Til Digitaliseringsministeren
Cc: Digitaliseringsudvalget
København, 2025-05-12
Plan for dansk datasuverænitet
Kære Digitaliseringsminister
PROSA ser positivt på regeringens intentioner om at udarbejde en plan, der skal sikre dansk
datasuverænitet. Vi er overbeviste om, at en robust national strategi på dette område er afgørende
for Danmarks digitale fremtid og sikkerhed.
Vi er helt enige i, at Open Source-software er en fundamental og nødvendig del af en sådan strategi.
Open Source tilbyder transparens, fleksibilitet og muligheden for at undgå leverandørafhængighed
(vendor lock-in), hvilket er essentielle elementer for at opnå reel datasuverænitet.
I den forbindelse vil vi gerne foreslå, at planen som minimum kommer til at omfatte følgende centrale
elementer:
Sikring af kritisk infrastruktur mod ekstern lammelse
Det er afgørende, at dansk kritisk infrastruktur ikke kan lammes af beslutninger truffet af
virksomheder eller stater uden for EU. Som bekendt har vi med NIS2-direktivet allerede en
definition på, hvad der udgør kritisk infrastruktur.
Et konkret og bekymrende eksempel på sårbarheden er Amsterdam Trade Bank. Banken gik
konkurs, bl.a. fordi Microsoft lukkede for dens adgang til vitale systemer – formodentlig som
følge af amerikansk pres. Hvorvidt selve lukningen var lovstridig, er i denne sammenhæng
sekundært. Pointen er, at banken, naturligt nok, ikke kunne opretholde driften uden adgang til
sine data i mere end få dage. Vi kan som samfund ikke afvente en langvarig retssag, hvis
kritisk infrastruktur er sat ud af spillet. Den operationelle robusthed skal sikres proaktivt. (Læs
mere om sagen på: https://www.gtreview.com/news/europe/solvent-but-bankrupt-how-
sanctions-felled-amsterdam-trade-bank/)
Reform af udbud og standardkontrakter med fokus på datasuverænitet
En reform af udbudsreglerne og de offentlige standardkontrakter (f.eks. K1 og K2) er
afgørende for at sikre datasuverænitet. Vi foreslår, at Open Source gøres til standardvalget
gennem et "følg-eller-forklar"-princip: Hvis en leverance ikke leveres under en Open Source
licens, skal det forklares, hvorfor dette er umuligt eller uhensigtsmæssigt.
Fordelene ved at anvende Open Source i den offentlige administration er talrige og
velbeskrevne – herunder leverandøruafhængighed, transparens, innovation, økonomi – og
vigtigst: datasuverænitet. De opsummeres bl.a. glimrende i en kort video
på https://publiccode.eu/da/
Vi anbefaler, at man starter med at lade dette princip gælde for alle nye udbud. Herefter bør
fokus rettes mod den udbredte "rugbrødssoftware", der anvendes dagligt på tværs af den
offentlige sektor, samt på de eksisterende systemer, hvor en overgang til Open Source er
relativt ligetil at implementere.
Vi er enige i ministerens betragtninger om, at dette ikke kan ske i løbet af en enkelt dag. Men der er til
gengæld heller ikke brug for at nedsætte en kommission eller afvente udarbejdelsen af rapporter: Vi
Prosa.dk
Telefon 33 36 41 41
København
Vester Farimagsgade 37A
DK-1606 København V
Odense
Overgade 54
DK-5000 Odense
Aarhus
Søren Frichs Vej 38K th.
DK-8230 Aarhus