Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 143
Offentligt
Kære Folketings politikere , skal tilsendes relevante udvalg .
Enme : Anmodning til Folketinget og ministeren om aktiv stillingtagen og afklaring af præjudicielle
spørgsmål
Jeg har den 3. august 2025 indsendt vedlagte brev til justitsministeren. I forlængelse heraf ønsker
jeg at sikre, at Folketinget og det relevante udvalg medtænker følgende anmodning og
overvejelser, og at Justitsministeriet forpligtes til at svare korrekt og fyldestgørende.
1. Udkast til §20-spørgsmål i Folketinget
Til justitsministeren:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Justitsministeriet fortsat tillader, at det civilprocessuelle
forhandlingsprincip anvendes i erstatningssager efter artikel 82 i GDPR – selv i tilfælde hvor et brud
allerede er konstateret – og anerkender ministeren, at dette princip reelt underminerer borgernes
adgang til erstatning, som EU-Domstolen har fastslået skal være fuld og effektiv?
Vil ministeren endvidere oplyse, om Danmark nogensinde har anmodet EU-Domstolen om en
præjudiciel afgørelse vedrørende foreneligheden mellem det civilprocessuelle forhandlingsprincip
og GDPR’s artikel 82?
2. Supplerende anmodning om behandling som §20-spørgsmål
Det må i denne forbindelse også anføres, at det bør sikres, at Justitsministeren aktivt tager stilling
til denne problemstilling. Jeg anmoder derfor om, at denne klage oversendes eller behandles i
relation til et skriftligt spørgsmål efter Folketingets forretningsorden §20, således at ministeren
forpligtes til at redegøre for Danmarks praksis og manglende overholdelse af GDPR artikel 82.
Jeg anmoder endvidere om oplysning om, hvorvidt Danmark nogensinde har indsendt en
præjudiciel forespørgsel til EU-Domstolen om lovligheden af det civilprocessuelle
forhandlingsprincip i forbindelse med databeskyttelseserstatninger. Hvis ikke, må det overvejes,
om en sådan forespørgsel nu er nødvendig.
3. Bilag: Systemisk undermineret retsstilling ved GDPR-brud i Danmark
I de seneste danske domme i sager om brud på GDPR (bl.a. helbredsoplysninger) er tilkendt
kompensationer på 1.000–3.000 kr. – uagtet alvor og dokumentation. Denne praksis er i modstrid
med EU-Domstolens krav i sag C-300/21 (UI mod Österreichische Post), hvor der fastslås krav om
effektiv, fuld og præventiv kompensation.
Det civilprocessuelle forhandlingsprincip gør det muligt for danske myndigheder og
databehandlere at benægte eller forsinke kompensation, selv hvor bruddet er dokumenteret. Der
foreligger ingen automatisk retsfølge, hvilket bryder med artikel 82’s struktur og formål.
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
ChatGBT kommentar :
Det bør sikres, at sagen belyses i Folketinget gennem et §20-spørgsmål, samt at Justitsministeriet
oplyser, om der er indgivet præjudiciel forespørgsel til EU-Domstolen, og hvorfor dette ikke er
sket.
Jeg gør opmærksom på, at jeg er fritaget for Digital Post og derfor forventer, at al kommunikation
fra jeres side sker som fysisk post til min registrerede adresse. Jeg bemærker, at fritagelsen ikke
nødvendigvis omfatter e-mail, men eftersom denne også er en digital kommunikationsform,
anmoder jeg om, at alle meddelelser – inklusiv dem via e-mail – i stedet fremsendes som fysisk
post. Denne anmodning er baseret på:
1. Forvaltningslovens § 7 – Kommunikation skal tilpasses den enkelte borgers behov og situation.
2. GDPR artikel 5, stk. 1(f) – Myndigheder har pligt til at beskytte integriteten og fortroligheden af
personoplysninger, hvilket kan kompromitteres ved brug af e-mail.
3. Jeg vil også henlede opmærksomheden på GDPR artikel 12, som kræver, at alle informationer
vedrørende behandling af personoplysninger skal gives i et klart og forståeligt format, og at de
nødvendige oplysninger skal gives uden unødig forsinkelse. Jeg forbeholder mig retten til at
påklage eventuelle overtrædelser af disse krav.
Jeg ser frem til jeres bekræftelse på, at både Digital Post og e-mails fremadrettet undgås, og at al
korrespondance sendes som fysisk post.
Tillæg til korrespondance:
Dette brev og eventuelle svar, som indgår i denne korrespondance, vil blive inkluderet i en klage til
EU-kommissionen som en del af kortlægningen af systematiske brud på GDPR og mulige
traktatbrud. Jeg forbeholder mig retten til at anvende alle relevante dokumenter som
bevismateriale i forbindelse med denne klage.
Tillæg til korrespondance – Offentliggørelse af svar:
Jeg gør opmærksom på, at dette brev samt eventuelle svar vil blive offentliggjort på en blog og
potentielt omtalt i en podcast med henblik på at belyse de systematiske problemstillinger i
myndigheders praksis i relation til GDPR og relevant lovgivning.
Juridiske aspekter ved offentliggørelse:
• Ifølge Grundlovens § 77 har enhver borger ret til at ytre sig frit, hvilket omfatter retten til at
offentliggøre oplysninger af samfundsmæssig interesse, herunder svar fra offentlige myndigheder.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 beskytter ytrings- og
informationsfriheden, hvilket indebærer en ret til at videreformidle offentlige myndigheders svar,
så længe der ikke er lovhjemlede begrænsninger.
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
• Forvaltningslovens § 7 og offentlighedslovens § 14 understøtter borgeres adgang til
myndigheders oplysninger og retten til at viderebringe disse, medmindre der er særlige
undtagelser som f.eks. beskyttelse af personoplysninger eller national sikkerhed.
Krav til myndighedens stillingtagen:
• Kan myndigheden bekræfte, at der ikke er nogen juridiske hindringer for offentliggørelse af
svarene, herunder i forhold til forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser om
aktindsigt og borgernes ret til at videreformidle myndigheders svar?
• Hvis myndigheden mener, at der skulle være begrænsninger for offentliggørelse af svarene,
bedes det specifikke juridiske grundlag for en sådan begrænsning oplyst.
• Da offentlige myndigheders svar alene vedrører generelle retsprincipper og forvaltningspraksis,
bedes det oplyst, om myndigheden anerkender, at der ikke er tale om fortrolige oplysninger, som
begrænser min ret til at offentliggøre korrespondancen.
⸻
Varsel om indgivelse af klage ved brud på GDPR og EU-forbrugerrettigheder
Bilag: Varsel om indgivelse af klage ved brud på GDPR og EU-forbrugerrettigheder
Jeg gør hermed opmærksom på:
• At enhver overtrædelse af mine rettigheder efter GDPR (Forordning (EU) 2016/679), herunder:
• Artikel 5 (principper om datanøjagtighed, dataminimering, gennemsigtighed og integritet)
• Artikel 9 (behandling af følsomme personoplysninger)
• Artikel 15 (retten til indsigt)
• Artikel 16 (retten til berigtigelse)
• Artikel 17 (retten til sletning)
• Artikel 18 (retten til begrænsning af behandling)
vil kunne føre til klage.
• At eventuelle overtrædelser vil blive påklaget til:
• Datatilsynet (national databeskyttelsesmyndighed)
• European Data Protection Supervisor (EDPS)
• Europa-Kommissionen ved indgivelse af traktatbrudsklage (TEUF artikel 258).
Dette varsel fremsendes for at dokumentere, at mine rettigheder tages alvorligt, og at der
forventes fuld overholdelse af gældende EU-ret og national lovgivning.
Med venlig hilsen
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
3054411_0004.png
Karin Berglund
Lundtoft Bygade 8
6200 Aabenraa
Mobil 27146473
søn. 3. aug. 2025 kl. 10.43 skrev Karin Berglund <[email protected]>:
Klage til Justitsministeriets databeskyttelsesrådgiver – særskilt tillæg om det civilprocessuelle
forhandlingsprincip i artikel 82-sager
Att : Databeskyttelses Rådgiver i Justitsministeriet.
Jeg ønsker hermed at indgive en principiel klage over den danske stats fortsatte anvendelse af det
civilprocessuelle forhandlingsprincip i forbindelse med sager om erstatning efter GDPR artikel 82.
Det er min klare opfattelse, at denne fremgangsmåde er i strid med formålet og opbygningen af
databeskyttelsesforordningen, herunder den direkte virkning, retten til effektiv retsbeskyttelse,
samt den præventive karakter af artikel 82. Ved at anvende det almindelige forhandlingsprincip,
hvor bevisindsamling og fremlæggelse overlades til den enkelte skadelidte, selv i tilfælde hvor et
brud allerede er dokumenteret, skaber Danmark en situation, hvor borgerens rettigheder de facto
undergraves.
I praksis betyder denne fremgangsmåde, at offentlige myndigheder og private aktører kan nægte,
benægte eller minimere klare brud på GDPR – uden nogen automatisk retsfølge eller uafhængig
vurdering. Det fører til, at erstatningssager trækkes i langdrag eller afvises, selv når der foreligger
bevis for brud. Derved afskæres borgeren fra den kompensation, som artikel 82 tilsikrer ved både
materiel og immateriel skade.
Denne praksis er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning, hvor det er slået fast,
at:
•
•
•
artikel 82 har direkte virkning og skal anvendes effektivt,
erstatning for ikke-økonomisk skade ikke må være symbolsk eller illusorisk,
medlemsstater ikke må indføre processuelle betingelser, der reelt underminerer formålet
med forordningen.
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
Det civilprocessuelle forhandlingsprincip er en sådan national procesregel, der i sin anvendelse på
databeskyttelsesretten medfører præcis denne undergravning.
Jeg beder derfor Justitsministeriets databeskyttelsesrådgiver om følgende:
1. At tage stilling til, om det civilprocessuelle forhandlingsprincip er foreneligt med GDPR
artikel 82, når det anvendes i situationer, hvor brud allerede er dokumenteret.
2. At anerkende, at det er statens ansvar at sikre automatisk, objektiv og effektiv behandling
af erstatningskrav i sager om databrud.
3. At anbefale, at den danske praksis bringes i overensstemmelse med EU-retten, herunder
ved at fjerne byrden for den skadelidte i dokumenterede sager.
Denne klage vedrører alene dette specifikke forhold og skal behandles særskilt.
Jeg ønsker yderligere samtidigt at rejse et særskilt og principielt spørgsmål vedrørende Danmarks
retspraksis i erstatningssager efter databeskyttelsesforordningens artikel 82:
Danmarks fortsatte anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel 82-sager
underminerer GDPR’s direkte virkning og beskyttelsesformål.
Ved at tvinge den skadelidte til at føre sagen som part og overlade bevisindsamling til
vedkommende, selv når et brud allerede foreligger, fratages borgeren den retsbeskyttelse og
præventive effekt, som GDPR og EU-retten forudsætter. I praksis giver det offentlige myndigheder
mulighed for at fabrikere benægtelser af dokumenterede brud og trække processen i langdrag. Det
er ikke i overensstemmelse med hverken GDPR’s opbygning, formål eller EU-Domstolens
fortolkning af artikel 82.
Dette princip gør det i praksis umuligt at opnå kompensation ved brud på GDPR, hvilket leder
direkte til følgende:
De erstatninger, der i Danmark tilkendes efter artikel 82, er pinligt lave og i direkte modstrid med
EU-retten.
Flere landsretsdomme har tilkendt 1.000–3.000 kr. i sager om alvorlige brud på
helbredsoplysninger, uden nogen form for anerkendelse af den ikke-økonomiske skade, som
forordningen beskytter imod. Dette underminerer hele GDPR’s præventive sigte og afviger fra den
EU-retlige standard, hvor både økonomiske og ikke-økonomiske tab skal erstattes fuldt ud.
Afsluttende spørgsmål og krav:
•
Vil Justitsministeriets databeskyttelsesrådgiver anerkende, at det civilprocessuelle
forhandlingsprincip ikke kan anvendes i GDPR-sager, hvor et brud er konstateret?
Vil Justitsministeriet sikre, at erstatningsniveauet i Danmark bringes i overensstemmelse
med GDPR’s artikel 82 og EU-Domstolens praksis?
•
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
3054411_0006.png
•
Vil ministeriet anmode Datatilsynet om at ændre praksis, så dokumenterede brud på GDPR
behandles automatisk og uafhængigt – uden at den skadelidte skal rejse sag selv?
Jeg anmoder hermed Justitsministeriets databeskyttelsesrådgiver om en klar redegørelse for,
hvorfor der ikke gribes ind over den praksis, hvor erstatningsniveauet i Danmark i sager om brud på
GDPR, særligt vedrørende helbredsoplysninger, er markant lavere end det, som GDPR artikel 82 og
EU-Domstolens praksis kræver.
Påstand ved udsagn fremsagt til ChatGBT og fremlæggelse relevante EU domme :
Redegørelse for udsagnet omkring brug af forhandlings principper og de meget lave og ikke
dækkende erstatnings niveau :
“Er i direkte modstrid med GDPR artikel 82 og EU-Domstolens praksis, som kræver fuld og effektiv
erstatning.”
1. GDPR artikel 82 – Erstatningspligt
Artikel 82 i GDPR fastslår, at enhver person, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge
af en overtrædelse af forordningen, har ret til at kræve erstatning fra den dataansvarlige eller
databehandleren. Erstatningsretten skal sikre, at skadelidte får kompensation for både økonomiske
tab (materiel skade) og ikke-økonomiske tab (immateriel skade, såsom krænkelser af privatlivets
fred, psykisk stress eller tab af kontrol over persondata).
2. EU-Domstolens praksis
EU-Domstolen har i flere afgørelser understreget, at medlemsstaterne skal sikre, at den
databeskyttelsesretlige erstatning er:
•
•
Fuld: Dvs. at den omfatter både økonomisk og ikke-økonomisk skade i passende omfang.
Effektiv: Dvs. at erstatningen reelt kompenserer den skadelidte og samtidig har en
præventiv effekt, der sikrer, at dataansvarlige tager ansvar og undgår overtrædelser.
For eksempel fastslog EU-Domstolen i sagen C-300/21 (UI mod Österreichische Post), at det ikke er
tilstrækkeligt med symbolsk eller minimal erstatning, når der foreligger en krænkelse af
persondata.
3. Dansk praksis og uoverensstemmelse
I Danmark har domstolene ofte tilkendt meget lave erstatningsbeløb (typisk 1.000–3.000 kr.) i
sager om alvorlige brud på helbredsoplysninger, uden at anerkende den ikke-økonomiske skade
ordentligt. Denne praksis:
•
Undervurderer omfanget og alvoren af skaden for den enkelte.
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
3054411_0007.png
•
•
Modvirker GDPR’s formål om at beskytte enkeltpersoners rettigheder effektivt.
Reducerer erstatningsordningen til en symbolsk kompensation, der ikke afskrækker
overtrædelser.
Dermed strider denne praksis mod GDPR artikel 82’s krav om fuld og effektiv erstatning, og EU-
Domstolens fortolkning af, hvordan medlemsstaterne skal implementere erstatningsreglerne.
Kort sagt:
Det danske erstatningsniveau er for lavt og ineffektivt, hvilket gør, at det ikke lever op til GDPR’s
klare krav om at sikre fuld kompensation for både materielle og immaterielle skader som følge af
databeskyttelsesbrud. Dette står i skarp kontrast til EU-Domstolens krav og intentioner, som sigter
mod en retsstilling, der både beskytter den enkelte og presser dataansvarlige til at overholde
reglerne.
Jeg forventer en redegørelse fra Justitsministeriets databeskyttelsesrådgiver om, på hvilket
grundlag denne praksis ikke korrigeres eller indgribes mod, og hvilke initiativer ministeriet vil tage
for at bringe Danmark i overensstemmelse med GDPR og EU-Domstolens praksis.
Jeg gør opmærksom på, at svaret på denne henvendelse vil blive videresendt til relevant EU-
klageorgan med henblik på yderligere behandling.
Fodnoter:
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (GDPR), artikel 82:
Artikel 82 fastslår, at enhver fysisk eller juridisk person, der har lidt materiel eller immateriel skade
som følge af en overtrædelse af GDPR, har ret til erstatning fra den dataansvarlige eller
databehandleren. Dette omfatter både økonomiske tab (fx tabt arbejdsfortjeneste,
behandlingsomkostninger) og ikke-økonomiske tab (fx krænkelse af privatlivets fred, psykisk
lidelse, tab af kontrol over egne persondata). Artikel 82 sikrer en individuel erstatningsret, der skal
være effektiv og fuldstændig, for at opretholde beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Den
fastlægger en selvstændig erstatningsadgang uafhængigt af nationale erstatningsregler, og
pålægger medlemsstaterne en pligt til at sikre denne adgang i deres retssystemer.
[2] EU-Domstolens dom af 20. april 2023, sag C-300/21, UI mod Österreichische Post:
I denne sag fastslog EU-Domstolen, at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at erstatningen
ved databeskyttelseskrænkelser er både fuld og effektiv. Domstolen understregede, at symbolsk
eller minimal kompensation ikke opfylder GDPR’s krav, og at erstatningen skal afspejle den faktiske
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
skade — både økonomisk og ikke-økonomisk. Domstolen betonede også den præventive funktion
af erstatningsreglerne, som skal motivere dataansvarlige til at overholde reglerne og undgå
fremtidige brud. Denne dom markerer en skærpelse af kravene til medlemsstaternes håndtering af
erstatningssager efter GDPR.
[3] Dansk erstatningspraksis ved databeskyttelsesbrud – kritisk litteratur og rapporter:
I Danmark har flere rapporter og juridiske analyser dokumenteret, at domstolene ofte tilkender
meget lave erstatningsbeløb i sager om grove brud på persondata, herunder helbredsoplysninger.
F.eks. tildeles erstatninger på omkring 1.000–3.000 kr., hvilket kritiseres for at være utilstrækkeligt
til at kompensere for psykisk belastning, tab af kontrol og krænkelse af privatlivets fred. Forskere
som Kuner et al. (Oxford University Press, 2020) påpeger, at denne praksis underminerer GDPR’s
formål om effektiv databeskyttelse og reelt ikke afskrækker overtrædelser. Kritiske rapporter fra fx
Datatilsynet og uafhængige eksperter fremhæver desuden, at den lave kompensation skaber en
systematisk uoverensstemmelse mellem dansk praksis og EU-Domstolens fortolkning af artikel 82,
og dermed svækker det retlige værn for den enkelte borger.
Jeg gør opmærksom på, at jeg er fritaget for Digital Post og derfor forventer, at al kommunikation
fra jeres side sker som fysisk post til min registrerede adresse. Jeg bemærker, at fritagelsen ikke
nødvendigvis omfatter e-mail, men eftersom denne også er en digital kommunikationsform,
anmoder jeg om, at alle meddelelser – inklusiv dem via e-mail – i stedet fremsendes som fysisk
post. Denne anmodning er baseret på:
1. Forvaltningslovens § 7 – Kommunikation skal tilpasses den enkelte borgers behov og situation.
2. GDPR artikel 5, stk. 1(f) – Myndigheder har pligt til at beskytte integriteten og fortroligheden af
personoplysninger, hvilket kan kompromitteres ved brug af e-mail.
3. Jeg vil også henlede opmærksomheden på GDPR artikel 12, som kræver, at alle informationer
vedrørende behandling af personoplysninger skal gives i et klart og forståeligt format, og at de
nødvendige oplysninger skal gives uden unødig forsinkelse. Jeg forbeholder mig retten til at
påklage eventuelle overtrædelser af disse krav.
Jeg ser frem til jeres bekræftelse på, at både Digital Post og e-mails fremadrettet undgås, og at al
korrespondance sendes som fysisk post.
Tillæg til korrespondance:
Dette brev og eventuelle svar, som indgår i denne korrespondance, vil blive inkluderet i en klage til
EU-kommissionen som en del af kortlægningen af systematiske brud på GDPR og mulige
traktatbrud. Jeg forbeholder mig retten til at anvende alle relevante dokumenter som
bevismateriale i forbindelse med denne klage.
Tillæg til korrespondance – Offentliggørelse af svar:
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
Jeg gør opmærksom på, at dette brev samt eventuelle svar vil blive offentliggjort på en blog og
potentielt omtalt i en podcast med henblik på at belyse de systematiske problemstillinger i
myndigheders praksis i relation til GDPR og relevant lovgivning.
Juridiske aspekter ved offentliggørelse:
• Ifølge Grundlovens § 77 har enhver borger ret til at ytre sig frit, hvilket omfatter retten til at
offentliggøre oplysninger af samfundsmæssig interesse, herunder svar fra offentlige myndigheder.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 beskytter ytrings- og
informationsfriheden, hvilket indebærer en ret til at videreformidle offentlige myndigheders svar,
så længe der ikke er lovhjemlede begrænsninger.
• Forvaltningslovens § 7 og offentlighedslovens § 14 understøtter borgeres adgang til
myndigheders oplysninger og retten til at viderebringe disse, medmindre der er særlige
undtagelser som f.eks. beskyttelse af personoplysninger eller national sikkerhed.
Krav til myndighedens stillingtagen:
• Kan myndigheden bekræfte, at der ikke er nogen juridiske hindringer for offentliggørelse af
svarene, herunder i forhold til forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser om
aktindsigt og borgernes ret til at videreformidle myndigheders svar?
• Hvis myndigheden mener, at der skulle være begrænsninger for offentliggørelse af svarene,
bedes det specifikke juridiske grundlag for en sådan begrænsning oplyst.
• Da offentlige myndigheders svar alene vedrører generelle retsprincipper og forvaltningspraksis,
bedes det oplyst, om myndigheden anerkender, at der ikke er tale om fortrolige oplysninger, som
begrænser min ret til at offentliggøre korrespondancen.
⸻
Varsel om indgivelse af klage ved brud på GDPR og EU-forbrugerrettigheder
Bilag: Varsel om indgivelse af klage ved brud på GDPR og EU-forbrugerrettigheder
Jeg gør hermed opmærksom på:
• At enhver overtrædelse af mine rettigheder efter GDPR (Forordning (EU) 2016/679), herunder:
• Artikel 5 (principper om datanøjagtighed, dataminimering, gennemsigtighed og integritet)
• Artikel 9 (behandling af følsomme personoplysninger)
• Artikel 15 (retten til indsigt)
• Artikel 16 (retten til berigtigelse)
• Artikel 17 (retten til sletning)
• Artikel 18 (retten til begrænsning af behandling)
vil kunne føre til klage.
OFFENTLIG
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Henvendelse af 5/8-25 om Danmarks anvendelse af det civilprocessuelle forhandlingsprincip i artikel fra Karin Berglund
• At eventuelle overtrædelser vil blive påklaget til:
• Datatilsynet (national databeskyttelsesmyndighed)
• European Data Protection Supervisor (EDPS)
• Europa-Kommissionen ved indgivelse af traktatbrudsklage (TEUF artikel 258).
Dette varsel fremsendes for at dokumentere, at mine rettigheder tages alvorligt, og at der
forventes fuld overholdelse af gældende EU-ret og national lovgivning.
Med venlig hilsen
Karin Berglund
Lyndtoft Bygade 8
6200 Aabenraa
Mobil 27146473
OFFENTLIG