DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 166
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25

DIU Alm.del - Bilag 166

Offentligt

Fremsat den xx. februar 2026 af minister for digitalisering (Caroline

Stage Olsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(finansiering af Teleankenævnet, udbydernes bistand til politiet, tildeling

af nummerressourcer til ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet,

samtykke til videregivelse af nummeroplysningsdata, midlertidige afgørel-

ser m.v.)

§1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 681 af 16. juni 2025, foretages følgende ændringer:

Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a.

Udgifter forbundet med driften af Teleankenævnet betales af ud-

bydere af elektroniske kommunikationstjenester. Ministeren for digitali-

sering fastsætter regler om betaling og opkrævning.«

§ 10, stk. 1,

udgår »til slutbrugere«.

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne

i §§ 3-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11 og 14-19 og regler samt vilkår udstedt i

medfør heraf.«

§ 24

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om tilde-

ling af numre, nummerserier, koder og adresser, jf. stk. 1, til offentlige

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36 og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af per-

sonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

(e-databeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige elektroniske

kommunikationsnet til eget brug.«

§ 25, stk. 1,

affattes således:

»Digitaliseringsstyrelsen opkræver nummerafgifter hos de udbydere,

som Digitaliseringsstyrelsen i medfør af § 24, stk. 1, har tildelt eller til-

deler numre, nummerserier, koder eller adresser, og hos de offentlige

myndigheder og virksomheder, som Digitaliseringsstyrelsen har tildelt

eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser, jf. regler fastsat

i medfør af § 24, stk. 2.«

§ 25, stk. 3,

ændres »m2m-kommunikation via et elektronisk kommuni-

kationsnet« til: »ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet«.

§ 31, stk. 1,

affattes således:

»Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der vide-

retildeler abonnentnumre til slutbrugere, skal imødekomme enhver rime-

lig anmodning om nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt

tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, i nærmere af-

talt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og ikkediskrimine-

rende vilkår.«

§ 31

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En slutbruger skal give samtykke til, at slutbrugerens nummer-

oplysningsdata må videregives til brug for udbud af offentligt tilgænge-

lige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, jf. dog stk. 6.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 31, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.

10.

§ 31, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

11.

§ 31, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 2« til: »stk. 6, nr. 2«.

12.

§ 31, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

13.

§ 32, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

14.

§ 32, stk. 2,

ændres »§ 24« til: »§ 24, stk. 1,«.

15.

§ 32

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

»Stk. 3.

De offentlige myndigheder og virksomheder, der i medfør af §

24, stk. 2, er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser, skal sikre

overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med

hjemmel heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

16.

§ 55

indsættes som

stk. 7-9:

»Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan under ekstraordinære omstændigheder,

hvor der er et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre kon-

kurrencen og beskytte brugernes interesser, træffe afgørelser om for-

holdsmæssige foranstaltninger af midlertidig karakter uden at følge pro-

ceduren i artikel 32, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk ko-

deks for elektronisk kommunikation.

Stk. 8.

I tilfælde som nævnt i stk. 7 skal Erhvervsstyrelsen straks sende

afgørelsen til Europa-Kommissionen, BEREC og de andre EU-medlems-

staters tilsynsmyndigheder med en udførlig begrundelse.

Stk. 9.

Hvis Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om at gøre afgørelser

som nævnt i stk. 7 endelige eller forlænge deres gyldighedsperiode, skal

Erhvervsstyrelsen følge proceduren i artikel 32, stk. 3 og 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018

om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.«

17.

§ 57

affattes således:

»§ 57.

Når Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen i med-

før af denne lov vil træffe foranstaltninger med væsentlig påvirkning af

det relevante marked, skal de give interesserede parter mulighed for at

fremsætte bemærkninger til udkastet til foranstaltninger inden for en ri-

melig tidsfrist. Denne frist skal fastsættes under hensyn til sagens kom-

pleksitet og må ikke være kortere end 30 dage, medmindre der foreligger

ekstraordinære omstændigheder.«

18.

§ 60 d, stk. 1,

ændres »1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse

af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

på de minimis-støtte med senere ændringer« til: »2023/2831 af 13. decem-

ber 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte«.

19.

§ 81, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 31, stk. 4-7,« til: »§ 31, stk. 4-8,«.

§2

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8-12 har virkning fra den 1. januar 2027.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Teleudbyderes pligt til at finansiere et uafhængigt klage-

nævn

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2.

Teleudbydernes bistand til politiet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3.

Konsekvensændring af tilsynsbestemmelsen i § 20

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.

Tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige elektro-

niske kommunikationsnet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.5.

Videregivelse af nummeroplysningsdata

2.5.1. Gældende ret

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.5.2. EU-ret

2.5.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.6.

Samtykke til videregivelse af nummeroplysningsdata til

brug for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplys-

ningstjenester og telefonbøger

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. EU-ret

2.6.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.7.

Afgørelser om midlertidige foranstaltninger om samtrafik

og netadgang

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.8.

Høring i forbindelse med markedsundersøgelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

10.

11.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

indgik den 26. juni 2025 en ny telepolitisk aftale om en robust og fremtids-

sikret digital infrastruktur i hele Danmark.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af den telepolitiske aftale.

I lovforslaget lægges herudover op til ændringer af en række bestemmelser

i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 681 af 16. juni 2025 (teleloven).

Lovforslaget indebærer

for det første,

at udgifter forbundet med driften af

Teleankenævnet finansieres af udbydere af elektroniske kommunikations-

tjenester. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om betaling og op-

krævning. Teleankenævnet er et privat, uafhængigt forbrugerklagenævn, der

behandler klager på teleområdet. Forslaget udmønter initiativ 5 i den tele-

politiske aftale af 26. juni 2025.

Lovforslaget indebærer

for det andet

forslag om ændring af pligtsubjektet i

bestemmelsen om teleudbydernes bistand til politiet, der medfører, at alle

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vil blive selv-

stændigt omfattet af forpligtelserne i telelovens § 10.

Lovforslaget indebærer

for det tredje

en nyaffattelse af tilsynsbestemmelsen

i telelovens § 20, så det klart fremgår, hvilken myndighed der fører tilsyn

med de regler, der fremgår af bestemmelsen.

Lovforslaget indebærer

for det fjerde,

at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne

fastsætte nærmere regler om tildeling af numre, nummerserier, koder og

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

adresser til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeof-

fentlige elektroniske kommunikationsnet til eget brug. Dette vil blandt andet

give offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige

elektroniske kommunikationsnet, mulighed for at anvende radioudstyr, der

kræver danske nummerressourcer.

Lovforslaget indebærer

for det femte,

at Digitaliseringsstyrelsens hjemmel

til at opkræve nummerafgifter udvides som konsekvens af, at styrelsen

fremadrettet vil kunne tildele nummerressourcer til andre aktører end er-

hvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

eller forsyningspligtydelser. I overensstemmelse hermed foreslås det at ud-

vide bestemmelsen vedrørende pligt til betaling af nummerafgift således, at

den også omfatter offentlige myndigheder og virksomheder, der tildeles

nummerressourcer.

Lovforslaget indebærer for

det sjette,

at reglen om, hvornår udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal imødekomme anmod-

ning om nummeroplysningsdata, rykkes fra bekendtgørelse nr. 918 af 3. juni

2024 til teleloven, af hensyn til et sammenhængende overblik.

Lovforslaget indebærer

for det syvende,

at en slutbruger skal give samtykke

til, at slutbrugerens nummeroplysningsdata (bl.a. navn, adresse og telefon-

nummer) må videregives til brug for udbud af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester og telefonbøger. Forslaget udmønter initiativ 7 i den

telepolitiske aftale af 26. juni 2025.

Lovforslaget indebærer

for det ottende,

at Erhvervsstyrelsen henholdsvis

Digitaliseringsstyrelsen vil kunne træffe afgørelser om midlertidige foran-

staltninger

sager om netadgang eller samtrafik mellem udbydere af offent-

lige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Sådanne sager vil så-

ledes ikke skulle afvente den sædvanlige høringsprocedure i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018

om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (tele-

direktivet).

Endelig indebærer lovforslaget, at når Digitaliseringsstyrelsen henholdsvis

Erhvervsstyrelsen i forbindelse med markedsafgørelser vedtager foranstalt-

ninger med væsentlig påvirkning af det relevante marked, skal de give inte-

resserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til for-

anstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, der ikke må være mindre end 30

dage.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

De resterende ændringer af teleloven består af konsekvensrettelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Teleudbyderes pligt til at finansiere et uafhængigt klagenævn

2.1.1. Gældende ret

Teleankenævnet er etableret af brancheforeningen Teleindustrien og For-

brugerrådet og fungerer som et privat brancheankenævn, der er godkendt

som et alternativt tvistløsningsorgan af erhvervsministeren.

Der findes ikke regler i den gældende telelov om finansiering af Teleanke-

nævnet. Ifølge artikel 25, stk. 1, i teledirektivet, har medlemsstaterne pligt

til at sikre mindst ét uafhængigt organ, der bilægger tvister mellem udbydere

og forbrugere, der følger af direktivet. Direktivet bestemmer ikke, hvordan

tvistbilæggelsesinstansen skal finansieres.

Teleankenævnet finansieres i dag af medlemmerne af Teleindustrien og te-

leudbydere, der har tilsluttet sig Teleankenævnet. Teleudbydere, som hver-

ken er medlem af Teleindustrien eller er tilsluttet Teleankenævnet, betaler

kun til Teleankenævnet, hvis klager får helt eller delvist medhold i nævnet,

eller der indgås forlig i det væsentlige til klagers fordel. Det er således gratis

for teleudbydere uden for samarbejdet at få behandlet en klage i Teleanke-

nævnet, hvis udbyderen vinder klagesagen. I 2023 fik klager medhold eller

delvist medhold i 3,8 pct. af sagerne i Teleankenævnet. I 11,3 pct. af sagerne

blev sagerne forligt.

2.1.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ministeriet vurderer, at den nuværende finansieringsmodel for Teleanke-

nævnet har skabt en skæv fordeling af bidragene mellem teleudbyderne. Bi-

dragene afhænger af antallet af klager, som over de seneste år har været

faldende. Det ses desuden at være en økonomisk fordel for teleudbydere at

stå uden for den kreds af udbydere, der fast bidrager til Teleankenævnet.

Dette har skabt en usikker økonomisk situation for Teleankenævnet, der er

afhængig af finansiering til at dække løbende driftsudgifter for at sikre næv-

nets fortsatte eksistens.

Et andet privat ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet, finansieres i dag

på den måde, at det ved bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på

Energiområdet er fastsat, at der skal ydes et årligt bidrag, som fordeles mel-

lem energiskaberne ud fra deres omsætning. Det fastsatte bidrag kan efter

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

behov ændres af klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning

fra Ankenævnet på Energiområdet.

Den foreslåede ordning udmønter initiativ 5 i den telepolitiske aftale, som

blev indgået mellem alle Folketingets partier den 26. juni 2025. Det fremgår

af aftalen, at en velfungerende klageadgang er vigtig for at sikre forbrugerne

bedst muligt. Derfor foreslås det at forpligte teleudbydere til at bidrage til

finansieringen for at sikre Teleankenævnets fortsatte drift.

Den foreslåede ordning vil medføre, at udgifter forbundet med driften af

Teleankenævnet betales af udbydere af elektroniske kommunikationstjene-

ster. Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om betaling og

opkrævning. Dette vil kunne være regler om det samlede, årlige bidrags stør-

relse, og hvordan det årlige bidrag skal fordeles mellem teleudbydere, her-

under om mindre udbydere skal undtages fra betalingsforpligtelsen. Den fo-

reslåede ordning vil desuden medføre, at ministeren for digitalisering vil

kunne fastsætte regler om, hvordan bidragene skal opkræves.

De foreslåede ændringer forventes at ville sikre en mere balanceret finan-

siering af Teleankenævnet, hvor de teleudbydere, der benytter ankenævnet,

også bidrager til dets drift.

For nærmere om pligten til at bidrage økonomisk til Teleankenævnet hen-

vises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Teleudbyderes bistand til politiet

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 10, stk. 1, at udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester til slutbrugere bl.a. skal sikre, at det tekniske

udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet såle-

des, at politiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik (logning) og til at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder aflytning, og tele-

observation, jf. retsplejelovens kapitel 71 og 74. Omfanget af forpligtelserne

i telelovens § 10, stk. 1, til at indrette teknisk udstyr og systemer til indgreb

i meddelelseshemmeligheden m.v. er nærmere beskrevet i bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 59

som fremsat, side 43-48.

For så vidt angår pligtsubjektet i telelovens § 10, stk. 1, fremgår det af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling),

tillæg A, L 59 som fremsat, side 44 og 49, at det er den udbyder, der har

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

slutbrugerforholdet, der har ansvaret for at sikre, at der kan gives politiet

adgang til indgreb. Det fremgår desuden, at den udbyder, som forpligtelsen

påhviler

–

for eksempel en mindre gensalgsudbyder eller en boligforening

–

kan outsource forpligtelsen til indretning af udstyr og systemer således, at

det aftales med en anden udbyder, at de praktiske indgreb kan ske i den

anden udbyders net.

Begrebet

’udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester’ skal

forstås i overensstemmelse med telelovens § 2, nr. 1, jf. nr. 4 og 9, og om-

fatter enhver, der med kommercielt formål stiller elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenester til rådighed for andre. Elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester er defineret i telelovens § 2, nr. 4 og 9, og omfatter

traditionelle telenet og teletjenester, som er baseret på telekommunikations-

teknik, dvs. mobiltjenester og telefonitjenester, som er nummerbaserede,

samt internetadgangstjenester. Udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester omfatter både udbydere, som stiller elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester til rådighed for slutbrugere (detail), og udby-

dere, som stiller elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed

for andre udbydere (engros).

Begrebet

’udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester’ skal

forstås bredt. Ud over traditionelle teleselskaber omfatter begrebet også an-

tenneforeninger, boligforeninger og lignende foreninger, som i eget navn

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, typisk internetad-

gang, til medlemmerne mod betaling. Sådanne foreninger med færre end

100 medlemmer er dog undtaget fra telelovens § 10.

Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester omfatter desuden ca-

féer, hoteller, kommuner, regioner, persontransportselskaber (tog, busser,

fly og skibe) og lignende, som stiller lokal internetadgang til rådighed for

besøgende eller andre midlertidige brugere via radiobaserede lokalnet,

RLAN (hotspot), eller kablede lokalnet, LAN, enten som kommerciel tilrå-

dighedsstillelse mod betaling eller indirekte kommerciel tilrådighedsstil-

lelse for eksempel som led i markedsføring af virksomheden. For disse ud-

bydere af lokal internetadgang via LAN eller RLAN vil kravet i telelovens

§ 10 dog som udgangspunkt kunne opfyldes ved, at udbyderen indretter sig

med standardudstyr, som ikke forhindrer politiets arbejde.

Begrebet

’slutbruger’

er defineret i telelovens § 2, nr. 3. Slutbrugeren er den

fysiske eller juridiske person, der anvender eller anmoder om en elektronisk

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kommunikationstjeneste, men som ikke på kommercielt grundlag stiller tje-

nesten til rådighed for andre. Hvis slutbrugeren skal betale for at bruge tje-

nesten, kaldes slutbrugeren i praksis også for slutkunden eller abonnenten.

En slutbruger kan overlade brugen af et abonnement på en tjeneste til en

anden (brugeren), for eksempel et barn eller en ansat.

Telelovens § 10 supplerer bl.a. reglerne i retsplejelovens § 786, §§ 786 b-

786 g og § 791 a, stk. 5 og 6, om bistand til politiet ved gennemførelse af

indgreb i meddelelseshemmeligheden, logning og teleobservation ved at

fastslå, at det er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

til slutbrugere, der skal afholde omkostningerne til udstyr og systemer, som

sikrer, at politiet kan få adgang til at foretage de nævnte indgreb m.v. Pligt-

subjektet i de nævnte bestemmelser i retsplejeloven omfatter imidlertid alle

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og er således

ikke ligesom pligtsubjektet i telelovens § 10, stk. 1, afgrænset til at omfatte

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere.

Det bemærkes, at bestemmelsen i telelovens § 10 oprindeligt stammer fra

1997, jf. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som

indsat ved lov nr. 398 af 10. juni 1997 § 1, nr. 7. Den oprindelige bestem-

melse omfattede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester, men ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 § 4, nr. 2, blev bestemmelsens

pligtsubjekt ændret til at omfatte enhver udbyder af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester. Ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 § 1, nr. 1, blev

bestemmelsens pligtsubjekt imidlertid afgrænset til udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere. Det fremgår ikke af

bemærkningerne til ændringsloven fra 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,

Tillæg A, s. 7311, hvorfor pligtsubjektet blev afgrænset.

2.2.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I praksis er systemunderstøttelse til logning af oplysninger om teletrafik og

adgang hertil, indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder aflytning, og

teleobservation normalt en del af den hovedydelse, som store udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, herunder udbydere der har

status af operatører, leverer engros til andre og mindre udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester, herunder såkaldte gensælgere.

I Danmark findes på mobilområdet fire store operatører, som leverer mobil-

tjenester engros til mindre udbydere og gensælgere. Herudover findes på

mobilområdet et stort antal mindre udbydere og gensælgere, som udbyder

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

mobiltjenester til slutbrugere. På området for telefoni (fastnettelefoni og IP-

telefoni med telefonnummer) og på internetområdet findes tilsvarende både

store og mindre udbydere af telefoni- eller internetadgangstjenester, som

indgår leverandøraftaler med hinanden.

Når politiet iværksætter et indgreb, henvender politiet sig i praksis til de

store udbydere og operatører og ikke til den udbyder, som har kundeforhol-

det til slutbrugeren. I praksis er kendelser om iværksættelse af indgreb også

normalt rettet til de store udbydere og operatører, uanset om indgrebet ved-

rører en slutbruger hos den store udbyder selv eller en slutbruger hos en

mindre udbyder eller gensælger, som anvender den store udbyders net og

tjenester.

Baggrunden for, at politiet har mulighed for at kontakte de store udbydere

og operatører direkte, selvom efterforskningen vedrører en slutbruger hos

en anden udbyder, er, at det er de store udbydere og operatørerne, der i prak-

sis har indrettet det tekniske udstyr og systemer, som muliggør politiets ind-

greb for de slutbrugere, som benytter operatørens net. Dertil kommer, at po-

litiet via opslag i databaserne OCH (Operators Clearing House med danske

telefonnumre) og RIPE (europæisk internet register med IP-adresser) kan

afdække, hvem der er operatør for et givent telefonnummer, som indgår i

politiets efterforskning (fokusnummeret), henholdsvis hvilken internetud-

byder der har fået tildelt og administrerer en given IP-adresse, som indgår i

politiets efterforskning. Det letter politiets arbejde at gå direkte til de store

udbydere og operatører fremfor, at politiet kontakter den udbyder, som har

kundeforholdet til slutbrugeren, da samarbejdet mellem politiet og teleud-

bydere herved kan afgrænses til et mindre antal store udbydere og operatø-

rer.

Tjenesteudbyderen, som har kundeforholdet til slutbrugeren, og som derfor

er pligtsubjektet i den gældende bestemmelse i telelovens § 10, er ofte små

gensælgere, som ikke ejer centraler og netværk, og som derfor kun har mu-

lighed for at opfylde forpligtelsen ved outsourcing til netværksudbyderen.

Der er dog fortsat behov for, at disse tjenesteudbydere er omfattet af bestem-

melsen i § 10.

I situationer, hvor politiet har brug for at få adgang til kundedata (slutbru-

gerens navn og adresse), er der behov for, at politiet henvender sig til den

tjenesteudbyder, som har kundeforholdet til slutbrugeren. For så vidt angår

kundedata, herunder eventuelle historiske data, findes disse oplysninger

som udgangspunkt kun registreret i kundedatabasen hos den udbyder, som

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

har kundeforholdet til slutbrugeren. For så vidt angår aktive telefonnumre,

kan politiet dog slå kundedata om slutbrugeren op i forsyningspligtudbyde-

rens udtømmende nummerfortegnelse.

Udviklingen i telemarkedet har gjort, at de nævnte store udbydere og ope-

ratører ikke altid selv udbyder tjenester til slutbrugere. Udbydere og opera-

tører, som kun producerer og afsætter elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester engros, har således ikke egne slutkunder. Da telelovens § 10 er

afgrænset til kun at gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester til slutbrugere, er sådanne udbydere og operatører ikke selv-

stændigt forpligtet efter den gældende bestemmelse.

Det foreslås derfor, at »til slutbrugere« udgår af § 10, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester vil blive selvstændigt omfattet af forpligtel-

serne i telelovens § 10, herunder også udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester, som ikke har det direkte kundeforhold til slutbru-

geren, men som kan indgå som leverandør eller underleverandør i produkti-

onen af den tjeneste, som slutbrugeren anvender.

Ved at ændre pligtsubjektet i telelovens § 10 undgås tvivl om, at alle rele-

vante udbydere, herunder navnlig operatører, skal være forpligtet til at sikre,

at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er

indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelel-

seshemmeligheden m.v.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at pligtsubjektet i telelovens

§ 10 og pligtsubjektet i de parallelle regler i retsplejelovens kap 71 og 74 vil

være det samme. Reglerne om udbyderes bistand til politiet og logning af

oplysninger om teletrafik m.v. i retsplejelovens kapitel 71 gælder således

for alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

For nærmere redegørelse om den foreslåede ordning henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Konsekvensændring af tilsynsbestemmelsen i § 20

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 20, stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn

med overholdelse af reglerne i §§ 3-6, § 10, stk. 1 og 2, og §§ 11 og 14-19

og regler og vilkår udstedt i medfør heraf.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Herudover fremgår det af § 20, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn

med overholdelse af reglerne i §§ 7-9 og regler udstedt i medfør heraf.

Digitaliseringsstyrelsens tilsyn sker enten af egen drift eller på baggrund af

klage.

På baggrund af kongelig resolution af 15. december 2022 blev ansvaret for

telelovens §§ 7-9 overført fra Erhvervsministeriet til Digitaliseringsministe-

riet, således at Digitaliseringsstyrelsen overtog ansvaret for telelovens §§ 7-

9, og ved kongelig resolution af 29. august 2024 blev ressortansvaret for

teleloven overført fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Digitali-

seringsministeriet, bortset fra opgaver vedrørende sektorspecifik konkurren-

ceregulering, der efter telelovens afsnit IV varetages af den uafhængige te-

lemyndighed, herunder gennemførelse af markedsundersøgelser, sikring af

samtrafik og tilsyn med den sektorspecifikke fusionskontrol efter lovens ka-

pitel 11-14 og 16-18.

2.3.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Da ressortansvaret for de bestemmelser, der er omfattet af telelovens § 20,

er overført til Digitaliseringsstyrelsen, er der behov for at nyaffatte bestem-

melsen af hensyn til klarhed.

Det foreslås, at bestemmelsen samles i et stykke, da tilsynet for de bestem-

melser, der er omfattet af § 20, alene udføres af Digitaliseringsstyrelsen.

Den foreslåede ændring af § 20 vil derfor ikke indebære en ændring af ind-

holdet af Digitaliseringsstyrelsens tilsyn, men har til formål at skabe øget

gennemsigtighed. Den foreslåede ændring vil derfor ikke have konsekven-

ser for slutbrugere, telebranchen eller myndighederne. Tilsynet vil derfor

fortsat kunne ske både af egen drift eller på baggrund af en klage, ligesom

det fortsat vil kunne munde ud i afgørelser om, hvorvidt regler, vilkår m.v.

er blevet overholdt.

For nærmere om ændringen af telelovens § 20 henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3, og bemærkningerne hertil.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.4. Tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige elektroniske kom-

munikationsnet

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 24, at Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning

tildeler numre, nummerserier, koder og adresser (nummerressourcer) til en-

hver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester eller forsyningspligtydelser. Tildelingen sker inden for rammerne

af de regler, som Digitaliseringsstyrelsen har fastsat i bekendtgørelse nr.

1883 af 7. december 2020 om den samlede danske nummerplan.

Offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige elek-

troniske kommunikationsnet til eget brug, er ikke erhvervsmæssige udby-

dere, og de har således ikke mulighed for at blive tildelt nummerressourcer

direkte fra Digitaliseringsstyrelsen, men skal have en aftale med en er-

hvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

om at kunne anvende udbyderens nummerressourcer.

I medfør af telelovens § 25 opkræver Digitaliseringsstyrelsen nummerafgif-

ter hos de erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester, som Digitaliseringsstyrelsen i medfør af lovens § 24 har til-

delt eller tildeler nummerressourcer. Nummerafgifterne fastsættes årligt på

finansloven og offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen.

Forpligtelsen til at betale nummerafgifter påhviler til enhver tid den udby-

der, der af Digitaliseringsstyrelsen er eller bliver tildelt de pågældende num-

merressourcer, uanset om brugen af nummerressourcerne enkeltvis eller i

blokke er overladt til slutbrugere eller andre udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester.

I medfør af telelovens § 32 fører Digitaliseringsstyrelsen tilsyn med over-

holdelsen af reglerne om nummerforhold i lovens afsnit III og regler udstedt

i medfør heraf.

Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester eller forsyningspligtsydelser, der i medfør af lovens § 24 er

tildelt nummerressourcer, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold

til lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri. Det gælder, uanset om

brugen af de pågældende nummerressourcer enkeltvis eller i blokke er over-

ladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.4.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den foreslåede ændring er relevant for myndigheder og virksomheder, der

ønsker at etablere ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet til eget

brug uafhængigt af en erhvervsmæssig udbyder, og som i den forbindelse

anvender specialiseret radioudstyr, som kræver danske nummerressourcer,

eller som har behov for roaming mellem det ikkeoffentlige og offentlige net.

Det er derfor Digitaliseringsministeriets vurdering, at der er behov for at

give offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige

elektroniske kommunikationsnet, adgang til nummerressourcer således, at

de kan etablere og drive egne kommunikationsnet til eget brug.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 24, stk. 2, vil give Digitalise-

ringsstyrelsen hjemmel til at kunne fastsætte regler om tildeling af nummer-

ressourcer til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikke-

offentlige elektroniske kommunikationsnet. Reglerne vil kunne omfatte til-

deling af mobilnetværkskoder (MNC), der allokeres specifikt til brug for

ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet, og som kan være nødven-

dige for eksempelvis interne kommunikationsløsninger samt IoT- og smart

city-applikationer.

Ved tildeling af nummerressourcer skal det sikres, at nummerressourcerne

alene anvendes til eget brug, hvilket indebærer, at nummerressourcerne ikke

anvendes til erhvervsmæssigt udbud af elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester, og at nummerressourcerne ikke kan videretildeles til andre of-

fentlige myndigheder eller virksomheder. En tildeling af nummerressourcer

vil skulle ske på baggrund af en ansøgning til Digitaliseringsstyrelsen og

inden for rammerne af de fastsatte regler.

Den foreslåede ordning vil sikre, at offentlige myndigheder og virksomhe-

der får adgang til de nødvendige nummerressourcer til at understøtte deres

interne kommunikationsbehov. Det er ikke hensigten med den foreslåede

ændring, at offentlige myndigheder og virksomheder generelt skal have mu-

lighed for som slutbrugere at få tildelt nummerressourcer direkte fra Digita-

liseringsstyrelsen.

Desuden foreslås telelovens § 25, stk. 1, ændret for at sikre, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil få hjemmel til at opkræve nummerafgifter hos de offent-

lige myndigheder og virksomheder, som Digitaliseringsstyrelsen har tildelt

nummerressourcer på linje med andre, der har fået tildelt numre, nummer-

serier, koder eller adresser. I overensstemmelse hermed foreslås det desuden

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

at udvide bestemmelsen i § 25, stk. 3, vedrørende pligt til betaling således,

at den også omfatter offentlige myndigheder og virksomheder, der tildeles

nummerressourcer.

Endvidere foreslås der indsat et nyt stk. 3, i telelovens § 32 for at sikre, at

forpligtelsen til at overholde regler og vilkår fastsat med hjemmel i loven

også vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender

ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet, og som Digitaliseringssty-

relsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler num-

merressourcer.

For nærmere om tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige elektroni-

ske kommunikationsnet henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og 15, og

bemærkningerne hertil.

2.5. Videregivelse af nummeroplysningsdata

2.5.1 Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 31, stk. 1, at udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre til slutbru-

gere, skal afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for

afgivelse af nummeroplysningsdata må ikke overstige marginalomkostnin-

gerne ved afgivelsen.

Nummeroplysningsdata skal ifølge telelovens § 31, stk. 1, videregives til

alle, der ønsker det.

Pligten til at afgive nummeroplysningsdata påhviler udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet- tjenester, der videretildeler abonnentnumre til slut-

brugere.

Det fremgår af § 31, stk. 3, at Digitaliseringsstyrelsen fastsætter nærmere

regler om minimumskrav til indsamling og videregivelse af nummeroplys-

ningsdata, afgrænsning af kredsen af berettigede til at modtage data, de på-

gældende datas fremtrædelsesform, opdatering af oplysninger m.v. og om-

fanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af nummeroplysnings-

databaser og -registre over for slutbrugere.

De nærmere regler om videregivelsen og afgrænsning af kredsen af beretti-

gede til at modtage data følger af bekendtgørelse nr. 918 af 3. juli 2024 om

nummeroplysningsdatabaser (nummeroplysningsbekendtgørelsen).

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger af nummeroplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at ved videre-

givelse af nummeroplysningsdata skal udbydere, som led i udbuddet af of-

fentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester, alene imødekomme rime-

lige anmodninger om nummeroplysningsdata på fair, objektive, omkost-

ningsbaserede og ikkediskriminerende vilkår, jf. dog telelovens § 31, stk. 4.

Nummeroplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, afgrænser kredsen af beret-

tigede således, at udbydere skal imødekomme rimelige anmodninger om

nummeroplysningsdata som led i udbuddet af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester.

2.5.2. EU-ret

Det følger af teledirektivets artikel 112, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at

alle udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester,

der tildeler numre fra en nummerplan som led i udbuddet af offentligt til-

gængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, imødekommer en-

hver rimelig anmodning om at stille relevante oplysninger til rådighed i nær-

mere aftalt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og ikkediskri-

minerende vilkår.

Artikel 112, stk. 1, er harmoniseret, jf. teledirektivets artikel 101, hvoraf det

fremgår, at medlemsstaterne må ikke i national ret opretholde eller indføre

bestemmelser om beskyttelse af slutbrugere, som afviger fra artikel 102-

115, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser for at sikre et an-

derledes beskyttelsesniveau, medmindre andet fremgår af dette afsnit.

2.5.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afgrænsningen af telelovens § 31, stk. 1, i § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

918 af 03/07/2024, har skabt en uklar retstilstand.

Digitaliseringsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre § 31,

stk. 1, for at skabe klarhed over, hvornår udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre, er forpligtet

til at imødekomme anmodninger om nummeroplysningsdata til brug for ud-

bud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

Den foreslåede nyaffattelse af § 31, stk. 1, indebærer ikke en ændring af

gældende ret. Den foreslåede bestemmelse har til formål dels at tydeliggøre

gældende ret, dels at samle reglerne om videregivelse af nummeroplys-

ningsdata i telelovens § 31.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse afgrænser udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester forpligtelse til at videregive nummeroplysnings-

data. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der vi-

deretildeler abonnentnumre til slutbrugere, vil fortsat være forpligtede til at

imødekomme anmodninger om nummeroplysningsdata til brug for udbud

af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

2.6. Samtykke til videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for

udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefon-

bøger

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 31, stk. 4, at en slutbruger kan kræve, at den

pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud

af nummeroplysningstjenester. § 31, stk. 4, indebærer således, at når slut-

brugeren stiller krav om, at slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke må

oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester, må udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der videretildeler

abonnentnumre til slutbrugere, ikke videregive slutbrugerens nummeroplys-

ningsdata, jf. dog stk. 5.

§ 31, stk. 4, fortolkes i praksis som en såkaldt opt-out-løsning. Det betyder,

at der som udgangspunkt videregives nummeroplysningsdata om en slutbru-

ger, medmindre slutbrugen kræver, at en udbyder af elektroniske kommuni-

kationsnet eller- tjenester, der videretildeler abonnentnumre, ikke må afgive

nummeroplysningsdata om slutbrugeren i forbindelse med udbud af num-

meroplysningstjenester og telefonbøger.

Videregivelse af nummeroplysningsdata i forbindelse med udbud af num-

meroplysningstjenester og telefonbøger forudsætter med denne praksis ikke,

at slutbrugeren bliver spurgt særskilt og forudgående, inden slutbrugerens

nummeroplysningsdata videregives.

Ved slutbrugerens krav om ikke at få sine nummeroplysningsdata oplyst i

forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester, skal udbyderne

stoppe afgivelsen af nummeroplysningsdata samt orientere nummeroplys-

ningstjenester, der har modtaget den pågældendes nummeroplysningsdata,

om at slette den pågældende slutbrugers nummeroplysningsdata.

2.6.2. EU-ret

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.

juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (herefter e-databeskyttelses-

direktivet) artikel 12, stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at abonnenterne

(slutbrugerne) får mulighed for at bestemme, om deres personoplysninger

skal medtages i en offentlig fortegnelse (nummeroplysningstjeneste), og i så

fald hvilke for så vidt sådanne oplysninger er relevante for formålet med

fortegnelsen som angivet af udbyderen af fortegnelsen, samt får mulighed

for at kontrollere, få rettet eller slettet sådanne oplysninger. Det skal være

gebyrfrit ikke at være medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse og at få

kontrolleret, rettet, eller slettet personoplysninger i den.

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sag C-129/21, at artikel 12, stk. 2,

skal fortolkes således, at der kræves samtykke som omhandlet i databeskyt-

telsesforordningens artikel 4, nr. 11, fra slutbrugeren for, at dennes abon-

nents personoplysninger kan fremgå af offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester og telefonbøger. EU-domstolens afgørelse i sag C-129/21

tydeliggør, at der af artikel 12, stk. 2, følger et krav om, at der skal være

indhentet et samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11,

inden en behandling af nummeroplysningsdata begyndes.

2.6.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med EU-domstolens afgørelse i sag C-129/21, tydeliggøres fortolkningen

af artikel 12, stk. 2, i e-databeskyttelsesdirektivet. Det står således klart, at

der skal være indhentet et samtykke fra slutbrugere, inden der videregives

nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester og telefonbøger. En opt-out-løsning, hvor nummer-

oplysningsdata videregives, uden at slutbrugeren har haft mulighed for at

afgive et samtykke, kan således ikke opretholdes inden for EU-domstolens

fortolkning af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 12, stk. 2.

Digitaliseringsministeriet vurderer derfor, at en implementering af EU-dom-

stolens afgørelse i sag C-129/21, skal ske ved en ændring af gældende ret,

således, at det gøres tydeligt, at der skal foreligge et samtykke fra slutbru-

geren inden videregivelse af slutbrugerens nummeroplysningsdata til brug

for udbud af nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

Udover at implementere EU-domstolens afgørelse i sag 129/21, er det Digi-

taliseringsministeriets vurdering, at et krav om særskilt og forudgående

samtykke skal bidrage til at styrke slutbrugerens datasikkerhed, ved at give

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

slutbrugere en bedre kontrol af deres personoplysninger. Såfremt slutbru-

gere skal fravælge at få deres oplysninger videregivet, kan det ikke udeluk-

kes, at der vil være tilfælde, hvor slutbrugere ikke har taget aktiv stilling til,

hvorvidt de ønsker deres nummeroplysningsdata videregivet, inden en even-

tuel videregivelse. Det er ikke alle slutbrugere, der er klar over, at de kan

bede om at få deres nummeroplysningsdata undtaget fra offentligt tilgænge-

lige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, herunder særligt slutbru-

gere, der er udsat for målrettet telesvindel.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 31, stk. 4, i teleloven. Bestemmelsen

vil medføre, at en slutbruger skal give samtykke til, at slutbrugerens num-

meroplysningsdata må videregives til brug for udbud af offentligt tilgænge-

lige nummeroplysningstjenester og telefonbøger. Det vil sige, at udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abon-

nentnumre til slutbrugere, fremover alene må videregive en slutbrugers

nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester, når der foreligger et samtykke fra slutbrugeren. Den

forslåede ordning vil medføre, at udbydere af elektroniske kommunikations-

net- og tjenester også skal række ud til eksisterende abonnenter og bede om

samtykke i forbindelse med lovændringen.

Den foreslåede ændring vil give slutbrugere mulighed for aktivt at tilvælge,

at deres nummeroplysningsdata videregives til brug for offentlige tilgænge-

lige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

Ved samtykke forstås det databeskyttelsesretlige samtykke, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 4, nr. 11.

2.7. Afgørelser om midlertidige foranstaltninger om samtrafik og net-

adgang

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 53, stk. 2, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen under

ekstraordinære omstændigheder og med henblik på at sikre konkurrencen

og slutbrugernes interesser kan træffe midlertidige afgørelser efter § 55 i

tvister omfattet af telelovens kapitel 11-14 a, 16, 16 a og 18 eller regler ud-

stedt i medfør heraf mellem en udbyder af offentlige elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i Danmark, og en tilsva-

rende udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det fremgår herudover af telelovens § 55, at Erhvervsstyrelsen træffer af-

gørelse på det foreliggende grundlag, hvis det er nødvendigt for, at netad-

gang eller samtrafik kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

Netadgang omfatter adgang til en udbyders elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester og tilhørende faciliteter, fx leje af fysisk infrastruktur så-

som fiberkabler og bygninger. En forpligtelse om netadgang kan efter en

nærmere analyse af konkurrencen på markedet pålægges udbydere med en

stærk markedsposition i forbindelse med en markedsafgørelse, jf. telelovens

§ 41, stk. 2, nr. 2.

Samtrafik er en form for netadgang og omfatter sammenkobling af elektro-

niske kommunikationsnet og netelementer med henblik på udveksling af

trafik. Formålet er at sikre forbindelsen mellem slutbrugerne, for eksempel

et telefonopkald. Det påhviler alle udbydere af offentlige elektroniske kom-

munikationsnet indbyrdes at forhandle aftaler om samtrafik, jf. telelovens §

33, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen kan i henhold til den gældende bestemmelse i telelovens

§ 55, stk. 2, under behandling af en sag om netadgang eller samtrafik mellem

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efter

anmodning fra en af sagens parter træffe afgørelse om, at netadgang eller

samtrafik midlertidigt skal igangsættes, fortsættes eller genoptages, og fast-

sætte midlertidige vilkår og priser herfor.

Baggrunden for hurtigt at kunne træffe midlertidige afgørelser vil oftest

være, at det kan være nødvendigt af afklare eller fastlægge de regulatoriske

”spilleregler” for at kunne effektuere

netadgang eller samtrafik. Dette kan

for eksempel være i sager vedrørende rimelige anmodninger om indgåelse

eller ændring af aftaler om netadgang eller samtrafik, eller i forbindelse med

en klage over, at en udbyder med stærk markedsposition ikke overholder

sine forpligtelser over for en anden udbyder. I sådanne situationer kan Er-

hvervsstyrelsen træffe en midlertidig afgørelse på det foreliggende oplys-

ningsgrundlag. Erhvervsstyrelsen skal herefter fortsætte sagsbehandlingen

med henblik på at kunne træffe en endelig afgørelse på et fuldt oplyst grund-

lag.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 55, stk. 7-9, implementerer tele-

direktivets artikel 32, stk. 10.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.7.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der kan som følge af den teknologiske udvikling eller ændrede markeds-

mæssige forhold være behov for at sikre konkurrencen eller slutbrugernes

interesser ved at kunne reagere hurtigt på ændrede markedsforhold eller

uønskede effekter af markedsafgørelser, uden at den almindelige hørings-

procedure forsinker processen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Erhvervsstyrelsen og Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne træffe afgørelser om forholdsmæssige og midlerti-

dige foranstaltninger, der ikke skal afvente den sædvanlige høringsproce-

dure i henhold til artikel 32, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæ-

isk kodeks for elektronisk kommunikation, herunder høring af Europa-

Kommissionen, BEREC og de øvrige EU-medlemsstaters nationale tilsyns-

myndigheder.

For at der kan træffes afgørelser om midlertidige foranstaltninger vil der

skulle foreligge ekstraordinære omstændigheder og et påtrængende behov

for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte forbrugernes in-

teresser. I den forbindelse foretages en proportionalitetsvurdering således,

at Erhvervsstyrelsens henholdsvis Digitaliseringsstyrelsens indgreb i mar-

kedet, herunder pålæggelse af forpligtelser, ikke går videre, end hvad der er

strengt nødvendigt for at sikre konkurrencen og beskytte forbrugernes inte-

resser. Afgørelser om midlertidige foranstaltninger vil straks skulle medde-

les til Europa-Kommissionen, BEREC og de øvrige EU-medlemsstaters til-

synsmyndigheder med en udførlig begrundelse.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at hvis en midlertidig for-

anstaltning skal gøres endelig eller forlænges, vil Erhvervsstyrelsen og Di-

gitaliseringsstyrelsen skulle følge den almindelige procedure i teledirekti-

vets artikel 32, stk. 3 og 4. Dette inkluderer offentliggørelse af udkast og

meddelelse til Europa-Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyn-

digheder, som vil få mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkast til

foranstaltninger.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at give Erhvervsstyrelsen

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen mulighed for hurtigt at træffe afgørel-

ser, der under normale omstændigheder skal igennem den høringsprocedure,

der ellers ville gælde for sådanne typer af afgørelser, og samtidig sikre en

harmoniseret og ensartet regelanvendelse inden for EU.

For nærmere om afgørelser om midlertidige foranstaltninger om samtrafik

og netadgang henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne her-

til.

2.8. Høring i forbindelse med markedsundersøgelser

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 57, at ministeren for digitalisering kan fastsætte

nærmere regler om høringer, herunder om hvilke afgørelser der skal gøres

til genstand for udvidet høring, og om procedurer for Erhvervsstyrelsens

gennemførelse af høringer. Ministeren for digitalisering beføjelse til at fast-

sætte sådanne regler er dog delegeret til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgø-

relse nr. 382 af 21. april 2011 om delegation af ministeren for videnskab,

teknologi og udviklings beføjelser i lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester.

Bekendtgørelse nr. 399 af 2. maj 2011 om høringsprocedurer i forbindelse

med markedsundersøgelser på markedet for elektroniske kommunikations-

net og -tjenester indeholder de nærmere regler om høringer i forbindelse

med de markedsundersøgelser, som Erhvervsstyrelsen og Digitaliserings-

styrelsen gennemfører i henhold til telelovens kapitel 13 og 14 samt § 50.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4, må høringsperioden ikke være

kortere end tre uger, medmindre særlige forhold taler herfor. Erhvervssty-

relsen har på den baggrund haft en praksis med at give en høringsfrist på

minimum fire uger.

Europa-Kommissionen har i en række sager bemærket over for Erhvervs-

styrelsen, at der ved høringer over påtænkte foranstaltninger med væsentlig

påvirkning af det relevante marked som udgangspunkt skal gives en hø-

ringsfrist på mindst 30 dage i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk

kodeks for elektronisk kommunikation. Europa-Kommissionen har dog i de

konkrete sager ikke foretaget sig videre blandt andet med henvisning til, at

de interesserede parter konkret syntes at have haft lejlighed til at udtale sig

om udkastet til afgørelser.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.8.2. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det vurderes, at der er behov for at bringe dansk lovgivning i overensstem-

melse med teledirektivets artikel 23, stk. 1, og dermed sikre, at interesserede

parter har mulighed for med en tilstrækkelig høringsperiode på mindst 30

dage at fremkomme med bemærkninger, inden der træffes afgørelse om for-

anstaltninger med væsentlig påvirkning af det relevante marked.

Den foreslåede ordning vil medføre, at når Digitaliseringsstyrelsen og Er-

hvervsstyrelsen træffer foranstaltninger med væsentlig påvirkning af det re-

levante marked, skal de give interesserede parter mulighed for at fremsætte

bemærkninger til udkastet til foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist,

der således ikke må være kortere end 30 dage, medmindre der foreligger

ekstraordinære omstændigheder. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen og Digita-

liseringsstyrelsen skulle tage hensyn til sagens kompleksitet ved fastlæggel-

sen af høringsfristen.

Den foreslåede ordning vil sikre, at den offentlige høring gennemføres i

overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektro-

nisk kommunikation, og derved sikre en behørig inddragelse af aktører i

branchen og øvrige relevante interessenter.

De forslåede ændringer vil samtidig medføre, at ministeren for digitalise-

ring, hvis beføjelse dog er delegeret til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 382 af 21. april 2011 om delegation af ministeren for videnskab, tekno-

logi og udviklings beføjelser i lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, ikke længere vil kunne fastsætte regler om høringer. Det vil her-

efter være op til Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen selv

at fastlægge de nærmere høringsprocedurer inden for rammerne af teledi-

rektivets artikel 23.

Den foreslåede ordning vil ydermere indebære, at bekendtgørelse nr. 399 af

2. maj 2011 bortfalder. I stedet vil kravene til høringsperiodens længde

fremgå direkte af telelovens § 57.

For nærmere om høring i forbindelse med markedsundersøgelser henvises

til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den del af lovforslaget, der vedrører, at slutbrugere skal give samtykke til

videregivelse af slutbrugerens nummeroplysningsdata til brug for nummer-

oplysningstjenester, implementerer artikel 12 stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og be-

skyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (da-

tabeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databeskyttelsesdi-

rektivet)), og afgørelser fra EU-domstolen om kravet om samtykke inden

videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt til-

gængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger .

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) indfører ikke yderligere

forpligtelser for fysiske eller juridiske personer for så vidt angår behandling

i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kommuni-

kationstjenester i offentlige kommunikationsnet i Unionen for så vidt angår

spørgsmål, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser med samme formål

som det, der er fastsat i direktiv 2002/58/EF, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 95.

Dermed er det som udgangspunkt e-databeskyttelsesdirektivet, der finder

anvendelse på videregivelse af nummeroplysningsdata.

I Danmark har der ikke tidligere været krav om et særskilt, forudgående

samtykke fra slutbrugeren inden videregivelse af nummeroplysningsdata, da

dette ikke var et eksplicit krav ifølge ordlyden af e-databeskyttelsesdirekti-

vets artikel 12, stk. 2, som anfører, at:

”Medlemsstaterne sikrer, at abonnenterne får mulighed for at bestemme,

om deres personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i så

fald hvilke, for så vidt sådanne oplysninger er relevante for formålet med

fortegnelsen som angivet af udbyderen af fortegnelsen, samt mulighed for

at kontrollere, få rettet eller slettet sådanne oplysninger. Det skal være ge-

byrfrit ikke at være medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse og at få kon-

trolleret, rettet, eller slettet personoplysninger i den.”

EU-domstolen har dog tilkendegivet, at det kræver samtykke fra abonnen-

terne før deres personoplysninger kan videregives til brug for offentligt til-

gængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger jf. sag S-543/09.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

EU-domstolen har gentaget kravet om samtykke inden videregivelse af

nummeroplysningsdata til brug for nummeroplysningstjenester og telefon-

bøger i sag C-129-21.

For så vidt angår anvendelsen af nummeroplysningsdata til andre formål end

de, der er reguleret af e-databeskyttelsesdirektivet, er disse underlagt den

almindelige register- og databeskyttelseslovgivnings regler.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget indeholder en række ændringer og justeringer af det eksiste-

rende regelsæt på teleområdet. Det er alene den del af lovforslaget, der ved-

rører Digitaliseringsstyrelsens tildeling af nummerressourcer til ikkeoffent-

lige kommunikationsnet, der kan have økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Myndighederne vælger dog

selv, om de vil benytte sig af muligheden for at få tildelt nummerressourcer

til brug for ikkeoffentlige kommunikationsnet. For de myndigheder, der be-

nytter sig af denne mulighed, vil der være en begrænset økonomisk konse-

kvens i form af betaling af en årlig nummerafgift, som fastsættes på finans-

loven.

Herudover kan forslaget medføre mindre implementeringskonsekvenser for

Digitaliseringsstyrelsen i form af administration, da styrelsen potentielt skal

behandle et øget antal ansøgninger om nummerressourcer. Det forventes, at

konsekvenserne vil kunne afholdes inden for Digitaliseringsstyrelsens nu-

værende bevillingsmæssige rammer.

De myndigheder, der vælger at benytte sig af muligheden for at få tildelt af

nummerressourcer til brug for ikkeoffentlige kommunikationsnet, skal ind-

sende en ansøgning med en række informationer til Digitaliseringsstyrelsen,

som behandler ansøgningen. Det vurderes, at der ikke vil være implemente-

ringskonsekvenser for myndigheder ved indsendelse af ansøgningen.

Det skal desuden bemærkes, at forslaget ikke forudsætter udvikling af nye

it-løsninger til behandling af ansøgninger om nummerressourcer til ikkeof-

fentlige kommunikationsnet.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget i forhold til

lovforslaget. Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler, da

for eksempel bestemmelsen i telelovens § 20, har til formål at skabe et klart

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

overblik over, hvilken myndighed der fører tilsyn med de bestemmelser, der

er omfattet af bestemmelsen.

Princip 2 om digital kommunikation er ikke relevant, da lovforslaget ikke

ændrer den eksisterende praksis for kommunikation.

Lovforslaget efterlever princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, da ind-

hentelse af samtykke inden videregivelse af slutbrugeres nummeroplys-

ningsdata vil skabe større sikkerhed for anvendelsen af disse data.

De resterende principper ses ikke relevante for nærværende lovforslag. Lov-

forslag ses derfor heller ikke at være i konflikt med disse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 4 og 8, vil have økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Derfor har lovforslaget været i

hørings hos Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR).

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i

form af omstillingsomkostninger for en afgrænset del af erhvervslivet. De

administrative konsekvenser knytter sig til forpligtigelser for teleselskaber

ifm. ansøgning om nummerressourcer til private net (§ 1, nr. 4), og ind-

hentning af samtykke fra slutbruger inden videregivelse af nummeroplys-

ningsdata samt etablering af database, som kan håndtere samtykker til vi-

deregivelse (§ 1, nr. 8).

På baggrund af ovenstående vurderer OBR, at de samlede administrative

konsekvenser ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelsen for Rege-

ringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1.1. Teleudbyderes pligt til at bidrage økonomisk til Teleanke-

nævnet

De samlede omkostninger til Teleankenævnet var i 2022 5,3 mio. kr. En

udgift, der blev dækket af medlemmer af Teleindustrien og andre teleudby-

dere, der havde tilsluttet til sig Teleankenævnet. De fleste, og største, tele-

udbydere bidrager i dag til Teleankenævnet. Ved at indføre en bidragspligt

vil teleudbydere, der i dag ikke er medlemmer af Teleindustrien eller tilslut-

tet Teleankenævnet, skulle bidrage med et fast, årligt beløb. Det er Digitali-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

seringsstyrelsens vurdering, at bidraget vil være mindre end 0,1 mio. kr. år-

ligt pr. teleudbyder. De udbydere, der i dag bidrager fast til finansieringen

af Teleankenævnet, vil skulle betale tilsvarende mindre fremover.

5.1.2. Teleudbydernes bistand til politiet

Den foreslåede ændring af telelovens § 10 om teleudbydernes bistand til

politiet svarer til gældende praksis i samarbejdet mellem teleudbyderne og

politiet. Forslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

5.1.3.Tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige kommuni-

kationsnet

Det er vurderingen, at forslaget om tildeling af nummeressourcer til ikkeof-

fentlige kommunikationsnet har begrænsede økonomiske konsekvenser for

de virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få tildelt nummer-

ressourcer til brug for ikkeoffentlige kommunikationsnet, i form af betaling

af en årlig nummerafgift. Virksomhederne vælger i øvrigt selv, hvorvidt de

vil benytte sig af muligheden.

5.1.4. Krav om samtykke inden videregivelse af nummeroplys-

ningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester og telefonbøger

Et krav om samtykke inden videregivelse af nummeroplysningsdata vurde-

res at have økonomiske efterlevelseskonsekvenser for teleudbydere og of-

fentlige tilgængelige nummeroplysningstjenester.

Teleudbyderne skal have samtykke fra nye såvel som eksisterende abonnen-

ter til videregivelse af nummeroplysningsdata. Det stiller blandt andet krav

om, at teleudbyderne rækker ud til eksisterende abonnenter, og samtidig

også krav om, at teleudbyderne tilpasser systemer til at nye og eksisterende

abonnenter kan give deres samtykke.

Forslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for nummeroplys-

ningstjenester, da slutbrugere, som ikke samtykker til videregivelse, ikke vil

kunne fremgå af tjenesterne. Da nummeroplysningstjenesterne forventes at

have en mere ufuldstændig sammenstilling af eksisterende numre, forventes

deres tjenestes værdi at falde over tid. Digitaliseringsstyrelsen er af større

nummeroplysningstjenester blevet oplyst, at de har haft et nedadgående an-

tal besøgende over en længere årrække. Det er behæftet med betydelig usik-

kerhed, hvor mange abonnenter der vil eller ikke vil besvare en anmodning

om samtykke.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det Digitaliseringsstyrelsens skøn disse efterlevelseskonsekvenser vil ud-

gøre mindre end 10 millioner kroner.

5.1.5. Midlertidige afgørelser om samtrafik og netadgang og hø-

ring i forbindelse med markedsundersøgelser

Den del af lovforslaget, der vedrører en ændring af telelovens §§ 55 og 57

om midlertidige afgørelser m.v., vurderes ikke have økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

5.2.1. Tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige kommuni-

kationsnet

Forslaget vedrørende tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige kom-

munikationsnet har administrative konsekvenser for virksomheder, som be-

nytter sig af muligheden for tildeling af nummerressourcer til brug for ikke-

offentlige kommunikationsnet, da Digitaliseringsstyrelsen til brug for be-

handling af en ansøgning har behov for en række informationer. Det vurde-

res, at de administrative konsekvenser ved indsendelse af ansøgning og in-

formationer vil være begrænsede.

5.2.2. Krav om samtykke inden videregivelse af nummeroplys-

ningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester og telefonbøger

Kravet om samtykke inden videregivelse af nummeroplysningsdata til brug

for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefon-

bøger, vurderes at have administrative konsekvenser for teleudbydere, som

vil skulle indhente samtykke fra slutbrugere, inden de kan videregive num-

meroplysningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester.

Der vurderes at der blandt andet vil være administrative konsekvenser ved,

at teleudbydere skal række ud til eksisterende kunder og anmode om sam-

tykke til videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for udbud af of-

fentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

5.2.3. De øvrige dele af lovforslaget

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks

for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L

321, side 36. Direktivet, som har virkning fra 21. december 2020, er en sam-

menskrivning og opdatering af fire tidligere centrale direktiver på teleområ-

det. Lovforslaget gennemfører dele af teledirektivet i forhold til høring og

gennemsigtighed, samt konsolidering af det indre marked for elektronisk

kommunikation og nummerressourcer.

Med teledirektivet søges en højere grad af harmonisering, så forbrugere og

virksomheder på tværs af EU mødes med ensartede rettigheder på tværs af

medlemsstaterne.

Statsstøtteretlige konsekvenser

Den foreslåede ændring i telelovens § 60 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

17, medfører ingen statslig finansiering af støtte, og den ændrer ikke på

kommunalbestyrelsernes mulighed for at kunne give støtte til etablering af

elektroniske kommunikationsnet. Det vil fortsat være frivilligt for kommu-

nerne, om de vil gøre brug af muligheden.

9.1.

Teleudbyderes pligt til at bidrage økonomisk til Teleanke-

nævnet

Det følger af teledirektivets artikel 25, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre,

at mindst ét organ er opført som alternativ tvistbilæggelsesinstans i overens-

stemmelse med artikel 20, stk. 2, i direktiv 2013/11/EU, med henblik på at

bilægge tvister mellem teleudbydere og forbrugere, der følger af dette di-

rektiv, og som vedrører gennemførelsen af aftaler. Dette organ kan være den

nationale tilsynsmyndighede eller en anden kompetent myndighed, eller det

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kan være et uafhængigt organ med dokumenteret ekspertise inden for, an-

vendelsen af teledirektivets regler om slutbrugernes rettigheder.

Det følger af teledirektivets artikel 16, stk. 1, at

teleudbyderne

kan afkræ-

ves administrationsgebyrer under forudsætning af, at gebyret pålægges tele-

udbyderne på en objektiv, transparent og forholdsmæssigt afpasset måde,

der minimerer ekstra administrationsomkostninger og tilhørende gebyrer.

En medlemsstat kan vælge ikke at opkræve administrationsgebyrer af virk-

somheder, hvis omsætning ligger under en bestemt tærskel, eller hvis akti-

viteter ikke opnår en minimumsandel af markedet eller har en meget be-

grænset geografisk rækkevidde. Hvis der er forskel på det samlede gebyr-

beløb og de faktiske administrationsomkostninger, foretages der passende

justeringer.

9.2.

Tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige kommu-

nikationsnet

Reglerne om nummerressourcer er udtryk for minimumsharmonisering, idet

der i teledirektivets artikel 93, stk. 2, gives mulighed for, at de nationale

tilsynsmyndigheder kan tildele brugsrettigheder til nummerressourcer til an-

dre virksomheder end udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester.

9.3.

Krav om samtykke inden videregivelse af nummeroplysningsdata

til brug for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstje-

nester og telefonbøger

Den del af lovforslaget, der indfører et krav om samtykke fra slutbrugeren

inden videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for udbud af offent-

ligt tilgængelige nummeroplysningsdata og telefonbøger, er en implemen-

tering af artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-

vets fred i den elektroniske kommunikationssektor fortolket i overensstem-

melse med afgørelser fra EU-domstolen vedrørende kravet om samtykke in-

den videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt

tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

I Danmark har der ikke tidligere været et krav om samtykke inden videregi-

velse, da dette ikke har været fortolkningen af ordlyden af e-databeskyttel-

sesdirektivets artikel 12, stk. 2.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

EU-domstolen har dog tilkendegivet, at det kræver samtykke fra abonnen-

terne, før deres personoplysninger kan videregives til brug for udbud af of-

fentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, jf. sag C-

543/09.

EU-domstolen har gentaget kravet om samtykke inden videregivelse af

nummeroplysningsdata til brug for udbud af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester og telefonbøger i sag C-129-21.

Af afgørelsen fremgår det, at anvendelse til andre formål end en offentlig

tilgængelig nummeroplysningstjeneste kræver et fornyet samtykke eller an-

det lovligt behandlingsgrundlag.

Den foreslåede ændring af telelovens § 31 vil således tydeliggøre lovens

formulering i overensstemmelse med EU-domstolens fortolkning af direkti-

vet og harmonisere den danske regulering med sammenlignelige EU-lande,

såsom Luxembourg, Bulgarien, Holland, Sverige og Belgien, der har et krav

om samtykke inden videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for of-

fentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester.

9.4.

Midlertidige afgørelser om samtrafik og netadgang og hø-

ring i forbindelse med markedsundersøgelser

Reglerne om høring og gennemsigtighed i teledirektivets artikel 23 er udtryk

for en totalharmonisering, hvor der hverken kan fastsættes mere eller mindre

indgribende regler om høring og gennemsigtighed. Det samme gælder for

reglerne om konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunika-

tion i teledirektivets artikel 32.

Forholdet til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er udtryk for totalharmonisering,

og bestemmelser der er udtryk for minimumsharmonisering.

Lovforslaget lever op til de fem principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. september til den 17. ok-

tober 2025 (32 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer m.v.:

2Tell ApS, A2012, 42 Telecom AB, 5tel, ACN Danmark A/S, Advokat-

samfundet, AdvoNordic, Allente, Andels.net ApS, Antenneforeningen Ve-

jen, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Assens Kommune, Atea

A/S, AURA EL-net A/S, AV-Brancheforeningen, Banedanmark, Bang og

Olufsen, Bauer Media ApS, B-Close A/S, Bech-Bruun, BICS SA, BiQ

A/S, BL

–

Danmarks almene boliger, Bob Production, Bolignet A/S, Bo-

lignet-Aarhus F.M.B.A, Bolignet-Aarhus F.M.B.A., Bolt&Yurdal Consul-

ting ApS, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bredbåndsforenin-

gen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bruun og Hjejle Ad-

vokatfirma, BSG ESTONIA OÜ, Care Solutions ApS, CBB Mobil A/S,

Celfon A/S, Cibicom A/S, Cibicom Mobility Aps, Cirque Bredbånd A/S,

Cobira ApS, Colt Technology Services A/S, Comflex Networks ApS,

Compatel Limited, ComSystem A/S, Connect me A/S, Copy-dan, Cubic

Telecom Ltd, Damm Cellular Systems A/S, DANAK, DanDial Networks

A/S, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk El-forbund (DEF), Dansk Erhverv, Dansk In-

dustri, Dansk IT (DIT), Dansk Kabel TV A/S, Dansk Live, Dansk Metal,

Dansk Net A/S, Dansk Standard, Danske Handicaporganisationer, Danske

Havne, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Rederier,

Danske Regioner, Dataetisk Råd, DELTA, Det Centrale Handicapråd, Det

Kongelige Teater, DI Digital, Dialoga Servicios Interactivios, S.A.,

DIDWW Ireland Limited, dk4, DR, DRB Lys og Lyd, DSB, Dun & Brad-

street A/S, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Viborg Elnet A/S,

EnergiMidt, Energinet, Enreach Oy, European Tour Production ApS, ever-

call ApS, Experimenterende Danske Radioamatører (EDR), F&P, Facili-

com A/S, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FASTSPEED A/S,

FDM, FEHA, FFV EL A/S, Fiberalliancen, Fiberby ApS, Fibia, Firmafon

ApS, Firstcom Europe A/S, Flexfone A/S, Flexonet ApS, FONET A/S,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Anten-

neanlæg (FDA), Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), Forhan-

dlingsfællesskabet, Forsikring og Pension Brancheorganisation, Frederiks-

berg Kommune, Frederikshavn Forsyning A/S, Frogne A/S, Føroya Tele,

Faaborg Vest Antenneforening, Gear Guys, Geomatic A/S, GEV Net A/S,

Glentevejs Antennelaug, GlobalConnect A/S, Goldfish Sound, Gotanet

AB, Greenwave Mobile IoT ApS, HBM IT INFRASTRUCTURE, Hi3G

Denmark ApS, HOFOR A/S, Horten Advokatpartnerselskab, HPE Aruba

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Networks, Hurup elværk Net A/S, Håndværksrådet, I P Group A/S, inMo-

bile ApS, Interactive digital media GmbH, InterPhone Danmark ApS, IP

Group A/S, Ipify Limited, Ipnordic A/S, Ipvision A/S, ISOBRO, IT-

Branchen, Itron Inc., Jay.net A/S, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL,

KPR Towers, Kromann Reumert, Kviknet.dk ApS, Københavns Kultur-

center, Københavns Universitet, Lancelot BV, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Langelands Mobil- og Bredbåndsforening,

Lebara Mobile Denmark Limited, LEF Net A/S, Legos, Link Mobility

A/S, Lycamobile Denmark Ltd., Lydrommet Danmark, Matrix Group Aps,

Maxtel.dk ApS, M-Connectus, mediathand ApS, MI Carrier Services,

Midtfyns Elforsyning A.M.B.A, mifon familie, Minitech Aps, Mitto AG,

M-Mobility A/S, Mobilevalue ApS, MOBISIGNAL GmbH, MobiWeb

Limited, Monty UK Global Limited, Mundio, Myriota, Naviair, Netgroup

A/S, Netteam A/S, Nexcon.io ApS, NextM2M A/S, Nianet A/S, Niras,

Njord Law Firm, NKE Elnet A/S, NOE Net A/S, Nord Energi Net A/S,

Nordby Antenneforening, Nordic Connect, Nordic Rentals A/S, Norlys,

NRGi, Nuuday A/S, OnOffAPP, Onomondo ApS, Open Channel Aps,

OpenNet, Orange Business Denmark A/S, Oticon, Parknet, Perspektiv

Bredbånd, Phonic Ear, Primanet, Professional Soundsystems, Puzzel A/S,

Radio- og tv-nævnet, Radiocom Danmark A/S, Radius, RAH, Redspot

Aps, Region Sjælland, Relatel A/S, RIEDEL Communications GmbH &

Co. KG, Ring Advocacy ApS, Roskilde Festival, Sagitta ApS, SAML,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale Ra-

dio- og TV-stationer, SEAS-NVE, SEF Fiber A/S, Sennheiser Nordic A/S,

Sentia, Sinch Sweden AB, Skagen Antennelaug, Skywire, Slagelse Kom-

mune, SMVdanmark, SportEventDenmark, Standlux ApS, Stofa A/S,

Sweco, Taxa Fyn, TDC Net A/S, Teatret Svalegangen, Tech Advisory

ApS, Tekniq, Telavox ApS, Telco Tribe ApS, Teleankenævnet, Telecom

X ApS, Teleindustrien, Teleklagenævnet, Telenabler ApS, Telenor A/S,

Telenor Connexion AB, Telia Company Danmark A/S, Telia Danmark

A/S, Telia Mobil Danmark A/S, Tellio ApS, Telus ApS, Telzio Denmark

A/S, Thyfon A/S, Tismi BV, Tivoli, Trefor A/S, T-Regs, True Commerce

Denmark ApS, TT-Netværket P/S, TV 2, TV 2 Regionerne, TV GLAD,

Twilio Ireland Limited, Uni-tel A/S, UnoTel A/S, Verdo Tele A/S, Veri-

zon Business Danmark, Vest Net A/S, Vestdjursnet, Vestforsyning Net

A/S, Vestjyske Net A/S, Viahub (SMS Provider Corp.), Viptel A/S,

Voxbone S.A., Waoo A/S, Wireless Logic Nordic A/S, Wohlfeldt Lyd-

produktion, WS Audiology, XPLORA Technologies ApS, YATECO OÜ,

YOUSEE A/S, Zenitel, Aalborg Universitet, Aarhus Teater, Aarhus Uni-

versitet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Lovforslaget kan have mindre im-

plementeringskonsekvenser for Di-

gitaliseringsstyrelsen i form af ad-

ministration, da styrelsen potentielt

skal behandle et øget antal ansøg-

ninger om nummerressourcer.

De myndigheder, der vælger at

benytte sig af muligheden for tilde-

ling af nummerressourcer til brug

for ikkeoffentlige kommunikations-

net, skal indsende en ansøgning til

Digitaliseringsstyrelsen om tildeling

af de pågældende nummerressour-

cer.

Digitaliseringsstyrelsen vil skulle

føre tilsyn med, om de erhvervs-

mæssige udbydere indhenter af sam-

tykke og overholder de dertilhø-

rende regler, som supplerer det eksi-

sterende tilsyn på nummerområdet

inden for teleloven.

Økonomiske

Ved indførelse af pligt til at bi-

Ved indførelse af bidragspligt til

konsekvenser

drage økonomisk til Teleankenævnet Teleankenævnet vil teleudbydere,

for erhvervslivet vil udbydere af elektroniske kommu- der i dag ikke bidrager, skulle bi-

m.v.

nikationstjenester, der i dag bidrager, drage.

skulle betale mindre.

Herudover vil forslaget om tilde-

ling af nummerressourcer til ikkeof-

fentlige kommunikationsnet have

økonomiske konsekvenser for dem,

som benytter sig af muligheden, i

form af betaling af en årlig nummer-

afgift. Den økonomiske konsekvens

er dog begrænset.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Forslaget om, at en slutbruger skal

give samtykke til videregivelse af

nummeroplysningsdata til brug for

offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester og telefonbøger,

medfører efterlevelseskonsekvenser

for udbydere af nummeroplysnings-

tjenester og telefonbøger, da slutbru-

gere, der ikke samtykker til videre-

givelse, ikke vil kunne fremgå af tje-

nesterne.

Videre har forslaget økonomiske

konsekvenser for virksomheder,

som anvender nummeroplysnings-

data til andre formål som markeds-

føring og service-beskeder. Disse

virksomheder vil skulle finde andre

måder, såsom samtykke, for at

kunne indhente borgeres numre og

nummeroplysningsdata.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Forslaget, der omhandler tildeling

af nummerressourcer til ikkeoffent-

lige kommunikationsnet, har admi-

nistrative konsekvenser for virksom-

heder, som benytter sig af mulighe-

den, da Digitaliseringsstyrelsen til

brug for behandling af en ansøgning

har behov for en række informatio-

ner.

Den del af lovforslaget, der ved-

rører pligten til at indhente sam-

tykke til videregivelse af nummer-

oplysningsdata til brug for nummer-

oplysningstjenester, medfører at ud-

bydere af elektroniske kommunika-

tionstjenester og nummeroplys-

ningstjenester vil skulle anmode om

samtykke fra både eksisterende

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

abonnenter og ved indgåelse af nye

abonnentaftaler.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk ko-

deks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter teledirekti-

vet).

Lovforslaget implementerer videre dele af direktiv 2002/58/EF af 12. juli

2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirekti-

vet), EF-Tidende 2002, nr. L 201, s. 37.

Lovforslaget indeholder både bestemmelser, der er udtryk for totalharmo-

nisering, og bestemmelser, der er udtryk for minimumsharmonisering.

Det gælder for eksempel den foreslåede bestemmelse til telelovens § 55,

der implementerer teledirektivets artikel 32, stk. 10, om konsolidering af

det indre marked for elektronisk kommunikation, og telelovens § 57, der

implementerer teledirektivets artikel 23, stk. 1 om høring og gennemsigtig-

hed.

Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 31, stk. 1, implementerer tele-

direktivets artikel 112, stk. 1.

Den foreslåedes bestemmelse til telelovens § 31, stk. 4, implementerer

dele af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 12, stk. 2.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

[]

Nej

[X]

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der findes i gældende ret ikke regler i teleloven om finansiering af Telean-

kenævnet. Teleankenævnet er stiftet af brancheforeningen Teleindustrien og

Forbrugerrådet og er et privat brancheankenævn, der er godkendt som et

alternativt tvistløsningsorgan af erhvervsministeren. Teleankenævnets virk-

somhed finansieres i dag alene af medlemmerne af Teleindustrien og tele-

udbydere, der har tilsluttet sig Teleankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 6 a,

supplerer artikel 25, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om

oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (teledi-

rektivet). I bestemmelsen forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at mindst

ét uafhængigt organ er opført som alternativ tvistbilæggelsesinstans i over-

ensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013

om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

med henblik på at bilægge tvister mellem udbydere og forbrugere. I de di-

rektiver, der er nævnt ovenfor, er det imidlertid ikke fastlagt, hvordan tvist-

bilæggelsesinstansen skal finansieres.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 6 a, at udgifterne,

som er forbundet med driften af Teleankenævnet, betales af udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester. Ministeren for digitalisering fastsæt-

ter regler om betaling og opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgifterne, som er forbundet

med driften af Teleankenævnet, vil skulle betales af udbydere af elektroni-

ske kommunikationstjenester. Ministeren for digitalisering bemyndiges til

at fastsætter regler om betaling og opkrævning. Ministeren vil blandt andet

kunne fastsætte regler om det samlede, årlige bidrags størrelse, hvordan det

årlige bidrag skal fordeles mellem teleudbyderne, og om udbydere med en

omsætning under en vis størrelse eller lignende skal undtages fra bidrags-

pligten.

Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte regler om Tele-

ankenævnets opkrævning af det årlige bidrag, og om hvordan det årlige bi-

drag ændres.

Side 41/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, at hvis

det viser sig, at Teleankenævnets faktiske udgifter er mindre end det opkræ-

vede beløb, modregnes det for meget opkrævede beløb i senere bidrag til

Teleankenævnet, ligesom ministeren vil kunne fastsætte regler om, at der

skal påløbe renter ved for sen betaling og andre vilkår for bidragspligten.

Ministeren vil også kunne fastsætte andre regler om betaling og opkrævning

til finansiering af Teleankenævnet.

Grundlovens § 43 indeholder et delegationsforbud for så vidt angår skatter.

Gebyrer falder imidlertid uden for skattebegrebet og dermed udenfor dele-

gationsforbuddet. Den foreslåede ordning for finansiering ses at være i over-

ensstemmelse med Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, afsnit

5.2.1.3 om gebyrer. Heraf fremgår blandt andet, at taksten for gebyrer bør

fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der

er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Desuden bør det

mindst én gang årligt vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller tak-

sten justeres for at sikre balance.

Den foreslåede bestemmelse, om at ministeren for digitalisering bemyndi-

ges til at fastsætte regler om bidrag til finansieringen af Teleankenævnet,

skyldes, at Teleankenævnet i dag finansieres af medlemmerne af Teleindu-

strien og teleudbydere, der har tilsluttet sig Teleankenævnet. Teleudbydere,

som hverken er medlem af Teleindustrien eller er tilsluttet Teleankenævnet,

betaler kun til Teleankenævnet, hvis udbyderen taber eller forliger en kla-

gesag. Da det er en mindre del af sagerne ved Teleankenævnet, teleudby-

derne taber eller forliger, kan der være en økonomisk fordel i at stå uden for

Teleankenævnet. For at undgå en skæv fordeling af bidragene til Teleanke-

nævnet fra de forskellige teleudbydere foreslås etableret en ordning, hvor

alle udbydere, eventuelt over en vis størrelse, bidrager til Teleankenævnet

ligeligt i forhold til deres omsætning.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 6 a forventes at medføre, at tele-

udbydere, der i dag ikke bidrager fast til finansieringen af Teleankenævnet,

fremover vil skulle bidrage med et årligt beløb. Dette vil medføre, at nogle

teleudbydere kommer til at bidrage mere end, de gør i dag, og andre mindre.

Fastsættelsen af en ny ordning for bidrag til finansiering af Teleankenævnet

vil således medføre en økonomisk lettelse for de teleudbydere, der i dag bi-

drager til nævnet. For de øvrige teleudbydere, som vil blive tvunget til at

Side 42/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

bidrage, skønnes den årlige omkostning at beløbe sig til mindre end 0,1 mio.

kr. årligt pr. teleudbyder.

Til nr. 2

Det fremgår af telelovens § 10, stk. 1, at udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester til slutbrugere bl.a. skal sikre, at det tekniske

udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet såle-

des, at politiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik (logning) og til at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder aflytning, og tele-

observation, jf. retsplejelovens kapitel 71 og 74.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »til slutbrugere« udgår af

§ 10, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at udbydere og operatører, som

ikke har kundeforhold til slutbrugere, ikke er selvstændigt forpligtet af den

gældende bestemmelse. Ved at ændre pligtsubjektet i telelovens § 10 undgås

tvivl om, at alle relevante udbydere, herunder navnlig operatører, skal være

forpligtet til at sikre, at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som

udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at fo-

retage indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v.

For en nærmere redegørelse for Digitaliseringsministeriets overvejelser om

behovet for den foreslåede ændring henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester vil blive selvstændigt omfattet af forpligtel-

serne i telelovens § 10, herunder også udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester, som ikke har det direkte kundeforhold til slutbru-

geren, men som indgår som leverandør eller underleverandør i produktionen

af den tjeneste, som slutbrugeren anvender. Den foreslåede ændring vil så-

ledes indebære, at den gældende afgrænsning af pligtsubjektet i telelovens

§ 10 til kun at omfatte »udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester til slutbrugere« vil udgå.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at pligtsubjektet i telelovens

§ 10 og pligtsubjektet i de parallelle regler i § 786 om bistand til politiet ved

Side 43/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, §§ 786 b-786 g om

registrering og opbevaring af oplysninger om trafikdata (logning) og § 791

a, stk. 5 og 6, om teleobservation, vil være det samme. Disse bestemmelser

i retsplejeloven gælder således også for alle udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester. Den foreslåede ændring af telelovens § 10

vil optimere sammenhængen mellem bestemmelsen i telelovens § 10 og de

parallelle regler i retsplejelovens kapitel 71.

Den foreslåede ændring afspejler, at pligten i bestemmelsen vil påhvile alle

de udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som indgår

i kæden af udbydere, der enten engros eller detail bidrager til leveringen af

en tjeneste til slutbrugeren.

Den udbyder eller operatør, der overordnet producerer en tjeneste, vil med

ændringen også have ansvar for at sikre, at det tekniske udstyr og de tekni-

ske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan

få adgang til oplysninger om teletrafik (logning) og til at foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden, herunder aflytning, og teleobservation, jf. rets-

plejelovens kapitel 71 og 74.

De udbydere, som baserer deres udbud af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester på leverancer fra overordnede udbydere og operatører, er

også omfattet af bestemmelsen i telelovens § 10 og kan for eksempel efter-

leve forpligtelsen ved at sikre, at indretning af udstyr og systemer, som kræ-

vet i telelovens § 10, indgår i den hovedydelse, som deres leverandør af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester leverer engros.

Den udbyder, der har kundeforholdet til slutbrugeren, vil derudover have et

selvstændigt ansvar for at sikre, at der kan gives politiet adgang til de oplys-

ninger om kundedata om slutbrugeren (navn og adresse, herunder historiske

kundedata), som findes registeret i udbyderens kundedatabase. Udbyderen,

der har kundeforholdet til slutbrugeren, kan vælge at varetage denne opgave

selv eller outsource ansvaret til en anden udbyder.

Den foreslåede ændring vil understøtte gældende praksis i samarbejdet mel-

lem telebranchen og politiet, hvor politiet ved iværksættelse af indgreb nor-

malt retter henvendelse til de store udbydere og operatører, uanset om ind-

grebet vedrører en slutbruger hos den store udbyder selv eller en slutbruger

hos en mindre udbyder eller gensælger, som anvender den store udbyders

net og tjenester.

Side 44/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring af pligtsubjektet i telelovens § 10, stk. 1, vil få til-

svarende betydning for telelovens § 10, stk. 2-4.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet

for telelovens § 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af telelovens § 20, stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn

med overholdelse af reglerne i §§ 3-6, § 10, stk. 1 og 2, og §§ 11 og 14-19

og regler samt vilkår udstedt i medfør heraf.

Herudover fremgår det af § 20, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn

med overholdelse af reglerne i §§ 7-9 og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås at sammenskrive bestemmelsen, da opdelingen ikke længere er

relevant, da tilsynet for de bestemmelser, der er omfattet af § 20, stk. 1 og

stk. 2, er placeret hos Digitaliseringsstyrelsen. Det foreslås derfor, at der i

20,

foretages en ændring, så bestemmelsen alene indeholder ét stykke, der

oplister de bestemmelser i lovens afsnit II, som Digitaliseringsstyrelsen fø-

rer tilsyn med.

Den foreslåede ændring af § 20 vil ikke indebære en ændring af indholdet

af Digitaliseringsstyrelsens tilsyn, men har til formål at skabe øget gennem-

sigtighed.

Til nr. 4

Det fremgår af telelovens § 24, at nummerressourcer kun kan tildeles til er-

hvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

eller forsyningspligtydelser.

Med den foreslåede

§ 24, stk. 2,

vil Digitaliseringsstyrelsen kunne fastsætte

nærmere regler om tildeling af nummerressourcer til offentlige myndighe-

der og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenester som led i deres opgaveløsning eller forretning. Det

foreslåede har til formål at give offentlige myndigheder og virksomheder,

der anvender ikkeoffentlige net, mulighed for at anvende radioudstyr, der

Side 45/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kræver danske nummerressourcer samt mulighed for roaming mellem ikke-

offentlige og offentlige net.

Digitaliseringsstyrelsen kan i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, fastsætte

regler om, hvilken konkret løsning der bedst vil opfylde formålet om at give

offentlige myndigheder og virksomheder mulighed for at etablere ikkeof-

fentlige net. Det kan for eksempel være ved at give offentlige myndigheder

og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester via et

ikkeoffentligt net som led i deres opgaveløsning, mulighed for at blive tildelt

en Mobile Network Code (MNC-kode) allokeret til brug for ikkeoffentlige

net.

Ved et ikkeoffentligt net forstås et lukket eller delvist lukket elektronisk

kommunikationsnet, der alene anvendes af den pågældende offentlige myn-

dighed eller virksomhed til eget brug. Ved eget brug forstås, at det ikkeof-

fentlige net alene må anvendes som en integreret løsning i den pågældende

myndigheds eller virksomheds produktion, aktiviteter eller lignende.

Det foreslås med bestemmelsen at give offentlige myndigheder og virksom-

heder mulighed for at etablere og drive egne ikkeoffentlige net. I sådanne

ikkeoffentlige net er der mulighed for at designe nettet med de kvaliteter

(oppetid, forsinkelse, sikkerhed, fordeling af kapacitet til up- og download

m.v.), som myndigheden eller virksomheden ønsker. Hvis det ønskes, kan

myndigheden eller virksomheden således være uafhængig af en tredjepart i

forhold til at etablere og drive det ikkeoffentlige net. Ikkeoffentlige net kan

også etableres og drives på vegne af myndigheden eller virksomheden af en

leverandør, for eksempel en udstyrsproducent eller mobiloperatør med ek-

spertise på området.

Tildeling af nummerressourcer til offentlige myndigheder og virksomheder

vil ske på baggrund af en ansøgning herom fra den offentlige myndighed

eller virksomhed. Det forudsættes, at tildelingen i øvrigt vil ske inden for

rammerne af de af regler, som Digitaliseringsstyrelsen har fastsat i medfør

af telelovens § 21.

Den foreslåede ændring giver ikke offentlige myndigheder og virksomhe-

der, der anvender ikkeoffentlige net, og som ikke betragtes som erhvervs-

mæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, en

generel mulighed for at få tildelt nummerressourcer direkte fra Digitalise-

Side 46/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ringsstyrelsen. En myndighed eller virksomhed, der tildeles nummerres-

sourcer til brug for ikkeoffentlige net efter regler fastsat i medfør af det fo-

reslåede § 24, stk. 2, skal anvende disse til eget brug. Nummerressourcerne

kan derfor ikke anvendes til erhvervsmæssigt udbud af tjenester til andre,

som defineret i telelovens § 2, nr. 2.

En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender ikkeoffentlige net,

og som får tildelt nummerressourcer fra Digitaliseringsstyrelsen, vil ikke

kunne videretildele den tildelte nummerressource til andre offentlige myn-

digheder eller virksomheder, der anvender ikkeoffentlige net, til udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller til slutbrugere.

Den Internationale Telekommunikations Union (ITU), som er et FN-organ,

der blandt andet fastsætter nærmere rammer for globale aftaler om nummer-

ressourcer, har i 2016 revideret deres anbefaling for anvendelse af MNC-

koder (E. 212). Med revideringen af anbefalingen gives medlemslandene

mere fleksibilitet i deres tildeling af MNC-koder. Der åbnes således op for,

at medlemslandene kan tildele MNC-koder til andre end erhvervsmæssige

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsy-

ningspligtydelser. Digitaliseringsstyrelsen vil med den forslåede ordning

imødekomme ITU's anbefaling vedrørende tildeling af MNC-koder.

For at en offentlig myndighed eller virksomhed, som ikke betragtes som en

erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster, vil kunne få tildelt nummerressourcer til brug for ikkeoffentlige net,

skal den offentlige myndighed eller virksomheden anvende elektroniske

kommunikationstjenester via et elektronisk kommunikationsnet som led i

deres opgaveløsning, for eksempel til kommunikation, fjernaflæsning, tele-

medicin, produktion, smart city-løsninger, broadcast m.v. Ved anvendelse

af en elektronisk kommunikationstjeneste via et elektronisk kommunikati-

onsnet forstås, at den offentlige myndighed eller virksomheden benytter en

elektronisk kommunikationstjeneste til at sende og modtage trafik eller data

over et elektronisk kommunikationsnet.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 25, at Digitalise-

ringsstyrelsen kun kan opkræve nummerafgifter hos erhvervsmæssige ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsynings-

pligtsydelser, som styrelsen har tildelt nummerressourcer.

Side 47/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 25, stk. 1,

er en konsekvens af den foreslå-

ede § 24, stk. 2. Det følger af den foreslåede § 25, stk. 1, at Digitaliserings-

styrelsen opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Digitaliserings-

styrelsen i medfør af § 24, stk. 1, har tildelt eller tildeler numre, nummerse-

rier, koder eller adresser, samt hos de offentlige myndigheder og virksom-

heder, som Digitaliseringsstyrelsen har tildelt eller tildeler numre, nummer-

serier, koder eller adresser, jf. regler fastsat i medfør af det foreslåede § 24,

stk. 2.

I forbindelse med at Digitaliseringsstyrelsen får mulighed for at tildele num-

merressourcer til offentlige myndigheder og virksomheder efter den fore-

slåede § 24, stk. 2, skal det sikres, at Digitaliseringsstyrelsen ligeledes kan

opkræve nummerafgifter hos de pågældende offentlige myndigheder og

virksomheder, der anvender ikkeoffentlige net. Derfor foreslås § 25, stk. 1,

ændret således, at Digitaliseringsstyrelsen også vil få hjemmel til at opkræve

nummerafgifter hos de pågældende offentlige myndigheder og virksomhe-

der.

Danmark har en begrænset mængde nummerressourcer til rådighed. Num-

merafgiften skal derfor afspejle en faktisk og effektiv anvendelse af denne

nummerressource. Nummerafgiften fastsættes årligt på finansloven og of-

fentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen. Nummerafgiften opkræves løbende

hos offentlige myndigheder og virksomheder, som Digitaliseringsstyrelsen

tildeler koder. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsen årligt opkræve nummer-

afgifter hos offentlige myndigheder og virksomheder, som Digitaliserings-

styrelsen har tildelt nummerressourcer.

Opkrævning af nummerafgifter vil i øvrigt foregå efter den almindelige pro-

cedure herfor, som angivet i Digitaliseringsstyrelsens vejledning om den

samlede danske nummerplan.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 25, stk. 3, at det til

enhver tid påhviler den udbyder, der af Digitaliseringsstyrelsen er tildelt

numre, nummerserier, koder eller adresser, at betale nummerafgiften, uanset

om brugen af de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser en-

keltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Side 48/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring af

§ 25, stk. 3,

hvor »m2m-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet« ændres til: »ikkeoffentlige elektroniske

kommunikationsnet«, er en konsekvens af den foreslåede § 24, stk. 2. Med

den foreslåede ændring vil offentlige myndigheder eller virksomheder, der

af Digitaliseringsstyrelsen er tildelt nummerressourcer til brug for ikkeof-

fentlige net efter den foreslåede § 24, stk. 2, blive forpligtet til at betale

nummerafgiften for de tildelte nummerressourcer.

Til nr. 7

Den forslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af nummer-

oplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse imple-

menterer teledirektivets artikel 112, stk. 1, om nummeroplysningstjenester.

Det fremgår af telelovens § 31, stk. 1, at udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre til slutbru-

gere, skal afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for

afgivelse af nummeroplysningsdata må ikke overstige marginalomkostnin-

gerne ved afgivelsen.

Pligten til at videregive nummeroplysningsdata i telelovens § 31, stk. 1, af-

grænses af nummeroplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Det følger af §

6, stk. 3, at ved videregivelse af nummeroplysningsdata skal udbydere, som

led i udbuddet af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester, alene

imødekomme rimelige anmodninger om nummeroplysningsdata på fair, ob-

jektive, omkostningsbaserede og ikkediskriminerende vilkår, jf. dog telelo-

vens § 31, stk. 4.

Det forslås i

§ 31, stk. 1,

at udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre til slutbrugere, skal imø-

dekomme enhver rimelig anmodning om nummeroplysningsdata til brug for

udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbø-

ger, i nærmere aftalt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og

ikkediskriminerende vilkår.

Den forslåede bestemmelse viderefører nummeroplysningsbekendtgørel-

sens § 6, stk. 3, implementering af teledirektivets artikel 112, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teleudbydere skal imødekomme

enhver rimelig anmodning om nummeroplysningsdata til brug for udbud af

Side 49/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, i nær-

mere aftalt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og ikkediskri-

minerende vilkår.

Ifølge den foreslåede bestemmelse skal teleudbydere imødekomme enhver

rimelig anmodning om nummeroplysningsdata til brug for offentligt tilgæn-

gelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger. Hermed stilles der en

betingelse om, at nummeroplysningsdata skal anvendes til det formål at ud-

byde en offentligt tilgængelig nummeroplysningstjeneste eller telefonbog,

såfremt en teleudbyder skal forpligtes til at videregive nummeroplysnings-

data. Den der fremsætter en anmodning om nummeroplysningsdata skal på-

vise, at nummeroplysningsdata vil blive anvendt med henblik på at udbyde

en offentligt tilgængelig nummeroplysningstjeneste.

Ved offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester forstås en tjeneste

hvor nummeroplysningsdata kan fremsøges. Nummeroplysningstjenestebe-

grebet skal forstås teknologineutralt. Der er ikke specifikke tekniske krav til

nummeroplysningstjenesten, hvorfor tjenesten kan udgøres af forskellige

løsninger, og nummeroplysningsdata kan fremsøges på forskellige måder.

Ved offentligt tilgængelig forstås, at tjenesten skal være tilgængelig for

dem, der måtte ønske at anvende den.

Nummeroplysningsdata må videregives på omkostningsbaserede vilkår.

Herved forstås, at udbyderen alene må tage betaling baseret på omkostnin-

gerne ved afgivelsen af nummeroplysningsdata. Grundinvesteringerne i for-

bindelse med etableringen af en nummeroplysningsdatabase kan ikke beteg-

nes i det omkostningsbaserede vilkår, idet de ikke i sig selv vedrører afgi-

velse af nummeroplysninger. Der kan heller ikke indregnes andre omkost-

ninger, der måtte påløbe i forbindelse med de evt. udbygninger af udbyde-

rens administrative systemer, der vil være nødvendige for at skabe grundla-

get for at afgive nummeroplysningsdata til offentlige tilgængelige nummer-

oplysningstjenester og telefonbøger.

Den forslåede bestemmelse regulerer videregivelsen af nummeroplysnings-

data. For så vidt angår anvendelsen af nummeroplysningsdata, er denne un-

derlagt de databeskyttelsesretlige regler.

Til nr. 8

Side 50/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse implementerer e-databeskyttelsesdirektivets

artikel 12, stk. 2.

Det fremgår af telelovens § 31, stk. 4, at slutbrugere kan kræve, at den på-

gældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud af

nummeroplysningstjenester. Krav herom indebærer ligeledes, at slutbruge-

rens nummeroplysningsdata ikke må videregives til andre, jf. dog stk. 5.

En slutbruger kan i medfør af § 31, stk. 4, kræve, at vedkommendes teleud-

byder ikke videregiver slutbrugerens nummeroplysningsdata til offentlige

tilgængelige nummeroplysningstjenester eller telefonbøger. Ligeledes kan

slutbrugere kræve at en nummeroplysningstjeneste ikke videregiver num-

meroplysningsdata om slutbrugeren. § 31, stk. 4, betyder, at der som ud-

gangspunkt videregives nummeroplysningsdata om en slutbruger, medmin-

dre slutbrugen kræver, at en teleudbyder, ikke må videregive nummeroplys-

ningsdata om slutbrugeren.

Det foreslås i

§ 31, stk. 4,

at en slutbruger skal give samtykke til, at slutbru-

gerens nummeroplysningsdata må videregives til brug for udbud af offent-

ligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, jf. dog stk. 6.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at en teleudbyder skal indhente

samtykke fra slutbrugere, inden slutbrugernes nummeroplysningsdata vide-

regives til brug for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstje-

nester og telefonbøger. Det vil sige, at teleudbydere fremover alene må vi-

deregive en slutbrugers nummeroplysningsdata, når der foreligger et sam-

tykke fra slutbrugeren. Hvis en slutbruger ikke giver samtykke, kan slutbru-

gerens nummeroplysningsdata ikke videregives til brug for udbud af offent-

ligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at slutbrugere får mulighed for at

tage stilling til videregivelse af nummeroplysningsdata til brug for udbud af

offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefonbøger, når

slutbrugeren indgår en abonnementsaftale med en teleudbyder. Den forslå-

ede ordning vil også indebære, at teleudbydere skal række ud til de på lov-

ændringens tidspunkt eksisterende abonnenter, og bede om deres samtykke

til fremtidige videregivelser. Herved forstås, at teleudbyderne orienterer ek-

sisterende abonnenter om, hvor de kan give deres samtykke til videregivelse

af deres nummeroplysningsdata, såfremt de fortsat ønsker, at deres nummer-

oplysningsdata fremgår af offentlige tilgængelige nummeroplysningsdata.

Side 51/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Hermed tages hensyn til de slutbrugere, der forsat ønsker at fremgå af num-

meroplysningstjenester.

Nummeroplysningsdata vil fortsat kunne videregives til andre udbydere i

signaleringsøjemed, og nummeroplysningsdata skal altid videregives til for-

syningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse, jf. § 31, stk. 6.

Ved »samtykke« forstås det databeskyttelsesretlige samtykke. Herved for-

stås enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse

fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar be-

kræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende,

gøres til genstand for behandling.

Et samtykke til, at slutbrugeres nummeroplysningsdata må videregives til

brug for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og te-

lefonbøger, vil medføre, at slutbrugerens nummeroplysningsdata kan vide-

regives til andre nummeroplysningsfortegnelser med det samme formål. En

sådan videregivelse er underlagt den betingelse, at oplysningerne ikke an-

vendes til andre formål end til brug for udbud af offentligt tilgængelige num-

meroplysningstjenester eller telefonbøger.

Når forskellige dataansvarlige har baseret sig på slutbrugeres samtykke med

henblik på at behandle disse personoplysninger med det samme formål, er

det tilstrækkeligt for, at den pågældende slutbruger kan trække et sådant

samtykke tilbage, at slutbrugeren henvender sig til én af de dataansvarlige,

som har baseret sig på det samme samtykke, med henblik på at tilkendegive

ønsket om tilbagetrækning af samtykke.

Hvis en offentligt tilgængelig nummeroplysningstjeneste vil anvende eller

videregive nummeroplysningsdata til andre formål, kræver dette et fornyet

samtykke fra slutbrugeren eller et andet lovligt behandlingsgrundlag.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 4, medfører, at en slut-

bruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses

i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester. Krav herom inde-

bærer ligeledes, at slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke må videregi-

ves til andre, jf. dog stk. 5.

Side 52/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås at opdatere henvisningen i telelovens § 31, stk. 4, der bliver stk.

5, så der i stedet for at henvise til, »jf. dog stk. 5« henvises til: »jf. dog stk.

6«.

Ændringen er en konsekvensrettelse, som følger af den foreslåede ændring

om at indsætte et nyt stk. 4 i § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 5, medfører, at uanset stk.

4 kan nummeroplysningsdata altid videregives til andre udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester i signaleringsøjemed, og at

nummeroplysningsdata altid skal videregives til forsyningspligtudbyderens

landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 14, stk. 2, nr. 4.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 5, der bliver stk. 6, efter »uanset stk. 4«:

indsættes: »og stk. 5«.

Ændringen er en konsekvensrettelse, som følger af den foreslåede ændring

om at indsætte et nyt stykke 4 i § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 6, medfører, at oplysnin-

ger som nævnt i stk. 5, nr. 2, alene kan videregives af forsyningspligtudby-

derens landsdækkende nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige

alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de

enkelte retter, kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at § 31, stk. 6, bliver til § 31, stk. 7.

Det foreslås at opdatere henvisningen i telelovens § 31, stk. 6, der bliver stk.

7, så der i stedet for at henvise til »stk. 5, nr. 2« henvises til »stk. 6, nr. 2«.

Ændringerne er konsekvensrettelser, som følger af den foreslåede ændring

om at indsætte et nyt stykke 4 i § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 12

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 8, medfører, at udbydere,

som nævnt i stk. 7, uden omkostning for slutbrugeren skal give denne op-

Side 53/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

lysninger om formål med databasen eller registeret og om andre anvendel-

sesmuligheder heraf på grundlag af søgefunktioner, som er indbygget i elek-

troniske udgaver, inden slutbrugeren medtages i databasen eller registeret,

eller inden ændring af formål eller før de nævnte anvendelsesmuligheder

iværksættes.

Det foreslås, at § 31, stk. 8, bliver til § 31, stk. 9.

Det foreslås at opdatere henvisningen i telelovens § 31, stk. 8, der bliver stk.

9, så der i stedet for at henvise til »stk. 7« henvises til »stk. 8«.

Ændringerne er konsekvensrettelser, som følger af den foreslåede ændring

om at indsætte et nyt stykke 4 i § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 13

Den gældende bestemmelse i telelovens § 32, stk. 1, medfører, at Digitali-

seringsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerfor-

hold og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 32, stk. 3,

vil sikre, at forpligtelsen til at

overholde regler og vilkår fastsat med hjemmel i loven også vil påhvile de

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender ikkeoffentlige elek-

troniske kommunikationsnet, og som Digitaliseringsstyrelsen i medfør af

det foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier,

koder eller adresser. Det gældende stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

Det foreslås som konsekvens heraf at opdatere henvisningen i telelovens §

32, stk. 1, så der i stedet for at henvise til »stk. 2 og 3« henvises til »stk. 2-

4«.

Det gælder således fortsat, jf. § 32, stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsens tilsyn

kan udøves på baggrund af en klage eller af styrelsens egen drift. Dermed

sikres, at Digitaliseringsstyrelsen kan træffe afgørelse i alle sager vedrø-

rende overholdelse af lovens afsnit III og regler fastsat i medfør heraf.

Til nr. 14

Side 54/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den gældende bestemmelse i telelovens § 32, stk. 2, medfører, at det påhvi-

ler udbydere, der i medfør af telelovens § 24, stk. 1, er tildelt numre, num-

merserier, koder eller adresser i den samlede danske nummerplan, at sikre

overholdelsen af regler fastsat i henhold til telelovens § 21 og vilkår fastsat

med hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerse-

rier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere

eller andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Den foreslåede ændring i

§ 32, stk. 2,

er en konsekvens af den foreslåede §

24, stk. 2.

Det foreslås som konsekvens heraf at opdatere henvisningen i telelovens §

32, stk. 2, så der i stedet for at henvise til »§ 24« henvises til »§ 24, stk. 1«.

Det gælder således fortsat på baggrund af § 32, stk. 2, at forpligtelsen til at

overholde regler fastsat i medfør af § 21 til enhver tid påhviler den erhvervs-

mæssige udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der

har fået tildelt den pågældende nummerressource af Digitaliseringsstyrel-

sen, uanset om brugen af nummeret er overladt til en slutbruger eller en an-

den udbyder, for eksempel i forbindelse med videretildeling eller aftaler om

tjenesteudbyderadgang.

Digitaliseringsstyrelsen træffer derfor fortsat afgørelser med sigte på at sikre

opfyldelsen heraf over for den udbyder, som har fået de pågældende num-

merressourcer tildelt af Digitaliseringsstyrelsen. Det påhviler den udbyder,

der videretildeler de pågældende nummerressourcer, kontraktligt at sikre

sig, at aftalen om videretildeling kan hæves, hvis forpligtelserne ikke over-

holdes.

Til nr. 15

Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester eller forsyningspligtsydelser, der i medfør af telelovens § 24

er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser (nummerressourcer), at

sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat

med hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende nummerressourcer

enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dette følger af den gæl-

dende telelovs § 32, stk. 2.

Nyaffattelsen af

§ 32, stk. 3,

er en konsekvens af den foreslåede § 24, stk. 2.

Side 55/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

For at sikre at forpligtelsen til at overholde regler og vilkår fastsat med hjem-

mel i loven også vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder,

der anvender ikkeoffentlige net, og som Digitaliseringsstyrelsen i medfør af

det foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier,

koder og adresser til brug for ikkeoffentlige net, er det nødvendigt at fore-

tage en ændring af telelovens § 32.

Det foreslås derfor i telelovens § 32, at der indsættes et

stk. 3

således, at det

også vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender

ikkeoffentlige net, og som Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslå-

ede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder og

adresser til brug for ikkeoffentlige net, at sikre overholdelsen af regler fast-

sat i henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.

En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender ikkeoffentlige net,

og som får tildelt numre, nummerserier, koder og adresser fra Digitalise-

ringsstyrelsen, vil med forslaget eksempelvis ikke kunne videretildele de

tildelte numre, nummerserier, koder og adresser til andre offentlige myn-

digheder eller virksomheder, der anvender ikkeoffentlige net, til udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller til slutbrugere. En

offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender ikkeoffentlige net, og

som får tildelt numre, nummerserier, koder og adresser fra Digitaliserings-

styrelsen, vil dog kunne overdrage tildelte numre, nummerserier, koder og

adresser til andre offentlige myndigheder eller virksomheder, der anvender

ikkeoffentlige net.

En overdragelse vil indebære, at den offentlige myndighed eller virksom-

hed, der får overdraget de tildelte numre, nummerserier, koder og adresser,

vil få de samme rettigheder og blive forpligtet i samme omfang, som den

offentlige myndighed eller virksomhed, der oprindeligt fik tildelt disse fra

Digitaliseringsstyrelsen. Overdragelser skal godkendes af Digitaliserings-

styrelsen.

Til nr. 16

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 55, stk. 7-9, implementerer tele-

direktivets artikel 32, stk. 10, om konsolidering af det indre marked for elek-

tronisk kommunikation.

Side 56/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den gældende bestemmelse i telelovens § 53, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at

Erhvervsstyrelsen under ekstraordinære omstændigheder, og for at sikre

konkurrencen og slutbrugernes interesser, kan træffe midlertidige afgørelser

efter § 55 i tvister omfattet af telelovens kapitel 11-14 a, 16, 16 a og 18 eller

regler udstedt i medfør heraf mellem en udbyder af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i Danmark, og

en tilsvarende udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-

land. Erhvervsstyrelsen kan træffe midlertidige afgørelser enten på parter-

nes anmodning eller på eget initiativ.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i telelovens § 55, at Erhvervssty-

relsen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis det er nød-

vendigt for, at netadgang eller samtrafik kan gennemføres på en hensigts-

mæssig måde.

Erhvervsstyrelsen kan i henhold til den gældende bestemmelse i telelovens

§ 55, stk. 2, under behandling af en sag om netadgang eller samtrafik mellem

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efter

anmodning fra en af sagens parter træffe afgørelse om, at netadgang eller

samtrafik midlertidigt skal igangsættes, fortsættes eller genoptages, og fast-

sætte midlertidige vilkår og priser herfor.

Behovet for at træffe en afgørelse hurtigt vil oftest være begrundet i at en

midlertidig afklaring eller fastlæggelse af de regulatoriske ”spilleregler” er

nødvendig for, at netadgang eller samtrafik kan gennemføres. Det kan for

eksempel være i sager om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om

indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik, eller i

forbindelse med en klage over, at en udbyder med stærk markedsposition

ikke overholder sine forpligtelser over for en anden udbyder. I sådanne si-

tuationer kan Erhvervsstyrelsen træffe en midlertidig afgørelse på det fore-

liggende oplysningsgrundlag. Erhvervsstyrelsen skal herefter fortsætte

sagsbehandlingen med henblik på at kunne træffe en endelig afgørelse på et

fuldt oplyst grundlag.

Efter den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i telelovens

§ 55, stk. 7,

kan Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen under ekstraor-

dinære omstændigheder, hvor der er et påtrængende behov for en hurtig ind-

sats for at sikre konkurrencen og beskytte brugernes interesser, træffe afgø-

relser om forholdsmæssige foranstaltninger af midlertidig karakter uden at

skulle følge proceduren i artikel 32, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og

Side 57/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.

Der vil (typisk) være tale om midlertidige foranstaltninger, der falder inden

for anvendelsesområdet af lovens § 33, stk. 2, § 35a, § 38, § 39, § 40, § 41,

som hører under Erhvervsstyrelsen, og § 50, som hører under Digitalise-

ringsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Erhvervsstyrelsen henholdsvis

Digitaliseringsstyrelsen vil kunne træffe afgørelser om midlertidige foran-

staltninger uden at skulle følge ovennævnte procedure for hurtigt at sikre

konkurrencen og beskytte forbrugernes interesser, for eksempel i tilfælde af

at Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at mar-

kedsforholdene har ændret sig i en sådan grad, at det vil være nødvendigt at

træffe afgørelse om midlertidige foranstaltninger, mens det nærmere analy-

seres, om foranstaltningerne skal gøres endelige, eller om deres gyldigheds-

periode vil skulle forlænges, herunder om markedsforholdene vurderes som

værende midlertidige eller varige.

Det kunne eksempelvis også være i tilfælde af, at en markedsafgørelse, der

er truffet i medfør af telelovens § 41, har haft uønskede effekter, og at der

derfor er behov for hurtigt at træffe en afgørelse om midlertidige foranstalt-

ninger for at sikre konkurrencen på markedet.

For at der kan træffes afgørelser om midlertidige foranstaltninger, vil der

skulle foreligge ekstraordinære omstændigheder og et påtrængende behov

for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte forbrugernes in-

teresser. I den forbindelse vil der skulle foretages en proportionalitetsvurde-

ring således, at Erhvervsstyrelsens henholdsvis Digitaliseringsstyrelsens

indgreb i markedet ikke går videre, end hvad der er strengt nødvendigt for

at sikre konkurrencen og beskytte forbrugernes interesser.

Den foreslåede bestemmelse om at give Erhvervsstyrelsen henholdsvis Di-

gitaliseringsstyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om midlertidige for-

anstaltninger uden at følge den procedure, der er fastlagt i artikel 32, stk. 3

og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. de-

cember 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommu-

nikation, skyldes et behov for, at Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitalise-

ringsstyrelsen for hurtigt at sikre konkurrencen eller slutbrugernes interesser

Side 58/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kan imødekomme for eksempel ændrede markedsforhold eller uønskede ef-

fekter af markedsafgørelser, og at der på den baggrund hurtigt kan træffes

afgørelser om forholdsmæssige og midlertidige foranstaltninger, der således

ikke skal afvente den sædvanlige høringsprocedure, herunder høring af Eu-

ropa-Kommissionen, BEREC og de øvrige EU-medlemsstaters nationale til-

synsmyndigheder.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at give Erhvervsstyrelsen

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen mulighed for hurtigt at træffe afgørel-

ser, der under normale omstændigheder skal igennem den høringsprocedure,

der ellers ville gælde for sådanne typer af afgørelser.

Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 7 i telelovens § 55

vil kunne medføre konsekvenser for udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, som vil kunne blive pålagt forpligtelser

af midlertidig karakter for at sikre konkurrencen eller slutbrugernes interes-

ser, uden at procedurerne i teledirektivets artikel 32, stk. 3 og 4, bliver fulgt.

Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i telelovens

§ 55, stk. 8,

foreslås det, at i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitalise-

ringsstyrelsen træffer en afgørelse om midlertidige foranstaltninger i hen-

hold til den foreslåede stk. 7, skal Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitalise-

ringsstyrelsen straks sende afgørelsen til Europa-Kommissionen, BEREC

og de andre EU-medlemsstaters tilsynsmyndigheder med en udførlig be-

grundelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen henholdsvis

Digitaliseringsstyrelsen straks vil skulle sende afgørelser om midlertidige

foranstaltninger truffet i henhold til den foreslåede stk. 7 til Europa-Kom-

missionen, BEREC og de andre EU-medlemsstaters tilsynsmyndigheder og

nærmere forklare behovet for og nødvendigheden af afgørelsen i forhold til

det konstaterede problem på det pågældende marked og på det tilknyttede

detailmarked.

Den foreslåede bestemmelse om, at i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen hen-

holdsvis Digitaliseringsstyrelsen træffer en afgørelse om midlertidige for-

anstaltninger i henhold til den foreslåede stk. 7, skal Erhvervsstyrelsen hen-

holdsvis Digitaliseringsstyrelsen straks sende afgørelsen til Europa-Kom-

missionen, BEREC og de andre EU-medlemsstaters tilsynsmyndigheder

Side 59/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

med en udførlig begrundelse har til formål at sikre transparens, og at Eu-

ropa-Kommissionen, BEREC og de andre EU-medlemsstaters tilsynsmyn-

digheder holdes orienteret om de tiltag, som Erhvervsstyrelsen henholdsvis

Digitaliseringsstyrelsen, som national tilsynsmyndighed, indfører, herunder

for eksempel anvendelsen af de mulige forpligtelser til brug for regulering

af udbydere med en stærk markedsposition, som fremgår af telelovens § 41.

Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 8 i telelovens § 55

vil ikke medføre konsekvenser for borgere eller virksomheder.

Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i telelovens

§ 55, stk. 9,

foreslås det, at hvis Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen

træffer afgørelse om at gøre foranstaltninger som nævnt i den foreslåede stk.

7 endelige eller forlænge deres gyldighedsperiode, vil Erhvervsstyrelsen

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen skulle følge proceduren i teledirekti-

vets artikel 32, stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen henholdsvis

Digitaliseringsstyrelsen i sådanne tilfælde samtidig vil skulle offentliggøre

udkastet til foranstaltning og meddele det samt begrundelsen for foranstalt-

ningen til Europa-Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyndig-

heder i andre medlemsstater. Europa-Kommissionen, BEREC og de natio-

nale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater vil derefter have mulighed

for at fremsætte bemærkninger til dette udkast til foranstaltning inden for 1

måned og herunder vurdere, om udkastet til afgørelse vil udgøre en hindring

for det indre marked eller være uforeneligt med EU-retten, herunder navnlig

de politiske mål, som de nationale tilsynsmyndigheder bør følge. Fristen på

én måned vil i henhold til teledirektivets artikel 32, stk. 3, ikke kunne for-

længes.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at Erhvervsstyrelsen

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen i henhold til teledirektivets artikel 32,

stk. 4, først vil kunne træffe endelig afgørelse efter en yderligere frist på 2

måneder, hvis afgørelsen sigter på a) at afgrænse et relevant marked, som

afviger fra dem, der er nævnt i Europa-Kommissionens henstilling om rele-

vante produkt- og tjenestemarkeder, eller b) at udpege en udbyder enten

alene eller i fællesskab med andre for at have en stærk markedsposition, og

det vil kunne få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne. Fri-

sten på 2 måneder vil endvidere gælde i tilfælde af, at Europa-Kommissio-

nen har meddelt Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen, at

den betragter udkastet til afgørelse som en hindring for det indre marked

Side 60/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller nærer alvorlig tvivl om dets forenelighed med EU-retten og mere spe-

cifikt med målene i teledirektivets artikel 3. Fristen på 2 måneder vil i hen-

hold til teledirektivets artikel 32, stk. 4, ikke kunne forlænges.

Den foreslåede bestemmelse om, at hvis Erhvervsstyrelsen henholdsvis Di-

gitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om at gøre afgørelser som nævnt i

det foreslåede stk. 7 endelige eller forlænge deres gyldighedsperiode, vil

Erhvervsstyrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen skulle følge proce-

duren i teledirektivets artikel 32, stk. 3 og 4, skyldes, at der i overensstem-

melse med teledirektivets formål skal sikres en harmoniseret og ensartet re-

gelanvendelse inden for EU. Hertil kommer, at høringen skal sikre, at afgø-

relser på nationalt plan ikke får negative følger for det indre marked eller

for andre af teledirektivets målsætninger.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at de nationale

tilsynsmyndigheder samarbejder indbyrdes samt med Europa-Kommissio-

nen og BEREC på en transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse

af teledirektivets bestemmelse om adgang og samtrafik i alle medlemssta-

terne, herunder for eksempel anvendelsen af de mulige forpligtelser til brug

for regulering af udbydere med en stærk markedsposition, som fremgår af

telelovens § 41.

Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 9 i telelovens § 55

vil ikke medføre konsekvenser for borgere eller virksomheder.

Til nr. 17

Det fremgår af telelovens § 57, at ministeren for digitalisering kan fastsætte

nærmere regler om høringer, herunder om, hvilke afgørelser der skal gøres

til genstand for udvidet høring, og om procedurer for Erhvervsstyrelsens

gennemførelse af høringer. Ministeren for digitaliserings beføjelse til at fast-

sætte sådanne regler er dog delegeret til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgø-

relse nr. 382 af 21. april 2011 om delegation af ministeren for videnskab,

teknologi og udviklings beføjelser i lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester.

De nærmere regler om høringer fremgår af bekendtgørelse nr. 399 af 2. maj

2011 om høringsprocedurer i forbindelse med markedsundersøgelser på

markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Bekendtgørel-

sen finder anvendelse på høringer i forbindelse med de markedsundersøgel-

Side 61/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ser, som Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen gennemfører i hen-

hold til kapitel 13 og 14 samt § 50 i lov om elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester.

Reglerne i bekendtgørelsen har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsen hen-

holdsvis Digitaliseringsstyrelsen gennemfører høring af alle interesserede

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om

påtænkte afgørelser med væsentlige virkninger for det relevante marked og

tager hensyn til disse kommentarer, før Erhvervsstyrelsen henholdsvis Di-

gitaliseringsstyrelsen træffer endelig afgørelse. Samtidig skal reglerne sikre

gennemførelse af de høringsprocedurer, som måtte fremgå af henstillinger

og retningslinjer fra Europa-Kommissionen.

Det fremgår endvidere af § 2 i bekendtgørelse nr. 399 af 2. maj 2011 om

høringsprocedurer i forbindelse med markedsundersøgelser på markedet for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at Erhvervsstyrelsen hen-

holdsvis Digitaliseringsstyrelsen skal gennemføre to høringer af alle inte-

resserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester, når styrelsen i forbindelse med en markedsundersøgelse agter at

træffe en markedsafgørelse i henhold til §§ 41 eller 50 i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester, medmindre særlige forhold taler for alene

at gennemføre én høring.

Høringerne omfatter for eksempel Erhvervsstyrelsens udkast til markedsaf-

grænsning, jf. telelovens § 38, markedsanalyse, jf. telelovens § 39, udpeg-

ning af udbydere med en stærk markedsposition (SMP-udbydere), jf. telelo-

vens § 40, og udkast til markedsafgørelse, jf. telelovens § 41.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4, må høringsperioden ikke være

kortere end tre uger, medmindre særlige forhold taler derfor. Erhvervssty-

relsen har på den baggrund haft en praksis med at give en høringsfrist på

minimum fire uger.

I tre sager har Europa-Kommissionen over for Erhvervsstyrelsen bemærket,

at teledirektivets artikel 23, stk. 1, fastslår, at en frist for høringer over på-

tænkte foranstaltninger med væsentlig påvirkning af det relevante marked

som udgangspunkt skal være på mindst 30 dage. Europa-Kommissionen har

dog i de konkrete sager ikke foretaget sig videre blandt andet med henvis-

ning til, at de interesserede parter konkret syntes at have haft lejlighed til at

udtale sig om udkastet til afgørelser.

Side 62/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

I henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal Erhvervsstyrelsen henholds-

vis Digitaliseringsstyrelsen offentliggøre alle igangværende høringer, jf. be-

kendtgørelsens §§ 2-3, og resultater heraf.

Det foreslås i

§ 57,

at når Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen i

medfør af denne lov vil træffe foranstaltninger med væsentlig påvirkning af

det relevante marked, skal de give interesserede parter mulighed for at frem-

sætte bemærkninger til udkastet til foranstaltninger inden for en rimelig tids-

frist. Denne frist skal fastsættes under hensyn til sagens kompleksitet og må

ikke være kortere end 30 dage, medmindre der foreligger ekstraordinære

omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 57 vil indebære, at den offentlige høring

gennemføres i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse

af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, og at der gennem

høringer sker en behørig inddragelse af aktører i branchen og øvrige rele-

vante interessenter.

Den foreslåede bestemmelse i § 57 vil endvidere indebære, at ministeren for

digitalisering, hvis beføjelse dog er delegeret til Erhvervsstyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 382 af 21. april 2011 om delegation af ministeren for vi-

denskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester, ikke længere vil kunne fastsætte regler om hørin-

ger, herunder om, hvilke afgørelser der skal gøres til genstand for udvidet

høring, og om procedurer for Erhvervsstyrelsens henholdsvis Digitalise-

ringsstyrelsen gennemførelse af høringer, idet det vil være op til Erhvervs-

styrelsen henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen selv at fastlægge de nærmere

høringsprocedurer inden for rammerne af artikel 23 i teledirektivet.

Den foreslåede affattelse af telelovens § 57 vil ydermere medføre, at be-

kendtgørelse nr. 399 af 2. maj 2011 om høringsprocedurer i forbindelse med

markedsundersøgelser på markedet for elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester vil bortfalde. I stedet vil kravene til høringsperiodens længde

fremgå direkte af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Den foreslåede ændring af telelovens § 57 skyldes et behov for bringe dansk

lovgivning i overensstemmelse med artikel 23 i teledirektivet og således

fortsat sikre, at interesserede parter har mulighed for med en tilstrækkelig

Side 63/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

høringsperiode at fremkomme med bemærkninger, inden Erhvervsstyrelsen

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om foranstaltninger

med væsentlig påvirkning af det relevante marked. Dette er en nødvendig

og vigtig del af Erhvervsstyrelsens henholdsvis Digitaliseringsstyrelsens

sagsoplysning, og en manglende høring af interesserede parter vil kunne

føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundlaget for afgørelsen er

forkert eller utilstrækkeligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 57 implementerer teledirektivets artikel 23,

stk. 1 og 4, om høring og gennemsigtighed.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 57 vil ikke medføre væsentlige

konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen eller udbydere

af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Til nr. 18

Det fremgår af telelovens § 60 d, stk. 1, at kommunalbestyrelser kan give

støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommis-

sionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anven-

delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde på de minimis-støtte med senere ændringer.

Henvisningen til de minimis-forordningen er forældet, da forordningen er

blevet ophævet og erstattet af en ny forordning. Der er derfor behov for at

få henvist til den korrekte de-minimis forordning, da det ikke findes tilstræk-

keligt, at der for nuværende alene henvises til forordningen af 1407/2013 af

18. december 2023 med senere ændringer.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i kommunalbestyrelsers mulig-

hed for at give støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet, da

ændringen alene til formål at præcisere henvisningen.

Til nr. 19

Den gældende bestemmelse i telelovens § 81, stk. 1, nr. 1, medfører, at med

bøde straffes den, der overtræder § 7, stk. 1, § 10, stk. 3 og 4, § 31, stk. 4-7,

§ 35 eller § 51 a, stk. 1 og 4, eller § 62, stk. 1 og 3,

I § 1, nr. 7 foreslås efter § 31, stk. 3, indsat et nyt stk. 4, hvorefter slutbrugere

skal give sit samtykke til videregivelse af nummeroplysningsdata til brug

Side 64/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

for udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og telefon-

bøger.

Overtrædelse af denne bestemmelse bør kunne straffes på linje med de øv-

rige regler i gældende lovs § 31, stk. 4-7.

Det foreslås derfor at ændre telelovens

§ 81, stk. 1, nr. 1,

således, at para-

grafhenvisningerne til den gældende telelovs § 31, stk. 4-7, opdateres til §

31, stk. 4-8.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 8-12 har virkning fra den 1. januar 2027.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 8-12 har virkning fra den 1. januar

2027 for at give udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester

mulighed for at indhente samtykke fra eksisterende slutbrugere til videregi-

velse til brug for offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester. Virk-

ningstidspunktet er desuden udsat for at give udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet- og tjenester tid til at implementere de nødvendige ændrin-

ger i systemer og forretningsgange, der skal til for at kunne håndtere et så-

dant samtykke.

Teleloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. telelovens § 83.

Side 65/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 681 af 16. juni

2025, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 6. ---

Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a.

Udgifter forbundet med

driften af Teleankenævnet betales

af udbydere af elektroniske kom-

munikationstjenester. Ministeren

for digitalisering fastsætter regler

om betaling og opkrævning «

§ 10.

Udbydere af elektroniske

§ 10, stk. 1,

udgår »til slutbru-

kommunikationsnet eller -tjenester gere«.

til slutbrugere skal uden udgift for

staten sikre:

1) at det tekniske udstyr og de tek-

niske systemer, som udbyderen an-

vender, er indrettet således, at poli-

tiet kan få adgang til oplysninger

om teletrafik og til at foretage ind-

greb i meddelelseshemmeligheden

i form af historisk teleoplysning og

historisk udvidet teleoplysning,

fremadrettet teleoplysning og

fremadrettet udvidet teleoplysning,

aflytning og teleobservation, jf.

retsplejelovens kapitel 71 og 74,

Side 66/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

herunder, for så vidt angår fremad-

rettet teleoplysning og udvidet te-

leoplysning, at politiet kan få ad-

gang, umiddelbart efter at disse

oplysninger registreres,

2-4) ---

Stk. 2-5.

---

20.

Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur fører tilsyn

med overholdelse af reglerne i §§

3-6, § 10, stk. 1 og 2, og §§ 11 og

14-19 og regler og vilkår udstedt i

medfør heraf.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fører

tilsyn med overholdelse af reglerne

i §§ 7-9 og regler udstedt i medfør

heraf.

24.

---

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Digitaliseringsstyrelsen fø-

rer tilsyn med overholdelse af reg-

lerne i §§ 3-9, § 10, stk. 1 og 2, §§

11 og 14-19 og regler og vilkår ud-

stedt i medfør heraf.«

§ 24

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen

kan fastsætte nærmere regler om

tildeling af numre, nummerserier,

koder og adresser, jf. stk. 1, til of-

fentlige myndigheder og virksom-

heder, der anvender ikkeoffentlige

elektroniske kommunikationsnet til

eget brug.«

§ 25, stk. 1,

affattes således:

»Digitaliseringsstyrelsen opkræver

nummerafgifter hos de udbydere,

som Digitaliseringsstyrelsen i med-

før af § 24, stk. 1, har tildelt eller

tildeler numre, nummerserier, ko-

der eller adresser, og hos de offent-

lige myndigheder og virksomheder,

som Digitaliseringsstyrelsen har til-

25.

Digitaliseringsstyrelsen op-

kræver nummerafgifter hos de

udbydere, som Digitaliserings-

styrelsen i medfør af § 24 har til-

delt eller tildeler numre, num-

merserier, koder eller adresser.

Stk. 2.

---

Side 67/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Pligten til betaling af de i

stk. 1 nævnte nummerafgifter på-

hviler til enhver tid den udbyder,

der af Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur er tildelt de pågæl-

dende numre, nummerserier, koder

eller adresser, uanset om brugen af

de pågældende numre, nummerse-

rier, koder eller adresser enkeltvis

eller i blokke er overladt til slut-

brugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester. Pligten til betaling

af de i stk. 1 nævnte nummerafgif-

ter påhviler endvidere den offent-

lige myndighed eller virksomhed,

der af Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur er tildelt koder til

brug for m2m-kommunikation via

et elektronisk kommunikationsnet.

§ 31. ---

Stk. 1.

Udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjene-

ster, der videretildeler abon-

nentnumre til slutbrugere, skal

afgive nummeroplysningsdata til

alle, der ønsker det. Betaling for

afgivelse af nummeroplysnings-

data må ikke overstige marginal-

omkostningerne ved afgivelsen.

Stk. 2-3.

---

delt eller tildeler numre, nummer-

serier, koder eller adresser, jf. reg-

ler fastsat i medfør af § 24, stk. 2.«

§ 25, stk. 3,

ændres »m2m-kom-

munikation via et elektronisk kom-

munikationsnet« til: »ikkeoffent-

lige elektroniske kommunikations-

net«.

§ 31, stk. 1,

affattes således:

»Udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester, der vi-

deretildeler abonnentnumre til slut-

brugere

skal imødekomme enhver

rimelig anmodning om nummerop-

lysningsdata til brug for udbud af

Side 68/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentligt tilgængelige nummerop-

lysningstjenester og telefonbøger, i

nærmere aftalt form og på fair, ob-

jektive, omkostningsbaserede og

ikkediskriminerende vilkår.«

Stk. 4.

En slutbruger kan kræve,

at den pågældendes nummeroplys-

ningsdata ikke oplyses i forbin-

delse med udbud af nummeroplys-

ningstjenester. Krav herom inde-

bærer ligeledes, at slutbrugerens

nummeroplysningsdata ikke må vi-

deregives til andre, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Uanset stk. 4

1) kan nummeroplysningsdata

altid videregives til andre udby-

dere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester i sig-

naleringsøjemed og

2) skal nummeroplysningsdata

altid videregives til forsynings-

pligtudbyderens landsdækkende

nummeroplysningstjeneste, jf. §

14, stk. 2, nr. 4.

Stk. 6.

Oplysninger som nævnt i

stk. 5, nr. 2, kan alene videregives

af forsyningspligtudbyderens

landsdækkende nummeroplys-

ningstjeneste til brug for offentlige

alarmtjenester, politiet, statsadvo-

katerne, Styrelsen for Patientsik-

kerhed, de enkelte retter, kriminal-

forsorgen eller restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

Stk. 7.

En slutbruger kan hos ud-

bydere af almene, offentligt til-

gængelige nummeroplysningsdata-

baser og -registre kræve at blive

§ 31

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

En slutbruger skal give

samtykke til, at slutbrugerens

nummeroplysningsdata må videre-

gives til brug for offentligt tilgæn-

gelige nummeroplysningstjenester

og telefonbøger, jf. dog stk. 6«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 31, stk. 4,

der bliver stk. 5,

ændres »jf. dog stk. 5 « til »jf. dog

stk. 6«.

10.

§ 31, stk. 5,

der bliver stk. 6, æn-

dres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

11.

§ 31, stk. 6,

der bliver stk. 7,

ændres »stk. 5, nr. 2« til »stk. 6, nr.

2«.

Side 69/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

optaget i alle disse nummeroplys-

ningsdatabaser og -registre, når

slutbrugerens nummeroplysninger

er relevante for formålet med num-

meroplysningsdatabasen eller -re-

gisteret. Udbydere af nummerop-

lysningsdatabaser og -registre skal

efter anmodning fra en slutbruger

give slutbrugeren adgang til at

kontrollere oplysninger om slut-

brugerens egne nummeroplys-

ningsdata hos den pågældende ud-

byder af nummeroplysningsdata-

basen og -registeret.

Stk. 8.

Udbydere som nævnt i

stk. 7 skal uden omkostning for

slutbrugeren give denne oplysnin-

ger om formål med databasen eller

registeret og om andre anvendel-

sesmuligheder heraf på grundlag af

søgefunktioner, som er indbygget i

elektroniske udgaver, inden slut-

brugeren medtages i databasen el-

ler registeret, eller inden ændring

af formål eller de nævnte anven-

delsesmuligheder iværksættes.

12.

§ 31, stk. 8,

der bliver stk. 9,

ændres »stk. 7« til »stk. 8«.

§ 32.

Digitaliseringsstyrelsen fø-

rer tilsyn med overholdelse af reg-

lerne i dette afsnit og regler ud-

stedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Det påhviler udbydere,

der i medfør af bestemmelsen i §

24 er tildelt numre, nummerserier,

koder eller adresser i den samlede

danske nummerplan, at sikre over-

13.

§ 32, stk. 1,

ændres »stk. 2 og

3« til: »stk. 2-4«.

14.

§ 32, stk. 2,

ændres »§ 24« til:

»§ 24, stk. 1,«.

Side 70/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

holdelsen af regler fastsat i hen-

hold til § 21 og vilkår fastsat med

hjemmel heri, uanset om brugen af

de pågældende numre, nummerse-

rier, koder eller adresser enkeltvis

eller i blokke er overladt til slut-

brugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester.

15.

§ 32

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»Stk. 3.

De offentlige myndigheder

og virksomheder, der i medfør af §

24, stk. 2, er tildelt numre, num-

merserier, koder eller adresser,

skal sikre overholdelsen af regler

fastsat i henhold til § 21 og vilkår

fastsat med hjemmel heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 55. ---

16.

§ 55

indsættes som

stk. 7-9:

»Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan

under ekstraordinære omstæn-

digheder, hvor der er et påtræn-

gende behov for en hurtig ind-

sats for at sikre konkurrencen og

beskytte brugernes interesser,

træffe afgørelser om forholds-

mæssige foranstaltninger af

midlertidig karakter uden at

følge proceduren i artikel 32,

stk. 3 og 4, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018

om oprettelse af en europæisk

kodeks for elektronisk kommu-

nikation.

Side 71/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 8.

I tilfælde som nævnt i stk.

7 skal Erhvervsstyrelsen straks

sende afgørelsen til Europa-

Kommissionen, BEREC og de

andre EU-medlemsstaters til-

synsmyndigheder med en udfør-

lig begrundelse.

Stk. 9.

Hvis Erhvervsstyrelsen

træffer afgørelse om at gøre af-

gørelser som nævnt i stk. 7 ende-

lige eller forlænge deres gyldig-

hedsperiode, skal Erhvervssty-

relsen følge proceduren i artikel

32, stk. 3 og 4, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018

om oprettelse af en europæisk

kodeks for elektronisk kommu-

nikation.«

17.

§ 57

affattes således:

57.

Digitaliseringsministeren

»§ 57.

Når Digitaliseringsstyrel-

fastsætter nærmere regler om hø-

sen henholdsvis Erhvervsstyrel-

ringer, herunder om, hvilke afgø-

sen i medfør af denne lov vil

relser der skal gøres til genstand

træffe foranstaltninger med væ-

for udvidet høring, og om procedu-

sentlig påvirkning af det rele-

rer for Erhvervsstyrelsens gennem-

vante marked, skal de give inte-

førelse af høringer.

resserede parter mulighed for at

fremsætte bemærkninger til ud-

kastet til foranstaltninger inden

for en rimelig tidsfrist. Denne

frist skal fastsættes under hen-

syn til sagens kompleksitet og

må ikke være kortere end 30

dage, medmindre der foreligger

ekstraordinære omstændighe-

der.«

Kommunalbestyrelser

kan give støtte til etablering af

18.

§ 60 d, stk. 1,

ændres

»1407/2013 af 18. december 2013

Side 72/73

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

UDKAST

elektroniske kommunikationsnet i

medfør af Kommissionens forord-

ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked

i henhold til traktatens artikel 107

og 108 med senere ændringer og

støtte i medfør af Kommissionens

forordning (EU) nr. 1407/2013 af

18. december 2013 om anvendelse

af artikel 107 og 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktions-

måde på de minimis-støtte med se-

nere ændringer.

om anvendelse af artikel 107 og

108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på de mi-

nimis-støtte med senere ændringer«

til: »2023/2831 af 13. december

2023 om anvendelse af artikel 107

og 108 i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde på de

minimis-støtte «.

81.

Med bøde straffes

19.

§ 81, stk. 1, nr. 1,

ændres »§

1) den, der overtræder § 7, stk. 1, § 31, stk. 4-7,« til »§ 31, stk. 4-8,«

10, stk. 3 og 4, § 31, stk. 4-7, § 35

eller § 51 a, stk. 1 og 4, eller § 62,

stk. 1 og 3,

2-5) ---

Side 73/73