Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
18. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 400
I modsætning til udredningsgarantien i sundhedsvæsenet findes der ingen regler for,
hvor lang tid et barn må vente på at få en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.
Henvisningen sker typisk via PPR eller skolens fagpersonale, men der er ikke fastsat
tidsgrænser for, hvor hurtigt den skal foretages. Det betyder, at børn i alvorlig mistrivsel
kan opleve betydelige ventetider, før de overhovedet kommer i betragtning til psykiatrisk
udredning. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Under-
visningsministeriet fra 2023 viser, at fire ud af fem PPR-ledere vurderer, at ventetiderne
er blevet længere, og at ni ud af ti oplever, at behovet for individuelle udredninger er
stigende (”Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR)”,
Danmarks Evalueringsinstitut, 2023). Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige ven-
tetid, som børn har oplevet for at få en henvisning til udredning i børne- og ungdomspsy-
kiatrien, fordelt på de seneste fem år? Og hvor længe mener ministeren, det er rimeligt,
at børn i alvorlig mistrivsel skal vente på en henvisning fra skole og PPR til psykiatrisk
udredning?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Katrine Daugaard
(LA).
På udvalgets vegne
Karina Adsbøl
formand
1/1