DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Sagsnr.

2025 - 2220

Doknr.

2385442

Dato

16-09-2025

Notat om forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (te-

leloven)

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget har baggrund i den telepolitiske aftale, som blev indgået mellem alle Folketingets

partier den 26. juni 2025 og understøtter aftalens centrale principper om en markedsbaseret

udrulning og teknologineutral regulering. Lovforslaget gennemfører konkret aftalens initiativ

nr. 5 og 7.

Herudover har lovforslaget baggrund i teledirektivet

og e-databeskyttelsesdirektivet

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås en række ændringer i teleloven.

Lovforslaget indebærer for det første, at udgifter til driften af Teleankenævnet betales af flere

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Der er i dag ikke regler om finansiering af

Teleankenævnet, der finansieres af medlemmerne af Teleindustrien og teleudbydere, der har

tilsluttet sig Teleankenævnet. Andre teleudbydere betaler kun, hvis de helt eller delvist taber

en sag i nævnet. Det er således gratis for disse at få behandlet en klage i Teleankenævnet, når

udbyderen vinder en klagesag. Dette skaber en skæv fordeling af bidragene mellem teleudby-

derne. Det foreslås derfor, at teleudbydere generelt forpligtes til at bidrage til finansieringen.

Ændringen gennemfører initiativ nr. 5 i den telepolitiske aftale.

Lovforslaget indebærer for det andet, at pligtsubjektet i bestemmelsen om teleudbydernes

bistand til politiet ændres til, at alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster vil blive selvstændigt omfattet af forpligtelserne i telelovens § 10 om teleudbyderes bi-

stand til politiet. Udviklingen i telemarkedet har gjort, at de store udbydere og netoperatører

ikke altid selv udbyder tjenester til slutbrugere, og dermed har de ikke været selvstændigt for-

pligtede efter telelovens § 10, som hidtil kun har været gældende for

udbydere af tjenester til

slutbrugere

”.

Den foreslåede ændring af telelovens § 10 svarer til gældende praksis i samar-

bejdet mellem teleudbyderne og politiet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kom-

munikation.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyt-

telse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast til forslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra digitaliseringsministeren

Lovforslaget medfører for det tredje, at Digitaliseringsstyrelsen fremadrettet kan tildele num-

merressourcer til offentlige myndigheder og virksomheder, der ønsker at anvende private 5G-

net til eget brug. Den foreslåede ændring sikrer, at aktørerne får adgang til netværkskoder,

som kan være nødvendige for at understøtte særlige krav til tale og data, fx i nødberedskab

og produktion, og eventuelle behov for roaming til de offentlige mobilnet. Netværkskoder er

nødvendige for, at visse typer af radioudstyr kan koble sig på et netværk, og den foreslåede

ændring skal derfor understøtte udrulningen af private 5G-net. Digitaliseringsstyrelsen får

også hjemmel til at opkræve nummerafgift hos de omhandlede aktører, ligesom disse skal

overholde regler og vilkår for tildelingen af nummerressourcer.

Lovforslaget vil for det fjerde medføre, at en slutbrugers nummeroplysningsdata ikke må vide-

regives til nummeroplysningstjenester uden slutbrugerens samtykke. I praksis betyder det, at

telefonabonnenter fremover ikke får sit telefonnummer og navn delt på tjenester som Krak,

118.dk mv., før slutbrugeren har givet samtykke til sin teleudbyder. Ændringen vil bringe tele-

loven i overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivet. Ændringen gennemfører initiativ

nr. 7 i den telepolitiske aftale.

Lovforslaget implementerer teledirektivets artikel 32, stk. 10, om konsolidering af det indre

marked for elektronisk kommunikation. Ifølge denne bestemmelse skal en national tilsyns-

myndighed, hvis der er et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen

og beskytte brugernes interesser, kunne fravige den sædvanlige procedure for markedsafgø-

relser. Lovforslaget indebærer for det femte derfor, at Erhvervsstyrelsen kan træffe midlerti-

dige afgørelser uden at skulle afvente den sædvanlige høring af Europa-Kommissionen, BEREC

og de andre EU-medlemsstater i henhold til teledirektivet. Den teknologiske udvikling eller

ændrede markedsmæssige forhold kan indebære et behov for at reagere hurtigt for at sikre

konkurrencen eller slutbrugernes interesser uden at skulle afvente den sædvanlige høring,

der vil forsinke processen. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at

markedsforholdene har ændret sig i en sådan grad, at det vil være nødvendigt at træffe afgø-

relse om midlertidige foranstaltninger, mens det nærmere analyseres, om foranstaltningerne

skal gøres endelige, eller om deres gyldighedsperiode vil skulle forlænges, herunder om mar-

kedsforholdene vurderes som midlertidige eller varige. Det kan f.eks. også være i tilfælde af,

at Erhvervsstyrelsen har truffet en markedsafgørelse, som har haft uønskede effekter, og at

der derfor er behov for hurtigt at træffe en afgørelse om midlertidige foranstaltninger for at

sikre konkurrencen på markedet. Et eksempel herpå kan være, at Erhvervsstyrelsens fjernelse

af en prisregulering fører til prisstigninger på markedet, som vil være væsentlig for en tjene-

steudbyder, og at der dermed kan foreligge ekstraordinære omstændigheder og et påtræn-

gende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte forbrugernes interes-

ser. Varigheden af de midlertidige afgørelser kommer an på den konkrete situation, og hvad

der evt. er behov for at undersøge nærmere, inden sådanne afgørelser eventuelt kan gøres

endelige. Hvis Erhvervsstyrelsen vælger at gøre sådanne afgørelser endelige, vil den sædvan-

lige høringsprocedure i teledirektivet skulle følges.

Endelig vil lovforslaget medføre, at dansk ret bringes i overensstemmelse med teledirektivets

artikel 23, stk. 1, og at interesserede parter derved får mulighed for at fremkomme med be-

mærkninger til afgørelsesudkast med væsentlig påvirkning af et marked inden for en hørings-

periode på mindst 30 dage, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

De resterende ændringer af teleloven består af konsekvensrettelser og ændringer af redaktio-

nel karakter.