DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om hotspotudbydere, døgnbetjent kontaktpunkt m.v., fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 160
Offentligt

Høringsnotat

Justitsministeriet og Digitaliseringsministeriet sendte den 8. april 2025 føl-

gende udkast til bekendtgørelser i ekstern høring med frist for afgivelse af hø-

ringssvar den 6. maj 2025:

1. Digitaliseringsministeriets bekendtgørelse om undtagelse af visse udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fra pligten til at

registrere deres virksomhed hos politiets centrale datasektion.

2. Justitsministeriets bekendtgørelse om udbyderes pligt til at etablere et

døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved indgreb i meddelel-

seshemmeligheden. (Erstatter og ophæver bekendtgørelse nr. 1145 af

20. november 2006).

3. Justitsministeriets bekendtgørelse om udbyderes pligt til at sikre sikker-

hedsgodkendelse af medarbejdere og repræsentanter, der forestår

kontakten til politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. (Erstat-

ter og ophæver bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006).

De tre bekendtgørelser har sammenhæng og vil samlet medføre følgende:

•

Hotspotudbydere og små foreninger undtages fra pligten til registrering hos

politiet og pligten til etablering af døgnbetjent kontaktpunkt og brug af sik-

kerhedsgodkendt personale.

Pligtsubjektet i bekendtgørelser om døgnbetjent kontaktpunkt og sikker-

hedsgodkendelse af personale ændres til at omfatte alle udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester, bortset fra de små udbydere,

som undtages.

13. maj 2025

KFT/RBW/MAHOL

J. nr. 2025-1353

Der er modtaget i alt seks høringssvar. Danske Regioner, DSB og Fiberby har

fremsendt bemærkninger til høringsmaterialet. Banedanmark, Forbrugerom-

budsmanden, og Naviair har oplyst, at de ingen bemærkninger har.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

efterfulgt af Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger til hvert emne angivet i

kursiv. Bemærkningerne er koordineret med Justitsministeriet. For detaljerede

oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som

kan ses på Høringsportalen.

Fiberby bemærker, at det generelt bør undgås at lempe sikkerhedsforanstalt-

ninger, der kan kompromittere den overordnede sikkerhed. Herudover opfor-

drer Fiberby til, at små udbydere samarbejder med de erhvervsmæssige udby-

dere, der i forvejen varetager reglerne i teleloven.

Side 1 af 4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om hotspotudbydere, døgnbetjent kontaktpunkt m.v., fra digitaliseringsministeren

Fiberby opfordrer til forenklede regler, der gælder for samtlige udbydere af of-

fentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, da dette vil

give politi og andre myndigheder lettere og enklere adgang til nødvendige data,

og tilsvarende være en forenkling af komplicerede regler.

DSB bemærker, at persontransportselskaber (tog, busser, fly og skibe) undta-

ges fra reglerne.

Danske Regioner

henstiller til, at ’regionerne’ også bør omfattes af undtagel-

serne i de tre bekendtgørelser, og at de bør undtages på lige fod med fx kom-

munerne. Herudover angiver Danske Regioner, at regionerne i et tilsvarende

omfang som kommunerne stiller lokal internetadgang til rådighed som et led i

myndighedsopgaverne, herunder til borgere i specialiserede tilbud. Derudover

bemærker Danske Regioner,

at ”besøgende” er et abstrakt begreb, der efter en

streng ordlydsfortolkning ikke omfatter indlagte patienter og borgere med op-

hold på de specialiserede tilbud.

Konkret foreslår Danske Regioner derfor, at der bør foretages en omformule-

ring af undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.) i de tre bekendtgørelser, der medfø-

rer, at regionerne undtages fra forpligtelserne, og at det i undtagelse nr. 2 mere

specifikt angives, hvem internetadgangen stilles til rådighed for, fx borgere, pa-

tienter, passagerer og øvrige besøgende.

Hvis regionerne ikke undtages fra forpligtelserne, anmoder Danske Regioner

om, at det bør konkretiseres, hvilke data der skal udleveres til politiet, og i hvil-

ken grad det fordrer en eventuel sikkerhedsgodkendelse af døgnvagtspersona-

let.

Endelig henstiller Danske Regioner til, at politiet i videst muligt omfang tager di-

rekte fat i de internetudbydere, som regionerne benytter, og at der skal tages

højde for, at pligten til registrering hos politiet og døgnbetjent kontaktpunkt

m.v. tilrettelægges således, at det ikke afleder meromkostninger for regio-

nerne.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:

I anledning af Fiberbys høringssvar bemærkes følgende:

Pligtsubjektet i udkastet til de nye bekendtgørelser svarer til gældende praksis

i samarbejdet mellem teleudbyderne og politiet, og derfor er der ikke tale om

en lempelse af en sikkerhedsforanstaltning, der kompromitterer den overord-

nede sikkerhed.

I anledning af Danske Regioners høringssvar bemærkes følgende:

Telelovens udbyderbegreb, jf. § 2, nr. 1, i teleloven, er bredt og omfatter alle,

herunder myndigheder, som stiller teletjenester (fx internetadgang) kommerci-

elt til rådighed for andre.

Side 2 af 4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om hotspotudbydere, døgnbetjent kontaktpunkt m.v., fra digitaliseringsministeren

Centralt i udbyderbegrebet er, om tjenesten stilles til rådighed med kommerci-

elt formål. Det kommercielle formål foreligger, hvis eksempelvis en virksomhed

sælger eller markedsfører et produkt for at opnå en direkte eller indirekte for-

tjeneste. Det er uden betydning, om aktiviteten reelt medfører en fortjeneste.

Stiller et hotel eksempelvis et hotspot op i lobbyen eller internet/telefoni til rå-

dighed på værelserne, uden at der opkræves særskilt betaling herfor, vil hotel-

let blive anset for udbyder, fordi udbuddet af forbindelsen sker for at gøre ho-

tellet mere attraktivt og dermed med det formål at opnå en fortjeneste.

Det kommercielle formål foreligger desuden, hvis der er tale om en aktivitet,

som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår, uan-

set om den pågældende virksomhed, forening, myndighed m.v. i det konkrete

tilfælde søger at opnå en fortjeneste. Hvis eksempelvis en kommune udlejer lo-

kaler til erhverv, og i den sammenhæng stiller internetadgang til rådighed for

lejere, vil kommunen være udbyder i det konkrete tilfælde, fordi udlejning af er-

hvervslokaler sædvanligvis foregår på markedsmæssige vilkår, og fordi udbud

af internetadgang i erhvervslokaler typisk sker for at gøre lejemålet mere at-

traktivt.

Når en myndighed tilbyder lokal internetadgang, kan der sondres mellem tre

tilfælde, som skitseret her:

1. Myndigheders ikke-kommercielle tilrådighedsstillelse: Biblioteker, hospitaler,

universiteter og folkeskoler m.fl., der på ikke-kommercielt grundlag stiller net

eller tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, studerende

m.v.) vil ikke være at anse for kommercielle udbydere af kommunikationsnet

eller -tjenester. Hvis en myndighed som led i en myndighedsopgave med al-

mennyttigt formål stiller lokal internetadgang til rådighed på ikke-kommercielt

grundlag, er myndigheden ikke omfattet af telelovens udbyderbegreb og de for-

pligtelser, der påhviler udbydere.

2. Myndigheders kommercielle tilrådighedsstillelse for midlertidige brugere:

Myndigheder, som stiller lokal internetadgang via RLAN eller LAN kommercielt

eller indirekte kommercielt til rådighed for besøgende og andre midlertidige

brugere, vil derimod være omfattet af udbyderbegrebet og de regler, som udby-

dere skal efterleve. Hensigten med undtagelse nr. 2 (hotspot m.v.) er, at den

skal finde anvendelse på situationer, som skitseret ovenfor, således at små ud-

bydere, der stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende eller andre

midlertidige brugere, undtages fra reglerne.

3. Myndigheders kommercielle tilrådighedsstillelse for permanente brugere: Di-

gitaliseringsstyrelsen har i en konkret sag, hvor en kommune ønskede at etab-

lere internet på kommunens plejehjem og andre institutioner med faste bebo-

ere, vurderet, at kommunen ville blive udbyder, da adgang til internet til bebo-

else sædvanligvis efterspørges på markedsmæssige vilkår, også selv om kom-

munen ikke havde til formål at opnå fortjeneste herved. Hvis regioner eller an-

dre offentlige myndigheder tilbyder internetadgang til borgere med ophold på

specialiserede tilbud eller bosteder med permanent ophold (hjemsted), vil regi-

onen på samme måde være omfattet af udbyderbegrebet. I denne situation vil

Side 3 af 4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om hotspotudbydere, døgnbetjent kontaktpunkt m.v., fra digitaliseringsministeren

der dog efter Digitaliseringsstyrelsens praksis være tale om et erhvervsmæs-

sigt udbud til faste beboere, som ikke er omfattet af undtagelse nr. 2 (om hots-

pot m.v.). Det kan dog være relevant at undtage små plejehjem og bosteder på

samme måde som undtagelse nr. 1 (om små boligforeninger m.fl. med færre

end 100 enheder).

På digst.dk:

https://digst.dk/tele/love-og-regler-paa-teleomraadet/#accordion-

hvornar-er-man-udbyder

findes vejledning og konkrete eksempler på, hvornår

man er omfattet af udbyderbegrebet.

Det bemærkes, at undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.)

med tilføjelsen ”og lig-

nende”

også rummer, at museer, havne, campingpladser og tilsvarende offent-

lige steder, som stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende, er om-

fattet af undtagelsen. På samme måde kan ordlyden også rumme regioner.

Formålet med undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.) er dog alene at undtage små

udbydere af lokal internetadgang til midlertidige brugere.

På baggrund af Danske Regioners høringssvar, vil teksten i undtagelse nr. 2

(om hotspot m.v.) i de tre bekendtgørelser blive ændret på følgende måde såle-

des, at teksten også rummer andre midlertidige brugere

end blot ’besøgende’:

2) Caféer, hoteller, kommuner, regioner, persontransportselska-

ber (tog, busser, fly og skibe) og lignende, som stiller lokal inter-

netadgang til rådighed for besøgende eller andre midlertidige

brugere via radiobaserede lokalnet, RLAN (hotspot), eller kab-

lede lokalnet, LAN.

Derudover vil teksten i undtagelse nr. 1 (om små boligforeninger m.fl. med

færre end 100 enheder) i de tre bekendtgørelser blive præciseret, således at

teksten også rummer tilsvarende boligfælleskaber, fx små bosteder, plejehjem

og kollegier, som er etableret i anden form end som forening, og hvor institutio-

nen i eget navn udbyder teletjenester, fx internetadgang, til beboere med per-

manent ophold (hjemsted):

1) Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lig-

nende foreninger eller sammenslutninger heraf eller tilsvarende

boligfællesskaber, der inden for foreningen eller boligfællesska-

bet sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester til færre end 100 enheder.

I forhold til Danske Regioners anmodning om, at det konkretiseres, hvilke data

regioner, som udbyder teletjenester, skal udlevere til politiet, og i hvilken grad

det fordrer en eventuel sikkerhedsgodkendelse af døgnvagtspersonalet, be-

mærkes, at spørgsmålet ikke direkte vedrører høringen over de tre bekendtgø-

relser om undtagelse af pligten til registrering hos politiet m.v. Det bemærkes,

at Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriet kan vejlede små udbydere ved-

rørende reglerne om udbyderes bistand til politiet, herunder rækkevidden af

logningsreglerne og de supplerende regler i telelovens § 10 om indretning af

udstyr til logning og indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Side 4 af 4