Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
3016146_0001.png
Baggrundsrapport om forebyggelse af læsevanskeligheder
til Foretræde i Børn og Undervisningsudvalget torsdag d. 8. maj 2025 kl. 11 lavet af Ingegerd Jenner,
Videncenteret forebyggelse af læsevanskeligheder og dygtige læsere, GamelæsningDanmark.
www.gamelæsning.dk
Intro
Rapporten beskriver kort, hvad forebyggelse af læsevanskeligheder helt konkret er, og den store historiske
betydning, som forebyggelsen vil have for den enkelte, skolen og samfundet, som:
Folkeskolen kan endelig
- ændre negativ, social arv, og sikre alle faglige, lige muligheder – uanset baggrund
- opnå gode læseresultater
- stoppe læsekrise med lav læselyst, mistrivsel, dårlige læsere, skoletræthed og fagligt meget dårlige elever
- blive blandt verdens bedste folkeskoler og meget mere
Og samfundet kan samtidig spare omkring 18 milliarder om året
Derfor har Ingegerd Jenner bedt om foretræde, for at anbefale/sikre, at folkeskolen hurtigst mulig kommer i
gang med at forebygge at den enkelte får læsevanskeligheder.
Ingegerd Jenner ved godt, hvad hun snakker om. Hun har fx givet Eckersberg Friskole et kursus i sin
evidensbaserede, forebyggende læseundervisning LEVEL UP LÆSNING, og kort tid efter havde skolen ikke
længere læsekrise. Det blev dokumenteret på TVSYD her i december 2024 (14 min. inde til 19.54) og
eleverne elsker nu at læse.
Fx de 4 elever i indslaget her på TVØst (Fra 9.19 min. inde) har kun fået 6 gange a`7 min. LEVEL UP
LÆSNING med 14 dage imellem. På den korte tid er de blevet mellem 1-3,5 år dygtigere til at læse, og de
har læselyst. Det er vildt. Især drengene motiveres til tårnhøj progression og stor læselyst.
Læsekonsulent Susanne Fjellerad, Næstved Kommune, har afprøvet LEVEL UP LÆSNING i 4 forskellige 8/9.
klasser i 4 måneder. Hun konkluderer:
Eleverne er begejstrede!
De ordblinde går selvfølgelig også frem i læsekompetence. Typisk starter de med et lavere lix, men der er
skred i udviklingen om end, det for nogle går lidt langsommere.
Selve rapporten
Sådan vil forebyggelse af læsevanskeligheder ændre folkeskolens historie
Historisk har folkeskolen altid haft en stor gruppe, der får store og relativ store læsevanskeligheder.
De kaldes fx de ikke bogligt begavede, de ikke bogligt egnede, og ordblinde. Op gennem historien har man
også på forskellige måder sorteret eleverne efter, om de var bogligt egnene eller ikke. Fx med
folkeskoleloven anno 1958 og den blå betænkning, hvor eleverne nu skulle gå i en samlet skole i 7 år, dog
skulle de deles i en boglig og en praktisk linje fra 6. klasse. Og efter 7. klasse kunne de enten forlade skolen,
gå i en treårig realafdeling for de boglige, eller følge 8. og 9. klasse for de praktisk orienterede.
Siden 60-erne har det været et politisk mål for folkeskolen, at den skulle ændre negativ, social arv. Det mål
er ikke indfriet. I dag handler den sociale arv om, hvorvidt man får en ungdomsuddannelse og
videreuddannelse, fordi vi skal være del af videnssamfundet jf. fx Kristian Bernt Karlson, der er lektor og
forsker ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet i artiklen her fra 2023. Og kendetegnet på den
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0002.png
negative sociale arv er, at elever scorer lavt i læseundersøgelser, jf. læseundersøgelser som PIRLS 2021 og
PISA 2022. At score lavt i læseundersøgelser betyder blot, at eleverne har store læsevanskeligheder!
Negativ social arv er altså en anden måde at sige på, at de har store læsevanskeligheder og ikke er bogligt
egnede. Det vil igen sige, at hvis folkeskolen forebyggede at den enkelte fik læsevanskeligheder, så
forebyggede den også negativ, social arv, og samtidig blev alle elever det man kalder bogligt egnede. Og alle
fik endelig gode læsekompetencer via folkeskolens undervisning, for alle blev dygtige læsere, da elever
uden læsevanskeligheder er det samme som dygtige læsere!
Fra et individuelt til et socialkonstruktivistisk læringssyns
I ordene bogligt egnet ligger betydningen: Nogen er egnet og nogen er ikke, som om det er en egenskab,
den enkelte er født med, og noget, man ikke kan gøre noget ved. Det samme gælder for ordblindhed. Nogen
er ordblinde og nogen er ikke.
Men sådan er virkeligheden ikke!
Fx Hip-serien her er skrevet til unge med store læsevanskeligheder, dysleksi og dem kan unge let selv læse
og forstå. Det skyldes, de har et meget lavt lix på 5-15. Det gør dem meget lette at læse for fx Ole i 7. klasse,
for teksterne er korte, og består af korte ord og korte sætninger. Men teksterne skrevet til Oles årgang er for
svære, de påfører ham store læsevanskeligheder, fordi de har længere tekst med længere ord og længere
sætninger, end han selv har lært at læse og forstå. Det vil sige, teksterne har et højere lix end det lix, som
han selv kan mestre. De ordblinde og dem med store læsevanskeligheder som Ole kan altså sagtens læse,
men de har ikke lært at læse ret svære tekster med megen tekst med relativ lange ord og lange sætninger.
Selv om alle sagtens let kan lære det, uanset baggrund og ordblindhed, når de oplever at lære det i den
zone, som den russiske forsker Leo Vygotsky opdagede i 1933 og kaldte for zonen for nærmeste udvikling.
For i den zone kan alle let lære meget, konstruere sig til megen læring, selvfølgelig også let lære sværere
tekster med et højere lix. Derfor er forebyggelse af læsevanskeligheder en social stilladseret, konstrueret
undervisning, så den enkelte kan opleve at lære et højere lix i zonen.
Den konkrete årsag til læsevanskeligheder og konsekvenser
Fakta er, at det er forlag, der udgiver tekster til børn og unge, og de udgiver dem med en progression, så de
vejledende bliver 5 lix sværere på hver årgang, som det fx ses her på Bog og Ides hjemmeside. Det betyder,
at Ole i 7. klasse skal læse tekster i de boglige fag som matematik, fysik og dansk, der har et lix på omkring
35-40.
Fx Oles matematikbog Kolorit 7 her har lix 37 på side 2 i afsnittet om ”Fart og enheder”, og hans fysikbog Ny
Prisma 7 her har lix på over 37 i kapitel 1 ”Hvad er fysik og kemi?”
Men skolerne og deres dansklærere har aldrig haft en stilladseret metode, der kan lære alle fra 1.-9. klasse,
at mestre sværere tekster med et højere lix, og altså ikke tekster, der bliver 5 lix sværere om året. Derfor får
alt for mange elever som Ole store og mindre store læsevanskeligheder, for de sakker bagud.
Ole er sakket bagud med hele 25 lix. Det påfører ham meget store læsevanskeligheder!
Det er omsorgssvigt både for den enkelte og for samfundet.
Og det er elevernes for lave lix-læsefærdigheder der giver læsevanskeligheder!
Og fordi skolen ikke sikrer, at alle elever lærer at mestre tekster, der bliver 5 lix sværere om året, så kan den
ikke ændre negativ social arv og sikre, at alle bliver bogligt egnede og får fagligt lige muligheder. Og den kan
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0003.png
ikke lære alle at blive dygtige læsere, som blev et politisk mål i 00-erne.
Sådan forebygges læsevanskeligheder og dets betydning
Det betyder også, at ved at sikre, at alle lærer at mestre tekster, der bliver 5 lix sværere på hver årgang, så
vil alle elever vejledende have lix-læsefærdigheder, der er lige så høje som teksternes lix, der anvendes i de
boglige fag på årgangen. Og det gør dem dygtige til at læse og forstå årgangens tekster i de boglige fag –
helt uden læsevanskeligheder! Derfor er det forebyggelse at sikre, at alle lærer at mestre tekster, der bliver
5 lix sværere på hver årgang og det kan alle let lære, når de oplever at lære det i deres zone for nærmeste
udvikling, der er det samme som flowzonen.
At lære 5 lix om året er en basal færdighed, som alle har brug for at lære, for at kunne følge helt med i de
boglige fag, for at blive inkluderet i klassens faglige fællesskab i de boglige fag . Så alle i hele klassen helt kan
forstå teksterne, snakke med om teksterne i timerne, svare rigtig på spørgsmål og opgaver til teksterne. I
dag bliver eleverne med læsevanskeligheder og ordblindhed i høj grad ekskluderet fra dette faglige
fællesskab i klassens boglige fag, fordi de ikke kan forstå undervisningens tekster. Det har man slet ikke
været opmærksom på, når man snakker om, at eleverne skal inkluderes i fællesskaber i skolen. Til trods for,
at næsten 25 % har store læsevanskeligheder på årgange, jf. de nye læseundersøgelser PISA 2022 og PIRLS
2021. Men folkeskolen ekskluderer altså alle de elever, som får læsevanskeligheder og ordblinde fra skolens
faglige fællesskaber og det har man historisk altid gjort, især fordi man tænker: Enten er man boglig eller
også er man ikke.
Læsevanskeligheder giver angst, lav læselyst, uro og det er der evidens for i flowteorien
Når børn og unge skal læse tekster, der er alt for svære, så vil det sige, at de læser langt til venstre for deres
flowzone. Det er der evidens for i flowteorien. Det betyder, at de får lav læselyst og angst, som er et andet
ord for mistrivsel. Det er der også evidens for i flowteorien – se billede. Angsten dokumenterer Kraka
økonomics nye undersøgelse om
ordblinde også. Men denne
mistrivsel er helt overset i
trivselskommissionens rapport. Til
trods for, at folkeskolen har så stor
en gruppe af elever med store
læsevanskeligheder.
Man har også i mange år forsket i
læselyst i Danmark, men at
læsevanskeligheder giver lav
læselyst har man også helt overset.
Til trods for at flowteorien blev ret
udbredt i Danmark allerede i 90-
erne, og tydeligt indikerede dette,
og man let kan observere det i undervisningen.
Når man læser til venstre for zonen er udfordringen for svær. Det betyder, at eleverne ikke kan bruge al
deres energi fagligt, og de har overskud af energi, der skal ud på anden måde. Det er der også evidens for i
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0004.png
flowteorien. Derfor får de fx en urolig, forstyrrende adfærd, der går ud over de andre kammerater og de får
svært ved at koncentrere sig. De kan også bruge energien aggressivt, hidsigt, fordi de er frustrerede over at
sidde der i klassen dag efter dag, år efter år og ikke forstå de tekster, der arbejdes med. Deres urolige,
forstyrrende, eller aggressive opførsel er altså ikke fordi de er dårligt opdragede, men fordi de har overskud
af energi, der skal ud på anden vis.
Den urolige, aggressive adfærd i skolen er heller ikke ny. Den skrev fx Hal Koch om allerede i 1952 i
Ungdomskommissions betænkning ’Den tilpasningsvanskelige ungdom’. Men man har traditionel tænkt: De
ikke boglige elever med store læsevanskeligheder har megen energi. Den skal de bruge på praktiske ting. I
stedet for at sikre at de kan bruge al deres energi fagligt, ved at forebygge læsevanskeligheder, så de
kommer til at opleve at udfordringerne i de boglige fag på årgangen passer til deres lix-læsefærfdigheder.
For det vil betyde, at de også oplever at læse og lære
inde i deres zone
i de boglige fag på årgangen, hvor
alle kan lære meget, trives fagligt, få lyst til at læse, engagere sig, bruge al deres energi fagligt, kan
koncentrere sig mm. Dette er det helt store formål med at sikre, at alle lærer 5 lix om året. Det vil nok give
verdens bedste folkeskole.
På liste 1
til sidst kommer konsekvensen for den enkelte og samfundet af, at man ikke forebygger
læsevanskeligheder i folkeskolen, altså lærer alle, at læse tekster, der bliver 5 lix sværere om året – og den
er stor. At sikre, at alle lærer 5 lix om året vil være historieskrivning, som i den grad vil forbedre folkeskolen
og nok give verdens bedste folkeskole. Den giga store betydning det vil have for den enkelte og samfundet
ses på liste 2,
der kommer efter liste 1.
Håndværket i at få den enkelte til at opleve at læse i zonen
Derfor har jeg udviklet LEVEL UP LÆSEUNDERVISNINGEN. Med den kan alle elever let lære at mestre
tekster, der er 5 lix sværere om året, fordi de oplever at lære det i deres zone. LEVEL UP LÆSNING er det
didaktiske håndværk i at få den enkelte til at opleve at læse og lære et højere lix i zonen. Billedet af
flowzonen fortæller, at hvis den enkelte oplever læsning og læring som at lege, at spille og har lyst til at læse
og lære, så betyder det, at de oplever at læse og lære i deres zone, og det giver faglig trivsel, og alle kan let
lære meget. Men oplever de ikke læsning og læring som leg, at spille, og har de ikke læselyst, så betyder
det, at de ikke oplever at læse og lære i deres zone jf. billedet, og det giver faglig mistrivsel som angst, og de
får svært ved at lære. Derfor er det didaktiske håndværk, at den enkelte folkeskolelærer og især dansklærer
kan få den enkelte i egen klasse til at opleve at læse og lære i sin zone i folkeskolen omsorg for den enkelte
og samfundet, fordi det medfører så mange positive værdier for den enkelte og samfundet – se liste 2.
At LEVEL UP LÆSNING netop kan få den enkelte til at opleve disse bestemte værdier i flowzonen
dokumenteres på denne 3 min. video her, hvor 5 elever fortæller om denne oplevelse.
Forebyggelse stopper 30 år med mange dårlige læseresultater
Jeg uddyber dette bestemte punkt, fordi folkeskolen har haft 30 år med mange dårlige læseresultater.
For at forbedre læseresultaterne skal man konkret vide, hvad eleverne skal lære, for at de kan score højere i
læseundersøgelserne. Herunder er derfor et skema af den ordrette beskrivelse fra PISA 2022 side 23 af,
hvad eleverne skal kunne mestre for at komme ind på de 6 forskellige kompetenceniveauer i
læseundersøgelsen.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0005.png
Niveau 1c, 1b, 1a og 2 lyder i beskrivelsen til at passe til tekster på omkring lix 5-15, som svarer til tekster,
skrevet til 1. og 2. klasse, og som dem, Ole i 7. klasse mestrer.
Niveau 6 lyder i høj grad til at svare til tekster på lix 42 eller højere. Altså, ønsker vi, at alle elever kommer
på det høje niveau 6 i PISA, så er der stor sandsynlighed for at det sker, hvis alle som 15-årige mestrer at
læse og forstå tekster på mindst lix 42 og det kan de let lære med LEVEL UP LÆSNING.
Det vil sige, ved at sikre, at alle lærer at læse tekster, der bliver 5 lix sværere på hver årgang, så får eleverne
meget gode forudsætninger for at score relativ højt i læseundersøgelsen PISA. Men så længe alle ikke lærer
at læse ret svære tekster med et højere lix i folkeskolen, så har de fleste relativ dårlige forudsætninger for at
score højt i læseundersøgelser, og derfor får folkeskolen dårlige læseresultater – elevernes forudsætninger
er for dårlige.
Progressionen på den ordrette beskrivelse af de tekster, som PISA 2022 LÆSNING på
side 23 skriver de 15-årige elever helt selv kan læse og forstå på de forskellige
niveauer.
Niveau 1 c.
Udgør 0,8 %
Niveau 1b.
Udgør 4,4%
Niveau 1a.
Udgør 13,8 %
Niveau 2.
Udgør 26,3 %
Niveau 3.
Udgør 29,3 %.
Niveau 4.
Udgør 19,1%
Niveau 5.
Udgør 5,6%
Niveau 6.
Udgør 0,7 %
korte, syntaktisk enkle sætninger på et bogstaveligt niveau
bogstavelige, simple sætninger
bogstavelige sætninger eller korte tekstuddrag
hovedpointen i et middellangt tekstuddrag
bogstavelige tekster
lange tekstpassage
længere tekster
længere og abstrakt tekst.
(lyder til tekster med lix på over 42).
Kilde: PISA 2022 Læsning side 23
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0006.png
Liste 1:
De mange negative konsekvenser af at alle ikke lærer at mestre tekster, der bliver 5
lix sværere om året for den enkelte, folkeskolen og samfundet
1. Næsten 25 % af årgange får store læsevanskeligheder
ifølge de seneste PISA- og PIRLS-undersøgelser.
2. De fleste får læsevanskeligheder, lav læselyst, angst og bliver ekskluderet fra klassens faglige
fællesskab i en eller anden grad,
fordi de skal læse til venstre for deres flowzone på årgangen. Det er alle
dem, som ikke bliver det, man kalder dygtige læsere. De udgør normalt 6-12 % jf. læseundersøgelser.
3. Over 10 % bliver fagligt meget svage i de boglige fag som dansk og matematik, og får dumpekarakterer.
4. Folkeskolen kan ikke bryde negativ social arv.
Det konkluderes, fordi børn fra ressourcesvage hjem
scorer konsekvent lavt i læseundersøgelser. Det betyder blot, de har store læsevanskeligheder.
5. Danmark har haft 30 år med mange dårlige læseresultater.
Det skyldes, at Ole og alle med
læsevanskeligheder har relativ dårlige læsekompetencer til at score ret højt i læseundersøgelser.
Se evt.
uddybning her.
6. Store læsevanskeligheder koster samfundet milliarder om året.
Alene i 2022 kostede de ca.
6,3
milliarder
i specialundervisning. Siden den katastrofale læseundersøgelse IEA1991 for 30 år siden, der viste
at en stor del havde store læsevanskeligheder, bliver det
omkring 190 milliarder samlet.
7. Elever bliver urolige, forstyrrende, nogle aggressive, voldelige, truende, får psykiske problemer.
8. Eleverne får angst = mistrivsel. Det koster
9. Udgifter til overførselsindkomst på over 11 milliarder/år estimeret
pga. 75.000 unge ikke kommer på
arbejdsmarkedet, pga. store læsevanskeligheder
jf. ordblindepakke V og negativ, social arv.
10. Læsekrise og 30 års læsekatastrofe.
Ingen forebyggelse, trods den katastrofale læseundersøgelse
IEA1991 for 30 år siden viste, at en del havde store læsevanskeligheder.
11. Lærerne kan ikke indfri de politiske mål for folkeskolen:
Eleverne skal blive fagligt dygtige,
og så dygtige de kan blive,
trives – uanset social baggrund.
I alt en samlet ekstra udgift på omkring 18 milliarder årligt og der er flere punkter, som ikke er medtaget
Liste 1:
De mange positive konsekvenser af at alle lærer 5 lix om året for elever, skole og
samfund.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3016146_0007.png
1. Alle bliver dygtige læsere, får læselyst, faglig trivsel – uanset baggrund, ordblindhed. Alle får fagligt
lige muligheder.
2. Bryder negativ, social arv.
For ingen får store læsevanskeligheder.
3. Folkeskolen kan spare milliarder om året til specialundervisning pga. store læsevanskeligheder.
I 2022
var det ca.
6,5
milliarder
4. Giver ro, koncentration, tryghed i skolen,
fordi alle kan følge fagligt helt med i de boglige fag.
5. Stopper 30 år med mange dårlige læseresultater i folkeskolen.
For eleverne får gode
læseforudsætninger for endelig at score relativ højt.
Uddybes her.
6. Giver alle de bedste faglige forudsætninger
for at gennemføre en ungdomsuddannelse, klare
sig godt på arbejdsmarkedet, og som voksen i et videnssamfund.
7. Stopper læsekrise
8. Det giver alle de bedste læseforudsætninger for helt at blive inkluderet i klassens faglige fællesskab i de
boglige fag, få gode karakterer og ikke blive fagligt meget svag.
Det giver en besparelse på de 500
millioner, der er afsat årligt på finansloven til de bogligt meget svage.
9. Det sparer de estimerede 11 milliarder i udgifter til overførselsindkomster årligt
pga. store
læsevanskeligheder og negativ, social arv i årene frem.
10. Lærerne kan endelig indfri de politiske mål for folkeskolen.
Eleverne skal være fagligt
dygtige og så dygtige de kan blive, trives – uanset social baggrund.
I alt en samlet besparelse på omkring 18 milliarder om året. Og mange flere punkter kunne skrives på.