Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 145
Offentligt
3055527_0001.png
Digitaliseringsstyrelsens Logo
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del - Bilag 145
Offentligt
Borgernes møde med den
digitale offentlige sektor
–
med fokus på dem, der
oplever udfordringer
August 2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
Indhold
1. Sammenfatning ...............................................3
2. Borgere der oplever udfordringer i mødet med
den digitale offentlige sektor ..............................5
2.1 Estimat for andel borgere der oplever udfordringer .......... 7
2.2 Karakteristika for borgere der oplever udfordringer ........ 10
2.3 Sammenhæng mellem alder, uddannelse og at opleve
udfordringer ............................................................................... 15
2.4 Aldersfordeling for borgere der oplever udfordringer
(anvender ikke offentlige digitale løsninger) ........................... 17
2.5 Aldersfordeling for borgere der oplever udfordringer
(anvender offentlige digitale løsninger) ................................... 18
3. Hjælpebehov blandt anvendere af offentlige
digitale løsninger............................................... 19
3.1 Anvendelse af offentlige digitale løsninger....................... 19
3.2 Viden om hjælpemuligheder .............................................. 20
3.3 Behov for hjælp til offentlige digitale løsninger ................ 21
3.4 Modtagelse af hjælp ........................................................... 24
4. Befolkningens kendskab til Digital Fuldmagt
og læseadgang til Digital Post .......................... 26
4.1 Kendskab til Digital Fuldmagt............................................ 26
4.2 Kendskab til læseadgang til Digital Post .......................... 27
5. Metode .......................................................... 29
2
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
1. Sammenfatning
Offentlige digitale løsninger som MitID, Digital Post, borger.dk, skat.dk,
sundhed.dk og kommunernes hjemmesider er ofte borgernes primære
indgang til den offentlige sektor. Borgerne er afhængige af, at løsningerne
fungerer og er til at forstå.
Digitaliseringen af den offentlige sektor har gjort kontakten med det offentlige
lettere for mange borgere, men der er også borgere, der oplever udfordringer i
mødet med den digitale offentlige sektor, og som har behov for hjælp.
Denne publikation zoomer
–
ved hjælp af surveydata fra Danmarks Statistiks
årlige undersøgelse
It-anvendelse i befolkningen
–
ind på de borgere, der
oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor.
Digitaliseringsstyrelsen arbejder i denne publikation med den tilgang, at
borgere, der i undersøgelsen har svaret:
•
•
•
At
de ikke har ”prøvet at benytte offentlige digitale løsninger”
Eller at de ikke
”har
de nødvendige tekniske færdigheder til at bruge
offentlige digitale løsninger”
Og/eller at de ikke
”ved,
hvad forskellige offentlige myndigheder kan
hjælpe [dem] med som borger[e]”
kan formodes at opleve udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor.
På den baggrund er det i 2024 18 pct. af befolkningen, der vurderes at opleve
udfordringer. Det er særligt borgere på 75 år og derover, der oplever
udfordringer.
De 18 pct., der oplever udfordringer, består af:
•
•
7 pct. af befolkningen, der ikke anvender offentlige digitale løsninger.
11 pct. af befolkningen, der anvender løsningerne, men som oplever
udfordringer.
De 7 pct., der ikke anvender løsningerne, kan i kontakten med den offentlige
sektor benytte sig af analoge alternativer, fx hvis de fritaget for Digital Post
eller undtaget for digital selvbetjening, og få hjælp af andre, fx pårørende, til
at varetage kontakten med det offentlige digitalt, fx via digitale fuldmagter
samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
De 11 pct., der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer, kan
understøttes gennem vejledning, digitale tilgængelighedsværktøjer og
brugervenlige løsninger. De kan også
–
i lighed med de 7 pct., der ikke
anvender løsningerne
–
få hjælp af andre, fx pårørende, til at varetage dele
eller hele kontakten med det offentlige digitalt.
3
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
Derudover har alle borgere mulighed for at få hjælp og vejledning af relevante
myndigheder og personlig betjening i borgerservice til forskellige gøremål, fx
hjælp til MitID, Digital Post og ansøgning om forskellige offentlige ydelser, hvis
behovet skulle opstå.
Gruppen af borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer,
har et relativt større hjælpebehov. 37 pct. af gruppen har
”inden
for de
seneste 12 måneder haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller
Digital Post”
enten en eller flere gange. Det gælder for 16 pct. af de borgere,
der ikke oplever udfordringer.
Samtidig får gruppen af borgere, der anvender løsningerne, og som oplever
udfordringer, ofte hjælp af nære relationer som fx familie og venner, når
behovet opstår. Således har 66 pct. af denne gruppe, der også har haft behov
for hjælp, fået det af et familiemedlem eller en ven. Til sammenligning har 28
pct. af gruppen fået hjælp af myndighedernes telefoniske support, og 27 pct.
har fået personlig hjælp i borgerservice eller på et bibliotek. Dermed kommer
en væsentlig del af hjælpen fra pårørende.
Det kan i den sammenhæng være en udfordring, at kendskabet til konkrete
hjælpetilbud som fx muligheden for at give digital fuldmagt og læseadgang til
Digital Post fortsat er begrænset
–
det gælder både blandt dem, der oplever
udfordringer, og dem, der ikke gør.
Således angiver 48 pct. af den samlede gruppe af borgere, der oplever
udfordringer, at de ved, at
”d[e] kan få hjælp til digital selvbetjening af fx en
pårørende ved at give digital fuldmagt”.
Det gælder for 62 pct. af dem, der
ikke oplever udfordringer.
Samtidig angiver 52 pct. af gruppen af borgere, der oplever udfordringer, og
som modtager Digital Post, at de
ved, at de ”kan give fx en pårørende
læseadgang til Digital Post”.
Det gælder for 58 pct. af dem, der ikke oplever
udfordringer.
Det skal bemærkes, at det ikke kun er det digitale, der kan være en
udfordring i mødet med den digitale offentlige sektor. 60 pct. af den samlede
gruppe af borgere, der oplever udfordringer, vurderes også at ville opleve
udfordringer, hvis kontakten med det offentlige ikke var digital. Det skyldes, at
de generelt kan have svært ved at navigere i og interagere med den offentlige
sektor, fx hvor og hvordan de søger om offentlige ydelser mv.
Slutteligt skal det bemærkes, at det at være udfordret i mødet med den
digitale offentlige sektor ikke er et statisk fænomen. Alle borgere kan således i
kortere eller længere tid opleve udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor, fx i forbindelse med sygdom. Det er derfor vigtigt, at
hjælpemuligheder og -tilbud kan understøtte forskellige behov på forskellige
tidspunkter.
4
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0005.png
2. Borgere der oplever udfordringer i
mødet med den digitale offentlige
sektor
Digitaliseringen af den offentlige sektor har gjort kontakten med
det offentlige lettere for mange borgere, men der er også borgere,
der er udfordret i mødet med den digitale offentlige sektor. I 2024
er det 18 pct. af befolkningen, der oplever udfordringer. De 18 pct.
består af 7 pct. af befolkningen, der ikke anvender offentlige
digitale løsninger, og 11 pct., der anvender løsningerne, men som
oplever udfordringer
–
enten fordi de har svært ved det digitale,
eller fordi de har svært ved at navigere i den offentlige sektor.
Offentlige digitale løsninger som Digital Post, borger.dk, skat.dk, sundhed.dk
og kommunernes hjemmesider er ofte borgernes primære indgang til den
offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at løsningerne er brugervenlige, og at
borgere, der har svært ved at anvende dem, har mulighed for at få hjælp og
vejledning.
Boks 2.1
Hvad er en offentlig digital løsning?
I spørgeskemaundersøgelsen
It-anvendelse i befolkningen 2024
gives en række
eksempler på, hvad offentlige digitale løsninger omfatter. I en introduktionstekst hedder
det:
”Offentlige digitale løsninger er fx din kommunes hjemmeside, MitID, Digital Post,
Sundhed.dk og digital selvbetjening på fx borger.dk eller SKAT.dk. Det kan også være fx
kørekort-appen, sundhedskort-appen
og appen MinSundhed.”
Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for en række offentlige digitale løsninger. Det
omfatter blandt andet:
•
MitID
•
Digital Post
•
Borger.dk
•
Apps for sundheds- og kørekort
•
NemKonto
Flere af Digitaliseringsstyrelsens løsninger udgør fundamentet for, at andre offentlige og
private digitale løsninger kan fungere efter hensigten. Det gælder fx MitID, der anvendes
til at logge ind på forskellige offentlige og private hjemmesider.
Svarene i undersøgelsen vil derfor i høj grad være udtryk for, hvordan borgerne opfatter
helt centrale offentlige digitale løsninger som fx MitID og Digital Post. Men svarene vil
også afhænge af oplevelser med andre løsninger, herunder løsninger i
sundhedssektoren (fx sundhed.dk) og skatteforvaltningen (fx skat.dk).
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024
og Digitaliseringsstyrelsen.
5
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0006.png
Borgere, der har svært ved at anvende løsningerne, har blandt andet
mulighed for at få hjælp og vejledning hos relevante myndigheder og i
borgerservice. Det er også muligt at blive fritaget for Digital Post. Borgere, der
er fritaget for Digital Post, har krav på at få stillet et alternativ til rådighed i
mødet med andre offentlige digitale løsninger, når lovgivning giver mulighed
herfor.
Andelen af befolkningen, der er fritaget for Digital Post, har været faldende i
2018-2024. Det fremgår af nedenstående figur 2.1.
Figur 2.1
Andel af befolkningen, der er fritaget for Digital Post, i pct., 2018-2024
14
12
10
8
6
4
2
0
2018
2020
2022
2024
6
9
Anm.: Data er opgjort per 1. kvartal hvert andet år (2018, 2020, 2022 og 2024). Borgere på 15 år og
derover, der er bosiddende i Danmark, indgår i beregningerne.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
Det ses af figuren, at andelen af borgere, der er fritaget for Digital Post, er
faldet fra cirka 9 pct. i 2018 til cirka 6 pct. i 2024.
Det er imidlertid ikke alle borgere, der har lige let ved at anvende løsningerne.
En let og smidig anvendelse af en offentlig digital løsning afhænger blandt
andet af løsningens design, kompleksitet, stabilitet og sprog. Men det
afhænger også af borgerens tekniske færdigheder og generelle kendskab til
den offentlige sektor.
Borgerens tekniske færdigheder har betydning for anvendelsen af den enkelte
løsning. Det kan fx være forståelsen af, hvordan en app eller en hjemmeside
fungerer. Borgerens kendskab til den offentlige sektor har betydning for evnen
til at navigere i og interagere med den offentlige sektor, fx at vælge den rette
løsning til det givne formål. Med andre ord afhænger den samlede oplevelse
6
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
af en offentlig digital løsnings brugervenlighed af, i hvilket omfang den er i
stand til at møde borgeren der, hvor borgeren er.
2.1 Estimat for andel borgere der oplever
udfordringer
Der findes ikke en endelig definition af, hvad det vil sige at være udfordret af
det digitale. Forskellige aktører anvender forskellige definitioner.
Digitaliseringsstyrelsen arbejder i denne publikation med den tilgang, at
borgere, der i undersøgelsen har svaret:
•
•
•
At de ikke har ”prøvet at benytte offentlige digitale løsninger”
Eller at de ikke ”har de nødvendige tekniske færdigheder til at bruge
offentlige digitale løsninger”
(”tekniske færdigheder”)
Og/eller at de ikke ”ved, hvad forskellige offentlige myndigheder kan
hjælpe [dem] med som borger[e]”
(”administrative færdigheder”)
kan formodes at opleve udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor.
Begrundelsen for denne kategorisering er, at borgerne i mødet med den
digitale offentlige sektor både kan være udfordret af selve det digitale, men
de kan også være udfordrede, fordi de har svært ved at navigere i den
offentlige sektor. Estimatet indeholder således også en del borgere, der ikke
er udfordret af det digitale, men som alligevel er udfordrede, fordi de oplever
den offentlige sektor som kompleks.
Samtidig indeholder estimatet også de borgere, der i undersøgelsen har
svaret, at de ikke har prøvet at anvende offentlige digitale løsninger. Denne
gruppe indgår i estimatet, fordi en væsentlig del af gruppen forventeligt ikke
har prøvet at anvende løsningerne, enten fordi de har meget svært ved det,
eller fordi de slet ikke er i stand til at anvende dem. Det er særligt borgere på
75 år og derover, der indgår i denne gruppe.
Figur 2.2 giver et overblik over befolkningens tekniske færdigheder samt
kendskab til den offentlige sektor fordelt på to akser. X-aksen viser
befolkningens tekniske færdigheder fra færre til mange. Y-aksen viser
befolkningens kendskab til den offentlige sektor fra mindre til stort. Borgere,
der ikke anvender offentlige digitale løsninger, er kategoriseret som borgere,
der har færre tekniske færdigheder. Figuren indeholder ni udfald og fire
”rene” kategoriseringer:
•
•
”De digitale navigatører”
er de borgere, der både har mange tekniske
færdigheder og et stort kendskab til den offentlige sektor.
”De systemvante” er de borgere, der har færre tekniske færdigheder,
men et stort kendskab til den offentlige sektor.
7
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0008.png
•
•
”De søgende navigatører” er de borgere, der både har færre tekniske
færdigheder og et mindre kendskab til den offentlige sektor.
”De teknologivante” er de borgere, der har mange tekniske
færdigheder, men et mindre kendskab til den offentlige sektor.
Det skal understreges, at mens kategorierne i figur 2.2 er statiske, er
befolkningen dynamisk. Det betyder, at den enkelte borger
–
som følge af
ændringer i den pågældendes livssituation
–
udmærket kan flytte sig fra en
kategori til en anden over tid.
Figur 2.2
Befolkningens tekniske færdigheder og kendskab til den offentlige sektor, i pct., 2024
Anm.: Figur 2.2
er baseret på svar på udsagnene ”Jeg har de nødvendige tekniske færdigheder til at
bruge offentlige digitale løsninger” (x-aksen) og ”Jeg ved, hvad forskellige offentlige
myndigheder kan hjælpe mig med som borger” (y-aksen). Svarene ”meget enig” og ”enig”
er
kodet som mange/stort på hhv. x- og y-aksen.
Svarene ”hverken eller” er kodet som midtpunkt
på de(n) relevante akse(r).
Svarene ”uenig”, ”meget uenig”
og
”ved ikke”
er kodet som
færre/mindre på de to akser. Respondenter, der har svaret, at de ikke har prøvet at anvende
offentlige digitale løsninger, er kodet som borgere, der har færre tekniske færdigheder. De røde
cirkler (”borgere
der oplever udfordringer”)
dækker dermed over borgere, der har angivet, at de
enten ikke har prøvet at anvende offentlige digitale løsninger, eller har angivet, at de har få
tekniske færdigheder og/eller et mindre kendskab til den offentlige sektor. De grå cirkler
(”borgere der ikke oplever udfordringer”) dækker over borgere, der anvender løsningerne, og
som har angivet, at de har mange/mellem tekniske færdigheder, og har angivet, at de har et
stort/mellem kendskab til den offentlige sektor. Alle undersøgelsens 3.937 respondenter
indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den
danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024
samt egne beregninger.
De røde cirkler i figur 2.2 illustrerer den andel af befolkningen, der oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor (18 pct. af
befolkningen). Gruppen består både af borgere, der har svaret, at de ikke
8
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0009.png
anvender løsningerne (7 pct. af befolkningen), og borgere, der har svaret, at
de anvender løsningerne, men at de enten har få tekniske færdigheder
og/eller et mindre kendskab til den offentlige sektor (11 pct. af
befolkningen).
1
De grå cirkler illustrerer derimod den andel af befolkningen, der ikke oplever
udfordringer (82 pct. af befolkningen).
Befolkningen kan således inddeles i to overordnede grupper: (1) borgere, der
oplever udfordringer (18 pct. af befolkningen), og (2) borgere, der ikke oplever
udfordringer (82 pct. af befolkningen).
Gruppen af borgere, der oplever udfordringer, kan inddeles i yderligere to
grupper: (a) borgere, der ikke anvender offentlige digitale løsninger (7 pct. af
befolkningen), og (b) borgere, der anvender løsningerne, og som oplever
udfordringer (11 pct. af befolkningen). Nedenstående figur 2.3 illustrerer
denne inddeling af befolkningen.
Figur 2.3
Inddeling af befolkningen i forskellige grupper, i pct., 2024
7
11
82
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Udfordret (anvender ikke offentlige digitale løsninger)
Udfordret (anvender offentlige digitale løsninger)
Ikke udfordret
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
Alle undersøgelsens
3.937 respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Som sagt kan det formodes, at en betydelig del af de 7 pct. af befolkningen,
der ikke anvender løsningerne, ikke anvender dem, enten fordi de har meget
svært ved det, eller fordi de slet ikke er i stand til det. Denne gruppe har i
kontakten med den offentlige sektor behov for analoge alternativer, fx
fritagelse for Digital Post, undtagelse for digital selvbetjening og personlig
I publikationen
Tilliden til den digitale offentlige sektor 2023
fremgår det, at 24 pct. af befolkningen i
2023 oplevede udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor. Det bemærkes, at der i
Danmarks Statistiks undersøgelse
It-anvendelse i befolkningen 2023
var et databrud. Det betyder, at
det ikke er muligt 1:1 at sammenligne estimaterne for de to andele af befolkningen, der oplever
udfordringer i 2023-2024.
1
9
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
hjælp i borgerservice. Nogle kan også have behov for at andre varetager dele
af kontakten med det offentlige digitalt, fx via Digital Fuldmagt.
De 11 pct., der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer, kan
derimod i højere grad have behov for vejledning, digitale
tilgængelighedsværktøjer og højere brugervenlighed.
I den resterende analyse fokuseres der særskilt på de tre grupper af borgere,
der oplever udfordringer. Dvs. (1) den samlede gruppe af borgere, der oplever
udfordringer (18 pct. af befolkningen), (2) borgere, der ikke anvender
løsningerne (7 pct. af befolkningen), samt (3) borgere, der anvender
løsningerne, og som oplever udfordringer (11 pct. af befolkningen).
I det resterende kapitel 2 fokuseres der på alle tre grupper. I kapitel 3
fokuseres der på de borgere, der anvender løsningerne, og som oplever
udfordringer. I kapitel 4 fokuseres der primært på den samlede gruppe af
borgere, der oplever udfordringer.
2.2 Karakteristika for borgere der oplever
udfordringer
I befolkningen er der grupper, der oftere oplever udfordringer i mødet med
den digitale offentlige sektor. Her er det særligt fire karakteristika, der gør sig
gældende: (1) alder, (2) uddannelse, (3) socioøkonomi, samt (4) indkomst.
Det bemærkes, at der i varierende omfang er et overlap i
respondentgrundlaget, hvad angår disse karakteristika. Fx er der mellem alder
og uddannelse et overlap, fordi relativt flere ældre borgere har grundskole
som højeste uddannelse sammenlignet med yngre generationer. Kontrolleres
der for disse forhold, er der dog stadig en sammenhæng mellem de fire
karakteristika og at opleve udfordringer.
Figur 2.4 viser andelen af befolkningen, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, fordelt på alder i
2024.
10
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0011.png
Figur 2.4
Andel af befolkningen, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor, fordelt på alder, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
18
19
15
22
32
44
55
82
81
85
88
88
78
68
56
45
85
84
83
0%
12
12
15
16
17
I alt 15-24 25-34 35-44 45-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
Udfordret
Ikke udfordret
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
Alle undersøgelsens
3.937 respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at særligt borgere på 75 år og derover oplever udfordringer.
32 pct. af de 75-79 årige, 44 pct. af de 80-84 årige og 55 pct. af de 85-89
årige oplever udfordringer. Det er væsentligt større andele end i
aldersgrupperne 15-74 år.
Det ses også af figuren, at de unge (15-24 årige) i lidt større omfang oplever
udfordringer sammenlignet med de 25-69 årige. Det skyldes dog ikke deres
tekniske færdigheder. Men at de i lidt større omfang ikke anvender
løsningerne, og at de generelt har et lidt mindre kendskab til den offentlige
sektor.
Blandt den ældre befolkning (75+ årige) skyldes overrepræsentationen
primært, at en relativt større andel af gruppen ikke anvender løsningerne, jf.
nedenstående afsnit 2.4. Men det skyldes også, at de 75+ årige
–
sammenlignet med den øvrige befolkning
–
oftere er udfordret af selve det
digitale.
Figur 2.5 viser andelen af befolkningen, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, fordelt på uddannelse
i 2024.
11
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0012.png
Figur 2.5
Andel af befolkningen, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor, i pct., fordelt på uddannelse, 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
Grundskole og KVU, gymnasial
uoplyst
og
erhvervsfaglig
Udfordret
Ikke udfordret
18
31
15
9
MVU
12
LVU/Ph.D.
82
69
85
91
88
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
Alle undersøgelsens
3.937 respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at særligt borgere, der har grundskole/uoplyst som
uddannelsesbaggrund, i væsentligt større omfang oplever udfordringer
sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. 31 pct. af borgere med en
grundskoleuddannelse/uoplyst oplever udfordringer. Det gælder for 15 pct. af
borgere med en kort videregående uddannelse (KVU), 9 pct. af borgere med
mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 12 pct. af borgere med en
lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 2.6 viser andelen af befolkningen, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, fordelt på
socioøkonomi i 2024.
12
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0013.png
Figur 2.6
Andel af befolkningen, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor, fordelt på socioøkonomi, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
82
88
68
80
18
12
32
20
Udfordret
Ikke udfordret
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
Alle undersøgelsens
3.937 respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at pensionister/efterlønsmodtagere i større omfang oplever
udfordringer sammenlignet med borgere i beskæftigelse og arbejdsløse/uden
for arbejdsstyrken. 32 pct. af pensionister/efterlønsmodtagere oplever
udfordringer. Det gælder for 12 pct. af borgere i beskæftigelse og 20 pct. af
arbejdsløse/uden for arbejdsstyrken. Dermed er der også en væsentlig forskel
mellem borgere i beskæftigelse og arbejdsløse/uden for arbejdsstyrken.
Figur 2.7 viser andelen af befolkningen, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, fordelt på indkomst i
2024.
13
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0014.png
Figur 2.7
Andel af befolkningen, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor, fordelt på indkomst, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
0-150
Udfordret
150-250
Ikke udfordret
250-350
18
22
29
82
78
71
79
89
21
11
+350
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
Alle undersøgelsens
3.937 respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at borgere, der tjener mellem 150.000-250.000 kr. om
året, i større oplever udfordringer sammenlignet med de øvrige
indkomstgrupper. 29 pct. af dem, der tjener mellem 150.000-250.000,
oplever udfordringer. Det gælder for 22 pct. af dem, der tjener mellem 0-
150.000 kr., 21 pct. af dem, der tjener mellem 250.000-350.000 kr., og 11
pct. af dem, der tjener +350.000 kr. om året.
Det bemærkes, at der blandt gruppen af borgere, der tjener op til 150.000 kr.
om året, er relativt mange yngre borgere. Det skyldes, at en betydelig del af
gruppen er under uddannelse og ikke er i fuldtidsbeskæftigelse. Det har
betydning for deres indkomst.
Dermed er det en
markør
for at opleve udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor at være 75+ år, at have en grundskoleuddannelse, at være
pensionist/efterlønsmodtager, at være arbejdsløs/uden for arbejdsstyrken og
at tjene mellem 150.000-250.000 kr. om året.
Omvendt er det en
markør
for ikke at opleve udfordringer at være mellem 25
og 69 år, at have en MVU/LVU, at være i beskæftigelse og at tjene mere end
350.000 kr. om året.
14
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
2.3 Sammenhæng mellem alder, uddannelse og at
opleve udfordringer
Alder og uddannelse er to karakteristika, der korrelerer med at opleve
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, jf. ovenstående afsnit
2.2.
Der er flere måder at belyse forholdet mellem disse to karakteristika og at
opleve udfordringer. En måde er at inddele de 30+ årige i to aldersgrupper:
(1) 30-74 årige, samt (2) 75+ årige og fordele grupperne på
uddannelsesbaggrund. Borgere under 30 år er ikke medtaget, fordi en
betydelig del af gruppen endnu ikke har afsluttet deres uddannelse.
Ved at inddele befolkningen på denne måde kan man sammenligne to
aldersgrupper, der formelt set har samme uddannelsesbaggrund. Derved kan
man få et
indtryk
af alder og uddannelses effekt på at opleve udfordringer.
Det bemærkes, at sammenligningen er baseret på en antagelse om, at
uddannelse er det samme over tid. Fx at en LVU i dag er det samme som en
LVU for 50 år siden. Det bemærkes også, at andre forhold ligeledes kan have
betydning for at opleve udfordringer, fx hvorvidt
–
og i hvilket omfang
–
en
borger har benyttet digital teknologi gennem livet.
Figur 2.8 viser andelen af borgere, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, grupperet efter alder
og fordelt på uddannelse i 2024.
15
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0016.png
Figur 2.8
Andel borgere, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor,
grupperet efter alder og fordelt på uddannelse, i pct., 2024
Grundskole og uoplyst, 30-74 år
KVU, gymnasial og erhvervsfaglig, 30-74 år
MVU, 30-74 år
LVU/Ph.D., 30-74 år
13
28
87
72
7
11
93
89
Grundskole og uoplyst, 75-89 år
KVU, gymnasial og erhvervsfaglig, 75-89 år
MVU, 75-89 år
LVU/Ph.D., 75-89 år
0%
Udfordret
18
20%
34
30
62
66
70
83
40%
60%
38
80%
100%
Ikke udfordret
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
3.437 af
undersøgelsens 3.937 respondenter indgår i beregningerne. Respondenterne udgør et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 30 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at uddannelse lader til at have en effekt på at opleve
udfordringer. Det kommer til udtryk ved, at der generelt er en negativ
sammenhæng mellem uddannelseslængde og at opleve udfordringer.
Det ses også, at alder ligeledes lader til at have en effekt på at opleve
udfordringer. Det kommer til udtryk ved, at andelen af borgere, der oplever
udfordringer, og som har en grundskoleuddannelse/uoplyst, en KVU, en MVU
og en LVU stiger væsentligt med alderen. Fx oplever 28 pct. mellem 30 og 74
år med en grundskoleuddannelse udfordringer. Det gælder for 62 pct. af 75+
årige med en grundskoleuddannelse. Samme tendens ses også på tværs af
de øvrige uddannelseskategorier.
Slutteligt ses det, at uddannelse og alder lader til at interagere på forskellige
måder på tværs af uddannelseskategorier. Fx sker der mere end en fordobling
(faktor 2,2) i andelen af borgere med en grundskoleuddannelse, der oplever
udfordringer, når man bevæger sig fra gruppen af 30-74 årige til gruppen af
75+ årige. Denne effekt er mindre, når man sammenligner andelen af borgere
med en LVU, der oplever udfordringer, på tværs af de to aldersgrupper (faktor
1,6).
Blandt de 75+ årige er det således særligt borgere med en
grundskoleuddannelse, der oplever udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor.
16
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0017.png
2.4 Aldersfordeling for borgere der oplever
udfordringer (anvender ikke offentlige digitale
løsninger)
Blandt den samlede gruppe af borgere, der oplever udfordringer i mødet med
den digitale offentlige sektor, er det cirka 40 pct., der ikke anvender offentlige
digitale løsninger. Det svarer til 7 pct. af befolkningen.
Alder er
–
ligesom i forbindelse med den samlede gruppe af borgere, der
oplever udfordringer
–
et karakteristikum, der korrelerer med anvendelsen af
løsningerne. Det fremgår af nedenstående figur 2.9, der viser andelen
borgere, der enten anvender eller ikke anvender offentlige digitale løsninger,
fordelt på alder i 2024.
Figur 2.9
Andel af befolkningen, der anvender/ikke anvender offentlige digitale løsninger, fordelt på
alder, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
7
6
6
7
12
18
32
41
93
94
97
98
96
96
94
93
88
82
68
59
4
4
3
2
I alt 15-24 25-34 35-44 45-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
Anvender ikke offentlige digitale løsninger
Anvender offentlige digitale løsninger
Anm.: Figur 2.9 er
baseret på svar på spørgsmålet: ”Har du prøvet at anvende offentlige digitale
løsninger”. ”Anvender ikke offentlige digitale løsninger” dækker over borgere, der har angivet, at
de ikke har prøvet at anvende løsningerne.
”Anvender offentlige digitale løsninger” dækker over
borgere, der har angivet, at de har prøvet at anvende løsningerne. Alle undersøgelsens 3.937
respondenter indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Figuren viser samme tendens som ovenstående figur 2.4. Dvs. at det særligt
er borgere på 75 år og derover, der ikke anvender løsningerne. 18 pct. af de
75-79 årige, 32 pct. af de 80-84 årige og 41 pct. af de 85-89 årige anvender
ikke løsningerne. Det er væsentligt større andele end i de øvrige
aldersgrupper.
17
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0018.png
2.5 Aldersfordeling for borgere der oplever
udfordringer (anvender offentlige digitale løsninger)
Blandt den samlede gruppe af borgere, der oplever udfordringer i mødet med
den digitale offentlige sektor, er det cirka 60 pct., der anvender løsningerne,
og som oplever udfordringer. Det svarer til 11 pct. af befolkningen.
Også her
–
ligesom blandt den samlede gruppe af borgere, der oplever
udfordringer, og blandt gruppen af borgere, der ikke anvender løsningerne
–
er alder et karakteristikum, der korrelerer. Det fremgår af nedenstående figur
2.10, der viser andelen af borgere, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, blandt gruppen af
borgere, der anvender løsningerne, fordelt på alder i 2024.
Figur 2.10
Andel borgere, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor, blandt borgere, der anvender løsningerne, fordelt på alder, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
12
15
12
23
88
85
88
90
91
89
89
90
88
82
82
77
10
9
11
11
10
12
18
18
I alt 15-24 25-34 35-44 45-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
Udfordret (anvender offentlige digitale løsninger)
Ikke udfordret
Anm.: Se figur 2.2 for en uddybning af
kategorierne ”udfordret” og ”ikke udfordret”.
3.458 af
undersøgelsens 3.937 respondenter indgår i beregningerne. Kun respondenter, der har angivet,
at de har prøvet at anvende offentlige digitale løsninger, indgår i beregningerne. Undersøgelsens
respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Figuren viser samme tendens som ovenstående figur 2.4 og 2.9. Dvs. at det
særligt er borgere på 75 år og derover, der oplever udfordringer. 18 pct. af
de75-79 årige og 80-84 årige og 23 pct. af de 85-89 oplever udfordringer.
Det bemærkes, at selvom tendensen i figur 2.10 er den samme som i
ovenstående figur 2.4 og 2.8, er hældningen
på ”kurven” mindre stejl.
Det
illustrerer, at der blandt gruppen af borgere, der anvender løsningerne, også
er en del ældre, der ikke oplever udfordringer.
18
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0019.png
3. Hjælpebehov blandt anvendere af
offentlige digitale løsninger
Borgerne anvender offentlige digitale løsninger i stort omfang. Det
gælder både borgere, der oplever og ikke oplever udfordringer.
Borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer,
har et relativt større hjælpebehov, og de modtager oftere hjælp af
nære relationer som familie og venner. For nogle borgere kan
offentlige tilbud som Digital Fuldmagt og læse- samt læse- og
skriveadgang til Digital Post være nyttige hjælperedskaber til at få
klaret deres ærinde med det offentlige i hverdagen.
Offentlige digitale løsninger som fx Digital Post, borger.dk, MitID, skat.dk,
sundhed.dk og kommunernes hjemmesider bliver blandt andet brugt til at
kommunikere med det offentlige, skifte læge eller adresse og handle på
internettet (MitID). Derfor er det vigtigt, at løsningerne er brugervenlige, og at
borgere, der har svært ved at anvende dem, har mulighed for at få hjælp og
vejledning.
Borgere, der har svært ved at anvende løsningerne, har blandt andet
mulighed for at få hjælp af relevante myndigheder og personlig hjælp i
borgerservice.
Dette kapitel fokuserer på den del af befolkningen, der anvender løsningerne,
og som oplever udfordringer.
3.1 Anvendelse af offentlige digitale løsninger
Figur 3.1 viser anvendelsesgrad af offentlige digitale løsninger blandt borgere,
der anvender løsningerne, fordelt på borgere, der enten oplever eller ikke
oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor i 2024.
19
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0020.png
Figur 3.1
Anvendelsesgrad af offentlige digitale løsninger blandt anvendere af løsningerne fordelt på
borgere, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i
pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
Dagligt
Flere gange
om ugen
Udfordret
En gang om
ugen
En gang om
måneden
Ikke udfordret
Sjældnere
Ved ikke
22
20
22
42
19
17
3
4
10
4
7
15
19
3
4
10
37
42
Anm.: Figur 3.1
er baseret på svar på spørgsmålet: ”Hvor ofte bruger du offentlige digitale løsninger?”.
3.458 af undersøgelsens 3.937 respondenter indgår i beregningerne. Kun respondenter, der har
angivet, at de har prøvet at anvende offentlige digitale løsninger, indgår i beregningerne.
Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem
15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at borgerne
–
både dem, der oplever, og dem, der ikke
oplever udfordringer
–
anvender løsningerne i stort omfang. 73 pct. af de
borgere, der oplever udfordringer, anvender løsningerne mindst en gang om
ugen. Det gælder for 84 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer.
3.2 Viden om hjælpemuligheder
Det er vigtigt, at borgerne har viden om, hvor de kan få hjælp og vejledning til
offentlige digitale løsninger, hvis behovet opstår.
Figur 3.2 viser kendskabet til vejledning- og hjælpemuligheder til offentlige
digitale løsninger blandt borgere, der anvender løsningerne, fordelt på
borgere, der enten oplever eller ikke oplever udfordringer i mødet med den
digitale offentlige sektor i 2024.
20
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0021.png
Figur 3.2
Viden om hjælpemuligheder blandt anvendere af offentlige digitale løsninger fordelt på
borgere, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i
pct., 2024
100%
90%
3
16
12
13
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
I høj grad
I nogen grad
36
10
Udfordret
I mindre grad
Slet ikke
Ikke udfordret
Ved ikke
40
39
45
38
46
Anm.: Figur 3.2 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”I hvilken grad er det din oplevelse, at du ved, hvor du
kan finde hjælp eller vejledning, hvis du har brug for hjælp til en offentlig digital løsning?”. 3.458
af undersøgelsens 3.937 respondenter har besvaret spørgsmålet. Kun respondenter, der har
angivet, at de har prøvet at anvende offentlige digitale løsninger, indgår i beregningerne.
Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem
15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at der er en betydelig forskel i kendskabet til offentlige
vejlednings- og hjælpemuligheder blandt borgere, der anvender løsningerne,
og som henholdsvis oplever og ikke oplever udfordringer.
50 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer,
vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad ved, hvor de kan få hjælp og
vejledning. Det gælder for 85 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer.
Samtidig vurderer 50 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som
oplever udfordringer, at de kun i mindre grad eller slet ikke ved, hvor de kan få
hjælp og vejledning. Det gælder for 15 pct. af de borgere, der ikke oplever
udfordringer.
3.3 Behov for hjælp til offentlige digitale løsninger
Figur 3.3 viser andelen af borgere, der anvender løsningerne, og som inden
for de seneste 12 måneder har haft behov for hjælp, fordelt på borgere, der
enten oplever eller ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor i 2024.
21
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0022.png
Figur 3.3
Behov for hjælp blandt anvendere af offentlige digitale løsninger fordelt på borgere, der
oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
Ja
Udfordret
Nej
Ved ikke
Ikke udfordret
18
37
16
76
56
78
6
7
6
Anm.: Figur 3.3 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”Har du inden for de seneste 12 måneder haft brug
for hjælp til offentlig digital selvbetjening eller Digital Post?”. 3.458 af undersøgelsens 3.937
indgår i beregningerne. Kun respondenter, der har angivet, at de har prøvet at anvende offentlige
digitale løsninger, indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at der blandt borgere, der anvender løsningerne, og som
oplever udfordringer, er et større hjælpebehov end blandt borgere, der ikke
oplever udfordringer. 37 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som
oplever udfordringer, har inden for de seneste 12 måneder haft behov for
hjælp. Det gælder for 16 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer. Det
er en forskel på 21 pct.-point grupperne imellem.
Det er ikke overraskende, at en større andel af de borgere, der kan formodes
at opleve udfordringer, også har et relativt større hjælpebehov til anvendelsen
af løsningerne.
Det skal imidlertid understreges, at figuren ikke fortæller noget om
omfanget
af behov for hjælp inden for de grupper af borgere, der har haft behov for
hjælp. Den viser udelukkende andelen af borgere, der har haft et
hjælpebehov. Figuren indeholder således både borgere, der har haft behov for
hjælp én gang. Det kan fx være borgere, der har haft behov for hjælp til at
installere MitID-appen, og som efterfølgende ikke har haft behov for hjælp til
at anvende den. Men den indeholder også borgere, der har haft behov for
hjælp flere gange.
22
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0023.png
3.3.1 Det digitales betydning for behov for hjælp
Der kan være mange årsager til, at en borger har behov for hjælp til
anvendelsen af offentlige digitale løsninger. Det kan fx være, at borgeren har
svært ved at finde ud af, hvilken løsning der skal anvendes til det givne
gøremål, eller at borgeren har svært ved at anvende løsningen, fordi den ikke
imødekommer behovet for brugervenlighed.
Figur 3.4 viser, hvorvidt behovet for hjælp primært skyldes, at kontakten med
det offentlige er digital, eller om man også ville have behov for hjælp, hvis
kontakten med det offentlige ikke var digital i 2024.
Figur 3.4
Det digitales betydning for behov for hjælp blandt anvendere af offentlige digitale løsninger
fordelt på borgere, der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige
sektor, i pct., 2024
100%
80%
60%
40%
20%
0%
I alt
Jeg har
primært
behov for
hjælp, fordi
kontakten
er digital
Udfordret
Jeg ville
også have
behov for
hjælp, hvis
kontakten
ikke var
digital
Ved ikke
Ikke udfordret
53
60
50
6
42
7
33
5
44
Anm.: Figur 3.4 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”Har du behov for hjælp, fordi kontakten til det
offentlige er digital, eller ville du også have behov for hjælp, hvis kontakten ikke var digital?”. 782
af undersøgelsens 3.937 indgår i beregningerne. Kun respondenter, der har angivet, at de har
prøvet at anvende offentlige digitale løsninger, og som inden for de seneste 12 måneder har haft
behov for hjælp til anvendelsen af løsningerne, indgår i beregningerne. Undersøgelsens
respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at 60 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som
oplever udfordringer, og som har haft behov for hjælp, primært har behov for
hjælp, fordi kontakten med det offentlige er digital. Det gælder for 50 af de
borgere, der ikke oplever udfordringer. Det er en forskel på 10 pct.-point
grupperne imellem.
Det ses også, at 33 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som
oplever udfordringer, og som har haft behov for hjælp, også ville have haft
behov for hjælp, hvis kontakten ikke var digital. Det gælder for 44 pct. af de
23
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0024.png
borgere, der ikke oplever udfordringer. Det er en forskel på 11 pct.-point
grupperne imellem.
At forskellen mellem grupperne ikke er større, skyldes blandt andet, at der
blandt gruppen af borgere, der anvender løsningerne, og som oplever
udfordringer, også er en del yngre borgere, der har stærke digitale
kompetencer, men som alligevel oplever udfordringer, fordi de har svært ved
at navigere i og interagere med den offentlige sektor.
3.4 Modtagelse af hjælp
Borgere, der anvender offentlige digitale løsningerne, og som har behov for
hjælp, modtager hjælp mange steder fra. Det fremgår af nedenstående figur
3.5, der viser, hvor borgere, der anvender løsningerne, og som har haft behov
for hjælp, har modtaget hjælp henne i 2024.
Det bemærkes, at figurens svarkategorier summer til mere end 100 pct. Det
skyldes, at en borger kan have modtager hjælp flere steder fra.
Figur 3.5
Modtagelse af hjælp blandt anvendere af offentlige digitale løsninger, som har haft behov for
hjælp inden for de seneste 12 måneder, fordelt på borgere, der oplever/ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i pct., 2024
70
60
50
40
30
20
10
0
66
58 56
28
28 28
5
7
27
22 20
1
5
9
4
121
Fra en
IT-
frivillig i
en lokal
forening
13
14 11 12
13
10
Fra
online
hjælp,
fx
Andre
Google steder
eller
chatfor
ums
13
11
13
14
10
12
Fra en
person i
familien
eller i
vennekr
edsen
I alt
Udfordret
Ikke udfordret
58
66
56
Fra en
Fra
ansat i
Fra
myndig
borgers
myndig
heders
ervice
heders
telefoni
eller på
chat
ske
et
support
support
bibliote
k
28
5
22
28
28
I alt
1
7
Udfordret
27
20
Fra
sundhe
ds- eller
plejeper
sonale
5
9
4
1
2
1
Ikke udfordret
Anm.: Figur 4.2 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”Hvor har du fået hjælp til offentlig digital
selvbetjening eller Digital Post?”. 782 af undersøgelsens 3.937 respondenter har besvaret
spørgsmålet. Kun respondenter, der har angivet, at de har prøvet at anvende offentlige digitale
løsninger, og som inden for de seneste 12 måneder har haft behov for hjælp til anvendelsen af
løsningerne, indgår i beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit
af den danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
24
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
Det ses af figuren, at borgerne ofte modtager hjælp fra det offentlige. 28 pct.
af de borgere, der anvender løsningerne, og som har haft behov for hjælp, har
fået hjælp af myndighedernes telefoniske support. 27 pct. af de borgere, der
anvender løsningerne, og som oplever udfordringer, og som har haft behov for
hjælp, har fået hjælp af en ansat i borgerservice eller på et bibliotek. Det
gælder for 20 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer.
Men det ses også, at borgerne i stort omfang får hjælp af familie og venner.
66 pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer,
og som har haft behov for hjælp, har fået hjælp af familie og venner. Det
gælder for 56 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer.
Omvendt er der færre, der har benyttet sig af myndighedernes chat-support og
andre digitale hjælpemuligheder, fx Google og chat-forums til at få hjælp. 1
pct. af de borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer, og
som har haft behov for hjælp, har fået hjælp af myndighedernes chat-support.
Det gælder for 7 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer. 13 pct. af
de borgere, der anvender løsningerne, og som oplever udfordringer, og som
har haft behov for hjælp, har fået hjælp af Google og chat-forum. Det gælder
for 14 pct. af de borgere, der ikke oplever udfordringer.
Det er ikke overraskende, at de borgere, der oplever udfordringer, i mindre
omfang anvender digitale løsninger til at få hjælp. Dog ses denne tendens
også blandt gruppen af borgere, der ikke oplever udfordringer. Således
benytter borgerne sig
–
både dem, der oplever og ikke oplever udfordringer
–
i
stort omfang af det, man kan kalde for den mere personlige og direkte hjælp,
uanset om det er fra familie eller venner eller fra en person ansat i det
offentlige.
25
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0026.png
4. Befolkningens kendskab til Digital
Fuldmagt og læseadgang til Digital
Post
Borgere, der ønsker hjælp af pårørende til offentlige digitale
løsninger, har blandt andet mulighed for at give digital fuldmagt og
tildele læse- samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Anvendelsen af disse tilbud forudsætter, at borgerne har kendskab
til mulighederne. Borgere, der oplever udfordringer, har et relativt
mindre kendskab til mulighederne. Dermed er de ofte afhængige
af, at andre har kendskab til hjælpemulighederne.
Borgere, der har svært ved at anvende offentlige digitale løsninger
–
eller slet
ikke er i stand til at anvende dem
–
har blandt andet mulighed for at give
pårørende digital fuldmagt og tildele læse- samt læse- og skriveadgang til
Digital Post.
Digital fuldmagt giver pårørende fuldmagt til at handle på borgerens vegne i
en række selvbetjeninger fra det offentlige. Det kan fx være fuldmagt til at se
sundhedsjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk eller til at melde flytning
på borger.dk.
Tildeling af læseadgang til Digital Post giver pårørende adgang til at læse
borgerens Digital Post.
Tildeling af læse- og skriveadgang til Digital Post giver pårørende mulighed for
at læse og besvare borgerens Digital Post. Dermed kan den pårørende læse
og besvare, videresende samt skrive nye beskeder på vegne af borgeren.
Disse hjælpeværktøjer er
tilbud,
som den enkelte borger kan vælge at
benytte. De erstatter ikke de hjælpe- og vejledningsmuligheder som den
offentlige sektor i øvrigt stiller til rådighed. Anvendelsen af løsningerne
forudsætter altid borgerens (fuldmagtsgivers) samtykke.
Dette kapitel fokuserer både på hele befolkningen og på de borgere, der
modtager Digital Post (cirka 95 pct. af befolkningen), og som oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor.
4.1 Kendskab til Digital Fuldmagt
Figur 4.1 viser befolkningens kendskab til Digital Fuldmagt fordelt på borgere,
der enten oplever eller ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale
offentlige sektor i 2024.
26
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0027.png
Figur 4.1
Befolkningens kendskab til Digital Fuldmagt fordelt på borgere, der oplever/ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I alt
Ja
Udfordret
Nej
Ved ikke
Ikke udfordret
59
62
48
41
38
52
Anm.: Figur 4.1 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”Ved du, at du kan få hjælp til digital selvbetjening af
fx en pårørende ved at give
en digital fuldmagt?”.
Alle undersøgelsens 3.937 respondenter har
besvaret spørgsmålet. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den
danske befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at den samlede gruppe af borgere, der oplever
udfordringer, har et relativt mindre kendskab til muligheden for at give
pårørende digital fuldmagt.
52 pct. af de borgere, der oplever udfordringer, har ikke kendskab til
muligheden. Det gælder for 38 pct. af de borgere, der ikke oplever
udfordringer.
Det bemærkes, at en ”optimal” udnyttelse af
Digital Fuldmagtsløsningen ikke
er betinget af et 100 pct. kendskab til løsningen i befolkningen. Det skyldes,
at nære relationer som fx familie og venners kendskab til løsningen er
tilstrækkeligt til at bringe den i spil.
4.2 Kendskab til læseadgang til Digital Post
En anden mulighed for at få hjælp af nære relationer som fx familie eller
venner er ved at tildele en eller flere personer læse- eller læse- og
skriveadgang til Digital Post.
Det bemærkes, at der i undersøgelsen
It-anvendelse i befolkningen 2024
ikke
indgår et spørgsmål om kendskab til både læse- og skriveadgang, men kun til
læseadgang. Det skyldes, at spørgeskemaet blev formuleret og udsendt,
inden læse- og skriveadgangen blev implementeret i november 2024.
27
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0028.png
Figur 4.2 viser kendskabet til læseadgang til Digital Post blandt borgere, der
modtager Digital Post, fordelt på borgere, der enten oplever eller ikke oplever
udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor i 2024.
Figur 4.2
Kendskab til læseadgang til Digital Post blandt modtagere af Digital Post fordelt på borgere,
der oplever/ikke oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor, i pct., 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
57
52
58
42
48
41
0%
I alt
Ja
Udfordret
Nej
Ved ikke
Ikke udfordret
Anm.: Figur 4.2 er baseret på svar på
spørgsmålet: ”Er
du opmærksom på, at du kan give fx en
pårørende læseadgang til Digital Post?”. 3.641 af undersøgelsens
3.937 respondenter har
besvaret spørgsmålet. Kun respondenter, der har angivet, at de modtager Digital Post, indgår i
beregningerne. Undersøgelsens respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske
befolkning mellem 15 og 89 år.
Kilde: Danmarks Statistiks
It-anvendelse i befolkningen 2024.
Det ses af figuren, at 48 pct. af de borgere, der modtager Digital Post, og som
oplever udfordringer, ikke har kendskab til muligheden for at tildele
læseadgang til Digital Post. Det gælder for 41 pct. af de borgere, der
modtager Digital Post, og som ikke oplever udfordringer.
Boks 4.1
Tildeling af læse- samt læse- og skriveadgang til Digital Post i 2024
•
•
I 2024 har 186.858 borgere tildelt en eller flere pårørende læseadgang til deres
digitale postkasse
I 2024 har 3.335 borgere tildelt en eller flere pårørende læse- og skriveadgang til
deres digitale postkasse
Anm.: I tallene indgår kun borgere, der er bosiddende i Danmark. Tildeling af læse- og skriveadgang til
Digital Post er en ny mulighed, der blev tilgængelig i november 2024.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
28
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0029.png
5. Metode
”Borgernes
møde med den digitale offentlige sektor
–
med fokus på dem, der
oplever udfordringer” er baseret på surveydata fra undersøgelsen
It-
anvendelse i befolkningen,
der gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i
et samarbejde med Ældre Sagen og Digitaliseringsstyrelsen.
I 2024 deltog 3.937 respondenter i undersøgelsen. Data er indsamlet i
perioden maj-august 2024 via online-spørgeskemaer samt ved
telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning
mellem 15 og 89 år (se
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
samt
Danmarks
Statistiks hjemmeside
for en uddybning af undersøgelsens metode, herunder
den statistiske usikkerhed).
Det bemærkes, at figurerne i publikationen kan summe til både mere og
mindre end 100 pct., ligesom der kan være mindre afvigelser mellem figurer
og tekst, når svarkategorier summeres eller sammenlignes. Det skyldes
afrunding.
29
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om publikation af analyse om digital inklusion, fra digitaliseringsministeren
3055527_0030.png
30