digitalt niveau og meget højt digitalt niveau. Virksomhederne har mindst 10

ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor. Den digitale intensitets score er baseret på, hvor mange ud af 12 udvalgte

teknologier, der anvendes af virksomheder. NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlan-

dene, Tyskland og Norge.

Kilde: EUROSTAT

Der er forskel i, hvor digitale danske virksomhederne er, på tværs af virksomhedsstørrelse. I

2024 ses det, at små virksomheder i højere grad havde et meget lavt eller lavt digitaliseringsni-

veau, mens store virksomheder primært havde et højt eller meget højt digitaliseringsniveau. Det

afspejledes også i andelen af virksomheder, som havde et basalt digitaliseringsniveau. Hvor ca.

100 pct. af de store virksomheder havde et basalt digitaliseringsniveau, gælder det 89 pct. af de

små virksomheder.

FIN

DEN

SWE

NORD

BEL

MLT

NLD

NOR

DEU

IRL

SRB

CYP

PRT

EST

AUT

LUX

CZE

SVN

ESP

POL

LTU

HRV

SVK

LVA

ITA

MNE

HUN

FRA

ROU

NIH

GRL

BGR

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Figur 4.2

Virksomhedsstørrelse og digitaliseringsniveau, 2024

Pct.

100

Pct.

100

Meget lavt

10-49 ansatte

Lavt

Højt

50-249 ansatte

Meget højt

Basalt niveau

250+ ansatte

Anm.: Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor. Den digitale intensitets score er baseret

på, hvor mange ud af 12 udvalgte teknologier, der anvendes af virksomheder. Kategorien ”Basalt digitalt niveau” dæk-

ker over kategorierne ”Lavt”, ”Højt”, ”Meget højt”.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

For at øge danske virksomheders digitale niveau blev SMV:Digital etableret i 2018. Siden etable-

ringen har SMV:Digital givet støtte til mere end 7.000 projekter i danske SMV’er.

Boks 4.1

SMV:Digital og SMV:Robot

SMV:Digital

er sat i verden for at hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med et digitalt løft af deres for-

retninger. Igennem SMV:Digital kan virksomhederne søge om tilskud til investering i digitale løsninger eller privat

rådgivning, der kan hjælpe virksomheden med at finde digitale løsninger, som fx kan automatisere produktionen eller

rutineopgaver, forbedre deres digitale sikkerhedsniveau eller anvende data til at skabe bedre kundeoplevelser.

SMV:Robot

er et nyt initiativ under SMV:Digital, som blev lanceret i september 2024 efter

Aftale om en ambitiøs og

ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling

(februar 2004). Initiativet giver små og mellemstore virksomheder

mulighed for at søge om op til 125.000 kr. til at låne og afprøve en fysisk robot i tre måneder. Når låneperioden er

slut, kan virksomheden enten købe robotten eller levere den tilbage.

Kilde:

https://digst.dk/digital-transformation/smvdigital/

Digitale teknologiers betydning for produktiviteten

Sammenhængen mellem digitalisering, øget vækst og produktivitet er blevet undersøgt i en

række forskellige studier, jf. boks 4.2. Samtidig blev der i 2023 foretaget en effektmåling af

SMV:Digital, som viser, at virksomheder, der fik tilskud igennem SMV:Digital, havde en højere

omsætning og beskæftigelse to år efter i forhold til lignende virksomheder

. Denne effektmåling

lægger sig i forlængelse af flere studier, som har fundet en effekt mellem digitalisering og vækst.

Digitaliseringsstyrelsen - Effektmåling af SMV:Digital. November 2023

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Boks 4.2

Digitalisering og produktivitet

Digitalisering bliver ofte beskrevet som en væsentlig faktor for at øge produktiviteten og væksten blandt virksomhe-

der. Det skyldes, at digitale teknologier kan hjælpe med at automatisere og effektivisere arbejdsgange. Teknologier

som fx Enterprise Resource Planning (ERP) er designet til at integrere og automatisere virksomhedens forskellige

forretningsprocesser og aktiviteter, mens teknologier som kunstig intelligens og robotter fremhæves som teknologier,

der kan hjælpe med at effektivisere arbejdsgange.

Flere studier har undersøgt effekten af digitalisering på produktivitet. Her har man bl.a. anvendt virksomheders brug

af konkrete teknologier, fx CRM og ERP, eller virksomhedernes investeringer i it og software, som et mål for hvor

digitale den enkelte virksomhed er, til at måle effekten af digitalisering på omsætning eller produktivitet.

Overordnet peger mange studier på, at digitale teknologier og løsninger samt investering i dem har en positiv effekt

på virksomhedernes produktivitet. De positive effekter af digitalisering er fx konstateret ved, at virksomheder, der

investerer i it eller introducerer robotter i virksomheden, oplever en højere produktivitet. Studierne er dog ikke enty-

dige, og effekten varierer ofte på tværs af brancher, virksomheder og digitale teknologier. Fx kendes effekten af nye

digitale teknologier først en årrække efter, de er blevet udbredt. Ligeledes er det en forudsætning, at der findes data

på, hvilke teknologier virksomhederne anvender.

Selvom mange studier finder en positiv effekt af digitalisering, er der også udfordringer ved at undersøge sammen-

hængen. Hvor det kan være relativt let at opgøre en (direkte) sammenhæng mellem fx digitalisering og strømforbrug,

så er der flere og mere komplekse faktorer, der påvirker en virksomheds produktivitet. Derfor er det svært at isolere

effekten til, om virksomhederne oplever en stigning i produktiviteten på baggrund af digitalisering eller andre faktorer,

ligesom der kan være faktorer som spiller sammen. Nogle studier peger fx på, at effekterne af digitalisering afhæn-

ger af, at virksomheden har de rette rammer, og om der er en tilstrækkelig digital infrastruktur, for at de kan opnå det

fulde potentiale af en digital teknologi. Det kan fx være adgangen til It-kompetent arbejdskraft, uddannelsesniveau

samt hurtige, sikre og stabile netværk.

Kilde: More digital, more productive? Evidence from European firms by Robert Anderton, Vasco Botelho and Paul Reimers,

june 2023

link.

Digitalisation and Productivity - A report by the ESCB expert group on productivity, innovation and tech-

nological change

link.

Calvino, F. and L. Fontanelli (2023), “A portrait of AI adopters across countries: Firm characteris-

tics, assets’ complementarities and productivity”, OECD Science, Technology and Industry Working Papers, No.

2023/02, OECD Publishing, Paris,

link.

Cho, W. et al. (2024), “Diagnosis and policy action for sustainable and inclusive

productivity growth”, OECD Science, Technology and Industry Working Papers, No. 2024/07, OECD Publishing, Paris,

link.

Virksomheder med et højt digitalt niveau har en højere værditilvækst

Når der kigges på samtlige virksomheder, der har indgået i spørgeskemaet ”IT-anvendelse i

virksomheder” fra Danmarks Statistik, ses det, at virksomheder med et meget højt digitalt ni-

veau har en gennemsnitlig værditilvækst pr. årsværk, der er 19 pct. højere end virksomheder

med et meget lavt digitalt niveau, jf. figur 4.3.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Figur 4.3

Virksomheders digitale niveau og værditilvækst, 2023

Værditilvækst (1.000 kr. pr. årsværk)

1.000

800

600

400

200

Værditilvækst (1.000 kr. pr. årsværk)

+19 pct.

1.000

800

600

400

200

Meget lavt

Lavt

Højt

Meget højt

Virksomheders digitale niveau

Anm.: Den digitale intensitets score er baseret på, hvor mange ud af 12 udvalgte teknologier, der anvendes af virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Virksomheder med højere digitalt niveau har højere gennemsnitlig værditilvækst pr. årsværk

end virksomheder med lavt digitalt niveau.

Dog gælder det, at inden for virksomhedsstørrelsen 10-49 ansatte har virksomheder med et højt

digitalt niveau en højere gennemsnitlig værditilvækst pr. årsværk end virksomheder med et me-

get højt digitalt niveau. Det kan skyldes definitionen af digitalt niveau, som afhænger af antallet

af digitale teknologier, som anvendes. Man kan således forestille sig, at en virksomhed, som fx

arbejder intensivt med kunstig intelligens, ikke nødvendigvis også anvender Internet of Things

eller er til stede på flere sociale medier, jf. boks 4.3.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Boks 4.3

Definition af digitalt niveau i 2024

Variablen ”digitalt niveau” er et indeks over 12 betingelser:



Virksomheder, hvor mere end 50 pct. af de ansatte anvender computer med internetadgang til arbejdsbrug

Den maksimale download-hastighed på en fastnet internetforbindelse er mindst 30 Mb/s

Virksomheder hvor e-handelssalg udgør mindst 1 pct. af den samlede omsætning

Virksomheder, hvor web salg udgør mere end 1 pct. af den samlede omsætning, og hvor Business to Consu-

mer (B2C) websalg udgør mere end 10 pct. af websalg

Virksomheder har dokumenter om foranstaltninger, praksisser og procedurer for It-sikkerhed

Virksomheder gør medarbejdere opmærksomme på deres forpligtelser vedrørende it-sikkerhedsspørgsmål

Bruger mindst tre it-sikkerhedsforanstaltninger

Virksomheden tilbyder træning til deres medarbejdere for at udvikle deres it-færdigheder

Har it-specialister ansat

Bruger kunstig intelligens

Giver medarbejder fjernadgang til virksomhedens e-mailsystem, dokumenter eller applikationer

Virksomheder som afholder onlinemøder

For hver af ovenstående betingelser, som en virksomhed opfylder, får de 1 point. En virksomhed kan således få op

til 12 point. Antallet af point, som en virksomhed får, afgør derefter, om de har et meget lavt, lavt, højt eller meget

højt digitaliseringsniveau:



Meget lavt digitalt niveau: 0-3

Lavt digitalt niveau: 4-6

Højt digitalt niveau: 7-9

Meget højt digitalt niveau: 10-12

Virksomheder, som har et basalt digitalt niveau, har 4-12 point.

Kilde: EUROSTAT

4.2 Avancerede teknologier

Kunstig intelligens

Danske virksomheder har været hurtige til at gøre brug af kunstig intelligens sammenlignet med

andre lande. Danske virksomheder var i 2024 dem, som benyttede kunstig intelligens mest i Eu-

ropa, jf. figur 4.4. Hvor 28 pct. af danske virksomheder anvendte kunstig intelligens, var EU-

gennemsnittet på ca. 13 pct.

Figur 4.4

Virksomheders brug af kunstig intelligens på tværs af EU, 2024

Pct.

DNK

SWE

BEL

FIN

LUX

NLD

NORD

SVN

NOR

AUT

DEU

MLT

IRL

EST

HRV

ESP

CZE

SVK

FRA

GRC

LVA

LTU

PRT

ITA

MNE

CYP

HUN

SERB

BGR

BIH

POL

TUR

ROU

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

Pct.

Anm.: Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor. NORD er et simpelt gennemsnit af lan-

dende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.

Kilde: EUROSTAT

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Virksomheders brug af kunstig intelligens er næsten fordoblet fra 2023 til 2024. Hvor der i

2023 var 15 pct. af danske virksomheder, der anvendte kunstig intelligens, var det steget til 28

pct. i 2024. Ses der på, hvad teknologien benyttes til, fremgår det, at de store sprogmodeller har

gjort sit indtog. Hvor kunstig intelligens tidligere typisk blev brugt til ’automatisering af arbejds-

gange’ og ’dataanalyse’, var det hyppigste anvendelsesformål i 2024 ’Produktion af skreven tekst

eller talt sprog’ og ’tekstanalyse’, jf. figur 4.5.

Figur 4.5

Anvendelsesformål for kunstig intelligens i danske virksomheder, som benytter Kunstig Intelligens

Produktion af skreven tekst eller talt sprog

Analyse af tekst

Automatisering af arbejdsgange

Machine learning til dataanalyse

Konvertering af talt sprog til maskinlæsbar

kode

Identifikation af objekter eller personer

baseret på billeder

Maskiner kan bevæge sig autonomt baseret

på observationer af omgivelser

2024

2023

Pct.

Anm.: Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Der har fra 2023 til 2024 været stor fremgang i brugen af kunstig intelligensen inden for samt-

lige virksomhedsstørrelser. Det er dog fortsat primært de store virksomheder, som bruger kun-

stig intelligens. Af virksomheder med over 250 ansatte benytter 63 pct. kunstig intelligens, mens

det gælder 24 pct. af virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte. Den største fremgang i ande-

len af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er sket blandt virksomheder med færre

end 100 ansatte. For virksomheder med færre end 100 ansatte er der fra 2023 til 2024 sket en

fordobling i andelen af virksomheder, der benytter kunstig intelligens, mens der blandt store

virksomheder er sket en stigning på 12 pct.-point, jf. figur 4.6. Figuren viser, at de mindste virk-

somheder med mellem 10 og 49 ansatte fortsat ligger et stykke under gennemsnittet med hen-

syn til andelen, der bruger kunstig intelligens.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Figur 4.6

Anvendelse af kunstig intelligens på tværs af virksomhedsstørrelse

Pct.

Alle virksomheder

10-49 ansatte

2023

50-99 ansatte

100-249 ansatte

2024

+250 ansatte

Anm.: Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor.

Kilde: Danmarks Statistik

Robotter

Danmark er igen helt fremme, når det gælder brugen af robotter. Målt på robottætheden i indu-

strien, er Danmark fra 2022 til 2023 sprunget fem placeringer frem, hvilket giver en 7. plads på

verdensplan, jf. figur 4.7. Den danske placering skal ses i lyset af, at Danmark ikke har en bilin-

dustri, som er tilfældet i andre lande som Japan, Korea, Kina, Sverige og Tyskland.

Figur 4.7

Robottæthed, 2023

Robotter i industrien pr. 10.000 medarb.

1.200

1.000

800

600

400

200

Belgien og…

USA

Tyskland

Slovenien

Singapore

Schweiz

Slovakiet

Danmark

Spanien

Japan

Korea

Taiwan

Østrig

Sverige

Holland

Italien

Tjekkiet

Kina

Frankrig

Canada

Robotter i industrien pr. 10.000 medarb.

1.200

1.000

800

600

400

200

Kilde: International Federation of Robotics

Det er særligt inden for de senere år, at der er sket en fremgang, hvor der siden 2021 har været

en høj vækstrate i antal aktive industrirobotter. Samtidig er antallet af aktive industrirobotter

vokset betragteligt i samme periode, jf. figur 4.8.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 4

Figur 4.8

Udviklingen i industrirobotter i Danmark

Antal

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Pct.

Antal installerede industrirobotter i Danmark

Ændring i antal aktive industrirobotter (fra 0-12 år)

Kilde: DIRA – Dansk Robot netværk

Selvom der har været en vækst i antallet af aktive industrirobotter, er der på tværs af virksom-

hedsstørrelse forsat stor forskel på, hvor stor en andel af virksomheder der bruger robottekno-

logi. Blandt de mindste virksomheder med 10 til 49 ansatte anvender 10 pct. af virksomhederne

robotteknologi, mens det samme gør sig gældende for 47 pct. af virksomheder med mindst 250

ansatte. Forskellen mellem store og små virksomheder er blevet større fra 2023 til 2024. Hvor

18 pct. flere virksomheder med mindst 250 ansatte anvendte robotteknologier i 2024, var ande-

len uændret for virksomheder med 10 til 49 ansatte.

Figur 4.9

Virksomheders brug af robotteknologi

Pct.

10-49 ansatte

50-99 ansatte

2023

100-249 ansatte

2024

250 ansatte og derover

Pct.

Anm.: Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor.

Kilde: Danmarks Statistik

Studier viser, at virksomheder, som formår at automatisere, oplever en konkurrencefordel sam-

menlignet med virksomheder, der ikke automatiserer. Små virksomheder kan derfor risikere at

sakke bagud i konkurrencen, når de ikke følger med på brugen af robotter.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Digitale rammer og infrastruktur

Digitale rammer og digital infrastruktur er vigtige for både erhvervsliv og borgere. For virksom-

heder skaber de grundlaget for effektiv drift, innovation og adgang til globale markeder, mens

robust cybersikkerhed beskytter mod økonomiske tab. Samtidig sikrer digital infrastruktur bor-

gerne adgang til information, uddannelse og digitale tjenester. Effektiv og robust digital infra-

struktur er derfor en forudsætning for at styrke konkurrenceevnen og forberede samfundet på

fremtidens udfordringer.

5.1 Status på digital infrastruktur

Hurtige internetforbindelser er en central forudsætning for et digitaliseret samfund. Den telepo-

litiske aftale

En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik

fra december 2021 fastholdt den

nationale bredbåndsmålsætning om, at alle bolig- og virksomhedsadresser skal have adgang til

100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload (100/30) i 2025. Derudover blev en ny målsætning

fastsat om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser i 2025 skal være dækket med en infra-

struktur, der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed.

Figur 5.1

Kort over bredbåndsdækning 100/30 Mbit/s,

2021

Figur 5.2

Kort over bredbåndsdækning 100/30 Mbit/s,

2024

Anm.: Fra 2024 indgår mobildækning i opgørelsen.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Langt hovedparten af danskerne har adgang til en hurtig bredbåndsforbindelse, og Danmark er

meget tæt på at nå sine nationale bredbåndsmålsætninger. Den seneste årlige bredbåndskortlæg-

ning (medio 2024) viste, at ca. 99 procent af alle bolig- og virksomhedsadresser havde adgang til

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

mindst 100/30 Mbit/s, og at ca. 97 procent af alle bolig- og virksomhedsadresser havde adgang

til mindst 1 Gbit/s download, jf. figur 5.3.

Figur 5.3

Udvikling i dækning af Danmark

Pct.

100

Pct.

100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

100/30 Mbit/s

Anm.: Fra 2024 indgår mobildækning i opgørelsen

Kilde: https://tjekditnet.dk/dataudtræk

1000 Mbit/s download

Danmarks gode dækning er i altovervejende grad et resultat af en markedsbaseret udrulning. Te-

lebranchen har på fem år investeret mere end 50 mia. kr. i den digitale infrastruktur. Det har

medført, at flere danskere har fået adgang til hurtigt fastnet bredbånd, og at hovedparten af dan-

skerne er dækket af flere 5G-mobilnet.

På trods af branchens store investeringer er der dog stadig lokale områder, som ikke har god dæk-

ning. Derfor blev der blandt andet oprettet en bredbåndspulje i 2016, hvor borgere og virksom-

heder i sådanne områder kan søge tilskud til etablering af hurtigt bredbånd. Bredbåndspuljens

størrelse er relativt begrænset, men udgør et vigtigt supplement til den markedsbaserede udrul-

ning. Bredbåndspuljen er udformet således, at tilskud kan gives til de adresser, hvor markedet

forventes at have sværest ved at udrulle hurtigt bredbånd. Derfor indeholder bredbåndspuljen

blandt andet en særlig ordning for enkeltstående adresser, der ligger så isoleret, at de vanskeligt

kan være en del af en ansøgning med andre adresser fra nærområdet. Det kan endvidere nævnes,

at staten i forbindelse med auktioner over frekvenser til mobilkommunikation har fastsat krav om

dækning i specifikke lokale områder med dårlig mobildækning. Dette skete senest i 2021 ved auk-

tion over frekvenser til 5G.

I 2023 havde ca. 83 procent af de solgte fastnet bredbåndsabonnementer en downloadhastighed

på mindst 100 Mbit/s, mens ca. 30 procent havde en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Figur 5.4

Samlede investeringer i telenet

Mia. kr.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Samlede investeringer i fastnettjenester

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen https://digst.dk/tele/statistik/

Investeringer i mobilnet

Øvrige investeringer

Telebranchens samlede investeringer har fra 2015 til 2022 været stigende. Fra 2020 og frem har

investeringer i fastnettjenester ligget på et stabilt niveau på knap 7 mia. kr. årligt, jf. figur 5.4,

mens investeringer i mobilnettet fra 2017 til 2023 har været stigende. Dette skyldes udrulningen

af 5G nettet. Investeringerne i mobilnettet faldt i 2023, hvilket formodentlig skyldes at udrul-

ningen af 5G er ved at være gennemført.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at målsætningen om, at 98 procent af alle boliger og virksom-

heder i 2025 skal være dækket med en infrastruktur, som kan levere 1 Gbit/s download, indfries.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at der vil være en mindre restgruppe uden adgang til 100/30

Mbit/s ultimo 2025. Restgruppen forventes at være på ca. 15.000 adresser.

Boks 5.1

Forordning om gigabitinfrastruktur (Gigabit Infrastructure Act)

Forordning om gigabitinfrastruktur (GIA) er en EU-lovgivning, der sigter mod at fremskynde udrulningen af højha-

stighedsbredbånd og 5G-netværk i medlemslandene. Målet er at reducere omkostningerne og øge hastigheden af

udrulningen af faste og trådløse/mobile net med meget høj kapacitet i EU. Forordningen forenkler reglerne for at

etablere digital infrastruktur, reducerer omkostninger ved anlægsarbejde og fremmer bedre koordinering mellem ak-

tører. Forordningen indebærer bl.a. krav om bedre adgang til eksisterende infrastruktur, såsom kabler og master,

samt standardisering af procedurer for tilladelser og gravetilladelser.

GIA skal sikre, at EU når sine mål om fuld digital dækning med gigabit-hastigheder inden 2030, hvilket styrker både

erhvervsliv og borgeres adgang til moderne kommunikationsnetværk. GIA træder i kraft fra 12. november 2025. For-

ordningen gælder direkte og erstatter som udgangspunkt reglerne i masteloven samt bestemmelser i graveloven og

vejloven fra det tidligere infrastrukturdirektiv (BCRD). I Danmark vil det indebære en række større ændringer af de

gældende regler i masteloven, graveloven og øvrig relevant lovgivning.

Kilde: EU-Kommissionen:

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/gigabit-infrastructure-act

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

5.2 Digital svindel

Digital svindel underminerer tilliden til offentlig og privat digital infrastruktur, som er afgø-

rende for samfundets funktion og udvikling. Bekæmpelse af digital svindel er derfor et vigtigt

element i styrke borgere og virksomheders tillid til at anvende digitale tjenester og løsninger og

sikre, at samfundet kan drage fuld nytte af de digitale muligheder.

Digital svindel er et voksende problem med et stigende antal tilfælde af svindel og flere anmel-

delser hos politiet år for år. Svindlen påvirker mange borgere, som oplever økonomiske tab eller

identitetstyveri, og det er både unge og gamle som falder for svindlernes kneb.

En af de former for digital svindel, som har mange ofre, er den såkaldte kontaktsvindel, hvor

svindlere udgiver sig for at være en person, organisation eller virksomhed for at få overført

penge. Det indebærer typisk, at svindleren etablerer kontakt med offeret via telefon, e-mail, so-

ciale medier eller andre kommunikationsplatforme, ofte under påskud af at have en legitim

grund til at tage kontakt.

Boks 5.2

Typiske former for kontaktsvindel

Phishing (mail):

Svindleren sender falske e-mails eller beskeder, der ligner officielle henvendelser fra banker, of-

fentlige myndigheder eller virksomheder, og forsøger at lokke følsomme oplysninger som login-oplysninger eller kre-

ditkortnumre ud af offeret.

Smishing (SMS):

En variant af phishing, der foregår via sms. Svindleren sender en besked, der synes at komme fra

en troværdig kilde såsom en bank eller en leveringsservice. Det kan også ligne en henvendelse fra familiemedlem,

som skriver, at de har mistet deres telefon og har behov for at få overført penge.

Vishing (opkald):

Her ringer svindleren og udgiver sig for at være en repræsentant fra f.eks. politiet, en bank eller

en teknisk supportafdeling for at få adgang til penge eller information. I udlandet har der også været tilfælde af op-

kaldssvindel, hvor svindleren bruger AI til at efterligne stemmen fra en relevant person – fx et familiemedlem eller en

direktør.

Politiets seneste tal viser, at især SMS-svindel har oplevet en stor stigning inden for de sidste år,

jf. figur 5.5

Figur 5.5

Udviklingen i metoder ved kontaktsvindel

Anmeldelser

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Smishing

2022

Kilde: Nationalt Center for IT-økonomisk Kriminalitets årsrapport 2023

Anmeldelser

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Vishing

2023

Phishing

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Det stigende omfang af digital svindel gør, at dette emne også har fyldt meget for teleselska-

berne og andre aktører på markedet, som ønsker at kunne beskytte deres kunder. Et resultat af

dette er bl.a. den initiativpakke mod digital svindel, som i november 2024 blev lanceret af Rege-

ringen og andre vigtige aktører, jf. Boks 5.3.

Boks 5.3

Initiativer mod digital svindel

Digitaliseringsministeriet har sammen med Erhvervsministeriet, Teleindustrien, Ældre Sagen, Finans Danmark og

Forbrugerrådet Tænk arbejdet på en række initiativer for at bekæmpe digital svindel med særligt fokus på kontakt-

svindel.

Initiativpakken blev lanceret den 14. november 2024 og består af følgende initiativer:

Filtrering af SMS’er

Udvidet spoofing-beskyttelse af alle fastnet- og mobilnumre

Ekstra beskyttelse i MitID mod phishing

I tillæg til dette arbejder det såkaldte MitID-partnerskab løbende på at forbedre sikkerheden i MitID. Et resultat af

disse forbedringer er bl.a. fjernelsen af aktiveringskoder og introduktionen af de nye QR- koder, der skal scannes

ved netkøb. Partnerskabet består af Digitaliseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og

FR1, som er et datterselskab til Finans Danmark.

Digitaliseringsstyrelsen deltager derudover i en arbejdsgruppe i regi af Nationalt Center for IT-økonomisk kriminalitet

samt et internationalt samarbejde med udenlandske telemyndigheder.

Når svindlerne lykkes med at svindle borgerne, er der ofte tale om misbrug af MitID eksempel-

vis for at få adgang til netbank og andre digitale tjenester. Der er således også sket en stigning i

antallet af anmeldelser om MitID-misbrug, som i 2023 udgjorde 7.052 anmeldelser, jf. figur 5.6.

Figur 5.6

Udviklingen i anmeldelser om MitID-misbrug

Anmeldelser

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Anmeldelser

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2022

2023

Kilde: Nationalt Center for IT-økonomisk Kriminalitets årsrapport 2023

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

5.3 EU og regulering

En ny EU-Kommission – Nye digitale prioriteter

Med tiltrædelsen af den nye EU-Kommission står EU over for en periode med strategisk nyori-

entering. Den nye EU-Kommission har givet indikationer på sine digitale prioriteter blandt an-

det i arbejdsprogrammet for 2025 og ventes overordnet at fokusere på konkurrenceevne, tekno-

logisk suverænitet og bedre beskyttelse online

. Der ventes blandt andet initiativer til at fremme

anvendelse og udvikling af kunstig intelligens, fremme investeringer i digital infrastruktur samt

til at beskytte brugere af digitale tjenester, herunder børn og unge, bedre. Der vil generelt være

politisk fokus på at lette byrder for virksomheder og på effektiv og sammenhængende imple-

mentering af ny EU-lovgivning, såsom kunstig-intelligens-forordningen og forordningen om di-

gitale tjenester.

Boks 5.4

Udvalgte initiativer fra den nye EU-Kommission

European Data Union Strategy

Formålet er at sikre en forenklet og sammenhængende ramme for da-

tadeling.

Formålet er fremme virksomheder og myndigheders brug af kunstig in-

telligens.

Forventning om ny lovgivning, der skal øge EU’s computerkraft og ka-

paciteter på cloud-området.

Forventning om ny lovgivning, der bl.a. skal adressere uetiske praksis-

ser relateret til afhængighedsskabende design, dark patterns, influ-

encere, profilering mv.

Kommissionen forventes at have fokus på at udvikle nye use-cases,

der kan understøtte en bred implementering og optag af den digitale

identitetstegnebog i EU – især med blik for erhvervsbrug, byrdelettel-

ser og effektiv aldersverifikation.

Forventning om ny lovgivning, der vil indeholde revisionen af den eksi-

sterende telelovgivning, og har til formål at fremme udrulning af højha-

stigheds-bredbånd og investeringer i infrastruktur.

Kommissionen skal evaluere forordningen senest juni 2025 og vil på

den baggrund eventuelt foreslå revideringer af den.

Politikprogrammet skal evalueres i 2026

Apply AI Strategy

Cloud and AI Development Act

Digital Fairness Act

Use-cases for EUDI Wallet

Digital Networks Act

Evaluering af roamingforord-

ningen

Evaluering af

politikprogrammet for det

digitale årti.

EU-kompas til at genvinde konkurrenceevnen 3b537594-9264-4249-a912-5b102b7b49a3_en

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Boks 5.5

Draghi rapporten

Draghi-rapporten, udgivet i oktober 2024, er udarbejdet af en ekspertgruppe ledet af tidligere ECB-præsident Mario

Draghi. Rapporten giver strategiske anbefalinger til at styrke Europas konkurrenceevne og fremhæver, digitalisering

som et vigtigt element til at styrke i Europas produktivitet og økonomiske vækst. Rapporten anbefaler en styrket ind-

sats for at fremme innovation, øge investeringerne i digitale teknologier og sikre bedre adgang til data. For at fast-

holde konkurrenceevnen bør EU prioritere udviklingen af en fælles digital infrastruktur, der understøtter vækst på

tværs af sektorer og grænser. Samtidig fremhæves behovet for at skabe et mere harmoniserede rammevilkår, der

fremmer digital handel og innovation uden unødige barrierer.

Rapporten understreger også, at digitalisering skal gå hånd i hånd med grøn omstilling og social inklusion, hvilket

kræver målrettede investeringer i uddannelse og opkvalificering. Fokus på digitale færdigheder og en styrket ar-

bejdsstyrke ses som afgørende for at udnytte det fulde potentiale af den digitale transformation. Desuden anbefales

en konsolidering af det europæiske telemarked.

Kilde: Draghi 2024, The future of European competitiveness

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Implementering og håndhævelse af EU-retsakter

Der er i EU vedtaget en række nye forordninger på det digitale område, herunder dataforordnin-

gen, forordningen om kunstig intelligens, datastyringsforordningen, forordning om digitale tje-

nester og forordningen om et interoperabelt Europa.

* Med undtagelse af højrisikokrav for AI-systemer oplistet i bilag I, der først finder anvendelse fra den 2. august 2027

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Boks 5.6

Vedtagne eller kommende retsakter på EU-plan

Forordningen om digitale markeder (Digital Markets Act)

- Ikrafttrædelse november 2022 – fundet anvendelse

fra maj 2023

Forordningen om digitale markeder har til formål at bidrage til et åbent, fair og velfungerende indre marked på de

områder, hvor digitale gatekeepere og de allerstørste digitale platforme er til stede. Forordningens fokus på at sikre,

at tech-giganterne ikke kan udelukke konkurrenter eller udnytte forbrugere og virksomheder, der bruger deres digitale

platforme.

Datastyringsforordningen (Data Governance Act)

- Ikrafttrædelse juni 2022 – fundet anvendelse fra 24. sep-

tember 2023

Datastyringsforordningen har til formål at øge tilgængeligheden af data bl.a. ved at indføre harmoniserede regler for

adgang til beskyttede data og ved at etablere et anmeldelses- og tilsynsregime for dataformidlingstjenester og dataal-

truismeorganisationer, der skal øge tilliden til datadeling, øge datatilgængeligheden og mindske tekniske hindringer

for private og offentlige aktørers videreanvendelse af data. Loven understøtter etableringen af fælleseuropæiske da-

taområder inden for nøglesektorer, fx sundhed, miljø og transport.

Dataforordningen (Data Act) – Ikrafttrædelse januar 2024

- Finder anvendelse fra 12. september 2025

Dataforordningen har til formål at fremme adgangen til og anvendelsen af data samt at sikre retfærdighed i fordelingen

af den værdi, der hidrører fra data. Implementering af dataforordningen vil muliggøre, at både forbrugere og virksom-

heder vil få ret til adgang til egne data fra forbundne produkter (også kaldet IoT-produkter).

Mens datastyringsforordningen ovenfor regulerer processer og strukturer, der letter frivillig datadeling, præciserer da-

taforordningen bl.a., hvem der kan få adgang til data og indhegner de betingelser, obligatorisk datadeling skal foregå

ud fra. Tilsammen skal de to retsakter skabe en pålidelig og sikker adgang til data og fremme brugen heraf i vigtige

dele af samfundet.

Direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet)

– Ikrafttrædelse oktober 2024

NIS2-direktivet er den EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed. Den indeholder retlige foranstaltninger til at øge

det overordnede cybersikkerhedsniveau i EU. Direktivet skal justere de eksisterende retlige rammer, for at holde trit

med den øgede digitalisering og behovet for øget sikkerhed bredt i samfundets sektorer.

Forordningen om den europæiske ramme for digital identitet (eIDAS2)

– Ikrafttrædelse maj 2024 – finder an-

vendelse fra maj 2024 med overgangsforanstaltninger indtil maj 2026

Forordningen skal sikre sikker elektronisk interaktion mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i EU.

Alle EU-medlemsstater skal tilbyde en gratis og frivillig digital identitetstegnebog i form af en mobilapplikation. Tegne-

bogen vil indeholde et elektronisk ID (eID), der vil fungere på tværs af EU, og kan bruges til identifikation, autentifikation

og elektronisk underskrift i offentlige og private digitale tjenester i EU. Den kan også opbevare digitale beviser som

kørekort og uddannelsesbeviser, der vil være gyldige i hele EU.

Forordningen om Kunstig Intelligens (AI Act)

– Ikrafttrædelse august 2024 – finder anvendelse trinvis fra 2.

februar 2025 – 2. august 2027

Forordningen om kunstig intelligens har blandt andet til formål at fremme udbredelsen af menneskecentreret og tro-

værdig kunstig intelligens og fastlægger en række krav til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i EU. Der er

særligt fokus på kunstig intelligenssystemer, der udgør en høj risiko for borgernes sundhed, sikkerhed og grundlæg-

gende rettigheder fx inden for rekruttering eller kritisk infrastruktur.

Forordning om Cyberrobusthed (CRA)

– Ikrafttrædelse 10. december 2024

CRA pålægger fabrikanter, importører og distributører at sikre, at deres produkter med digitale elementer opfylder

minimumskrav til cybersikkerheden, før de kan markedsføres i EU. Fabrikanter skal levere sikkerhedsopdateringer for

at afhjælpe sårbarheder og opretholde sikkerheden gennem produktets forventede levetid. De skal også rapportere

sårbarheder og hændelser til myndighederne. Loven skal også hjælpe forbrugere og virksomheder vælge sikre pro-

dukter og anvende dem korrekt. De væsentligste forpligtelser finder anvendelse fra dec. 2027.

Forordningen om et Interoperabelt Europa (IEA)

– Ikrafttrædelse april 2024 – finder anvendelse trinvist fra juli

2024 til januar 2025.

Forordningen har til formål at skabe sømløse digitale offentlige tjenester for borgere og virksomheder i hele EU. For-

ordningen introducere obligatoriske interoperabilitetsvurderinger, hvor EU-institutioner og offentlige myndigheder skal

evaluere indvirkningen af ændringer i it-systemer, der er afhængige af grænseoverskridende dataudveksling.

Kilde: EU-Kommissionen og Digitaliseringsministeriet.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Forordningen om digitale tjenester (DSA)

En af de EU-retsakter, som er implementeret, og hvor Danmark sammen med EU-Kommissio-

nen fører tilsyn, er forordningen om digitale tjenester (DSA). Forordningen har til formål at

sikre et mere trygt og pålideligt onlinemiljø samt give mulighed for, at EU-borgere kan udøve

deres grundlæggende rettigheder. Igennem DSA er det blevet muligt at indsende klager over

indhold på onlinetjenester.

Boks 5.7 Håndhævelse af Digital Service Act (DSA)

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om online tjenester etableret i Danmark overholder forpligtelserne i DSA.

Det kan fx være, om onlinetjenesterne har etableret en klagemekanisme, som er let at få adgang til og er brugerven-

lig, eller om tjenesten har overholdt ovennævnte handlepligt, hvorefter den har pligt til at behandle alle anmeldelser

omhyggeligt, objektivt og rettidigt og uden forskelsbehandling. Det kan også være, om tjenesten har informeret kla-

geren om sin afgørelse samt stillet et internt klagebehandlingssystem til rådighed.

Særlige forpligtelser gælder for de platforme, der kategoriseres som ’meget store onlineplatforme’ (VLOP) og ’meget

store søgemaskiner’ (VLOSE). Platformene skal bl.a. identificere, analysere og vurdere de systemiske risici forbun-

det til tjenesten.

Selve tilsynet og ansvaret for håndhævelsen med de meget store platforme er delt mellem Europa-Kommissionen og

DSA-tilsynet i det medlemsland, hvor tjenesten er etableret eller har udpeget en retlig repræsentant. Opgaven med

at føre tilsyn med, at de meget store onlineplatforme efterlever forpligtelserne om systemiske risici, varetages dog

udelukkende af Europa-Kommissionen.

Brugere, der opholder sig i Danmark, skal sende deres klage til DIGST, uanset om klagen vedrører en tjeneste, der

er etableret i et andet medlemsland. Hvis det danske DSA-tilsyn modtager en klage over en platform, der er etableret

i et andet medlemsland, videresendes klagen til den rette tilsynsmyndighed i det pågældende land eller til Europa-

Kommissionen.

Danmark er et af de lande, hvor der er blevet indsendt flest klager, når befolkningstallet tages i

betragtning. Der er i Danmark indsendt i alt 110 klager til DSA-tilsynet frem til december 2024.

Dette er på trods af, at Danmark ikke har meget store platforme etableret. I Irland er Facebook

og Instagram etableret, mens Snapchat er etableret i Holland og Zalando er placeret i Tyskland.

Europa-Kommissionen har åbnet formelle sager for eventuelle brud på DSA mod Meta, X,

TikTok, Temu og AliExpress.

Europa-Kommissionen ventes at udstede retningslinjer vedrørende DSA Artikel 28, der om-

handler beskyttelse af mindreårige online. Retningslinjerne vil gælde alle online platforme og

indeholde en ikke-udtømmende liste over anbefalinger til udbydere af netop online platforme

om hvad de forventes at gøre for at beskytte mindreårige på deres tjenester. Retningslinjerne vil

blive vedtaget i overensstemmelse med det pågående arbejde med at udvikle en harmoniseret

løsning til alderskontrol, der bygger på EU’s digitale ID-tegnebog. Denne vil kunne anvendes til

at kontrollere, om en bruger er fyldt 18 år.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_2664

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_6709

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_6487

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_5622

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-opens-formal-proceedings-against-aliexpress-

under-digital-services-act

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 5

Boks 5.8

Indsigt i tech-giganternes indholdsmoderation under DSA’en

En undersøgelse fra 2024 fra Center for sociale medier, tech og demokrati viser, at danskerne har en negativ ople-

velse af den offentlige samtale online. Knap hver fjerde dansker mener, at den offentlige samtale online er præget af

en hård tone og to ud af tre mener, at samtalerne er polariserende. Et flertal af de adspurgte i undersøgelse er ligele-

des bekymrede for, at udbredelsen af mis- og desinformation giver dem et skævt billede af, hvad der foregår i Dan-

mark (66 pct.) og i resten af verden (72 pct.). Undersøgelsen viser derudover, at danskerne overordnet set er positivt

indstillede over for moderation af debatter online. 59 pct. af de adspurgte i undersøgelsen er enten enige eller over-

vejende enige i, at der er behov for moderation af offentlige debatter online.

DSA’en har fokus på at sikre bedre gennemsigtighed med tech-giganterne og deres platforme, som har fået en sti-

gende indflydelse på danskernes digitale liv. Tech-giganterne er bl.a. blevet påbudt at udgive gennemsigtighedsrap-

porter to gange årligt, hvilket løfter sløret for, hvordan tech-giganterne forvalter deres store digitale platforme, herun-

der hvordan det indhold, der spredes på platformene, bliver modereret.

I 2024 kunne Center for sociale medier, tech og demokrati på baggrund af tech-giganternes egne indrapporterede tal

vise, at flere store sociale medier har meget få eller slet ingen dansktalende moderatorer tilknyttet platformene. Det

indikerer i hvilket omfang tech-giganterne prioriterer moderation af indhold på små sprogområder såsom dansk og

de andre nordiske sprog jf. tabel 5.1

Tabel 5.1 Oversigt over indholdsmoderatorer med danske sprogkundskaber på store sociale medier

Platform

X (Twitter)

Facebook*

Instagram*

Snapchat

YouTube

TikTok

Antal moderatorer med danske sprogkundskaber

Anm.: *Facebook og Instagram, der begge ejes af Meta, opgør antal af moderatorer samlet for begge platforme.

Kilde: Center for sociale medier, tech og demokrati 2024: ”Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online plat-

forme”. Center for sociale medier, tech og demokrati 2024: ”Er der et menneske tilstede - en komparativ analyse af

store sociale mediers indholdsmoderatorer”.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Figur 6.1

Offentlig digitalisering

Danmark er blandt de førende lande i Europa, når det gælder offentlige digitale tjenester. Allige-

vel ligger nogle sammenlignelige lande en smule foran Danmark på EU’s indikatorer for denne

type services, som vist i figur 6.1.

Benchmarking af offentlige digitale tjenester, 2024

Score

100

Score

100

Digitale offentlige tjenester for borgere

DNK

NORD

Digitale offentlige tjenester for virksomheder

2030-mål

Anm.: Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland og Sverige.

Kilde: Eurostat

De ti bedste lande inden for digitale offentlige løsninger ligger generelt meget tæt i deres resulta-

ter. Det kan dog overraske, at Danmark ikke topper EU’s måling, især da vi ofte tager førerposi-

tionen i tilsvarende målinger fra både FN og OECD. Hvis Danmark skal forbedre sin placering

på EU’s rangliste, kræver det fokus på specifikke indsatsområder, som beskrevet i boks 6.1.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Boks 6.1

Måling af offentlige digitale tjenester

EU’s score for offentlige digitale tjenester udgøres af målinger af, hvor mange offentlige tjenester der kan tilgås on-

line, mængden af automatisk udfyldt data, tilgængeligheden af onlinesupport mv. Danmarks samlede score på tværs

af de offentlige digitale tjenester er 85, hvor KPI’en i det digitale årti for 2030 er sat til 100.

Danmarks score skyldes bl.a.at udenlandske borgere ikke kan benytte MitID på samme måde som danskere, og at

de derfor ikke har adgang til samme digitale muligheder i forhold til danske offentlige services og omvendt. Det bety-

der, at den danske score vil kunne løfte sig, når der implementeres fælles standarder for eID på tværs af EUI dag

kan danske borgere med MitID tilgå alle vigtige interaktioner med det offentlige (fx registreringer af vigtige livsbegi-

venheder) online. Ligeledes kan kommende nationale initiativer, som fx automatisk erhvervsrapportering, løfte Dan-

marks score.

Danmarks lavere EU-placering skyldes, at tjenesterne primært kan anvendes af danske borgere

Selvom Danmark på en 8. plads fremhæves som en frontløber i EU’s måling af offentlige digitale tjenester, er der en

håndfuld andre lande, som opnår en bedre placering (top 3 udgøres af Malta, Estland og Luxembourg). Det er sær-

ligt på målet om ”offentlige digitale tjenester for EU-borgere”, at disse lande er langt fremme i forhold til Danmark.

Danmark i top i FN og OECD’s målinger af offentlig digitale tjenester

I andre målinger af offentlig digitalisering ligger Danmark placeret som nr. 1 i verden i FN’s måling (2024) og på en 2.

plads i OECD’s måling af offentlig digitalisering blandt OECD-medlemmerne (2023), hvor Sydkorea ligger på en før-

steplads.

Kilde: EU-Kommissionens eGovernment benchmark 2024, FN’s eGovernment survey 2024, OECD Digital Government Bench-

mark 2023

At de offentlige digitale tjenester har en positiv indvirkning på vores hverdag kan ses i figur 6.2.

Figuren viser, at det for alle lande i EU gælder, at over 50 pct. af de adspurgte borgere mener, at

digitalisering gør deres liv lettere. I Danmark gælder det, at 83 pct. af borgerne mener, at digita-

lisering af daglige offentlige og private tjenester gør deres liv lettere. Dette placerer Danmark på

en 2. plads i andelen af befolkningen, som mener, at digitalisering gør deres liv lettere.

Figur 6.2

Andelen af befolkningen, som mener at digitalisering gør livet lettere

Pct.

100

Pct.

100

LVA

AUT

PRT

DEU

CYP

MLT

IRL

CZE

LTU

SVK

SVN

ESP

FRA

EST

Anm.: Værdien for kategorien ”Lettere” dækker over ”Meget lettere” og ”lettere”. Spørgsmål: Vil du mene, at digitaliseringen

af daglige offentlige og private tjenester gør dit liv lettere eller sværere?

Kilde: EU – The Digital Decade ”https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3174”

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

ROM

BEL

GRC

FIN

LUX

SWE

BGR

DNK

HRV

HUN

NDL

POL

ITA

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

6.2 Brug af offentlige digitale løsninger

Det er dog ikke kun borgerne, som har fået en lettere hverdag med digitalisering. En måling fra

Erhvervsstyrelsen viser, at danske virksomheder hvert år sparer i omegnen af 500 mio. kr. efter

opgraderingen til de nye digitale infrastrukturløsninger MitID, MitID Erhverv og Digital Post.

Adgangen til og kvaliteten af de offentlige digitale løsninger er derfor vigtig, da disse løsninger

bruges bredt og af mange i det danske samfund.

https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2024/nov/ny-maaling-mitid-mitid-er-

hverv-og-digital-post-sparer-erhvervslivet-for-trecifret-millionbeloeb

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

6.3 Danskernes digitale tillid og tryghed

Det er afgørende, at borgere har tillid til de offentlige digitale løsninger, da disse spiller en cen-

tral rolle i borgernes hverdag, og en stor del af borgeres kontakt med den offentlige sektor fore-

går digitalt. Derfor er det positivt, at borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger er højere i

2024 end nogensinde før.

82 pct. af danskere mellem 15 og 89 år er meget enige eller enige i, at de har tillid til de offent-

lige digitale løsninger i 2024, jf. figur 6.3. Det er en stigning på 4 pct.-point i forhold til 2021 til

2023, hvor niveauet lå stabilt på omkring 78 pct.

Figur 6.3

Befolkningens tillid til offentlige digitale løsninger i pct., 2024

Pct.

2021

2022

2023

2024

Pct.

Anm.: Figuren er baseret på svar på udsagnet ”Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger”. Svarene ”meget enig” og

”enig” er summeret. Alle undersøgelsernes respondenter har besvaret udsagnet (N = 3.937 (2024), 4.265 (2023), 4.049

(2022), 2.657 (2021)). Undersøgelserne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15-89 år.

Kilde: Danmarks Statistiks It-anvendelse i befolkningen 2021-2024.

I takt med at danskerne generelt har fået mere tillid til de offentlige digitale løsninger, er bor-

gere også blevet mere trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post.

Borgernes tryghedsniveau er steget fra 77 pct. i 2017 til 88 pct. i 2024

Figur 6.5 viser forskellen i tryghed ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital

Post mellem de yngste og de ældste borgere, mellem borgere med korte og lange uddannelser

samt mellem borgere med lave og høje indkomster. Når grafen falder, er det et udtryk for, at

gruppernes tryghedsniveau nærmer sig hinanden. Det ses af figuren, at grafen for alder har væ-

ret kraftigt faldende i perioden 2017-2024. Det betyder, at de 15-34 åriges og de 75+ åriges tryg-

hedsniveau nærmer sig hinanden.

Det gælder samtidig, at begge gruppers tryghedsniveau har været stigende i perioden 2017-

2024. Blandt de 15-34 årige er trygheden steget fra 82 pct. i 2017 til 91 pct. i 2024. Blandt de

75+ årige er trygheden steget fra 43 pct. i 2017 til 72 pct. i 2024, jf. data fra It-anvendelse i be-

folkningen 2017-2024. I perioden fra 2017 til 2024 er forskellen dermed halveret og gået fra 39

pct.- point i 2017 til 19 pct.-point i 2024. Det er primært de ældre borgere, der har drevet udvik-

lingen nedad.

Digitaliseringsstyrelsen -

Tilliden til den digitale offentlige sektor 2024

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Det ses også af figuren, at der på grafen for alder har været en mindre stigning fra 2023 til 2024.

Det skyldes, at de 15-34 åriges tryghedsniveau i denne periode er steget relativt mere, jf. data fra

It-anvendelse i befolkningen 2023-2024. Det ses af figuren, at graferne for uddannelse og ind-

komst også har været faldende i perioden fra 2017 til 2024 – dog ikke så kraftigt som grafen for

alder

Men den samlede udvikling er også her, at forskellen i tryghed mellem borgere med korte og

lange uddannelser samt lave og høje indkomster er faldende i perioden 2017-2024.

Figur 6.5

Forskel i tryghed mellem nedre og øvre kvartil ved at kommunikere med offentlige myndigheder

via Digital Post i pct.-point fordelt på alder, indkomst og uddannelse, 2017-2024

Pct.-point

2017

2018

Alder

2019

2020

2021

2022

2023

Indkomst

2024

Pct.-point

Uddannelse

Anm.: Figuren er baseret på svar på udsagnet ”Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger”. Svarene ”meget enig” og

”enig” er summeret. Alle undersøgelsernes respondenter har besvaret udsagnet (N = 3.937 (2024), 4.265 (2023), 4.049

(2022), 2.657 (2021)). Undersøgelserne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15-89 år.

Kilde: Danmarks Statistiks It-anvendelse i befolkningen 2017-2024

6.4 Offentlige digitaliseringsindsatser

Der er igangsat en række forskellige indsatser inden for digitalisering i det offentlige. Boks 6.2

viser et udpluk af disse indsatser, der på forskellige måder skal bidrage til at løse udfordringer i

samfundet og tilbyde bedre service til borgere og virksomheder.

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

Boks 6.2

Udpluk af digitale løsninger

Digital Fuldmagt

Digital Fuldmagt gør det muligt for borgere at handle på en anden borgers vegne i offentlige digitale selvbetjenings-

løsninger – og omvendt, at borgere med behov for digital støtte også kan få hjælpen på lovlig vis. Den Digitale Fuld-

magt kan afgrænses til at dække bestemte områder eller systemer og gælder kun i den periode, som borgeren selv

angiver. Der arbejdes løbende på, at flere myndigheder tilslutter sig Digital Fuldmagt.

Automatisk erhvervsrapportering

Indsatsen skal reducere virksomheders administrative opgaver og indberetningsbyrder gennem digitalisering af regn-

skabs- og bogføringsprocesser. Automatisk erhvervsrapportering kommer især små og mellemstore virksomheder til

gavn, som årligt bruger flere milliarder kroner i arbejdstid på fakturahåndtering, bogføring og indberetning til myndig-

hederne. 

Et samlet patientoverblik

Et samlet patientoverblik skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og give patienter og deres

pårørende bedre overblik over egne oplysninger og behandlingsforløb. Programmet skal samtidig styrke koordinerin-

gen og samarbejdet mellem hospital, praktiserende læge, hjemmeplejen og andre, der er involveret i patientens be-

handling.

Derudover er der igennem forskningsreserven afsat midler til at forskning og innovation i digi-

taliseringen de seneste år. Dette skal bidrage til at sætte en retning for Danmarks digitale udvik-

ling fra en forsknings- og innovationspolitisk dimension. I aftaler om fordeling af forskningsre-

serve mv. i 2025 er der afsat midler til flere digitale initiativer. Blandt andet er der afsat 369

mio. kr. som til innovationsfonden til strategisk forskning og innovation inden for kritiske og

digitale teknologier. Derudover er der afsat 100 mio. kr. til forskning i ansvarlig udvikling og an-

vendelse af kunstig intelligens, samt 40 mio. kr. til videreførelse af Digital Research Centre Den-

mark.

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2024/filer/aftaler-om-fordeling-af-forskningsreserve-mv-for-2025.pdf

Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 6

www.digmin.dk

Publikationens titel