Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2963218_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Som varslet i brev af d. 3. december 2024 om afskaffelsen af den årlige
statusredegørelse for folkeskolens udvikling modtager I hermed status på
de nationale mål for folkeskolens udvikling for skoleåret 2023/24 (se ved-
lagte
Faktaark om status på de nationale mål for folkeskolens udvikling).
Opfølgningen viser overordnet, at de nationale mål for folkeskolens udvik-
ling endnu ikke er opfyldt. Dette er i tråd med tidligere år, hvor tendensen
har været den samme. Der har dog været en stigning i andelen af elever,
som er blandt de allerdygtigste i læsning på alle klassetrin og på enkelte
klassetrin i matematik sammenlignet med det foregående skoleår (resul-
tatmål 1.2).
Opfølgningen på de nationale mål for folkeskolens udvikling som handler
om elevernes faglige udvikling (mål 1 og 2) skal dog fortolkes med væsent-
lige forbehold. Det skyldes dels overgangen fra de nationale test til Folke-
skolens Nationale Overgangstest, dels at Folkeskolens Nationale Over-
gangstest blev gennemført tidligere på skoleåret i 2023/24 end i 2022/23.
Det er derfor ikke muligt at drage klare konklusioner om elevernes faglige
udvikling på baggrund af dette års opfølgning på udviklingen i de konkrete
resultatmål.
For så vidt angår det tredje nationale mål om, at tilliden til og trivslen i
folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis,
så viser opfølgningen på resultatmålet, at elevernes trivsel ligger på niveau
med sidste år. Dette mål er er altså ikke indfriet.
Til jeres orientering offentliggøres resultaterne fra Folkeskolens Nationale
Overgangstest for skoleåret 2024/25 forventeligt ultimo januar. I vil mod-
tage en orientering herom i den forbindelse.
9. januar 2025
Sagsnr.: 24/28676
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye