Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 104
Offentligt
3024982_0001.png
Kortlægning af
virksomheders
indberetninger til
statslige myndigheder
Maj 2025
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0002.png
Indhold
1. Resume ....................................................................................................................................................3
2. Indledning ................................................................................................................................................5
3. Metode .....................................................................................................................................................7
Begrebsafklaring ...................................................................................................................................7
Data fra myndigheder ...........................................................................................................................8
Spørgeskemaundersøgelse blandt mikrovirksomheder.....................................................................9
4. Resultater ............................................................................................................................................. 10
Virksomheder foretager årligt mindst 215 mio. indberetninger i 1.874 statslige
selvbetjeningsløsninger ........................................................................................................................... 10
Over halvdelen af det samlede antal indberetninger foregår automatiseret ................................. 10
Få selvbetjeningsløsninger står for størstedelen af indberetningerne og for knap en
tredjedel af selvbetjeningsløsningerne føres der ikke statistik ............................................................. 11
Ca. en tredjedel af selvbetjeningsløsningerne er lavt digitaliserede .............................................. 12
Langt de fleste indberetninger er situationsbestemte .................................................................... 14
Der foretages flest ikke-branchespecifikke indberetninger om medarbejderdata og
økonomiske data ...................................................................................................................................... 15
Der er flest selvbetjeningsløsninger vedrørende tilladelser og godkendelser, men der
foretages få indberetninger i disse løsninger ......................................................................................... 19
Finans-, energiforsynings- og transportsektoren skal foretage flest branchespecifikke
indberetninger .......................................................................................................................................... 20
Flest mikrovirksomheder laver indberetninger uden hjælp fra andre og bruger mindre end
en time om ugen på at klargøre efterspurgt data og indberette ........................................................... 22
Fire eksempler på virksomheder, der indberetter til statslige myndigheder ............................... 23
5. Bilag ...................................................................................................................................................... 32
Bilag 1: Indberetningstyper ............................................................................................................... 32
Bilag 2: Spørgsmål i mikrovirksomhedsundersøgelse om indberetninger ..................................... 34
Bilag 3: Bidragende myndigheder mv............................................................................................... 35
Bilag 4: Kategoriseringer af ikke-branchespecifikke indberetninger ............................................. 36
Side 2
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0003.png
1. Resume
Digitaliseringsstyrelsen har kortlagt virksomheders indberetninger af oplysninger til statslige
myndigheder. Kortlægningen er gennemført som led i initiativet ”MinVirksomhed” fra aftale om
Danmarks Digitaliseringsstrategi 2024-2027 og har til formål at danne grundlag for tiltag, der kan
lette virksomhedernes byrder ved at indberette oplysninger. Kortlægningens hovedresultater er
sammenfattet nedenfor.
Virksomheder foretager årligt mindst 215 mio. indberetninger i 1.874 statslige
selvbetjeningsløsninger
I alt 59 myndigheder ejer de 1.874 løsninger, som indgår i denne kortlægning. I disse
løsninger har virksomheder foretaget mindst 215 mio. indberetninger løbet af 2023
Blot 39 af de 1.874 selvbetjeningsløsninger modtager over 50.000 årlige indberetninger.
Dermed står 2 pct. af løsningerne for at håndtere størstedelen af indberetningerne, mens
mange selvbetjeningsløsninger håndterer forholdsvis få indberetninger om året
Myndigheder har ikke statistik over antallet af indberetninger for knap en tredjedel (svarende til
626) af selvbetjeningsløsningerne
Det skyldes bl.a., at 426 ud af de 626 løsninger, hvor myndigheden ikke har kunne oplyse
antallet af indberetninger, får indberetninger via mail eller via PDF- eller Word-blanketter,
som sendes på mail. Derfor er antallet af årlige indberetninger reelt set højere end 215 mio.
Over halvdelen af det samlede antal indberetninger foregår automatiseret via IT-systemer
Det betyder, at virksomheder allerede i mange tilfælde undgår manuelle processer.
Følgende indberetninger er automatiseret, men listen er ikke udtømmende:
o
Skattestyrelsens løsning eIndkomst, hvor næsten alle indberetninger foregår
automatiseret via lønsystemer
o
Skattestyrelsens løsning eKapital, hvor langt de fleste indberetninger vedr.
kontingenter, renter, værdipapirer mv. fra særligt finansielle institutioner sker via
integration til Skattestyrelsens systemer
o
En stor del af sygedagpengerefusionerne samt indberetninger til GEUS’ Jupiter
database
Virksomheder foretager flest indberetninger om medarbejderdata og økonomiske data
Virksomheder skal – uanset hvilken branche de tilhører – oftest indberette data om
medarbejdere og økonomi
Brancher med gennemsnitligt flest branchespecifikke indberetninger pr. virksomhed
vedrører finans-, energi- og transportmiddelbranchen
Virksomheder skal anvende en del forskellige platforme og være opmærksomme på bestemte
situationer, når de skal indberette
Ca. halvdelen af statslige løsninger findes andre steder end på Virk.dk, hvilket betyder, at
virksomheder skal navigere på tværs af flere platforme, når de skal indberette
Side 3
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0004.png
80 pct. af de i alt 1874 statslige selvbetjeningsløsninger er situationsbestemte. For
virksomheder, hvor situationerne sjældent opstår, kan det betyde, at de ikke opbygger en
rutine for, hvordan de indberetter
Små virksomheder foretager ofte selv deres indberetninger, men synes, det er svært og frygter at
lave fejl
En undersøgelse blandt små virksomheder med 5-9 ansatte viser, at de ofte selv står for
deres indberetninger og dermed ikke får hjælp fra en revisor eller bogholder, og at de ofte
ikke har digitaliseret deres administration af data til indberetninger
Størstedelen af de adspurgte bruger under en time om ugen på at klargøre efterspurgt data
og at indberette. Samtidig peger de på, at byrden ikke kun omhandler tid brugt på
indberetninger, men også at indberetningsprocesser kan være svære at forstå, hvilket fx
kan medføre bekymring for at lave fejl med konsekvenser til følge
Flere af ovenstående hovedpointer er illustreret ved nedenstående figur, som giver et samlet
overblik over alle indberetninger, som kortlægningen indeholder. Figuren viser forholdet mellem
indberetninger om medarbejderdata og økonomi, der gælder for alle virksomheder, og
branchespecifikke indberetninger (angivet ved forskellige farver). Samtidig viser figuren forholdet
mellem faste indberetninger og indberetninger, som kun skal foretages i bestemte situationer
(angivet ved skravering). Hver firkant i figuren repræsenterer 500.000 indberetninger.
Figur 1. Antal årlige indberetninger fra virksomheder fra 2023 fordelt på kategorierne ikke-branchespecifikke og
branchespecifikke indberetninger lavet ud fra antagelser fra et virksomhedsperspektiv
For den enkelte virksomhed betyder opgørelsen i figur 1 bl.a., at:
Der laves i gennemsnit ca. 53 indberetninger om medarbejderdata pr. medarbejder om
året. Heraf foregår næsten alle indberetninger om løndata automatiseret via lønsystemer
Der laves i gennemsnit ca. 31 indberetninger om året om skat og/eller økonomi
Der i gennemsnit foretages opdatering af virksomhedsoplysninger 1 gang om året.
Side 4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0005.png
2. Indledning
Det skal være let som virksomhed i Danmark at ordne sine ærinder og forpligtelser med det
offentlige. Digitaliseringsstyrelsen har kortlagt alle indberetninger, som virksomheder skal foretage
til statslige myndigheder i Danmark. På baggrund af kortlægningen vil der blive igangsat
dybdegående analyser på udvalgte områder for at pege på konkrete løsningsforslag til, hvordan
virksomheders byrder ved indberetninger til det offentlige generelt kan lempes.
Når virksomheder indberetter oplysninger til det offentlige, er det bl.a. grundlag for myndighedernes
opgaveløsning, fx tildeling af ydelser eller tilladelser. Men indberetningerne kræver også tid, som går
fra virksomhedernes kerneforretning. Den byrde, som virksomhederne oplever, kan både ligge i
selve indberetningen, men også i det at forstå, hvad der skal indberettes, og fremskaffe og klargøre
oplysningerne.
I Danmark fandtes der ved seneste opgørelse i 2022 mere end 400.000 virksomheder
1
, hvoraf
mere end 99 pct. er små eller mellemstore virksomheder
2
fordelt på over 700 forskellige
branchekoder. Afhængigt af virksomhedernes størrelse og branche skal de indberette forskellige
data til flere forskellige myndigheder, som ofte har hver sin selvbetjeningsløsning.
Som en del af aftalen om Danmarks Digitaliseringsstrategi 2024-2027 er det aftalt at undersøge,
hvordan virksomhedernes byrder ved indberetninger til det offentlige kan lettes. Initiativet går under
navnet ”MinVirksomhed”. For at sikre, at opgaverne belyses både fra et virksomheds- og et
myndighedsperspektiv, er der nedsat en styregruppe bestående af erhvervsorganisationerne Dansk
Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark samt myndigheder med erfaring med indberetninger fra
virksomheder i form af Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. Initiativet og styregruppen ledes af
Digitaliseringsstyrelsen.
Dansk Industri fremhæver i analysen ”Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og
deres medarbejdere – og regningen vokser” fra 2024, at virksomheder hvert år bruger
ressourcer svarende til mere end 23,5 mia. kr. på at rapportere data til offentlige
myndigheder.
SMVDanmark peger i analysen ”Statsrelateret papirarbejde koster SMV’erne 16,5 mia.
kr. årligt” fra 2022 på, at mængden af arbejde, der bruges på indberetning og
rapportering til offentlige instanser, svarer til 34.901 fuldtidsansatte. Det koster alene
i medarbejderomkostninger 16.5 mia. kr. for danske SMV’er. Derudover bruger
offentlige myndigheder tilsvarende mange ressourcer på at drive og opdatere
indberetningssystemer og påminde om indberetningskrav.
Danmarks Statistik: Firmaer og koncerner:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/firmaer-og-koncerner
Danmarks Statistik: Generel firmastatistik efter branche (DB07 19-grp), enhed og firmastørrelse (fuldtidsansatte):
https://sdg.statistikbank.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=GF13&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cflist
1
2
Side 5
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0006.png
I denne rapport fremlægges en kortlægning af alle indberetninger, som virksomheder skal foretage,
til statslige myndigheder i Danmark. Kortlægningen giver et overblik over indberetningerne, herunder
antal, hyppighed, berørte brancher og typer af data. Kortlægningen viser bl.a., at mange
indberetninger kan foretages automatisk eller system-til-system, men også at mange
selvbetjeningsløsninger ligger spredt på mange myndigheders egne hjemmesider, og at flere ikke er
digitaliserede.
Det er vigtigt at bemærke, at det ikke har været muligt at indsamle oplysninger på det årlige antal
indberetninger for en tredjedel af løsningerne, hvorfor der er et mørketal for det samlede antal
indberetninger, og hvordan disse fordeler sig ift. fx type og frekvens. Det skønnes dog, at disse
selvbetjeningsløsninger ikke dækker over meget store volumener af indberetninger.
Indsigterne fra kortlægningen bliver anvendt som grundlag for efterfølgende dybdegående analyser
for at udarbejde løsningsforslag til fremtidens indberetninger. Derudover giver den viden til øvrige
indsatser for at lette virksomheders byrder ved indberetninger, herunder Automatisk
Erhvervsrapportering
3
, der skal automatisere indberetning af udvalgte data til staten, Virk
4
, der skal
lette indberetningsbyrden ved at samle alle selvbetjeningsløsninger og stille krav om
brugervenlighed i løsningerne samt MitVirk
5
, der skal give virksomheder overblik over deres frister og
sager med det offentlige .
Erhvervsstyrelsen: Business case for Automatisk Erhvervsrapportering:
https://erhvervsstyrelsen.dk/business-case-automatisk-
erhvervsrapportering
4
Erhvervsstyrelsen: Introduktion - Om Virk:
https://virk.dk/vejledning/virk-om-virk/
5
Regeringen: Et iværksætterland i verdensklasse (2024),
s. 14:
https://www.em.dk/Media/638537706121506357/Web_Iv%c3%a6rks%c3%a6tterudspil_110624.pdf
3
Side 6
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0007.png
3. Metode
I dette kapitel gennemgås forudsætninger for kortlægningen af virksomheders indberetninger til
staten, herunder begrebsafklaring og metodiske valg.
Begrebsafklaring
Indberetning
Indberetninger defineres som en efterspørgsel på informationer fra en myndighed til en virksomhed,
hvor der kræves specifikke oplysninger eller data, som myndigheden har hjemmel til at efterspørge.
Indberetninger kan fx anvendes til tilsyn, lovoverholdelse, statistik eller tildeling af ydelser. En
indberetning indgives altid via en selvbetjeningsløsning.
Selvbetjeningsløsning
Selvbetjeningsløsninger er de løsninger, som virksomheder bruger til at indberette til myndigheder.
En selvbetjeningsløsning kan både være højt specialiseret, fx en fuldt digitaliseret formular, hvori
virksomheder allerede ved log in har adgang til udvalgte oplysninger om sig selv. Den kan også være
lavt digitaliserede,
hvilket vil sige at det er en løsning, hvor virksomhederne skal indsende
oplysninger direkte på mail eller via word- eller PDF-dokumenter, som sendes via e-mail.
Platforme
Platforme henviser til det sted en selvbetjeningsløsning primært er tilgængelig. De platforme, der
anvendes i publikationen, er Virk.dk, myndighedens egen hjemmeside, øvrige portaler
(myndigheders egne selvbetjeningsplatforme), via mail og flere platforme (indberetninger der kan
foretages flere steder, fx både Virk.dk og myndighedens hjemmeside).
Indberetningstyper
Indberetningstype henviser til formålet med indberetningerne i selvbetjeningsløsningen. De
indberetningstyper, som indberetninger i kortlægningen er kategoriseret ud fra, er: Anmeldelse,
erklæring, medarbejderdata, oplysning, projektrapportering, registrering, tilladelse/godkendelse og
økonomisk data. For en uddybning af indberetningstyper se bilag 1.
Frekvens
Frekvens henviser til, hvor ofte en specifik løsning anvendes. De frekvenser, der fremgår af
kortlægningen, er situationsbestemt, oftere end månedligt, månedligt, kvartalvist, halvårligt, årligt,
sjældnere end årligt og diverse faste kadencer. At en løsning er situationsbestemt betyder, at den
ikke foretages med nogen fast kadence, men når virksomheden står i en bestemt situation og fx skal
registrere et køretøj eller søge barselsrefusion.
Branche
Branchekategorierne henviser til de virksomhedsbrancher, der skal foretage indberetninger i
selvbetjeningsløsningerne. Ved vurdering af branche er der taget udgangspunkt i Dansk
Branchekode (DB07)
6
. Hvis flere end en branche skal indberette i en selvbetjeningsløsning, er
Danmarks Statistik: Dansk Branchekode DB07, v3:2014-, 36 gruppering:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=461451cb-f491-4640-b709-c35e4fd2f86a
6
Side 7
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0008.png
branchen kategoriseret som ”flere brancher” eller ”alle brancher”. ”Flere” er valgt, hvis der er tale
om to eller flere brancher og ”alle”, hvis der er tale om mere end ti brancher.
Data fra myndigheder
Identifikationen af selvbetjeningsløsninger er sket ved, at Digitaliseringsstyrelsen har gennemgået
alle løsninger til statslige myndigheder på Virk.dk samt myndigheders hjemmesider.
Herefter er alle løsninger kategoriseret ud fra følgende parametre:
Navn på den ansvarlige myndighed for selvbetjeningsløsningen
Navn på løsningen, hvori virksomheder foretager indberetninger
Branche(r) der skal foretage indberetninger i selvbetjeningsløsningen
Typen af indberetninger der skal foretages i selvbetjeningsløsningen
Platform(e) hvorpå løsningerne er tilgængelige
Frekvens for hvornår indberetninger skal laves i løsningerne
Antal af indberetninger, der foretages i hver enkelt løsning, som er indhentet via dialog med
myndigheder
Efter gennemgang og kategorisering af selvbetjeningsløsninger, er de relevante myndigheder blevet
bedt om at verificere de identificerede løsninger samt oplyse antallet af årlige indberetninger for de
enkelte selvbetjeningsløsninger. Liste over bidragende myndigheder kan ses i bilag 3.
I kortlægningen er der lavet en række vurderinger og afgrænsninger. Blandt andet er der løsninger,
som ikke er inkluderet i kortlægningen. Det omhandler følgende løsninger:
Løsninger målrettet forskere, statslige myndigheder, kommuner og borgere mv., da
projektet udelukkende fokuserer på indberetninger, der laves af virksomheder
Løsninger der fremgår på flere forskellige sprog er kun medtaget én gang
Løsninger der er frivillige for virksomheden (fx tilskudsansøgninger, klager, bestillinger mv.),
da projektet udelukkende fokuserer på indberetninger, der med lovhjemmel efterspørges af
statslige myndigheder til virksomheder. Løsninger, der er delvist frivillige at anvende (fx
ansøgning om adgang til CPR), er medtaget
Informationer som myndigheder kan bede virksomheder om at opbevare og udlevere ved
tilsyn eller kontrol
Indberetninger til private aktører som sker på påbud fra en myndighed. Det kan være
informationer, som banker efterspørger i forbindelse med hvidvask
Det har i flere tilfælde været nødvendigt at korrigere det antal af årlige indberetninger, som
myndighederne har oplyst:
Hvis myndigheden ikke har kunne oplyse antal indberetninger, har løsningen fået værdien
N/A. Der er således ikke lavet et skøn for disse løsninger, og de indgår ikke i beregningerne
i figurerne, der vedrører antallet af indberetninger
Hvis myndigheden har oplyst et interval ved antal indberetninger i en selvbetjeningsløsning,
er gennemsnittet angivet som antallet af indberetninger
Hvis myndigheden ikke har kunne optælle antal indberetninger for hver enkelt
selvbetjeningsløsning, men kun har et samlet antal for flere eller alle løsningerne, er der
lavet et skøn
Side 8
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0009.png
Eksempel: Ved fire af Plan- og Landdistriktsstyrelsens selvbetjeningsløsninger, kan
styrelsen kun oplyse et samlet antal på 197 indberetninger. Indberetningerne
kommer ind via samme kanal, men forgrener sig ud i forskellige former for
ansøgninger, hvorfor der ikke er tal på de forskellige slags ansøgninger, men kun et
samlet antal på, hvad der kommer ind (197 indberetninger i alt). Her er der lavet et
skøn ved at dividere 197 (antallet af indberetninger) med 4 (antallet af
selvbetjeningsløsninger), som er fordelt ud på de fire selvbetjeningsløsninger.
Hvis myndigheden kun har oplyst et samlet antal indberetninger for fx både borgere og
virksomheder, der har indberettet i selvbetjeningsløsningen, er der lavet et skøn for hvor
mange indberetninger der laves af virksomheder på baggrund af data fra Danmarks
Statistik
7
o
Indberetninger til kommuner og regioner fylder, ligesom indberetninger til staten, også i
virksomhedernes samlede antal indberetninger til det offentlige. Kommuner og regioner har af den
grund også flere løsninger, som mange virksomheder kommer i kontakt med. Et eksempel på en
større kommunal løsning er
Byg og Miljø,
som bruges af både virksomheder og borgere til at søge om
byggetilladelser og miljøgodkendelser. Hverken kommuners eller regioners selvbetjeningsløsninger
fremgår af denne kortlægning. Afgrænsningen er lavet af ressourcemæssige årsager.
I kortlægningen indgår dog løsninger, der anvendes til at indberette til fx NemRefusion, som bl.a.
videresender indberetninger til kommunerne. NemRefusion er ikke en statslig myndighed, men en
løsning som er en indgang for indberetninger, der også behandles af bl.a. ATP og Arbejdstilsynet.
Nemrefusion er medtaget i kortlægningen som en statslig myndighed, da det er et system, der driver
flere hyppigt anvendte selvbetjeningsløsninger, og som virksomheder oplever at møde, når de skal
lave deres indberetninger.
Spørgeskemaundersøgelse blandt
mikrovirksomheder
Danmarks Statistik gennemfører årligt en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder med 5-9
årsværk (mikrovirksomheder). Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik i
2024 stillet virksomhederne en række spørgsmål vedrørende virksomheders indberetninger til
statslige myndigheder, heraf hvem der typisk foretager virksomhedens indberetninger, samt hvor
lang tid virksomhederne bruger på at foretage indberetningerne. Spørgeskema, som virksomhederne
har besvaret, er vedlagt i
bilag 2. Undersøgelsen
er gennemført i 1. halvår 2024 blandt 1548
virksomheder.
Danmarks Statistik: Andelen af lønmodtagere ansat i den offentlige og private sektor:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-
indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/loenmodtagere
7
Side 9
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0010.png
4. Resultater
I dette kapitel præsenteres kortlægningens resultater. Bemærk at der skelnes mellem opgørelser
over selvbetjeningsløsninger og opgørelser af antallet af indberetninger.
Virksomheder foretager årligt mindst 215 mio.
indberetninger i 1.874 statslige selvbetjeningsløsninger
I alt indgår 70 myndigheder i kortlægningen, som kan ses i bilag
3. Tre myndigheder har ikke
besvaret Digitaliseringsstyrelsens anmodning om at verificere oplysningerne.
Søfartsstyrelsen har
kvalificeret løsninger, der senere overgik til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som
blev oprettet undervejs i kortlægningen.
66 af myndighederne har således kvalificeret kortlægningen. Af de 66 myndigheder har 7 af dem 0
selvbetjeningsløsninger.
Det betyder, at i alt 59 myndigheder ejer de 1.874 løsninger, som indgår i denne kortlægning. I disse
løsninger har virksomheder foretaget mindst 215.645.805 indberetninger løbet af 2023.
Det skal bemærkes, at ved en tredjedel af løsningerne, har myndigheder ikke kunne oplyse data for
antallet af indberetninger. Det vil sige, at der er et mørketal for det samlede antal indberetninger.
Årsager til at myndigheder ikke har kunne oplyse antal indberetninger i løsninger er fx, at de ikke har
en governancestruktur, der gør at de kan føre statistik, at de har en ekstern leverandør eller at de
har løsninger, hvor der skal indberettes via mail eller PDF- eller Word-blanketter, som sendes på
mail.
Over halvdelen af det samlede antal indberetninger
foregår automatiseret
Det er værd at bemærke, at indberetning til Skattestyrelsens løsning eIndkomst udgør over
halvdelen af indberetningerne (121.700.000) og at indberetningerne i høj grad sker automatisk via
virksomheders lønsystemer. Det høje antal skyldes, at danske virksomheder typisk indberetter data
om løn mindst én gang månedligt pr. medarbejder. Yderligere sker langt de fleste indberetninger via
Skattestyrelsens løsning eKapital
(svarende til ca. 75 millioner indberetninger)
via integration til
Skattestyrelsens systemer og vedrører fx indberetninger om kontingenter, renter og værdipapirer,
særligt fra finansielle institutioner.
Endvidere sker over halvdelen af indberetninger til Nemrefusion vedr. refusion af sygedagpenge via
system-til-system adgang. Det dækker både over indberetninger, der kører automatisk fra
virksomheders egne lønsystemer, og over lønservicebureauer, som laver systemindberetninger på
vegne af andre virksomheder.
Endelig foretages knap 2,5 mio. indberetninger til GEUS’ Jupiter database, hvoraf størstedelen
foregår automatiseret system til system.
Side 10
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0011.png
Der kan være flere indberetninger i kortlægningen, der foregår automatiseret, men af
ressourcemæssige årsager er kun indberetninger med en volumen på over 1 mio. årlige
indberetninger i selvbetjeningsløsningen blevet undersøgt.
Få selvbetjeningsløsninger står for størstedelen af
indberetningerne og for knap en tredjedel af
selvbetjeningsløsningerne føres der ikke statistik
Antal selvbetjeningsløsninger
700
600
500
400
300
200
100
0
144
356
279
197
138
58
22
3
14
663
Antal årlige indberetninger fordelt på intervaller
Figur 2. Antal løsninger fra 2024 fordelt på intervaller af antal årlige indberetninger fra 2023
Figur 2 viser fordelingen af årlige indberetninger i intervaller, og der ses overordnet set en stor
spredning på, hvor hyppigt de 1.874 løsninger anvendes af virksomhederne. Lidt under halvdelen (i
alt 832) af løsningerne modtager hvert år mellem 1-1000 indberetninger, mens blot 39 løsninger,
svarende til 2 pct. af løsningerne, hvert år modtager over 50.000 årlige indberetninger. Dermed står
ret få løsninger for at håndtere et ganske stort antal indberetninger, mens mange løsninger skal
håndtere forholdsvis få indberetninger om året. Figur 2 siger dog ikke siger noget om omfanget af
den enkelte indberetning.
Figuren viser også, at det ikke har været muligt for myndigheder at oplyse antallet af indberetninger
for 663 løsninger svarende til 35 pct. af det samlede antal løsninger. Disse løsninger er angivet med
værdien N/A.
For nogle myndigheder skyldes det, at der ikke føres automatisk statistik, og at det derfor har været
for tidskrævende for myndigheden at opgøre et indberetningsantal. For andre skyldes det, at
myndigheden ikke har overblik over, hvordan de tilgår antallet af indberetninger, fx hvis løsninger
findes i gamle systemer eller administreres af eksterne leverandører.
På figuren kan det ligeledes ses, at 500 løsninger svarende til 27 pct. slet ikke eller i meget
begrænset omfang anvendes i løbet af et år (1-25 indberetninger). Disse løsninger vedrører typisk
Side 11
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0012.png
specifikke situationer eller løsninger, som kun meget få virksomheder har brug for at anvende. Et
eksempel er anmeldelse af eksport af brugte landbrugsmaskiner til Norge.
Ca. en tredjedel af selvbetjeningsløsningerne er lavt
digitaliserede
450
400
426
Antal lavt digitaliserede
Selvbetjeningsløsninger
350
300
250
200
150
100
50
0
32
98
36
26
5
3
Antal årlige indberetninger fordelt på intervaller
Figur 3. Antal lavt digitaliserede løsninger fra 2024 fordelt på intervaller af antal årlige indberetninger fra 2023
Lavt digitaliserede løsninger er løsninger, hvori der skal indberettes enten direkte via mail eller via
PDF- og Word-blanketter, som sendes på mail. De lavt digitaliserede løsninger udgør i alt 33 pct. af
det samlede antal løsninger.
Figur 3 viser, at 426 ud af de 626 løsninger med interval-værdien N/A kan betegnes som lavt
digitaliserede løsninger, hvilket svarer til 68 pct. Eftersom over halvdelen af de lavt digitaliserede
løsninger har værdien N/A, betyder det, at det er svært at give et kvalificeret skøn for
anvendelsesgraden af de lavt digitaliserede løsninger.
Størstedelen af selvbetjeningsløsninger er ikke samlet på virk.dk
Side 12
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0013.png
1%
5%
17%
Virk.dk
45%
Myndigheds hjemmeside
Øvrige portaler
Mail
32%
Flere platforme
Figur 4. Selvbetjeningsløsningers fordeling på digitale platforme i pct. i 2024
Figur 4 viser, at kun 45 pct. af løsningerne er tilgængelige på Virk.dk. hvorimod 54 pct. af
løsningerne er tilgængelige på myndigheders hjemmesider, via øvrige portaler eller mail. Dette er til
trods for, at der i tre af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier fra hhv. 2004-06, 2007-10 og
2011-15
8
, er blevet slået fast, at alle erhvervsrettede løsninger skal være tilgængelige på Virk.dk.
1 pct. af løsningerne ligger på flere platforme. Dvs. at virksomheden både kan indberette via
myndigheders hjemmesider, øvrige portaler og/eller mail. I kategorien ”flere platforme” indgår ikke
virk.dk.
Blandt de løsninger, der ikke findes på Virk.dk, viser kortlægningen, at knap to tredjedele kan
betegnes som lavt digitaliserede. Flere af løsningerne, der ikke er på Virk.dk, anvendes desuden
enten i meget specifikke situationer for virksomheder og har altså ikke en hyppig frekvens af
indberetning. Derudover kan der være tale om større fagspecifikke løsninger, som ofte ligger i
myndigheders egne selvbetjeningsportaler Fx Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
løsning Fællesskema (Virksomhedsrettede IT-løsning til ansøgning om b.la. landbrugsstøtte).
Se alle fællesoffentlige digitaliseringsstrategier:
https://digst.dk/om-os/den-faellesoffentlige-digitaliseringsstrategi/25-aars-faelles-
digitaliseringsstrategier/
8
Side 13
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0014.png
Langt de fleste selvbetjeningsløsninger er
situationsbestemte
2%1%
4%
12%
Situationsbestemt
Årligt
Kvartalsvist
Månedligt
Div. faste kadencer
80%
Sjældnere end årligt
Oftere end månedligt
Halvårligt
1%
0%
0%
Figur 5. Frekvens for indberetning i selvbetjeningsløsningerne i pct. i 2024
De situationsbestemte løsninger er kendetegnet ved, at der ikke er en fast kadence for, hvornår de
anvendes. Figur 5 viser, at 80 pct. af de indberetninger, der skal laves i de i alt 1874 statslige
løsninger, er situationsbestemte.
Nogle af de situationsbestemte løsninger anvendes ofte trods deres uforudsigelige karakter, fx ved
anmodninger om refusion af sygedagpenge, anmeldelse af arbejdsskader eller utilsigtede hændelser
i det private sundhedsvæsen. Andre løsninger anvendes derimod kun af få aktører eller i
ekstraordinære situationer i en virksomheds livstid, fx anmeldelse af kampsportsarrangementer i det
offentlige rum eller indberetning af kosmisk stråling for fly, der opererer i mere end 26.000 fods
højde.
Ved kun 20 pct. af løsningerne indberettes der med en fast kadence, hvilket betyder at der
indberettes fx månedligt, kvartalsvist eller årligt. Kategorien diverse kadencer betyder, at
indberetningen kan have forskellige kadencer alt efter typen af virksomhed. Et eksempel på en
indberetning med diverse faste kadencer er indberetning af måneds- eller kvartalsvis import og
eksport af tjenesteydelser med andre lande til Danmarks Statistik.
Side 14
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0015.png
Der foretages flest ikke-branchespecifikke
indberetninger om medarbejderdata og økonomiske
data
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Branchespecifikke indberetninger
Ikke-branchespecifikke indberetninger
67%
33%
Figur 6. Procentvis fordeling af ikke-branchespecifikke og branchespecifikke indberetninger fra 2023
Figur 6 viser en fordeling af det samlede antal årlige indberetninger fra virksomheder til staten på
ca. 215 mio. inddelt i branchespecifikke og ikke-branchespecifikke indberetninger. De ikke-
branchespecifikke indberetninger er blevet kategoriseret ud fra antagelser om, hvordan en
virksomhed ville kategorisere dem. Se bilag 4 for definitioner af kategoriseringen af ikke-
branchespecifikke indberetninger. Det ses, at Omkring 67 pct. af den samlede mængde
indberetninger er ikke-branchespecifikke og gælder for enten flere brancher eller alle brancher.
Side 15
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0016.png
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
9%
1%
Indberetninger om
medarbejderdata
Indberetninger om skat og
økonomi
Øvrige indbertninger
Figur 7. Procentvis fordeling af typer af indberetninger fra 2023 inden for kategorien ikke-branchespecifikke indberetninger
I Figur 7 fremgår det, at den største gruppe af indberetninger vedrører medarbejderdata, som udgør
61 pct. af de samlede indberetninger. Det svarer til, at virksomheder i gennemsnit skal lave ca. 53
indberetninger om medarbejderdata pr. medarbejder om året
9
. Af de 53 indberetninger er nærmest
alle indberetningerne automatiserede, når det handler om løndata.
97,5 pct. af indberetningerne om medarbejderdata skal indberettes med en fast kadence. 2,5 pct.
er situationsbestemte. Langt de fleste indberetninger om medarbejderdata skal indberettes af alle
virksomheder og er derfor ikke branchespecifikke.
Den næststørste gruppe af ikke-branchespecifikke indberetninger omhandler skat og økonomi og
udgør 6 pct. Det svarer til, at virksomheder i gennemsnit skal lave ca. 31 indberetninger om skat
og/eller økonomi om året
10
. 99,4 pct. af indberetningerne om skat/økonomi gælder for alle
brancher, mens 0,6 pct. kun gælder for enkelte brancher.
84,2 pct. af indberetningerne om skat og/eller økonomi har en fast kadence, mens 15,8 pct. er
situationsbestemte. For den enkelte virksomhed svarer det til, at 26 indberetninger om skat og/eller
økonomi om året er faste, og at 5 er situationsbestemte.
For at udregne hvor mange indberetninger virksomheder i gennemsnit skal lave pr. medarbejder om året er antallet af indberetninger om
medarbejderdata
130.997.701
delt med antallet af fuldtidsbeskæftigede i danske virksomheder pr. 2023 (2.483.473), da det på
publikationstidspunktet er seneste tilgængelige tal. Se:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/firmaer-og-
koncerner
10
For at udregne hvor mange indberetninger om skat og/eller økonomi virksomheder skal lave om året i gennemsnit, er antallet af
indberetninger som skat/økonomi, som alle virksomheder skal lave (12.922.758), delt med det samlede antal skattepligtige virksomheder i
Danmark (419.737). Se:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/firmaer-og-koncerner
9
Side 16
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0017.png
Fordeling af det samlede antal årlige
indberetninger i absolutte tal
140.000.000
121.700.000
120.000.000
100.000.000
80.000.000
60.000.000
40.000.000
20.000.000
0
Løndata
Faglige kontingenter og A-
kassebidrag
Andre indberetninger om
medarbejdere
5.655.019
3.642.682
Typer af indberetninger inden for kategorien medarbejderdata
Figur 8. Antal årlige indberetninger fra 2023 fordelt på typer af indberetninger inden for kategorien medarbejderdata
Figur 8 viser, hvilke typer indberetninger der hører under kategorien medarbejderdata. Det ses, at
størstedelen af indberetninger omhandler løndata og faglige kontingenter og a-kassebidrag.
Andre indberetninger om medarbejdere vedrører fx refusion i forbindelse med sygdom eller barsel
eller anmeldelse af arbejdsulykker.
Fordeling af det samlede antal årlige
indberetninger i absolutte tal
10.000.000
9.000.000
8.000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
Køb og salg af
aktier
Indberetninger
om gaver til
almentnyttige
foreninger
Moms
Årsregnskab
Andre
indberetninger
2.058.208
1.778.031
340.976
295.834
8.572.237
Typer af indberetninger inden for kategorien skat/økonomi
Figur 9. Antal årlige indberetninger fra 2023 om skat eller økonomi i pct. fordelt på typer af indberetninger inden for
kategorien skat/økonomi
Side 17
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0018.png
Figur 9 viser, at flest indberetninger om skat og/eller økonomi vedrører køb og salg af aktier.
Dernæst indberetninger om gaver til almennyttige foreninger, moms og årsregnskab. Andre
indberetninger om skat/økonomi omhandler indberetninger om fx afgifter eller godtgørelser.
-
Ændring af virksomhed
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
443.687
Typer af øvrige ikke-branchespecifikke
indberetninger
Statistik
Opstart af virksomhed
Lukning af virksomhed
Import/Eksport
Sikkerhed & strafbare forhold
Særlige forhold
ESG & GDPR
Ejendomme og køretøjer
Produktudvikling
275.438
209.537
167.773
138.305
109.119
59.527
11.751
10.744
8.881
Figur 10. Antal årlige indberetninger fra 2023 fordelt på typer af indberetninger inden for kategorien ikke-branchespecifikke
øvrige indberetninger
De øvrige ikke-branchespecifikke indberetninger udgør under en pct. af den samlede mængde
indberetninger. Figur 10 viser, at den største kategori inden for de øvrige ikke-branchespecifikke
indberetninger dækker indberetninger, der vedrører ændrede forhold for virksomheden, som
eksempelvis at rette oplysninger i CVR eller flytte adresse.
Disse er alle situationsbestemte, idet de er knyttet til en specifik situation, der udløser et behov for
at ændre de oplysninger, der er registreret om virksomheden. En virksomhed ændrer i gennemsnit
nogle af sine grundlæggende virksomhedsoplysninger én gang om året.
Den næststørste kategori er statistik, hvilket dækker over obligatoriske indberetninger om
eksempelvis en virksomheds omsætning, beskæftigelse eller salgspriser til Danmarks Statistik. Her
bliver virksomheder typisk udtrukket via stikprøve, så ikke alle virksomheder laver statistiske
indberetninger hvert år. I 2023 blev ca. 50.000 private virksomheder anmodet om lovpligtig
indberetning til én eller flere lovbestemte statistikker. Ca. 360.000 virksomheder (ca. 88 pct.) blev
ikke anmodet om lovpligtig indberetning.
11
11
Danmarks Statistik: Om dataindsamling fra virksomheder:
https://www.dst.dk/da/Indberet/om-indberetning
Side 18
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0019.png
Der er flest selvbetjeningsløsninger vedrørende
tilladelser og godkendelser, men der foretages få
indberetninger i disse løsninger
Procentvis
fordeling af det
samlede antal
selvbetjeningsløs
ninger
Procentvis
fordeling af det
samlede antal
indberetninger
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
3%
17%
12%
3%
0,86%
10%
0,46%
9%
0,24%
10%
0,0002%
0,3%
0,01%
36%
37%
60%
Indberetningstyper
Figur 11. Procentvis fordeling af det samlede antal selvbetjeningsløsninger fra 2024 og det samlede antal årlige
indberetninger fra 2023 fordelt på indberetningstyper
Figur 11 viser andelen af løsninger sat op mod andelen af indberetninger fordelt på
indberetningstyper. Her indgår også de branchespecifikke løsninger.
Det ses, at der er stor forskel mellem hvilke typer af selvbetjeningsløsninger, der er flest af, og typer
af indberetninger, der foretages flest af.
Fx udgør løsninger til indberetning mhp. tilladelser/godkendelser 37 pct. af de 1874
selvbetjeningsløsninger, men står kun for 1 pct. af det samlede antal indberetninger. Denne type
løsning anvendes typisk til at søge om tilladelser til fx førerbeviser, godkendelser til import eller
eksport af forskellige varer mv.
Det samme ses for erklæringer, registreringer og anmeldelser, hvor andelen af løsninger er markant
højere end andelen af indberetninger, der indberettes i løsningerne.
Kun 3 pct. af løsningerne vedrører medarbejderdata, som til gengæld står for 60 pct. af alle
indberetninger.
Side 19
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0020.png
Finans-, energiforsynings- og transportsektoren skal
foretage flest branchespecifikke indberetninger
Figur 12 viser antallet af indberetninger fordelt på brancher. Her er indberetninger, som alle
brancher skal foretage, taget ud, for at vise hvilke brancher, der laver flest branchespecifikke
indberetninger.
Gennemsnitligt antal årlige indberetninger pr. virksomhed
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
814
7271 58
44 3937 22
18 121110 9 9 6 6 5 5 4 4 4 4 4 4 4 4 2 2 2 1 1 1
Figur 12. Virksomheders gennemsnitlige antal branchespecifikke indberetninger fra 2023
Figur
12
viser det gennemsnitlige antal indberetninger, som hver virksomhed laver inden for en
specifik branche. Antallet er udregnet ved at fordele antallet af branchespecifikke indberetninger på
antallet af virksomheder inden for en given branche
12
.
Finansiering og forsikring er den branche, hvor der indberettes mest pr. virksomhed med 814 årlige
indberetninger pr. virksomhed. Finansiering og forsikring er samtidig den branche med flest
virksomheder (i alt knap 87.000 virksomheder)
13
. Det høje antal indberetninger omhandler særligt
automatiske indberetninger, som sker via integration til Skattestyrelsens systemer og vedrører
aktier, udbytteskat, værdipapirer og andre investeringsprojekter mv.
Danmarks Statistiks statistikbank:
https://www.statistikbanken.dk/20346
Danmarks Statistik: Generel firmastatistik efter branche (DB07 10-, 19-, og 127-grp.) og enhed:
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=GF11&PXSId=243415&tabl
estyle=&ST=SD&buttons=0
12
13
Side 20
Finansiering og forsikring
Energiforsyning
Transportmiddelindustri
Andre serviceydelser mv.
Medicinalindustri
Offentlig adm., forsvar og politi
Råstofindvinding
Transport
Sundhedsvæsen
Rejsebureauer, rengøring mv
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Kultur og fritid
Undervisning
Sociale institutioner
Kemisk industri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Forskning og udvikling
Plast-, glas- og betonindustri
Maskinindustri
Elektronikindustri
Møbel og anden industri mv.
Olieraffinaderier mv.
Tekstil- og læderindustri
Metalindustri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Fremst. af elektrisk udstyr
Handel
Rådgivning mv.
Reklame og øvrig erhvervsservice
Hoteller og restauranter
Bygge og anlæg
It- og informationstjenester
Brancher
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
Dernæst ser vi energiforsynings- og transportmiddelindustrien med hhv. 72 og 71 indberetninger pr.
virksomhed om året, som begge er brancher, med et relativt lavt antal virksomheder. Branchen
energiforsyning rummer 2237 virksomheder med den branchekode, der samlet set laver 161.416
indberetninger, mens transportmiddelindustrien kun dækker over 291 virksomheder, der tilsammen
laver 20.718 indberetninger.
Bemærk, at der er forskel på brancherne transportmiddelindustri og transport.
Transportmiddelindustrien beskæftiger sig med fremstilling af transportmidler, mens
transportbranchen har at gøre med transport af fx gods.
Branchen ”andre serviceydelser mv.” er også en af de brancher, hvor der foretages flest
indberetninger årligt pr. virksomhed. Det skyldes, at branchekoden bl.a. dækker over fagforeninger
og a-kasser, og at indberetninger om faglige kontingenter og a-kassebidrag udgør en stor andel af
denne branches indberetninger.
Det er værd at bemærke, at størstedelen af brancherne laver 5 eller færre årlige branchespecifikke
indberetninger. Brancherne ejendomshandel og udlejning samt telekommunikation, som laver færre
end én årlig indberetning, fremgår ikke af figuren.
Branchen vandforsyning og renovation er desuden ikke medtaget i figuren grundet dataanomali. De
fleste indberetninger målrettet denne branche er til De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønlands (GEUS) Nationale boringsdatabase (Jupiter), hvortil det for virksomhederne
har vist sig at være en fordel at indberette data om fx drikkevandsprøver i stedet for at opbevare
data lokalt i virksomhedernes egne systemer. Det betyder, at virksomheder indberetter flere data
end de obligatoriske. Der indberettes årligt mere end 3 mio. gange til Jupiter.
Side 21
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0022.png
Flest mikrovirksomheder laver indberetninger uden
hjælp fra andre og bruger mindre end en time om ugen
på at klargøre efterspurgt data og indberette
11%
Det gør vi oftest selv uden
hjælp fra andre
39%
Det har vi for de fleste
tilfælde digitaliseret
Det tilkøber vi oftest hos
en revisor
24%
26%
Ved ikke
Figur 13. Procentvis fordeling af hvem der foretager mikrovirksomhedernes indberetninger i 2024
Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført en
spørgeundersøgelse blandt 1548 virksomheder med 5-9 ansatte (mikrovirksomheder) om bl.a.
virksomhedernes indberetninger af oplysninger til det offentlige. Figur 13 viser, at størstedelen (65
pct.) tilkendegiver, at de laver indberetningerne selv uden hjælp fra andre. Herunder har 26 pct.
digitaliseret indberetninger fx via et softwareprogram eller et app-baseret hjælpemiddel, mens de
resterende 39 pct. foretager indberetninger uden digitale hjælpemidler. 24 pct. tilkøber hjælp
gennem fx revisorer eller bogholdere. Ca. 11 pct. har svaret ”ved ikke”.
Undersøgelsen viser altså, at en stor del af mikrovirksomhederne selv står for deres indberetninger,
og at mange ikke har digitaliseret den måde, hvorpå de indberetter. En årsag kan være, at små
virksomheder ikke nødvendigvis har ressourcerne til at implementere digitale løsninger, der kan
understøtte en lettere indberetning.
Side 22
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0023.png
15%
3%
5%
55%
22%
Mindre end en time om ugen
1-2 timer om ugen
3-5 timer om ugen
5 timer eller derover
ved ikke
Figur 14. Procentvis fordeling af hvor lang tid mikrovirksomhederne bruger på at klargøre efterspurgt data og indberette i
2024
Derudover kan det ses på Figur 14, at 55 pct. af de adspurgte svarer, at de bruger mindre end en
time om ugen på at klargøre efterspurgt data og indberette. Samtidig svarer i alt 30 pct., at de
bruger mere end en time på at indberette. Heriblandt 22 pct. der svarer, at de bruger 1-2 timer om
ugen, 5 pct. der svarer 3-5 timer om ugen og 3 pct. der svarer 5 timer eller mere.
Fire eksempler på virksomheder, der indberetter
til statslige myndigheder
Kortlægningen viser, at det er svært at tegne et entydigt billede af virksomheders indberetninger til
det offentlige, da hyppighed og typer af data i høj grad afhænger af virksomhedens branche,
størrelse og konkrete situationer. I dette afsnit præsenteres fire virksomheder, som har indvilget i at
beskrive indberetninger de typisk foretager i løbet af et år, og hvor meget tid de bruger på det.
Kontakten til virksomhederne er formidlet via Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark, og
interviewene er gennemført af Digitaliseringsstyrelsen.
Hvis en indberetning, som mange virksomheder typisk foretager årligt såsom barselsrefusion, ikke
fremgår, er det fordi den pågældende virksomhed ikke har foretaget denne indberetning igennem en
årrække. Videre nævner nogle af virksomhederne, at andre virksomheder inden for deres branche,
som eksempelvis har flere medarbejdere, større eksport eller tilhører en anden omsætningsklasse,
kan være omfattet af andre indberetningskrav. Dermed er casene udtryk for den konkrete
virksomheds indberetningssituation og ikke for branchen eller virksomhedstypen som sådan.
Side 23
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0024.png
Nikolaj Kiilerich-Pedersen
Ansvarlig for økonomi og arbejdsmiljø
"Vi indberetter omsætnings- og regnskabstal til
statistik, men det skaber ingen værdi for os.
Tallene skal opdeles på en anden måde end i
vores eget økonomisystem, og det kræver
ekstra tid – ofte på bekostning af kvaliteten.
Hvis indberetningen førte til konkret indsigt,
ville det være lettere – og mere motiverende –
at prioritere opgaven. Tænk, hvis vi fx fik
resultaterne tilsendt i en rapport, hvor vi blev
sammenlignet med gennemsnittet på
relevante parametre. Jeg aner ikke, hvad
tallene bruges til. Måske står det med småt et
sted, men jeg har ikke set det.”
Hvem: Tømrervirksomheden Kjell Pedersen A/S.
Byggeopgaver i både fag- og hovedentreprise. Speciale i restaureringsopgaver.
Antal ansatte: 60
Indberetningssituation
Antal årlige indberetninger: 41 faste. Hertil kommer 14 typisk forekommende situationer, hvor
virksomheden yderligere vil skulle indberettes.
Faste og ad hoc ikke-branchespecifikke indberetninger:
I løbet af et almindeligt driftsår foretager
Kjell Pedersen A/S
indberetning af moms hver måned og
lønrefusion hver 14. dag. Desuden indberettes hvert kvartal antal beskæftigede til Danmarks Statistik, og
året slutter med indsendelse af selvangivelse.
Når det er relevant, anmelder
Kjell Pedersen A/S
oplysninger om sygefravær og barsel til Nemrefusion,
mens indberetninger om lærlinge og voksenlærlinge (som sker i to forskellige systemer), foretages i
forskellige situationer. Endelig foretages indberetninger til Barselsfonden, feriepengeanmodninger til
Feriepengeinfo og anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (ATP).
Branchespecifikke indberetninger:
Som byggevirksomhed skal
Kjell Pedersen A/S
kvartalsvist og halvårligt indberette omsætnings- og
regnskabstal fordelt på forskellige typer af byggeri til Danmarks Statistik.
Hertil kommer anmeldelse af igangsat bygge- og anlægsarbejde til Arbejdstilsynet, anmeldelse af råden
over vejareal samt håndtering af farligt og almindeligt affald til den kommune, hvori byggeriet foregår. Ved
offentligt byggeri skal indsendes dokumentation for kædeansvar på arbejdsklausuler og ved nogle typer
af offentligt byggeri skal søges sikkerhedsgodkendelser ved PET.
Side 24
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0025.png
Hvor ofte indberettes
Varierer fra hver 14. dag til årligt. Dertil er en del indberetninger situationsbestemte og skal foretages
hyppigt som en del af at være en byggevirksomhed, især vedr. lærlinge, anmeldelse af byggeri, råden over
vej mv.
Tidsforbrug
Svært at estimere, da mange er situationsbestemte. Særligt når det digitale fejler, fx i sager om
sygerefusion, er det tidskrævende at udrede og kan kræve mange e-mails, opkald og måske endda
fysiske møder.
Hvem indberetter
Fordelt på tre personer: bogholder (faste indberetninger), ansvarlig for økonomi og arbejdsmiljø
(indberetninger vedr. statistik og brancherelaterede indberetninger) samt ekstern revisor (årsregnskab).
Side 25
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0026.png
Stine Kejser Jensen
Jura og compliance-ansvarlig
"Der er mange skemaer, ansøgninger og
informationer, der skal indberettes, udover
almindelig skat og løn. Vi passer på andre
folks penge, så der skal holdes snor i os. Men
det er mange forskellige oplysninger og steder,
vi skal ind at registrere.”
Hvem: Formueforvalterne Investering og Tryghed
Rådgivning om investeringsprodukter, investeringsløsninger som hjælp til privatpersoner eller
virksomheder til at investere deres midler.
Antal ansatte: 30-35 ansatte
Indberetningssituation
Antal årlige indberetninger: 30 faste samt 12 typisk forekommende situationer.
Faste og ad hoc ikke-branchespecifikke indberetninger:
I løbet af i et almindeligt driftsår foretager
Investering og Tryghed
indberetning af moms hvert kvartal og
lønsum hver måned. Desuden indsendes årsrapport inkl. revisionsprotokollater og halvårsrapport til
Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen (dog ikke protokollat) hvert halve år, da virksomheden ikke hører
under årsregnskabsloven. Selvangivelse indsendes én gang årligt og aconto-skat to gange årligt. Én gang
årligt indberettes arbejdsomkostninger til Danmarks Statistik og oplysninger til Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Desuden anmelder
Investering og Tryghed
efter behov oplysninger om sygefravær og barsel til
Nemrefusion, og virksomheden indberetter diverse data til Danmarks Statistik, når de udvælges til det.
Ved evt. brud på persondatasikkerheden indberettes dette til Datatilsynet, ligesom ændringer i
selskabsoplysninger indberettes til Erhvervsstyrelsen via CVR.
Branchespecifikke indberetninger:
Investering og Tryghed
er som finansiel virksomhed omfattet af en række faste og situationsbestemte
indberetninger til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen:
Side 26
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0027.png
Drift af virksomhed som fondsmæglerselskab kræver en licens fra Finanstilsynet. Ved ønske om
ændringer i den givne licens (f.eks. andre finansielle instrumenter eller investeringsaktiviteter) skal der
sendes en ny ansøgning til Finanstilsynet angående de ønskede ændringer.
Én gang årligt indberetter virksomheden kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav til Finanstilsynet. Ud
over indsendelse af års- og halvårsrapporter skal der også indberettes regnskabsoplysninger til
Finanstilsynet halvårligt. Oplysninger til brug for Finanstilsynets hvidvaskkontrol og oplysninger om
aflønning indberettes årligt. Oplysninger om klagedata indberettes på anmodning fra Finanstilsynet. Dette
sker via Finanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssystem Fiona Online.
Investering og Tryghed
skal videre underrette eller ansøge Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller
Hvidvasksekretariatet i en række situationer: a) ved visse ændringer i ejerandele, b) ved visse ændringer i
ejerkreds, ledelse og bestyrelsesmedlemmer, c) ved nedsættelse af kapitalgrundlag, f.eks. ved køb af
egne aktier, d) ved koncerninterne transaktioner, e) hvis væsentligt brud på it-sikkerhed og mistet adgang
til data, eller f) hvis mistanke om hvidvask (via GoAML). Disse indberetninger er kendetegnet af forskellige
formater og formkrav, hvor nogle indberetninger foretages via brev uden skabelon, andre via skemaer på
virk.dk og endelig nogle via myndigheders egne hjemmesider.
Hvor ofte indberettes
Varierer fra månedligt til årligt. For større fondsmæglerselskaber indberettes hyppigere for en række
indberetninger. Selskaber, der ejer fondsmæglerselskaber og derfor klassificeres som
fondsmæglerholdingselskab, vil også blive omfattet en række af ovenstående indberetningskrav.
Tidsforbrug
De faste indberetninger tager mellem 15 min. og 2 timer pr. gang, mens andre kan tage flere dage at
klargøre, særligt hvis det er første gang. Hvis nye indberetninger er store og komplekse (typisk, hvis de er
EU-dikteret) kan det tager mange uger.
Hvem indberetter
Fordelt på fire personer: bogholder, direktionssekretær, jura og compliance-ansvarlig og ekstern revisor.
Side 27
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0028.png
Annette Boesen
Bogholder
"Man kan sige, at alt bliver en vane. Første
gang jeg skulle lave en Intratsat tænkte jeg
”mit liv er for kort til at lave det her”. Det er
bare noget der skal overstås. Løn og moms
giver mening at vi skal lave, men intrastat og
listesystemet kan vi ikke engang selv bruge –
vi kan ikke hive data ud. Så for mig virker det
lidt som statistik for statistikkens skyld.”
Hvem: Norcor. Skaffer og leverer stålprodukter til grossister i Danmark.
Antal ansatte: 5
Indberetningssituation
Antal årlige indberetninger: 48 faste, ingen situationsbestemte.
Faste indberetninger
Af de faste, som gælder for alle har norcor kun moms og løn. Det er bogholderen, Annette, som er
ansvarlig for disse indberetninger. Virksomheden har en enkelt medarbejder, der er provisionslønnet, og
derfor skal Annette beregne hans løn hver måned.
Branchespecifikke indberetninger
Alle der importerer varer fra EU og har en vis omsætning, skal indberette til Danmarks Statistik’s system,
Intrastat. Det betyder at Annette hver måned indtaster varekoder og vægt på de produkter, som norcor
har importeret fra andre EU-lande. Det bruger hun 2 timer på om måneden. Nogle gange bruger hun
længere tid. Det er, når et varenummer ikke er angivet på fakturaen. I de tilfælde må hun have fat i den
sælger der har solgt produktet, og hvis de ikke har varenummeret, må de have fat i leverandørerne.
Derudover indrapporterer Annette hver måned hvem norcor eksporterer til og hvor meget de eksporterer
for. Denne indberetning laver hun i Listesystemet på SKAT.dk.
Norcor fremhæver også, at de desuden bruger ca. 3 timer om måneden på at indberette CO2-udledning
for alle de leverandører uden for EU, som Norcor har importeret varer fra. Denne indberetning hedder
CBAM, og går ikke til den danske stat, men til EU.
Hvor ofte indberettes
Månedligt
Side 28
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0029.png
Tidsforbrug
4,5 timer om måneden.
Hvem indberetter
Bogholder. Var først tilknyttet som freelance. Nu fastansat 3 dage om ugen.
Side 29
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0030.png
Erick Thürmer
Ejer
”Momsindberetninger og refusion af
sygedagpenge er der ikke noget problem i, når
man har prøvet det før. Vi afrapporterer heller
ikke selv til toldsystemet om vores import og
eksport – det gør vores distributør. Men der,
hvor vi virkelig snakker byrder, er ved de nye
krav knyttet til de grønne initiativer – ESG,
emballage og import af varer med høj CO2-
udledning.
Hvem: Thürmer Tools
Importerer og eksporterer specialværktøj. Lille egenproduktion.
Antal ansatte: 8
Indberetningssituation
Antal årlige indberetninger: 17 faste samt mellem 48 og 60 situationsbestemte.
Faste og ad hoc ikke-branchespecifikke indberetninger:
I løbet af et almindeligt driftsår foretager
Thürmer Tools
indberetning af moms hvert kvartal og indgiver en
selvangivelse årligt. Indberetning af løn er automatiseret. Desuden anmelder
Thürmer Tools
efter behov
oplysninger om sygefravær til Nemrefusion.
Branchespecifikke indberetninger:
Thürmer Tools
vil som handelsvirksomhed blive omfattet af ny EU-regulering, der medfører indberetninger
om henholdsvis emballage og emballageaffald via portalen VANA samt ”import af varer fra lande uden for
EU’s toldområde med høj CO2-udledning” (CBAM) til Energistyrelsen.
For
Thürmer Tools
er det desuden tidskrævende at skulle dokumentere egen og produkters
bæredygtighed inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd (ESG). Det sker for
virksomhedens vedkommende ikke direkte til en myndighed, men da mange af deres kunder skal
indberette oplysningerne til Erhvervsstyrelsen, er
Thürmer Tools
forpligtet til – som underleverandør –
også at dokumentere og videreformidle disse oplysninger. En medarbejder er allokeret 100 pct. til denne
opgave.
Hvor ofte indberettes
Varierer fra månedligt til årligt.
Side 30
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0031.png
Tidsforbrug
Moms tager 1�½ time i kvartalet. Refusion af sygdom tager 15-20 min. pr. gang.
De nye indberetningstyper forventes at være mere tidskrævende og op imod en medarbejders fulde tid.
Hvem indberetter:
Fordelt på tre personer: økonomi-ansvarlig, juridisk ansvarlig (ESG, emballage, CBAM) og ekstern revisor.
Side 31
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0032.png
5. Bilag
Bilag
1:
Indberetningstyper
Anmeldelse
Indberetninger af visse forhold til en myndighed, fx en lovovertrædelse eller en arbejdsskade.
Indberetningstypen kan desuden omhandle sikkerhedsindberetninger, fejl på produkter eller
rapportering af miljørelaterede forhold såsom forurening, ulykker, farlige stoffer og lignende.
Erklæring
Indberetninger hvori en virksomhed dokumenterer, hvordan noget forholder sig, eller hvori
virksomheden godkender eller forpligter sig til noget - ofte med juridisk gyldighed.
Kategorien omfatter bl.a. samtykkeerklæringer, hvori virksomheden erklærer sit samtykke, og
tilsynserklæringer der består af dokumentation i forbindelse med et tilsyn udført af en virksomhed.
Indberetningstypen kan også omfatte økonomiske erklæringer eller erklæringer om overholdelse af
visse standarder eller regler, såsom miljø- eller kvalitetsstandarder.
Medarbejderdata
Indberetninger hvor der kræves indsendelse af fx CPR-nummer, straffeattest mv. Indberetningerne
kan desuden omhandle antal lønmodtagere, indberetning og betaling af feriepenge, oplysninger om
medarbejderes pensionsordninger eller refusion af barsels- og sygedagpenge og lignende.
Derudover omfatter kategorien også data om medarbejderes ansættelsestid, stillingsbetegnelser,
lønforhold mv., som er relevant for statistiske opgørelser og overholdelse af
arbejdsmarkedslovgivning.
Oplysning (om produkter el. brugere)
Oplysninger der ikke er af økonomisk karakter. Eksempler på dette er fx beholdninger, information
om brugere, information om produkter eller antal af fx besøgende, skovarealer eller lignende.
Indberetningstypen omfatter desuden tekniske data og specifikationer på produkter.
Disse typer oplysninger bruges især til at undersøge omfang og udvikling i en række aktiviteter samt
overholdelse af lovgivning og EU forordninger.
Projektrapportering
Indberetninger der omhandler afrapportering af et igangværende eller afsluttet projekt, der fx har
fået tilskudsmidler fra den offentlige sektor.
Registrering
Oprettelse, ændring eller afmelding i en fortegnelse, en opgørelse, et offentligt register eller
lignende. Derudover omhandler kategorien afgiftsregistrering af virksomheder, der fremstiller eller
forarbejder afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, hvilket som
hovedregel skal registreres eller autoriseres som oplagshaver.
Tilladelse/godkendelse
Side 32
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
Indberetninger der omhandler ansøgninger eller anmodninger om godkendelse eller tilladelse til fx
certificering, fritagelse, import og eksport samt indberetninger i forbindelse med opfyldelse af
sundheds- og sikkerhedsstandarder mv.
Økonomisk statistik
Oplysninger af økonomisk karakter, fx virksomhedens omsætning, budgetter og regnskaber,
indtægter og udgifter mv.
Side 33
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0034.png
Bilag
2:
Spørgsmål i
mikrovirksomhedsundersøgelse om indberetninger
Danske virksomheder har indberetningspligt til mange forskellige myndigheder – det kan fx være
momsregistrering, barselsrefusion eller indholdet i en vare, virksomheden har produceret.
Myndighederne bruger indberetningerne til at udføre sin myndighedsopgave. Virksomhederne
oplever dog ofte indberetningerne som en byrde, de gerne ville undgå. I det følgende bedes du svare
på spørgsmål om de indberetninger, din virksomhed håndterer.
Spørgsmål 1
Hvor mange timer bruger I i gennemsnit om ugen på at klargøre efterspurgt data og foretage
indberetninger til den offentlige sektor?
Svarmuligheder: Skalaspørgsmål 1-5 (mindre end 1 time om ugen, ca. 1-2 timer om ugen, ca. 3-5
timer om ugen, ca. 5 eller derover, (og ved ikke))
Spørgsmål 2
Hvilke indberetninger oplever I som særligt ressourcekrævende?
Svarmuligheder: Fritekst med mulighed for at svare ”ved ikke”.
Spørgsmål 3
Hvem laver typisk jeres indberetninger?
Svarmuligheder: Skalaspørgsmål 1-4 (det gør vi oftest selv uden hjælp fra andre, det tilkøber vi
oftest hos en revisor, det har vi for de fleste tilfælde digitaliseret (fx et softwareprogram eller app-
baseret hjælpemiddel), (ved ikke))
Side 34
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0035.png
Bilag
3:
Bidragende myndigheder mv.
Advokatsamfundet
Ankestyrelsen - Psykolognævnet
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Feriefond
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)
Arbejdstilsynet
ATP Livslang Pension
BaneDanmark
Barsel.dk
Beredskabsstyrelsen
Center for Biosikring og Bioberedskab
Civilstyrelsen
CPR-administrationen
Danmarks Miljøportal
Danmarks Statistik
Dansk Producentansvar
Den nationale Whistleblowerordning
Datatilsynet
Digitaliseringsstyrelsen
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
FerieKonto
Feriepengeinfo
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Forsyningstilsynet
Færdselsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Geodatastyrelsen
GEUS - de Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland
Gældsstyrelsen
Klimadatastyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kystdirektoratet
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Lønmodtagernes Feriemidler
Lønmodtagernes Garantifond (LG)
Miljøstyrelsen
Motorstyrelsen
Naturstyrelsen
NemRefusion
Nævnenes Hus
Patent- og Varemærkestyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Politiet
Rejsegarantifonden
Samlet Betaling
Sikkerhedsstyrelsen
Skatteankestyrelsen
Skattestyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen
Spillemyndigheden
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for Patientklager
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Toldstyrelsen
Trafikstyrelsen
Udbetaling Danmark
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Vejdirektoratet
Vurderingsstyrelsen
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Side 35
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0036.png
Bilag
4:
Kategoriseringer af ikke-branchespecifikke
indberetninger
Opstart af virksomhed
Indberetninger der relaterer sig til opstart af en virksomhed, så som oprettelse af cvr-nr. og
momsregistrering.
SKAT/økonomi
Indberetninger der relaterer sig til SKAT, så som momsindberetning og selskabsskat, samt
økonomiske forhold så som årsrapport.
Medarbejderdata
Indberetninger der relaterer sig til virksomhedens medarbejdere så som ansøgning om refusion af
sygedagpenge eller barselsdagspenge.
Ejendomme og køretøjer
Indberetninger der relaterer sig til virksomhedens bygninger eller matrikel, så som orientering af
arbejdstilsynet om udendørs arrangement eller ansøgning om tilladelse til TV-overvågning. Samt
indberetninger der relaterer sig til virksomhedens køretøjer så som betaling af registreringsafgift
eller anmeldelse af tunge påhængskøretøjer.
Statistik
Indberetninger der relaterer sig til statistik så som oplysninger til Danmarks statistik om en
virksomheds forretningssituation, omsætning, beskæftigelse eller salgspriser/servicetakster.
ESG/GDPR
Indberetninger der relaterer sig til bæredygtig drift af virksomheden i relation til miljø og klima,
sociale områder, selskabsledelse og GDPR så som indsendelse af oplysninger til CO2-kvoteristeret
eller indberetning af brud på persondatasikkerheden.
Import/eksport
Indberetninger der relaterer sig til virksomhedens import eller eksport af varer så som ansøgning om
tilladelse til eksport af særlige varer eller registrering af varer underlagt forbrugsafgifter.
Produktudvikling
Indberetninger der relaterer sig til virksomhedens udvikling af produkter så som registrering af
patent eller varemærke.
Sikkerhed og strafbare forhold
Indberetninger der relaterer sig til forhold der kræver politiets godkendelse eller eventuelle
kriminelle handlinger som virksomheden har kendskab til eller er blevet udsat for så som tyveri eller
ansøgning om at forhandle våben.
Særlige forhold
Side 36
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
Indberetninger der relaterer sig til særlige forhold, der ikke passer i de øvrige kategorier, så som
anmeldelse af farlig kemi eller ansøgning om tilladelse til indsamling.
Lukning af virksomhed
Indberetninger der relaterer sig til lukning af en virksomhed så som lukning af virksomhed på virk.dk
og indberetning af sidste moms, skat, løn etc.
Ændring af virksomhed
Én indberetningsløsning der rummer handlinger så som at rette oplysninger i CVR, registrere eller
afmelde virksomheden for moms, import/eksport, lønsum mv.
Side 37
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport om kortlægning af indberetninger til statslige myndigheder, fra digitaliseringsministeren
3024982_0038.png
Side 38