Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Spørgsmål 318
Offentligt
3034846_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
4. juni 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 318
Med aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (epx) skærpes
adgangskravene til de treårige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx). Fra 2030 vil det
kræve et karaktergennemsnit på mindst 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer
og de lovbundne prøver for at opnå retskrav på optagelse. Det fremgår samtidig af afta-
len, at det fortsat skal være muligt at blive optaget via en centralt stillet optagelsesprøve,
dog med et fagligt niveau svarende til det skærpede adgangskrav.
I BUU alm. del – svar på spørgsmål 246 oplyser børne- og undervisningsministeren, at
der i 2024 var 2.277 unge til mindst én optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse. Kun
40 pct. af disse bestod prøven. Blandt de ansøgere, der havde et karaktergennemsnit
på mindst 6,0, var det kun 42 pct, der bestod. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt svær-
hedsgraden i den nuværende optagelsesprøve reelt afspejler det faglige niveau, som
karakterkravet på 6,0 er udtryk for.
Da adgangsvejen via optagelsesprøve potentielt får større betydning, i takt med at ka-
rakterkravet skærpes og målgruppen ændres, er det afgørende, at prøven udvikles og
justeres på et solidt og gennemsigtigt fagligt grundlag. Det er samtidig væsentligt, at vi
som samfund har viden om, hvordan det går de elever, som optages på baggrund af
optagelsesprøven – både af hensyn til elevernes trivsel og progression og for at sikre
kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.
– Hvordan forholder ministeren sig til, at 58 pct. af ansøgere med et karaktergennemsnit
på mindst 6,0 ikke består den nuværende optagelsesprøve, i lyset af at optagelses-
prøven fremover skal have et skærpet fagligt niveau svarende til det nye adgangs-
krav?
– Hvad er ministerens målsætning for sværhedsgraden i den kommende optagelsesprø-
ve med et højere fagligt niveau, og hvilken andel af ansøgere forventes at kunne
bestå prøven fremover?
– Vil ministeren sikre, at data om ansøgere til stx, hhx og htx, der har været til optagel-
sesprøve, stilles til rådighed for Danmarks Statistik, så der kan foretages registerana-
lyser af, hvordan det går de elever, som optages via optagelsesprøven?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Karina Adsbøl
formand
1/1