DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Troværdig

viden i en

AI-tidsalder

Hvidbog på baggrund af konference

den 23. april 2025

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Kolofon:

Troværdig viden i en AI-tidsalder

Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025

April 2025

Redaktion:

Erik Henz Kjeldsen

Foto:

Benjamin Voldum Krog

Tryk:

Christensen Grafisk

Se hele konferencen

Konferencen blev arrangeret af:

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Indhold

Forord

Niels Elers Koch

....................................................................................

Troværdig viden i en digital tidsalder

Hovedpointer fra Caroline Stages oplæg ...................................7

Fra søgemaskiner til svarmaskiner: Hvordan

kunstig intelligens omformer adgangen til viden

Hovedpointer fra Shelly Palmers oplæg

........................................

Hvem ejer internettet?

Signe Sophus Lais oplæg

.................................................................

Hvem lader vi styre vores informationsstrømme?

Vejen mod alternative digitale infrastrukturer

Hovedpointer fra Mikkel Flyverboms oplæg

...............................

Det åbne samfund og dets digitale fjender:

Information og viden

Hovedpointer fra Thore Husfeldts oplæg

....................................

Udfordrer de digitale platforme vores demokrati?

Hovedpointer fra David Nicolas Hopmanns oplæg

...................

Sociale medier, AI og misinformation: Emotionelle

mekanismer og eksponeringsmønstre

Hovedpointer fra Anja Bechmanns oplæg...................................

Fremtidens leksikon: Danmarks nye chatbot

Hovedpointer fra Erik Henz Kjeldsens oplæg

.............................

Mellem fakta og fiktion i AI

Hovedpointer fra Kristoffer Nielbos oplæg

.................................

Vi har brug for digital dannelse

Hovedpointer fra Mai Møller Fogtmanns oplæg

........................

AI-etik: Alternativer til Big Tech

Hovedpointer fra Pernille Tranbergs oplæg

................................

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Niels Elers Koch

Bestyrelsesleder for Foreningen lex.dk

Forord

Adgangen til troværdig, kvalitetssikret viden er

en af de store samfundsmæssige udfordringer.

I et informationslandskab præget af hastighed,

kompleksitet og støj bliver det stadig sværere

for borgere, medier og beslutningstagere at

navigere sikkert – og skelne mellem fakta, hold-

ninger og fordrejninger. Og udviklingen med

kunstig intelligens har ikke gjort det lettere. Når

viden bliver fragmenteret, og autoritative kilder

drukner i strømmen af kunstig skabt indhold,

trues både tilliden, den demokratiske samtale

og den oplyste beslutningstagning.

Det var med dette udgangspunkt, Lex i foråret

2025 samlede 11 forskere og fagpersoner til en

konference, og hvidbogen, som du sidder med i

hånden, er en opsamling på konferencen.

Den samler hovedpointer, indsigter og anbe-

falinger fra de 11 oplægsholdere og giver et

tværfagligt blik på de muligheder og dilem-

maer, vi står over for. Formålet er at give os alle

en bedre forstålese for, hvordan vi kan styrke

den kollektive adgang til viden – og dermed

også samfundets sammenhængskraft og

beslutningsgrundlag.

I en tid med misinformation, bias og skjulte

agendaer, er der brug for Lex mere end nogen-

sinde til at sikre, at danskerne har adgang til

viden, der er til at stole på. Og Lex skal forstå at

udnytte de nye teknologiske muligheder, som

er opstået med kunstig intelligens.

Derfor har vi i Lex, i samarbejde med Center

for Humanities Computing på Aarhus Universi-

tet og en række samarbejdspartnere, igangsat

udviklingen af en dansk chatbot, der skal give

brugerne mulighed for at interagere med Lex’

indhold. Det er målet, at brugeren skal kunne gå

i dialog med indholdet og få svar, der ikke alene

er korrekte, men også tilpasset deres sproglige

og faglige forudsætninger. Det kan man også

læse mere om her i hvidbogen.

Det skal understreges, at hvidbogens resumeer

ikke er skrevet af forfatterne selv. Ansvaret for

resumeerne påhviler alene Lex. De fulde versi-

oner af oplæggene kan ses på Lex’ hjemmeside

under mere.lex.dk.

Årets konference blev fulgt af en fyldt Dronnin-

gesal på Det Kgl. Bibliotek samt af de mange,

der fulgte med online.

Tak til alle, der mødte op, og alle, der har kigget

med enten live eller efterfølgende har set indlæg-

gene på Lex’ hjemmeside. Og tak til vores sam-

arbejdspartnere: Danske Universiteter, Danske

Professionshøjskoler, Danske Gymnasier,

Danmarks Biblioteksforening, Danske Medier og

Det Kgl. Bibliotek.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Viden skal betragtes som

en grundpille i demokratiet

og ikke som en vare.

Det kræver en indsats på

alle niveauer, så troværdigt

indhold kan blive fremmet

mest muligt. Og det kræver

investeringer i at udvikle

danske teknologiske løsninger,

så danskerne kan få adgang

til troværdigt indhold

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Caroline Stage

Minister for Digitalisering

Troværdig viden i en digital tidsalder

Viden skal betragtes som en grundpille i demokratiet og ikke som en vare. Det kræver en indsats på alle niveauer, så

troværdigt indhold kan blive fremmet mest muligt. Og det kræver investeringer i at udvikle danske teknologiske løsninger.

I 25 år har vi vænnet os til et frit internet, men vi har

samtidig overladt adgang til viden til internationale

tech-giganter uden nok kritiske spørgsmål. Det har skabt

en afhængighed, som vi nu må bryde.

Vi skal betragte viden som en grundpille i demokratiet,

ikke som en vare. Derfor er der brug for en indsats både

personligt, nationalt og på EU-niveau for at fremme

troværdigt indhold på digitale platforme.

Den udvikling kræver investeringer i både at gøre data

tilgængelig og i at udvikle danske teknologiske løsnin-

ger, så vi kan mindske afhængigheden af udenlandske

aktører. Det handler både om offentlige investeringer og

om at sikre en stærk businesscase for danske alternativer.

Men intet er gratis, så vi må tage ved lære af de fejl, hvor

vi ukritisk overlod internettet til store tech-giganter, og

i stedet tage de nødvendige skridt for at genvinde vores

digitale suverænitet.

Det skal vi, fordi det er vigtigt at holde fast i visdom,

fællesskab og demokratiske værdier i en verden, der er

præget af krig og ustabile stormagter. Her spiller Lex en

central rolle i at sikre adgang til troværdig viden og en

fælles virkelighed, vi kan mødes om.

Derfor er det et vigtigt arbejde, Lex har sat i gang

sammen med fonde og Aarhus Universitet om at skabe

en dansk chatbot baseret på kvalitetssikret indhold.

Det er den type løsninger, der kan bidrage til et oplyst

og modstandsdygtigt samfund, hvor viden ikke styres

af profitinteresser.

Troværdig viden er afgørende i en tid, hvor teknologi

hurtigt ændrer måden, vi søger information på. Tidligere

diskuterede man og slog op i et fysisk leksikon; i dag får

vi svar med det samme – ofte genereret af kunstig intel-

ligens uden angivelse af kilder.

På trods af de digitale udfordringer er der grund til opti-

misme. Fremtiden er lys, hvis vi formår at sætte de rigtige

rammer for den teknologiske udvikling. Men vi må ikke

være naive – det kræver handling at sikre, at teknologi

bruges ansvarligt.

Vi skal tage de nødvendige skridt til at

genvinde vores digitale suverænitet

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

“Datasæt som bliver meget værdifulde, når de kombineres med

personlige oplysninger”

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Shelly Palmer

Professor i Advanced Media på Syracuse University,

tech- og mediekonsulent, forfatter og ofte brugt

kommentator på CNN.

Fra søgemaskiner til svarmaskiner:

Hvordan kunstig intelligens omformer

adgangen til viden

Søgemaskinerne er på vej ud – AI-baserede svarmaskiner tager over og finder, vurderer og handler uden din indblan-

ding. Det udfordrer både markedsføring, medievaner og kildekritik og fører til, at tillid må erstattes af skepsis, hvis

demokratiet skal følge med.

Tiden, hvor søgemaskiner dominerede informationssøg-

ningen, er ved at være forbi. I stedet er vi på vej ind i en ny

æra, hvor “svarmaskiner” – baseret på kunstig intelligens

– overtager.

Fremover vil vi i højere grad få svar direkte genereret af

kunstig intelligens frem for at få vist en liste af links.

Denne udvikling bygger på ideen om “agentiske systemer”.

I modsætning til klassisk AI, der udfører enkelte opgaver,

vil agentiske systemer bestå af flere mindre agenter, som

løser opgaver for brugeren. Det kan for eksempel være at

arrangere en hel rejse: finde flybilletter, booke hotel og

registrere aftalen i kalenderen – uden at brugeren selv

skal ind og klikke sig frem. Opgaver, der tidligere krævede

manuel søgning, vil blive løst automatisk.

Målet er ikke længere klassisk AI, men er drevet af en større

ambition om at nå AGI (Artificial General Intelligence) –

altså en form for kunstig intelligens, der kan løse enhver

form for opgave. Udviklingen går mod at skabe stadig

mere avancerede og autonome systemer.

Den kritiske faktor for at lykkes med transformation er

adgangen til data. De største teknologivirksomheder i

verden råder over såkaldte elite-datasæt. Google kender

alt fra søgehistorikker og e-mails til kort- og navigations-

data. Meta ejer enorme mængder data fra Facebook, Insta-

gram og WhatsApp. Amazon ved, hvad folk søger og køber.

Og Elon Musk har adgang til samtlige tweets på X.

Datasæt, som bliver endnu mere værdifulde, når de kombi-

neres med personlige oplysninger, som for eksempel dem,

der gemmes på en smartphone. Mobiltelefonerne inde-

holder detaljeret information om alt fra betalinger og

helbred til bevægelsesmønstre og adfærd. Og ved at koble

de personlige data med de store sprogmodeller skabes

et fundament for agentiske systemer, der kan handle på

vegne af den enkelte bruger uden yderligere instruktioner.

Med en agentisk assistent på telefonen vil mange praktiske

opgaver kunne automatiseres. En agent vil for eksempel

vide, hvilke flysæder brugeren foretrækker, hvornår billet-

ter skal være refunderbare, og hvilke hoteller der passer

bedst. Den vil kunne booke rejsen, lægge oplysninger i

kalenderen og sende en bekræftelse – alt sammen uden

at brugeren selv foretager en søgning.

Det får store konsekvenser for markedsføring og digitale

forretningsmodeller. Agenter klikker aldrig på annoncer.

De læser ikke reklamer. De vælger det bedste produkt eller

den bedste service baseret på brugerens behov og tidli-

gere adfærd. Traditionel søgemaskineoptimering (SEO)

mister derfor betydning, og der opstår et nyt behov for

at optimere indhold direkte mod store sprogmodeller og

deres agenter.

Allerede nu ses tendenser i mediebranchen, hvor store

medier som Washington Post åbner deres arkiver for

sprogmodeller, så AI kan tilgå både historisk og aktuel

information direkte.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Det tyder på, at fremtidens distribution af information vil

ske gennem agenter snarere end via klassiske hjemme-

sider. Dermed bliver spørgsmålet, hvordan man sikrer

synlighed inde i de store modeller frem for ude på det

åbne internet.

Det er også vigtigt at forstå, hvordan AI håndterer

information. Store sprogmodeller lagrer ikke viden

som traditionelle databaser, men bryder information

ned i tokens – små sproglige byggeklodser. Informa-

tion, der bruges af en sprogmodel, kan derfor ikke

spores direkte tilbage til kilden.

Det betyder, at det bliver langt vanskeligere at afgøre,

hvor indholdet stammer fra, hvilket vil udfordre vores

muligheder for at være kildekritiske. Man kan sige, at

behovet for kritisk tænkning bliver endnu større.

Mennesker er evolutionært indstillet på at have tillid

som udgangspunkt, men i en digital verden, domine-

ret af AI-genererede svar, vil vores tillid blive udfordret.

Fremover bør man have en grundlæggende skepsis –

en “default to distrust” – når man møder information

online. Det vil være udmattende, fordi menneskets

natur er præget af tillid, men i en fremtid med auto-

matiserede agenter, svarmaskiner og AI-genereret

indhold er en sund skepsis nødvendig for at bevare

demokratiet og sikre troværdig viden.

Udviklingen med agentiske systemer vil også medføre

et skift i den måde, virksomheder henvender sig til

forbrugerne på. Fremover bliver det nødvendigt at

markedsføre sig overfor maskiner frem for mennesker,

da det er maskinernes vurderinger, der afgør, hvilket

indhold og hvilke produkter, der når frem til brugerne.

Og udviklingen kommer til at gå stærkt: Flere store

teknologiselskaber har allerede annonceret, at de vil

understøtte udviklingen af såkaldte Model Context

Protocols (MCP), hvilket vil give softwareudviklere

mulighed for at bygge endnu flere agenter. Det bety-

der, at agentiske systemer vil brede sig hurtigt og i

stigende grad præge hverdagen.

På trods af de nuværende udfordringer og begynder-

vanskeligheder vurderes det, at de store teknologigi-

ganter, især Google, vil lykkes med at få teknologien

til at fungere optimalt. Med en omsætning på over

260 milliarder dollar årligt og tusindvis af specialister

ansat vil Google have stærke incitamenter til at sikre

sig førerpositionen i det nye landskab.

Kort sagt står vi over for en fremtid, hvor søgning som

vi kender det, bliver overtaget af personlige agentiske

systemer, og hvor adgangen til viden i stigende grad vil

ske gennem AI-genererede svar. Samfundet må ruste

sig til denne omstilling – både teknisk, demokratisk og

dannelsesmæssigt - så det formår at sætte de rigtige

rammer for den teknologiske udvikling.

Det bliver langt vanskeligere at

afgøre, hvor indholdet stammer fra,

hvilket vil udfordre vores muligheder

for at være kildekritiske

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

I dag er det de store teknologivirksomheder,

som har magten over infrastrukturen, og de har

både ressourcerne og den tekniske ekspertise

til at udnytte den

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Signe Sophus Lai

Adjunkt, ph.d., Institut for Kommunikation,

Københavns Universitet

Hvem ejer internettet?

Bag hjemmesider og apps ligger en skjult infrastruktur med stor magt, som former vores adgang til viden. Det er

vigtigt, at vi forstår hele værdikæden, hvis vi vil sikre en mere demokratisk og bæredygtig adgang til troværdig viden

i fremtiden.

Internettet fremstår for de fleste som et sæt interfa-

ces – hjemmesider, apps og sociale platforme – men

bagved ligger en omfattende fysisk og immateriel

infrastruktur, som er afgørende for adgangen til viden

og kommunikation. Den digitale infrastruktur består

blandt andet af store datacentre, undersøiske kabler

og netværk, der forbinder verdensdele og gør global

informationsudveksling mulig.

At eje og kontrollere denne infrastruktur giver bety-

delig magt over informationsstrømme, præcis som

kontrollen med kommunikationsmidler i historiske

samfund gjorde. I dag er det få aktører, ofte store

teknologivirksomheder og deres ledere, som har

denne magt, og de har både ressourcerne og den

tekniske ekspertise til at udnytte infrastrukturen.

En grundlæggende egenskab ved den digitale infrastruk-

tur er, at den er usynlig. Den er skjult i jorden, i lukkede

datacentre eller ude i rummet, og den bemærkes sjæl-

dent i det daglige – medmindre den bryder sammen

eller bruges aktivt til at udøve magt. På de tidspunkter

træder infrastrukturen frem i lyset, og konsekvenserne

for samfundets adgang til viden bliver tydelig.

Flere eksempler viser, hvordan denne magt kan

udøves. Da myndigheder i Australien og Canada

forsøgte at regulere Facebooks nyhedsdeling, valgte

Facebook som modtræk at lukke adgangen til nyhe-

der på platformen, hvilket i kritiske perioder som

skovbrande og pandemier skabte alvorlige informa-

tionshuller for befolkningen. Spørgsmålet om, hvor

demokratiets forhandlingsrum egentlig findes, bliver

presserende i mødet med sådanne private infrastruk-

turelle monopoler.

Også på et kulturelt plan har tech-giganterne udøvet

kontrol. I Danmark blev public service-indhold som

DR’s Ramasjang-univers fjernet fra Google Play, fordi

dele af indholdet – eksempelvis uddeling af lakridspi-

ber eller fordi der blev pruttet og bøvset for meget –

ikke levede op til Googles politikker. Disse eksempler

rejser spørgsmål om, hvilke kulturforståelser der reelt

former adgangen til viden og underholdning.

I den offentlige sektor ses lignende problemer. Mange

kommuner oplever afhængighed af få leverandører som

Microsoft, hvor priserne stiger, og alternativer mangler.

Chromebook-sagen, hvor elevdata blev ulovligt over-

ført til Google, er et andet eksempel på, hvordan

infrastrukturen udfordrer både databeskyttelse og fri

konkurrence.

Når der arbejdes på at udvikle nye digitale fællesska-

ber som et public service socialt medie i EU-regi, er det

afgørende at tage højde for hele den infrastrukturelle

kæde. Det handler ikke kun om det synlige indhold

eller platformens funktioner, men også om, hvilke

netværk trafikken sendes igennem, hvilke teknologier

der anvendes, og hvor data lagres.

Derfor er det vigtigt at tænke hele den digitale infra-

struktur med – ikke kun på overfladen, men hele vejen

ned i lagene af hardware, software og netværk – hvis vi

vil sikre en mere demokratisk og bæredygtig adgang

til troværdig viden i fremtiden.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Udgangspunktet for mange platforme er ikke

demokratiske værdier som beskyttelse af

børn, rettigheder eller adgang til troværdig

information, men at høste data, skabe

engagement og sælge reklamer

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Mikkel Flyverbom

Professor of Communication and Digital

Transformations, Copenhagen Business School og

formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

Hvem lader vi styre vores

informationsstrømme?

Vejen mod

alternative digitale infrastrukturer

Digitale teknologier styrer i stigende grad vores liv – men efter logikker, der gør, at vi ofte ikke opdager det. Afhæn-

gigheden af tech-giganternes systemer og logikker gør samfundet sårbart på nye måder, så derfor må digital

uafhængighed blive et politisk og demokratisk kerneprojekt.

Digitale teknologier er i dag langt mere end blot prakti-

ske værktøjer. De omformer sociale relationer, adfærd

og samfundsstrukturer på grundlæggende vis. Digitale

medier fungerer ikke som neutrale vinduer til virkelig-

heden, men som en prisme, der filtrerer og ombryder

den måde, vi oplever verden på. Musik, dating, barn-

dom og mange andre fænomener er blevet vævet ind i

digitale infrastrukturer og omdannet af teknologiernes

gennemgribende indflydelse.

Det er vanskeligt at navigere i det landskab, fordi vi

mangler et veludviklet kompas for de digitale logik-

ker. Hvor vi i den analoge verden er vant til at kunne

gennemskue drivkræfterne, er det i det digitale langt

sværere at få øje på, hvad der styrer de informatio-

ner og muligheder, vi møder. Et illustrativt billede er

forskellen på en australsk og en europæisk verdens-

opfattelse – digitale teknologier repræsenterer også

en anderledes, ofte usynlig, måde at ombryde virke-

ligheden på.

Drivkræfterne bag den digitale udvikling har i mange år

primært været kommercielle og teknologiske logikker.

Udgangspunktet for mange platforme er ikke demo-

kratiske værdier som beskyttelse af børn, rettigheder

eller adgang til troværdig information, men at høste

data, skabe engagement og sælge reklamer.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Det handler både om at rydde op i eksisterende

strukturer, sætte hegnspæle inden for kunstig

intelligens – og sikre alternativer til de platforme,

som vi i dag er afhængige af

Denne skævhed mellem samfundsmæssige mål og

platformenes mål er blevet mere og mere tydelig.

Samtidig former nye logikker i stigende grad det digi-

tale landskab. Anbefalingslogikker organiserer, hvad vi

ser og møder – forskellen mellem Filmstriben og Netflix

illustrerer tydeligt, hvordan det ikke længere handler

om at søge (Filmstriben), men om at få noget serveret

direkte (Netflix). I takt med at anbefalinger dominerer,

mindskes mangfoldigheden i informationstilbuddet.

En anden vigtig logik er evnen til at forudsige. Mange

digitale tjenester er bygget til at forudsige brugerad-

færd og reagere på behov, før de opstår. Det handler

ikke længere kun om at konvertere klik til køb, men om

at omforme menneskelig adfærd helt grundlæggende.

Dermed bliver det styringen af opmærksomhed og

handling, der kommer i centrum. Konsekvensen er

en stigende epistemisk ulighed, hvor store tech-virk-

somheder ved mere og kan påvirke langt mere, end

enkeltpersoner selv kan gennemskue. Fordi de store

tech-virksomheder har lettere adgang til viden, bliver

de i højere grad brugt og bliver dermed betragtet

som mere troværdige. Det betyder, at kløften mellem

viden og kontrol vokser, hvilket skaber sårbarheder,

som strækker sig langt ud over det rent digitale. Det

handler nu også om sikkerhed, trivsel, demokrati og

samfundets grundlæggende funktioner.

Store tech-giganter, som vi har gjort os afhængige af,

viser sig i stigende grad at være uordentlige – de flyt-

ter politiske positioner efter kommercielle interesser

og tager kun i begrænset omfang hensyn til demokra-

tiske værdier. Afhængigheden af disse virksomheder

gør samfundet sårbart på mange niveauer.

Tech-politik er gået fra at være et perifert emne til at

være en central del af de politiske drøftelser. I dag

handler diskussioner om geopolitik, økonomi og

sikkerhedspolitik ofte om teknologisk dominans og

afhængighed. Derfor er der behov for et skift fra enkel

regulering til en bred vifte af politiske indsatser.

Det handler både om at rydde op i eksisterende struk-

turer, sætte hegnspæle for fremtidig udvikling – især

inden for kunstig intelligens – og sikre alternativer

til de platforme, som vi i dag er afhængige af. Digi-

tal uafhængighed må ses som et strategisk politisk

projekt for Europa og Danmark.

Samtidig skal det erkendes, at det teknologiske kapløb

mellem USA og Kina ikke nødvendigvis afspejler de

værdier, Europa ønsker at bygge på. Det europæiske

svar bør ikke være en kopi af amerikanske konkurren-

ceformer, men en omlægning af spillereglerne for digi-

tal udvikling med afsæt i europæiske værdier.

Derfor må vi holde op med at betragte digitale tjene-

ster som gratis eller reklamefinansierede, og i stedet

anerkende dem som samfundskritisk infrastruktur på

linje med veje og vandforsyning. Investeringer, indu-

stripolitik, offentlige udbud og skabelsen af stærke

europæiske alternativer er nødvendige skridt.

På individ- og institutionsniveau gælder det, at hver

gang vi vælger alternativer til de dominerende plat-

forme, bringer vi os tættere på større digital uafhæn-

gighed. Små afkoblinger kan på sigt føre til strukturelle

ændringer.

Derudover må vi tage digital forurening alvorligt. De

bekymringer, der for et år siden blev rejst om AI og

troværdighed, ser vi nu ske. Manipulation, misinfor-

mation og et ødelagt informationsmiljø breder sig fra

de store platforme til hele samfundet.

Initiativer som Lex, mærkningsordninger for kvali-

tetsindhold og aldersbekræftelse for at beskytte de

yngste brugere er nødvendige svar på udviklingen. Der

bør installeres mekanismer, der overfører samfundets

værdier og kontrolprincipper til det digitale område.

Hvis der handles nu, er der håb om, at vi om 10-15 år

kan stå med digitale infrastrukturer, som i langt højere

grad understøtter menneskelige behov og demokrati-

ske værdier end dem, vi ser i dag.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Det rigtige spørgsmål i både politik og

vidensforståelse er: hvordan kan vi

opdage og rette fejl? Hvordan sikrer vi, at

dårlige ledere fjernes?

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Thore Husfeldt

Professor i teoretisk datalogi,

IT-Universitetet

Det åbne samfund og dets digitale

fjender:

Information og viden

I det åbne samfund er viden ikke absolut – den skal hele tiden kunne kritiseres og forbedres. Men digital teknologi

kan ikke sortere sandt fra falsk for os, og det er farligt, hvis vi tror, det er muligt. Kun kritisk tænkning og fri debat

kan beskytte os mod digitale og politiske vildfarelser.

Et åbent samfund er afhængigt af, at viden opfattes på

den rigtige måde – ikke som noget absolut og sikkert,

men som noget midlertidigt og til stadighed under

kritik. Med videnskabsfilosof Carl Poppers tanker om

det åbne samfund som bagtæppe skal vi prøve at forstå

viden i en digital tid. Ifølge Popper bygger viden ikke

på et fast fundament. Viden opstår gennem gæt, som

løbende kritiseres og forbedres. Hypoteser fremsæt-

tes, testes og forkastes eller accepteres midlertidigt –

en proces, der aldrig fører til en endelig sandhed, men

til bedre forklaringer.

En illustration på vores naturlige, men fejlagtige,

ønske om at kunne adskille god og dårlig information

på forhånd, blev givet gennem en aprilsnar fra 2003,

hvor det blev foreslået, at datapakker på internettet

skulle mærkes med en “ond bit”. Var bit’en sat til ét,

var informationen ond – hacking, misinformation osv.

Og nul, så var informationen god.

Selvom det var ment som en vittighed, afslører idéen

et grundlæggende ønske om at gøre internettet sikkert

ved automatisk at sortere god og dårlig information –

et ønske, som ifølge Poppers filosofi ikke kan opfyldes.

Det forkerte spørgsmål – hvordan vi på forhånd kan

kende den sande information – svarer til andre histo-

riske fejltagelser. Gennem to tusinder år har filosof-

fer stillet spørgsmålet om arternes udvikling og skabt

teorier, der viste sig forkerte, indtil Darwin ændrede

spørgsmålet til, hvad mekanismen bag arternes udvik-

ling var: mutation og selektion. På samme måde må vi

også i informationssamfundet fokusere på mekanis-

mer for fejlfinding frem for at tro på absolut sandhed.

Et andet grundlæggende eksempel på et forkert

spørgsmål er spørgsmålet om, hvem der bør regere.

Igen har historien været fuld af forkerte svar: konger,

filosoffer, folkets diktatur.

Poppers pointe var, at det i sig selv er farligt at søge

efter “den rigtige hersker”, fordi spørgsmålet bærer

kimen til tyranni. Hvis én hersker antages at være legi-

tim og ufejlbarlig, undertrykkes al kritik, og vejen til

undertrykkelse er banet.

Det rigtige spørgsmål i både politik og vidensforståelse

er derfor: hvordan kan vi opdage og rette fejl? Hvordan

kan vi sikre, at dårlige ledere fjernes? Hvordan kan vi

sikre, at fejlagtige forestillinger bliver udfordret? Meka-

nismer som ytringsfrihed, frie valg og en kultur præget

af kritisk tænkning er nøglen.

I den digitale verden betyder det, at vi ikke kan forlade

os på ideen om, at teknologi kan sortere det sande fra

det falske. Ligesom internettets IP-protokol fra 1981 er

bygget op omkring konstante mekanismer for fejlfin-

ding – og ikke en automatisk sondring mellem sandt

og falskt – må vi også i vores omgang med information

insistere på åbenhed for kritik frem for tro på endegyl-

dige sandheder.

Det centrale princip er altså, at troværdig information

ikke defineres af, hvor gode argumenterne for den er,

men ved fraværet af stærke modargumenter. I stedet

for at beskytte information mod kritik, skal vi beskytte

de metoder, der fremmer kritik og fejlfinding.

Kun ved at fastholde et åbent, selvkorrigerende sam-

fund kan vi opretholde adgang til viden, der udvik-

ler sig og forbedres over tid. Fejl vil være uundgåe-

lige, men de kan opdages og rettes – og det er selve

grundlaget for både et åbent samfund og et sundt

informationssamfund.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

David Nicolas Hopmann

Professor i politisk kommunikation på Syddansk Universitet

og medlem af forskningsledelsen bag Magtudredningen 2.0

Udfordrer de digitale platforme

vores demokrati?

Sociale medier udfordrer demokratiet indefra og medfører, at efterspørgslen på kvalitetsjournalistik falder, mens

misinformation og drama trives. Når nyheder fravælges, svækker det borgernes mulighed for at deltage i et oplyst

samfund. Demokratiet overlever kun, hvis vi aktivt værner om vores fælles informationsgrundlag.

I dag er efterspørgslen efter kvalitetsjournalistik i

hård konkurrence med underholdningsindhold på de

sociale medier. Det er et væsentligt problem, fordi de

klassiske medier spiller en afgørende rolle for demo-

kratiets funktion:

• De klassiske medier myndiggør borgerne ved at

formidle viden og information

• De udgør en arena for forhandling og debat om

samfundets problemer

• De fungerer som vagthund over for magthavere og

indflydelsesrige aktører

For de klassiske medier er alle tre roller kommet under

pres i takt med fremkomsten af sociale medier som Face-

book og andre platforme. Et studie viser, at der er en posi-

tiv sammenhæng mellem brug af traditionelle medier og

politisk viden i de fleste europæiske lande, men denne

sammenhæng udfordres af den digitale udvikling.

De sociale medier er blevet en central kilde til brugen

af nyheder, især for de yngre befolkningsgrupper,

hvilket ændrer måden, vi møder nyheder på. Mens

traditionelt flow-tv stadig anvendes flittigt af ældre

generationer, bruger yngre primært sociale plat-

forme, hvor nyheder ikke længere mødes tilfældigt.

Det har ført til øget fravælgelse af nyheder, hvor det

især under valgkampe kan ses, at en betydelig andel

enten bevidst eller ubevidst undgår nyheder. De, der

undgår nyheder, er samtidig også dem, der er dårligere

rustet til at træffe informerede politiske valg.

Samtidig er produktionen af kvalitetsnyheder blevet

presset. Sociale platforme suger annoncekronerne

ud af det danske mediemarked, hvilket har resulteret

i et markant fald i annoncesalget hos de traditionelle

medier. Selv om offentlige mediestøtteordninger afbø-

der noget af skaden, peger kritiske røster på, at det kan

ses i indholdet: Der produceres billigere journalistik,

ofte med fokus på spil, taktik og overfladisk dramatik

frem for substantiel dækning.

Derudover er spredningen af kvalitetsjournalistik

blevet vanskeligere. De sociale platforme prioriterer

ikke politisk eller lokalt relevant indhold, men deri-

mod globalt engagerende og ofte underholdende

materiale, som f.eks. fænomenet “Shrimp Jesus” – en

illustration af, hvordan algoritmer favoriserer sensati-

onspræget indhold frem for samfundsoplysning.

Selvom sociale medier kan øge politisk deltagelse,

viser data, at politisk had og mistillid trives i samspil

med intens brug af platformene

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Samlet set påvirker tech-giganterne nyhedslandskabet

på tre fronter: Efterspørgslen efter kvalitetsjournalistik

falder, produktionen bliver sværere, og spredningen af

relevante nyheder bremses.

På længere sigt kan det have store konsekvenser for

demokratiet. Tilliden til både politikere og medier kan

blive svækket, hvis journalistikken bliver mere fokuse-

ret på drama end substans. Selvom tilliden til medi-

erne i Danmark stadig er relativt høj, vil fortsat pres på

kvalitetsjournalistik kunne få den til at falde.

Desuden ses ændringer i politikernes adfærd. De

bruger mindre tid på lovforberedende arbejde og mere

tid på mediehåndtering, hvilket rejser spørgsmål om,

hvorvidt det styrker eller svækker demokratiet.

De sociale platforme forstærker også polarisering og

spredning af misinformation. Selvom sociale medier

kan øge politisk deltagelse, viser data, at politisk had og

mistillid trives i samspil med intens brug af platformene.

Kausaliteten er ikke altid entydig, men forbindelsen er

tydelig. Konklusionen er, at demokratiet i Danmark og

Europa er udfordret af udviklingen på de sociale medier.

Skal demokratiet bevares, kræver det aktive tiltag og en

fælles indsats. Det bliver ikke let, men uden handling vil

udviklingen kun gå i en uheldig retning.

Mens traditionelt flow-tv stadig anvendes flittigt

af ældre, bruger yngre primært sociale platforme,

hvor nyheder ikke længere mødes tilfældigt

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

...samtaler om misinformation er i

langt højere grad følelsesladede end

COVID-relaterede samtaler

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Anja Bechmann

Professor og leder af DATALAB

– Center for Digital Social Research,

Aarhus Universitet

Sociale medier, AI og misinfor-

mation:

Emotionelle mekanismer

og eksponeringsmønstre

Misinformation spredes ikke kun af ondsindet hensigt, men via følelsesladet adfærd og algoritmisk logik. Forsk-

ning viser, at sociale medier og AI forvrænger informationsstrømme – og hvorfor fri adgang til data er afgørende

for at forsvare demokratiet i en digital tidsalder.

Sociale medier er blevet en central kilde til information

– især i Danmark, hvor 91 pct. af befolkningen bruger

mindst ét socialt medie. Samtidig er de primært

kontrolleret af ikke-europæiske selskaber, hvilket gør

EU afhængig af udenlandske tech-giganters regulering

og algoritmiske logikker. Kunstig intelligens forstær-

ker denne udvikling, da data fra europæiske brugere

anvendes til at træne AI-modeller uden for demokra-

tisk kontrol.

Forskning hos DATALAB viser, at kollektiv adfærd og

algoritmiske mekanismer på sociale medier forvrider

informationsstrømmen – ofte uden ondsindet hensigt,

men som følge af brugernes emotionelle præferencer,

platformenes design og det forhold, at AI optimerer

efter opmærksomhed. Det skaber udfordringer for tilli-

den til information og for borgerne evne til at skelne

mellem fakta og manipulation.

Et studie af ca. 60 millioner tweets fra de nordiske lande

dokumenterer, at samtaler om misinformation i langt

højere grad er følelsesladede end øvrige samtaler og

samtaler om COVID-19. Især følelser som vrede, frygt

og væmmelse dominerer. Da mennesker evolutionært

er særligt opmærksomme på negative følelser, medvir-

ker det til at forstærke og sprede misinformation.

Et andet studie, baseret på 70 millioner Facebook-links

fra 2017 til 2022, viser, i modsætning til hvad man ellers

har troet, at det i Europa især er kvinder omkring 40

år, der bliver eksponeret for misinformation. Delings-

mønstre og eksponering varierer dog betydeligt på

tværs af lande og emner: Ældre eksponeres oftere for

migrationsrelateret misinformation, kvinder for vacci-

neindhold og mænd for økonomisk misinformation. I

de nordiske lande eksponeres borgere i særlig grad for

misinformation med oprindelse i USA.

Fremtidig regulering og oplysningsindsatser bør der-

for tage højde for, hvem der rammes – ikke kun, hvem

der deler.

Uafhængig forskning i brugernes adfærd på sociale

medier er gjort besværlig af, at de store tech-giganter

har lukket adgangen til platformsdata.

Hvis forskerne også i fremtiden skal kunne bidrage

med indsigt i brugernes adfærd, er det nødvendigt, at

techgiganterne i langt højere grad giver adgang til plat-

formsdata. Uden den indsigt er det vanskeligt at træffe

kvalificerede valg om, hvordan vi skaber en digital infra-

struktur, der også prioriterer offentlighedens og demo-

kratiets interesser, og ikke blot kommercielle interesser.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Erik Henz Kjeldsen

Ansvarshavende chefredaktør,

Lex – Danmarks Nationalleksikon

Fremtidens leksikon:

Danmarks nye chatbot

Lex udvikler en dansk chatbot som svar på de globale AI-platformes upræcise og uigennemsigtige svar. Med afsæt

i forskningsbaseret viden og klare kilder skal den sikre en mere pålidelig og demokratisk adgang til information

i en tid, hvor kildekritik og oplysning er under pres.

I en tid, hvor AI i stigende grad ændrer den måde,

viden opsøges og anvendes på, har Lex – Danmarks

Nationalleksikon – besluttet at udvikle en dansk chat-

bot som et troværdigt alternativ til de kommercielle

AI-løsninger, der præger informationssøgning i dag.

Udgangspunktet er en stigende bekymring for, at de

store globale AI-platforme ikke alene præger vores

søgninger med udenlandsk bias og manglende

kontekstforståelse, men også underminerer kildekritik

og troværdighed ved at præsentere svar uden ophav.

Samtalerobotter som ChatGPT genererer svar ved

at kombinere tekstbaserede sandsynligheder på

baggrund af enorme datamængder – men uden sikker

forankring i verificerbar viden.

Samtidig ændrer hele infrastrukturen sig. Hvor Google

tidligere var en søgemaskine, er den i dag blevet en

svarmaskine. Brugeren får ikke længere en række links

til kilder, men et færdigformuleret svar, der præsen-

teres som facit. Det betyder, at platformene holder

brugerne på deres egne sider og skaber indtægter via

annoncer uden nødvendigvis at sende trafik videre.

Det har konsekvenser for de redaktionelle medier

og vidensinstitutioner, der lever af brugernes klik og

interesse.

I det lys ser Lex det som en nødvendighed at udvikle

en dansk samtalerobot med afsæt i national viden og

faglig troværdighed.

... Lex ser det som en nødvendighed at

udvikle en dansk samtalerobot med afsæt

i national viden og faglig troværdighed

Svarene kan lyde overbevisende, men mangler tydelig

afsender og kildereference. I den sammenhæng udgør

fænomenet “hallucinationer” – altså faktuelt forkerte

eller frit opfundne udsagn – et stigende problem, I takt

med at AI bliver udbredt. Både i ChatGPT og i Googles

nye tjeneste “AI Overviews” – som allerede er rullet ud i

over 120 lande – mindskes behovet for at besøge oprin-

delige kilder og hjemmesider. Det gør kildekritisk reflek-

sion vanskeligere og øger risikoen for misinformation.

Lex blev etableret for seks år siden som et eksperi-

ment, hvor man begyndte at opdatere det nationale

leksikon og ansatte forskere og fagpersoner til at skrive

nye artikler. Hvad der dengang kunne virke som en

anakronistisk idé i skyggen af Google og Wikipedia,

har siden vist sig at være vigtigt – ikke mindst fordi

mange danskere i stigende grad udtrykker bekymring

over, hvordan algoritmer og internationale platforme

former deres verdensbillede.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Den nye chatbot skal derfor kunne tilbyde en anden

form for videnstilgang. Brugeren skal kunne gå i dialog

med indholdet, stille spørgsmål, bede om uddybnin-

ger og få svar, der ikke alene er korrekte men også

tilpasset brugerens sproglige og faglige forudsæt-

ninger. Visionen er, at en folkeskoleelev skal kunne

få enkle forklaringer på komplekse emner, en borger

skal kunne få overblik over sammenhængende infor-

mation, og en underviser skal kunne bruge chatbotten

i sin planlægning.

Leksika har altid været på de platforme, der var

relevante i samtiden. Fra den trykte encyklopædi i

1990’erne til digitale udgivelser på cd-rom og dvd –

og nu til internettet. Hver gang har målet været at gøre

viden tilgængelig for nye målgrupper, og hver gang har

man skrevet det hele forfra: børneleksika, ungdoms-

leksika, let tilgængelige udgaver og specialleksika.

Med den nye sprogmodel er ambitionen at skabe et

samlet system, der fleksibelt og intelligent kan tilpasse

sig den enkeltes behov.

Projektet er allerede i gang. Siden marts 2023 har Lex

testet eksisterende sprogmodeller og gang på gang

konkluderet, at de ikke er præcise nok. Blandt de utal-

lige eksempler på fejl og hallucinationer, man har stødt

på, nævnes spørgsmål som: “Hvor gamle bliver høns?”

– som blev besvaret med information om havskildpad-

der. “Hvad lever københavnerne af?” – som blandt

andet blev besvaret med “det italienske køkken”. Og

spørgsmålet “Hvorfor er livet i Danmark et problem?”

– som blev mødt med en forklaring om pesticider og

“trøstesløs arkitektur”. Pointen er, at sådanne svar

måske lyder rigtige, men ofte ikke har rod i konkret

viden og ikke har dokumentation.

Derfor skal den danske chatbot bygges med udgangs-

punkt i artikler på Lex, skrevet af danske forskere og

eksperter. Alle svar vil have tydelig kildehenvisning og

give brugeren mulighed for at dykke dybere ned i artik-

lerne bag svaret. Der arbejdes med at sikre både sprog-

lig kvalitet og faglig nøjagtighed. Målet er at tilbyde

svar, der kan danne grundlag for læring, oplysning og

demokratisk dannelse.

Projektet er støttet med 16 mio. kroner fra Aage og

Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinusfonden

og udføres i samarbejde med Center for Humanities

Computing ved Aarhus Universitet. Projektet ledes af

professor Kristoffer Nielbo. Derudover er der oprettet

en partnergruppe med deltagelse af Det Kgl. Bibliotek,

Nationalmuseet, Rigsarkivet, Statens Museum for Kunst

og Danmarks Statistik. Målet er at udveksle teknologi,

viden og erfaringer – og måske også indhold.

Allerede til sommer inviterer vi de første brugere til

at teste betaversioner af chatbotten, og interesse-

rede kan tilmelde sig via en QR-kode. Ambitionen er,

at chatbotten udvikles i samarbejde med brugerne

og løbende forbedres gennem feedback. Interessen

er stor – allerede på lanceringsdagen havde over 700

meldt sig til brugerpanelet.

Med chatbotten ønsker Lex at bygge videre på denne

tillid, som brugerne allerede viser os med 20 millioner

besøg og 40 millioner læste artikler i 2024 – og samti-

dig sikre, at digital oplysning og dannelse ikke bliver et

spørgsmål om adgang til de rigtige platforme, men et

fælles fundament i det danske videnssamfund.

60%

Klikker

ikke videre

40%

Klikker

videre

• Google har en markedsandel på

93 %

af søgemaskinemarkedet i Danmark

(98

på mobil)

• 60 %

af alle Google-søgninger resulterer

ikke i et klik videre til et website

• Af de resterende søgninger går

24 %

videre til Googles egne produkter,

som fx YouTube

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Visionen er, at en folkeskoleelev skal kunne

få enkle forklaringer på komplekse emner, en

borger skal kunne få overblik over sammen-

hængende information, og en underviser skal

kunne bruge chatbotten i sin planlægning

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

... Lex-projektet arbejder med at udvikle en

chatbot, der både kan hente bekræftelse fra

en troværdig vidensbank og være sensitiv

overfor brugerens formål

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Kristoffer Nielbo

Ph.d., Professor, School of Culture and Society

– Center for Humanities Computing,

Aarhus Universitet

Mellem fakta og fiktion i AI

Fakta er ikke nok, hvis den kunstige intelligens leverer svar uden forståelse for kontekst og formål. Derfor skal Lex’

kommende chatbot ikke blot give korrekte oplysninger, men også lære at skelne mellem, hvornår et svar er dækkende

– og hvornår det ikke er. Ambitionen er en ny type vidensagent, der forener præcision med dømmekraft.

Diskussionen om fakta kontra fiktion og sandhed

kontra hallucination kan illustreres med tre eksem-

pler på spørgsmål og svar, som en fremtidig Lex-chat-

bot kunne få. Når chatbotten bliver spurgt om, hvornår

grundloven er fra, leveres et faktuelt korrekt svar, der

både nævner den gældende grundlov fra 1953 og den

første fra 1849. Dette er et eksempel på korrekt og veri-

ficerbar historisk information.

Et andet spørgsmål om, hvem der grundlagde Køben-

havn, fører derimod til et faktuelt forkert svar, hvor

Christian IV nævnes i stedet for Absalon. Dette viser,

hvordan sproglige associationer og samtidige billeder

kan lede chatbotten til forkerte konklusioner.

Det tredje eksempel handler om sensitivitet i forhold

til konteksten: Når chatbotten bliver spurgt, om Lex

kan bruges til forskning, svarer den, at Lex indehol-

der omfattende almen viden, men at yderligere kilder

kan være nødvendige afhængig af brugerens behov

og uddannelsesniveau. Svaret er altså korrekt i nogle

sammenhænge og utilstrækkeligt i andre, hvilket

understreger behovet for netop sensitivitet i kontek-

sten ved videnssøgning.

Effektiv videnssøgning kræver både verificerbare kendsgerninger

og kontekstsensitivitet

Sandt svar

Bruger-promt:

”Hvornår stammer

grundloven fra?”

Agent svar:

”Den gældende danske

grundlov blev stadhæftet

d. 5. juni 1953,

men den første gældende

(junigrundloven) blev

stadfæstet

d. 5. juni 1849”

Falsk svar (Hallucination)

Bruger-promt:

”Hvem grundlagde

København?”

Agent svar:

”København

blev grundlagt af

Christian 4.”

Kontekstafhængigt svar

Bruger-promt:

”Kan Lex.dk bruges

til forskning?”

Agent svar:

”Lex.dk indeholder

omfattende

almen viden,

men yderligere kilder er

sandsynligvis påkrævet

til mere

specialiseret

forskningsanvendelse.”

Faktuelt rigtigt, verificerbare

historisk kendsgerninger

Faktuelt forkert, København

er ældre end Christian 4.

Rigtighed afhænger af brugs-

konteksten og detaljeringsgrad.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

For at opnå effektiv videnssøgning kræves både veri-

ficerbare kendsgerninger og en evne til at tilpasse

svarene til brugerens kontekst. Derfor arbejder

Lex-projektet med at udvikle en chatbot, der både

kan hente bekræftelse fra en troværdig vidensbank

og være sensitiv overfor brugerens formål.

En chatbot uden adgang til eksterne kilder vil typisk

bruge interne statistiske mønstre i data og forsøge

at gætte det mest sandsynlige svar. Dette kan føre til

plausible men ukorrekte eller fabrikerede svar, som

skaber lav tillid og anvendelighed, især i en sammen-

hæng som Lex.

Opgaven i samarbejdet mellem Lex og forskergrup-

pen er derfor at reducere de ufuldstændige svar,

minimere hallucinationer og øge faktualiteten og

kontekstsensitiviteten.

Målet er at udvikle en Lex-vidensagent, der kan fungere

som en dynamisk videnassistent, der understøtter

både enkle spørgsmål og komplekse opgaver, som

kræver sammenstilling af flere kilder.

Visionen er, at modellen kan lære af brugernes præfe-

rencer – fx udskolingselever, gymnasieelever eller

undervisere – og tilpasse svarene til de respektive

brugergruppers vidensniveau. Denne form for perso-

nalisering skal kombineres med adgang til fulde

Lex-artikler, så svarene bliver sammenhængende

inden for Lex’ sproglige og begrebsmæssige rammer.

I stedet for at klippe dokumenter op i små bidder, som

man normalt gør i Retrieval Augmented Generation-tek-

nologi (RAG), anvendes hele artikler fra Lex for at sikre

sammenhæng og præcision i de genererede svar.

Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne

Louis-Hansens Fond og Augustinusfonden, og det base-

rer sig på en kombination af dansk sprogmodellering,

brugerfeedback og samarbejde med blandt andet Center

for Humanities Computing ved Aarhus Universitet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Mai Møller Fogtmann

Næstforkvinde i Gymnasieskolernes

Lærerforening

Vi har brug for digital dannelse

Digital dannelse er en nødvendighed, ikke et tilvalg – især hvis teknologien skal gavne alle elever og ikke kun dem

med stærke forudsætninger. Uden en klar politisk retning og brede dannelsesperspektiver risikerer vi at forstærke

uligheden i stedet for at mindske den.

Den fremtidige digitale dannelse har nogle faldgruber,

som vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal lykkes

med at give de kommende generationer de rette værk-

tøjer. Konferencen i dag er i sig selv et godt eksempel

på digital dannelse, men udfordringen er, hvordan vi

får kondenseret den viden, så den også kan komme

de unge til gode, både dem med stærke ressourcer og

dem, der er mere udfordrede.

Selv om man kunne håbe, at teknologier som gene-

rativ AI kunne blive en demokratiserende faktor i

uddannelsen, især for unge uden akademikerforæl-

dre, så er erfaringen, at generativ AI snarere risikerer

at forstærke uligheden end at mindske den.

Først og fremmest koster det penge at få adgang til

de bedste AI-modeller, da gratisudgaverne hallucine-

rer mere. Men selv hvis alle havde adgang til samme

model, viser erfaringen, at det især er elever med

stærk kulturel bagage, der får størst gavn af teknolo-

gien. De forstår bedre, hvornår AI kan bruges, hvornår

den hallucinerer, og hvordan man håndterer fejl.

Samtidig har elever, der i forvejen klarer sig godt,

typisk et akademisk og generisk sprog, som gør det

svært at opdage, hvis de har fået hjælp fra AI. Omvendt

vil ressourcesvage elever hurtigt blive afsløret, hvis de

afleverer opgaver med et sprog, de ikke selv kan rede-

gøre for. Selvom både de stærke og de svage elever i

princippet kan bruge teknologien lige meget, vil kun

de svage bliver afsløret og straffet for det.

Det rejser spørgsmålet om, hvad digital dannelse

egentlig skal være, og hvad vi som samfund ønsker

at give eleverne med. Digital dannelse er en immate-

riel ressource, der bør ses som et politisk ansvar. Det

handler ikke kun om at lære teknologien, men også

om at forstå de større sammenhænge – hvordan vi er

borgere, hvordan vi bevarer demokratiet, og hvordan

vi kan være myndige, selvstændige mennesker også

uden adgang til teknologi.

Der mangler klare svar fra politikerne om, hvad målet

er, og hvordan det skal prioriteres. Det er afgørende,

da begge tilgange – både teknisk oplæring og dannel-

sesorienteret oplæring – kræver store ressourcer og

efteruddannelse. Derudover er der en reel risiko for, at

vi altid vil være teknologisk bagefter, hvis vi forsøger

at oplære i specifikke teknologier, der kan være foræl-

dede, når eleverne når arbejdsmarkedet.

Yderligere står undervisere i dag i et etisk vakuum, hvor

det er svært at finde sikre måder at anvende AI på, uden

at kompromittere elevernes data og ophavsrettigheder

for slet ikke at tale om det medfølgende klimaaftryk.

I den sammenhæng er det derfor positivt, at Lex og

Danmarks Biblioteksforening er i gang med at udvikle

gratis undervisningsmateriale om digital dannelse, der

fokuserer på de bredere samfunds- og dannelsesper-

spektiver. Materialet bliver tilgængeligt for alle til efter-

året, hvilket forhåbentlig kan bidrage til at skabe mere

lighed i det danske uddannelsessystem.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hovedpointer fra oplægget af

Pernille Tranberg

Dataetisk rådgiver og forfatter

AI-etik:

Alternativer til Big Tech

Amerikanske tech-giganter dominerer fortsat det digitale landskab, men der findes europæiske alternativer – og

dem bør vi bruge. Skal Europa skabe reel digital selvbestemmelse, kræver det ikke kun regulering, men også ændret

brugeradfærd og politisk vilje til at handle.

Omkring årtusindskiftet voksede der en række små

europæiske teknologivirksomheder frem, men mange

blev enten udkonkurreret eller opkøbt af amerikanske

tech-giganter. Det har efterladt Europa med en meget

svagere digital sektor i dag.

Eksempelvis havde Danmark Netminers, der leverede

webstatistik, men Google købte den største spiller på

markedet, Urchin, og lancerede Google Analytics,

som hurtigt blev dominerende – også fremmet af

Erhvervsstyrelsen.

Et andet eksempel er Klix, en tysk browser, der havde

mange brugere, og selv Margrethe Vestager fremhæ-

vede, at hun brugte den. Alligevel overlevede Klix ikke

og lukkede i 2020.

I Norge stod Nettbyen, ejet af Schibsted, til at blive

udbredt i hele Europa. Men lærernes utilfredshed med,

at eleverne brugte platformen for meget, førte til, at den

blev forbudt. Alligevel fik Facebook lov at blomstre.

Lovgivning mod tech-giganterne er vigtigt, men ikke

tilstrækkeligt. Et eksempel er, da EU pålagde Google

at fremme alternativer i deres browservalg.

Google gjorde det så dårligt, at det blev nærmest umuligt

at vælge andet end Google, hvilket slog mange alternati-

ver ihjel. Derfor er ændret brugeradfærd helt afgørende.

Brugere kan selv vælge europæiske alternativer.

Her er nogle eksempler:

• Ecosia.com fra Tyskland er en søgemaskine, der

lover, at de planter et træ, hver gang søgemaski-

nen bruges, og Vivaldi.com fra Norge er en browser,

der ikke tracker brugere.

• WeGoHere.com, en hollandsk korttjeneste baseret

på Nokia Maps, der kan erstatte Google Maps, som

tracker brugerne meget intensivt.

• Til oversættelse kan DeepL.com bruges som alter-

nativ til ChatGPT, der er udviklet i Tyskland, gratis

og meget effektivt.

• Proton fra Schweiz tilbyder sikre mails- og cloud-

tjenester som alternativ til Gmail og Google Docs,

mens Signal anbefales i stedet for Messenger, da

appen ikke gemmer metadata.

• For generativ AI kan man vælge chat.mistral.me, der

er et fransk alternativ, selvom den ligesom andre er

trænet på ophavsretligt materiale.

• Der er også altenativer, når det gælder software til

virksomheder. Man kan bruge Matomo i stedet for

Google Analytics og Nextcloud som alternativ til

Google Docs, mens Scaleway og Hetzner er gode

alternativer som europæiske cloud-løsninger.

Det er svært for offentlige institutioner at skifte hurtigt,

men måske kan man overveje at lave pilotprojekter i tre

kommuner eller tre skoler for at dokumentere erfaringer.

Erfaringer fra Frankrig viser, at politisk vilje er

helt afgørende.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 161: Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Hjælp os med at

bygge Danmarks

nye chatbot

Kun hvis vi alle bidrager, kan vi sikre, at Danmark går foran med

ansvarlig brug af kunstig intelligens

Vi står midt i en informationskrise. Med AI spredes

falsk information hurtigere og mere overbevisende

end nogensinde før. Samtidig forandrer AI den måde,

vi søger viden på: Søgemaskiner erstattes af samtale-

robotter, som ofte serverer fejlagtige og kildeløse svar,

præget af udenlandsk bias, og med ringe forståelse for

danske forhold.

Hos Lex mener vi, at det er tid til at tage ansvar.

et værktøj, der skal styrke – ikke svække – vores samfund.

For os handler det om tillid, fordybelse og adgang til

kvalitetssikret viden.

Med chatbotten kan vi gøre vores indhold tilgængeligt på

nye måder: Børn kan få enkle forklaringer, undervisere

kan få fagligt dybdegående svar, vi kan som borgere få et

hurtigt overblik – og altid tilpasset den enkeltes behov,

forankret i danske kilder.

Derfor har vi brug for dig

Vi vil udvikle chatbotten med brugerne. Vi søger derfor

danskere i alle aldre og livssituationer, der har lyst til at

teste, udfordre og forme vores nye teknologi – borgere,

der som os, synes, at der er brug for at tage ansvar og

skabe et dansk alternativ.

Vil du være med til at fremtidssikre adgangen til

troværdig viden?

Du kan være med til at forme

fremtidens danske chatbot

I samarbejde med Center for Humanities Computing

på Aarhus Universitet er vi i gang med at udvikle en

chatbot, der giver svar ud fra Lex’ artikler, skrevet af

danske forskere og fagfolk. Med chatbotten vil du få

svar, du kan stole på – altid med tydelige kilde-

henvisninger og mulighed for at fordybe dig. Lex’

chatbot bliver et alternativ til kommercielle chatbots, og

Tilmeld dig her, og vær med til at forme Danmarks første

pålidelige chatbot