DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Christiansborg

1218 København K

Sendt elektronisk til [email protected]

Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Regeringens lovforslag om PET blev fremsat uden en dataetiske konsekvensvurdering, som efter

Dataetisk Råds opfattelse

helt nødvendigt for så omfattende indgreb

i borgernes privatliv. Da-

taetisk Råd har derfor gennemført en konsekvensanalyse,

der viser alvorlige dataetiske proble-

mer.

Grundlaget for forslaget er, at

Danmarks høje trusselsniveau kræver, at PET har effektive digitale

værktøjer.

Lovforslaget giver PET adgang til omfattende automatiserede analyser af alle dan-

skeres

digitale fodspor uden tilstrækkelig dokumentation for effektivitet eller beskyttelse af bor-

gernes rettigheder.

På baggrund af

en dataetisk konsekvensvurdering har

Dataetisk Råd identificeret fire

generelle

områder

i lovforslaget, som rejser alvorlige dataetiske bekymringer:

•

Uklarhed om

nødvendighed:

Lovforslaget dokumenterer ikke, at masseindsamling af

data er effektiv til terrorbekæmpelse. Uden sådan dokumentation kan behovet for så

omfattende indgreb ikke vurderes.

•

Manglende proportionalitet:

PET får adgang

til omfattende data om alle danskere og kan

opbevare dem i 20 år. Dette indgreb i borgernes privatliv står ikke i forhold til de begræn-

sede beskyttelsesmekanismer og manglende dokumentation for effektivitet.

•

Manglende gennemsigtighed:

PET må foretage ”generelle analyser" uden præcis af-

grænsning af metoder eller

klarhed om de konkret anvendte

algoritmer. Dette gør det

svært

for Folketinget og

offentligheden at udøve demokratisk og juridisk kontrol med sy-

stemernes brug.

•

Manglende beskyttelsesmekanismer:

Borgere får ingen indsigt i egne data, ingen mulig-

hed for korrektion, og forbuddet mod søgning på enkeltpersoner kan potentielt omgås

gennem "generelle analyser". Eksisterende viden indikerer,

at sådan overvågning kan re-

ducere demokratisk deltagelse.

Dataetisk

Råd anbefaler, at lovforslaget ikke vedtages uden omfattende ændringer, der sikrer

dokumenteret effektivitet, stærkere beskyttelse af borgernes rettigheder og demokratisk kontrol

med systemerne.

Samtidig finder Dataetisk Råd lovforslaget så principielt,

at Folketinget med

fordel kan nedsætte en

privatlivskommission,

der kan understøtte den videre behandling og

sikre balancen mellem sikkerhed og privatliv.

Disse pointer uddybes nedenfor. Først gennemgås

lovforslagets centrale elementer, derefter konsekvensvurderingen.

1 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

Udvalgte dele af lovforslaget, der ligger til grund for konsekvensvurderingen

Det er Dataetisk Råds forståelse, at lovforslaget

har til hensigt at give PET bedre rammer for da-

tabaseret arbejde og digital teknologi ved at muliggøre såkaldt

bigdataanalyser. Grundprincip-

pet for bigdataanalyse er

analyse af store datamængder for at identificere hidtil ukendte møn-

stre og sammenhænge.

Dette er uforeneligt med de eksisterende rammer for PET, der

kræver

konkret begrundelse for hver dataindsamling og

individuelle anmodninger for at få adgang til

specifikke oplysninger fra andre myndigheder. Lovforslaget fjerner disse begrænsninger og ska-

ber juridisk grundlag for omfattende, ufokuseret, uforudsigelig og uigennemsigtig dataanalyse.

For at muliggøre

bigdataanalyser

lemper lovforslaget på tre centrale begrænsninger:

Lettere praktisk adgang til myndigheders data:

I dag skal PET anmode konkret om data fra an-

dre myndigheder baseret på en specifik begrundelse, hvilket udgør en praktisk begrænsning af

kapaciteten til at indhente oplysninger. Med lovforslaget kan PET få direkte elektronisk adgang til

andre myndigheders registre uden at gå gennem myndigheden selv. PET kan også få hele da-

tasæt udleveret i stedet for kun enkeltstående oplysninger. Selvom PET stadig skal følge eksiste-

rende regler for databehandling, får de markant lettere praktisk adgang til oplysninger fra of-

fentlige registre uden mulighed for, at en konkret anmodning kan udfordres af de afgivende

myndigheder og med forringede muligheder for, at disse kan tage forbehold for datenes kon-

tekst og kvalitet.

Bredere betingelser for dataindsamling:

I dag må PET kun behandle oplysninger, der efter kon-

kret vurdering sandsynligvis har betydning for deres arbejde. Med lovforslaget oprettes et "sær-

ligt

miljø", hvor PET kan indsamle hele datasæt fra offentligt tilgængelige kilder og andre myn-

digheder, så længe datasættet i sin helhed "kan have betydning" for

PETs opgaver. Denne mar-

kant bredere relevansbetingelse

–

fra

enkeltstående oplysninger til hele datasæt

- betyder, at

PET får adgang til data om potentielt hele den danske befolkning, herunder borgere der ikke er

eller har været

under konkret mistanke.

Mulighed for ”generelle analyser” i større sammenhængende datasæt:

I det særlige miljø kan

PET samkøre data fra forskellige kilder og skabe store sammenhængende datasæt, som kan

opbevares i op til 20 år. Dette giver PET mulighed for at indsamle data

proaktivt til eventuel

fremtidig analyse. PET må foretage generelle analyser på disse datasæt

- det vil sige automati-

serede analyser, der søger efter mønstre og sammenhænge på tværs af hele befolkningen.

Det

vil antageligt være muligt at

identificere personer gennem de generelle analyser. Oplysninger

om personer identificeret gennem sådanne analyser kan overføres

til PETs almindelige system

til videre efterforskning. Borgere får ikke ret til indsigt i, hvilke oplysninger PET har om dem i det

særlige miljø.

Disse ændringer skal forstås i sammenhæng med PETs allerede bredt definerede arbejdsom-

råde. Udover direkte bekæmpelse af trusler mod staten skal PET også "bistå" det almindelige po-

liti med deres opgaver. Lovforslaget udvider desuden PETs muligheder for at videregive oplys-

ninger til politiet og andre myndigheder, hvilket betyder at data indsamlet gennem bigdata-

analyser

potentielt kan bruges til bredere politimæssige formål.

2 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

Dataetisk konsekvensvurdering:

Dataetisk Råd har gennemført en dataetisk konsekvensvurdering

af disse aspekter af lovforsla-

get. På den baggrund har Dataetisk Råd følgende kommentarer

til udvalgte dele af konsekvens-

vurderingen, der var særligt kritiske:

Er alle formål med datasamkøringen strengt nødvendige?

Lovforslaget tillader indsamling af data om potentielt hele den danske befolkning, herunder bor-

gere der ikke er under konkret mistanke.

Dette er en væsentlig udvidelse af PETs indsamling af

data. Imidlertid er begrundelsen for udvidelsen uklar, idet lovforslaget ikke indeholder konkret

belæg for, hvordan den påtænkte

dataindsamling og -behandling vil forbedre PETs opgaveva-

retagelse.

Dataetisk

Råd anerkender, at der kan være legitime grunde til at styrke PETs analytiske kapaci-

teter i lyset af øgede sikkerhedstrusler. Imidlertid kræver ethvert indgreb i borgernes grundlæg-

gende rettigheder, at staten dokumenterer både nødvendigheden og effektiviteten

af de fore-

slåede metoder. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til generelle sikkerhedshensyn

uden konkret

dokumentation for, at de påtænkte metoder er både nødvendige og proportionale i forhold til

det problem, de skal løse.

Selvom efterretningstjenesternes

legitime hemmeligholdelse af deres aktiviteter gør det svært

at vurdere effektiviteten af omfattende dataindsamling, peger den tilgængelige viden

- eksem-

pelvis om det amerikanske NSA -

på, at masseindsamling og omfattende datasamkøring sjæl-

dent er effektive til at forhindre terror og alvorlig kriminalitet. I stedet indikerer

tilgængelig viden

på området, at målrettede efterforskningsmetoder er mere effektive.

Uden nærmere kendskab

til effektiviteten af de dataanalyser, som PET påtænker, kan proportionaliteten

mellem indgreb

og nytte ikke vurderes.

Det vanskeliggør den dataetiske afvejning mellem positive og negative

hensyn, som ligger til grund for en dataetisk vurdering af lovforslaget.

•

Dataetisk Råd påpeger derfor,

Folketinget bør præsenteres for

en begrundelse

for øn-

sket om de nye

beføjelser, herunder især vedrørende effektiviteten af de påtænkte mas-

seanalyser sammenlignet med målrettede metoder.

Gennemgangen tager udgangspunkt i 'Dataetisk Vurderingsskema' og ’Dataetisk Konsekvensanalyse’ som tilsammen

et værktøj Dataetisk Råd har udviklet for at gøre det lettere at forstå konsekvenserne af en ønsket datasamkøring. Værk-

tøjet består af en række spørgsmål man skal forholde sig til, når man samkører data fra forskellige kilder. Samtidig hjæl-

per værktøjet med at identificere tiltag, der kan forebygge negative konsekvenser.

2 USA's Privacy and Civil Liberties Oversight Board (PCLOB),

der fører tilsyn på området,

konkluderede i deres

2014-rap-

port,

at NSA's masseindsamling af telefonmetadata under Section 215 "ikke var essentiel for at forhindre terrorangreb".

Samtidig fandt

Tænketanken

New America Foundation i deres

analyse af 225 terrorismesager

efter 9/11, at NSA's masse-

overvågningsprogrammer kun spillede en identificerbar rolle i igangsættelsen af højst 1,8% af sagerne, mens traditio-

nelle efterforskningsmetoder var mere effektive.

Det kan på denne baggrund dog ikke afvises, at de metoder, der søges

anvendt af PET, kan være mere effektive.

3 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

Vil resultatet blive delt med andre myndigheder?

I et dataetisk perspektiv

er det et skærpende forhold, at lovforslaget

udvider PETs muligheder for

at "bistå" almindeligt politi og videregive oplysninger til andre myndigheder.

Det

rejser spørgs-

mål om "function creep"

det fænomen, at overvågningsværktøjer gradvist bruges

til andre for-

mål end dem, de oprindeligt blev indført til.

•

Dataetisk Råd påpeger derfor,

at der

bør

etableres klare juridiske barrierer mod function

creep, herunder præcise afgrænsninger af, hvornår og til hvilke formål data kan videre-

gives til andre myndigheder

ligesom der bør sikres parlamentarisk kontrol over fremtidig

udvidelse af beføjelser til at udveksle data.

Kan datasamkøringen have negative konsekvenser for borgere?

Lovforslaget indebærer et betydeligt indgreb i privatlivet, når PET får mulighed

for at indsamlede

samkøre data

hele den danske befolkning. Privatliv er et grundlæggende dataetisk prin-

cip, der danner fundamentet for blandt andet demokratisk deltagelse og borgerens personlige

frihed. Lovforslaget

sætter

borgernes ret til at bevare kontrollen over egne personoplysninger

under et betydeligt pres.

Konkret vil lovforslaget tillade samkøring af oplysninger om borgernes digitale færden fra så-

kaldte 'Data Brokers' med myndighedsoplysninger, herunder følsomme sundhedsdata

om fysisk

og psykisk helbred. Kombinationen kan tegne omfattende profiler af alle borgeres

bevægelses-

mønstre, adfærd, præferencer, sociale relationer og livssituation

i det hele taget-

også borgere,

der ikke i forvejen var i myndighedernes søgelys. Dette rejser grundlæggende spørgsmål om

værdighed

- et dataetisk princip der fordrer, at mennesker behandles med respekt og ikke re-

duceres til datapunkter i sammenkørte datasæt.

Lovforslaget giver PET mulighed for at "oversætte, strukturere, foretage

generelle analyser, ana-

lyser som led i målopdagelse og på lignende måder." Denne afgrænsning er så bred og uklar, at

det reelt giver PET frie hænder til næsten enhver form for statistisk analyse, så længe det ikke er

en direkte søgning på en navngiven person.

De nye beføjelser åbner for omfattende automatiserede systemer, der konstant analyserer hele

befolkningens data,

hvilket eksempelvis kan være:

•

Løbende analyse

af sociale medier

til at overvåge tendenser i danskernes aktiviteter og

diskussionsemner

–

og disse kan blive detaljerede

selvom de er ”generelle analyser”

Automatisk kortlægning af sociale netværk baseret på kommunikationsdata.

Algoritmer til forudsigelse af begivenheder gennem analyse af millioner af opslag kryd-

set med myndighedsdata

Identifikation af mistænkelige mønstre baseret på indkøb, bibliotekslån

mv.

4 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

Disse eksempler viser, at selvom

PET ikke må søge på navngivne personer,

har PET vide rammer

for at udføre søgninger, der har til formål at identificere potentielt mistænkelige personer.

Efter-

som loven gør det muligt for PET at anvende datasæt, der "som helhed kan have betydning" for

deres arbejde, vil der potentielt

være data om hele den danske befolkning i disse sammenhæn-

gende datasæt. Dette betyder ikke aktiv, personlig overvågning

konstant, men automatiserede

systemer, der i baggrunden

analyserer alle de digitale fodspor, borgere sætter som led i hver-

dagen i et digitaliseret samfund som Danmarks. Da alle borgeres data er i systemet, er hele be-

folkningen potentielt et mål for at blive udpeget som mistænkelig.

Dette undergraver det data-

etiske princippet om

frihed, der kræver, at databehandling og digitale teknologier fremmer sna-

rere end begrænser menneskers muligheder for at handle, tænke og tale frit. Herved påvirkes

ikke blot privatlivet, men

også andre

fundamentale demokratiske frihedsrettigheder.

Samtidig

får borgerne ikke kendskab til, hvilke kriterier der afgør, om deres adfærd vurderes som

relevant for PETs arbejde. Dette er karakteristisk for bigdata-analyser, hvor systemerne selv

identificerer mønstre uden forudbestemte parametre, hvilket gør det umuligt

for borgerne at

forstå eller forudsige, hvordan deres data fortolkes.

Dette bryder med det dataetiske princip om

forklarlighed, som fordrer, at mennesker skal kunne forstå, hvordan deres personlige data be-

handles, og hvordan digitale teknologier virker,

når disse påvirker deres liv.

Hertil kommer, at data

opbevares i op til 20 år. Den lange tidshorisont øger risikoen for, at oplys-

ningerne bliver forældede, unøjagtige eller misfortolket.

De mange sensitive data og den lange

opbevaringstid gør også sådanne databaser sårbare over for angreb og andre forsøg på at

skaffe sig uberettiget adgang, hvilket udgør en

separat risiko for borgernes privatliv.

•

Dataetisk Råd påpeger derfor at

lovforslagets

grundlæggende elementer udgør et væ-

sentligt indgreb i borgernes privatliv gennem den omfattende indsamling, den lange op-

bevaring, manglen på gennemsigtighed og det faktum, at borgerne ikke ved, hvilke krite-

rier der afgør, om deres adfærd vurderes som relevant for PETs arbejde. Folketinget bør

overveje om skærpede relevanskriterier

for PETs indsamling af data, kortere slettefrister

andre beskyttelsesmekanismer kan indføres.

Kan datasamkøringen have

utilsigtede negative konsekvenser for samfundet?

I et dataetisk perspektiv kan indgrebet i borgernes privatliv også have

utilsigtede negative kon-

sekvenser,

der rækker ud over det individuelle niveau.

Dette

hænger tæt sammen med det for-

hold, at den enkeltes privatliv udgør en forudsætning for ytringsfrihed, bevægelsesfrihed

og an-

dre frihedsrettigheder, der er fundamentet for demokratiet.

Når mange borgere samtidig ople-

ver begrænsninger i deres privatliv og frihed, kan det påvirke grundlæggende samfundsmæs-

sige værdier som f.eks. ønsket om bred demokratisk deltagelse.

Undersøgelser

indikerer at alene

bevidstheden om dataovervågning

kan

påvirke

borgernes ad-

færd på måder, der skader demokratiet. Et

studie af det norske datatilsyn om "chilling effect" vi-

ser at bevidsthed om overvågning underminerer demokratisk deltagelse: 26% undlod at under-

skrive underskriftsindsamlinger

og 16% begrænsede deres søgninger online af frygt for, hvordan

5 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

deres data kan blive fortolket nu eller i fremtiden

. Denne selvovervågning, hvor borgere be-

grænser lovlig adfærd, svækker den demokratiske kultur og sociale sammenhængskraft.

Dette

kan

svække den demokratiske kultur og sociale sammenhængskraft og står i direkte modsæt-

ning til det dataetiske princip om frihed, der skal sikre borgernes muligheder for uhindret delta-

gelse i det demokratiske samfund.

Dataetisk Råd fremhæver i den forbindelse,

det er afgørende

hvem,

der indsamler data. Der

er mere på spil, når borgernes data indsamles og anvendes af efterretningstjenester som PET,

end når de bruges til at målrette online-annoncer. Statens omfattende dataindsamling ændrer

magtforholdet mellem borger og stat.

Denne effekt må antages at holde uanset om data over-

vågningen foregår igennem et automatiseret system, som i lovforslaget, eller af et menneske.

Der er yderligere risiko for at skade samfundet som helhed, fordi borgernes viden om systema-

tisk datasamkøring kan påvirke interaktionen

med offentlige myndigheder. Der er risiko for, at

borgere bliver mindre villige til at afgive oplysninger til læger, sagsbehandlere og offentlige in-

stanser, hvis de bekymrer sig for, hvordan oplysningerne senere anvendes. I et dataetisk per-

spektiv bør det understreges, at denne effekt er betinget af selve

indsamlingen

af data

–

og ikke

af de præcise metoder for databehandling.

En sådan tillidssvækkelse kan få konsekvenser for effektiviteten af offentlige

indsatser og ser-

viceydelser, der afhænger af borgernes åbenhed og samarbejdsvilje. Det særlige danske CPR-

system betyder, at denne risiko kan være særligt stor. I Danmark muliggør CPR-nummeret

auto-

matisk sammenkædning af personoplysninger på tværs af alle offentlige registre. Dette står i

modsætning til andre lande, hvor borgere har separate identifikationsnumre til forskellige for-

mål. Problemet kan ikke løses ved blot at udelukke bestemte datatyper. Samkøring af data kan

afsløre følsomme oplysninger om politiske, religiøse og sundhedsmæssige forhold, selvom disse

ikke direkte indgår i datasættet. Kombinationen af tilsyneladende harmløse data kan i sig selv

skabe nye følsomme informationer.

•

Dataetisk Råd påpeger derfor at,

lovforslaget

i sin nuværende form

risikerer at skade den

demokratiske deltagelse og tillid til offentlige institutioner, hvilket kan svække samfun-

dets grundlæggende funktioner. Folketinget bør overveje hvorledes rammerne for deling

af data mellem PET og øvrige myndigheder kan begrænses.

der taget tilstrækkelige forholdsregler mod negative konsekvenser?

I lovforslag anerkendes behovet for beskyttelse af borgernes privatliv gennem etablering af et

'særligt miljø' med specifikke rammer for databehandling og opbevaring. Dataetisk Råd vurderer

dog, at

de foreslåede

beskyttelsesmekanismer er

utilstrækkelige.

Forbuddet mod at søge på navngivne personer kan ikke forventes reelt at forhindre personnære

søgninger. Når PET gennem "generelle analyser" potentielt kan identificere personer baseret på

Der er i forskningen enighed om, at det af metodiske grunde er svært at studere og måle ’chilling effect’. Trods denne

vanskelighed er det dog et vigtige emne, som det

norske datatilsyn her undersøgt.

6 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

adfærdsmønstre og karakteristika bliver grænsen til søgninger på enkeltpersoner i praksis vag

grænsende til illusorisk. Procedurerne for overførsel af data mellem det særlige miljø og det al-

mindelige system er heller

ikke tilstrækkeligt specificeret.

Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt

de foreslåede begrænsninger reelt beskytter mod personnære analyser.

•

Dataetisk Råd påpeger derfor at de foreslåede beskyttelsesmekanismer ikke

tilstræk-

kelige til at imødegå de identificerede risici for borgernes privatliv og demokratiske ret-

tigheder.

Folketinget bør overveje, om andre beskyttelsesmekanismer såsom

krav om

anonymisering i store sammenhængende datasæt kan indføres.

Inddragelse af Folketinget forud for beslutning om lovforslaget

Det er Dataetisk Råds vurdering, at lovforslaget mangler væsentlige oplysninger, der er nødven-

dige for Folketingets behandling og vurdering. Der foreligger ikke klarhed over

de konkrete værk-

tøjer og algoritmer, som PET planlægger at anvende. Denne mangel på

gennemsigtighed om-

kring den

teknisk specificering gør det umuligt at vurdere systemernes effektivitet, præcision og

potentielle risici,

herunder under hensyn til den meget varierede datakvalitet, som må antages

at være gældende med så bred en afgrænsning. Hertil kommer, at data

fra offentlige registre

ikke nødvendigvis

kan afkodes uden for den kontekst, de er blevet til i.. Der er

således

ofte impli-

cit viden og kontekst knyttet til registreringsprocesser, som ikke fremgår af selve dataene. Dette

skaber betydelig risiko for fejlfortolkning og

bias i automatiserede analyser. Uden større gen-

nemsigtighed omkring de anvendte metoder er det umuligt at vurdere, hvordan datakvaliteten

og behovet for kontekstoplysninger sikres, og hvordan systemerne kontrollerer for disse iboende

begrænsninger.

Uden detaljeret viden om de anvendte teknologier kan hverken Folketinget eller offentligheden

foretage en kvalificeret vurdering af, om systemerne lever op til grundlæggende krav om pro-

portionalitet og retssikkerhed.

Rådet er opmærksom på, at der kan være efterretningsmæssige

årsager til ikke at offentliggøre algoritmerne, men finder det betænkeligt, hvis dette hensyn får

som konsekvens, at demokratisk kontrol helt udelukkes.

En sådan mangel på gennemsigtighed

vil dels

svække kvaliteten af den politiske beslutning og

risikerer at underminere tilliden til den

politiske beslutningsproces i sig

selv. Når borgerne ikke kan forstå eller vurdere grundlaget for de

politiske beslutninger, der påvirker deres rettigheder, svækkes

den demokratiske legitimitet af

lovgivningen.

Dette strider mod det dataetiske princip om forklarlighed, som kræver, at borgere

skal kunne forstå og vurdere de digitale systemer og processer, der påvirker deres liv og ret-

tigheder.

•

Dataetisk Råd påpeger

derfor, at Folketinget ikke er forsynet oplysninger om

det nødven-

dige faglige grundlag for forslaget og

bør

have adgang til tekniske specifikationer om de

mulige analysemetoder samt dokumentation for deres effektivitet.

Afsluttende kommentarer

Dataetisk Råd vil afslutningsvist påpege, at national sikkerhed og privatliv begge er afgørende

for Danmark.

Rådet finder det misvisende, at disse i den offentlige debat undertiden

som

7 af 8

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Dataetisk konsekvensvurdering af lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fra Dataetisk Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 19.06.2025

modsatrettede værdier,

herunder i debatten om det aktuelle lovforslag.

Rådet

finder, at de i ste-

det bør forstås som gensidigt afhængige og som nødvendige for et velfungerende demokratisk

samfund

–

og tillid er et

nøgleord i denne sammenhæng.

Lovforslaget risikerer at underminere den tillid, som er fundamental for både sikkerhed og

pri-

vatliv. Når overvågning bliver for omfattende, kan det resultere i tab af tillid til myndighederne

med "chilling effect" som konsekvens. Paradoksalt nok vil dette ikke kun skade privatlivet, men

også svække sikkerheden. Hvis myndighederne mister befolkningens tillid, bliver både effektiv

forvaltning og efterretningsarbejde vanskeligere. Vi risikerer, at borgernes villighed til at

støtte

myndighedernes arbejde for at sikre fælles værdier

reduceres, herunder ved at borgerne tilba-

geholder oplysninger fra det offentlige, som i dag bliver tillidsfuldt delt.

Den dataetiske konsekvensvurdering viser, at lovforslaget indeholder så omfattende ændringer

af forholdet mellem stat og borgere, at det

kræver en bredere samfundsmæssig diskussion.

Lovforslaget overskrider

tidligere grænser for statens dataindsamling og

-behandling betyde-

ligt. De fire identificerede kritiske mangler -

manglende nødvendighed, proportionalitet, gen-

nemsigtighed og beskyttelsesmekanismer -

peger på behovet for at drøfte grundlæggende

principielle

spørgsmål om magtbalancen i et demokratiske samfund.

En overvågningsbyrde, der er for tung,

kan

resultere i tab af både privatliv og sikkerhed. Dette

understreger nødvendigheden af at finde den rette balance gennem grundig demokratisk pro-

ces.

Dataetisk

Råd finder, at dette spørgsmål

er for komplekst

og vidtrækkende

til at blive afgjort

gennem et enkelt lovforslag. Der er principielle forhold på spil vedrørende forholdet mellem stat

og borgere, som med fordel

kunne drøftes i

en privatlivskommission, der kan

sikre den nødven-

dige brede samfundsmæssige debat og faglige gennemgang.

Dataetisk Råd står til rådighed

for

en sådan kommission, ligesom rådet tilbyder sin hjælp i for-

bindelse med yderligere drøftelser af nærværende PET-lovforslag.

Med venlig hilsen

Johan Busse

Formand for Dataetisk Råd

8 af 8