Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
3014680_0001.png
Foretræde om
Forebyggelse af læsevanskeligheder og dens
store betydning, som at
alle får fagligt lige
muligheder
Tak for jeg måtte komme.
Min navn er Ingegerd Jenner
Jeg er uddannet folkeskolelærer, skolebibliotekar og cand. Pæd. i forebyggelse
af læsevanskeligheder.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0002.png
Formål for foretræde
At sikre, at alle elever endelig får en
undervisning, der forebygger læsevanskeligheder
Min far stod i skammekrogen i fem år i folkeskolen, fordi han var ordblind. Først da min
farfar fandt en privatlærer, blev han god til at læse
–
og blev senere både student, tandlæge
og lærte at læse 6 sprog. Problemet var altså ikke ham. Det var skolens undervisning.
Folkeskolen har altid haft en
kæmpe gruppe
med store læsevanskeligheder. De kaldes
–
ikke boglige
og
ordblinde.
Som om det er dem, der er problemet.
- I dag får 13 % en ordblindediagnose
- Næsten 25 % af årgange får store læsevanskeligheder.
Det er omsorgssvigt. Ikke bare for den enkelte
–
men for hele samfundet.
Derfor har jeg udviklet den evidensbaserede LEVEL UP LÆSNING, så lærerne endelig og let
kan forebygge, at alle får læsevanskeligheder.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0003.png
Referencer - og effekten af LEVEL UP LÆSNING
De er med, for at sige, at jeg godt ved, hvad jeg taler om.
1. Kort tid efter at Eckersberg Friskole havde fået et kursus af mig i LEVEL UP LÆSNING,
havde den ikke
længere læsekrise.
Det blev dokumenteret på TVSYD
her
d. 20.12.2024
(14
min. inde til 19.54). Eleverne
elsker nu at læse,
skrev de.
2. FX de 4 elever
her på TV2Østjylland
(Fra 9.19 min. inde) har kun fået 6 gange i alt med 7
minutters LEVEL UP læseundervisning - med 14 dages mellemrum.
På den korte tid
er de
blevet fra 1 - 3,5 år dygtigere til at læse. Det vil sige, de har lært 5-18 lix. Det er vildt. Især
drengene stiger voldsomt og har stor læselyst.
3. Læsekonsulent Susanne Fjellerad, Næstved Kommune, afprøvede min metode i 4
forskellige 8/9. klasser i 4 måneder og hun konkluderede:
”
Eleverne er begejstrede”
"De ordblinde oplever
selvfølgelig
også, at de udvikler deres læsekompetencer. Typisk
starter de ordblinde med et lavere lix, men der er skred i udviklingen om end, det for nogle
går lidt langsommere".
Og
sådan kan LEVEL UP LÆSNING motivere
alle
til læselyst, trivsel og dygtigere læsere, og
det forebygger læsevanskeligheder.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0004.png
Men hvorfor opstår læsevanskeligheder?
Ole går i 7. klasse og mestrer tekster, der har lix 5-15.
Det er meget lette tekster
som Hip-serien her,
til unge med store læsevanskeligheder/dysleksi, og til
1.-2. klasse.
Fakta er, at tekster bliver vejledende 5 lix sværere på hvert klassetrin, som det fx ses på Bog og Ides hjemmeside
her.
Derfor har teksterne til 7. klasse i fx dansk og matematik et lix på omkring 35-40.
Men Ole og alle andre lærer generelt ikke at læse tekster, der bliver 5 lix sværere hvert år i skolen. Det er
problemet, og omsorgssvigt!
De får for lave lix-læsefærdigheder! De sakker bag ud.
Derfor får de læsevanskeligheder med teksterne på deres årgang.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0005.png
Ole skal altså læse tekster, der er alt for svære I
undervisningen. Dvs. han læser langt til
venstre for sin flowzone.
Det giver Ole dette skoleliv:
Han føler sig dårlig til at læse, dag efter dag, år efter
år. Han bliver ekskluderet fra klassens fællesskab om
teksterne, fordi de er for svære.
Han bliver fagligt meget svag, får dumpekarakterer.
Lysten til at læse, gå i skole forsvinder. Se billede.
Han får angst, bliver urolig, forstyrrende, får skæld
ud.
Han bliver aggressiv, voldelig, frustreret.
Kammerater og lærere bliver bange for ham.
Og Oles forældre kan ikke hjælpe ham. De har også
store læsevanskeligheder.
På sigt risikerer han at ende I restgruppen og ikke at
gennemføre en ungdomsuddannelse.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0006.png
De negative konsekvenser af at alle ikke lærer 5 lix om året for elever, skole og samfund
1. Næsten 25 % af årgange får store læsevanskeligheder
ifølge de seneste PISA- og PIRLS-undersøgelser.
2. De fleste får læsevanskeligheder, lav læselyst, angst og bliver ekskluderet fra klassens faglige fællesskab i en eller anden grad,
fordi de skal læse til
venstre for deres flowzone på årgangen. Det er alle dem, som ikke bliver det, man kalder dygtige læsere. De udgør normalt 6-12 % jf. læseundersøgelser.
3. Over 10 % bliver fagligt meget svage i de boglige fag som dansk og matematik, og får dumpekarakterer.
4. Folkeskolen kan ikke bryde negativ social arv.
Det konkluderes, fordi børn fra ressourcesvage hjem scorer konsekvent lavt i læseundersøgelser. Det
betyder blot, de har store læsevanskeligheder.
5. Danmark har haft 30 år med mange dårlige læseresultater.
Det skyldes, at Ole og alle med læsevanskeligheder har relativ dårlige læsekompetencer
til at score ret højt i læseundersøgelser. Se evt. uddybning her.
6. Store læsevanskeligheder koster samfundet milliarder om året.
Alene i 2022 kostede de
ca.
6,3 milliarder
i
specialundervisning. Siden den katastrofale læseundersøgelse IEA1991 for 30 år siden, der viste at en stor del havde store læsevanskeligheder, bliver
det
omkring 190 milliarder samlet.
7. Elever bliver urolige, forstyrrende, nogle aggressive, voldelige, truende, får psykiske problemer.
8. Eleverne får angst = mistrivsel. Det koster
9. Udgifter til overførselsindkomst på
over 11 milliarder/år estimeret
pga. 75.000 unge ikke kommer på arbejdsmarkedet, pga. store
læsevanskeligheder jf. ordblindepakke V og negativ, social arv.
10. Læsekrise og 30 års læsekatastrofe.
Ingen forebyggelse, trods den katastrofale læseundersøgelse IEA1991 for 30 år siden viste, at en del havde store
læsevanskeligheder.
11. Lærerne kan ikke indfri de politiske mål for folkeskolen:
Eleverne skal blive fagligt dygtige,
og så dygtige de kan blive, trives
–
uanset social baggrund.
I alt
samlet ekstra udgift på omkring 18 milliarder årligt
og flere punkter, som hænger tæt sammen.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0007.png
Løsningen, der helt forebygger
læsevanskeligheder og giver omsorg
At Ole og alle lærer at mestre tekster, der bliver 5
lix sværere hvert år i skolen, så alle
–
uanset
baggrund, ordblindhed
–
generelt
har lige så
høje lix-læsefærdigheder, som de tekster, der
anvendes i de boglige fag. For det forebygger
helt læsevanskeligheder!
Og det kan alle let lære, med LEVEL UP
LÆSEUNDERVISNING,.
Det vil betyde, at alle også vil opleve at læse inde
i deres flowzone i de boglige fag på årgangen.
Det giver trivsel, læselyst, alle lærer meget, føler
sig gode til at gå i skole, lyst til skole.
- At Ole i 7. klasse fx helt kan læse og forstå sin
matematikbog
–
Kolorit 7
her,
og sin fysikbog Ny
Prisma 7
her,
der har lix på 37 eller mere mange
steder.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0008.png
Den positive konsekvens af at alle lærer 5 lix om året for elever, skole og
samfund.
1. Alle bliver dygtige læsere, får læselyst, faglig trivsel
–
uanset baggrund, ordblindhed.
Alle får fagligt lige muligheder.
2. Bryder negativ, social arv.
For ingen får store læsevanskeligheder.
3. Folkeskolen kan spare milliarder om året til specialundervisning pga. store læsevanskeligheder.
I 2022 var det ca.
6,5
milliarder
4. Giver ro, koncentration, tryghed i skolen,
fordi alle kan følge fagligt helt med i de boglige fag.
5. Stopper 30 år med mange dårlige læseresultater i folkeskolen.
For eleverne får gode læseforudsætninger for endelig at score relativ højt.
Uddybes her.
6. Giver alle de bedste faglige forudsætninger
for at gennemføre en ungdomsuddannelse, klare
sig godt på arbejdsmarkedet, og som voksen i et videnssamfund.
7. Stopper læsekrise
8. Det giver alle de bedste læseforudsætninger for helt at blive inkluderet i klassens faglige fællesskab i de boglige fag, få gode
karakterer og ikke blive fagligt meget svag.
Det giver en
besparelse på de 500 millioner,
der er afsat årligt på finansloven til de bogligt
meget svage.
9. Det sparer de estimerede
11 milliarder
i udgifter til overførselsindkomster årligt
pga. store læsevanskeligheder og
negativ, social arv i årene frem.
10. Lærerne kan endelig indfri de politiske mål for folkeskolen.
Eleverne skal være fagligt
dygtige og så dygtige de kan blive, trives
–
uanset social baggrund.
I alt en samlet besparelse på omkring 18 milliarder om året.
Og mange flere punkter, for det hele hænger tæt sammen.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0009.png
Så vil I sikre, at alle lærer 5 lix om året, og alt det positive
som det medfører for folkeskolen, eleverne, og samfundet?
Hvis ja, så er det noget, som jeres udvalg skal sikre, at Børn og Undervisningsministeriet beslutter. Ellers
lærer eleverne det fortsat ikke.
Fakta er, at teksterne stiger vejlende 5 lix om året i skolen. Det må I forholde jer til.
Skal eleverne lære 5 lix om året eller skal de fortsat svigtes og sakke bag ud? Hvad mener I?
Det er basale læsefærdigheder, så alle kan følge helt med.
Hvis ja, Hvornår skal de i gang med at lære det? Om 73 år? I 2025?
Det kan give nok verdens bedste folkeskole!
Vil I være med til at sikre det?
Hvis ikke, hvad skal der til, for at I vil sikre det?
Det giver endelig fagligt lige muligheder til alle.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0010.png
Hvordan sikres, at alle lærer 5 lix om året?
Jeg kan fx tilbyde denne effektive og lette løsning:
1. Tre korte video-kurser, så alle grundskoler let kan komme i gang med LEVEL UP LÆSNING som på
Eckersberg Friskole
2. Løbende online support i didaktikken LEVEL UP
til alle relevante lærere efter behov.
3. LEVEL UP Platform, der sikrer, forankrer og motiverer til, at alle elever lærer 5 lix år efter år.
Dette tiltag vil nok give
verdens bedste folkeskole,
spare
samfundet omkring
18 milliarder årligt
og
give alle fagligt lige muligheder.
Så hvad er der at tabe, ved at prøve?
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0011.png
Tak for jeres tid
Kontakt mig endelig, hvis I har
yderligere spørgsmål efter denne
foretræden eller andet
på tlf. 22339180
[email protected]
Spørgsmål?
Der er yderligere info på de følgende 5
slides. Dem kommer jeg ikke ind på i mit
oplæg.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0012.png
Yderligere info
Indeholder 5 punkter
Pkt 1. Uddybning af LEVEL UP Platform
Ex på Indhold:
Dansklærerne: Kan registrere, og let følge egne elevers lix-progression, samt se, hvem som
har for lavt lix, og skal have hjælp.
Hver elev: Kan følge og engagere sig i egen lix-udvikling.
Skoleledelse: Kan følge klassernes lix-udvikling og støtte op.
Alle forældre/værger kan følge egne børns lix-udvikling.
Hver elevs fremgang fejres som en sejr på platformen, kan også deles med forældre.
Fremgangen bruges til at give den enkelte elev stor tro på snart at kunne mestre et højere lix.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0013.png
Pkt. 2. Forskningen bag LEVEL UP LÆSNING
LEVEL UP LÆSNING er en videreudvikling af den new zealandske læseforsker Marie Clays
læseundervisning, som kun går til skolestart. Hendes læseundervisning er udråbt til verdens
bedste læseundervisning af internationale læseforskere som Cunningham, fordi den motiverer alle
til læseglæde, læselyst, trivsel og tårnhøj progression i zonen. LEVEL UP LÆSNING er derfor
viderudviklet ud fra forskning, som tilsammen fortæller, hvordan man motiverer alle i alle aldre til
læselyst, læseglæde, høj læseprogression og trivsel i zonen.
Den anvendte forskning er:
- Clay, Marie (2000).
Running Record for Classroom Teachers.
Heinemann.
- Csikszentmihalyi, Mihaly (2008).
Flow. The psykology of Optimal Experience.
First Harper
Perennial Modern Classics edition.
- Vygotsky (1930).
Interaction between Learning and Development. I Mind and Society The
Development of Higher Psychological Processes.
Harvarad University Press 1978.
- Rigby, Scott og Ryan, Richard (2011).
Glued to Games: How Video Games Draw Us In and Hold Us
Spellbourn.
ABC-CLIO.
Og LEVEL UP LÆSNING har netop den effekt
–
jf. slide med referencer:
Den motiverer forskellige i alle aldre til læselyst, læseglæde, høj progression og trivsel i zonen, og
sådan kan den motivere alle, og det forebygger læsevanskeligheder.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0014.png
Pkt 3. Folkeskolen har altid haft urolige, utilpassede elever
Hal Koch skrev også om utilpassede elever allerede i 1952,
som ses her.
Det er generelt den store gruppe, som man kalder bogligt svage, dem med store
læsevanskeligheder. Derfor har man historisk sorteret dem fra, lavet ikke boglige
tilbud til dem, de er gået tidligt ud af skolen mm.
At forebygge læsevanskeligheder i folkeskolen er derfor historie-skrivning, hvor
alle for første gang får fagligt lige muligheder,
bliver fagligt inkluderede fra 1.-9.
klasse, fordi alle kan følge med i de boglige fag år efter år.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0015.png
Pkt.4. Modstand mod at elever skal lære større lix
Børn og Ungeministeriet, og læseforskere anerkender ikke, at elever skal lære at læse tekster med et
højere lix, og det formidler de videre til fx lærere.
Argumenterne lyder:
a. Lix er ikke altid retvisende.
Men i langt de fleste tilfælde er det et effektivt pejlemærke for
tekstens sværhedsgrad, og når det ikke er, kan man let justere, så det bliver retvisende.
b. Lix er ikke videnskabeligt udviklet.
Men lix skaber en progression for eleverne, så alle let kan blive
dygtigere læsere
På Børn og Ungeministeriets hjemmeside www.emu.dk, som vejleder lærere i god undervisning, står
der ikke et ord om, at elever skal lære at læse tekster med et højere lix. Det er et tydeligt tegn på, at
ministeriet ikke mener, at elever skal lære at læse tekster med et højere lix.
Men virkeligheden er, at tekster bliver vejledende 5 lix sværere på hver årgang, og lærer eleverne det
ikke, så svigter man den enkelte og samfundet. Man må forholde sig til virkeligheden!
c. Læreres metodefrihed: Det skal den enkelte lærer selv afgøre.
Det bør ikke være op til den
enkelte lærer at beslutte, om elever skal have læsevanskeligheder eller ej, da det har så store
konsekvenser for den enkelte og samfundet, og er en basal færdighed for at alle kan følge med.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Anmodning om foretræde fra Ingegerd Jenner Løth, Mårslet om forebyggelse af læsevanskeligheder
3014680_0016.png
Pkt. 5. Dokumentation på, at
LEVEL UP LÆSNING netop
motiverer til at læse i zonen
Det dokumenterer
denne 3 min. video,
hvor 5 elever
fortæller, de netop oplever de værdier, som står inde i
flowzonen på billedet af flowzonen:
At spille = at lege, har læselyst, kan engagere sig,
fokusere, udvikler høj progression = flow. Det er helt
unikt.
Level up Læsning er netop håndværket i at få den
enkelte til at opleve at lære et højere lix i zonen.