DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 169
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25

DIU Alm.del - Bilag 169

Offentligt

Forslag

til

Lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinf-

rastrukturloven)

1)2)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Formålet med denne lov er at lette og stimulere udrulningen af

VHC-net og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at fastsætte reg-

ler, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1309 af 29. april 2024 om foranstaltninger til reduktion af omkost-

ningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation (for-

ordningen om gigabitinfrastruktur), jf. bilag 1 til denne lov, med senere

ændringer.

Stk. 2.

Formålet med denne lov er yderligere at:

1) Tilvejebringe gode rammer for fælles udnyttelse og etablering af den

fysiske infrastruktur, der indgår i de net, der er nævnt i stk. 1.

2) Understøtte optimal radiokommunikation samtidig med, at det sam-

lede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses

mest muligt.

3) Skabe klare rammer for placering af fysisk infrastruktur på offentligt

og privat ejede arealer.

§ 2.

Hverken denne lov eller forordningen om gigabitinfrastruktur gæl-

der for politiet, for myndigheder inden for Forsvarsministeriets område el-

ler for myndigheder inden for Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-

redskabs område.

Stk. 2.

Denne lov og forordningen om gigabitinfrastruktur gælder desu-

den ikke for master til radiokommunikationsformål, høje konstruktioner

eller fysisk infrastruktur, som er opført til brug for amerikanske styrker i

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.

Som bilag 1 til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1309 af 29. april 2024 om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etab-

lering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU)

2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruk-

tur), EU-Tidende, L af 8. maj 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således ude-

lukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldig-

hed i Danmark.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvars-

samarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Master til radiokommunikationsformål: Gittermaster, rørmaster og en-

hver anden mastekonstruktion, der er etableret med det primære formål at

være vært for antennesystemer.

2) Høje konstruktioner: Bygninger og andre konstruktioner på mere end to

etager, hvor bygningens eller konstruktionens ydervægge eller tag er hævet

mere end 8,5 m over terræn, og andre høje konstruktioner, herunder siloer,

vindmøller, skorstene og master, der ikke anvendes til radiokommunikati-

onsformål, i det omfang disse konstruktioners højde er større end byggelo-

vens højdebegrænsninger, og i det omfang de ikke er omfattet af artikel 3,

stk. 1, jf. artikel 2, nr. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

3) Antennesystemer: Antenner med tilhørende radioudstyr, kabler og bæ-

rerør, der opsættes på en mast til radiokommunikationsformål eller på en

høj konstruktion, eller antenner med tilhørende radioudstyr og kabler, der

opsættes på de bærerør, der er opsat på masten eller konstruktionen.

4) VHC-net: Net med meget høj kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december

2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

med senere ændringer, jf. stk. 2.

5) Gadeinventar: Lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppeste-

der m.v.

6) Trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde: Lille trådløs netadgangs-

installation med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter radiofre-

kvenser på grundlag af en tilladelse, på et tilladelsesfrit grundlag eller på

grundlag af begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elek-

tronisk kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke

iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs adgang til elektroni-

ske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mo-

bilnet- eller fastnetbaseret.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af denne lov gælder desuden definitionerne i ar-

tikel 2 i forordningen om gigabitinfrastruktur med senere ændringer og de-

finitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation med senere ændringer.

Kapitel 2

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og høje konstruktioner med

henblik på etablering af elementer af elektroniske kommunikationsnet

Fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

§ 4.

Alle ejere af master til radiokommunikationsformål skal imøde-

komme anmodninger fra operatører om adgang til den pågældende mast,

herunder til tilhørende faciliteter i det omfang en sådan adgang er en del af

den anmodende parts udnyttelse af masten, med henblik på etablering af

elementer af VHC-net i overensstemmelse med reglerne i artikel 3, stk. 1,

4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. dog § 10.

Stk. 2.

Anmodninger om adgang til master til radiokommunikationsfor-

mål, herunder til tilhørende faciliteter i det omfang en sådan adgang er en

del af den anmodende parts udnyttelse af masten, der fremsættes af andre

end operatører, eller med henblik på etablering af andre elementer af elek-

troniske kommunikationsnet end elementer af VHC-net, sidestilles med an-

modninger omfattet af artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur og stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 10.

Stk. 3.

Ved samtidige anmodninger, der henholdsvis vedrører etablering

af elementer af VHC-net i henhold til artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur eller stk. 1, og etablering af andre netelementer

end elementer af VHC-net i henhold til stk. 2, har den anmodning, der ved-

rører etablering af elementer af VHC-net, forrang.

Stk. 4.

Anmodninger efter stk. 2 kan fremsættes, hvis:

1) Digitaliseringsstyrelsen i medfør af lov om radiofrekvenser har ud-

stedt tilladelse til at anvende radiofrekvenser til den anmodende part,

og anmodningen vedrører udnyttelse af disse frekvenser, eller

2) den anmodende parts frekvensanvendelse er undtaget fra kravet i lov

om radiofrekvenser om tilladelse til at anvende radiofrekvenser.

Stk. 5.

Varetagelse af drift og vedligeholdelse af en mast til radiokommu-

nikationsformål samt af antennesystemer, der placeres i en mast til radio-

kommunikationsformål i henhold til artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur eller i henhold til denne bestemmelses stk. 1

eller 2, foretages af ejeren af masten, medmindre anden aftale indgås mel-

lem parterne. Udgifter til drift og vedligeholdelse af de antennesystemer, der

er placeret i masten, afholdes dog af den, der får adgang til masten i henhold

til artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur eller i

henhold til denne bestemmelses stk. 1 eller 2, medmindre anden aftale ind-

gås mellem parterne.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 5.

Ejere af master til radiokommunikationsformål har i forbindelse med

nyetablering af master ret til at placere egne antennesystemer i masten, in-

den anmodninger om adgang til masten efter artikel 3 i forordningen om

gigabitinfrastruktur eller § 4 behandles.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ejere af master

til radiokommunikationsformål kan reservere yderligere positioner i masten

til senere brug, og om proceduren for dette.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om den indbyrdes for-

deling af positioner i en mast til radiokommunikationsformål mellem ejere,

eksisterende indehavere af brugsrettigheder og parter, der har anmodet eller

ønsker at anmode om adgang til masten i henhold til artikel 3 i forordningen

om gigabitinfrastruktur eller § 4, herunder om reservationer af en position i

masten til senere brug foretaget af andre end mastens ejer.

Adgang til opsætning af antennesystemer m.v. på høje konstruktioner

§ 6.

Ejere af høje konstruktioner skal senest 4 måneder efter datoen for

modtagelsen imødekomme skriftlige anmodninger om adgang til opsætning

af antennesystemer på konstruktionerne og etablering af tilhørende teknik-

skab, jf. dog § 10. Adgang skal gives på de betingelser og vilkår, herunder

pris, der aftales mellem parterne.

Stk. 2.

Anmodninger efter stk. 1 kan fremsættes af operatører og af parter,

der opfylder betingelserne i § 4, stk. 4.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder ikke, hvis der foreligger tekniske hindringer for op-

sætning af antennesystemer. Ved tekniske hindringer forstås,

1) at opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af radiotek-

niske hindringer, eller

2) at opsætning af antennesystemer ikke er byggeteknisk mulig på grund

af den høje konstruktions udformning, bæreevne eller lignende.

Stk. 4.

Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den pågældende høje

konstruktion, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede anten-

nesystemer af ejeren af den høje konstruktion, medmindre anden aftale ind-

gås mellem parterne. Udgifter til drift og vedligeholdelse af de opsatte an-

tennesystemer afholdes dog af den, der får adgang i henhold til stk. 1, med-

mindre anden aftale indgås mellem parterne.

Lejeres og brugsrettighedsindehaveres retsstilling i forbindelse med op-

sætning af antennesystemer

§ 7.

Ved opsætning af antennesystemer i medfør af bestemmelserne i ar-

tikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur, samt §§ 4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

og 6, sidestilles lejere og andre indehavere af brugsrettigheder med netope-

ratører, offentlige organer, ejere af master til radiokommunikationsformål

og ejere af høje konstruktioner, hvis en midlertidig adgang til det lejede er

en forudsætning for adgangen, eller det lejede eller den pågældende brugsret

ikke umiddelbart udnyttes fuldt ud. Dette gælder dog ikke § 4, stk. 5, og §

6, stk. 4.

Stk. 2.

Netoperatører, offentlige organer, ejere af master til radiokommu-

nikationsformål og ejere af høje konstruktioner har pligt til at underrette be-

rørte lejere og andre indehavere af brugsrettigheder, som er omfattet af stk.

1 eller af artikel 3, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur, om anmod-

ninger om adgang efter artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur, § 4,

stk. 1 og 2, og § 6 samt om afgørelser efter §§ 33 og 34, hvor anmodningen

eller afgørelsen kræver den pågældende parts medvirken.

Adgang til fysisk infrastruktur med henblik på opsætning af trådløse ad-

gangspunkter med lille rækkevidde

§ 8.

Artikel 3, stk. 1 og 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur finder,

jf. dog § 10, tilsvarende anvendelse på anmodninger om adgang til fysisk

infrastruktur med henblik på etablering af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde, når der er tale om:

1) fysisk infrastruktur ejet eller kontrolleret af offentlige myndigheder,

2) fysisk infrastruktur ejet eller kontrolleret af netoperatører og offent-

ligretlige organer, i det omfang der ikke er adgang til den pågældende

fysiske infrastruktur med henblik på etablering af de nævnte trådløse

adgangspunkter med lille rækkevidde i medfør af artikel 3 i forord-

ningen om gigabitinfrastruktur, eller

3) gadeinventar ejet eller kontrolleret af andre end netoperatører og of-

fentlige organer.

Stk. 2.

Anmodninger i henhold til stk. 1 skal imødekommes senest 1 må-

ned efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3.

Anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur med henblik på

etablering af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde omfattet af stk.

1 kan afslås inden for den frist, der er nævnt i stk. 2, hvis:

1) den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er teknisk egnet til

at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller

2) den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at

forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet, hvis

relevant, eller

3) anmodningen ikke er rimelig.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 4.

Offentlige myndigheder skal offentliggøre deres vilkår og betin-

gelser for adgang omfattet af stk. 1.

Adgang til fysisk infrastruktur med henblik på etablering af elementer af

elektroniske kommunikationsnet, der ikke er VHC-net, elementer af forsy-

ningsnet m.v.

§ 9.

Artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur

gælder også for anmodninger om adgang fra netoperatører med henblik på

etablering af elementer af andre elektroniske kommunikationsnet end VHC-

net eller elementer af andre forsyningsnet, jf. dog stk. 2 og § 10, stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter ikke anmodninger om adgang til master til radio-

kommunikationsformål.

Undtagelser fra reglerne om adgang i forordningen om gigabitinfra-

struktur og i denne lov

§ 10.

Artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur,

samt §§ 4, 6, 8 og 9 gælder med følgende begrænsninger:

1) I det omfang, der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige

sikkerhedsforskrifter for den pågældende fysiske infrastruktur, mast

til radiokommunikationsformål eller høje konstruktion, skal adgang

ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf.

2) Bestemmelserne gælder ikke, hvor der i medfør af anden lovgivning

er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for adgang til den pågæl-

dende fysiske infrastruktur, mast til radiokommunikationsformål el-

ler høje konstruktion, som gør det umuligt at give adgang.

3) Adgang til udnyttelse af tredjemands arealer med henblik på adgang

til fysisk infrastruktur, master til radiokommunikationsformål eller

høje konstruktioner skal ske gennem aftale herom eller, hvis aftale

herom ikke kan indgås, ved anvendelse af proceduren i § 17 eller §

19.

Stk. 2.

Ved anmodninger om adgang til master til radiokommunikations-

formål, bygninger ejet af offentlige organer og høje konstruktioner finder

artikel 3, stk. 1, 4, 5 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur samt §§ 4,

6 og 8 desuden anvendelse med følgende begrænsninger:

1) Placering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller

på kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund

forudsætter tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende tros-

samfund.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2) Artikel 3, stk. 5, litra f, i forordningen om gigabitinfrastruktur finder

ikke anvendelse på anmodninger omfattet af dette stykke.

Samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende facilite-

ter

§ 11.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om, at operatører skal

give andre operatører adgang til samhusning og fælles udnyttelse af netele-

menter i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

Stk. 2.

Regler, der fastsættes i henhold til stk. 1, og adgang til samhusning

og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter, der pålægges

efter regler fastsat i henhold til stk. 1, skal være objektive, transparente, ik-

kediskriminerende, forholdsmæssige og berettigede ud fra hensyn til miljø,

folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller af planmæssige hensyn og skal

ske med henblik på etablering af elektroniske kommunikationsnet.

Stk. 3.

Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan vedrøre:

1) Samhusning og fælles udnyttelse af eksisterende netelementer og til-

hørende faciliteter.

2) Krav til dimensioneringen og placeringen af nye netelementer og til-

hørende faciliteter i forbindelse med tilladelse til etablering, udvidelse

eller ændring heraf med henblik på senere samhusning eller fælles

udnyttelse.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om fordeling af

omkostningerne forbundet med samhusning og fælles udnyttelse af netele-

menter i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter i henhold

til stk. 1 og om fastsættelse af vilkår ved samhusning og fælles udnyttelse

af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter i

henhold til stk. 1. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte regler

om gennemførelse af offentlige høringer og varigheden heraf, indsigt i afta-

ler, tilsyn, alternativ tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klagead-

gang i forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1.

Kapitel 3

Oplysninger om eksisterende antennepositioner, radiodækningsplaner

og eksisterende fysisk infrastruktur

§ 12.

Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til an-

vendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fla-

detilladelser) skal regelmæssigt indsende oplysninger om eksisterende an-

tennepositioner til Digitaliseringsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og § 13.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til an-

vendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fla-

detilladelser) og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed

via det jordbaserede sendenet, skal regelmæssigt indsende radiodæknings-

planer til Digitaliseringsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og § 13.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning

og offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsen etablerer og driver det centrale informati-

onssted omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 6, stk. 1, i forordningen

om gigabitinfrastruktur for så vidt angår oplysninger om master til radio-

kommunikationsformål og planer om anlægsarbejder vedrørende disse, jf.

dog stk. 5.

Stk. 5.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan netoperatø-

rer og offentlige organer stiller oplysninger om master til radiokommunika-

tionsformål og planer om anlægsarbejder vedrørende disse til rådighed via

det centrale informationssted nævnt i stk. 4 i overensstemmelse med artikel

4, stk. 2, 3, 6 og 7, og artikel 6, stk. 1, 1. og 2. afsnit, og stk. 2, i forordningen

om gigabitinfrastruktur, og om adgang til disse oplysninger via samme cen-

trale informationssted i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 6 og 7, og

artikel 6, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Stk. 6.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter indstilling fra justitsministeren,

ministeren for samfundssikkerhed og beredskab eller forsvarsministeren til

enhver tid beslutte, at visse oplysninger skal undtages fra offentliggørelse af

eller adgang til oplysningerne af hensyn til statens sikkerhed eller rigets for-

svar. En sådan beslutning kan højst træffes for 2 år ad gangen.

§ 13.

For radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner, jf. §

12, stk. 1 og 2, der samtidig er omfattet af regler om indberetning af oplys-

ninger i de til enhver tid gældende gennemførelsesretsakter udstedt af Den

Europæiske Union i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om op-

rettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, finder be-

stemmelserne i § 12, stk. 1-3, kun anvendelse, i det omfang disse bestem-

melser regulerer forhold, som ikke er reguleret i de nævnte gennemførelses-

retsakter.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om radiodækningspla-

ner og eksisterende antennepositioner, jf. § 12, stk. 1 og 2, der er nødvendige

for at anvende de gennemførelsesretsakter udstedt af Den Europæiske

Union, der er nævnt i stk. 1, og regler om sanktioner i form af bødestraf for

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger i disse

retsakter.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler vedrørende offentlig-

gørelse af oplysninger indberettet på baggrund af indberetningspligter i de

gennemførelsesretsakter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 12, stk. 6.

§ 14.

Digitaliseringsstyrelsen kan i overensstemmelse med artikel 4, stk.

6 og 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur, fastsætte regler om, hvornår

artikel 4, stk. 1, 3 og 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur ikke finder

anvendelse.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan efter forhandling med vedkom-

mende minister i henhold til artikel 14, stk. 1 og 5, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur fastsætte regler om de kompetente organer, der udfører

opgaverne vedrørende følgende:

1) de centrale informationssteder omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 3, i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur,

2) tvistbilæggelse som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b, jf. artikel 4,

stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur,

3) de centrale informationssteder som omhandlet i artikel 13, stk. 4, 1.

afsnit, jf. artikel 4, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur og

nr. 2.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan i overensstemmelse med artikel 4, stk.

5, i forordningen om gigabitinfrastruktur fastsætte regler om administrative

aspekter af operatørers anmodninger om at foretage undersøgelser på stedet

af nærmere specificerede elementer af netoperatørers eller offentlige orga-

ners fysiske infrastruktur.

Kapitel 4

Adgang til arealer med henblik på etablering af elementer af elektroni-

ske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

Offentlige myndigheders udlejning af jordarealer med henblik på etab-

lering af elementer af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende facili-

teter

§ 15.

En offentlig myndighed kan indgå aftaler med operatører om ud-

lejning af jordarealer med henblik på etablering af elementer af elektroni-

ske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

Stk. 2.

Vilkårene i aftaler efter stk. 1 må ikke hindre adgang til den in-

frastruktur, der er etableret på det udlejede areal, i henhold til artikel 3, stk.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1, 4 og 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur eller i henhold til § 4 eller

§ 6, og må ikke hindre, at der i forbindelse med denne adgang etableres

nødvendige yderligere elementer på det udlejede areal, der er omfattet af §

36, stk. 1, nr. 17, 19 eller 21, i lov om planlægning.

Stk. 3.

Offentlige myndigheder kan ikke kræve lejebetaling eller gebyrer

af parter, der i henhold til artikel 3, stk. 1, 4 og 5, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur eller i henhold til § 4 eller § 6 får eller giver adgang til

fysisk infrastruktur, tilhørende faciliteter og høje konstruktioner, som er

etableret på myndighedens jordarealer på baggrund af en aftale efter stk. 1,

eller som etablerer de elementer på det udlejede areal, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om metoder til

fastsættelse af vilkår, herunder pris, i forbindelse med offentlige myndig-

heders aftaler i henhold til stk. 1, og regler, der er nødvendige for imple-

menteringen og anvendelsen af metoderne.

Supplerende regler til regler i forordningen om gigabitinfrastruktur om

indberetning af oplysninger om visse private parters aftaler om adgang til

jord

§ 16.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indberet-

ning af oplysninger efter artikel 3, stk. 2, i forordningen om gigabitinfra-

struktur.

Adgang til arealer med henblik på etablering af og arbejder på telekab-

ler

§ 17.

Ejere af privat ejendom skal inden for 2 måneder imødekomme en-

hver rimelig skriftlig anmodning fra udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet om adgang til for egen regning:

1) at etablere deres net frem til et adgangspunkt i eller uden for en byg-

ning i medfør af artikel 11, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur, og

2) at etablere deres net frem til en mast til radiokommunikationsformål.

Stk. 2.

Anmodninger, der ikke er rimelige, kan afvises. Afvisning skal

ske skriftligt og meddeles den udbyder af offentlige elektroniske kommu-

nikationsnet, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder

efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3.

Adgang gives på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og be-

tingelser, herunder hvad angår en eventuel pris. Imødekommelse af an-

modningen samt vilkår og betingelser for adgang skal meddeles skriftligt

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

til den udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet, der anmoder

om adgang.

Stk. 4.

Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en afgørelse

truffet i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester eller regler fastsat i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester eller i medfør af § 11 sikrer en brugbar

alternativ adgang til eksisterende offentlige elektroniske kommunikations-

net frem til adgangspunktet, der muliggør udbud af elektroniske kommuni-

kationstjenester.

§ 18.

I det omfang inspektion eller reparation af kabler til brug for offent-

lige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester nødvendiggør det, skal

operatører mod godtgørelse af den derved forårsagede ulempe og skade, og

under forudsætning af fuld reetablering af arealet, have adgang til at færdes

på offentlige og private arealer.

Stk. 2.

Ejeren af arealet skal varsles mindst 7 dage inden påbegyndelsen

af det påtænkte arbejde.

Ekspropriation med henblik på etablering af elementer af elektroniske

kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

§ 19.

Når almenvellet kræver det, kan Digitaliseringsstyrelsen træffe af-

gørelse om at tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med hen-

blik på at sikre adgang til arealer, hvorpå der kan:

1) opsættes master til radiokommunikationsformål eller antennesyste-

mer,

2) nedgraves kabler til brug for offentlige elektroniske kommunikations-

net, eller

3) opføres bygninger til udstyr eller tilhørende faciliteter i tilknytning til

master til radiokommunikationsformål, antennesystemer eller kabler

til brug for offentlige elektroniske kommunikationsnet.

Stk. 2.

Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg, udvidelse,

ændring, bevarelse eller udskiftning af de master, antennesystemer, kabler,

bygninger eller tilhørende faciliteter, der er nævnt i stk. 1, og af nødvendige

supplerende foranstaltninger, herunder nødvendige adgangsveje m.v.

Stk. 3.

Anmodning om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation efter

stk. 1 indgives til Digitaliseringsstyrelsen og kan fremsættes af operatører.

Stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 bl.a. sikre,

at ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1) der ikke er andre muligheder for etablering af de master, antennesy-

stemer, kabler, bygninger eller tilhørende faciliteter, der er nævnt i

stk. 1, og de supplerende foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, som

det er rimeligt at henvise til, og

2) de master, antennesystemer, kabler, bygninger eller tilhørende facili-

teter, der er nævnt i stk. 1, og de supplerende foranstaltninger, der er

nævnt i stk. 2, er af væsentlig betydning for udbuddet af offentlige

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Stk. 5.

Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriation og pligten til

at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den,

der har fremsat anmodning om ekspropriation.

Stk. 6.

Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med tilladelse til

ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede kabler som nævnt i stk. 1,

nr. 2, og supplerende foranstaltninger hertil, som nævnt i stk. 2, skal fjernes,

omlægges eller sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det

godtgøres, at fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for

iværksættelsen af bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren

agter at gøre af arealet. Hvis den pågældende arealejer og operatør er uenige

om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af de nævnte kabler eller

supplerende foranstaltninger hertil er påkrævet, træffer ekspropriationskom-

missionen efter begæring fra arealejeren eller operatøren afgørelse herom.

Stk. 7.

Arealejeren og, hvor relevant, vedkommende vej- eller jernbane-

myndighed eller vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende

operatør senest 4 uger inden anlægsarbejdets begyndelse.

Kapitel 5

Bygningsintern fysisk infrastruktur og netetablering i bygninger

Supplerende regler til reglerne i forordningen om gigabitinfrastruktur

om krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur ved nybyggeri

og større renoveringsarbejder

§ 20.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter regler om de standarder eller tek-

niske specifikationer, der er nævnt i artikel 10, stk. 4, i forordningen om

gigabitinfrastruktur.

§ 21.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter i medfør af artikel 10, stk. 7, i

forordningen om gigabitinfrastruktur regler om de kategorier af bygninger,

som undtages fra kravene i artikel 10, stk. 1-3, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 22.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter i medfør af artikel 10, stk. 8, i

forordningen om gigabitinfrastruktur regler om de bygningstyper, som und-

tages fra kravene i artikel 10, stk. 1-3, i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter i medfør af artikel 10, stk. 8, i

forordningen om gigabitinfrastruktur regler om de bygningstyper, som

med passende tekniske tilpasninger skal overholde kravene i artikel 10,

stk. 1-3, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Supplerende regler til reglerne i forordningen om gigabitinfrastruktur

om adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur og til at til-

slutte sit net hos slutbrugeren

§ 23.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte detaljerede krav vedrørende

de administrative aspekter af anmodninger om adgang til et adgangspunkt

eller til bygningsintern fysisk infrastruktur efter artikel 11, stk. 3, i forord-

ningen om gigabitinfrastruktur.

§ 24.

Udbydere af offentlig elektroniske kommunikationsnet skal i for-

bindelse med terminering af net i medfør af artikel 11, stk. 4, i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur mindst 1 måned inden arbejdets iværksættelse

fremsende en skriftlig redegørelse om grundlaget for termineringen af net-

tet, den praktiske gennemførelse og adgangen til at få spørgsmålet prøvet

ved domstolene til enhver tredjepart, hvis private ejendom tilslutningen af

abonnenten vil have indvirkning på.

Stk. 2.

Enhver tredjepart, hvis ejendom tilslutningen af abonnenten i

medfør af artikel 11, stk. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur vil have

indvirkning på, har krav på erstatning.

Stk. 3.

I mangel af enighed om erstatningsspørgsmålet mellem udbyde-

ren af offentlige elektroniske kommunikationsnet og den tredjepart, til hvis

ejendom der skal gives adgang, jf. artikel 11, stk. 4, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur, kan sagen indbringes for domstolene.

Kapitel 6

Nedlægningsdybder og ansvar i forbindelse med nedgravning af tele-

kabler på udendørs arealer

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 25.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilken dybde

kabler til brug for transmission af signaler i elektroniske kommunikations-

net skal nedgraves i.

§ 26.

Beskadiges et kabel til brug for elektroniske kommunikationsnet,

der er ejet af en operatør, erstatter skadevolder operatørens udgifter til ud-

bedring af skaden i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstat-

ningsregler.

Stk. 2.

Er skadevolder en privat arealejer, en forpagter af arealet eller

ejeren eller forpagterens ansatte eller medhjælp, og sker skaden på den pri-

vate arealejers eller det forpagtede areal, begrænses erstatningen, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Må en beskadigelse af et kabel til brug for elektroniske kommu-

nikationsnet antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed,

gælder stk. 2 ikke.

Stk. 4.

Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt eller

delvist, gælder den begrænsning af erstatningskravet, der er angivet i stk.

2, kun for den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.

Stk. 5.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilket be-

løb der i henhold til stk. 2 maksimalt kan ydes i erstatning.

§ 27.

Ejere af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet med

tilhørende faciliteter, der nedlægges i eller etableres på privat eller offent-

lig ejendom, i det omfang disse ejendomme er optaget i matriklen, skal for

egen regning sikre, at kablerne med tilhørende faciliteter tinglyses med til-

hørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

Stk. 2.

Ejere af de berørte ejendomme skal medvirke til tinglysningen, jf.

stk. 1.

Kapitel 7

Anlægstilladelser og anlægsrettigheder vedrørende etablering af ele-

menter af VHC-net og master til radiokommunikationsformål

§ 28.

Artikel 7, stk. 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur finder til-

svarende anvendelse i sager vedrørende ansøgning om andre tilladelser

end de tilladelser, der er omhandlet i artikel 2, nr. 10, i forordningen om

gigabitinfrastruktur, når ansøgningen vedrører tilladelser til etablering af

master til radiokommunikationsformål.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om de grunde,

som i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde i henhold til artikel

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

7, stk. 5, 4. afsnit, i forordningen om gigabitinfrastruktur kan medføre en

forlængelse af de frister, der gælder i henhold til artikel 7, stk. 5, 1. afsnit,

og artikel 7, stk. 6, i forordningen om gigabitinfrastruktur, samt i medfør af

stk. 1.

Stk. 3.

Fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal ske efter forhandling

med by-, land- og kirkeministeren, transportministeren, social- og boligmi-

nisteren, ministeren for grøn trepart, miljø- og ligestillingsministeren og

kulturministeren.

§ 29.

Landzone- eller bygningsmyndigheden kan i forbindelse med an-

søgning om tilladelse til opførelse af nye master til radiokommunikations-

formål eller til ud- eller ombygning af eksisterende master til radiokommu-

nikationsformål fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af masten

med henblik på at muliggøre efterfølgende adgang i henhold til artikel 3 i

forordningen om gigabitinfrastruktur og § 4.

Stk. 2.

Vilkår efter stk. 1 kan fastsættes,

1) hvis der foreligger oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen om for-

ventet opsætning af master til radiokommunikationsformål eller an-

tennesystemer i det pågældende geografiske område, eller

2) hvis landzone- eller bygningsmyndigheden inden for den frist, der

følger af artikel 7, stk. 5, 2. og 3. afsnit, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, modtager oplysninger fra ansøger, en operatør eller en

part omfattet af § 4, stk. 4, om, at en operatør eller en part omfattet

af § 4, stk. 4, ønsker adgang til masten.

Stk. 3.

Vilkår efter stk. 1 kan alene fastsættes, hvor der ikke foreligger

hindringer for adgang til masten, der vil kunne begrunde afslag på adgang

i medfør af artikel 3, stk. 5, litra e, i forordningen om gigabitinfrastruktur

eller i medfør af § 10, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4.

Fastsættelse af vilkår efter stk. 1-3 kan ske over for ejere af ma-

ster til radiokommunikationsformål.

Stk. 5.

Landzone- eller bygningsmyndigheden kan i sager omfattet af

stk. 1 give en part påbud om inden en fastsat frist at efterkomme det fast-

satte vilkår, jf. stk. 1, og kan pålægge en part tvangsbøder med henblik på

at gennemtvinge overholdelse af påbuddet.

§ 30.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter anmodning fra en kompetent

myndighed, der behandler en ansøgning om anlægstilladelser, der er om-

fattet af artikel 7 i forordningen om gigabitinfrastruktur eller § 28, stk. 1,

og som vedrører en mast til radiokommunikationsformål, afgive en vejle-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

dende udtalelse til myndigheden vedrørende radiotekniske aspekter af sa-

gen på baggrund af materiale, som myndigheden kan indhente fra ansøger

i henhold til de relevante tilladelsesregler.

§ 31.

Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende tilladelser til ned-

gravning af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester med tilhørende faciliteter og etablering af master til radiokommuni-

kationsformål eller opsætning af antennesystemer kan kun ændres i objek-

tivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde.

Stk. 2.

Myndighederne skal orientere om planlagte ændringer, og de be-

rørte parter skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om

de foreslåede ændringer. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end

4 uger.

§ 32.

Digitaliseringsstyrelsen etablerer og driver et centralt informati-

onssted, via hvilket de kompetente myndigheder kan stille de oplysninger,

der er nævnt i artikel 7, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur, til

rådighed.

Stk. 2.

Den kompetente myndighed for behandlingen af en given type

ansøgning om tilladelse eller anlægsrettighed etablerer og driver det cen-

trale informationssted omtalt i artikel 7, stk. 3, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur for de pågældende ansøgninger.

Kapitel 8

Tilsyn, tvistbilæggelse m.v.

Bilæggelse af tvister vedrørende adgang til fysisk infrastruktur og ma-

ster til radiokommunikationsformål

§ 33.

Tvister omfattet af artikel 13, stk. 1, litra a, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur, kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen, som træffer

afgørelse i sagen.

Stk. 2.

Tvister om adgang i overensstemmelse med §§ 4 og 9 kan indbrin-

ges for Digitaliseringsstyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Artikel 13,

stk. 1, litra a, stk. 2, litra a, og stk. 3-5, i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur finder tilsvarende anvendelse på disse sager.

Bilæggelse af tvister vedrørende adgang til opsætning af antennesyste-

mer på høje konstruktioner

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 34.

Tvister om adgang omfattet af § 6 kan af alle parter indbringes for

Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse i sager efter stk. 1, og

kan herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for adgangen, dog

ikke vedrørende betaling for adgangen, jf. stk. 3-6.

Stk. 3.

I sager efter stk. 1-2, hvor der er tvist om betalingen for adgangen

til opsætning af antennesystemer, skal ejeren, der i henhold til § 6 indgår

aftale, og eventuelle andre rettighedshavere som minimum have fuld erstat-

ning. Betalingsforpligtelsen påhviler den, der har fremsat anmodning om

opsætning af antennesystemer i medfør af § 6.

Stk. 4.

I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en

voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke

kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved ken-

delse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende lands-

ret.

Stk. 5.

Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring

fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen, jf. stk. 4, indbringes

for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder

reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Ved taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmå-

let, jf. stk. 5, kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at den an-

søgende part skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt

højere erstatningsbeløb fastsat ved dom.

Bilæggelse af tvister vedrørende etablering af trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde

§ 35.

Digitaliseringsstyrelsen behandler sager om afslag på en anmodning

om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, jf. § 8, stk. 3, og sager,

hvor en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar

ikke er imødekommet inden for 1 måned, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2.

Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen

af den operatør, der har fremsat en anmodning om adgang i henhold til § 8,

stk. 1.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt afslag,

jf. § 8, stk. 3, på en anmodning om adgang er berettiget, og om, at en part

omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1-3, skal give adgang til sin fysiske infrastruktur

eller sit gadeinventar, herunder hvor relevant på vilkår og betingelser, der

fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Proceduremæssige regler og håndhævelse i forbindelse med bilæggelse

af visse tvister

§ 36.

Digitaliseringsstyrelsen kan i sager efter §§ 33-35, hvor der er tvist

om byggetekniske forhold, jf. artikel 3, stk. 5, litra a, i forordningen om

gigabitinfrastruktur, § 6, stk. 3, nr. 2, og § 8, stk. 3, nr. 1, indhente en byg-

geteknisk udtalelse fra en byggesagkyndig med henblik på at afgøre spørgs-

målet.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan pålægge den, der i en tvist omfattet af

stk. 1 bestrider, at imødekommelse af en anmodning byggeteknisk er mulig,

at dække omkostningerne ved indhentelse af den byggetekniske udtalelse

nævnt i stk. 1, hvis udtalelsen fastslår, at imødekommelse af anmodningen

er byggeteknisk mulig.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen skal i sager efter §§ 33-35, hvor der er tvist

om, hvorvidt særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af anden lovgiv-

ning for adgang til den pågældende fysiske infrastruktur eller mast til radio-

kommunikationsformål gør adgang umulig, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, høre de

myndigheder, der har ansvaret for de pågældende sikkerhedsforskrifter, in-

den styrelsen træffer afgørelse i sagen.

Stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsen kan i forbindelse med afgørelser truffet ef-

ter §§ 33-35 meddele en part påbud om at efterkomme Digitaliseringssty-

relsens afgørelse truffet i henhold til disse bestemmelser og pålægge parten,

som et påbud retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge

efterkommelse heraf.

Bilæggelse af tvister vedrørende oplysninger om eksisterende fysisk in-

frastruktur

§ 37.

Tvister om adgang til undersøgelser på stedet, jf. artikel 4, stk. 5,

og artikel 13, stk. 1, litra b, i forordningen om gigabitinfrastruktur, kan

indbringes for Digitaliseringsstyrelsen, som træffer afgørelse i sagen, og

herunder kan fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for adgangen.

Stk. 2.

Tvister om adgang til oplysninger omfattet af artikel 13, stk. 1,

litra b, i forordningen om gigabitinfrastruktur, der vedrører oplysninger

omfattet af § 12, stk. 5, kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen, som

træffer afgørelse i sagen, og herunder kan fastsætte eventuelle vilkår og

betingelser for adgangen.

Tilsyn med offentlige myndigheders udlejning af jordarealer

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 38.

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne

i § 15, stk. 2 og 3, og af regler fastsat i medfør af § 15, stk. 4. Digitalise-

ringsstyrelsen kan som led i tilsynet træffe afgørelser, herunder fastsætte

vilkår om pris m.v.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan af en part i en tilsynssag i medfør af

stk. 1 opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkost-

ninger i forbindelse med tilsynet.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om tilsynet, jf. stk. 1,

herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser styrelsen kan

træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led i tilsynet, om

opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostnin-

ger i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 2, m.v.

Bilæggelse af tvister vedrørende adgang til arealer med henblik på

etablering af telekabler

§ 39.

Digitaliseringsstyrelsen behandler sager om afvisning af anmod-

ninger efter § 17, stk. 2, eller om, at anmodninger efter § 17, stk. 1, ikke er

imødekommet inden for 2 måneder efter datoen for modtagelsen af an-

modningen.

Stk. 2.

Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for Digitaliseringsstyrel-

sen af den udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet, der har

fremsat en anmodning i henhold til § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan i sager efter stk. 1 træffe afgørelse

om, at ejeren af en privat ejendom skal give den anmodende udbyder af of-

fentlige elektroniske kommunikationsnet adgang til etablering af sit net i

medfør af § 17, stk. 1, og kan fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for

adgangen, herunder en eventuel pris.

Bilæggelse af tvister vedrørende adgang til eksisterende bygningsintern

fysisk infrastruktur

§ 40.

Tvister omfattet af artikel 13, stk. 1, litra d, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur, kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen, som træffer

afgørelse i sagen.

Tilsyn med overholdelse af sagsbehandlingsfristerne for ansøgninger

om anlægstilladelser

§ 41.

Overskrider en kompetent myndighed den frist, der gælder for sags-

behandlingen af en ansøgning om tilladelse i medfør af artikel 7, stk. 5, i

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

forordningen om gigabitinfrastruktur, § 28, stk. 1, eller regler fastsat i med-

før af § 28, stk. 2, kan ansøger indgive en klage til Digitaliseringsstyrelsen,

som træffer afgørelse om, hvorvidt den gældende frist er overholdt.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan i afgørelser efter stk. 1, hvor den gæl-

dende frist ikke er overholdt, udstede påbud over for en kompetent myndig-

hed om at færdiggøre sagsbehandlingen snarest muligt og senest inden for

en frist, der fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 3.

Undlader en kompetent myndighed at efterkomme et påbud udstedt

af Digitaliseringsstyrelsen i henhold til stk. 2, kan styrelsen pålægge den

myndighed, som påbuddet retter sig mod, tvangsbøder med henblik på at

gennemtvinge efterkommelse heraf.

Stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsen kan i afgørelser efter stk. 1 om, at den gæl-

dende frist ikke er overholdt, fremsætte kritik af den kompetente myndig-

hed, der har overskredet den gældende frist.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på sager omfattet af bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 6.

Artikel 8, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur finder, jf.

stk. 1 og bygningsfredningslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., ikke anvendelse.

Kapitel 9

Administrative bestemmelser og klageadgange

Oplysningspligter

§ 42.

Digitaliseringsstyrelsen kan kræve, at alle oplysninger og alt mate-

riale, som styrelsen skønner relevant, skal afgives af:

1) Enhver part i en sag efter §§ 33-35, 38 eller 39 senest 10 arbejds-

dage efter styrelsens anmodning herom i forbindelse med styrel-

sens tilsyn eller tvistbilæggelse.

2) Enhver part i en sag efter §§ 37, 40 eller 41, senest 5 arbejdsdage

efter styrelsens anmodning herom i forbindelse med styrelsens til-

syn eller tvistbilæggelse.

3) Enhver juridisk person senest 1 måned efter styrelsens anmodning

herom i forbindelse med administration af og undersøgelser efter

forordningen om gigabitinfrastruktur og denne lov eller regler ud-

stedt i medfør heraf, samt i forbindelse med udvikling, implemen-

tering og anvendelse af metoderne nævnt i § 15, stk. 4.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte en længere frist end nævnt i

stk. 1.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan i forbindelse med en anmodning i

henhold til stk. 1 angive nærmere vilkår og betingelser for en parts afgi-

velse af oplysninger og materiale.

Stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter udløb af fristen i stk. 1, nr. 1 og

2, eller den frist, der kan fastsættes efter stk. 2, afgøre sagen på det forelig-

gende grundlag.

Stk. 5.

Digitaliseringsstyrelsen kan indhente oplysninger hos netoperatø-

rer og offentlige organer med henblik på at videregive disse til Europa-

Kommissionen, herunder for at opfylde forpligtelser i henhold til artikel 7,

stk. 10, og artikel 16, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur, eller til

nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan op-

fylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forplig-

telser i henhold til fællesskabsretten. Digitaliseringsstyrelsen orienterer de

parter, der indhentes oplysninger fra, forud for videregivelse til Europa-

Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemssta-

ter.

Stk. 6.

Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlig-

hed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger på denne lovs område, som

Digitaliseringsstyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller natio-

nale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed,

der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt til-

gængelige.

Stk. 7.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om oplys-

ningspligt vedrørende forhold på denne lovs område.

Stk. 8.

Undlader en part at afgive oplysninger og materiale, som Digita-

liseringsstyrelsen kan kræve efter stk. 1, kan Digitaliseringsstyrelsen på-

lægge parten tvangsbøder.

Sagsbehandlingstid

§ 43.

Afgørelser efter §§ 19, 34 og 39 træffes hurtigst muligt og senest 4

måneder efter, at de nødvendige oplysninger er tilvejebragt.

Offentliggørelse af afgørelser og oplysninger om kompetente organer

m.v.

§ 44.

Digitaliseringsstyrelsen er det centrale informationssted for offent-

liggørelse af afgørelser som omhandlet i artikel 13, stk. 4, i forordningen

om gigabitinfrastruktur i forhold til afgørelser omfattet af § 33, stk. 1, samt

§§ 37 og 40.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter § 19, § 33, stk. 2, §§ 34-

35, § 38, stk. 1, samt §§ 39 og 41 offentliggøres via det centrale informati-

onssted nævnt i stk. 1 på samme vis som afgørelser omfattet af artikel 13,

stk. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

§ 45.

Digitaliseringsstyrelsen er det centrale nationale digitale indgangs-

punkt i henhold til artikel 12, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur

og det centrale informationssted i henhold til artikel 14, stk. 8, i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur.

Stk. 2.

Organer, der varetager opgaver omfattet af artikel 14, stk. 1 eller

5, i forordningen om gigabitinfrastruktur, skal sende oplysninger til Digita-

liseringsstyrelsen om, hvordan der kan indgives klager omfattet af artikel

13 i forordningen om gigabitinfrastruktur og hvordan de centrale informa-

tionssteder kan tilgås, til brug for det indgangspunkt og det centrale infor-

mationssted, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen er det centrale informationssted for op-

lysninger omfattet af:

1) artikel 3, stk. 10, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. § 10,

2) artikel 4, stk. 7, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. § 12, stk.

5, og § 14, stk. 1,

3) artikel 6, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur, for så vidt

angår anlægsarbejder omfattet af § 12, stk. 5,

4) artikel 7, stk. 5, 4. afsnit, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. §

28, stk. 2, og

5) artikel 10, stk. 8, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. § 22.

Uafhængighed

§ 46.

Ministeren for digitalisering kan ikke give Digitaliseringsstyrelsen

tjenestebefaling om styrelsens administration af loven, varetagelse af myn-

dighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af

enkeltsager, om Digitaliseringsstyrelsens udstedelse af administrative for-

skrifter på områder, hvor styrelsen ved lov er bemyndiget hertil, eller om

Digitaliseringsstyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan ikke dispensere fra administra-

tive forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 47.

Digitaliseringsstyrelsen og de kompetente myndigheder for be-

handlingen af ansøgninger om tilladelser, jf. kapitel 7 og § 41, skal være

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kom-

munikationstjenester.

Klageadgang

§ 48.

Klager over Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter § 19, stk. 1, §

34, stk. 2, og § 38 eller regler udstedt i medfør af denne, og påbud efter §

36, stk. 4, som vedrører sager omfattet af § 34, herunder klager over Digi-

taliseringsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed, kan indbringes

for Teleklagenævnet.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at klager

over Digitaliseringsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til forskrifter ud-

stedt i medfør af § 12, stk. 3, og § 13, stk. 3, indgives til Teleklagenævnet.

Stk. 3.

Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle relevante oplysnin-

ger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sager for næv-

net.

§ 49.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter § 33, §§ 35-37 og §§ 39-

41 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 48, stk.

§ 50.

Klage over landzonemyndighedens vilkår fastsat efter § 29, stk. 1,

indgives til Planklagenævnet.

Stk. 2.

Klage over bygningsmyndighedens vilkår fastsat efter § 29, stk. 1,

indgives til Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 3.

Planklagenævnet henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen kan i sager

efter stk. 1 og 2 af parterne kræve alle relevante oplysninger, som skønnes

nødvendige med henblik på behandling af sagerne.

Stk. 4.

Planklagenævnet kan til brug for sager efter stk. 1 indhente en

vejledende udtalelse fra Digitaliseringsstyrelsen vedrørende radiotekniske

aspekter af sagen på baggrund af oplysninger, som nævnet har indhentet

efter stk. 3.

Stk. 5.

Planklagenævnet henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen kan hjem-

vise en sag til landzone- henholdsvis bygningsmyndigheden til yderligere

behandling, herunder for at få de tekniske forhold vedrørende dimensione-

ringen belyst.

Stk. 6.

§§ 59 og 60 i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse i

sager efter stk. 1.

Stk. 7.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Fastsættelse af administrative regler m.v.

§ 51.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om styrelsens

behandling af sager omfattet af §§ 33-37 og 39-41.

§ 52.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler, der er nødven-

dige for at anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrø-

rende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder regler om håndhæ-

velse i form af forbud, påbud og tvangsbøder og om sanktioner i form af

bødestraf for manglende overholdelse af forordninger eller manglende ef-

terlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 53.

Med bøde straffes den, der

1) ikke efterkommer påbud udstedt i medfør af § 36, stk. 4,

2) ikke afgiver oplysninger i medfør af § 12, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, nr.

1 og 2, bortset fra sager omfattet af §§ 38-39 eller 41, eller i medfør af §

48, stk. 3, eller § 50, stk. 3,

3) ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 29, stk. 1.

Stk. 2.

I forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 3 og 5, kan der fastsæt-

tes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 54.

Loven træder i kraft den 12. maj 2026.

Stk. 2.

Følgende love ophæves:

1) Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommuni-

kationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse ad-

gangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af

10. marts 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 12. december 2023 og

§ 20 i lov nr. 698 af 20. juni 2025.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2) Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til tele-

kommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsy-

ningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2, og i med-

før af § 58, stk. 1 og 4, samt § 60 a, stk. 5 og 6, i lov om elektroniske kom-

munikationsnet og tjenester, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstat-

tes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning

§ 55.

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til afsnit V affattes således:

»Afsnit V

Støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v.«

Kapitlerne 19, 21 og 21 a

ophæves.

§ 56.

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.

april 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 7 i lov nr.

560 af 27. maj 2025 og § 2 i lov nr. 753 af 20. juni 2025, foretages føl-

gende ændringer:

§ 73, stk. 8, 2. pkt.,

udgår », frister for vejmyndighedernes behand-

ling af ansøgninger efter stk. 1-4«.

Efter § 73 indsættes:

»§ 73 a.

Fristerne i denne bestemmelse gælder ved ansøgninger, hvor

reglerne i artikel 7 i forordningen om gigabitinfrastruktur ikke finder an-

vendelse.

Stk. 2.

Vejmyndigheden kan senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af-

vise en ansøgning om gravetilladelse, hvis oplysninger om anlægsarbejder-

nes georefererede placering og type, de involverede elementer af fysisk in-

frastruktur, forventet dato for påbegyndelse af arbejdet og dets varighed,

forventet dato for forelæggelse af det endelige projekt for de kompetente

myndigheder med henblik på udstedelse af tilladelser, hvis det er relevant,

og et kontaktpunkt, ikke er stillet til rådighed.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Vejmyndigheden tager stilling til, om en ansøgning er fuldstæn-

dig, senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen. Vejmyndighe-

den skal opfordre ansøger til at sende eventuelle manglende oplysninger

inden for fristen i 1. pkt.

Stk. 4.

Vejmyndigheden træffer afgørelse senest 4 måneder efter modta-

gelsen af en fuldstændig ansøgning, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Vejmyndigheden kan én gang udsætte afgørelsen af en fuldstæn-

dig ansøgning med op til 4 måneder. Udsættelsen og begrundelsen herfor

skal meddeles til ansøgeren.

Stk. 6.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om de grunde,

hvorefter vejmyndigheden kan udsætte afgørelsen i op til yderligere 4 må-

neder efter udløb af fristen i stk. 4.«

Overskriften før § 74 affattes således:

»Koordinering af gravearbejder«

§ 74

affattes således:

»§ 74.

Anmodninger om koordinering af gravearbejder, hvor reglerne i

forordningen om gigabitinfrastruktur ikke finder anvendelse, skal imøde-

kommes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Koordineringen af gravearbejder medfører ikke uinddrivelige ekstraom-

kostninger, herunder omkostninger som følge af yderligere forsinkelser, for

den, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, som oprindeligt har plan-

lagt det pågældende anlægsarbejde, uden at dette berører muligheden for, at

de berørte parter aftaler en fordeling af omkostningerne.

b) Den, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, som oprindeligt har

planlagt anlægsarbejdet, bevarer kontrollen med koordineringen af arbejdet.

c) Anmodningen indgives så tidligt som muligt og, hvis der er behov for en

tilladelse til gravearbejderne, senest én måned, inden det endelige projekt

forelægges for tilladelsesudstedende myndigheder.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse ty-

per gravearbejder undtages fra forpligtelsen til at koordinere efter stk. 1.«

Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at grave-

arbejder af begrænset omfang eller som vedrører national kritisk infra-

struktur, kan undtages fra pligten til at koordinere efter artikel 5, stk. 2, i

forordningen om gigabitinfrastruktur og § 74.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ty-

per gravearbejder der på grund af deres begrænsede omfang med hensyn

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

til værdi, størrelse eller varighed, kan undtages forpligtelsen til at stille op-

lysninger til rådighed efter artikel 6, stk. 1, i forordningen om gigabitinfra-

struktur.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ty-

per gravearbejder, der skal være undtaget forpligtelsen til at stille oplys-

ninger til rådighed efter artikel 6, stk. 1, i forordningen om gigabitinfra-

struktur, fordi de vedrører nødsituationer, national kritisk infrastruktur el-

ler den nationale sikkerhed.

Stk. 4.

Transportministeren udpeger et centralt informationssted, hvor

undtagelser fastsat i medfør af stk. 1-3 offentliggøres.«

§ 75

ophæves.

§ 76, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 76, stk. 5,

ændres »6« til: »5«.

Efter § 133 a indsættes:

»§ 133 b.

Tvister omfattet af artikel 13, stk. 1, litra c, i forordningen om

gigabitinfrastruktur, som vedrører koordinering af gravearbejder, og tvister

i medfør af § 74, stk. 1, afgøres af transportministeren.

Stk. 2.

Transportministeren udpeger et centralt informationssted, hvor

afgørelser af tvister og reglerne for tvistorganet offentliggøres.

Stk. 3.

Sager, der kan indbringes for transportministeren efter stk. 1, kan

ikke indbringes for domstolene, før adgangen, jf. stk. 1, er udnyttet. Søgs-

mål skal være anlagt, inden 6 måneder efter at transportministerens afgø-

relse i tvisten er meddelt.«

§ 57.

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17.

september 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 20. juni 2025, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 24 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »75« til: »74 a«.

Efter § 24 a indsættes:

»§ 24 b.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at grave-

arbejder af begrænset omfang eller som vedrører national kritisk infra-

struktur, kan undtages fra pligten til at koordinere efter artikel 5, stk. 2, i

forordningen om gigabitinfrastruktur.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ty-

per gravearbejder der på grund af deres begrænsede omfang med hensyn

til værdi, størrelse eller varighed, kan undtages forpligtelsen til at stille op-

lysninger til rådighed efter artikel 6, stk. 1, i forordningen om gigabitinfra-

struktur.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ty-

per gravearbejder, der skal være undtaget forpligtelsen til at stille oplys-

ninger til rådighed efter artikel 6, stk. 1, i forordningen om gigabitinfra-

struktur, fordi de vedrører nødsituationer, national kritisk infrastruktur el-

ler den nationale sikkerhed.

Stk. 4.

Transportministeren udpeger et centralt informationssted, hvor

undtagelser fastsat i medfør af stk. 1-3 offentliggøres.«

§ 67, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 67, stk. 2,

der bliver stk. 1, affattes således:

»§ 73, stk. 1-6 og 8, og §§ 74-76 i lov om offentlige veje m.v. finder anven-

delse, når der foretages forandringer, herunder opgravning m.v., på og ved

private fællesveje i byer og bymæssige områder.«

Efter § 87 a indsættes:

»§ 87 b.

Tvister omfattet af artikel 13, stk. 1, litra c, i forordningen om

gigabitinfrastruktur, som vedrører koordinering af gravearbejder, og tvister

i medfør af § 67, jf. § 74, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., afgøres af

transportministeren.

Stk. 2.

Transportministeren udpeger et centralt informationssted, hvor

afgørelser af tvister og reglerne for tvistorganet offentliggøres.«

§ 88

ændres »§ 87 a« til: »§§ 87 a og b«.

§ 88 a

ændres »§ 87 a« til: »§§ 87 a og b«.

§ 58.

I lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret, som æn-

dret ved § 7 i lov nr. 736 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 17

affattes således:

»§ 17.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

hvordan annoncering af et gravearbejde eller en forespørgsel om oplysnin-

ger til brug for koordinering af gravearbejder, herunder efter artikel 6, stk.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1, i forordningen om gigabitinfrastruktur, skal foregå i Ledningsejerregi-

stret.«

§ 18, stk. 1,

affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvor-

dan indberetning af interesseområder vedrørende eller oplysninger om fø-

ringsrør og anden nedgravet fysisk infrastruktur, herunder omfattet af artikel

4, stk. 3, jf. artikel 2, nr. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur, til brug

for samføring skal foregå i Ledningsejerregistret.«

§ 18, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysninger om fø-

ringsrør og anden nedgravet fysisk infrastruktur, herunder omfattet af artikel

4, stk. 3, jf. artikel 2, nr. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur, skal ud-

leveres gennem Ledningsejerregistret.«

§ 18

indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke:

»Stk. 3.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan en fore-

spørgsel om oplysninger om føringsrør og anden nedgravet fysisk infra-

struktur, herunder omfattet af artikel 4, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 4, i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur, skal foregå i Ledningsejerregistret.«

Efter § 18 indsættes i

kapitel 5:

»§ 18 a.

Tvister om manglende udlevering af oplysninger omfattet af artikel

4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur, der ved-

rører oplysninger omfattet af § 17 og § 18, stk. 2, kan indbringes for Klima-

datastyrelsen, jf. artikel 13, stk. 1, litra b, og stk. 2, 4 og 5, i forordningen

om gigabitinfrastruktur.«

§ 59.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj

2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1678

af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 203 af 25. februar 2025, § 1 i lov nr.

343 af 3. april 2025 og § 23 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages føl-

gende ændringer:

§ 15, stk. 15, 3. pkt.,

indsættes efter

»Trådløse

adgangspunkter med

lille rækkevidde«: »forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel

2, nr. 23, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.

december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kom-

munikation med senere ændringer. Fysisk«

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 15, stk. 15, 3. pkt.,

udgår »og fysisk« og »definitionerne i lov om etable-

ring og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og ud-

nyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde m.v.« ændres til »definitionen i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 af 29. april 2024 om foran-

staltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til

elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og

om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruk-

tur).«

§ 36, stk. 1, nr. 21, 2. pkt.,

indsættes efter »Trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde«: »forstås i overensstemmelse med definitionen i arti-

kel 2, nr. 23, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af

11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation med senere ændringer. Fysisk«.

§ 36, stk. 1, nr. 21, 2. pkt.,

udgår »og fysisk« og »definitionerne i lov om

etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og

udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde m.v.« ændres til »definitionen i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 af 29. april 2024 om foran-

staltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til

elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og

om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruk-

tur).«

Kapitel 13

Territorialbestemmelse

§ 60.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

2024/1309

af 29. april 2024

om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af

gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning

(EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur)

(EØS-relevant tekst)

[Forordningen om gigabitinfrastruktur er ikke indsat i høringsudgaven af

lovforslaget, men er medtaget som høringsdokument på høringsportalen.

Forordningen vil være indsat i lovforslaget ved fremsættelsen.]

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Adgang til fysisk infrastruktur

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Masteloven

2.1.1.2. Graveloven

2.1.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.1.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Tvister om adgang til fysisk infrastruktur

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.2.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.2.4. Den foreslåede ordning

2.3. Adgang til jordarealer med henblik på etablering af elementer af

VHC-net og øvrige elektroniske kommunikationsnet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.3.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.3.4. Den foreslåede ordning

2.4. Ekspropriation af arealer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.4.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.4.4. Den foreslåede ordning

2.5. Etablering af net frem til bygningers adgangspunkter og master til

radiokommunikationsformål på privat ejendom

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.5.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.5.4. Den foreslåede ordning

2.6. Procedure for ansøgninger om anlægstilladelser og anlægsrettigheder

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.6.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.6.4. Den foreslåede ordning

2.7. Oplysninger om fysisk infrastruktur m.v.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.7.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.7.4. Den foreslåede ordning

2.8. Krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur i

forbindelse med nybyggeri og større renoveringsarbejder

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.8.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.8.4. Den foreslåede ordning

2.9. Adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og til at tilslutte sit net

hos slutbrugeren

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.9.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.9.4. Den foreslåede ordning

2.10. Koordinering af anlægsarbejder

2.10.1. Gældende ret

2.10.1.1. Vejloven

2.10.1.2. Privatvejsloven

2.10.1.3. LER-loven

2.10.1.4. Masteloven

2.10.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.10.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.10.3.1. Vejloven

2.10.3.2. LER-loven

2.10.3.3. Masteloven

2.10.3.4. Tvister

2.10.4. Den foreslåede ordning

2.10.4.1. Vejloven og privatvejsloven

2.10.4.2. LER-loven

2.10.4.3. Den foreslåede teleinfrastrukturlov

2.10.4.4. Øvrige anlægsarbejder

2.11. Straf og håndhævelse

2.11.1. Gældende ret

2.11.1.1. Straf

2.11.1.2. Håndhævelse

2.11.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.11.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.11.3.1. Straf

2.11.3.2. Tvangsbøder

2.11.4. Den foreslåede ordning

2.11.4.1. Straf

2.11.4.2. Tvangsbøder

2.12. Teleloven

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.12.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.12.4. Den foreslåede ordning

2.13. Planloven

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

2.13.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

2.13.4. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Digitalisering får stadig større betydning for alle dele af samfundet. Det gæl-

der både private, erhvervsvirksomheder og det offentlige. Telekommunika-

tion er en hjørnesten for et digitalt samfund. Digitalisering og telekommu-

nikation har endvidere afgørende betydning for den grønne omstilling og for

at nå målene om reduktion af drivhusgasser. Der er derfor behov for en ro-

bust og stabil digital infrastruktur af høj kvalitet. Det kræver store investe-

ringer fra telebranchen. Den fortsatte investeringslyst fra telebranchen kræ-

ver gode og forudsigelige rammevilkår. En stor del af omkostningerne ved

etablering af digital infrastruktur kan tilskrives anlægsarbejder og mang-

lende effektivitet i udrulningsprocessen, herunder i forhold til brugen af ek-

sisterende fysisk infrastruktur, koordinering af anlægsarbejder, ventetid i

forbindelse med udstedelse af nødvendige tilladelser, og etablering af net i

bygninger.

Lovforslaget vil erstatte lov om etablering og fælles udnyttelse af master til

radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 420 af 10. marts 2021 med senere ændringer (herefter masteloven) og

lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekom-

munikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsynings-

sektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 (herefter gra-

veloven) samt enkelte bestemmelser i lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025 (herefter te-

leloven).

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Lovforslaget har afsæt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1309 af 29. april 2024 om foranstaltninger til reduktion af omkostnin-

gerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om æn-

dring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv

2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur).

Forordningen om gigabitinfrastruktur indeholder en række foranstaltninger,

der skal lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet ved

at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og ved at

muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, så sådanne

net kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger. Forordningen inde-

holder bl.a. regler om adgang til eksisterende fysisk infrastruktur, gennem-

sigtighed med hensyn til fysisk infrastruktur, koordinering af anlægsarbej-

der, gennemsigtighed med hensyn til planlagte anlægsarbejder, procedurer

for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder og undtagelser herfra, byg-

ningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet, adgang

til bygningsintern fysisk infrastruktur, digitalisering af centrale informati-

onssteder, tvistbilæggelse og kompetente organer.

Da forordningen erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostnin-

gerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation

(herefter infrastrukturdirektivet), som er implementeret i masteloven, gra-

veloven, lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april

2024 med senere ændringer (herefter vejloven), og lov om private fælles-

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024 med senere æn-

dringer (herefter privatvejsloven), er der behov for at ophæve de regler i

disse love, der implementerer infrastrukturdirektivet.

Forordningen er dog altovervejende udtryk for minimumsharmonisering, så

supplerende tiltag kan vedtages nationalt, ligesom forordningen på en række

punkter pålægger medlemsstaterne at indføre nærmere regler. Lovforslaget

indebærer således ophævelse af nationale regler på områder, der fremover

reguleres direkte af forordningen om gigabitinfrastruktur, fastsættelse af

supplerende nationale regler og indførelse af sådanne nærmere regler, som

forordningen forpligter Danmark til at indføre.

Lovforslaget har baggrund i ”Aftale om en robust og fremtidssikret digital

infrastruktur i hele Danmark” af 26. juni 2025, som blev indgået af

regerin-

gen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet (herefter Te-

leaftalen af 26. juni 2025). Lovforslaget er et led i udmøntningen af under-

støttende initiativ nr. 3 til denne aftale, ”Ny

forordning som løftestang for

hurtig og nem udrulning af teleinfrastruktur”.

Den foreslåede teleinfrastrukturlov har til formål at lette og stimulere udrul-

ningen af net med meget høj kapacitet

(”VHC-net”)

og øvrige elektroniske

kommunikationsnet ved at skabe gode og forudsigelige rammevilkår for ud-

rulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Det sker gennem tiltag med af-

sæt i gældende ret, som i videre omfang end forordningen om gigabitinfra-

struktur fremmer fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og

andre høje konstruktioner og muliggør en mere effektiv etablering af ny fy-

sisk infrastruktur, så mobil- og bredbåndsnet kan udrulles hurtigere og med

lavere omkostninger. Tiltagene sker inden for rammerne af forordningen om

gigabitinfrastruktur og vedrører således enten tiltag på områder, der ikke er

omfattet af anvendelsesområdet for forordningen, eller tiltag, som er inden

for det nationale råderum for at tilpasse anvendelsen af forordningen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af øvrig relevant lov-

givning, navnlig vejloven, privatvejsloven og lov 564 af 10. maj 2022 om

Ledningsejerregistret med senere ændringer (herefter LER-loven), samt

konsekvensændringer af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572

af 29. maj 2024 med senere ændringer (herefter planloven).

Lovforslaget implementerer desuden dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæ-

isk kodeks for elektronisk kommunikation med senere ændringer (herefter

teledirektivet).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Adgang til fysisk infrastruktur

2.1.1. Gældende ret

I dag sikrer masteloven adgang til fælles udnyttelse af eksisterende master

til radiokommunikationsformål og til opsætning af antennesystemer på visse

andre master, bygninger og konstruktioner for alle, der lovligt benytter fre-

kvenser, uanset, hvem ejeren er.

Graveloven sikrer adgang til øvrig fysisk passiv infrastruktur, eksempelvis

føringsrør.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

De nærmere regler for adgang i de to love er forskellige. Mastelovens og

gravelovens regler gennemgås nærmere i det følgende. For regler om påbud,

klager og tvister relateret til adgang efter de to love henvises til pkt. 2.2.1 i

de almindelige bemærkninger.

2.1.1.1. Masteloven

Masteloven indeholder regler om fælles udnyttelse af master til radiokom-

munikationsformål, om adgang til opsætning af antennesystemer på bygnin-

ger og andre høje konstruktioner, og om adgang til at opsætte trådløse ad-

gangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur. Disse regler gæl-

der ikke master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruk-

tur tilhørende politiet eller myndigheder inden for Forsvarsministeriets om-

råde, eller som er opført til brug for amerikanske styrker i forbindelse med

deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem

Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

2.1.1.1.1. Adgang til master til radiokommunikationsformål og andre ma-

ster, bygninger og konstruktioner

Det følger af § 2 i masteloven, der har været gældende siden 3. marts 1999,

at ejere af master til radiokommunikationsformål skal imødekomme anmod-

ninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast. Ejere skal i

den forbindelse også imødekomme anmodninger om fælles udnyttelse af til-

hørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del

af den anmodende parts udnyttelse af masten. Forpligtelserne gælder også,

hvor fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågæl-

dende mast.

Tilsvarende følger det af § 10 i masteloven, at ejere af andre master, byg-

ninger og konstruktioner skal imødekomme anmodninger om adgang til op-

sætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller kon-

struktion. Disse andre master, bygninger og konstruktioner defineres nær-

mere i mastelovens § 1, stk. 2, nr. 2 og 3. De omfatter efter nr. 2 for det

første bygninger og andre høje konstruktioner på mere end 2 etager, hvor

bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn, og

hvor kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil efter de i medfør af

byggelovens § 8, stk. 1, nr. 3, fastsatte regler. De omfatter efter nr. 3 for det

andet andre høje konstruktioner end de i nr. 2 omhandlede, herunder siloer,

vindmøller og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål

(elmaster, lysmaster m.v.), i det omfang disse konstruktioners højde er større

end byggelovens højdebegrænsninger.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.1.1.1.2. Nærmere om forhold, der er ens for mastelovens §§ 2 og 10

De gældende regler i masteloven for fælles udnyttelse af master til radio-

kommunikationsformål og for adgang til at opsætte antennesystemer på ma-

ster, bygninger og konstruktioner er uafhængige af ejerskabet til master,

bygninger og konstruktioner. Det vil sige, at eksempelvis også private ejere

af master, bygninger og konstruktioner har skulle give udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet adgang til deres master, bygninger og konstrukti-

oner med henblik på opsætning af antennesystemer.

Anmodning om fælles udnyttelse eller adgang i henhold til mastelovens § 2

eller § 10 forudsætter, at den ansøgende part af Digitaliseringsstyrelsen i

medfør af lov om radiofrekvenser er tildelt individuel tilladelse til anven-

delse af radiofrekvenser, og at anmodningen vedrører udnyttelse af disse

frekvenser, eller den ansøgende part i medfør af lov om radiofrekvenser er

undtaget fra kravet om individuel tilladelse.

Adgang til udnyttelse af tredjemands arealer med henblik på fælles udnyt-

telse af en mast efter mastelovens § 2 eller opsætning af antennesystemer

efter mastelovens § 10 skal ske gennem aftale herom eller, såfremt aftale

herom ikke kan indgås, ved anvendelse af proceduren i masteloven for ek-

spropriation.

I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerheds-

forskrifter for master til radiokommunikationsformål eller andre master,

bygninger og konstruktioner, skal fælles udnyttelse af en mast til radiokom-

munikationsformål i henhold til mastelovens § 2 eller gennemførelse af op-

sætning af antennesystemer på andre master, bygninger og konstruktioner i

henhold til mastelovens § 10 ske på de vilkår og med de begrænsninger, der

følger heraf. Mastelovens §§ 2 og 10 gælder ikke, hvor særlige sikkerheds-

forskrifter fastsat i medfør af anden lovgivning gør det umuligt at fællesud-

nytte en mast til radiokommunikationsformål eller at opsætte antennesyste-

mer på en anden mast, bygning eller konstruktion.

Mastelovens regler om fællesudnyttelse af master til radiokommunikations-

formål og om adgang til at opsætte antennesystemer på master, bygninger

og konstruktioner har været gældende ret i Danmark siden 1999 og dermed

længe før infrastrukturdirektivet og forordningen om gigabitinfrastruktur.

Adgang til at opsætte antennesystemer på master til radiokommunikations-

formål, andre master, bygninger og andre konstruktioner, der ejes eller kon-

trolleres af private personer eller virksomheder, herunder operatører af elek-

troniske kommunikationsnet sker på de vilkår, der aftales mellem parterne

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

som led i en forhandling. Adgang til at opsætte antennesystemer på master

til radiokommunikationsformål, andre master, bygninger og andre konstruk-

tioner, der ejes eller kontrolleres af offentlige myndigheder, sker på mar-

kedsvilkår som led i en forhandling. Dette følger af telelovens § 60 a, men

også af statsstøttereglerne og konkurrencelovgivningen.

2.1.1.1.3. Nærmere om særlige forhold for fælles udnyttelse af master til

radiokommunikationsformål efter mastelovens § 2

Forpligtelserne efter mastelovens § 2 gælder ikke, hvis der foreligger tek-

niske hindringer for fælles udnyttelse. Ved tekniske hindringer forstås, at

fælles udnyttelse ikke er mulig på grund af radiotekniske hindringer, at ud-

bygning eller udskiftning af den pågældende mast kræver, at den eller de

hidtidige brugere af masten skal nedlukke driften af offentligt tilgængelige

teletjenester eller radio- eller tv-udsendelsesvirksomhed for at imøde-

komme anmodningen. En afbrydelse af maksimalt 2 timers varighed i for-

bindelse med udbygning eller udskiftning kan dog ikke begrunde afvisning

af anmodninger om fælles udnyttelse, medmindre masten anvendes til nød-

og sikkerhedstjenester eller til radio- eller tv-virksomhed, hvor selv kortva-

rige afbrydelser skal undgås. En afvisning kan desuden begrundes, hvis der

gælder særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af anden lovgivning

eller forskrifter fastsat af offentlige myndigheder for adgang til eller benyt-

telse af den pågældende mast, som gør fælles udnyttelse umulig, eller at

der, for så vidt angår fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., ikke

er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, herunder at der ikke

kan etableres særskilt adgang til dette.

For de tilfælde efter mastelovens § 2, hvor fælles udnyttelse nødvendiggør

udskiftning af en mast, regulerer masteloven nærmere proceduren herfor.

Ved udskiftning af en mast kan ejeren af den eksisterende mast, for så vidt

angår de med udskiftningen forbundne omkostninger, herunder omkostnin-

ger forbundet med nedtagelse af den eksisterende mast, vælge selv at af-

holde omkostningerne eller at pålægge den ansøgende part at forestå etab-

leringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet

med udskiftningen. Det er i så fald den ansøgende part, der har ejendoms-

retten til den nyetablerede mast. Ejeren af den eksisterende mast kan stille

krav om, at vedkommende tildeles en tidsubegrænset og gratis brugsret til

den nyetablerede mast. Den tidsubegrænsede og gratis brugsret omfatter et

antal positioner svarende til vedkommendes aktuelle brug af den eksiste-

rende mast på udskiftningstidspunktet samt reservationer af yderligere po-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sitioner, medmindre anden aftale indgås parterne imellem. Ejeren af den ek-

sisterende mast kan kræve, at der indgås aftale om, at den nye mast skal

blive stående i en periode svarende til den eksisterende masts restlevetid.

Ved udskiftning af master tilhørende forsvaret med henblik på fælles udnyt-

telse kan forsvaret ikke pålægge den ansøgende part at forestå etableringen

af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet med

udskiftningen. Uden overgang af ejendomsretten kan Forsvarsministeriet ef-

ter forhandling med den ansøgende part, i det omfang denne ønsker adgang

til en sendeposition dækket af den pågældende mast, pålægge denne at fo-

restå etableringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger

forbundet med udskiftningen.

Der har i den danske telebranche været et godt samarbejde om fælles udnyt-

telse af master til radiokommunikationsformål i regi af teleselskabernes

branchesamarbejde (Teleindustrien). Fælles udnyttelse af master til radio-

kommunikationsformål og vilkårene herfor er i vidt omfang reguleret i stan-

dardaftaler udarbejdet i regi af Teleindustrien.

2.1.1.1.3. Nærmere om særlige forhold for opsætning af antennesystemer på

bygninger og høje konstruktioner efter mastelovens § 10

Forpligtelserne efter mastelovens § 10 gælder ikke, hvis der foreligger tek-

niske hindringer for opsætning af antennesystemer. Ved tekniske hindringer

forstås at opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af radiotek-

niske hindringer, at opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af

mastens, bygningens eller den pågældende konstruktions udformning, bæ-

reevne eller lignende, eller at der gælder særlige sikkerhedsforskrifter fastsat

i medfør af anden lovgivning eller forskrifter fastsat af offentlige myndig-

heder for adgang til den pågældende mast, bygning eller konstruktion, som

gør opsætning af antennesystemer umulig. Placering af antennesystemer på

master, bygninger og konstruktioner forudsætter, at der fra landzone- og

bygningsmyndighederne foreligger de nødvendige tilladelser til opsætning

af antennesystemer i henhold til planloven, byggeloven og masteloven. Pla-

cering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller på kirkebyg-

ninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige til-

ladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund.

Ejere af antennesystemer placeret på master, bygninger og andre høje kon-

struktioner skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse

af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse knytter

sig til den anmodende parts opsætning og udnyttelse af egne antennesyste-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

mer på samme mast, bygning eller konstruktion. Fælles udnyttelse forud-

sætter, at der er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, og at der

kan etableres særskilt adgang til dette.

Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den pågældende mast, bygning

eller konstruktion, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede an-

tennesystemer af ejeren af masten, bygningen eller konstruktionen, med-

mindre anden aftale indgås parterne imellem.

2.1.1.1.4. Særlige regler i masteloven for opsætning af trådløse adgangs-

punkter med lille rækkevidde

Siden 2020 har der i masteloven, der implementerer dele af teledirektivets

artikel 57, eksisteret regler, som forpligter offentlige myndigheder, der kon-

trollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, og andre, der kontrollerer

gadeinventar, at give udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester adgang til deres fysiske infrastruktur eller gadeinventar med hen-

blik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Det følger af § 14 a i masteloven, at offentlige myndigheder, der kontrolle-

rer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig

anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar fra

en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik

på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at andre, der kontrollerer gadeinventar, skal

imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventar fra en

udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på

opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Anmodning

om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar kan fremsættes af udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Den beskrevne ad-

gang til fysisk infrastruktur og gadeinventar omfatter kun trådløse adgangs-

punkter med lille rækkevidde, der er omfattet af Europa-Kommissionens

gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af teledirektivets artikel 57, stk.

2, og regler fastsat i medfør af mastelovens § 1, stk. 5, der bemyndiger mi-

nisteren for digitalisering til at fastsætte regler om, at mastelovens regler om

adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar med henblik på opsætning af

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde finder tilsvarende anvendelse

på trådløse adgangspunkter, der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens

gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af teledirektivets artikel 57, stk.

Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadein-

ventar, og andre, der kontrollerer gadeinventar, har mulighed for at afvise

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

anmodninger, der ikke er rimelige. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles

den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmo-

der om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modta-

gelsen af anmodningen.

Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadein-

ventar, og andre, der kontrollerer gadeinventar, har også mulighed for at

afslå en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar. Af-

slag kan gives, hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er

teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille række-

vidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nød-

vendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.

Afslag skal skriftligt meddeles den udbyder af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2

måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

Hvis en offentlig myndighed eller andre ikke kan afvise eller afslå en an-

modning, så skal den offentlige myndigheder eller andre give adgang til sin

fysiske infrastruktur og gadeinventar. Adgang til fysisk infrastruktur og ga-

deinventar skal gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende

vilkår og betingelser, herunder pris. Herudover må adgang ikke gøres til

genstand for afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer. Adgang

til fysisk infrastruktur og gadeinventar gives snarest muligt og senest 2 må-

neder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Offentlige myndighe-

der skal offentliggøre disse vilkår og betingelser. Adgang til fysisk infra-

struktur og adgang til gadeinventar skal gives, efterhånden som anmodnin-

ger herom modtages. Modtages flere anmodninger på samme dag, og er der

på den fysiske infrastruktur eller på gadeinventaret begrænset kapacitet, gi-

ves adgang efter lodtrækning.

I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerheds-

forskrifter for den fysiske infrastruktur og gadeinventaret, skal opsætning af

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ske på de vilkår og med de

begrænsninger, der følger heraf. Endvidere følger, at gælder der særlige sik-

kerhedsforskrifter for den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, så va-

retages driften og vedligeholdelsen af de placerede trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde af den offentlige myndighed, der kontrollerer den fy-

siske infrastruktur eller gadeinventaret, og af de andre, der kontrollerer ga-

deinventaret, medmindre anden aftale indgås mellem parterne. Udgifter til

drift og vedligeholdelse af de placerede trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde afholdes dog af den udbyder af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester, der får adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

med lille rækkevidde på den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, med-

mindre anden aftale indgås mellem parterne.

2.1.1.2. Graveloven

Graveloven implementerer dele af infrastrukturdirektivet. Siden 2016 har

der i graveloven eksisteret regler, der forpligter netoperatører til på anmod-

ning at give adgang til deres eksisterende fysiske infrastruktur.

Det følger af § 9 f i graveloven, at netoperatører skal imødekomme enhver

rimelig anmodning om adgang til netoperatørens eksisterende passive fysi-

ske infrastruktur fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet med

henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kom-

munikation og fra enhver anden netoperatør med henblik på etablering af

elementer af andre net. En anmodning skal indgives skriftligt og angive de

elementer i den passive fysiske infrastruktur, der anmodes om adgang til.

Netoperatører har mulighed for at afvise anmodninger, der ikke er rimelige.

Afvisning skal ske skriftligt og meddeles den netoperatør, der anmoder om

adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af

anmodningen.

Netoperatører har også mulighed for at afslå en anmodning om adgang til

eksisterende passiv fysisk infrastruktur. Afslag skal gives ud fra objektive,

gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier, hvilket bl.a. kan være 1) den

tekniske egnethed af den eksisterende passive fysiske infrastruktur, som an-

modningen om adgang angår, 2) tilgængelig plads i den eksisterende passive

fysiske infrastruktur, som anmodningen om adgang angår, 3) den offentlige

sikkerhed og folkesundheden, 4) netsikkerhed og -integritet, 5) risikoen for,

at de planlagte tjenester i væsentlig grad påvirker ydelsen af andre tjenester,

der er placeret i den samme eksisterende passive fysiske infrastruktur, eller

6) at netoperatøren udbyder adgang til fysisk netinfrastruktur i engrosleddet,

som kan anvendes til offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommuni-

kation, forudsat at en sådan adgang tilbydes på rimelige vilkår og betingel-

ser, og at anmodningen, jf. stk. 1, er fremsat med henblik på etablering af

elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Afslag skal

skriftligt meddeles den netoperatør, der anmoder om adgang, senest 2 må-

neder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

Hvis en netoperatør ikke kan afvise eller afslå en anmodning, så skal net-

operatøren give adgang til sin eksisterende passive fysiske infrastruktur på

rimelige vilkår og betingelser, herunder pris. Adgang skal gives, efterhån-

den som anmodninger herom modtages. Modtages flere anmodninger på

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

samme dag, og er der i den passive fysiske infrastruktur begrænset kapacitet,

gives adgang efter lodtrækning.

Gravelovens regler om adgang til netoperatørers eksisterende fysiske infra-

struktur finder ikke anvendelse for en udbyder af elektroniske kommunika-

tionsnet, såfremt der er truffet afgørelse i medfør af afsnit IV i lov om elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester eller fastsat regler i medfør af af-

snit IV eller V i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der

pålægger den pågældende udbyder forpligtelser om adgang til passiv fysisk

infrastruktur, som går videre, end hvad der følger af gravelovens regler om

adgang til netoperatørers eksisterende fysiske infrastruktur.

Gravelovens regler om adgang til netoperatørers eksisterende fysiske infra-

struktur finder desuden ikke anvendelse for passiv fysisk infrastruktur om-

fattet af mastelovens § 2 og § 3. Det indebærer, at master til radiokommu-

nikationsformål ikke er omfattet af reglerne om adgang til eksisterende fy-

sisk infrastruktur i graveloven, men derimod omfattet af mastelovens regler

om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål.

Gravelovens regler om adgang til netoperatørers eksisterende fysiske infra-

struktur finder desuden ikke anvendelse for passiv fysisk infrastruktur, som

er beregnet til produktion, transport eller distribution af vand fra vandforsy-

ningssystemer omfattet af § 3 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om vandkva-

litet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2.1.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur indeholder regler om ad-

gang til eksisterende fysisk infrastruktur, der regulerer en stor delmængde

af den adgang, der i gældende dansk ret følger af mastelovens §§ 2 og 10

samt gravelovens § 9 f.

Det følger af artikel 3, stk. 1, at netoperatører og offentlige organer, der ejer

eller kontrollerer fysisk infrastruktur, imødekommer efter skriftlig anmod-

ning fra en operatør alle rimelige anmodninger om adgang til den pågæl-

dende fysiske infrastruktur på fair og rimelige vilkår og betingelser, herun-

der pris, med henblik på etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende

faciliteter. Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur,

skal desuden imødekomme alle sådanne rimelige anmodninger på ikkefor-

skelsbehandlende vilkår og betingelser. Sådanne skriftlige anmodninger

skal angive de elementer i den fysiske infrastruktur, hvortil der anmodes om

adgang, herunder en specifik tidsramme. Medlemsstaterne kan fastsætte de-

taljerede krav vedrørende de administrative aspekter af anmodningerne.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Omfanget af adgang efter artikel 3, stk. 1, følger således bl.a. af de pligtsub-

jekter, som bestemmelsen omfatter. Pligtsubjekterne er netoperatører, hvil-

ket ifølge forordningens definition heraf både omfatter operatører og f.eks.

en række foretagender, der stiller fysisk infrastruktur inden for forsynings-

og transportnet til rådighed. Omfanget følger videre bl.a. af de rettigheds-

subjekter, som bestemmelsen omfatter. Rettighedssubjekterne er alene ope-

ratører, dvs. virksomheder, som udbyder eller har tilladelse til at udbyde

offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tilhørende faciliteter. De

nævnte forsynings- og transportnetrelaterede foretagender er derimod ikke

en del af rettighedssubjekterne. Rettighedssubjekterne omfatter dog virk-

somheder, der udelukkende etablerer og udbyder tilhørende faciliteter uden

at etablere eller udbyde elektroniske kommunikationsnet eller elektroniske

kommunikationstjenester. Det kan eksempelvis være såkaldte masteselska-

ber (towercos, tower companies), der etablerer og udbyder selve mastekon-

struktionen, hvorpå en anden operatør, der etablerer og udbyder elektroniske

kommunikationsnet, kan opsætte antennesystemer. Omfanget af adgang ef-

ter artikel 3, stk. 1, følger endvidere af formålet med adgangen, idet bestem-

melsen alene indebærer krav på adgang, der skal ske med henblik på etab-

lering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter til VHC-net. Om-

fanget følger endeligt af, at bestemmelsen giver adgang til fysisk infrastruk-

tur som defineret i forordningens artikel 2, nr. 4, hvilket bl.a. indebærer, at

bygninger alene er omfattet, hvis disse enten er en del af et net, jf. artikel 2,

nr. 4, litra a, eller er ejet af et offentligt organ, jf. artikel 2, nr. 4, litra b.

Eksempelvis er privatejede bygninger til beboelse og erhvervsbygninger,

der ikke indgår i et net, dermed ikke omfattet.

Artikel 3, stk. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur, indeholder nærmere

regler om fastsættelse af vilkår og betingelser, herunder priser, for adgang i

henhold til artikel 3, stk. 1.

Det følger således af artikel 3, stk. 4, at ved fastsættelse af fair og rimelige

vilkår og betingelser, herunder priser, for at give adgang og med henblik på

at undgå for høje priser tager netoperatører og offentlige organer, der ejer

eller kontrollerer fysisk infrastruktur, hvor det er relevant, som minimum

hensyn til elementerne nævnt i artikel 3, stk. 4, litra a-f.

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra a, at netoperatører og offentlige organer

tager hensyn til eksisterende kontrakter og kommercielle vilkår og betingel-

ser, der er aftalt mellem operatører, der søger adgang, og netoperatører eller

offentlige organer, der giver adgang til fysisk infrastruktur.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra b, at netoperatører og offentlige organer

tager hensyn til behovet for at sikre, at adgangsudbyderen har en fair mulig-

hed for at få dækket de omkostninger, som denne pådrager sig for at give

adgang til sin fysiske infrastruktur, idet der tages hensyn til særlige nationale

forhold, forretningsmodeller og eventuelle tarifstrukturer, der er indført for

at skabe en fair mulighed for omkostningsdækning; i tilfælde af elektroniske

kommunikationsnet skal der også tages hensyn til eventuelle afhjælpende

foranstaltninger pålagt af en national tilsynsmyndighed.

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra c, at netoperatører og offentlige organer

tager hensyn til eventuelle yderligere vedligeholdelses- og tilpasningsom-

kostninger, som følger af at give adgang til den relevante fysiske infrastruk-

tur.

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra d, at netoperatører og offentlige organer

tager hensyn til, hvordan den ønskede adgang påvirker adgangsudbyderens

forretningsplan, herunder investeringer i den fysiske infrastruktur, hvortil

der anmodes om adgang.

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra e, at netoperatører og offentlige organer i

det særlige tilfælde, hvor der er tale om adgang til operatørers fysiske infra-

struktur, tager hensyn til enhver relevant vejledning i henhold til artikel 3,

stk. 13 og navnlig: i) disse investeringers økonomiske rentabilitet baseret på

deres risikoprofil, ii) behovet for et fair investeringsafkast og for en eventuel

tidsplan for et sådant investeringsafkast, iii) adgangens eventuelle virknin-

ger for konkurrencen i efterfølgende led og dermed for priserne og investe-

ringsafkastet, iv) en eventuel afskrivning af netaktiverne på det tidspunkt,

hvor der anmodes om adgang, v) et eventuelt forretningsmæssigt grundlag

for investeringen på det tidspunkt, hvor den blev foretaget, navnlig investe-

ringen i den fysiske infrastruktur, der anvendes til at udbyde konnektivitet,

og vi) eventuelle muligheder, som den adgangssøgende tidligere har haft for

at saminvestere i etableringen af den fysiske infrastruktur, navnlig i henhold

til artikel 76 i direktiv (EU) 2018/1972, eller for at etablere egen infrastruk-

tur samtidig hermed.

Bestemmelsen i artikel 3, stk. 4, litra e, indebærer særlige hensyn i den situ-

ation, hvor adgang gives operatører imellem.

Det følger af artikel 3, stk. 4, litra f, at netoperatører og offentlige organer

ved vurderingen af operatørernes behov for et fair investeringsafkast, som

afspejler de relevante markedsforhold, tager hensyn til deres anderledes for-

retningsmodeller, navnlig for foretagender, der primært udbyder tilhørende

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

faciliteter og tilbyder fysisk adgang til mere end ét foretagende, der udbyder

eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af artikel 3, stk. 5, at netoperatører og offentlige organer, der ejer

eller kontrollerer fysisk infrastruktur, kan nægte adgang til specifik fysisk

infrastruktur af en eller flere af de grunde, der fremgår af artikel 3, stk. 5,

litra a-f. Det følger af artikel 1, stk. 4, at artikel 3, stk. 5, litra a-e, er total-

harmoniserede.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra a, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis den fysiske infra-

struktur, hvortil der anmodes om adgang, ikke er teknisk egnet til at huse de

elementer af VHC-net, der er omhandlet i stk. 1.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra b, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der er mangel på le-

dig plads til at huse de elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, som

er omhandlet i stk. 1, herunder efter hensyntagen til adgangsudbyderens

fremtidige pladsbehov, der er tilstrækkelig påvist såsom ved at henvise til

offentligt tilgængelige investeringsplaner eller til en konsekvent anvendt

procentdel for den kapacitet, der er reserveret til fremtidige behov, sammen-

lignet med den fysiske infrastrukturs samlede kapacitet.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra c, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der er begrundede

hensyn til sikkerhed, national sikkerhed og folkesundhed.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra d, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der er behørigt be-

grundede hensyn til nettenes integritet og sikkerhed, navnlig hvad angår kri-

tisk national infrastruktur.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra e, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der er en behørigt

begrundet risiko for, at de planlagte elektroniske kommunikationstjenester

i væsentlig grad forstyrrer leveringen af andre tjenester via den samme fy-

siske infrastruktur.

Det følger af artikel 3, stk. 5, litra f, at netoperatører og offentlige organer

kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der findes andre

brugbare alternative muligheder for at få passiv fysisk adgang til elektroni-

ske kommunikationsnet i engrosleddet, som er egnede til levering af VHC-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

net, og som tilbydes på fair og rimelige vilkår og betingelser af samme net-

operatør eller, i det særlige tilfælde med landdistrikter eller afsidesliggende

områder, hvor et net drives udelukkende på engrosmarkedet og ejes eller

kontrolleres af offentlige organer, af operatøren af et sådant net.

Det følger af artikel 13, stk. 7, at i tilfælde af afslag på adgang som omhand-

let i stk. 5 giver netoperatøren eller det offentlige organ, der ejer eller kon-

trollerer den fysiske infrastruktur, skriftligt den adgangssøgende en specifik

og detaljeret begrundelse for et sådant afslag senest én måned fra datoen for

modtagelsen af den fuldstændige anmodning om adgang. Dette gælder ikke

for national kritisk infrastruktur som defineret i national ret, for hvilken der

ikke kræves specifikke og detaljerede begrundelser i meddelelsen om afslag

til den adgangssøgende.

Det følger af artikel 13, stk. 9, at fysisk infrastruktur, der allerede er under-

lagt adgangsforpligtelser, som er pålagt af de nationale tilsynsmyndigheder

i henhold til direktiv (EU) 2018/1972, eller som følger af anvendelsen af

EU-statsstøttereglerne, ikke er omfattet af forpligtelserne i stk. 1, 4 og 5, så

længe disse adgangsforpligtelser er gældende.

Det indebærer, at specifikke forpligtelser til at give adgang til fysisk infra-

struktur, der eksempelvis er pålagt en bestemt infrastrukturejer af Erhvervs-

styrelsen i medfør af telelovens afsnit IV, eller som er pålagt en bestemt

infrastrukturejer som betingelse for at modtage offentlige tilskud til udrul-

ningen af bredbånd i henhold til EU’s statsstøtteregler, har forrang for de

generelle regler om at give adgang i artikel 3 i forordningen om gigabitinfra-

struktur.

Det følger af artikel 13, stk. 10, at offentlige organer, der ejer eller kontrol-

lerer fysisk infrastruktur eller visse kategorier af fysisk infrastruktur, kan

undlade at anvende stk. 1, 4 og 5 på denne fysiske infrastruktur eller disse

kategorier af fysisk infrastruktur af hensyn til arkitektonisk, historisk, reli-

giøs eller miljømæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed,

forsvaret, sikkerheden og sundheden. Medlemsstaterne eller, i det omfang

det er relevant, de regionale og lokale myndigheder fastlægger sådan fysisk

infrastruktur eller sådanne kategorier af fysisk infrastruktur på deres område

ud fra behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier. Listen over kate-

gorier af fysisk infrastruktur og de kriterier, der anvendes til fastlæggelse

heraf, stilles til rådighed via et centralt informationssted.

Det følger af artikel 13, stk. 12, at artikel 3 hverken berører ejendomsretten

for ejeren af den fysiske infrastruktur, hvis netoperatøren eller det offentlige

organ ikke er ejeren, eller ejendomsretten for nogen anden tredjepart såsom

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

grundejere og ejere af privat ejendom eller, hvis det er relevant, lejeres ret-

tigheder.

Det følger af artikel 13, stk. 13, at Kommissionen i tæt samarbejde med BE-

REC kan udarbejde en vejledning om anvendelsen af denne artikel. Dette

skal ske efter høring af interessenter, de nationale tvistbilæggelsesorganer

og andre kompetente EU-organer eller -agenturer i de relevante sektorer

i det omfang, det er relevant, og under hensyntagen til veletablerede prin-

cipper og de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater.

Det følger af artikel 1, stk. 5, at denne forordning ikke berører medlemssta-

ternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed og deres beføjelse til

at beskytte andre væsentlige statsfunktioner, herunder sikring af statens ter-

ritoriale integritet og opretholdelse af lov og orden.

2.1.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Mastelovens og gravelovens anvendelsesområde svarer i det væsentlige til

anvendelsesområdet for forordningen om gigabitinfrastruktur.

Masteloven og graveloven indeholder en række bestemmelser, som fra den

12. november 2025 i vid udstrækning er reguleret i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur. Forordningen regulerer bl.a. adgang til de typer af fysiske in-

frastrukturer, der i dag er reguleret i enten masteloven eller graveloven, som

implementerede dele af infrastrukturdirektivet. Forordningen om gigabi-

tinfrastruktur ophæver infrastrukturdirektivet.

På grund af forordningen om gigabitinfrastrukturs anvendelsesområde og

den indgribende påvirkning af den gældende mastelov og den gældende gra-

velov, finder Digitaliseringsministeriet det mest hensigtsmæssigt at ophæve

masteloven og graveloven i sin helhed og i stedet fastsætte en ny hovedlov.

Forordningen om gigabitinfrastruktur fastsætter minimumskrav for at nå de

mål, der er anført i forordningen. Medlemsstaterne kan opretholde eller ind-

føre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som er

strengere eller mere detaljerede end disse minimumskrav, hvis foranstalt-

ningerne har til formål at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk

infrastruktur eller muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infra-

struktur.

Det følger af initiativ 3 i Aftale om en robust og fremtidssikret digital infra-

struktur i hele Danmark af 26. juni 2025, at de rettigheder, som teleoperatø-

rerne har i dag i medfør af bl.a. masteloven og graveloven, og som går videre

end forordningen, skal bevares. Det gælder navnlig adgangen til at opsætte

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

antenner på eksisterende infrastruktur, hvor forordningen alene sikrer ad-

gang til telemaster m.v., mens dansk ret (masteloven) har sikret adgang også

til høje private bygninger m.v. siden 1999.

Forordningen om gigabitinfrastruktur giver alene adgang til fysisk infra-

struktur som defineret i artikel 2, nr. 4, i forordningen, og forpligter endvi-

dere alene netoperatører og offentlige organer til at imødekomme anmod-

ninger om adgang hertil.

Dette indebærer, at forordningen ikke ligesom den gældende mastelov for-

pligter alle ejere af master til radiokommunikationsformål til at give adgang

til disse. Dette indebærer videre, at forordningen om gigabitinfrastruktur

kun sikrer adgang til de elementer, som der med masteloven er adgang til

efter mastelovens § 10, i en delmængde af tilfældene. Eksempelvis vil de

fleste privatejede bygninger ikke være omfattet af forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, idet forordningen alene omfatter bygninger ejet af offentlige

organer samt bygninger ejet af netoperatører, såfremt de udgør en del af

netoperatørens net.

Desuden skal der efter forordningen om gigabitinfrastruktur alene imøde-

kommes anmodninger, der har til formål at etablere VHC-net eller tilhø-

rende faciliteter, hvorved andre typer elektroniske kommunikationsnet eller

øvrige forsyningsarter, som er omfattet af masteloven og graveloven, ikke

er omfattet af forordningen.

Endelig skal adgang efter forordningen om gigabitinfrastruktur alene gives

til operatører, mens adgang efter den gældende mastelov skal gives til en-

hver, der lovligt benytter frekvenser, og adgang efter den gældende gravelov

skal gives til netoperatører, dvs. både operatører og eksempelvis vand-, el-

og varmeforsyningsselskaber samt operatører af transportnet (veje, jernbane

m.v.).

For at bevare operatørernes rettigheder fra den gældende mastelov er der

derfor behov for nationale regler, der viderefører operatørernes nuværende

rettigheder til adgang til de master til radiokommunikationsformål, andre

master, bygninger og konstruktioner, som forordningen om gigabitinfra-

struktur ikke sikrer en adgang til. I øvrigt vurderes det også hensigtsmæssigt

at bevare de eksisterende rettigheder for andre lovlige frekvensanvendere

end operatører og for de øvrige netoperatører, som forordningen ikke giver

nogen rettigheder til.

Samtidigt er der behov for ensartethed, så de nærmere regler for adgang ikke

er forskellige for henholdsvis adgang, der skal gives efter forordningen om

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

gigabitinfrastruktur, og adgang, der skal gives efter supplerende nationale

regler, medmindre tungtvejende hensyn taler for en sådan forskel. Da for-

ordningen er bindende, vil en sådan ensartethed alene kunne tilvejebringes

ved at sætte forordningens nærmere regler i kraft for de adgangsrettigheder,

som de nationale regler supplerer forordningens adgangsregler med. Dette

vil indebære, at de nærmere regler for adgang fra masteloven i en række

tilfælde vil skulle erstattes af regler i forordningen om gigabitinfrastruktur,

eksempelvis de nærmere regler om procedure for afslag, afslagsgrunde,

prissætning m.v.

Særligt for adgangen til privatejede bygninger og høje konstruktioner m.v.

uden relation til et net gælder, at der er tungtvejende hensyn til den grund-

lovssikrede ejendomsret samt til den almene accept af pligten til at imøde-

komme anmodninger om opsætning af antennesystemer. Adgang til sådanne

bygninger sker i dag i praksis på baggrund af kommercielle forhandlinger

mellem operatørerne og ejerne af bygningerne, hvor betalingen aftales mel-

lem parterne. For denne type adgang er der tungtvejende hensyn, der taler

for ikke at sætte reglerne vedrørende prissætning i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur i kraft, men fortsat at lade prissætningen være op til en for-

handling mellem parterne.

For så vidt angår adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde er det ikke muligt i alle tilfælde at sikre regler, der er ensartede

med adgang efter forordningen om gigabitinfrastruktur, da reglerne på dele

af dette område skal implementere artikel 57, stk. 4, i teledirektivet, der ved

modstrid har forrang for forordningen om gigabitinfrastruktur.

Det vil fortsat være nødvendigt at undtage master, bygninger, andre høje

konstruktioner eller fysisk infrastruktur tilhørende politiet eller myndighe-

der inden for Forsvarsministeriets område fra adgangsreglerne, herunder de

regler, der fremover vil følge direkte af forordningen om gigabitinfrastruk-

tur. Som følge af ændringerne i ministeriernes sammensætning vil det end-

videre fremover også være relevant at undtage master, bygninger, andre høje

konstruktioner eller fysisk infrastruktur tilhørende myndigheder inden for

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område. Disse ændringer

forventes som det klare udgangspunkt ikke at få betydning for den mobil-

dækning, som master til radiokommunikationsformål, høje konstruktioner

eller fysisk infrastruktur, som politiet, myndigheder inden for Forsvarsmi-

nisteriets område eller myndigheder inden for Ministeriet for Samfundssik-

kerhed og Beredskabs område ejer eller råder over og antenner, der er pla-

ceret på disse parters områder, er medvirkende til.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Der vil ligeledes fortsat være behov for at tage højde for sikkerhedsforskrif-

ter fastsat i medfør af anden lovgivning således, at adgang skal gives med

de forbehold, disse tilsiger, hvor muligt, og kan afslås, hvor forskrifterne

gør adgangen umulig. Digitaliseringsministeriet vurderer, at denne henvis-

ning til de til enhver tid gældende sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af

anden lovgivning på passende vis varetager relevante sikkerhedshensyn.

Det er foreneligt med forordningen om gigabitinfrastruktur, jf. artikel 3, stk.

10, og artikel 1, stk. 5, at fastsætte sådanne undtagelser for adgangstyper,

som følger direkte af forordningen.

Det vil fortsat være relevant, at lejere og indehavere af brugsrettigheder

sidestilles med ejere af master, bygninger og andre høje konstruktioner, hvis

det lejede eller den pågældende brugsret ikke umiddelbart udnyttes fuldt ud.

Disse parter skal således medvirke til, at der gives adgang til master til ra-

diokommunikationsformål, andre master, konstruktioner og bygninger. Da

der ofte er eksisterende brugere af master til radiokommunikationsformål

ud over mastens ejer, og da der eksempelvis kan være lejere i høje bygnin-

ger, der råder over arealer, hvor gennemgang er nødvendig i forbindelse med

opsætning af et antennesystem, vil operatørernes rettigheder kunne blive

mindsket betydeligt set i forhold til i dag, hvis ikke denne regel videreføres.

Det vurderes ikke juridisk muligt at opretholde reglerne om, at master til

radiokommunikationsformål skal udbygges eller udskiftes for at muliggøre

fælles udnyttelse, hvor den eksisterende mast eksempelvis er for lav eller

mangler bæreevne. Forordningens artikel 3, stk. 5, som er totalharmoniseret,

angiver de grunde, som kan danne grundlag for at nægte at give adgang til

f.eks. master til radiokommunikationsformål, herunder således, at adgang

kan nægtes, hvis der er mangel på ledig plads.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer for det første en udvidelse af reglerne i

artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur. Ud over det, der følger di-

rekte af forordningen om gigabitinfrastruktur, vil de foreslåede bestemmel-

ser sikre, at alle ejere af master til radiokommunikationsformål, også andre

ejere end de netoperatører og offentlige organer, der forpligtes med forord-

ningen om gigabitinfrastruktur, er forpligtet til at imødekomme anmodnin-

ger om adgang til masten. Dette vil ske i overensstemmelse med reglerne i

forordningen om gigabitinfrastruktur, herunder vedrørende vilkår og pris

samt afslagsgrunde. Dette sker af hensyn til ensartetheden, da hovedparten

af master til radiokommunikationsformål vil være omfattet direkte af for-

ordningen om gigabitinfrastruktur.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Som følge af forordningens artikel 3, stk. 5, videreføres mastelovens regler

om udbygning og udskiftning af master til radiokommunikation ikke. Det

vil dog fortsat være muligt på frivillig basis at indgå aftaler om udskiftning

eller udbygning for at imødekomme anmodninger om adgang til master til

radiokommunikationsformål, hvis parterne kan blive enige herom og enige

om vilkårene herfor.

Den foreslåede ordning indebærer for det andet en opdateret videreførelse

af gældende ret for den delmængde af de bygninger og andre høje konstruk-

tioner, der i dag er omfattet af mastelovens § 10, jf. § 1, stk. 2, nr. 2 og 3,

som der ikke vil være adgang til i medfør af artikel 3 i forordningen om

gigabitinfrastruktur. Disse elementer benævnes med lovforslaget under ét

”høje konstruktioner”.

Videreførelsen af gældende ret indebærer, at ejerne

af disse høje konstruktioner fortsat vil skulle imødekomme anmodninger om

adgang til opsætning af antennesystemer, og at reglerne fortsat ikke regule-

rer nærmere, hvilke vilkår og priser parterne kan aftale for adgangen. Vide-

reførelsen af gældende ret indebærer også, at de nugældende afslagsgrunde

videreføres frem for at henvise til grundene i forordningen om gigabitinfra-

struktur. Som en tilpasning foreslås det, at der fremgår en eksplicit pligt til

også at acceptere etablering af et tilhørende teknikskab, når der etableres et

antennesystem. Dette teknikskab, der eksempelvis kan placeres i lofts- eller

kælderrum eller på jorden ved foden af en høj konstruktion, er i praksis en

forudsætning for at kunne etablere en fungerende antenneposition på en høj

konstruktion. Den foreslåede ordning indebærer, at lejere og andre indeha-

vere af brugsrettigheder sidestilles med ejerne af master til radiokommuni-

kationsformål og de herover nævnte høje konstruktioner, hvis en midlertidig

adgang til det lejede er en forudsætning for adgangen, eller det lejede eller

den pågældende brugsret ikke umiddelbart udnyttes fuldt ud. Dette videre-

fører gældende ret, men præciserer som noget nyt eksplicit, at eksempelvis

midlertidig gennemgang i lejede arealer må tåles, hvis denne er nødvendig

for eksempelvis at komme op på bygningens tag med henblik på at opsætte

et antennesystem.

Den foreslåede ordning indebærer for det tredje, at artikel 57, stk. 4, i tele-

direktivet fortsat implementeres i dansk ret, således, at der kan etableres

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (i daglig tale ofte small cells)

på fysisk infrastruktur ejet af offentlige myndigheder i overensstemmelse

med reglerne i denne direktivbestemmelse. Dette indebærer, at reglerne for

opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i en række situ-

ationer vil afvige fra reglerne i forordningen om gigabitinfrastruktur og de

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

øvrige bestemmelser i den foreslåede lov, samtidig med, at opsætning af

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i en række andre situationer

vil være omfattet af forordningen om gigabitinfrastruktur. Dette er en følge

af særreguleringen af området i teledirektivet. Regelfragmenteringen søges

minimeret med forslaget således, at de særlige regler fra teledirektivet udvi-

des til visse situationer, der ikke er omfattet af teledirektivet og heller ikke

er reguleret i forordningen om gigabitinfrastruktur, men da forordningen

ikke kan tilsidesættes, vil området desuagtet være reguleret forskelligt i for-

skellige situationer.

Den foreslåede ordning indebærer for det fjerde, at netoperatører, herunder

operatører, fortsat vil kunne anmode om adgang til anden fysisk infrastruk-

tur end master til radiokommunikationsformål med henblik på etablering af

andre net end VHC-net. Det vil eksempelvis indebære, at operatører fortsat

vil kunne anmode om adgang til føringsrør med henblik på etablering af

ældre teknologier, at forsyningsvirksomheder vil kunne anmode om adgang

til føringsrør med henblik på at nedlægge kabler, der indgår i forsyningsnet,

osv.

Den foreslåede ordning indebærer for det femte, at der inden for rammerne

af forordningen om gigabitinfrastruktur og teledirektivet fastsættes en række

tværgående begrænsninger, der gælder på tværs af reglerne om adgang i

både forordningen om gigabitinfrastruktur og den foreslåede lov.

Som led heri vil adgang fortsat skulle ske på de vilkår og med de begræns-

ninger, der måtte følge af særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af

anden lovgivning, som gælder for den pågældende fysiske infrastruktur,

mast til radiokommunikationsformål eller høje konstruktion. Tilsvarende vil

bestemmelserne om adgang ikke gælde, hvor sådanne sikkerhedsforskrifter

gør det umuligt at give adgang. Endelig vil der fortsat være et forbehold for

adgang til tredjemands arealer, så der i disse situationer skal indgås en fri-

villig aftale om adgang eller opnås adgang via reglerne om ekspropriation,

jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger, eller om etablering af net frem

til bygningers adgangspunkter eller de foreslåede nye regler om etablering

af net frem til master til radiokommunikationsformål på privat ejendom, jf.

pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Som led heri vil der desuden gælde det særlige forbehold for opsætning af

antennesystemer på bygninger, at placering af antennesystemer på folkekir-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kens kirkebygninger eller på kirkebygninger for de anerkendte eller god-

kendte trossamfund forudsætter tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det på-

gældende trossamfund. Dette viderefører gældende ret.

Den foreslåede ordning vil bevare hovedparten af operatørernes nugældende

rettigheder fra masteloven og graveloven for så vidt angår adgang til fysisk

infrastruktur, herunder master til radiokommunikationsformål, og adgang til

høje konstruktioner. Den foreslåede ordning vil også videreføre rettigheder

fra gældende ret for andre parter end operatører. Ordningen for master til

radiokommunikationsformål vil fortsat have til formål at understøtte opti-

mal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og dis-

ses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.

Der vil med loven være forskel på, hvilke regler der regulerer adgang til

fysisk infrastruktur i forskellige situationer, som følge af samspillet mellem

artikel 57 i teledirektivet og artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur

samt de nationale supplerende regler hertil i de foreslåede bestemmelser i

§§ 4, 6 og 9, der skal videreføre reglerne om adgang til master til radiokom-

munikationsformål, høje konstruktioner og fysisk infrastruktur i samme om-

fang som efter den gældende mastelov og gravelov.

Artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur regulerer operatørers ad-

gang til offentlige organers og netoperatørers fysiske infrastruktur med hen-

blik på etablering af elementer af VHC-net. Den foreslåede bestemmelse i §

4 vil supplere artikel 3 i forordningen således, at adgang til master til radio-

kommunikationsformål fortsat muliggøres i flere tilfælde og for flere parter,

end hvad der følger af forordningen om gigabitinfrastruktur, sådan som det

er tilfældet med den gældende mastelovs § 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 vil supplere artikel 3 i forordningen om

gigabitinfrastruktur således, at adgang til høje konstruktioner med henblik

på opsætning af antennesystemer, som ikke er sikret via artikel 3 i forord-

ningen om gigabitinfrastruktur, fortsat kan opnås, sådan som det er tilfældet

med den gældende mastelovs § 10.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 vil supplere artikel 3 i forordningen om

gigabitinfrastruktur således, at der for fysisk infrastruktur bortset fra master

til radiokommunikationsformål fortsat er adgang til, at netoperatører, her-

under operatører, kan etablere elementer af andre net, herunder andre elek-

troniske kommunikationsnet end VHC-net og andre forsynings- og trans-

portnet end elektroniske kommunikationsnet, sådan som det er tilfældet med

den gældende gravelovs § 9 f.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Der vil være særlige regler for opsætning af trådløse adgangspunkter med

lille rækkevidde i den foreslåede bestemmelse i § 8. De foreslåede bestem-

melser i §§ 4, 6 og 9 samt bestemmelserne i forordningen om gigabitinfra-

struktur vil vige for den foreslåede bestemmelse i § 8. Det gælder opsætning

af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur ejet

af offentlige organer, samt opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde, der ikke er en del af VHC-net, på fysisk infrastruktur ejet af

netoperatører. Opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde

vil i disse tilfælde være reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 8, der for

en række af de nævnte tilfælde implementerer artikel 57, stk. 4, i teledirek-

tivet. Operatørers opsætning af trådløse adgangspunkter med lille række-

vidde, som er en del af VHC-net, på fysisk infrastruktur ejet af netoperatø-

rer, vil være reguleret direkte i artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur. I tilfælde, der hverken er dækket af den foreslåede bestemmelse i § 8

eller artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur, vil der kunne være si-

tuationer, hvor adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 4, 6 eller 9.

Etablering af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er en del af

et VHC-net, på fysisk infrastruktur ejet eller kontrolleret af netoperatører

eller af offentligretlige organer, vil være reguleret direkte i artikel 3 i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur og vil ikke være omfattet af artikel 57,

stk. 4, i teledirektivet. De særlige afslagsgrunde i det foreslåede § 8, stk. 3,

vil modsætningsvist afspejle forudsætningerne for, at adgang skal gives i

henhold til artikel 57, stk. 4, i teledirektivet, idet de relevante bestemmelser

i teledirektivet vil have forrang, hvis en bestemmelse i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur er i strid med en bestemmelse i teledirektivet, jf. artikel 1,

stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur. Da artikel 3, stk. 5, i forord-

ningen om gigabitinfrastruktur indeholder totalharmoniserede bestemmel-

ser om afslagsgrunde for forhold, der er omfattet af artikel 3, vil den fore-

slåede § 8 alene kunne omfatte forhold, der enten er reguleret af teledirekti-

vets artikel 57, stk. 4, der ved modstrid har forrang for forordningen om

gigabitinfrastruktur, eller som slet ikke er reguleret i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur. Disse EU-retlige bindinger er baggrunden for, at etable-

ring af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er en del af et

VHC-net, på fysisk infrastruktur ejet eller kontrolleret af netoperatører eller

af offentligretlige organer, med forslaget vil være reguleret direkte i artikel

3 i forordningen om gigabitinfrastruktur og dermed anderledes end etable-

ring af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i de øvrige situationer,

hvor § 8 finder anvendelse.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.2. Tvister om adgang til fysisk infrastruktur

2.2.1. Gældende ret

Masteloven indeholder i §§ 3 og 11 adgange for den lokale landzone- eller

bygningsmyndighed til at give ejere af master til radiokommunikationsfor-

mål og ejere af andre master, bygninger og konstruktioner omfattet af ma-

stelovens § 1, stk. 2, nr. 2 og 3 påbud om at give adgang til fælles udnyttelse

af master til radiokommunikation efter mastelovens § 2, herunder udbyg-

ning eller udskiftning af masten, eller adgang til opsætning af antennesyste-

mer på andre master, bygninger og konstruktioner efter mastelovens § 10.

Påbuddet kan træde i stedet for, supplere eller ændre aftaler efter mastelo-

vens § 2 eller § 10.

I sager med tvist om betaling for adgangen skal ejeren, og eventuelle andre

rettighedshavere, som minimum have fuld erstatning. Betalingsforpligtelsen

påhviler den, der har fremsat anmodning i medfør af § 2 eller § 10, eller som

får adgang til fælles udnyttelse via påbud udstedt i medfør af § 3 eller § 11.

I mangel af enighed skal parterne i første omgang benytte voldgift, idet vold-

giftskendelsen dog af begge parter kan indbringes for vedkommende taksa-

tionskommission, jf. mastelovens §§ 5 og 12. I sådanne sager kan den lokale

landzone- eller bygningsmyndighed først udstede påbud, når denne proce-

dure er fulgt. Dette forudsætter bl.a., at der er sket betaling af erstatningsbe-

løbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved påbuddets udstedelse. I sa-

ger, hvor den ansøgende part anmoder om udstedelse af påbud, kan påbud

desuden alene udstedes, hvis det af den ansøgende part er sandsynliggjort,

at det ikke har været muligt at indgå en aftale.

Landzone- eller bygningsmyndighederne kan i dag pålægge en eller flere

parter tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af disse

påbud.

Graveloven indeholder muligheder for at klage til Digitaliseringsstyrelsen,

hvis adgang til en netoperatørs fysisk infrastruktur afvises eller ikke gives

inden for to måneder fra anmodningen om adgang er modtaget. Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse i sagerne, herunder fastsætte pris

og vilkår for adgangen.

Masteloven indeholder en særlig klageadgang til Digitaliseringsstyrelsen,

hvis anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur, ejet af offentlige myn-

digheder eller gadeinventar ejet af andre, med henblik på opsætning af tråd-

løse adgangspunkter med lille rækkevidde

(i daglig tale ofte ”small cells”)

afvises, afslås eller ikke imødekommes inden for to måneder. Reglerne for

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sådan adgang i den gældende mastelov er en implementering af artikel 57,

stk. 4, i teledirektivet.

Der er ikke mulighed for, at Digitaliseringsstyrelsen pålægger en part

tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af sine afgø-

relser.

2.2.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Forordningen om gigabitinfrastruktur foreskriver i artikel 13, at en række

nærmere angivne typer tvister skal kunne indbringes for et nationalt tvistbi-

læggelsesorgan. Det er som følge af samme forordnings artikel 14, stk. 5,

endvidere et krav, at medlemsstaterne udpeger et sådant organ for hver type

tvist.

Én type tvist, der skal kunne indbringes for et sådant tvistbilæggelsesorgan,

er tvister, der måtte opstå, hvis der nægtes adgang til eksisterende infrastruk-

tur, eller hvis der ikke er indgået en aftale om specifikke vilkår og betingel-

ser, herunder pris, senest én måned efter datoen for modtagelse af anmod-

ningen om adgang i medfør af forordningens artikel 3, jf. artikel 13, stk. 1,

litra a.

For denne type tvister følger det videre af artikel 13, stk. 1, at de kan ind-

bringes af alle parter for det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan

uden at det berører muligheden for at indbringe sagen for en domstol, af

artikel 13, stk. 2, at tvistbilæggelsesorganet under fuld hensyntagen til pro-

portionalitetsprincippet og de principper, der er fastsat i de relevante vejled-

ninger fra Kommissionen eller retningslinjer fra BEREC, skal træffe bin-

dende afgørelse senest fire måneder efter datoen for modtagelse af anmod-

ningen om bilæggelse af tvisten, og af artikel 13, stk. 3, at tvistbilæggelses-

organets afgørelse kan bestå i, at der fastsættes fair og rimelige vilkår og

betingelser, herunder pris, hvor det er relevant. Disse regler for tvistbilæg-

gelse omfatter alene tvister om adgang i medfør af forordningens artikel 3,

dvs. tvister om anmodninger fra operatører om adgang til fysisk infrastruk-

tur ejet af netoperatører og offentlige organer med henblik på etablering af

elementer af VHC-net. Reglerne finder dermed ikke anvendelse på tvister

om adgang til alle master til radiokommunikationsformål i alle situationer

eller til alle bygninger m.v. Der henvises til pkt. 2.1 i de almindelige be-

mærkninger for yderligere om forholdet mellem artikel 3 i forordningen om

gigabitinfrastruktur og andre typer adgang.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger af artikel 15 i forordningen om gigabitinfrastruktur, at medlems-

staterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af over-

trædelser af denne forordning eller af eventuelle bindende afgørelser truffet

i henhold til denne forordning af de kompetente organer, som er omhandlet

i artikel 14, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de

anvendes. Sanktionerne skal være passende, effektive, stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.2.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Digitaliseringsministeriet vurderer, at den nuværende påbudskompetence

for landzone- og bygningsmyndighederne ikke har karakter af egentlig tvist-

bilæggelse, idet der ikke i disse muligheder ligger en egentlig klageadgang

for parterne. For at leve op til artikel 13 i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur er der derfor behov for at indføre en egentlig tvistbilæggelse.

Digitaliseringsministeriet vurderer desuden, at det ikke er hensigtsmæssigt

at holde fast i, at der gælder forskellige procedurer i sager vedrørende ad-

gang til master og høje konstruktioner på den ene side og al øvrig fysisk

infrastruktur på den anden side.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at det ville medføre yderst komplekse

og svært forståelige regler, såfremt tvister om adgang til fysisk infrastruktur,

som en part har krav på som følge af artikel 3 i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, vil skulle håndteres på en anderledes måde end tvister om ad-

gang, som en part har krav på som følge af lovforslagets nationale regler.

Digitaliseringsministeriet vurderer dog også, at spørgsmålet om betaling for

adgang til andre høje konstruktioner end master til radiokommunikations-

formål, der er ejet af andre end netoperatører og offentlige organer, af hen-

syn til den private ejendomsret ikke bør kunne afgøres af tvistbilæggelse-

sorganet, da prisfastsættelsen på dette område ikke bør undergives flere

myndighedstilsyn end prisfastsættelsen vedrørende privat udlejning i øvrigt.

Regulering heraf vil kunne indebære, at pligten til at give adgang til opsæt-

ning af antennesystemer bliver så indgribende, at pligten generelt får ek-

spropriativ karakter, ligesom det vil kunne medføre flere tvister om adgang

og skade den offentlige opbakning til pligten til at acceptere opsætning af

antennesystemer. Digitaliseringsstyrelsen har ikke modtaget et nævnevær-

digt antal negative henvendelser fra ejere af master, bygninger og høje kon-

struktioner omfattet af mastelovens gældende § 10 om deres pligt til at give

adgang til opsætning af antennesystemer, men Digitaliseringsministeriet

vurderer, at dette vil kunne ændre sig væsentligt, hvis priserne for denne

type adgang reguleres anderledes end anden tilsvarende privat udlejning.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Samtidigt vurderes det dog hensigtsmæssigt ligesom i dag at regulere, hvor-

dan parterne kan nå til enighed ved tvister om prisen.

Tvister om adgang til fysisk infrastruktur med henblik på etablering af tråd-

løse adgangspunkter med lille rækkevidde vil i de tilfælde, der er omfattet

af den foreslåede § 8, skulle behandles anderledes end andre tvister, da reg-

lerne for adgang på dele af dette område skal implementere artikel 57, stk.

4, i teledirektivet, der ved modstrid har forrang for forordningen om gigabi-

tinfrastruktur. Da reglerne for adgang således skal være anderledes, skal kla-

geadgangen også være særskilt, da der bl.a. vil skulle foretages andre vur-

deringer.

Digitaliseringsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at afgørelser om bi-

læggelse af tvister kan håndhæves. En mulighed for at give påbud om efter-

kommelse af afgørelser og mulighed for at pålægge en part tvangsbøder for

at efterkomme et sådant påbud, i stil med de muligheder, der allerede findes

for landzone- og bygningsmyndighedernes påbud efter masteloven, vil ge-

nerelt være hensigtsmæssigt for at sikre en effektiv tvistbilæggelse og for at

overholde artikel 15 i forordningen om gigabitinfrastruktur ved at træffer

foranstaltninger for at sikre, at eventuelle bindende afgørelser, der træffes

i henhold til forordningen af tvistbilæggelsesorganer omhandlet i forordnin-

gens artikel 14, anvendes.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Digitaliseringsministeriet finder det hensigtsmæssigt at udpege Digitalise-

ringsstyrelsen som tvistbilæggelsesorgan efter artikel 13 i forordningen om

gigabitinfrastruktur i forhold til de tvister, som vedrører adgang til eksiste-

rende fysisk infrastruktur.

Digitaliseringsministeriet finder det hensigtsmæssigt at ensrette reglerne så-

ledes, at tvister for adgang i henhold til artikel 3 i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur og tvister for adgang i henhold til de foreslåede nationale ad-

gangsbestemmelser i §§ 4 og 9 vil skulle behandles på samme måde, det vil

sige i overensstemmelse med artikel 13 i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur. Dette indebærer, for så vidt angår adgang, der svarer til adgang til fysisk

infrastruktur efter den gældende gravelovs § 9 f, at den gældende ordning

for tvistbilæggelse videreføres. For så vidt angår tvister om adgang til ma-

ster til radiokommunikationsformål, der i dag er reguleret i mastelovens §§

3-5, indebærer det, at landzone- og bygningsmyndighedernes påbudskom-

petence erstattes af en adgang til at klage til Digitaliseringsstyrelsen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

For i videst muligt omfang at ensrette reglerne for tvister om adgang efter

den foreslåede § 6 med reglerne for tvister om de øvrige adgangsbestem-

melser foreslås det, at Digitaliseringsstyrelsen også skal kunne behandle tvi-

ster om sådan adgang, men dog alene om, hvorvidt der foreligger en pligt til

at give adgang, og ikke om betalingen herfor, jf. overvejelserne om mulige

konsekvenser af myndighedsindblanding i prissætning på området i pkt.

2.2.3 i de almindelige bemærkninger. I tilfælde af tvister om betalingen fo-

reslås det at videreføre den gældende mulighed for afgørelse af erstatnings-

spørgsmålet ved en voldgiftsret og for at begære voldgiftskendelsen ind-

bragt for vedkommende taksationskommission.

Det foreslås, at klageadgangen vedrørende opsætning af trådløse adgangs-

punkter med lille rækkevidde videreføres i det væsentligt uændret.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan give en part påbud om at efter-

komme Digitaliseringsstyrelsens afgørelse i sager om adgang efter artikel 3

i forordningen om gigabitinfrastruktur og denne lovs §§ 4, 6, 8 og 9 og på-

lægge parten tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge overholdelse af

dette påbud. Der henvises til pkt. 2.11.4.2.4 i de almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af forudsætninger og proces for tvangsbøderne.

2.3. Adgang til jordarealer med henblik på etablering af elementer af

VHC-net og øvrige elektroniske kommunikationsnet

2.3.1. Gældende ret

Det følger af telelovens § 60 a, at en offentlig myndighed kan indgå aftaler

på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om ud-

lejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik

på udbygning af radiokommunikationsnettet. For så vidt angår kommuner

følger en adgang til sådan udlejning allerede af kommunalfuldmagten, lige-

som det for alle myndigheder følger af

EU’s

statsstøtteregler og konkurren-

cereglerne, at udlejningen vil skulle ske på kommercielle vilkår uden dog at

overtræde konkurrencelovens forbud mod udnyttelse af dominerende stil-

ling.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren for digitalisering udstede regler

om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, på hvilke offentlige myn-

digheder kan indgå sådanne aftaler. Det følger af bestemmelsen, at Digita-

liseringsstyrelsen fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler om-

fattet af bestemmelsen er indgået på markedsvilkår og, hvis ministeren for

digitaliserings bemyndigelse er udmøntet, i overensstemmelse med de af

ministeren for digitalisering fastsatte metoder.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ministeren for digitaliserings bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 1085 af 4. september 2025 om metode for fastsættelse af de markedsvil-

kår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med udbydere af

elektroniske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer med henblik

på udbygning af radiokommunikationsnettet (mastelejebekendtgørelsen).

Bestemmelsen i telelovens § 60 a regulerer bl.a. offentlige myndigheders

udlejning af jordarealer, hvorpå der kan etableres eksempelvis master til ra-

diokommunikationsformål. Når en sådan mast er etableret på en offentlig

myndigheds areal på baggrund af udlejning i medfør af telelovens § 60 a, er

masten i udgangspunktet den pågældende operatørs ejendom, og operatøren

er i medfør af mastelovens § 2 forpligtet til at give andre adgang til fælles

udnyttelse af masten. Hensigten med telelovens § 60 a har været at regulere

forholdet mellem en myndighed, der ejer jorden, og den operatør, der ejer

masten på jorden.

Telelovens § 60 a indeholder ikke regler vedrørende vilkårene for placering

af eventuelle tekniske elementer som f.eks. teknikskabe, der kan blive nød-

vendige at placere på et allerede udlejet areal, når andre parter i henhold til

masteloven får adgang til en mast, der er etableret på arealet. Yderligere

betaling for brug af det allerede udlejede areal til sådanne yderligere ele-

menter er umiddelbart ikke i overensstemmelse med telelovens § 60 a, men

der findes ikke et eksplicit forbud mod denne praksis.

2.3.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Med forordningen om gigabitinfrastruktur vil vilkår, herunder pris, for ad-

gang til fysisk infrastruktur ejet at offentlige organer, herunder offentlige

myndigheder, fremover være reguleret i artikel 3, stk. 4, i forordningen om

gigabitinfrastruktur, ligesom Europa-Kommissionen i artikel 3, stk. 11, be-

myndiges til at vejlede nærmere om alle dele af artikel 3. Tvister vedrørende

adgang i henhold til artikel 3 skal, jf. artikel 13, kunne indbringes for et

tvistbilæggelsesorgan.

Telelovens § 60 a vil dermed ikke længere være forenelig med EU-retten

for udlejning, der vedrører fysisk infrastruktur. Et tilsyn med sådan udlej-

ning vil muligvis være forenelig med forordningen, men vil udgøre en pa-

rallel procedure i forhold til den tvistbilæggelse, som forordningen pålægger

medlemsstaterne at indføre.

Begrebet fysisk infrastruktur omfatter dog ikke jordarealer, hvorfor forord-

ningen ikke forpligter Danmark til at foretage ændringer i reglerne i telelo-

vens § 60 a for udlejningen af jordarealer.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Artikel 3, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur regulerer forholdet

mellem operatører og juridiske personer, der primært er aktive som lejere af

jord eller som indehavere af andre rettigheder til jord end ejendomsrettighe-

der til jord, hvorpå der efter planen skal installeres eller er blevet installeret

faciliteter med henblik på etablering af elementer af VHC-net, eller som for-

valter lejekontrakter på vegne af jordejere. Med disse juridiske personer

tænkes der på såkaldte land aggregators, der efter omstændighederne kan

betegnes lejemålsopkøbere eller lejemålsforvaltere, og som på forskellig vis

indgår aftaler med ejere af jord, hvorpå der er placeret master til radiokom-

munikationsformål, med henblik på eksempelvis at opnå retten til at genfor-

handle lejemålenes vilkår ved deres udløb og få andel i lejeindtægterne. Ar-

tikel 3, stk. 2, forpligter operatører og sådanne juridiske personer til at un-

derrette den nationale tilsynsmyndighed om indgåelsen af aftaler om adgang

til jord mellem sådanne parter, herunder den aftalte pris. Bestemmelsen re-

gulerer ikke nærmere, hvordan sådanne underretninger skal ske.

2.3.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Grundet den tætte kobling til reglerne i masteloven og til forordningen om

gigabitinfrastruktur vurderes det, at telelovens § 60 a bør flyttes til den nye

teleinfrastrukturlov. For at være i overensstemmelse med forordningen om

gigabitinfrastruktur vil bestemmelsen fremover alene kunne omfatte udlej-

ning af jordarealer.

Telebranchen oplyser, at der er eksempler på offentlige udlejere, der opkræ-

ver yderligere leje for jorden, når en yderligere bruger skal have adgang til

masten efter mastelovens § 2. Opsætning af yderligere antenner i en mast,

der ejes af en operatør, er i udgangspunktet et mellemværende mellem ma-

stens ejer og ejeren af de yderligere antenner, da den udlejende offentlige

myndighed ikke har ejerskab over masten, men alene over det areal, som

den står på. Denne praksis er derfor ikke umiddelbart i overensstemmelse

med telelovens § 60 a eller mastelovens § 2, men der findes ikke et eksplicit

forbud imod denne praksis.

Telebranchen oplever endvidere, at offentlige myndigheder, der udlejer

jord, ikke nødvendigvis tillader, at der på det allerede udlejede areal kan

etableres yderligere teknikskabe m.v. på jorden ved foden af telemasten,

som bliver nødvendige, når andre brugere skal opsætte antenner i masten,

eller at der opkræves yderligere leje herfor.

For at sikre gode og klare rammer for etablering af infrastruktur i relation til

elektroniske kommunikationsnet bør det eksplicit fremgå af bestemmelsen,

at offentlige myndigheder ikke kan kræve betaling af en masteejer eller en

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

tredjepart for tredjeparters adgang til masten, og at etablering af visse yder-

ligere mindre elementer på allerede udlejede arealer, der er nødvendige for

fællesudnyttelse af en eksisterende mast på arealet, som udgangspunkt skal

accepteres. Det gælder navnlig, hvor der er tale om elementer, som ikke

kræver landzonetilladelse, da der for sådanne allerede er taget politisk stil-

ling til, at sådanne elementer har en landskabsmæssig virkning, der står mål

med deres formål, og som kan accepteres.

I bekendtgørelse nr. 1085 af 4. september 2025 om metode for fastsættelse

af de markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med

udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer

med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet (mastelejebe-

kendtgørelsen) er der fastsat en konkret metode for prissætningen af area-

lerne, og det gælder generelt, at offentlige myndigheders udlejning til virk-

somheder skal ske i overensstemmelse med statsstøtte- og konkurrencereg-

lerne, medmindre lovgivningen i et konkret tilfælde fraviger dette udgangs-

punkt i overensstemmelse med EU-retten. Brugen af begrebet markedsvil-

kår i bestemmelsen er derfor ikke nødvendigt, men kan medføre, at den i

medfør af bestemmelsen fastsatte metode også af private udlejere opfattes

som et autoritativt udtryk for, hvilke priser der er lovlige i henhold til ek-

sempelvis konkurrenceretten, hvilket vil være en forkert opfattelse, idet

markedsvilkårene ikke er en eksakt størrelse. Den til enhver tid gældende

metode fastsat i medfør af bestemmelsen vil skulle resultere i priser, der er

inden for rammerne af statsstøtte- og konkurrenceretten, men vil ikke kunne

fortolkes som en indikation af det spænd af priser, som parter på det private

marked i øvrigt lovligt kan aftale imellem sig. Private parter er ikke omfattet

EU’s

statsstøtteregler. Det vil alene være Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, der vil kunne tage stilling til, om private udlejeres priser er i over-

ensstemmelse med konkurrenceretten, herunder forbuddet mod misbrug af

dominerende stilling. Det bør undgås, at bestemmelsen og den i medfør

heraf fastsatte metode indirekte virker normerende på private udlejere eller

opfattes som en rettesnor for konkurrencerettens rammer.

Digitaliseringsstyrelsens tilsynskompetence bør videreføres for den udlej-

ning, som den nye bestemmelse fortsat regulerer, dvs. jordarealer. Tilsyns-

kompetencen bør udvides, så styrelsen kan føre tilsyn med, at offentlige

myndigheder ikke opkræver yderligere leje for deling af master placeret på

et allerede udlejet areal eller hindrer eller kræver leje for placering af yder-

ligere udstyr i forbindelse med mastedeling på et allerede udlejet areal. Da

der er fastsat en konkret metode for prissætningen, bør tilsynet på dette om-

råde alene vedrøre, hvorvidt denne metode følges, og ikke længere i bredere

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

forstand, hvorvidt udlejning sker på markedsvilkår. I øvrigt bør de nærmere

regler for tilsynet videreføres.

Der er behov for en mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvordan

indberetningspligten efter artikel 3, stk. 2, i forordningen om gigabitinfra-

struktur kan opfyldes i praksis.

2.3.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 15 vil videreføre telelovens § 60 a, stk. 1 og 6, dog således,

at bestemmelsen ikke længere gælder for andre arealer end jordarealer, jf.

reguleringsområdet for forordningen om gigabitinfrastruktur. Begrebet mar-

kedsvilkår udgår af bestemmelsen, da prissætning også uanset denne æn-

dring vil skulle ske inden for rammerne af statsstøtte- og konkurrencereg-

lerne. Den foreslåede bestemmelse i § 38 vil videreføre telelovens § 60 a,

stk. 2, 3 og 5 med visse ændringer. Telelovens § 60 a, stk. 4, om oplysnings-

pligt vil indgå i en tværgående bestemmelse om oplysningspligt i den fore-

slåede § 42.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 vil indeholde to nye krav, der sigter på

at skulle forhindre, at offentlige myndigheders lejevilkår hindrer eller for-

dyrer fælles udnyttelse af allerede etablerede master på offentlige myndig-

heders jord.

Det foreslås derfor, at vilkårene i offentlige myndigheders udlejningsaftaler

efter bestemmelsen ikke må hindre adgang til den infrastruktur, der er etab-

leret på det udlejede areal, i henhold til forordningen om gigabitinfrastruktur

eller teleinfrastrukturloven, og heller ikke må hindre, at der i forbindelse

med denne adgang etableres nødvendige yderligere elementer på det udle-

jede areal, der er omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, 19 eller 21. Det

foreslås i § 38 som noget nyt, at Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med

overholdelse af dette.

Det foreslås yderligere, at offentlige myndigheder ikke skal kunne kræve

lejebetaling eller gebyrer af parter, der i henhold til forordningen om gigabi-

tinfrastruktur eller i henhold til teleinfrastruktur får eller giver adgang til

fysisk infrastruktur, tilhørende faciliteter og høje konstruktioner, som er

etableret på myndighedens jordarealer. Kravet vil også forhindre, at der ta-

ges yderligere betaling for etablering af de nævnte nødvendige yderligere

elementer på det allerede udlejede areal. Det foreslås i § 38 som noget nyt,

at Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med overholdelse af dette.

Ministeren for digitaliserings bemyndigelse til at fastsætte regler om offent-

lige myndigheders prissætning videreføres, og den i bekendtgørelse nr. 1085

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

af 4. september 2025 om metode for fastsættelse af de markedsvilkår, på

hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer med henblik på udbyg-

ning af radiokommunikationsnettet (mastelejebekendtgørelsen) fastsatte

konkrete metode for prissætningen i medfør af bestemmelsen vil blive vide-

reført for jordarealer i en genudstedt udgave af bekendtgørelsen. Det fore-

slås i § 38, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at offentlige myn-

digheder overholder disse metoder.

Digitaliseringsstyrelsen bemyndiges desuden til at kunne fastsætte nærmere

regler om indberetning af oplysninger efter artikel 3, stk. 2, i forordningen

om gigabitinfrastruktur.

2.4. Ekspropriation af arealer

2.4.1. Gældende ret

Masteloven og graveloven indeholder begge bestemmelser, der muliggør, at

Digitaliseringsstyrelsen kan tillade, at der iværksættes ekspropriation. I gra-

veloven vedrører muligheden ekspropriation med henblik på nedgravning

af kabler og opsætning af tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester, der indgår i offentlige kommunikationsnet.

I masteloven vedrører muligheden ekspropriation med henblik på at sikre

adgang til udnyttelse af arealer, hvorpå der kan opsættes master eller anten-

nesystemer til radiokommunikationsformål, eller med henblik på opførelse

af bygninger til udstyr til brug for master eller antennesystemer til radio-

kommunikationsformål. I både masteloven og graveloven er det en forud-

sætning, at almenvellet kræver ekspropriation.

Det fremgår således af graveloven, at når almenvellet kræver det, kan Digi-

taliseringsstyrelsen tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med

henblik på nedgravning af kabler og opsætning af tilhørende faciliteter til

brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der indgår i of-

fentlige elektroniske kommunikationsnet. Ekspropriation kan ske til nyan-

læg, udvidelse og ændring af nedgravede kabler og tilhørende faciliteter til

brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Anmodning om iværksættelse af ekspropriation kan indgives til Digitalise-

ringsstyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet.

Digitaliseringsstyrelsen skal ved sine afgørelser om tilladelse til iværksæt-

telse af ekspropriation bl.a. sikre, at ekspropriation alene finder sted i til-

fælde, hvor der ikke er andre muligheder for etablering af kabler til brug for

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som det er rimeligt at hen-

vise til, og at ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de nævnte kab-

ler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er af væsent-

lig betydning for udbudet af offentlige elektroniske kommunikationsnet el-

ler -tjenester.

Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen og pligten til at af-

holde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den, der har

fremsat anmodning om ekspropriation.

Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med tilladelse til ekspropri-

ation fastsætte vilkår om, at nedgravede kabler med tilhørende faciliteter til

brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal fjernes, om-

lægges eller sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godt-

gøres, at fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværk-

sættelsen af bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter

at gøre af grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offent-

lige elektroniske kommunikationsnet er uenige om, hvorvidt fjernelse, om-

lægning eller sikring af nedgravede kabler er påkrævet, træffer ekspropria-

tionskommissionen efter begæring afgørelse herom.

Ved fremføring af kabler under eller langs med vej- eller jernbanearealer

skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller vej- eller jernbane-

bestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af offentlige elektroniske

kommunikationsnet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om tilladelse til iværksættelse af ekspro-

priation skal træffes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter sagens ind-

bringelse for Digitaliseringsstyrelsen. Fristen kan kun i ganske særlige til-

fælde fraviges.

Det fremgår af masteloven, at når almenvellet kræver det, kan Digitalise-

ringsstyrelsen tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med hen-

blik på at sikre adgang til udnyttelse af arealer, hvorpå der kan opsættes

master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål, eller med

henblik på opførelse af bygninger til udstyr til brug for master eller anten-

nesystemer til radiokommunikationsformål. Ekspropriation kan ske til ny-

anlæg, udvidelse, ændring, bevarelse eller udskiftning af bestående anlæg

og til nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder til etablering af

fornødne adgangsveje m.v.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Anmodning om iværksættelse af ekspropriation kan indgives til Digitalise-

ringsstyrelsen og kan fremsættes af indehavere af tilladelse til anvendelse af

radiofrekvenser til radiobaseret teleinfrastruktur, der indgår i udbud af of-

fentlige telenet eller teletjenester, eller til udbud af landsdækkende radio-

eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet.

Digitaliseringsstyrelsen skal ved afgørelser om tilladelse til iværksættelse af

ekspropriation bl.a. sikre, at ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor

der ikke er andre muligheder for etablering af master eller antennesystemer

til radiokommunikationsformål, eller opførelse af bygninger til udstyr til

brug for master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål, som

det er rimeligt at henvise til, og de nævnte master eller antennesystemer til

radiokommunikationsformål, eller opførelse af bygninger til udstyr til brug

for master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål er af væ-

sentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller teletjenester.

Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriation og pligten til at af-

holde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den, der har

fremsat anmodning om ekspropriation, eller den, der får adgang til fælles

udnyttelse eller til opsætning af antennesystemer.

Digitaliseringsstyrelsen har én gang tilladt, at der kan iværksættes ekspro-

priation iht. masteloven. Bestemmelsen i graveloven har ikke været anvendt.

Afgørelser om ekspropriation efter både graveloven og masteloven kan ind-

bringes for Teleklagenævnet. For ekspropriation efter masteloven gælder

dette dog alene afslag på at tillade iværksættelsen af ekspropriation og ikke

tilladelser til iværksættelsen af ekspropriation.

2.4.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Forordningen indeholder ikke regler om ekspropriation. Forordningens be-

stemmelser om adgang til fysisk infrastruktur berører, jf. artikel 3, stk. 12,

hverken ejendomsretten for ejeren af den fysiske infrastruktur, hvis netope-

ratøren eller det offentlige organ ikke er ejeren, eller ejendomsretten for no-

gen anden tredjepart såsom grundejere og ejere af privat ejendom eller, hvis

det er relevant, lejeres rettigheder.

Regler om adgang til ejendom, som parter, der ikke direkte er pligtsubjekter

i artikel 3 i forordningen om gigabitinfrastruktur, er derfor et nationalt an-

liggende for medlemsstaterne. Forordningen om gigabitinfrastruktur berører

dermed ikke muligheden for at videreføre mastelovens § 15 eller gravelo-

vens § 1.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.4.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Det følger af teleaftalen af 26. juni 2025, at de rettigheder, som teleoperatø-

rerne har i dag i medfør af bl.a. masteloven og graveloven, og som går videre

end forordningen om gigabitinfrastruktur, skal bevares. Dette indebærer, at

muligheden for at anmode Digitaliseringsstyrelsen om at iværksætte ekspro-

priation skal bevares.

Ekspropriation er et indgribende tiltag, som kun undtagelsesvist bør finde

sted. Samtidigt vil der fortsat kunne opstå situationer, hvor etablering af ma-

ster, antennesystemer, kabler, bygninger eller tilhørende faciliteter er af væ-

sentlig betydning for udbuddet af offentlige elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester, men ikke vil kunne ske, medmindre der tillades iværk-

sættelse af ekspropriation. De nuværende regler i masteloven og graveloven

tager højde for denne balance.

Reglerne om ekspropriation i masteloven og graveloven er i store træk ens-

lydende.

Adgangen til at indbringe Digitaliseringsstyrelsens afgørelser for Telekla-

genævnet bør fastholdes, idet denne mulighed dog i alle tilfælde skal gælde

for både tilladelser til og afslag på ekspropriation, så sagens parter har en

ligestillet klageadgang.

2.4.4. Den foreslåede ordning

De gældende regler i masteloven og graveloven vedrørende ekspropriation

samles i en samlet bestemmelse om ekspropriation, der både dækker over

situationer, hvor der skal 1) opsættes master til radiokommunikationsformål

eller antennesystemer, 2) nedgraves kabler til brug for offentlige elektroni-

ske kommunikationsnet, eller 3) opføres bygninger til udstyr eller tilhørende

faciliteter i tilknytning til master til radiokommunikationsformål, antenne-

systemer eller kabler til brug for offentlige elektroniske kommunikations-

net.

Til forskel fra gældende ret udvides adgangen til at anmode om iværksæt-

telse af ekspropriation i henhold til den foreslåede bestemmelse udvidet til

operatører, jf. definitionen heraf i teledirektivets artikel 2, nr. 29. Dette er

sket for at strømline rettighedssubjekterne på tværs af lovforslaget, hvor det

er hensigtsmæssigt, og hvor der ikke vurderes at være grund til at foretage

en anden afgrænsning. Denne ændring skaber desuden grundlag for at også

virksomheder, der udelukkende etablerer og udbyder tilhørende faciliteter

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller fysisk infrastruktur uden at etablere og udbyde elektroniske kommuni-

kationsnet eller elektroniske kommunikationstjenester kan benytte sig at

muligheden for ekspropriation.

Herudover udvides en række proceduremæssige bestemmelser, som efter

gældende ret alene finder anvendelse for ekspropriation omfattet af grave-

loven. til også at gælde for forhold, som efter gældende ret er omfattet af

adgangen til ekspropriation i henhold til masteloven. Det gælder en mulig-

hed for, at ekspropriationskommissionen kan fastsætte vilkår om, at opsatte

master eller antennesystemer, nedgravede kabler, opførte bygninger eller

tilhørende faciliteter, som nævnt i stk. 1, og supplerende foranstaltninger,

som nævnt i stk. 2, skal fjernes, omlægges eller sikres på begæring af ved-

kommende arealejer, såfremt det godtgøres, at fjernelsen, omlægningen el-

ler sikringen er nødvendig for iværksættelsen af bygnings- eller jordarbejder

eller for den brug, arealejeren agter at gøre af arealet. Dette gælder videre

en bestemmelse om, at arealejeren og, hvor relevant, vedkommende vej- el-

ler jernbanemyndighed eller vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den

pågældende operatør senest 4 uger inden anlægsarbejdets begyndelse. En-

delig er der tale om en frist, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens afgørelser

efter bestemmelsen skal træffes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter

sagens indbringelse for styrelsen. Med den foreslåede sammenskrivning vil

der gælde de samme regler for ekspropriation på tværs af forhold, som efter

gældende ret vil være omfattet af henholdsvis masteloven eller graveloven.

Endelig vil både Digitaliseringsstyrelsens afslag på og tilladelser til iværk-

sættelse af ekspropriation fremover kunne indbringes for Teleklagenævnet

i alle typer sager.

2.5. Etablering af net frem til bygningers adgangspunkter og master

til radiokommunikationsformål på privat ejendom

2.5.1. Gældende ret

Siden 2016 har der i graveloven, der implementerer dele af infrastrukturdi-

rektivet, været regler om, at ejere af privat ejendom forpligtet til på anmod-

ning fra udbydere af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunika-

tion at give adgang til etablering af deres net frem til en bygnings adgangs-

punkt. Adgang til etablering af nettet frem til en bygnings adgangspunkt

gives på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder

hvad angår en eventuel pris, og skal meddeles den udbyder, der anmoder

om adgang, senest 2 måneder efter modtagelsen af anmodningen. Anmod-

ninger, der ikke er rimelige, kan afvises. Afvisning skal ske skriftligt og

meddeles den udbyder, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2

måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Forpligtelserne til at give adgang til adgangspunktet og adgang til etablering

af nettet frem til en bygnings adgangspunkt gælder ikke i tilfælde, hvor ad-

gang til et eksisterende net, der er tilsluttet en slutbrugers område, og som

er egnet til udbud af elektroniske kommunikationstjenester over offentlige

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, er sikret enten på objek-

tive, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende vilkår og be-

tingelser ved en afgørelse truffet i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester eller ved regler fastsat i medfør af afsnit

IV eller V i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

I medfør af graveloven kan Digitaliseringsstyrelsen behandle sager om, at

adgang enten afvises eller ikke gives inden for to måneder efter modtagelse

af anmodningen, og kan træffe afgørelse om, at ejeren af en ejendom skal

give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunika-

tionsnet frem til en bygnings adgangspunkt, og herunder fastsætte eventu-

elle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris.

Digitaliseringsstyrelsen har truffet to afgørelser i medfør af disse bestem-

melser i graveloven. Den ene sag vedrørte adgang til at etablere en stikled-

ning til en slutbrugers adresse, hvor slutbrugerens ejendom til alle sider var

omgivet af en ejendom ejet af en anden, der nægtede adgang til at etablere

stikledningen i den private fællesvej, som førte frem til den pågældende slut-

brugers adresse. Den anden sag vedrørte adgang frem til kysten med henblik

på etablering af et søkabel, så nettet kunne føres frem til adgangspunkter i

bygninger ejet af slutbrugere på en ø. I begge sager traf Digitaliseringssty-

relsen afgørelse om, at ejerne af ejendommene skulle give adgang til etab-

lering af nettet på deres ejendom. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser for-

holdt sig til, hvorvidt der eksisterede andre muligheder for etablering af den

pågældende ledning frem til de pågældende bygningers adgangspunkter,

hvilket ikke var tilfældet. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser fastsatte vilkår

om gæsteprincip. Det indebærer, at nedgravede kabler/ledninger med tilhø-

rende faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

skal fjernes, omlægges eller sikres for ledningsejers regning på begæring af

vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at fjernelsen, omlægningen

eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af bygnings- eller jordarbej-

der eller for den brug, arealejeren agter at gøre af grunden.

Gravelovens regler er en implementering af infrastrukturdirektivets artikel

9, stk. 1, om, at medlemsstaterne sikrer, at alle udbydere af offentlige kom-

munikationsnet har ret til at etablere deres net for egen regning frem til ad-

gangspunktet. Gravelovens regler implementerer desuden infrastrukturdi-

rektivets artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, der bestemmer, at opnås der ikke inden

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

to måneder efter datoen for modtagelsen af den formelle anmodning om ad-

gang enighed om den i stk. 1 eller 2 omhandlede adgang, sikrer medlems-

staterne, at hver part har ret til at henvise spørgsmålet til det kompetente

nationale tvistbilæggelsesorgan for at få vurderet, om kravene i nævnte styk-

ker er opfyldt. Det nationale tvistbilæggelsesorgan træffer under fuld hen-

syntagen til proportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge

tvisten.

2.5.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Forordningen om gigabitinfrastruktur bestemmer i artikel 11, stk. 1, at uden

at det berører ejendomsrettigheder, har alle udbydere af offentlige elektro-

niske kommunikationsnet ret til at udrulle deres net for egen regning frem

til adgangspunktet.

Forordningens artikel 13 om tvistbilæggelse henviser ikke til artikel 11, stk.

1. Dermed indebærer forordningen en afskaffelse af infrastrukturdirektivets

EU-retlige forpligtelser til at sikre, at sager om retten til at udrulle et net

frem til adgangspunktet kan indbringes for et tvistbilæggelsesorgan. Forord-

ningen indeholder heller ikke andre proceduremæssige regler for, hvordan

retten i artikel 11, stk. 1, nærmere kan anvendes.

Forordningens artikel 1, stk. 3, bestemmer, at medlemsstaterne kan opret-

holde eller indføre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-ret-

ten, og som er strengere eller mere detaljerede end minimumskravene i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur, hvis foranstaltningerne har til formål at

fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggøre

en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur. Undtagelser til dette

fremgår udtømmende af artikel 1, stk. 4, hvor artikel 11, stk. 1, ikke fremgår.

Der er dermed ikke noget til hinder for at opretholde eksisterende foranstalt-

ninger på det område, som artikel 11, stk. 1, i forordningen regulerer, i over-

ensstemmelse med artikel 1, stk. 3.

2.5.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Da dette område har været det eneste eksempel på, at de klageadgange, som

blev indført i graveloven som følge af infrastrukturdirektivet, er blevet be-

nyttet, vurderer Digitaliseringsministeriet det relevant fortsat at sikre kon-

krete pligter for private grundejere og en klageadgang på dette område. Reg-

lerne har konkret bidraget til, at slutbrugere, der ellers ikke ville kunne have

fået adgang til bredbåndsforbindelser, fik mulighed for dette.

Reglerne indebærer en pligt til at acceptere tilstedeværelsen af underjordi-

ske ledninger, der ikke har betydning for den daglige anvendelse af ejen-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

dommen. Som følge af de konkrete vilkår om gæsteprincip i Digitaliserings-

styrelsens afgørelser har styrelsens kompetence til at afgøre sagerne ikke

medført nogen indskrænkninger i de fremtidige muligheder for brug af den

pågældende private grund, da de på grunden etablerede ledninger vil skulle

fjernes, omlægges eller sikres, hvis dette nødvendiggøres af grundejerens

ønskede anvendelse af grunden.

Samtidigt vil der i nogle situationer kunne være behov for at føre kabler

frem mod en mast til radiokommunikationsformål, hvor de samme problem-

stillinger med grundejernes accept vil kunne gøre sig gældende, og hvor

ledningen vil kunne placeres på tilsvarende vis uden at være indgribende i

forhold til brugen af den pågældende ejendom. Imidlertid dækker de gæl-

dende regler alene den situation, hvor et net skal etableres frem til en byg-

nings adgangspunkt, og vil dermed ikke kunne benyttes, hvis der opstår ud-

fordringer med at opnå adgang til at etablere et net frem til en mast til radio-

kommunikationsformål.

2.5.4. Den foreslåede ordning

Den gældende bestemmelse i gravelovens § 9 j, stk. 2, med de tilhørende

klagebestemmelser og afgørelseskompetencer for Digitaliseringsstyrelsen,

videreføres i dansk ret som en national bestemmelse, der dog supplerer den

principielle ret til at få adgang til etablering af et net frem til en bygnings

adgangspunkt, der uden nærmere angivelse af klageadgange eller proces

fremgår af artikel 11, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Ordningen udvides således, at adgang fremover vil kunne opnås på tilsva-

rende vis, når et net skal etableres frem til en mast til radiokommunikations-

formål.

2.6. Procedure for ansøgninger om anlægstilladelser og anlægsret-

tigheder

2.6.1. Gældende ret

Etablering af elementer af elektroniske kommunikationsnet, herunder over-

jordiske elementer som master til radiokommunikationsformål, antennesy-

stemer på eksisterende høje konstruktioner, teknikhuse og teknikskabe, samt

underjordiske elementer som føringsrør, kabler og kabelbrønde, kan kræve

forskellige myndighedstilladelser i henhold til forskellig lovgivning. Etab-

lering af underjordiske netelementer kræver ofte tilladelser til gravning i vej

efter vejlovens § 73 (gravetilladelser), til byggeri efter bygningsreglementet

(byggetilladelser) og til at opføre bebyggelse i landzone efter planlovens §

35 (landzonetilladelse). Ansøgninger om gravetilladelse, byggetilladelse og

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

landzonetilladelse behandles af den lokale kommune, bortset fra gravetilla-

delser vedrørende statsvejene, som behandles af Vejdirektoratet.

Dertil kommer tilladelser og dispensationer i henhold til eksempelvis natur-

beskyttelsesloven, skovloven, museumsloven og bygningsfredningsloven.

Fælles for lovgivningen om disse forskellige tilladelser er, at der ikke gælder

lovbestemte tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling af en ansøgning

om tilladelse. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har dog

med servicemålsaftalen i december 2015 indgået en aftale om at nedbringe

sagsbehandlingstiderne for byggetilladelser. Konkret er der fastsat følgende

servicemål for byggesager på 40 kalenderdage for mindre kompliceret byg-

geri og på 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri. Servicemåls-

aftalen har dog ikke karakter af lovgivning.

Der er en række situationer, hvor etablering af de nævnte elementer enten

ikke er omfattet af noget krav om tilladelse, eller hvor der eksisterer en und-

tagelse fra et krav om tilladelse. Undtagelser fra krav om tilladelser af ele-

menter af elektroniske kommunikationsnet findes således i bygningsregle-

mentets § 5, stk. 1, nr. 9 og 11, hvorved opførelse af og om- og tilbygninger

til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal

på højst 50 m² samt bærerør, befæstelser og antennesystemer, der anvendes

til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. telelovens §

2, nr. 4 og 5, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur,

skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om

byggetilladelse. Eksplicitte undtagelser findes også i planlovens § 36, stk.

1, nr. 17, 19 og 21, hvorefter landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk.

1, ikke kræves til antennesystemer til radiokommunikation i elektroniske

kommunikationsnet med tilhørende frekvens- eller kabelbaseret teleinfra-

struktur i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, siloer eller

høje skorstene m.v., når bebyggelsens højde ikke dermed forøges. Undta-

gelsen gælder desuden teknikskabe eller teknikhuse i neutrale farver med en

grundplan på maksimalt 2 m2 og en højde på maksimalt 3 m til brug for de

antenner, der er nævnt i nr. 17, og som opsættes på eller umiddelbart ved

masten, siloen eller skorstenen m.v. og trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk infrastruktur eller på are-

aler, medmindre kommuneplanen indeholder retningslinjer om, at den fysi-

ske infrastruktur eller arealet har en arkitektonisk, historisk eller naturmæs-

sig værdi, eller der er hensyn til den offentlige sikkerhed, eller medmindre

de samme værdier og hensyn fremgår af bekendtgørelser udstedt i medfør

af loven.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det konkrete sted, hvor et anlægsarbejde skal udføres, kan være omfattet af

eksempelvis fredninger og andre beskyttelsesregler for området eller for

konkrete bygninger, naturelementer eller fortidsminder m.v. i området, der

både kan udløse krav om yderligere tilladelser end eksempelvis bygge- og

landzonetilladelserne til en mast til radiokommunikationsformål, men som

også kan medføre, at etablering af elementer, der vil kunne etableres tilla-

delsesfrit andre steder, vil kræve tilladelser det pågældende sted. Sådanne

fredninger og beskyttelsesregler kan være inden for kommunens kompe-

tence, men kan også udløse krav om tilladelser fra eksempelvis Kystdirek-

toratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø, Miljøstyrelsen m.fl. Særligt i nærheden af lufthavne m.v. kan

der kræves tilladelse fra Trafikstyrelsen til eksempelvis etablering af master

til radiokommunikationsformål. Det indebærer, at etablering af den samme

infrastruktur kan kræve tilladelse fra en række forskellige myndigheder.

Der eksisterer ikke i dansk ret regler om, at en tilladelse til at udføre et an-

lægsarbejde anses for givet, hvis en myndighed overskrider en given tids-

frist fra ansøgningstidspunktet, med undtagelse af sager omfattet af byg-

ningsfredningslovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

Der er ikke lovbestemte krav om, at ansøgninger om anlægstilladelse skal

kunne indgives via dertil indrettede digitale systemer, eller at disse systemer

skal have visse nærmere bestemte funktioner. I praksis er der udbredt ad-

gang til at indgive ansøgninger via digitale platforme som eksempelvis Byg

og Miljø eller andre systemer, der kan tilgås fra virk.dk. Disse systemer er

typisk ejet af den myndighed, der har ansvaret for behandlingen af den givne

typer ansøgninger. I de tilfælde, hvor der ikke er et egentligt system til ind-

givelsen af ansøgningerne, kan ansøgninger ofte indgives elektronisk via e-

mail.

Det følger af straffelovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder og kommu-

ner alene kan straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse

af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af

private.

For så vidt angår gravetilladelser følger det af vejlovens § 73, stk. 1, at der

skal søges om vejmyndighedens tilladelse, inden der foretages forandringer,

herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal. Uopsættelige reparati-

onsarbejder på ledninger kan dog udføres uden tilladelse, når der snarest

herefter sker anmeldelse til vejmyndigheden. Det følger af vejlovens § 3, nr.

1, at ved en vejmyndighed forstås den myndighed, som administrerer en of-

fentlig vej, jf. nr. 2, eller offentlig sti, jf. nr. 3. Offentlige veje er i vejloven

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

defineret som veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færd-

sel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offent-

lige veje inddeles i statsveje og kommuneveje, jf. § 3, nr. 2.

Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i privatvejsloven veje,

gader, broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fun-

gerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdsels-

arealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. I privatvejsloven

sondres mellem private fællesveje på landet og private fællesveje i byer og

bymæssige områder.

For private fællesveje i byer og bymæssige områder følger det af privatvejs-

lovens § 67, stk. 2, at §§ 73-76 i vejloven om opgravning m.v. finder tilsva-

rende anvendelse på private fællesveje i byer og bymæssige områder.

For private fællesveje på landet er spørgsmålet om adgangen til at grave som

udgangspunkt et privatretligt anliggende. Imidlertid blev der ved lov nr.

1568 af 12. december 2023 om ændring af privatvejsloven, lov om letbane

på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den

eksisterende Storstrømsbro indsat et kapitel 7 a i privatvejsloven, som om-

handler gravearbejder med mere i forbindelse med ledninger, kabler og til-

behør hertil i private fællesveje og private fællesstier på landet. Det følger

af lovens § 24 a, stk. 1, at kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets

ejer og en ledningsejer om vilkårene for placering af ledninger, kabler og

tilbehør hertil i et areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat

fællessti, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele tilladelse til,

at de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil placeres i eller på den

private fællesvej eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller

nærliggende ejendomme efter gæsteprincippet, jf. § 70. En tilladelse forud-

sætter, at ledninger, kabler eller tilbehør hertil er omfattet af bestemmelser

fastsat af transportministeren i medfør af stk. 7. Det følger af § 24 a, stk. 7,

at transportministeren fastsætter regler om, hvilke ledninger, kabler og til-

behør hertil stk. 1 finder anvendelse på. Det følger af § 6, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 1626 af 12. december 2023 om gravearbejder i offentlige vejare-

aler og private fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder, at

bestemmelsen i § 24 a, stk. 1, i privatvejsloven finder anvendelse på føl-

gende ledningstyper og tilbehør hertil 1) kabler og ledninger til brug for

elektroniske kommunikationsnet, og 2) kabler og ledninger til brug for el-

nettet.

2.6.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Artikel 7 og 8 i forordningen om gigabitinfrastruktur indeholder særlige reg-

ler for sagsbehandlingen af ansøgninger om anlægstilladelser, som vedrører

etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter.

Artikel 7, stk. 5, bestemmer, at de kompetente myndigheder udsteder eller

giver afslag på tilladelser, som ikke vedrører anlægsrettigheder, senest fire

måneder efter datoen for modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om til-

ladelse.

Artikel 7, stk. 5, bestemmer videre, at de kompetente myndigheder fastslår,

om ansøgningen om tilladelse eller anlægsrettigheder er fuldstændig, senest

20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen, og opfordrer ansøgeren

til at fremlægge eventuelle manglende oplysninger inden for denne frist.

Disse frister berører ikke andre specifikke frister eller forpligtelser, der fast-

sættes med henblik på den korrekte gennemførelse af proceduren for udste-

delse af tilladelser, herunder klagesager, i overensstemmelse med EU-retten

eller national ret, der overholder EU-retten. Dette gælder direkte i medfør af

forordningen.

Forordningen åbner desuden op for, at medlemsstaterne fastsætter grunde,

på baggrund af hvilke den kompetente myndighed i ekstraordinære og be-

hørigt begrundede tilfælde på eget initiativ kan forlænge disse frister. En

sådan eventuel forlængelse skal være så kort som mulig og må ikke over-

stige fire måneder.

Artikel 7, stk. 6, i forordningen bestemmer, at uanset artikel 43, stk. 1,

litra a), i direktiv (EU) 2018/1972 skal de kompetente myndigheder, hvis

der ud over tilladelser kræves anlægsrettigheder på, over eller under offent-

lig eller i givet fald privat ejendom, med forudgående tilladelse fra ejeren

eller i overensstemmelse med national ret, for at der kan etableres elementer

af VHC-net eller tilhørende faciliteter, tildele sådanne anlægsrettigheder in-

den for perioden på fire måneder efter datoen for modtagelse af den fuld-

stændige ansøgning eller inden for den frist, som er fastsat i national ret, alt

efter hvilken der er kortest, undtagen i tilfælde af ekspropriation.

Ved anlægsrettigheder forstås, jf. artikel 43 i teledirektivet under hensynta-

gen til direktivets engelske sprogversion, rettigheder meddelt af kompetente

myndigheder til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller

privat ejendom. Anlægsrettigheder skal derfor forstås som myndighedsaf-

gørelser truffet i henhold til lovgivning, der meddeler en part en råderet over

et areal. Begrebet omfatter derfor ikke tilladelser til at foretage anlægsarbej-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

der eller situationer, hvor en offentlig myndighed stiller arealer ejet af myn-

digheden til rådighed på aftale- eller kontraktretligt grundlag, eksempelvis

ved udlejning.

Artikel 8 bestemmer, at hvis den kompetente myndighed ikke har truffet en

afgørelse inden for den gældende frist, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5,

betragtes tilladelsen som udstedt ved udløbet af denne frist. Medlemssta-

terne kan bl.a. fravige dette, hvis operatøren kan indbringe sagen om frist-

overskridelse for en tilsynsmyndighed.

Artikel 7, stk. 3, bestemmer, at alle operatører har ret til via et centralt in-

formationssted at indgive ansøgninger i elektronisk format om alle nødven-

dige tilladelser eller fornyelser heraf eller anlægsrettigheder og til at ind-

hente oplysninger om status på deres ansøgninger. Det følger af artikel 14,

stk. 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur, at opgaverne for et centralt

informationssted som omhandlet i bl.a. artikel 7, stk. 3, udføres af et eller

flere kompetente organer udpeget af medlemsstaterne på nationalt, regionalt

eller lokalt niveau.

2.6.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Det fremgår af initiativ 3 i teleaftalen af 26. juni 2025, at forordningen om

gigabitinfrastruktur lægger op til, at tilladelser skal anses for givet stiltiende,

hvis ikke en myndighed træffer afgørelse inden for fire måneder. For større

anlægsarbejder uden eksplicit tilladelse og derved uden en vurdering af hen-

syn til sikkerheden, landskabet m.v. kan princippet om stiltiende tilladelse

dog være problematisk. Udgangspunktet om stiltiende tilladelse kan fravi-

ges,

hvis

der

stedet

indføres

klageadgang.

Digitaliseringsministeriet finder i forlængelse heraf ikke princippet om stil-

tiende tilladelse hensigtsmæssig, ligesom telebranchen har udtrykt bekym-

ring for retssikkerheden ved en implicit tilladelse. Princippet bør fraviges til

fordel for en klageadgang.

Klager over fristoverskridelse kan have karakter af klage over, at en igang-

værende sag ikke er afsluttet, eller af, at en sag er afsluttet med forsinkelse.

I klager vedrørende igangværende sager kan det være relevant at kunne til-

skynde den kompetente myndighed til hurtigst muligt at træffe afgørelse i

sagen. I alle klager vil en mulighed for en form for efterfølgende sanktion

for fristoverskridelsen være relevant. Forpligtelserne i forordningens artikel

7 vedrørende tilladelser og de foreslåede bestemmelser i §§ 28 og 41 vedrø-

rer dog specifikt udøvelsen af myndighedsopgaver. Der kan derfor ikke ind-

føres hjemmel til at straffe den kompetente myndighed (hverken i form af

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

bøde eller adm. bødeforelæg) for manglende overholdelse af sagsbehand-

lingstidsfristen.

Digitaliseringsministeriet finder det endvidere i visse sager uhensigtsmæs-

sigt, at reglerne i forordningen alene finder anvendelse på sager om etable-

ring af VHC-net og tilhørende faciliteter. Det gælder navnlig i sager om

etablering til master om radiokommunikationsformål. I disse sager vil det

kunne være vanskeligt for de kompetente myndigheder at fastslå, om den

ansøgte mast skal være vært for elementer af VHC-net eller ej. Desuden vil

der senere i ansøgningsprocessen kunne indkomme anmodninger om at få

adgang til masten fra andre parter, der ønsker at opsætte elementer af VHC-

net i masten, hvorved masten vil blive omfattet af sagsbehandlingsfristerne

i forordningen om gigabitinfrastruktur undervejs i sagsbehandlingen.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at gyldige grunde til forlængelser af fri-

sterne i forordningen om gigabitinfrastruktur bør fastsættes i en samlet be-

kendtgørelse udarbejdet blandt de kompetente ressortministerier, frem for at

disse gyldige grunde fastsættes i den respektive tilladelseslovgivning, da

dette vil kunne medføre en uigennemsigtig regelfragmentering.

Digitaliseringsministeriet har overvejet, at når forordningen om gigabi-

tinfrastruktur finder anvendelse på vejlovgivningens område, vil vejmyn-

dighederne i forbindelse med behandlingen af sager om gravetilladelse

skulle vurdere, om sagen er omfattet af forordningen. Er det tilfældet, vil

vejmyndigheden bl.a. skulle overholde forordningens sagsbehandlingsfri-

ster. Digitaliseringsministeriet har i arbejdet med konsekvenserne af forord-

ningen om gigabitinfrastruktur haft fokus på, hvordan det sikres, at samme

regler så vidt muligt vil finde anvendelse uagtet, om de skal behandles efter

forordningen eller vejlovgivningen.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at kravene i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur til mulighederne for indgivelse af elektroniske ansøgninger og

de nærmere funktionalitetskrav i den forbindelse allerede kan være opfyldt

af nogle af de elektroniske ansøgningsplatforme, som myndigheder i Dan-

mark benytter, mens andre ansøgningsplatforme vil kunne opfylde kravene

med mindre justeringer. På enkelte områder kan der være tale om, at der

skal udvikles nye, dog relativt simple platforme. Digitaliseringsministeriet

vurderer, at det er den enkelte myndighed, der har ansvaret for behandlingen

af en given type tilladelse, der også i dag har ansvaret for ansøgningernes

indsendelsesproces, der bør have ansvaret for at sikre, at ansøgningsmulig-

hederne lever op til forordningen om gigabitinfrastruktur.

2.6.4. Den foreslåede ordning

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Digitaliseringsministeriet foreslår, at princippet om stiltiende tilladelse i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur fraviges til fordel for en klageadgang. Det

fremgår af initiativ 3 i teleaftalen af 26. juni 2025, at det foreslås, at Digita-

liseringsstyrelsen behandler klager over overskridelse af fristerne i forord-

ningen. Hermed sikres en effektiv håndhævelse af sagsbehandlingsfristen

samtidig med, at ulemperne ved stiltiende tilladelser undgås. Digitalise-

ringsstyrelsen vil i den forbindelse f.eks. kunne udstede påbud om at fær-

diggøre sagsbehandlingen, fremsætte kritik hvis fristen overskrides og på-

lægge en myndighed tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge overhol-

delsen af et påbud.

Det foreslås videre, at fristerne i forordningen om gigabitinfrastruktur udvi-

des til at omfatte alle master til radiokommunikationsformål. Udvidelsen

forventes at vedrøre meget få master, men vil kunne forebygge uklarhed

over, hvilke regler en mast er omfattet af, og forhindre, at en mast som følge

af en anmodning om fællesudnyttelse i løbet af ansøgningsprocessen først

et stykke inde i processen bliver omfattet af fristerne.

Tilsvarende foreslås det, at der i vejloven indsættes en ny § 73 a, hvor

samme sagsbehandlingsfrister som i forordningen vil gælde for gravetilla-

delser. Det vil være nyt, at vejloven indeholder frister for sagsbehandlingen,

som vejmyndigheder skal overholde. Det er dog samtidig også Digitalise-

ringsministeriets vurdering, at sagsbehandlingen af gravetilladelser under

normale omstændigheder er kortere end de frister, der foreslås, og derfor

ikke vil give anledning til problemer for vejmyndighederne at overholde.

De foreslåede sagsbehandlingsregler vil bl.a. medføre, at vejmyndigheden

skal tage stilling til, om en ansøgning er fuldstændig, senest 20 arbejdsdage

efter modtagelse af ansøgningen. Ligeledes skal vejmyndigheden træffe af-

gørelse senest 4 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

Fristen på 4 måneder kan dog udsættes én gang med op til 4 måneder, hvis

der er en saglig begrundelse for udsættelsen. De samme frister vil også finde

anvendelse i forbindelse med behandlingen af ansøgninger for private fæl-

lesveje i byerne, da reglerne i vejlovens § 73, stk. 1-6 og 8 og §§ 74-76

ligeledes finder anvendelse, når der foretages forandringer, herunder op-

gravning m.v., på og ved private fællesveje i byer og bymæssige områder,

jf. forslaget til § 67, stk. 2, som bliver stk. 1.

Endelig foreslår Digitaliseringsministeriet, at det vil være den enkelte kom-

petente myndighed, der behandler en given type ansøgning om tilladelse el-

ler anlægsrettighed, der vil skulle etablere og drive et centralt informations-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sted, der opfylder kravene i artikel 7, stk. 3, i forordningen om gigabitinfra-

struktur og via hvilket operatører vil kunne indgive ansøgninger i elektro-

nisk format om alle nødvendige tilladelser eller fornyelser heraf eller an-

lægsrettigheder og til at indhente oplysninger om status på deres ansøgnin-

ger.

2.7. Oplysninger om fysisk infrastruktur m.v.

2.7.1. Gældende ret

Siden 2016 har der i graveloven, som implementerer dele af infrastrukturdi-

rektivet været regler, der forpligter netoperatører til på anmodning at give

udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til oplysninger om de-

res eksisterende passive fysiske infrastruktur med henblik på etablering af

elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og give andre

netoperatører adgang til oplysninger om deres eksisterende passive fysiske

infrastruktur med henblik på etablering af elementer af andre net. Det drejer

sig om oplysninger om område og føringsvej og type og anvendelse af den

passive fysiske infrastruktur. Adgang til oplysningerne skal gives senest 2

uger efter modtagelsen af anmodningen om adgang til oplysningerne på for-

holdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, herunder

hvad angår en eventuel pris. Ministeren for digitalisering er bemyndiget til

at fastsætte regler om begrænsning af adgang til oplysninger, når det er nød-

vendigt af hensyn til netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale

sikkerhed, folkesundheden, den offentlige sikkerhed, fortrolighed eller

drifts- og forretningshemmeligheder. Sådanne begrænsninger er fastsat i be-

kendtgørelse nr. 527 af 26. maj 2016 om begrænsning af oplysningspligt og

undtagelser fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v.

Tilsvarende skal netoperatører i medfør af graveloven på anmodning give

udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til at foretage anlægs-

opmålinger af nærmere specificerede elementer af sin eksisterende passive

fysiske infrastruktur med henblik på etablering af elementer af højhastig-

hedsnet til elektronisk kommunikation og give andre netoperatører adgang

til at foretage anlægsopmålinger af nærmere specificerede elementer af sin

eksisterende passive fysiske infrastruktur med henblik på etablering af ele-

menter af andre net. Adgang til anlægsopmålinger skal gives senest 2 uger

efter modtagelsen af anmodningen på forholdsmæssige, ikkediskrimine-

rende og gennemsigtige vilkår, herunder hvad angår en eventuel pris. Mini-

steren for digitalisering er bemyndiget til at fastsætte regler om begrænsning

af retten til at kunne foretage anlægsopmålinger, når det er nødvendigt af

hensyn til netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale sikkerhed,

folkesundheden, den offentlige sikkerhed, fortrolighed eller drifts- og for-

retningshemmeligheder. Sådanne begrænsninger er fastsat i bekendtgørelse

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

nr. 527 af 26. maj 2016 om begrænsning af oplysningspligt og undtagelser

fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v.

Ledningsejerregistret (LER) er et landsdækkende register over alle led-

ningsejere og i hvilke områder ledningsejernes ledninger er placeret. Klima-

datastyrelsen, under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er myndig-

hed for lov om Ledningsejerregistret (LER-loven) og de dertilhørende be-

kendtgørelser og driver LER. Formålet med LER er at reducere antallet af

graveskader på de ledninger, som er gravet ned i jorden. LER indeholder

oplysninger om ledningsejere og er derfor ikke et ledningsregister over selve

de nedgravede ledninger. Gennem LER kan entreprenører og andre grave-

aktører hurtigt og nemt kan få kontakt til ejerne af de nedgravede ledninger,

der findes i et aktuelt graveområde, og få udleveret ledningsoplysninger.

LER omfatter også oplysninger om passive elementer af den nedgravede

infrastruktur, eksempelvis føringsrør. Det fremgår af § 18 i LER-loven, at

klima-, energi- og forsyningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler

om, hvordan indberetningen af føringsrør til brug for samføring skal foregå.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en ledningsejer kan udle-

vere oplysninger om føringsrør gennem Ledningsejerregistret, herunder om,

hvilke oplysninger ledningsejeren skal udlevere. Ministeren kan også fast-

sætte regler om, hvordan forespørgsel i Ledningsejerregistret til brug for

samføring skal foregå. Bestemmelsen findes for at hjemle, at ministeren kan

understøtte kapitel 2 i graveloven, og er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgø-

relsen om Ledningsejerregistret, der bl.a. omhandler samføring. Samføring

er en proces, hvor én ledningsejer bruger en anden ledningsejers føringsrør

til at føre egne ledninger, dog uden at blive en del af ledningsejerens led-

ningsnet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 36, at en ledningsejer skal imø-

dekomme enhver rimelig anmodning om adgang til oplysninger om ejerens

eksisterende passive fysiske infrastruktur, med henblik på samføring i over-

ensstemmelse med bestemmelserne.

Mastedatabasen, som drives af Digitaliseringsstyrelsen under Digitalise-

ringsministeriet i henhold til den gældende mastelovs § 16 med tilhørende

bekendtgørelser, indeholder oplysninger om eksisterende og planlagte an-

tennepositioner i Danmark. Grundlaget for oplysningerne i mastedatabasen

om eksisterende antennepositioner er den forpligtelse for indehavere af til-

ladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede

områder (fladetilladelser) til at indsende oplysninger om placering af eksi-

sterende antennepositioner til Digitaliseringsstyrelsen, der i medfør af ma-

stelovens § 16, stk. 6-7, er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august

2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksi-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksiste-

rende antennepositioner (offentliggørelsesbekendtgørelsen). Grundlaget for

oplysningerne i mastedatabasen om planlagte antennepositioner er den for-

pligtelse for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til

offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virk-

somheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har tilla-

delse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sen-

denet, til at indsende radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem til

Digitaliseringsstyrelsen.

Formålet med mastedatabasen er at skabe større grad af gennemsigtighed

med placeringen af antenner. Via mastedatabasen kan alle interesserede få

oplysning om, hvor eksisterende antenner er placeret, det område, hvor det

påtænkes at placere antenner, og den tjenestetype og teknologi, som anten-

nepositionen anvendes til. Det er endvidere muligt at få oplysninger om

adressen, hvor en antenne er placeret, samt hvilken operatør, der ejer anten-

nen. Databasen indeholder ikke direkte oplysninger om de fysiske master,

som mange af antennerne sidder i, men ved brug af satellitfoto er det muligt

at se, hvorvidt antennen sidder i en mast eller på en anden konstruktion, og

derved lokalisere eksisterende master med henblik på fælles udnyttelse.

Europa-Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforordning 2020/1070

af 20. juli 2020 om angivelse af karakteristika for trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde i henhold til artikel 57, stk. 2 i direktiv 2018/1972/EU

om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Gen-

nemførelsesforordning 2020/1070 er efterfølgende blevet ændret ved Kom-

missionens gennemførelsesforordning 2024/2000 af 24. juli 2024 om æn-

dring af gennemførelsesforordning 2020/1070 med henblik på at rationali-

sere rapporteringen om dens anvendelse og fremme anvendelsen af aktive

antennesystemer. Det fremgår af artikel 3 i gennemførelsesforordningen, at

operatører, der har udrullet trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i

klasse E2 eller E10 i overensstemmelse med betingelserne i gennemførel-

sesforordningens artikel 3, stk. 1, skal senest en måned efter udrulningen af

hvert af disse adgangspunkter underrette den nationale kompetente myndig-

hed (dvs. Digitaliseringsstyrelsen) om installationen og placeringen af disse

adgangspunkter samt om disse adgangspunkter opfylder kravene i gennem-

førelsesforordningens artikel 3, stk. 1, litra a) eller b).

2.7.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Artikel 4 i forordningen om gigabitinfrastruktur forudsætter sammen med

artikel 14, at medlemsstaterne udpeger kompetente organer, der skal etab-

lere et eller flere centrale informationssteder, hvorigennem operatører kan

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

anmode om adgang til en række oplysninger om alle typer fysisk infrastruk-

tur. Det omfatter således oplysninger om a) ethvert element i et net, der skal

huse andre elementer i et net uden at blive et aktivt element i selve nettet,

såsom rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gade-

skabe, antenneanlæg og pæle samt bygninger, herunder bygningernes tage

og dele af deres facader eller indgange til bygninger, og alle andre aktiver,

herunder gadeinventar såsom lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte

og vejafgiftsportaler, samt bus- og sporvognsstoppesteder og metro- og tog-

stationer, og b) hvis de ikke indgår i et net og ejes eller kontrolleres af of-

fentlige organer: bygninger, herunder bygningernes tage og dele af deres

facader eller indgange til bygninger, og alle andre aktiver, herunder gadein-

ventar såsom lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte og vejafgiftspor-

taler, samt bus- og sporvognsstoppesteder og metro- og togstationer.

Artikel 4 kræver, at der for ovenstående kan anmodes om adgang til oplys-

ninger om infrastrukturens georefererede placering og forløb, type og nu-

værende brug, samt et kontaktpunkt, via et centralt informationssted. Artikel

4 forpligter netoperatører og offentlige organer til at stille disse oplysninger

til rådighed via de centrale informationssteder, der er udpeget i den pågæl-

dende medlemsstat. Det er nyt set i forhold til graveloven og infrastruktur-

direktivet, at oplysningerne skal udveksles via et centralt informationssted

frem for bilateralt. Det følger af præambelbetragtning 29 i forordningen om

gigabitinfrastruktur, at det centrale informationssted ikke behøver at hoste

oplysningerne, forudsat at det sikrer, at det tilbyder indbyrdes forbindelser

til andre digitale værktøjer såsom webportaler, digitale platforme, databaser

eller digitale applikationer, hvor oplysningerne opbevares. Der kan derfor

overvejes forskellige modeller for et centralt informationssted. Præambel-

betragtning 29 indebærer således eksempelvis, at både egentlige kort over

den fysiske infrastruktur som den eksisterende mastedatabase og informati-

onsudvekslingsplatforme som Ledningsejerregistret i princippet vil kunne

opfylde kravene i artikel 4 i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Netoperatører og offentlige organer skal i medfør af artikel 4 i forordningen

også imødekomme rimelige anmodninger om undersøgelser på stedet af de-

res fysiske infrastruktur, hvilket er en forpligtelse, der er uafhængig af de

centrale informationssteder. Dette svarer til retstilstanden efter graveloven,

men følger nu direkte af forordningen.

Medlemsstaterne kan på grundlag af behørigt begrundede og forholdsmæs-

sige kriterier fastlægge, hvilken national kritisk infrastruktur som defineret

i national ret eller hvilke dele heraf der ikke er omfattet af disse forpligtel-

serne.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Disse regler finder endvidere ikke anvendelse, hvor a) den fysiske infra-

struktur ikke er teknisk egnet til etablering af VHC-net eller tilhørende faci-

liteter, b) forpligtelsen til at levere oplysninger om visse typer eksisterende

fysisk infrastruktur i henhold til stk. 1, første afsnit, ville være uforholds-

mæssig baseret på en cost-benefit-analyse foretaget af medlemsstaten og en

høring af interessenter, eller c) fysisk infrastruktur ikke er underlagt ad-

gangsforpligtelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 10.

Forordningen om gigabitinfrastruktur foreskriver i artikel 13, at en række

nærmere angivne typer tvister skal kunne indbringes for et nationalt tvistbi-

læggelsesorgan. Det er som følge af samme forordnings artikel 14, stk. 5,

endvidere et krav, at medlemsstaterne udpeger et sådant organ for hver type

tvist.

Én type tvist, der skal kunne indbringes for et sådant tvistbilæggelsesorgan,

er tvister, der måtte opstå i forbindelse med rettighederne og forpligtelserne

i artikel 4, herunder, hvis de oplysninger, der anmodes om, ikke er stillet til

rådighed inden for de gældende frister, jf. artikel 13, stk. 1, litra b. For denne

type tvister følger videre af artikel 13, stk. 1, at de kan indbringes af alle

parter, og af artikel 13, stk. 2, at tvistbilæggelsesorganet skal træffe bin-

dende afgørelse senest en måned efter datoen for modtagelse af anmodnin-

gen om bilæggelse af tvisten.

2.7.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Mastedatabasen er fortsat relevant. Det gælder dels som et redskab i Digita-

liseringsstyrelsens frekvensadministration, der muliggør det at følge med i

udnyttelsen af frekvenstilladelser, der ikke specificerer nærmere placering

eller antal af antennepositioner. Det gælder dels som et redskab for landzo-

nemyndigheder, borgere, ejendomsmæglere og forskellige virksomheder,

der interesserer sig for placeringen af master med henblik på fælles udnyt-

telse eller som et aspekt af landskabet, eller for placeringen af antennesyste-

mer med henblik på optimal placering af modtageantenner m.v. Mastedata-

basen vurderes også fortsat som et væsentligt bidrag til gennemsigtigheden

for borgere, der har bekymringer vedrørende elektrofrekvent stråling. Et

stort antal henvendelser vedrørende databasen indikerer, at den har offentlig

interesse hos og skaber værdi for alle disse grupper.

Mastedatabasen er endvidere nødvendig for at leve op til den del af artikel

4 i forordningen om gigabitinfrastruktur, der vedrører oplysninger om ma-

ster til radiokommunikationsformål. Databasen vil i sin nuværende form

delvist kunne understøtte, at operatører kan finde de påkrævede oplysninger

om disse master. Der bør dog være tydeligere regler om oplysninger om

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

selve de fysiske master ud over de eksisterende regler om oplysninger om

antennepositioner og radiodækningsplaner. Som følge af artikel 14 i forord-

ningen om gigabitinfrastruktur vil Digitaliseringsstyrelsen skulle udpeges

som det centrale informationssted efter artikel 4 i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur for master til radiokommunikationsformål, hvis mastedataba-

sen formelt skal udgøre dette centrale informationssted. Da der kan være

visse nye byrder forbundet med særskilt indberetning af oplysninger om

selve masterne for ejerne af master til radiokommunikation, bør der dog

kunne foretages en cost-benefit-analyse som foreskrevet i artikel 4, stk. 7,

litra b, i forordningen om gigabitinfrastruktur, inden der fastsættes nærmere

krav ud over de gældende krav om indberetning af antennepositioner og ra-

diodækningsplaner, hvoraf visse oplysninger om de fysiske master allerede

kan udledes i dag.

Mastedatabasens regelgrundlag er i dag spredt ud over den gældende ma-

stelov og to forskellige bekendtgørelser, hvilket kan forenkles. Mastedata-

basens regelgrundlag overlapper med indberetningsforpligtelsen vedrø-

rende trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i artikel 3 i Kommissi-

onens gennemførelsesforordning 2020/1070, hvilket der bør rettes op på.

Mastedatabasens oplysninger har potentielt sikkerhedsmæssige implikatio-

ner, da de viser, hvor væsentlige dele af kommunikationsnettene er placeret.

Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt

Justitsministeriet bør derfor fortsat have adgang til at indstille, at oplysnin-

ger i mastedatabasen undtages fra offentliggørelse.

For nedgravet fysisk infrastruktur bør de oplysninger, der i dag udveksles

gennem Ledningsejerregistret, i vid udstrækning kunne leve op til artikel 4

i forordningen om gigabitinfrastruktur. Som følge af artikel 14 i forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur vil Klimadatastyrelsen skulle udpeges som det

centrale informationssted efter artikel 4 i forordningen om gigabitinfrastruk-

tur for nedgravet fysisk infrastruktur, hvis Ledningsejerregistret formelt skal

udgøre dette centrale informationssted.

For fysisk infrastruktur, der er omfattet af artikel 4 i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur, men som ikke er en del af de oplysninger, der fremgår af

mastedatabasen eller Ledningsejerregisteret, vil gennemførelse af artikel 4 i

forordningen om gigabitinfrastruktur kunne indebære behov for etablerin-

gen af omfattende nye offentlige IT-systemer samt nye indberetningspligter

for ejere af infrastruktur, der i visse tilfælde vil kunne være parallelle med

indberetningspligter vedrørende beslægtet eller identisk information til an-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

dre offentlige registre. Det gælder eksempelvis oplysninger om samtlige of-

fentligt ejede bygninger, oplysninger om tog- og metrostationer samt bus-

stoppesteder, oplysninger om lygtepæle og anden vejbelysning, oplysninger

om vejskilte m.v. Samtidig er det ikke sikkert, at data om dette vil skabe

værdi for operatørerne, herunder eksempelvis, hvis oplysningerne er tilgæn-

gelige fra andre offentlige eller private informationstjenester. For disse til-

fælde bør der foretages en cost-benefit-analyse, som artikel 4, stk. 7, litra b,

giver mulighed for, således, at infrastrukturtyper, hvor en gennemførelse af

artikel 4 i forordningen om gigabitinfrastruktur giver uforholdsmæssige byr-

der for dem, der vil skulle stille oplysningerne til rådighed, kan undtages.

Der bør være mulighed for på et senere tidspunkt at udpege de myndigheder,

der skal varetage eventuelle centrale informationssteder efter artikel 4 i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur, som ikke undtages som følge af denne

cost-benefit-analyse eller af andre grunde, som er forenelige med forordnin-

gen om gigabitinfrastruktur.

Mastedatabasen indeholder efter gældende ret radiodækningsplaner, det vil

sige planlagte antennepositioner. Planlagte antennepositioner indebærer

ofte en indikation af, at der planlægges etablering af en mast til radiokom-

munikationsformål på det pågældende sted. Disse radiodækningsplaner vil

derfor kunne opfylde den delmængde af artikel 6 i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, der vedrører annoncering af planlagte anlægsarbejder vedrø-

rende master til radiokommunikationsformål, idet der dog kan være behov

for at fastsætte nærmere regler herom.

Tvister om, at de oplysninger omfattet af artikel 4 i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, der vil kunne tilgås via mastedatabasen eller Ledningsejerre-

gistret, ikke er stillet til rådighed, må antages at være usandsynlige, da ma-

stedatabasen er et kort, og svartiderne på anmodninger via Ledningsejerre-

gistret typisk er under to timer. Formelt er der dog et krav i forordningen om

at udpege et tvistbilæggelsesorgan til disse tvister. Der bør herved være tale

om den samme myndighed, der ejer det system, hvorigennem oplysningerne

stilles til rådighed. Tvister om undersøgelser på stedet i henhold til artikel

4, stk. 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur, har dog ingen relation til

de centrale informationssteder, men vedrører bilaterale anmodninger par-

terne imellem, og svarer til tvister, som Digitaliseringsstyrelsen i dag kan

behandle i henhold til gravelovens § 9 m, stk. 5 og 6.

2.7.4. Den foreslåede ordning

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

De foreslåede §§ 12 og 13 viderefører den gældende retstilstand efter ma-

stelovens § 16, herunder dele af tilhørende bekendtgørelser, under hensyn-

tagen til praksis og nye EU-regler.

Enkelte centrale pligter og regler flyttes fra offentliggørelsesbekendtgørel-

sen til den foreslåede § 12, og de resterende nærmere regler om indberetning

til mastedatabasen vil kunne fastsættes i én samlet bekendtgørelse udstedt

af Digitaliseringsstyrelsen frem for i to forskellige bekendtgørelser udstedt

af henholdsvis ministeren for digitalisering og Digitaliseringsstyrelsen. Det

vil således fremover følge direkte af loven frem for af bekendtgørelsen, at

indehavere af fladetilladelser skal indberette eksisterende antennepositio-

ner, ligesom loven også vil kodificere den praksis, hvorefter alle indehavere

af fladetilladelser

–

og ikke kun indehavere af tilladelser til anvendelse af

radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende ba-

sale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via

det jordbaserede sendenet

–

allerede i dag indberetter radiodækningsplaner.

Ligeledes vil adgangen for Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-

skab, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet til at indstille, at visse oplys-

ninger skal undtages fra offentliggørelse af eller adgang til oplysningerne af

hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, fremover følge direkte af

loven frem for af en bekendtgørelse hertil.

I den foreslåede § 12 indføres en ny bemyndigelse for Digitaliseringsstyrel-

sen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan netoperatører og offentlige

organer stiller oplysninger om master til radiokommunikationsformål til rå-

dighed efter artikel 4, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur. Med

bestemmelsen udpeges Digitaliseringsstyrelsen til centralt informationssted

efter artikel 4 i forordningen om gigabitinfrastruktur for så vidt angår master

til radiokommunikationsformål. Bestemmelsen vil også muliggøre, at Digi-

taliseringsstyrelsen fastsætter undtagelser fra artikel 4, stk. 1 og 3, på dette

område, hvor det er foreneligt med forordningen om gigabitinfrastruktur.

I den foreslåede § 12 indføres også en ny bemyndigelse for Digitaliserings-

styrelsen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan netoperatører og of-

fentlige organer stiller oplysninger om planer om anlægsarbejder vedrø-

rende master til radiokommunikationsformål til rådighed i overensstem-

melse med artikel 6 i forordningen om gigabitinfrastruktur. Med bestem-

melsen udpeges Digitaliseringsstyrelsen til centralt informationssted efter

artikel 6 i forordningen om gigabitinfrastruktur for så vidt angår planlagte

anlægsarbejder vedrørende master til radiokommunikationsformål. Bestem-

melsen vil også muliggøre, at Digitaliseringsstyrelsen fastsætter undtagelser

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

fra artikel 6 på dette område, hvor det er foreneligt med forordningen om

gigabitinfrastruktur. Digitaliseringsstyrelsen udpeges ikke med bestemmel-

sen til det centrale informationssted for nogen andre typer anlægsarbejder

efter artikel 6 i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Med den foreslåede § 13 fjernes overlappet mellem artikel 3 i Kommissio-

nens gennemførelsesforordning 2020/1070 og reglerne om mastedatabasen,

således, at reglerne i den foreslåede § 12 viger for gennemførelsesforord-

ningen, idet der dog fortsat kan fastsættes supplerende regler set i forhold til

gennemførelsesforordningen, f.eks. om indberetning af oplysninger om

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som gennemførelsesforord-

ningen ikke stiller krav om. Med § 13 vil Digitaliseringsstyrelsen også blive

bemyndiget til at fastsætte regler om eventuel offentliggørelse af oplysnin-

ger indberettet efter gennemførelsesforordningen, hvilket ikke er reguleret i

gennemførelsesforordningen.

Digitaliseringsstyrelsen vil blive udpeget som tvistbilæggelsesorgan i hen-

hold til artikel 13, stk. 1, litra b, jf. artikel 4, for to typer tvister: Dels even-

tuelle tvister om manglende udlevering af oplysninger om eksisterende ma-

ster til radiokommunikationsformål og dels eventuelle tvister om adgang til

undersøgelser på stedet i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur.

Med den foreslåede ændringsbestemmelse til LER-loven i § 58 fastsættes

regler, hvorved Ledningsejerregistret og dermed Klimadatastyrelsen bliver

det centrale informationssted i henhold til artikel 4 i forordning om gigabi-

tinfrastruktur for så vidt angår nedgravet fysisk infrastruktur.

Den foreslåede ændring i LER-loven § 18, stk. 1, viderefører klima-, energi-

og forsyningsministerens bemyndigelse, som giver ministeren hjemmel til

at fastsætte regler til brug for samføring, så Ledningsejerregistret også kan

understøtte reglerne indeholdt i forordningen om gigabitinfrastruktur artikel

4 om gennemsigtighed med hensyn til fysisk infrastruktur. Artikel 4 i for-

ordningen om gigabitinfrastruktur omhandler dog alle former for passiv fy-

sisk infrastruktur. Det er derfor præciseret, at forpligtelsen i relation til arti-

kel 4, stk. 3, kun omfatter en delmængde af fysisk infrastruktur (nedgravet),

jf. artikel 2, nr. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur. Bekendtgørelser

udstedt efter den nye § 18 vil udelukkende sætte regler for, hvordan oplys-

ninger om nedgravet passiv fysisk infrastruktur skal foregå gennem Led-

ningsejerregistret, og hvordan ledningsejere skal udlevere oplysninger til fo-

respørgeren.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås i § 18, stk. 2, at der indsættes en ny bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren, til at fastsætte regler om, hvordan oplys-

ninger til brug for samføring skal udleveres gennem Ledningsejerregisteret.

Det foreslås i § 18, stk. 3, at bemyndigelsen i den tidligere stk. 2 til klima-,

energi- og forsyningsministeren, til at fastsætte regler om, hvordan fore-

spørgsel i Ledningsejerregistret til brug for samføring skal foregå, viderefø-

res.

Bemyndigelserne foreslås indsat i loven, så klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, hvordan en graveaktør eller lednings-

ejer, herunder de i artikel 4, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur

forpligtede netoperatører og offentlige organer, kan benytte de af Lednings-

ejerregistret udstillede løsninger, til at forespørge oplysninger efter artikel

4, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur og hvordan oplysningerne

skal udleveres, for herunder at kunne overholde reglerne i artikel 4, stk. 1

og 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur om gennemsigtighed med hen-

syn til fysisk infrastruktur med henblik på etablering og udnyttelse af infra-

struktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på

tværs af forsyningssektorer m.v. Artikel 4 i forordningen om gigabitinfra-

struktur omhandler dog alle former for passiv fysisk infrastruktur. Det er

derfor præciseret, at forpligtelsen i relation til artikel 4, stk. 1 og 3, kun om-

fatter en delmængde af fysisk infrastruktur (nedgravet), jf. artikel 2, nr. 4.

Bekendtgørelser udstedt efter den nye § 18 vil udelukkende sætte regler for

fysisk, passiv nedgravet infrastruktur.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder også fastsætte regler

om, at søgningen skal ske gennem Ledningsejerregistret, som Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet stiller til rådighed.

Artikel 13, stk. 1, litra b, og stk. 2, 4 og 5, jf. artikel 4, i forordningen om

gigabitinfrastruktur medfører desuden behov for at udpege et tvistbilæggel-

sesorgan for eventuelle tvister vedrørende manglende udlevering af oplys-

ninger om føringsrør eller nedgravet fysisk infrastruktur omfattet af artikel

4, stk. 1, såfremt de vedrører oplysninger omfattet af § 18, stk. 2.

Der foreslås tilføjet et nyt § 18 a, hvorved tvister om manglende udlevering

af oplysninger jf. artikel 4, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur, jf.

§ 18, stk. 2, kan indbringes for Klimadatastyrelsen. Det forventes, at Klima-

datastyrelsen vil varetage klager over manglende udlevering af oplysninger

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

om nedgravede føringsrør. Ledningsejerregistret rykker på nuværende tids-

punkt ledningsejerne i tilfælde af manglende udlevering af ledningsoplys-

ninger, og det forventes at en sådan proces videreføres.

Med den foreslåede § 14 bemyndiges Digitaliseringsstyrelsen til at fastsætte

regler om, at artikel 4, stk. 1, 3 og 5, i forordningen i gigabitinfrastruktur,

ikke finder anvendelse. Bemyndigelsen muliggør bl.a., at Digitaliserings-

styrelsen undersøger nærmere, hvilke krav i artikel 4, stk. 1 og 3, der ikke

allerede opfyldes af mastedatabasen eller Ledningsejerregisteret, der eksem-

pelvis vil kunne medføre uforholdsmæssige byrder for de netoperatører og

offentlige organer, der skal stille oplysningerne til rådighed. Det vil skulle

ske i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, litra b, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur. Med den foreslåede § 14 bemyndiges desuden ministeren

for digitalisering til efter forhandling med vedkommende minister at udpege

de kompetente organer, der skal udføre opgaver vedrørende sådanne cen-

trale informationssteder om fysisk infrastruktur efter artikel 4 i forordningen

om gigabitinfrastruktur, der ikke er dækket af reglerne i den foreslåede § 12,

de foreslåede ændringer til LER-loven, eller de undtagelser til artikel 4, som

ventes fastsat af Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse hertil.

2.8. Krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur i for-

bindelse med nybyggeri og større renoveringsarbejder

2.8.1. Gældende ret

Siden 2016 har der i graveloven, der implementerer dele af infrastrukturdi-

rektivet, været regler, hvorefter der er krav om at alle nyopførte bygninger

på en slutbrugers område, som der i henhold til byggeloven er ansøgt om

byggetilladelse til efter den 31. december 2016, skal være udstyret med høj-

hastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, der når frem til net-

termineringspunkterne. Endvidere er der krav om, at alle nyopførte flerfa-

miliehuse, som der i henhold til byggeloven er ansøgt om byggetilladelse til

efter den 31. december 2016, skal være udstyret med et adgangspunkt. Disse

krav gælder også ved større renoveringsarbejder, som der i henhold til byg-

geloven er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016. Mi-

nisteren for digitalisering er bemyndiget til at fastsætte regler om undtagelse

af bygningstyper og kategorier af større renoveringsarbejder fra disse krav i

tilfælde, hvor kravene vil medføre uforholdsmæssige konsekvenser for en

bygherre, eller hvor højhastighedsforberedelse ikke kan anses som relevant.

Sådanne undtagelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 527 af 26. maj 2016 om

begrænsning af oplysningspligt og undtagelser fra krav om højhastigheds-

forberedelse af bygninger m.v.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.8.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Artikel 10, stk. 1, i forordningen om gigabitinfrastruktur, bestemmer, at alle

nyopførte bygninger og bygninger, som gennemgår større renoveringsarbej-

der, herunder samejede elementer, for hvilke der er indgivet ansøgninger om

byggetilladelser efter den 12. februar 2026, skal udstyres med en fiberklar

bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet,

herunder forbindelser frem til det fysiske punkt, hvorfra slutbrugeren tilgår

det offentlige net.

Artikel 10, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur, bestemmer, at alle

nyopførte flerfamiliehuse eller flerfamiliehuse, som gennemgår større reno-

veringsarbejder, for hvilke der er indgivet ansøgninger om byggetilladelser

efter den 12. februar 2026, skal udstyres med et adgangspunkt.

Artikel 10, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur, bestemmer, at se-

nest den 12. februar 2026 skal alle bygninger, herunder samejede elementer

heraf, der gennemgår større renoveringsarbejder som defineret i artikel 2,

nr. 10, i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, ud-

styres med en fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsin-

terne fiberledningsnet, herunder forbindelser frem til det fysiske punkt,

hvorfra slutbrugeren tilgår det offentlige net, hvis dette ikke øger omkost-

ningerne ved renoveringsarbejdet uforholdsmæssigt, og hvis det er teknisk

muligt. Alle flerfamiliehuse, som gennemgår sådanne større renoveringsar-

bejder, skal også være udstyret med et adgangspunkt.

Artikel 10 i forordningen om gigabitinfrastruktur pålægger desuden med-

lemsstaterne at vedtage standarder eller tekniske specifikationer, som er

nødvendige for gennemførelsen af stk. 1-3, og giver medlemsstaterne mu-

lighed for at fastsætte undtagelser fra stk. 1-3 inden for nærmere angivne

rammer.

Artikel 10, stk. 1 og 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur gælder for

nybyggeri og for større renoveringsarbejder som defineret i artikel 2, nr. 9,

i forordningen om gigabitinfrastruktur, der alene omfatter anlægsarbejder

på slutbrugerens sted, der omfatter strukturelle ændringer af hele den byg-

ningsinterne fysiske infrastruktur eller en væsentlig del heraf, og som i over-

ensstemmelse med national ret kræver en byggetilladelse. Hvilke bygge- og

anlægsarbejder, der kræver en byggetilladelse, fremgår af § 2, jf. § 16, stk.

1, i byggeloven. Det følger heraf, at arbejder, der er omfattet af byggelovens

§ 2, ikke må påbegyndes uden byggetilladelse. Det drejer sig om opførelse

af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre for-

andringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, ændringer i benyttelse

af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de

i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, nedrivning af bebyggelse, og

vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestå-

ende bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Det

følger af bygningsreglementets § 2, at bygningsreglementet finder anven-

delse på tilsvarende typer af byggearbejder, som er omfattet af anvendelses-

området i byggelovens § 2. I bygningsreglementets § 4 er angivet en række

typer af bebyggelse, som bygningsreglementet ikke gælder for. I bygnings-

reglementets § 5 er angivet en række byggearbejder, som skal overholde

bygningsreglementet, men som kan udføres uden forudgående ansøgning

om byggetilladelse. I bygningsreglementets § 6 er angivet en række typer af

bebyggelse, som helt eller delvist er undtaget fra overholdelse af reglerne i

bygningsreglementet. Bygningsreglementet indeholder således i §§ 4-6 en

række undtagelser til udgangspunktet i byggelovens § 2.

Artikel 10, stk. 1 og 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur skal således

ikke forstås sådan, at enhver større renovering af dele af en bygning samti-

dig skal omfatte etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur i overens-

stemmelse med de standarder eller tekniske specifikationer, der vil skulle

fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestem-

melse. Omfattet af begrebet større renoveringsarbejde som defineret i artikel

2, nr. 9, i forordningen om gigabitinfrastruktur vil f.eks. være renovering af

dele af en bygning, som omfatter gennemgående ændringer af rør- og ka-

belføring, herunder renovering af faldstammer, vand- og varmeforsyning,

elledninger og kabel-tv m.v., og kun i det omfang, disse arbejder kræver en

byggetilladelse.

Artikel 10, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur indebærer dog, at

også større renoveringsarbejder som defineret i artikel 2, nr. 10, i direktiv

2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, kan udløse krav om

etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiber-

ledningsnet i overensstemmelse med de standarder eller tekniske specifika-

tioner, der vil skulle fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at begrebet større renoveringsar-

bejder skal forstås forskelligt i relation til på den ene side forordningens

artikel 10, stk. 1 og 2, og på den anden side forordningens artikel 10, stk. 3.

2.8.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Artikel 10, stk. 1-3, i forordningen om gigabitinfrastruktur regulerer nu gen-

standsområdet for gravelovens gældende krav på området. Gravelovens

gældende krav på området skal som følge heraf ophæves.

De standarder eller tekniske specifikationer, som efter forordningen skal

fastsættes, og af de undtagelser, der kan fastsættes, har teknisk karakter.

Fastsættelsen af disse bør ske efter nærmere inddragelse af interessenter.

2.8.4. Den foreslåede ordning

Gravelovens indholdsmæssige krav til nybyggeri og større renoveringsar-

bejder videreføres ikke med lovforslaget, da disse nu er reguleret direkte i

forordningen om gigabitinfrastruktur.

Digitaliseringsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte de standarder eller tek-

niske specifikationer, som forordningen kræver, og de undtagelser, som for-

ordningen giver mulighed for. Fastsættelse af tekniske specifikationer vil

ske på baggrund af et arbejde i en arbejdsgruppe med interessenter, som

allerede har udfærdiget et udkast. Fastsættelse af undtagelser ventes at ske

med udgangspunkt i de gældende undtagelser i bekendtgørelse nr. 527 af

26. maj 2016 om begrænsning af oplysningspligt og undtagelser fra krav om

højhastighedsforberedelse af bygninger m.v. under hensyntagen til forord-

ningen om gigabitinfrastruktur og under inddragelse af interessenter.

2.9. Adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og til at tilslutte sit

net hos slutbrugeren

2.9.1. Gældende ret

Siden 2016 har der i graveloven, der implementerer dele af infrastrukturdi-

rektivet, været regler, der forpligter indehavere af brugsretten til et adgangs-

punkt til på anmodning fra udbydere af offentlige højhastighedsnet til elek-

tronisk kommunikation at give adgang til en bygnings adgangspunkt.

Endvidere er indehavere af brugsretten til eksisterende bygningsintern fy-

sisk infrastruktur forpligtet til på anmodning fra udbydere af offentlige høj-

hastighedsnet til elektronisk kommunikation at give adgang til eksisterende

bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på etablering af offentlige

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation i tilfælde, hvor duplikering

er teknisk umuligt eller økonomisk ineffektivt.

Adgang til et adgangspunkt eller til eksisterende bygningsintern fysisk in-

frastruktur gives på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser,

herunder hvad angår en eventuel pris, og skal meddeles den udbyder, der

anmoder om adgang, senest 2 måneder efter modtagelsen af anmodningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Forpligtelserne til at give adgang til et adgangspunkt eller til eksisterende

bygningsintern fysisk infrastruktur gælder ikke i tilfælde, hvor adgang til et

eksisterende net, der er tilsluttet en slutbrugers område, og som er egnet til

udbud af elektroniske kommunikationstjenester over offentlige højhastig-

hedsnet til elektronisk kommunikation, er sikret enten på objektive, gen-

nemsigtige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser

ved en afgørelse truffet i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester eller ved regler fastsat i medfør af afsnit IV eller

V i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

I medfør af graveloven kan Digitaliseringsstyrelsen behandle sager om, at

adgang til et adgangspunkt eller til eksisterende bygningsintern fysisk infra-

struktur enten afvises eller ikke gives inden for to måneder efter modtagelse

af anmodningen, og kan træffe afgørelse om, at ejeren af en ejendom skal

give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunika-

tionsnet frem til en bygnings adgangspunkt, og herunder fastsætte eventu-

elle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris.

Endvidere gælder, at hvor der ikke er højhastighedsforberedt bygningsintern

fysisk infrastruktur, har udbydere af offentlige højhastighedsnet til elektro-

nisk kommunikation ret til efter aftale med en slutbruger at tilslutte sit net

hos slutbrugeren, forudsat at indvirkningerne på tredjeparters private ejen-

dom minimeres.

Udbyderen skal ved udnyttelse af denne ret indhente forudgående samtykke

om adgang fra hver tredjepart, hvis private ejendom tilslutningen af slutbru-

geren vil have indvirkning på. Udbyderen skal samtidig med fremsættelse

af en anmodning om samtykke vedrørende adgang til en tredjeparts private

ejendom fremsende en skriftlig redegørelse om grundlaget for fremsættelsen

af anmodningen, den praktiske gennemførelse og adgangen til at få spørgs-

målet prøvet ved domstolene. Kravet om en skriftlig redegørelse gælder i

forhold til alle tredjeparter, hvis ejendom tilslutningen af slutbrugeren vil

have indvirkning på.

De tredjeparter, som tilslutningen af slutbrugeren vil have indvirkning på,

har krav på erstatning. I mangel af enighed mellem udbyderen af offentlige

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og tredjeparten, til hvis

ejendom der skal gives adgang, om erstatningsspørgsmålet kan dette afgøres

af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Opnås der

ikke enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse af-

sagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Er-

statningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksati-

onskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspro-

priation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i den nævnte

lov tilsvarende anvendelse. Ved taksationskommissionens afgørelse af er-

statningsspørgsmålet kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at

den pågældende udbyder af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kom-

munikation skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt

højere erstatningsbeløb fastsat ved dom.

2.9.2. Forordningen om gigabitinfrastruktur

Artikel 11, stk. 2, i forordningen om gigabitinfrastruktur bestemmer, at alle

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ret til adgang til al

eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på etablering

af elementer af VHC-net, hvis duplikering er teknisk umulig eller økono-

misk ineffektiv.

Artikel 11, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur bestemmer, at alle

indehavere af retten til at bruge adgangspunktet og den bygningsinterne fy-

siske infrastruktur skal imødekomme alle rimelige skriftlige anmodninger

om adgang til adgangspunktet og den bygningsinterne fysiske infrastruktur

fra udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet på fair, rimelige

og ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er

relevant. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede krav vedrørende de ad-

ministrative aspekter af anmodningen.

Artikel 11, stk. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur bestemmer, at hvis

der ikke er fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur tilgængelig, har alle

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ret til efter aftale

med ejeren og/eller abonnenten i overensstemmelse med national ret og at

bruge den eksisterende bygningsinterne fysiske infrastruktur, i det omfang

den er til rådighed og tilgængelig i henhold til stk. 3, at terminere deres net

på abonnentens lokaliteter, forudsat at tredjeparters private ejendom påvir-

kes mindst muligt.

Disse bestemmelser regulerer de væsentlige indholdsmæssige pligter og ret-

tigheder på området, der i dag fremgår af graveloven. Disse indholdsmæs-

sige bestemmelser i graveloven skal derfor ophæves for at undgå at dupli-

kere forordningen. Det følger dog af artikel 13, stk. 1, litra d, og artikel 14,

stk. 5, at der skal udpeges et nationalt tvistbilæggelsesorgan for tvister om-

fattet af artikel 11, stk. 2 og 3.

Artikel 11, stk. 5, i forordningen om gigabitinfrastruktur bestemmer, at

denne artikel berører hverken ejendomsretten for ejeren af adgangspunktet

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller den bygningsinterne fysiske infrastruktur, hvor indehaveren af brugs-

retten til den pågældende infrastruktur eller det pågældende adgangspunkt

ikke er ejer heraf, og ejendomsretten for andre tredjeparter såsom grundejere

og bygningsejere. Denne bestemmelse muliggør det at fastsætte nationale

regler, der beskytter ejendomsretten for tredjeparter i forbindelse med for-

ordningens regler på området.

Forordningen om gigabitinfrastruktur foreskriver i artikel 13, at en række

nærmere angivne typer tvister skal kunne indbringes for et nationalt tvistbi-

læggelsesorgan. Det er som følge af samme forordnings artikel 14, stk. 5,

endvidere et krav, at medlemsstaterne udpeger et sådant organ for hver type

tvist.

Én type tvist, der skal kunne indbringes for et sådant tvistbilæggelsesorgan,

er tvister, der måtte opstå, hvis der ikke er indgået en aftale om adgang til

bygningsintern fysisk infrastruktur som omhandlet i artikel 11, stk. 2 eller

3, senest én måned efter datoen for modtagelse af den formelle anmodning

om adgang, jf. artikel 13, stk. 1, litra d. For denne type tvister følger videre

af artikel 13, stk. 1, at de kan indbringes af alle parter, af artikel 13, stk. 2,

at tvistbilæggelsesorganet skal træffe bindende afgørelse senest én måned

efter datoen for modtagelse af anmodningen om bilæggelse af tvisten, og af

artikel 13, stk. 3, at tvistbilæggelsesorganets afgørelse kan bestå i, at der

fastsættes fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er

relevant.

2.9.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser

Regler vedrørende adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur svarende

til de regler, der i dag fremgår af graveloven, følger nu direkte af artikel 11

i forordningen om gigabitinfrastruktur. Derfor skal reglerne i graveloven

ophæves i det omfang, de vedrører forhold, som forordningen om gigabi-

tinfrastruktur regulerer.

Der er behov for at udpege en myndighed, der ved behov kan fastsætte de

detaljerede krav vedrørende administrative aspekter af anmodninger efter

artikel 11, stk. 3, i forordningen om gigabitinfrastruktur, som bestemmelsen

giver mulighed for.

Ligeledes regulerer forordningen om gigabitinfrastruktur ikke nærmere,

hvordan terminering af et net på abonnentens lokaliteter i overensstemmelse

med artikel 11, stk. 4, skal foregå, og indeholder ikke regler svarende til den

gældende gravelovs regler om tredjeparters samtykke, erstatning m.v., mens

artikel 11, stk. 5, dog bestemmer, at artiklen, herunder stk. 4, ikke berører

tredjeparters ejendomsret. Digitaliseringsministeriet vurderer, at retten til at

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

terminere sit net på abonnentens lokaliteter fortsat bør være reguleret som i

de hidtidige regler om samtykke og erstatning i graveloven.

Da Digitaliseringsstyrelsen i dag er tvistbilæggelsesorgan for de gældende

regler på området, vil Digitaliseringsstyrelsen også fremover være i stand til

at behandle tvister omfattet af artikel 11, stk. 2 og 3, i forordningen om gi-

gabitinfrastruktur.

2.9.4. Den foreslåede ordning

De materielle rettigheder og pligter for parterne på området, der fremgår af

graveloven, vil blive ophævet, da disse nu fremgår direkte af artikel 11, stk.

2-5, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

Digitaliseringsstyrelsen vil blive bemyndiget til at fastsætte detaljerede krav

vedrørende anmodninger efter artikel 11, stk. 3, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur, og vil i medfør af artikel 14, stk. 1, i forordningen om gigabi-

tinfrastruktur blive udpeget som tvistbilæggelsesorgan i henhold til artikel

13, stk. 1, litra d, i forordningen om gigabitinfrastruktur, således at Digita-

liseringsstyrelsen kan behandle tvister om adgang til adgangspunktet og den

bygningsinterne fysiske infrastruktur og træffe afgørelse i tvisterne i over-

ensstemmelse med de nærmere regler for tvistbilæggelse i forordningens ar-

tikel 13.

Reglerne om samtykke og erstatning i relation til terminering af net på abon-

nentens lokaliteter videreføres uændret i form af supplerende regler til arti-

kel 11, stk. 4, i forordningen om gigabitinfrastruktur.

2.10. Koordinering af anlægsarbejder

2.10.1. Gældende ret

Gældende regler om koordinering af gravearbejder fremgår af vejloven på

Transportministeriets ressort, mens gældende regler om annoncering af gra-

vearbejder fremgår af lov om Ledningsejerregistret på Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet ressort. Endelig fremgår regler om indberetning af ra-

diodækningsplaner af masteloven på Digitaliseringsministeriets ressort.

Dette gennemgås nærmere herunder.

2.10.1.1.

Vejloven

Vejlovgivningen er på Transportministeriets ressort fordelt på vejloven og

privatvejsloven.

Det følger af vejlovens § 73, stk. 1, at der skal søges om vejmyndighedens

tilladelse, inden der foretages forandringer, herunder opgravning m.v., på en

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentlig vejs areal. Uopsættelige reparationsarbejder på ledninger kan dog

udføres uden tilladelse, når der snarest herefter sker anmeldelse til vejmyn-

digheden.

Det følger af vejlovens § 3, nr. 1, at ved en vejmyndighed forstås den myn-

dighed, som administrerer en offentlig vej, jf. nr. 2, eller offentlig sti, jf. nr.

Offentlige veje er i vejloven defineret som veje, gader, broer og pladser, der

er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune

efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje, jf.

§ 3, nr. 2.

Af vejlovens § 74, stk. 1, fremgår det, at den, der planlægger at ansøge om

tilladelse til at foretage forandringer, herunder opgravning m.v., på en of-

fentlig vejs areal, jf. § 73, stk. 1-4, så tidligt som muligt skal drøfte det plan-

lagte arbejde med andre graveaktører med henblik på at undersøge, om flere

gravearbejder kan koordineres.

Af § 74, stk. 2, følger det, at en graveaktør eller vejmyndighed efter anmod-

ning skal oplyse om de grave- eller anlægsarbejder efter § 73, der enten er

udstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der inden for de næste

6 måneder forventes indgivet en første ansøgning om tilladelse til.

Af vejlovens § 74, stk. 3, fremgår det, at overholder en graveaktør eller

vejmyndighed ikke koordineringsforpligtelsen, jf. stk. 1, og oplysningsfor-

pligtelsen, jf. stk. 2, skal den pågældende dække de dokumenterede tab eller

meromkostninger, som vejmyndigheden eller andre graveaktører lider som

følge af den manglende koordinering.

Vejlovens § 74 er en implementering af dele af infrastrukturdirektivet.

Vejlovens § 74 indeholder ikke begrænsninger i forhold til hvilke grave-

eller ledningsarbejder, der er omfattet af koordineringskravet. Forpligtelsen

gælder derfor som udgangspunkt alle typer af grave- eller ledningsarbejder,

men forudsætter at der er tale om planlagte arbejder.

Det følger af vejlovens § 75, at en ansøgning efter § 73, stk. 1-4, skal inde-

holde oplysning om resultatet af de drøftelser og undersøgelser, der fremgår

af § 74, og eventuelle muligheder for at koordinere flere gravearbejder.

100

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.10.1.2. Privatvejsloven

Ved private fællesveje forstås i henhold til privatvejslovens § 10, nr. 3, veje,

gader, broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fun-

gerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdsels-

arealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på landet og private fæl-

lesveje i byer og bymæssige områder.

For private fællesveje i byer og bymæssige områder følger det af privatvejs-

lovens § 67, stk. 2, at §§ 73-76 i vejloven finder tilsvarende anvendelse på

private fællesveje i byer og bymæssige områder.

2.10.1.3. LER-loven

Det fremgår af LER-lovens § 17, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, hvordan annoncering af et gravearbejde eller en

forespørgsel til brug for koordinering af gravearbejder skal foregå i Led-

ningsejerregistret. Hjemlen i § 17 er blevet benyttet til udstedelse af dele af

bekendtgørelse om Ledningsejerregistret.

Det fremgår af § 32 i bekendtgørelse om Ledningsejerregistret, at lednings-

ejere og graveaktører skal undersøge muligheden for at koordinere gravear-

bejder gennem en funktion i Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret

stiller funktionen til rådighed, så en graveaktør kan overholde forpligtelsen

i vejlovens §§ 73 og 74 om, at en graveaktør skal undersøge muligheden for

at koordinere gravearbejder forud for ansøgning om gravetilladelse hos de

relevante vejmyndigheder.

Den gældende bestemmelses formål er at reducere graveskader ved at lette

graveaktørers forundersøgelser, reducere de samlede omkostninger som

følge af skader og bidrage til en bedre forsyningssikkerhed for samfundet.

Endvidere er det Ledningsejerregistrets formål at udstille oplysninger til

brug for koordinering af gravearbejder.

En af metoderne til at nedbringe risikoen for graveskader og gravegener ge-

nerelt er at forenkle og fremme muligheden for at koordinere gravearbejde.

Ved koordinering af gravearbejde forstås den situation, hvor en eller flere

ledningsejere eller entreprenører koordinerer et gravearbejde, så mængden

af gravearbejder nedbringes. Man udnytter, at en anden aktør i forvejen skal

grave, for derved at nedbringe den samlede omkostning ved gravearbejdet

og samtidige nedbringe mængde af gravearbejder, der udføres.

101

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Med »koordinering af gravearbejde« forstås en ledningsejers eller graveak-

tørs undersøgelse af, om flere gravearbejder kan koordineres. Begrebet føl-

ger vejlovens definition og er koordineret med Transportministeriet.

En ledningsejer eller graveaktør kan i funktionen annoncere et område, som

ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at skulle grave i. En lednings-

ejer eller graveaktør, der planlægger at grave i et område, kan endvidere

forespørge, om der er andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger

at grave i samme område, så deres gravearbejder kan koordineres. Endelig

kan en ledningsejer oprette et notifikationsområde, så ledningsejeren bliver

notificeret, hvis der er andre, der planlægger eller skal i gang med at grave

i et specifikt område.