Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 249
Offentligt
3072390_0001.png
25. september 2025
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Udfordring med korte uddannelsesaftaler i byggeriet
Danske Byggefag har igennem et par år med bekymring fulgt med i udbredelsen af korte uddannelsesaftaler
i en række fag i bygge- og anlægssektoren.
Tendensen har bredt sig temmelig voldsomt siden det blev muligt at oprette korte uddannelsesaftaler for
omkring 15 år siden, og på trods af lovgivningsmæssige begrænsninger er andelen stadigt stigende.
Udviklingen har nu spredt sig til alle de store erhvervsuddannelser under Danske Byggefag, og man kan med
rette påstå, at det normale er blevet det usædvanlige.
F.eks. er der på tømreruddannelsen, som er landets 3. største erhvervsuddannelse med mere end 7.000
lærlinge, blot 17% af lærlingene, der har en ordinær uddannelsesaftale. På elektriker, som er landets 5.
største erhvervsuddannelse med over 5.000 lærlinge, er det under hver 3. lærling, der har en ordinær
uddannelsesaftale. På maleruddannelsen og mureruddannelsen er det blot hver 5. lærling, der har en
ordinær uddannelsesaftale (se side 29-32 i vedhæftede årsstatistik over lærepladsområdet 2024).
En undersøgelse blandt lærlingemedlemmerne i Danske Byggefags medlemsforbund viser, at brugen af
korte uddannelsesaftaler har en række negative effekter for de unge ift. ordinære uddannelsesaftaler:
o
Lærlinge, der har en ordinær uddannelsesaftale, oplever
o
at få et højere udbytte af deres praktiktid og uddannelsesaftale.
o
at arbejdsgiveren har et større fagligt og personligt engagement i lærlingens uddannelse.
o
en markant højere tryghed i at have lært det, der kræves til svendeprøven.
o
er overordnet set langt mere tilfredse med deres uddannelse, end lærlinge, der har en kort
uddannelsesaftale.
o
Det er en udbredt opfattelse blandt lærlingene, at virksomheder bruger korte aftaler til at
”motivere” lærlingene. 23 pct. af lærlingene i korte aftaler mener, at virksomhederne bruger de
korte aftaler for at ”holde lærlingen på tæerne”. Desuden ønsker 70 pct. af lærlingene i korte aftaler
en ordinær aftale i stedet for.
På baggrund af ovenstående anmoder en delegation af lærlinge, som repræsenterer forbundene i Danske
Byggefag, om at få foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget. Formålet er at sætte
udvalgsmedlemmerne ind i situationen og den usikkerhed, som er en del af at være i et lærlingeforløb i
bygge- og anlægssektoren.
Med venlig hilsen
Jens Kirkegaard, uddannelseskonsulent i 3F
Morten Lehmann, uddannelseskonsulent i 3F
Sidse Buch, konsulent i Danske Byggefag
1