BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25, Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 136, BUU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Oktober 2025

— 1/2025

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Specialpædagogisk

støtte til elever og

studerende med

funktionsnedsættelser

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

1/2025

Beretning om

specialpædagogisk

støtte til elever og

studerende med

funktionsnedsættelser

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til

beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2026.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2025, som afgives i februar 2027.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-875-7

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om specialpædagogisk støtte

til elever og studerende med funktions-

nedsættelser

Specialpædagogisk støtte skal kompensere for de udfordrin-

ger, som funktionsnedsættelser giver elever og studerende i

forhold til deres gennemførelse af en uddannelse. Funktions-

nedsættelserne kan fx være ordblindhed eller ADHD.

I 2024 modtog ca. 14 % af eleverne på ungdomsuddannelserne

og ca. 9 % af de studerende på de videregående uddannelser

specialpædagogisk støtte. I alt modtog ca. 74.000 elever og

studerende specialpædagogisk støtte i 2024. Det er en stigning

på 54 % i forhold til 2020. Udgifterne er steget fra 432 mio. kr.

i 2020 til 628 mio. kr. i 2024, dvs. med 45 %.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Un-

dervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet har sikret, at elever på ungdomsuddannelser og studeren-

de på videregående uddannelser kan få specialpædagogisk

støtte, når de har brug for den.

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-

ningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at ele-

ver og studerende kan få specialpædagogisk støtte fra stu-

diestart. Det kan betyde, at elever og studerende har van-

skeligere ved at deltage i undervisningen og derfor har en

større risiko for at falde fra uddannelsen.

6. oktober 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende fra undersøgelsen:

•

Ministeriernes frister i tildelingsprocessen for specialpæda-

gogisk støtte er samlet set længere end den tid, der er til rå-

dighed op til studiestart. Dette er et problem for det flertal,

hvis ansøgninger bliver behandlet manuelt. Dertil kommer,

at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) afgjorde

væsentligt færre ansøgninger i den travleste ansøgningspe-

riode i august end i de omkringliggende måneder. Det er et

tegn på, at STUK ikke har tilrettelagt sagsbehandlingen ud

fra ansøgningsmønstret.

•

For de ansøgninger, der behandles automatisk, har ministe-

rierne tilrettelagt en tilfredsstillende proces.

•

51 % af de studerende på videregående uddannelser og 34 %

af eleverne på ungdomsuddannelserne får ikke støtte til ti-

den.

•

Ministerierne har ikke indsamlet data om, hvornår støtten

er blevet leveret til den studerende, og har derfor heller ik-

ke fulgt op på, om de studerende modtager støtten til tiden.

Statsrevisorerne anbefaler, at ministerierne overvejer, hvor-

dan de systematisk, ensartet og effektivt får fat i denne store

gruppe af studerende og får informeret om mulighederne for

støtte og om vigtigheden af at søge i god tid. Det er ligeledes

værd at overveje, om studerende, der allerede har fået støtte

ved en tidligere uddannelse, skal søge specialpædagogisk støt-

te på ny.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

..................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

................................................................................................

1.2. Baggrund

........................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.................................................

2. Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den

.............

2.1. Tilrettelæggelse af processen for studerende, der har brug for

specialpædagogisk støtte

......................................................................................

2.2. Ministeriernes opfølgning på, om de studerende får støtten,

når de har brug for den

.........................................................................................

2.3. Opgørelse af, om studerende får støtten, når de har brug for den

...

Bilag 1. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

I undersøgelsesperioden maj 2024 - oktober 2024 har der været

følgende ministre:

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Christina Egelund: december 2022 -

Børne- og Undervisningsministeriet:

Mattias Tesfaye: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Indledning | 1

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvorvidt elever og studerende med funk-

tionsnedsættelser, fx ordblindhed eller ADHD, får specialpædagogisk

støtte, når de har brug for støtte i forbindelse med, at de starter på en ny

uddannelse.

Formålet med specialpædagogisk støtte er, at den skal kompensere for de

udfordringer, som funktionsnedsættelser giver elever og studerende, så de

kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Personer med

funktionsnedsættelser falder oftere fra en uddannelse end personer uden

funktionsnedsættelser. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hvis støtten kommer for sent,

kan konsekvensen være, at elever og studerende kommer bagud i den vig-

tige opstart og har risiko for at falde fra uddannelsen.

2. Der har de seneste år været en markant stigning i antallet af elever og

studerende, som får specialpædagogisk støtte. I 2024 modtog ca. 14 % af

eleverne på ungdomsuddannelserne og ca. 9 % af de studerende på de vi-

deregående uddannelser specialpædagogisk støtte.

3. Tildeling af specialpædagogisk støtte sker efter ansøgning. Uddannel-

sesinstitutionen søger om støtte efter dialog med eleven eller den stude-

rende om støttebehovet på uddannelsen. I ansøgningen

–

der kan sendes,

så snart eleven eller den studerende er optaget på en uddannelse

–

angi-

ver uddannelsesinstitutionen, hvornår støtten skal starte, så den bedst mu-

ligt understøtter eleven eller den studerende. Det betegnes i beretningen

som

behovsdatoen.

Behovsdatoen vil ofte være ved studiestart. Det er Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisnings-

ministeriet, som behandler ansøgningerne. Det gælder også ansøgninger

fra videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område. Selv om Børne- og Undervisningsministeriet står for sagsbehand-

ling og tildeling af støtte, er det Uddannelses- og Forskningsministeriets an-

svar, at studerende på ministeriets uddannelsesinstitutioner får støtten,

når de har brug for den. Når ansøgningen er godkendt, skal støtten leveres

til eleven eller den studerende.

Ungdomsuddannelser

under Børne- og Under-

visningsministeriet

•

Gymnasier og HF

•

Erhvervsskoler.

Videregående uddannelser

under Uddannelses- og

Forskningsministeriet

•

Universiteter

•

Professionshøjskoler

•

Erhvervsakademier.

Overdragelse af admini-

strationen af specialpæda-

gogisk støtte

Administrationen af specialpæ-

dagogisk støtte på videregåen-

de uddannelser er overdraget til

STUK, jf. bekendtgørelse om

delegation af uddannelses- og

forskningsministerens beføjel-

ser i lov om specialpædagogisk

støtte ved videregående uddan-

nelser (bekendtgørelse nr. 659

af 19. juni 2014).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Indledning

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervis-

ningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret, at

elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddan-

nelser kan få specialpædagogisk støtte, når de har brug for den.

I beretningen omtaler vi elever og studerende samlet som

studerende.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2024.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Indledning | 1

Indledning |

Konklusion

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-

ningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at elever og

studerende kan få specialpædagogisk støtte på det tidspunkt,

hvor de har brug for den. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfreds-

stillende. Konsekvensen er, at halvdelen af de nye studerende

med støttebehov på de videregående uddannelser ikke får støtten

til tiden, når de starter på en uddannelse. Det samme gælder for

hver tredje ny elev med støttebehov på ungdomsuddannelserne.

Når støtten ikke er klar fra studiestart, kan det betyde, at elever

og studerende har vanskeligere ved at deltage i undervisningen

og dermed i højere grad risikerer at falde fra uddannelsen.

De frister, som ministerierne har fastsat for de forskellige trin i tildelings-

processen for specialpædagogisk støtte, er samlet set længere end den tid,

der er til rådighed, fra de studerende har fået besked om optag, til de skal

starte på studiet. Processen for tildeling af støtte understøtter dermed ikke,

at nye elever og studerende med funktionsnedsættelser kan få støtten ved

studiestart, når ansøgningen skal behandles manuelt. Ministerierne har for

en del af de nye elever og studerende sikret, at de får støtten til tiden, da de-

res ansøgning behandles automatisk. Flertallet af elever og studerende får

dog deres ansøgning behandlet manuelt, og hovedparten af disse får ikke

støtten til tiden.

Ministerierne har ikke indsamlet oplysninger om eller løbende fulgt op på,

hvorvidt elever og studerende modtager støtten til tiden. Denne viden er en

forudsætning for, at ministerierne kan forbedre tildelingsprocessen og der-

med sikre, at flere elever og studerende får støtten i tide.

Den realiserede sagsbehandlingstid for ansøgninger, som bliver godkendt

ved en manuel sagsbehandling, optager hovedparten af den tid, der er til rå-

dighed inden studiestart. Det betyder, at der er meget lidt tid til den øvrige

tildelingsproces, herunder levering af støtten. Det gælder især for studeren-

de på de videregående uddannelser.

Et stort antal elever og studerende får først kontakt til uddannelsesinstitu-

tionen og søger om støtte, når de møder op på uddannelsen ved studiestart.

Det betyder, at deres ansøgning ikke kan nå at blive behandlet, så støtten

kan igangsættes, når de har brug for den. Det er derfor et problem, at nye

elever og studerende ikke informeres systematisk og ensartet, så de er op-

mærksomme på, at det er vigtigt at søge om støtte i god tid inden studie-

start.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 1

| Indledning

1.2. Baggrund

5. De seneste 5 år er antallet af studerende, der modtager specialpæda-

gogisk støtte (også omtalt som

”støtte”

i beretningen), steget, jf. figur 1.

Figur 1

Antal studerende, som har modtaget specialpædagogisk støtte

i perioden 2020-2024

Note: Antal studerende med funktionsnedsættelser er afrundet til nærmeste 1.000.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra STUK.

Det fremgår af figur 1, at ca. 74.000 studerende modtog specialpædago-

gisk støtte i 2024. Det er en stigning på 54 % i forhold til 2020, hvor der var

ca. 48.000 støttemodtagere. Stigningen skyldes primært flere studerende

med læse-skrivevanskeligheder og flere studerende med psykiske funk-

tionsnedsættelser.

I denne undersøgelse ser vi på studerende med læse-skrivevanskelighe-

der eller psykiske funktionsnedsættelser, som er de mest udbredte funk-

tionsnedsættelser blandt de studerende, der får specialpædagogisk støt-

te. 6.100 studerende, svarende til ca. 8 % af det samlede antal støttemod-

tagere, modtog i 2024 støtte på baggrund af andre funktionsnedsættelser,

fx fysiske funktionsnedsættelser. For nogle af de studerende med andre

funktionsnedsættelser, fx synshandicap og hørehandicap, gælder der sær-

lige forhold for ansøgning om støtte.

Udgifterne til specialpædagogisk støtte er steget fra 432 mio. kr. i 2020 til

628 mio. kr. i 2024, dvs. med 45 %. Heraf udgjorde udgifterne til støtte til

studerende med læse-skrivevanskeligheder og psykiske funktionsnedsæt-

telser tilsammen 421 mio. kr. i 2024.

Stigningen i udgifter har været mindre end stigningen i antal støttemodta-

gere. Det betyder, at gennemsnitsudgiften til støtte pr. studerende er fal-

det.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Indledning |

Tildeling af specialpædagogisk støtte

6. Når en studerende med en funktionsnedsættelse er optaget på en ud-

dannelse, kan uddannelsesinstitutionen søge om specialpædagogisk støt-

te til den studerende.

Tildelingsprocessen har flere trin og involverer den studerende, uddannel-

sesinstitutionen, STUK og en leverandør af støtte. Figur 2 viser processen

for en studerende, som er startet på en ny uddannelse, og som får tildelt

støtte.

Figur 2

Tildelingsprocessen fra ansøgning til levering af specialpædagogisk støtte

Ansøgningen

bliver oprettet

Uddannelses-

institutionen og den

studerende afklarer

støttebehovet, og

hvornår støtten skal

starte (behovsdatoen).

Institutionen sender

ansøgning om støtte

til STUK.

Ansøgningen

bliver sagsbehandlet

STUK behandler

og godkender

ansøgningen.

Støtten

bliver bestilt

eller iværksat

Uddannelses-

institutionen bestiller

støtten hos en ekstern

leverandør eller

iværksætter selv

støtten på

institutionen.

Den studerende

får støtten

Den studerende

modtager støtten

fra en ekstern

leverandør eller

fra uddannelses-

institutionen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra STUK.

På uddannelsesinstitutionen drøfter en vejleder og den studerende beho-

vet for støtte på uddannelsen. Vejlederen modtager den relevante doku-

mentation fra den studerende om funktionsnedsættelsen og behovet for

støtte, som vedlægges ansøgningen i sagsbehandlingssystemet. Det kan

fx være en speciallægeerklæring fra en psykiater, hvis der er tale om en

psykisk funktionsnedsættelse. I ansøgningen angiver vejlederen den stu-

derendes behovsdato, dvs. hvornår støtten skal starte.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Indledning

Automatisk sagsbehandling

af ansøgninger fra stude-

rende med ordblindhed

Ansøgningen bliver automatisk

behandlet og godkendt i sags-

behandlingssystemet, hvis den

studerende tidligere i sit uddan-

nelsesforløb er testet som ord-

blind i Den Nationale Ordblinde-

test og søger om bestemte ty-

per af støtte.

Det er STUK, der administrerer specialpædagogisk støtte til studerende

på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. STUK godkender

ansøgningerne om støtte efter en manuel eller automatisk sagsbehandling.

For langt de fleste ansøgninger er der tale om en standardiseret og enkel

sagsbehandlingsproces. For undersøgelsens population er det ca. 98 % af

ansøgningerne, der er blevet godkendt.

Når STUK har godkendt ansøgningen, bestiller uddannelsesinstitutionen i

nogle tilfælde de konkrete støtteydelser hos en ekstern leverandør, mens

institutionen i andre tilfælde selv leverer støtten til den studerende. Fx kan

en underviser give faglige støttetimer til en studerende. De støtteydelser,

der leveres af en ekstern leverandør, kan også være støttetimer eller it-

software til studerende med ordblindhed. I beretningen anvender vi

leve-

randør

som en samlet betegnelse for eksterne leverandører og for uddan-

nelsesinstitutioner, når de selv står for støtten.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

Love og bekendtgørelser

om specialpædagogisk

støtte

Ungdomsuddannelser

•

Lov om erhvervsuddannelser

(lovbekendtgørelse nr. 961 af

16. august 2024).

•

Lov om de gymnasiale uddan-

nelser (lovbekendtgørelse nr.

1106 af 12. september 2025).

•

Bekendtgørelse om særlige

tilskud til specialpædagogisk

bistand m.v. til elever, kursi-

ster og deltagere med funk-

tionsnedsættelser eller tilsva-

rende svære vanskeligheder

(bekendtgørelse nr. 1947 af

10. december 2020) samt

vejledning til bekendtgørel-

sen (vejledning nr. 9674 af

12. september 2024).

Videregående uddannelser

•

Lov om specialpædagogisk

støtte ved videregående ud-

dannelser m.v. (lovbekendt-

gørelse nr. 1507 af 7. decem-

ber 2022).

•

Bekendtgørelse om special-

pædagogisk støtte ved vide-

regående uddannelse (be-

kendtgørelse nr. 1005 af

23. juni 2022).

7. Undersøgelsen har fokus på nye studerende med funktionsnedsættelser,

der i forbindelse med deres start på en ny uddannelse første gang søger om

støtte til at gennemføre uddannelsen.

8. En række love og bestemmelser giver studerende på ungdomsuddannel-

ser og videregående uddannelser ret til specialpædagogisk støtte, hvis de

har et dokumenteret behov for støtte. Der er ikke i lovgivningen fastsat fri-

ster for, hvornår studerende med funktionsnedsættelser skal modtage spe-

cialpædagogisk støtte. Vi tager derfor udgangspunkt i formålet med lovgiv-

ningen. Der fremgår det, at støtten skal kompensere for de udfordringer,

som funktionsnedsættelsen giver den studerende på uddannelsen, så den

studerende i videst muligt omfang kan gennemføre uddannelsen på lige fod

med andre. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har ikke konkretiseret lovgivningen, fx hvornår den stude-

rende senest skal modtage støtten for at være kompenseret for sin funk-

tionsnedsættelse på uddannelsen.

Vi lægger derfor til grund, at det, at den studerende modtager støtten på

behovsdatoen, har betydning for, om støtten får den tilsigtede virkning. Be-

hovsdatoen er det tidspunkt, som uddannelsesinstitutionen og den stude-

rende

– i overensstemmelse med STUK’s vejledning –

har vurderet og an-

givet i ansøgningen, at støtten skal starte. Det vil sige, at den samlede pro-

ces for tildeling af støtte skal tilrettelægges, så støtten kan gives på be-

hovsdatoen.

Tilrettelæggelsen af en velfungerende proces forudsætter, at ministerier-

ne indsamler viden om og følger op på, hvorvidt de studerende får støtten,

når de har brug for den.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Indledning |

Metode

9. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af lovgivning mv. om spe-

cialpædagogisk støtte, dokumenter og materiale fra Børne- og Undervis-

ningsministeriet (herunder fra STUK) og Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet samt på analyser af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA. Vi har

gennemgået materialet for at kortlægge processen for tildeling af støtte,

herunder frister og mål for aktørerne i tildelingsprocessen. Formålet med

gennemgangen har også været at afdække ministeriernes opfølgning og

tilsyn på området.

10. I undersøgelsen opgør vi sagsbehandlingstiden for de ansøgninger, som

STUK behandler manuelt, ud fra data i sagsbehandlingssystemet. I vores

analyse af sagsbehandlingstiden ser vi kun på de ansøgninger, som indehol-

der den nødvendige dokumentation, og som er blevet afgjort, første gang

de er sendt til STUK. De ansøgninger, som STUK sender retur til uddannel-

sesinstitutionerne på grund af manglende dokumentation, indgår ikke.

11. Opgørelsen af, hvor mange studerende der får specialpædagogisk støt-

te, når de har brug for den, tager udgangspunkt i registreringerne i sagsbe-

handlingssystemet. Sagsbehandlingssystemet indeholder ikke oplysninger

om, hvornår støtten er blevet leveret til den studerende. I stedet tager vi

udgangspunkt i den dato i sagsbehandlingssystemet, som angiver, hvornår

støtten er blevet bestilt hos en ekstern leverandør eller hos uddannelses-

institutionen. Det betyder, at vi i opgørelsen anvender en leveringstid på

nul dage.

Studerende, der får støtte på baggrund af en ansøgning, som STUK har be-

handlet automatisk, får hurtigt leveret støtten, bl.a. fordi sagsbehandlings-

tiden er nul dage. I opgørelsen antager vi derfor, at alle studerende, som har

fået deres ansøgning behandlet automatisk, har fået støtten inden behovs-

datoen.

Ansøgningen kan indeholde flere forskellige støtteydelser, som den stude-

rende har brug for, og som kan leveres i forlængelse af hinanden, fx afkla-

ringsforløb og efterfølgende støttetimer. Vi opgør, hvornår den studerende

første gang har modtaget støtte. Vi undersøger dermed ikke, hvornår den

studerende fuldt ud er understøttet på sin uddannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Indledning

Population og afgrænsning

12. Undersøgelsen omhandler nye studerende med læse-skrivevanskelig-

heder og psykiske funktionsnedsættelser, som startede på en ny uddan-

nelse i august og september 2024, og som fik specialpædagogisk støtte i

forbindelse med deres studiestart.

Dataanalyserne omfatter 17.185 ud af de i alt 19.712 studerende, som star-

tede på en ny uddannelsesinstitution, og som havde brug for specialpæda-

gogisk støtte fra august eller september 2024. De 2.527 nye studerende

med støtte, som ikke indgår i undersøgelsen, er studerende med andre ty-

per af funktionsnedsættelser eller med et støttebehov senere i deres ud-

dannelsesforløb. Dataanalysen omfatter 12.837 studerende på ungdoms-

uddannelser og 4.348 studerende på videregående uddannelser.

13. Undersøgelsens metode og afgrænsning er uddybet i bilag 1.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, jf. bilag 1.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den |

2. Specialpædagogisk

støtte, når de stude-

rende har brug for den

15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet

og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret, at studerende på

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan få specialpæda-

gogisk støtte på det tidspunkt, hvor de har brug for den.

Vi har undersøgt:

om ministerierne har tilrettelagt tildelingsprocessen for specialpæda-

gogisk støtte, så den giver mulighed for, at studerende kan få støtten,

når de har brug for den (afsnit 2.1)

•

om ministerierne følger op på, om de studerende får støtten, når de har

brug for den (afsnit 2.2).

•

Derudover har vi i afsnit 2.3 opgjort, hvor mange af de nye studerende på

ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser ved sommerop-

taget 2024 der fik støtten, da de havde brug for den.

16. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har tilret-

telagt eller fulgt op på tildelingsprocessen, så den understøtter, at stude-

rende på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser kan få

specialpædagogisk støtte, når de har brug for den. 51 % af de studerende

på de videregående uddannelser og 34 % af de studerende på ungdoms-

uddannelserne får ikke støtten til tiden.

2.1. Tilrettelæggelse af processen for studerende,

der har brug for specialpædagogisk støtte

17. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har tilrettelagt processen for at få specialpæ-

dagogisk støtte, så den giver mulighed for, at nye studerende kan nå at få

støtten fra den dag, hvor de sammen med uddannelsesinstitutionen har

vurderet, at de har brug for støtten. Det vil typisk være i forbindelse med

studiestart. Vi har undersøgt, om antallet af dage, der er afsat til de enkelte

dele af tildelingsprocessen, er fastsat under hensyn til den samlede tid, der

er til rådighed fra optag til studiestart.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den

18. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har tilret-

telagt en samlet tildelingsproces, der giver mulighed for, at de studerende

kan få støtten ved studiestart. Frister og mål for de enkelte aktører er sam-

let set længere end den tid, der er til rådighed fra optag til studiestart.

For de ansøgninger, som kan behandles automatisk, har ministerierne til-

rettelagt en tilfredsstillende proces, som gør det muligt for de studerende

at få støtten, når de har brug for den, fordi der ikke er sagsbehandlingstid i

STUK.

Frister og mål

19. Studerende kan som tidligere nævnt først søge om specialpædagogisk

støtte, når de er optaget på en uddannelse. For erhvervsuddannelserne bli-

ver der givet besked om optag senest 4 uger før studiestart. For gymnasi-

erne med studiestart medio august bliver der givet besked om optag i slut-

ningen af juni. Det vil sige, at der på ungdomsuddannelserne er ca. 28-45

dage fra optag til studiestart. For de videregående uddannelser med studie-

start primo september bliver optag meldt ud den 28. juli eller fredagen før,

hvis den 28. juli er i weekenden. Det svarer til ca. 35 dage fra optag til stu-

diestart.

20. Når den studerende har taget kontakt til uddannelsesinstitutionen, har

institutionen en frist på 14 dage til at sende ansøgningen til STUK (jf. be-

kendtgørelse nr. 1005 af 23. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 1947 af 10. de-

cember 2020).

Ansøgninger om støtte til

studerende med ordblind-

hed, der afgøres automa-

tisk

21. STUK afgør ansøgningerne efter en manuel eller automatisk sagsbe-

handling.

40 % af ansøgningerne behandles automatisk, da de omhandler støtte til

studerende, som tidligere i deres uddannelsesforløb er testet og erklæret

ordblinde, og som søger om tre specifikke støtteydelser. Sagsbehandlings-

systemet henter automatisk den nødvendige dokumentation for støttebe-

hovet. Ansøgninger, der behandles automatisk, bliver afgjort med det sam-

me, og der er derfor ingen sagsbehandlingstid.

De øvrige ansøgninger skal behandles manuelt i STUK. STUK har et internt

mål om at træffe afgørelse i 90 % af ansøgningerne inden for 30 dage.

STUK har oplyst, at en sag typisk tager fra få minutter til et par timer at be-

handle manuelt. Børne- og Undervisningsministeriet har sat målet ud fra,

hvad de vurderer er en rimelig sagsbehandlingstid sammenlignet med an-

dre forvaltningsområder, og hvad der er resurser til i STUK. Målet er der-

med ikke fastsat ud fra, hvornår den studerende har brug for, at støtten

skal starte.

22. Når STUK har truffet afgørelse, skal ungdomsuddannelsesinstitutionen

senest 1 uge efter afgørelsestidspunktet bestille støtten hos leverandøren

(jf. bekendtgørelse nr. 1947 af 10. december 2020). Der er ikke en tilsvaren-

de frist for de videregående uddannelser.

Ansøgningerne kan omhandle

tre typer af støtte: læse- og

skriveteknologi til ordblinde,

instruktionstimer og studiema-

teriale fra Nota. Fra april 2025

blev det også muligt at få tildelt

studiestøttetimer gennem auto-

matisk tildeling.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den |

23. Vi konstaterer, at fristerne for de forskellige trin i den samlede tilde-

lingsproces for ansøgninger, der skal behandles manuelt, er længere end

den tid, der er til rådighed fra optag til studiestart. Det gælder, selv når den

studerende tager kontakt til uddannelsesinstitutionen om støtte, så snart

den studerende er optaget på uddannelsen, og når der ikke indregnes tid

for de procestrin, hvor der ikke er fastsat frister, eller hvor fristerne varie-

rer. Dette fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Frister og mål i tildelingsprocessen

Ungdoms-

uddannelser

Frist for ansøgning (uddannelsesinstitution)

Mål for sagsbehandlingstid (STUK)

Frist for bestilling af støtte (uddannelses-

institution)

Leveringstid på støtte

Sum af frister

Tid fra optag til studiestart

14 dage

30 dage

7 dage

Ikke indregnet

Mindst 51 dage

Ca. 28-45 dage

Videregående

uddannelser

14 dage

30 dage

Ikke indregnet

Mindst 44 dage

Ca. 35 dage

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet samt

lovgivning om specialpædagogisk støtte.

24. Ud over fristerne i tabel 1 har ministerierne fastsat frister for levering af

støtten i kontrakterne med de eksterne leverandører. Leverandørernes fri-

ster varierer mellem ca. 5 dage og 21 dage alt efter typen af støtte. Nogle ty-

per af støtte kan uddannelsesinstitutionerne selv stå for at levere til de stu-

derende, fx støttetimer. Dette gælder primært på ungdomsuddannelserne.

Her er der ikke fastsat frister for, hvornår støtten skal være leveret.

25. Ministerierne har ikke fastsat et mål eller frister for den samlede tilde-

lingsproces med henblik på, at specialpædagogisk støtte skal kunne leve-

res til den studerende ved studiestart, så støtten får den tilsigtede virkning.

26. I boks 1 ses et eksempel på tildelingsprocessen for en studerende på en

videregående uddannelse, hvor processen for at få støtte starter samme

dag, som den studerende er optaget på uddannelsen, dvs. den tidligst mu-

lige dato. I eksemplet benytter uddannelsesinstitutionen og STUK hele fri-

sten, mens der er indregnet nul dage til de dele, hvor der ikke er frister eller

mål. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionen i eksemplet bestiller støtten

hos leverandøren samme dag, hvor der foreligger en godkendelse fra STUK.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den

Boks 1

Eksempel på tildelingsprocessen for en studerende på en videregående uddannelse

med studiestart den 1. september, hvor aktørerne benytter den maksimale frist

Ansøgningen

bliver oprettet

Den studerende

tager efter optag

den 28. juli

kontakt

til uddannelses-

institutionen, som sender

ansøgningen til STUK

den 11. august.

(Frist på 14 dage)

Ansøgningen

bliver sagsbehandlet

STUK modtager

ansøgningen

den 11. august.

Efter sagsbehandling

godkender STUK

ansøgningen

den 10. september.

(Servicemål på 30 dage)

Støtten

bliver bestilt

Samme dag, som STUK

har godkendt

ansøgningen, bestiller

uddannelsesinstitutionen

støtten hos en

ekstern leverandør.

(Ingen frist)

Den studerende

får støtten

Leverandøren

modtager bestillingen

den 10. september

og leverer støtten til

den studerende mellem

den 15. september

den 1. oktober.

(Frist på 5-21 dage for

eksterne leverandører)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet samt lovgivning om specialpædagogisk støtte.

Eksemplet i boks 1 illustrerer, at det for en studerende på en videregående

uddannelse er umuligt at nå at modtage støtte ved studiestart den 1. sep-

tember, selv om der søges samme dag som optag, hvis de maksimale fri-

ster i tildelingsprocessen tages i brug.

2.2. Ministeriernes opfølgning på, om de stude-

rende får støtten, når de har brug for den

27. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet følger op på, om de studerende får støtten,

når de har brug for den. Det er væsentligt, at ministerierne har viden om,

hvornår de studerende får leveret støtten, ansøgningsmønstre mv., for at

de kan vurdere, om processen er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Opfølgnin-

gen skal give ministerierne viden til at forbedre tildelingsprocessen, så fle-

re studerende får støtten, når de har brug for den.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den |

28. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke systematisk følger op på, om

de studerende får støtten, når de har brug for den, eller hvornår de stude-

rende modtager støtten. Ministerierne har derfor ikke undersøgt, om der

er dele af tildelingsprocessen, som udgør en barriere for, at de studerende

kan få støtten til tiden.

Ministerierne har ikke indsamlet data til at opgøre, om de studerende får

støtten, når de har brug for den. Det skyldes, at datoen for, hvornår støtten

bliver leveret til den studerende, ikke bliver registreret i sagsbehandlings-

systemet.

Ministerierne har heller ikke lavet øvrige analyser af, om de studerende får

støtten, når de har brug for den. Det har heller ikke været et emne i ministe-

riernes tilsyn med specialpædagogisk støtte.

29. STUK har et mål om, at 90 % af ansøgningerne skal være behandlet in-

den for 30 dage. Ministerierne følger dette mål.

30. Vi har undersøgt den realiserede sagsbehandlingstid i STUK i august og

september 2024 for manuelt behandlede ansøgninger for nye studerende.

Vores opgørelse viser, at den manuelle sagsbehandlingstid i gennemsnit er

20 dage for ansøgninger fra ungdomsuddannelserne og 27 dage for ansøg-

ninger fra de videregående uddannelser. Hver fjerde ansøgning fra stude-

rende på ungdomsuddannelserne har en sagsbehandlingstid på mere end

30 dage. På de videregående uddannelser er hver fjerde ansøgning mere

end 35 dage om at blive behandlet. Da der på de videregående uddannel-

ser er ca. 35 dage fra optag til studiestart, er der for mange studerende me-

get lidt tid eller ingen tid til de øvrige procestrin, hvis det skal være muligt

for de studerende at få støtten ved studiestart.

Da den enkelte ansøgning ifølge STUK tager fra få minutter til et par timer

at behandle, er det mængden af ansøgninger, der er altafgørende for den

realiserede sagsbehandlingstid. STUK har oplyst, at de er opmærksomme

på, at der er flest ansøgninger op til starten på et nyt semester. Det viser sig

fx ved, at sagsbehandlingstiden er længst i forbindelse med studiestart. Det

er derfor vigtigt, at resurserne prioriteres i overensstemmelse hermed.

Vores analyse viser, at STUK i august 2024 modtog ca. 2.300 ansøgninger

om ugen og afgjorde ca. 1.000 ansøgninger om ugen. I den øvrige periode

omkring studiestart, dvs. juni, juli og september 2024, modtog og afgjorde

STUK ca. 1.600 ansøgninger om ugen. STUK afgjorde dermed væsentligt

færre ansøgninger i den travleste ansøgningsperiode i august end i de om-

kringliggende måneder. Det er et tegn på, at STUK ikke har tilrettelagt sags-

behandlingen ud fra ansøgningsmønstret.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den

31. Et andet vigtigt forhold, der kan understøtte, at støtten i højere grad er

klar ved studiestart, er, at de studerende søger så tidligt som muligt. Mini-

sterierne har ikke systematisk undersøgt, hvornår de studerende søger om

støtte i forhold til, hvornår de har brug for støtten. Vores undersøgelse vi-

ser, at mere end hver fjerde studerende først søger om støtte på det tids-

punkt, hvor de har brug for den. Vi har ikke systematisk undersøgt årsager-

ne til de sene ansøgninger. Det er dog afgørende, at de studerende er infor-

meret om vigtigheden af at søge i god tid, fx gennem uddannelsesinstitutio-

nernes hjemmesider, informationsmøder og optagelsesbreve. Vi har gen-

nemgået et antal optagelsesbreve, som viser, at der er forskel på, om ud-

dannelsesinstitutionen oplyser om muligheden for støtte til studerende

med funktionsnedsættelser. I ingen af de gennemgåede breve er der infor-

mationer til de studerende om, at processen fra ansøgning til levering af

støtte kan tage op mod 2 måneder for nogle typer af støtte. Uddannelses-

og Forskningsministeriet har oplyst, at optagelsesbrevene i mange tilfælde

henviser til flere informationer på hjemmesider om studieoptag. Optagel-

sesbrevenes vigtigste funktion er ifølge Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet at gøre de studerende opmærksomme på, at de er blevet optaget

på en uddannelse og skal takke ja til pladsen.

Rigsrevisionen bemærker, at da det er omkring hver tiende studerende, der

har behov for specialpædagogisk støtte, bør ministerierne overveje, hvor-

dan de systematisk, ensartet og effektivt får fat i denne store gruppe af stu-

derende og får informeret om mulighederne for støtte og om vigtigheden af

at søge i god tid.

2.3. Opgørelse af, om studerende får støtten, når

de har brug for den

32. For de nye studerende med funktionsnedsættelser, der startede på en

ny uddannelse i august og september 2024, har vi opgjort, hvor mange der

fik støtten, da de havde brug for den. Da leveringsdatoen som nævnt ikke

registreres i sagsbehandlingssystemet, har vi undersøgt, om støtten er

be-

stilt

hos leverandøren inden den studerendes behovsdato. Der er således

ikke tillagt tid til levering af støtten i opgørelsen.

33. Vores opgørelse viser, at støtten er bestilt

senere end

behovsdatoen for

51 % af de studerende på videregående uddannelser og for 34 % af de stu-

derende på ungdomsuddannelserne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den |

Støtte, der bestilles

inden

behovsdatoen

34. Tabel 2 viser fordelingen af de 66 % af de studerende på ungdomsud-

dannelserne og de 49 % af de studerende på de videregående uddannel-

ser, hvor støtten er bestilt hos leverandøren

inden

behovsdatoen.

Tabel 2

Andelen af studerende, hvor støtten er bestilt hos leverandøren

inden

behovsdatoen,

fordelt på uddannelser og ansøgningens sagsbehandling

Ungdoms-

uddannelser

Automatisk sagsbehandling

Manuel sagsbehandling

Andelen af studerende med støtte til tiden

41 %

(5.255 studerende)

25 %

(3.177 studerende)

66 %

(8.432 studerende)

Videregående

uddannelser

36 %

(1.570 studerende)

12 %

(540 studerende)

49 %

(2.110 studerende)

Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population, dvs. 12.837 studerende på ungdomsuddannelserne og 4.348 stu-

derende på de videregående uddannelser. På grund af afrundinger summerer procenterne ikke til totalen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA.

Det fremgår af tabel 2, at 41 % af de studerende på ungdomsuddannelser-

ne og 36 % af de studerende på de videregående uddannelser får støtte

efter en ansøgning, der er behandlet automatisk.

Alle ansøgninger, der er behandlet automatisk, opgør vi som støtte, der er

bestilt

inden

behovsdatoen

–

også selv om støtten er bestilt kort tid efter

behovsdatoen. Det skyldes, at der ikke er nogen sagsbehandlingstid, og at

uddannelsesinstitutionerne bruger kort tid på bestilling af støtten. Derud-

over er fristerne for levering af den støtte, der tildeles efter en automatisk

sagsbehandling, relativt kort.

Det fremgår desuden af tabellen, at 25 % af de studerende på ungdomsud-

dannelserne og 12 % af de studerende på de videregående uddannelser

har fået godkendt ansøgningen og har fået bestilt støtten hos en leveran-

dør

inden

behovsdatoen på baggrund af en manuel sagsbehandling.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den

Støtte, der bestilles

senere end

behovsdatoen

35. Tabel 3 viser fordelingen af de 34 % af de studerende på ungdomsud-

dannelserne og de 51 % af de studerende på de videregående uddannelser,

hvor støtten er bestilt hos leverandøren

senere end

behovsdatoen. Alle an-

søgningerne er behandlet manuelt.

Tabel 3

Andelen af studerende, hvor støtten er bestilt hos leverandøren

senere end

behovsdatoen,

fordelt på uddannelser og ansøgningstidspunkt

Ungdoms-

uddannelser

Ansøgt inden behovsdatoen

Ansøgt på behovsdatoen

Andelen af studerende med forsinket støtte

(810 studerende)

28 %

(3.595 studerende)

34 %

(4.405 studerende)

Videregående

uddannelser

23 %

(1.000 studerende)

28 %

(1.238 studerende)

51 %

(2.238 studerende)

Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population, dvs. 12.837 studerende på ungdomsuddannelserne og 4.348 stu-

derende på de videregående uddannelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA.

Det fremgår af tabel 3, at 6 % af de studerende på ungdomsuddannelserne

og 23 % af de studerende på de videregående uddannelser, som har fået

støtte, har søgt om støtte inden behovsdatoen, men at støtten er bestilt hos

leverandøren

senere end

behovsdatoen.

36. Der kan være to grunde til, at støtten bliver bestilt hos leverandøren

se-

nere end

behovsdatoen, selv om der er søgt inden. For det første kan STUK

have modtaget ansøgningerne få dage inden behovsdatoen, så de ikke har

kunnet nå at behandle dem inden behovsdatoen. For det andet har STUK’s

sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 20 dage for ungdomsuddannelser

og 27 dage for videregående uddannelser den konsekvens, at en del af an-

søgningerne først bliver afgjort efter behovsdatoen.

Selv for flertallet af de studerende på de videregående uddannelser, hvor

der er søgt om støtte 15-30 dage inden behovsdatoen, bliver støtten bestilt

senere end

behovsdatoen. Det skyldes bl.a., at STUK behandler færre an-

søgninger i august op til studiestart på de videregående uddannelser.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang | 1

Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den |

37. STUK har anført, at når støtten leveres af uddannelsesinstitutionen, kan

støtten blive igangsat, så snart ansøgningen er sendt til STUK. Om og i hvil-

ket omfang støtten leveres, før STUK har godkendt ansøgningen, kan hver-

ken STUK eller Rigsrevisionen opgøre. Rigsrevisionen bemærker, at over

90 % af støtten på de videregående uddannelser leveres af eksterne leve-

randører, mens det på ungdomsuddannelserne er omtrent halvdelen. For

støtte, der leveres af eksterne leverandører, er der en leveringstid, efter an-

søgningen er godkendt af STUK. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering,

at vi ikke overvurderer, hvor mange studerende, der får støtten for sent,

når vi tager udgangspunkt i, at støtten bliver leveret samme dag, som støt-

ten bliver bestilt.

38. Som det fremgår af tabel 2, bliver 28 % af ansøgningerne fra både ung-

domsuddannelserne og de videregående uddannelser sendt til manuel

sagsbehandling i STUK på samme dato som de studerendes behovsdato.

Støtten bliver derfor også bestilt hos leverandøren

senere end

behovsda-

toen, da der altid er en sagsbehandlingstid for ansøgninger, der skal be-

handles manuelt. Det er dermed en markant andel af de studerende, som

søger for sent til at kunne få støtten, når de har brug for den. På ungdoms-

uddannelserne er dette den primære årsag til, at de studerende får støtten

forsinket.

39. Den høje andel af sene ansøgninger viser et behov for, at Børne- og Un-

dervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog

med uddannelsesinstitutionerne tager målrettede initiativer, der sikrer, at

de studerende søger hurtigst muligt efter optag, så støtten kan gives retti-

digt og dermed få den tilsigtede virkning.

Rigsrevisionen, den 25. september 2025

Bo Brabrand

sætterigsrevisor

/Stine Dahlgaard

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

•

dokumenter fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

•

dataudtræk fra Styrelsen for It og Lærings sagsbehandlingssystem

SPSA

•

gennemgang af 87 enkeltsager.

Dokumenter fra ministerierne og STUK

Vi har gennemgået en række dokumenter, bl.a.:

•

love og bekendtgørelser om specialpædagogisk støtte og om admini-

•

strationen heraf

aftale om ansvars- og opgavefordeling mellem Børne- og Undervisnings-

ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fra august 2024,

aftale om ansvars- og opgavefordeling mellem Børne- og Undervisnings-

ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fra oktober 2022,

supplerende ressortaftale fra juni 2022 om administration af specialpæ-

dagogisk støtte på de videregående uddannelser samt ramme for Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets retlige tilsyn med STUK’s admini-

stration af specialpædagogisk støtte på de videregående uddannelser

STUK’s procedurebeskrivelser for administration af specialpædagogisk

støtte

STUK’s kontrakter med leverandører af specialpædagogisk støtte

STUK’s tilsynsplaner (2022-2025) og tilsynsberetninger (2022-2024)

materiale fra tilsynsmøder mellem Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og STUK (2022-2024)

faktaark fra STUK om specialpædagogisk støtte

STUK’s vejledninger og retningslinjer til uddannelsesinstitutioner, stude-

rende og støttegivere

ledelsesinformation i STUK vedrørende specialpædagogisk støtte

undersøgelser og evalueringer af specialpædagogisk støtte fra Dan-

marks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (VIVE) og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at få viden

om reglerne for specialpædagogisk støtte og om frister for de forskellige

aktører i tildelingsprocessen. Vi har afdækket ansøgningsprocessen på ud-

dannelsesinstitutionerne og sagsbehandlingen hos STUK samt gennem-

gået leverandørkontrakter. Vi har gennemgået materiale fra tilsyn på om-

rådet for at undersøge, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet følger området.

Vi har indhentet oplysninger fra ministerierne om datoer for, hvornår de stu-

derende har fået besked om optagelse på uddannelserne, og datoer for

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang |

uddannelsernes start i 2024. Oplysningerne viser, hvor lang tid der er til at

søge om og modtage støtte inden uddannelsens start.

Vi har desuden afdækket relevante undersøgelser og forskning vedrørende

specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser og videregående ud-

dannelser. Vi har i beretningen kun medtaget kilder, som vi vurderer har et

troværdigt afsæt og valide resultater. Vi har anvendt følgende kilder for at

få indsigt på området:

•

EVA (2023): Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser

–

Kortlægning af rammer og organisering

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022): Bedre vilkår for stude-

rende med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser

EVA (2022): Bedre SPS til elever med psykiske funktionsnedsættelser

EVA (2021): Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsud-

dannelserne

VIVE (2021): Anna Amilon, Stine Vernstrøm Østergaard og Rikke Fugl-

sang Olsen: Mennesker med handicap

–

Hverdagsliv og levevilkår 2020.

Data i undersøgelsen om specialpædagogisk støtte

Vi har anvendt data fra sagsbehandlingssystemet SPSA til at analysere til-

delingsprocessen. Derudover har vi gennemgået et antal enkeltsager og

kontrakter med eksterne leverandører af støtten. Figur A viser datakilder-

ne i undersøgelsen.

Figur A

Data om processen fra ansøgning og sagsbehandling til bestilling og levering af støtten

Ansøgningen

bliver oprettet

SPSA:

Ansøgningen

bliver sagsbehandlet

•

Dato for STUK’s mod-

tagelse af ansøgningen

•

Dato for STUK’s god-

kendelse af ansøgnin-

gen

Støtten

bliver bestilt

eller iværksat

•

Dato for bestilling

af støtten

Den studerende

får støtten

•

Behovsdato

Enkelt-

sager

og kon-

trakter:

•

Dato for første

kontakt mellem

institution og

studerende om

støttebehov

•

Leveringsdato

(enkeltsager)

•

Leveringsfrister

(kontrakter)

Kilde:

Rigsrevisionen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

Dataudtræk fra sagsbehandlingssystemet SPSA

Dataudtrækket fra sagsbehandlingssystemet indeholder registreringer af

alle ansøgninger om specialpædagogisk støtte i perioden maj-november

2024. Dataudtrækket indeholder forskellige variable, der angiver oplysnin-

ger om den studerendes støttebehov og oplysninger om behandlingen af

ansøgningen. Det drejer sig bl.a. om datoer for, hvornår den studerende

starter på uddannelsen, hvornår den studerende har brug for støtten, hvor-

når STUK har modtaget ansøgningen og afgjort den, samt hvornår støtten

er blevet bestilt.

Kontrakter med eksterne leverandører

Vi har gennemgået kontrakter med leverandører af specialpædagogisk

støtte for at undersøge, hvornår de forskellige støtteydelser senest skal

være leveret til de studerende. Gennemgangen af kontrakter dækker de

støtteydelser, som leveres af eksterne leverandører, og som var gældende

på undersøgelsestidspunktet, dvs. i august og september 2024. Vi har gen-

nemgået kontrakter, der vedrører de typer af støtte, som studerende med

læse-skrivevanskeligheder og psykiske funktionsnedsættelser får tilbudt.

Gennemgang af 87 enkeltsager

Vi har udtaget 87 enkeltsager, hvor vi har indhentet oplysninger fra uddan-

nelsesinstitutioner og leverandører af støtte for 87 studerende, som har

søgt om støtte i forbindelse med start på en ny uddannelse i sommeren

2024. Det har vi gjort, da sagsbehandlingssystemet ikke indeholder oplys-

ninger om alle dele af tildelingsprocessen. Der mangler oplysninger om det,

der foregår på uddannelsesinstitutionerne, før og efter ansøgningerne bli-

ver behandlet i STUK, samt oplysninger om, hvornår støtten bliver leveret.

Formålet med gennemgangen har været at få et indtryk af, hvor lang tid

den samlede tildelingsproces reelt tager for den studerende. Oprettelse af

ansøgning og bestilling af støtte er typisk af kortere varighed, mens der er

store variationer i leveringstider, som både kan være kortere og længere

end de fastsatte frister.

Vi har udvalgt fem ungdomsuddannelsesinstitutioner og fem videregåen-

de uddannelsesinstitutioner, som vi har indhentet sager fra. To af de vide-

regående uddannelsesinstitutioner indgik i beretningens forundersøgelse,

og vi har derfor indhentet sager derfra. De øvrige otte uddannelsesinstitu-

tioner er blevet udvalgt ved tilfældigt udtræk. For hver af de ti uddannelses-

institutioner er der ved tilfældigt udtræk udvalgt ti studerende med læse-

skrivevanskeligheder og ti studerende med psykiske funktionsnedsættel-

ser. En efterfølgende kontrol af sagerne har vist, at nogle af sagerne ikke

lever op til kriterierne for at indgå i undersøgelsen, fx hvis den studerende

startede på uddannelsen før vores undersøgelsesperiode. Vi er derfor endt

med at anvende 87 sager.

Enkeltsagerne udgør ikke en repræsentativ stikprøve, men har som nævnt

til formål at give et indtryk af de procestrin, der ikke er understøttet af data

fra sagsbehandlingssystemet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang |

Møder

Vi har holdt møder med Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet, STUK og Styrelsen for It og Læring.

Formålet med møderne har været at få indsigt i området. Møderne med

STUK har handlet

om STUK’s

sagsbehandling, vejledning af uddannelses-

institutionerne, kontraktstyring af leverandører og sagsbehandlingssyste-

met. Vi har holdt møder med Styrelsen for It og Læring om dataudtræk fra

sagsbehandlingssystemet SPSA. I undersøgelsen har vi haft møder med

Uddannelses- og Forskningsministeriet om deres ressortansvar, deres til-

syn med STUK og om status på revisionen. Vi har desuden holdt møder

med Københavns Universitet og Københavns Erhvervsakademi, hvor vi har

drøftet ansøgningsprocessen og arbejdsgangene på uddannelsesinstitutio-

nerne.

Derudover har vi holdt et møde med interesseorganisationen Sammenslut-

ningen af Unge med Handicap for at få indsigt i studerendes oplevelser med

specialpædagogisk støtte.

Dataanalyser i undersøgelsen

Vi har gennemført en række analyser for at opgøre, om de studerende på

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser modtager støtten, når

de har brug for den. Derudover har vi undersøgt sagsbehandlingstiden i

STUK. Analyserne er baseret på data fra sagsbehandlingssystemet.

Population og afgrænsning af dataanalysens population

Vi har foretaget en række afgrænsninger af dataanalysens population. Af-

grænsningerne betyder, at populationen består af 17.185 studerende. Det

svarer til ca. 87 % af alle nye studerende med specialpædagogisk støtte,

der startede på en ny uddannelse i august og september 2024.

Vi har foretaget følgende afgrænsninger af populationen:

Studerende med behov for støtte og studiestart i august og september

2024

Undersøgelsen omhandler ansøgninger, hvor uddannelsens startdato og

den studerendes behovsdato ligger i perioden 1. august - 30. september

2024. STUK modtager de fleste ansøgninger om specialpædagogisk støt-

te omkring studiestart. Vi har afgrænset undersøgelsen til de to første må-

neder af uddannelsesåret, fordi undersøgelsens fokus er studerende med

behov for støtte i forbindelse med opstart på en ny uddannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

Studerende på en ny uddannelsesinstitution

Undersøgelsen omhandler den studerendes første ansøgning om støtte på

en ny uddannelsesinstitution. Det skyldes, at hvis den studerende tidligere

har fået støtte på samme uddannelsesinstitution og har behov for samme

støtteydelser, er ansøgningsprocessen anderledes end for de studerende,

der søger om støtte for første gang. Det kan fx være, hvis den studerende

først har studeret historie og er skiftet til statskundskab på samme universi-

tet. For at kunne frasortere de studerende, som tidligere har modtaget støt-

te på uddannelsesinstitutionen, har vi anvendt data fra sagsbehandlings-

systemet tilbage i tid. På den måde har vi identificeret de studerende, som

søgte om støtte for første gang på en ny uddannelsesinstitution i august og

september 2024.

De to hyppigste funktionsnedsættelser

Vi har afgrænset populationen til kun at omfatte studerende med læse-skri-

vevanskeligheder eller med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funk-

tionsnedsættelser omfatter mange forskellige funktionsnedsættelser. Vi

har foretaget afgrænsningen, fordi de to funktionsnedsættelser er langt de

mest udbredte og har været i kraftig stigning, og fordi der gælder særlige

forhold for andre funktionsnedsættelser. Fx prioriterer STUK at behandle

ansøgninger fra studerende med syns- og hørehandicap før ansøgninger

fra studerende med andre funktionsnedsættelser.

Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

Dataanalysen er afgrænset til ungdomsuddannelser og videregående ud-

dannelser. Vi har dermed afgrænset os fra en række uddannelsestyper.

Det drejer sig om frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, forbere-

dende grunduddannelse samt voksen- og efteruddannelser. Det skyldes,

at der gælder en række særregler og særlige forhold på disse uddannelses-

områder.

Vi har desuden afgrænset os fra at kigge på de maritime uddannelsesinsti-

tutioner og de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område. Det har vi gjort, fordi der er

for få ansøgninger fra disse uddannelsesinstitutioner til at lave selvstændi-

ge analyser af specialpædagogisk støtte på institutionerne.

Godkendte ansøgninger

Undersøgelsen omhandler kun de ansøgninger, som er fuldt godkendt af

STUK. Ca. 98 % af ansøgningerne fra de studerende i undersøgelsens po-

pulation er godkendt, 1 % er delvist godkendt, og 1 % er afslået. Ansøgnin-

ger, der delvist er godkendt, har fået godkendt støtte til dele af ansøgnin-

gen, mens andre dele af ansøgningen er blevet afslået.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang |

Databehandling

Vi har i analyserne anvendt følgende data fra sagsbehandlingssystemet:

data om de studerendes uddannelse og funktionsnedsættelse samt

behovsdato

•

data om, hvornår STUK har modtaget ansøgningen, og hvornår de har

godkendt den

•

data om den tildelte støtte på baggrund af ansøgningen

•

data om bestillinger af støtte hos leverandøren, herunder hvilke støtte-

ydelser der er bestilt, og hvornår de er bestilt.

•

Vi har modtaget data fra sagsbehandlingssystemet i forskellige datasæt,

som vi har koblet. Vi har frasorteret registreringer, hvor rækkefølgen i for-

løbet ikke passer. Det kan fx være, hvis bestillingsdatoen ligger før datoen

for, hvornår ansøgningen er oprettet. Ligeledes har vi frasorteret forløb,

som omhandler støtteydelser vedrørende opkvalificering af støtteperso-

ner. Det skyldes, at disse støtteydelser ikke direkte leveres til den stude-

rende. Anvendelsen af data gennemgås nedenfor.

Brug af behovsdatoen i ansøgningen

I sagsbehandlingssystemet registrerer uddannelsesinstitutionen den dato,

hvor støtten skal starte

–

også kaldet

behovsdatoen.

I sagsbehandlingssy-

stemet hedder denne dato

”støttestartdato”.

Behovsdatoen kan i ansøg-

ningen tidligst angives som den dato, hvor ansøgningen oprettes. Behovs-

datoen vil i mange tilfælde falde omkring studiestart.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at behovsdatoen ikke an-

vendes som indikator for, hvornår den studerende skal have støtten for at

være kompenseret på sin uddannelse. Ministeriet har oplyst, at behovsda-

toen er en administrativ dato, som uddannelsesinstitutionerne og STUK

anvender i sagsbehandlingen. Uddannelsesinstitutionerne anvender da-

toen til at beskrive, hvornår de ønsker at have støtten klar.

Rigsrevisionen bemærker, at det i STUK’s vejledninger til uddannelsesin-

stitutionerne fremgår, at behovsdatoen skal angive den dato, hvor støtten

skal starte. Rigsrevisionen bemærker endvidere, at STUK anvender be-

hovsdatoen til at styre prioriteringen af de ansøgninger, der behandles ma-

nuelt. STUK behandler ansøgningerne ud fra behovsdatoen og efterfølgen-

de ud fra, hvornår STUK har modtaget ansøgningerne. STUK har oplyst, at

prioriteringen har til formål i videst muligt omfang at sikre, at støtten er klar

til de studerende, når de har brug for den.

Vi vurderer på den baggrund, at behovsdatoen er et relevant mål for, hvor-

når den studerende skal have leveret støtten.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

STUK har oplyst, at uddannelsesinstitutionerne ved nogle ansøgninger har

angivet en tidligere behovsdato end den dato, hvor den studerende reelt

har brug for støtten. Det skyldes, at STUK prioriterer ansøgningerne efter

den behovsdato, der fremgår af ansøgningerne. Det betyder ifølge STUK,

at uddannelsesinstitutionerne i nogle tilfælde angiver en tidligere behovs-

dato for at få ansøgningen prioriteret af STUK. STUK bemærker, at Rigsre-

visionens brug af behovsdatoen i de tilfælde medfører, at vi vurderer da-

toen for den studerendes behov for støtte tidligere end det reelle behov.

Rigsrevisionen bemærker, at STUK bør reagere, hvis de er opmærksomme

på, at en uhensigtsmæssig registreringspraksis i ansøgninger om støtte

fortsætter, på trods af at de har vejledt uddannelsesinstitutionerne herom.

For at imødegå denne problemstilling har vi i datasættet for studerende på

de videregående uddannelser ændret behovsdatoen til 2. september, hvis

behovsdatoen var angivet til august. Det skyldes, at de videregående ud-

dannelser havde studiestart mandag den 2. september 2024.

Brug af bestillingsdatoen

I beretningen skriver vi om, hvornår støtten er bestilt hos en ekstern leve-

randør eller hos uddannelsesinstitutionen. I sagsbehandlingssystemet regi-

streres en dato for, hvornår støtten er bestilt hos leverandøren, efter STUK

har godkendt ansøgningen. Der er forskel på, hvordan bestillingsdatoen ge-

nereres i sagsbehandlingssystemet. For den støtte, som leveres af en eks-

tern leverandør, er bestillingsdatoen udtryk for, hvornår uddannelsesinsti-

tutionen har bestilt støtten hos leverandøren. Når det er uddannelsesinsti-

tutionerne, der selv står for støtten, registreres der ikke en selvstændig be-

stillingsdato. I stedet genereres bestillingsdatoen automatisk som den da-

to, hvor STUK har godkendt ansøgningen.

Kategorisering af uddannelsesinstitutioner i institutionstyper

Vi har opdelt analyserne efter, om ansøgningerne omhandler studerende

på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser. I sagsbehand-

lingssystemet er der ikke knyttet en uddannelsestype til ansøgningerne.

Vi har derfor tilføjet informationerne til datasættet. For at foretage katego-

riseringen har vi anvendt Institutionsregisteret, der opdateres af Styrelsen

for It og Læring, Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet.

Analyse af ét forløb pr. studerende

Vi har afgrænset datasættet for at kunne analysere ét forløb for hver stude-

rende, som indgår i dataanalysen. En studerende kan have flere ansøgnin-

ger om specialpædagogisk støtte. Hver ansøgning kan indeholde flere for-

skellige støtteydelser, som den studerende har behov for på forskellige tids-

punkter, men kun én behovsdato. Den studerende kan fx modtage et for-

løb med afklaring af støttebehov og efterfølgende modtage støttetimer. Vi

har kun analyseret forløbet for, hvornår støtten første gang bliver bestilt til

den studerende. Det betyder, at vi har undersøgt, hvornår den studerende

første gang modtager støtte

–

og dermed ikke, hvornår den studerende er

fuldt ud understøttet med specialpædagogisk støtte på sin uddannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang |

Opgørelser af STUK’s sagsbehandlingstid og antal behandlede

ansøgninger

Vi har i afsnit 2.2 opgjort sagsbehandlingstiden i STUK, før den manuelt

behandlede ansøgning godkendes. Her har vi anvendt data for, hvornår

STUK har modtaget ansøgningen, og hvornår STUK har godkendt den.

Sagsbehandlingstiden er opgjort uden de ansøgninger, der er sendt retur

til uddannelsesinstitutionerne. 8 % af de manuelt behandlede ansøgninger

i undersøgelsens population er sendt retur til uddannelsesinstitutionerne.

En ansøgning sendes retur, hvis ansøgningen ikke indeholder tilstrækkelig

dokumentation. Når uddannelsesinstitutionen har modtaget yderligere do-

kumentation fra den studerende, sendes ansøgningen igen til STUK.

Vi har også opgjort det samlede antal manuelt behandlede ansøgninger,

som STUK har modtaget og afgjort for alle studerende på ungdomsuddan-

nelser og videregående uddannelser i perioden juni - september 2024. Det

har vi gjort ud fra data fra sagsbehandlingssystemet. Opgørelsen omfatter

alle ansøgninger fra de studerende uanset funktionsnedsættelse, behovs-

dato, udfald af afgørelsen og dato for uddannelsens start.

Opgørelse af, om studerende får støtten, når de har brug for den

Vi har i afsnit 2.3 opgjort, om støtten er bestilt til de studerende, inden de

har brug for den. Vi har anvendt følgende oplysninger:

•

ansøgningsdato

–

dato for, hvornår STUK har modtaget ansøgningen

bestillingsdato

–

dato for, hvornår støtten er bestilt hos en leverandør

behovsdato

–

dato, der angiver, hvornår støtten skal starte

sagsbehandlingstype

–

automatisk eller manuel sagsbehandling i STUK.

Vi har anvendt datoen for bestilling af støtte hos en leverandør. Det skyldes,

at STUK ikke indsamler oplysninger om, hvornår støtten er blevet leveret.

Bestillingsdatoen er dermed det tætteste, vi ud fra data i sagsbehandlings-

systemet kommer på, at den studerende modtager støtte. I praksis skal le-

veringstiden tillægges.

Vi har inddelt ansøgninger om specialpædagogisk støtte til de studerende

efter, om støtten er bestilt hos leverandøren inden eller senere end den stu-

derendes behovsdato.

Støtte, der er bestilt

inden

behovsdatoen, er opdelt efter

automatisk sags-

behandling

manuel sagsbehandling

(tabel 2 i kapitel 2).

Automatisk sagsbehandling

Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, som er behandlet automatisk.

Al den støtte, som er tildelt efter en automatisk sagsbehandling, opgør vi

som støtte, der er bestilt

inden

behovsdatoen. For nogle af ansøgningerne

er støtten bestilt kort tid efter behovsdatoen. Disse ansøgninger indgår dog

som støtte bestilt

inden

behovsdatoen. Det skyldes, at der ikke er nogen

sagsbehandlingstid. Derudover er der relativt korte frister for levering af

den støtte, der tildeles efter en automatisk sagsbehandling.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

Manuel sagsbehandling

Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, som er behandlet manuelt, mod-

taget af STUK inden behovsdatoen og bestilt hos leverandøren

inden

be-

hovsdatoen.

Tabel A viser samme opgørelse som tabel 2 fordelt på de forskellige typer

af ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitu-

tioner.

Tabel A

Andelen af studerende på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner, hvor støtten er

bestilt hos leverandøren

inden

behovsdatoen, fordelt på uddannelser og ansøgningens

sagsbehandling

Ungdomsuddannelser

Gymnasier

og HF

Automatisk sagsbehandling

41 %

(2.154

studerende)

23 %

(1.214

studerende)

65 %

(3.368

studerende)

Erhvervs-

skoler

41 %

(3.101

studerende)

26 %

(1.963

studerende)

66 %

(5.064

studerende)

Videregående uddannelser

Universiteter

32 %

(646

studerende)

19 %

(396

studerende)

51 %

(1.042

studerende)

Professions-

højskoler

40 %

(653

studerende)

(72

studerende)

44 %

(725

studerende)

Erhvervs-

akademier

40 %

(271

studerende)

11 %

(72

studerende)

50 %

(343

studerende)

Manuel sagsbehandling

Andelen af studerende med

støtte til tiden

Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population af studerende, dvs. 5.219 på gymnasier og HF, 7.618 på erhvervs-

skoler, 2.035 på universiteter, 1.632 på professionshøjskoler og 681 på erhvervsakademier. På grund af afrundinger summerer procen-

terne ikke til totalen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra SPSA.

Støtte, der er bestilt hos leverandøren

senere end

behovsdatoen, er opdelt

efter

ansøgt inden behovsdatoen

ansøgt på behovsdatoen

(se tabel 3 i

kapitel 2).

Ansøgt inden behovsdatoen

Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, der er behandlet manuelt, er

modtaget af STUK inden behovsdatoen og bestilt hos leverandøren

senere

end

behovsdatoen.

Ansøgt på behovsdatoen

Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, der er behandlet manuelt og er

modtaget af STUK samme dag som behovsdatoen. Støtten er dermed be-

stilt hos leverandøren

senere end

behovsdatoen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Metodisk tilgang |

Tabel B viser samme opgørelse som tabel 3 fordelt på de forskellige typer

af ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitu-

tioner.

Tabel B

Andelen af studerende på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner, hvor støtten er

bestilt hos leverandøren

senere end

behovsdatoen, fordelt på uddannelser og ansøgnings-

tidspunkt

Ungdomsuddannelser

Gymnasier

og HF

Ansøgt inden behovsdatoen

(293

studerende)

30 %

(1.558

studerende)

35 %

(1.851

studerende)

Erhvervs-

skoler

(517

studerende)

27 %

(2.037

studerende)

34 %

(2.554

studerende)

Videregående uddannelser

Universiteter

22 %

(440

studerende)

27 %

(553

studerende)

49 %

(993

studerende)

Professions-

højskoler

24 %

(384

studerende)

32 %

(523

studerende)

56 %

(907

studerende)

Erhvervs-

akademier

26 %

(176

studerende)

24 %

(162

studerende)

50 %

(338

studerende)

Ansøgt på behovsdatoen

Andelen af studerende med

forsinket støtte

Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population af studerende, dvs. 5.219 på gymnasier og HF, 7.618 på erhvervs-

skoler, 2.035 på universiteter, 1.632 på professionshøjskoler og 681 på erhvervsakademier. På grund af afrundinger summerer procen-

terne ikke til totalen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra SPSA.

Som det fremgår af tabel A og B, fordeler ansøgningerne for de studerende

på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner sig overordnet som de ud-

dannelsesområder, de tilhører. Der er dog variationer.

Som et robusthedstjek af vores analyser har vi udarbejdet følsomhedsbe-

regninger for opgørelserne i afsnit 2.3. For det første har vi lavet et skøn for

levering af støtten for at estimere, om de studerende får støtten leveret in-

den behovsdatoen. Skønnet er baseret på de frister, som eksterne leveran-

dører har for levering af støtten i kontrakterne med STUK. For det andet

har vi justeret grænsen for at søge for sent, så de ansøgninger, som STUK

har modtaget mindre end 7 dage før behovsdatoen, også anføres som søgt

for sent. Følsomhedsberegningerne viser, at den samlede betydning for op-

gørelsen af, hvor mange der får støtten for sent, er begrænset.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-

sikring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling

og sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Gennemgangen er også kvalitetssikret ved, at dokumenter og analyser er

gennemgået og behandlet af flere medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-

visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internatio-

nale standarder (ISSAI 100-999).