Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 242
Offentligt
3069594_0001.png
Åben høring om
folkeskolernes økonomi.
Børne- og Undervisningsudvalget
Onsdag den 17. september 2025 kl. 09.00-11.30 i
Landstingssalen, Christiansborg.
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0002.png
Velkomst v. Karina Adsbøl
(DD)
Formand for Børne- og
Undervisningsudvalget
Folkeskolernes økonomi
Børne-og undervisningsudvalget
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0003.png
Børne- og
undervisningsminister
Mattias Tesfaye (S)
Folkeskolernes økonomi
Børne-og undervisningsudvalget
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0004.png
Andreas Rasch-
Christensen
Folketinget
| 17. september 2025
Forsknings- og udviklingschef, VIA
University College
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0005.png
Bæredygtig økonomisk model for
folkeskolen
v. Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA University College
Folketinget: Høring om folkeskolernes økonomi
Folketinget
5
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0006.png
Hvorfor er det vigtigt med en
bæredygtig
økonomisk model?
• Skolens økonomiske rammer har
betydning for, hvorvidt skolen kan opfylde
skolens ambitioner mere generelt
• Væsentligt ikke kun eller primært at
beskrive skolen udfordringer med
økonomiske termer
Folketinget
6
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0007.png
Økonomiske udfordringer
• Dilemma i de kommunale skolebudgetter er
samspillet mellem udgifter til almen- og
specialområdet
• Investering skal ske før inklusionen påbegyndes
• Regnemodeller ser investeringer som udgift
• Langsigtede gevinster indregnes ikke
Folketinget
7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0008.png
Tildelingsmodeller – Hvad er den optimale
risikodeling?
KOMMUNE
KOMMUNE
FOLKESKOLE
FOLKESKOLE
CENTRAL MODEL
DECENTRAL MODEL
8
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0009.png
Tildelingsmodeller – Hvad er den optimale
risikodeling?
EX.
ENHEDSPULJE
FRA KOMMUNEN
KOMMUNE
KOMMUNE
KOMMUNE
FOLKESKOLE
FOLKESKOLE
CENTRAL MODEL
DECENTRAL MODEL
EGENBETALING:
ØKONOMISK
INCITAMENT TIL AT
INVESTERE I
FOREBYGGENDE
INDSATSER
FOLKESKOLE
HYBRID
9
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0010.png
Mulige løsninger
• Udvikle et almenområde, der kan inkludere – vi
ved noget om, hvad der skal til
• Prioritér mellemformer som bæredygtige løsninger
• Investeringer i fællesskabsorienterede indsatser
• Specialpædagogiske kompetencer
• Betydningen af ledelse
• Gode økonomiske tildelingsmodeller
Folketinget
10
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0011.png
Kilder
•
Analyse af skolernes økonomi
(lang version) – Aarhus Kommune. Rapport, 2024. Tilgængelig:
aarhus.dk
•
De fem store – Danmarks Lærerforening.
Rapport (PDF, internt dokument).
•
Folkeskolens økonomi skal gentænkes
– Skolelederforeningen. Kronik af Gordon Ørskov
Madsen m.fl., 10. februar 2025. Tilgængelig: skolelederforeningen.org
•
Mellemformer er godt for mange elever med særlige behov og er billigere og mindre
indgribende end specialtilbud
– VIVE. Af Thyge Tegtmejer, Sarah Richardt Schoop & Asger Graa
Andreasen, 7. marts 2024. Tilgængelig: vive.dk
•
Mellemformer: Inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen
– Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA). Rapport, juni 2022, ISBN 978-87-7182-622-7. Tilgængelig: eva.dk
•
Problematisk at mellemformer kun anses som en udgift i regnemodeller
– Skolemonitor.
Debatartikel af Andreas Rasch Christensen. Tilgængelig: skolemonitor.dk
Folketinget
11
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0012.png
Per Nikolaj Bukh
Professor i økonomistyring ved
Aalborg Universitet
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0013.png
Bedre skoleøkonomi
med bedre modeller for
fordelingen af pengene?
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Åben høring om folkeskolernes økonomi, 17/9 2025
Professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0014.png
Mit nedslag: Kommunens egen
styringsmodel
1. Lige mulighed for at dække
almenundervisning med den
skolestruktur, der er valgt.
2. Lige mulighed for at bære det
decentrale ansvar for
specialundervisning, der er valgt.
Hvad skal en god økonomisk
styringsmodel kunne?
Det er klart, at alting bliver nemmere, hvis der tilføres flere penge…. Det
hjælper også, hvis man kan forudsætte, at andre løser deres del af opgaven
bedre. Jeg har fokus på, hvad
kommuner kan gøre uden at bruge flere
penge – uafhængigt af, om der er få eller mange segregerede elever.
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0015.png
Kronikken: Den økonomiske styring i
kommunen
Baggrundsinformation
”For det andet bør vi kaste et kritisk blik på, hvordan udgiften til
specialskolerne bliver dækket i kommunerne. Kommunerne har
ofte svært ved at lave gode modeller for, hvordan skolerne
tildeles økonomi – og de ser vidt forskellige ud rundt omkring i
landet. Det er afgørende, at pengene fordeles mellem skolerne,
så de kan dække de opgaver, de enkelte skoler har og de elever,
som de har ansvar for. I nogle kommuner er det den enkelte
distriktsskole, der må betale, når et barn bliver sendt på
specialskole. Andre steder er det kommunen centralt. Atter
andre kommuner har økonomimodeller, der kombinerer de to
elementer. For os at se skal der være en balance, hvor skolen
ikke står med udgifter, som den ikke har mulighed for at betale
selv, samtidig med at det selvfølgelig ikke duer, hvis
økonomimodellen vanskeliggør investering i forebyggende
indsatser, som holder eleverne i almene skoletilbud.”
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0016.png
Bagtæppet: Skolers betaling ved
segregering?
”Decentral” placering af (en tilstrækkelig del) af specialundervisningsbudgettet
fungerer altid bedst:
-
Stærkt ledelsesrum, fleksibilitet
-
Bedre fokus på alle børn fremfor enkelte
-
Ansvar og økonomi følges ad
Baggrundsinformation
…
Men
hvis ikke den samlede model er ”hensigtsmæssig”, så kan central
finansiering være bedre.
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0017.png
Fordelingen af pengene: Problemet
illustreret
Kr
.
C
B
1. Antag: ca. 85tkr/elev for en skole med
betalingsansvar ved segregering
2. Omkring 35% af udgifterne afhænger af
skoledistriktets socioøkonomi
3. En typisk variation er indeks 70-130
A
Skolernes udgiftsbehov pr. elev
Folketinget
Tildelingen skal variere fra ca. 80tkr til 100tkr pr.
elev mellem skoledistrikterne for, at de har lige
mulighed for at dække almenundervisning og
betale for specialundervisning.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0018.png
Hvad betyder klassekvotienterne for
økonomien?
• Fra 2017 til 2024 er den gennemsnitlige klassekvotienten faldet 0,8 elev på
landsplan. Det har øget udgifterne med omkring 1,5 mia. kr.
• 10 kommuner har mindst 1,5 elev højere klassekvotient end landsgennemsnit – og
20 kommuner har mindst 1,5 lavere. Det betyder en forskel i udgiftsbehovet på ca.
12tkr/elev
• … og der er ofte variationer inden for kommunen
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0019.png
Fordeles pengene efter udgiftsbehovet?
1. Ofte fordeles pengene ikke tilstrækkeligt
præcist efter socioøkonomisk behov…
2. … og ofte er det for små beløb, der fordeles
socioøkonomisk
3. Ofte tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til
forskelle i klassekvotienter
4. … og nogle gange accepteres små klasser,
som alligevel ikke finansieres tilstrækkeligt
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0020.png
Hvilke problemer skaber en forkert
fordeling?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Vanskeligt at dække den basale almenundervisning og vikardækning
Bruges så store beløb på segregering, at det presser
almenundervisningen…
… og derfor undlades segregering
Kan føre til dårlig kvalitet, mistrivsel og forældreutilfredshed
Flere fravælger folkeskolen – og flere vælger et ekstra skoleår…
… og det presser økonomien yderligere
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0021.png
Konklusion og pointer
1.
2.
3.
4.
5.
Der er mange ting, der kan forbedres – og flere penge hjælper altid
Mange udfordringer skyldes en uhensigtsmæssig fordeling af
pengene
Det er muligt, at designe bedre tildelingsmodeller…
… og alle kommune har større eller mindre potentialer
MEN økonomistyring løser ikke alt.
Folketinget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0022.png
Rasmus Landersø
Forskningsprofessor og chef for
forskning i uddannelse og familie,
ROCKWOOL Fonden
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0023.png
SEPTEMBER 2025
Høring om folkeskolernes økonomi
Rasmus Landersø
Forskningsprofessor
Chef for forskning i uddannelse og familie
ROCKWOOL Fonden
23
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0024.png
SEPTEMBER 2025
Mit oplæg vil komme ind på to emner:
1) Manglende viden om hvordan midler bruges og hvad der virker.
2) Mulige fokusområder for tiltag.
24
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0025.png
SEPTEMBER 2025
Manglende viden
25
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0026.png
Manglende viden om valg og incitamenter
Hvordan træffes valg?
•
Hvad bruges ressourcer på?
•
Hvad var de ”i konkurrence” med, da de blev brugt?
•
På skoleniveau?
•
Mellem skoler i kommunen?
•
Mellem kommunekasser (skole vs. dagtilbud vs. …)
•
Mellem kommune og stat.
•
Kort.- vs. langsigtet budgetlægning?
•
Der er ikke en ensartet opgørelse på tværs af landet.
SEPTEMBER 2025
26
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0027.png
Hvilke indsatser virker?
•
Hvilke indsatser skal ”ekstra penge” bruges på?
•
”Synsninger” er udpræget i skolepolitik.
•
Ved vi fx, hvad nye lærematerialer gør?
•
Er det den bedste måde at bruge pengene på? Det vides ikke.
•
Hvordan håndteres elever med udfordringer bedst?
•
Hvad laver den ekstra lærer i 2-lærer-ordninger?
•
Hvordan skaleres (effektfulde) indsatser?
SEPTEMBER 2025
27
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0028.png
SEPTEMBER 2025
Fokusområder for tiltag
28
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0029.png
Overgange, opfølgning og helhedsorienteret syn
SEPTEMBER 2025
•
Børns udvikling starter ved fødslen. Alle kasser – vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin, udskoling,
ungdomsuddannelse osv. – er noget, vi har fundet på.
•
Mange, der er blandt de mest udfordrede ved sproglige færdigheder i børnehaven, er det også i 2. klasse.
•
Det samme kan siges for alle andre typer af færdigheder – både når det kommer til styrker og udfordringer.
•
Folkeskolens udfordringer er også dagtilbuddenes udfordringer, og skal også adresseres der.
•
Faglig udvikling (udfordringer og styrker) kan følges på tværs af fag.
•
Mangel på samlet blik på det enkelte barn gør, at meget falder mellem to stole, og indsatser går tabt.
29
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0030.png
Sammensætning
•
Folkeskolen giver ”ret
til vederlagsfri undervisning”
– men prisen betales ved boliger.
•
Det påvirker, hvem man møder i sin opvækst; både blandt børn og lærere.
SEPTEMBER 2025
•
Det er ikke tilfældigt, hvor vi bor. Nogle skoler skal løfte meget. Andre skoler har et stærkere udgangspunkt.
•
Er det et problem? Skal der anden regulering til? Skal der omfordeles i skoleressourcer? Hvordan sikres
tilslutning til folkeskolen?
•
Ved flaskehalse og forskelle i kvalitet:
•
Hvem kan finde genveje? Hvem kan trampe i gulvet på lærerværelset / inspektørkontoret /
kommunekontoret? Hvem kan vælge en privat løsning (fx hurtigere udredning
støtte til barn)?
30
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0031.png
SEPTEMBER 2025
En bæredygtig økonomisk model for folkeskolen kræver, at vi tæller det samme, taler om
det samme og vælger indsatser ud fra et oplyst grundlag.
31
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0032.png
SEPTEMBER 2025
Mange tak
32
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0033.png
Karsten Bo Larsen
Forskningschef, CEPOS
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0034.png
18. september 2025
Folkeskolens økonomi –
Ro på der er plads til forbedring
Forskningschef Karsten Bo Larsen
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0035.png
Kilde: Danmarks Statistik
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0036.png
Kilde: OECD, 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0037.png
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0038.png
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0039.png
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0040.png
Hovedbudskaber
•
Rygterne om folkeskolens snarlige død er stærkt overdrevne, selvom der er (i høj grad
gamle) problemer og plads til forbedring i ressourceanvendelsen – dumpeprocenter og
svage læsere
•
Hvordan forbedrer vi ressourceanvendelsen?
•
Øget gennemsigtighed i regnskabet – grundlæggende kræver bedre ressourcestyring, at
man ved hvordan ressourcerne bliver anvendt
•
Behov for mere fokus på hvordan midlerne alternativt kunne anvendes - her er gamle penge
mere interessante end nye
•
Rammer der fremmer bedre ressourceanvendelse
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0041.png
Gennemsigtighed
•
I dag ved vi temmelig meget om anvendelsen af lærerressourcerne
•
I dag ved vi temmelig lidt om anvendelsen af de øvrige ressourcer i folkeskolen
•
Eksempler:
•
Hvad bliver der egentlig af merbevillingerne til folkeskolen på finansloven?
•
Hvor meget bruges på administration i folkeskolen?
•
Vedligehold, drift og investeringer i bygninger, materialer mv.
•
Løsning:
•
Regler for ensartet kontering af alle omkostninger til skoledriften
•
Krav om regnskab på institutionsniveau
•
Store forbedringer der praktisk taget ikke koster noget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0042.png
Stort potentiale for forbedringer - skoler
•
CEPOS-analyse af grundskolernes evne til at levere faglige resultater for pengene (løn til
ledere og undervisere)
•
Tager højde for elevernes socioøkonomi, specialundervisning i normalklasse, segregeret
specialundervisning
•
Elevernes faglige resultater kan forbedres med ca. 0,8 karakterpoint med uændret
ressourceforbrug, hvis alle skoler kommer på niveau med de bedste sammenlignelige skoler.
•
Alternativt kunne der frigøres 28 pct. af de samlede lønomkostninger og samtidig fastholdes
uændrede faglige resultater, hvis alle skoler kommer på niveau med de bedste
sammenlignelige skoler
•
Friskoler og private skoler (de frie grundskoler) er gennemsnitligt set bedre til at omsætte
deres undervisningsressourcer til faglige resultater hos eleverne (svarende til ca. 0,2
karakterpoint eller et lavere ressourceforbrug svarende ca. 10 pct.)
•
Bemærk: Mange folkeskoler klarer sig super godt – men der er en tung gruppe af folkeskoler,
som trækker ned
•
Effektive skoler har høj elevtrivsel og høj forældretilfredshed
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0043.png
Potentiale for forbedringer - lærere
DØR forskelle i lærerkvalitet:
•
Forskel mellem dygtigste og dårligste lærere kan betyde op til knap 2 karakterpoint ved
afgangsprøve samt bedre chance for gennemførelse af ungdomsuddannelse
•
Karakteristika for dygtige lærere: højere karakterer, færre fraværsperioder og
undervisningserfaring
•
MEN: Ingen kausalitet – vi ved ikke hvordan et stor lærerbidrag skabes. Desuden forklarer
disse karakteristika kun en lille del af forskellene i lærerbidrag
•
Løn og lærerbidrag: Analysen finder ingen sammenhæng mellem en lærers lærerbidrag og
dennes løn
Rockwoolfonden: Ressourcestærke lærere underviser de ressourcestærke elever
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0044.png
Hvordan opnås forbedringer
•
Mere viden om hvad der virker i forhold til effekt på skole- og lærerniveau (i stor skala)
•
Man kan ikke vide alt – derfor bør man overveje mere frisættelse OG konkurrence – da det
er sådan vi normalt løser denne type problemer
•
Forbedre forældrenes mulighed for frit at vælge skole til deres barn
•
Forbedre mulighederne for at belønne de dygtigste lærere – mere decentral individuel
løndannelse og mere konkurrence om de bedste
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0045.png
Omtalte analyser
•
https://cepos.dk/artikler/ressourcer-og-faglige-resultater-i-grundskolen-2024/
•
https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2022/kapitel-iv-laererbidrag-
folkeskolen
•
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/ressourcestaerke-boern-gaar-oftere-paa-skoler-hvor-
ressourcestaerke-laerere-arbejder/
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0046.png
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0047.png
Spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0048.png
Pause
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0049.png
Gordon Ørskov
Madsen
Folketinget
| 17. september 2025
Formand, Danmarks Lærerforening
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0050.png
HØRING OM FOLKESKOLENS ØKONOMI
Landstingssalen på Christiansborg
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0051.png
Det vi gør nu, er for dyrt for samfundet!
Investeringer i
folkeskolen skal
ske på en bedre
og mere
langsigtet måde
Vi skal fremme
investering i
folkeskolens
almenområde
Investeringen skal
bruges til at
styrke kvaliteten
af undervisningen
Investering i den
almene folkeskole
vil give afkast
menneskeligt og
samfunds-
økonomisk
51
Sidefod
18. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0052.png
SAMMEN
GØR VI EN
GOD SKOLE
BEDRE
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0053.png
Dorte Torp Andreas
Formand, Skolelederforeningen
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0054.png
Folkeskolens økonomi
- udfordringer og løsninger
Dorte Andreas, formand
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0055.png
Vi opfordrer til:
•
•
•
Forhåndsinvestering
i folkeskolen
En
ny samtale
om folkeskolen
En reformering af
koblingsprocenten
……….. og så har vi brug for, at alle der taler om folkeskolens økonomi taler ud
fra de samme definitioner af kr. / elev !
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0056.png
Der skal forhåndsinvesteres
•
Skolerne har svært ved at etablere inkluderende tilbud, uden den
nødvendige finansiering
•
Lovgivning blokerer for fleksible løsninger i forhold til specialområdet
->
9-timers grænse skal fjernes (mere
fleksibel visitation)
->
Støtteressourcer skal anvendes til fællesskabet, ikke kun til
individet
->
Offensiv klageadgang koster dyrt
->
Kompetenceudvikling og ledelseskraft er nødvendig
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0057.png
En ny samtale om folkeskolen
•
Der er høje forventninger og krav til folkeskolen
– men økonomien følger ikke med
•
Der er forventninger blandt andet om nye faglokaler – men vi oplever, at pengene
udebliver
•
Timebanken skulle give ressourcer – men skoleledere efterlyser reelt
råderum/ledelsesrum
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0058.png
Koblingsprocenten bør reformeres
•
Når elever bevæger sig mellem folkeskolen og fri- og privatskoler, bliver
folkeskolens økonomi tungere.
->
Lad os drøfte koblingsprocenten i forhold til, hvor opgaven
bliver løst, og hvordan folkeskolens økonomi påvirkes
->
Det sociale ansvar skal fordeles mere ligeligt
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0059.png
Vi opfordrer til:
•
•
•
Forhåndsinvestering
i folkeskolen
En
ny samtale
om folkeskolen
En reformering af
koblingsprocenten
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0060.png
Regitze Spenner Ishøy
Formand, Skole og Forældre
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0061.png
Høring om folkeskolens økonomi
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0062.png
Skolebestyrelsen
Skal godkende skolens budget
indenfor kommunale mål og
rammer
Høring om folkeskolens økonomi
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0063.png
Udfordringer
1
Hvor er pengene?
- Balance mellem
fleksibilitet og
styring
2
Skift denne tekst under Indsæt > Sidehoved og sidefod
2
Genåbning af
budgetter –
giver usikkerhed
3
Adgang til
informationer –
beslutninger på
uoplyst grundlag
27. oktober 2024
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0064.png
Løsningsforslag
- Lås budgetterne
- Giv penge vi kan regne med
- Brug skolebestyrelserne ift.
prioriteringer
Høring folkeskolens økonomi
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0065.png
Citat
“Besparelser i et allerede
presset budget vil bidrage
yderligere til ringere normering
= mere uro = mindre trivsel =
mindre læring.”
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0066.png
Michael Laursen,
kontorchef,
Økonomisk Sekretariat, KL &
Mette Arnsfelt McPhail,
kontorchef, Børn, Unge og Folkeskole,
KL
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0067.png
Folketingets
Børne- og
Undervisningsudvalg
Michael Laursen – Kontorchef i KL’s
Økonomisk Sekretariat
Mette McPhail - Kontorchef i KL’s
Børn, Unge og Folkeskole
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0068.png
Kvalitet i den lokale
folkeskole -
Sammenhængskraft i det
lokale fællesskab
68
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0069.png
Udgiften pr. elev er
stigende
•
Kommunernes og Folketingets prioritering
af skoleområdet har vist sig i udgiften pr.
elev
Figur 2: Udvikling i Udgift pr. elev, 2019 - 2024
105,6
104,3
103,9
103,2
100,3
•
Fra 2019 til 2024 er udgiften pr. elev steget
med over 6.000 kr.
99,5
2019
2020
2021
2022
2023
2024
69
Skriv hvad præsentationen handler om
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0070.png
Hvis udviklingen fortsætter, så vil op imod 10 pct. af
eleverne i 2030 være segregeret
70
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0071.png
Markante udgifter forbundet med specialundervisning
Skø nne d e e nhe d sp rise r fo r alm e ne le ve r, e le ve r i sp e cialklasse r o g e le ve r i
sp e cialsko le r, i 2023 (2025 p l)
450.896
212.456
77.957
Alm e nund e rvisning
71
Ele ve r i sp e cialklasse r Ele ve r i sp e cialsko le r m v.
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0072.png
Mere end hver fjerde krone går til specialområdet
Ud g ifte r til se g re g e re t sp e cialund e rvisning 2025 p l
27,3%
27,5%
27,8%
24,0%
2019
72
2023
2024
2025
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0073.png
Udgift pr. almenelev, hvis midlerne og eleverne var
blevet på almenområdet på 2019-niveau
Skø nne d e e nhe d so m ko sting alm e ne le ve r 2025 p l
100.000
85.000
70.000
55.000
40.000
77.501
77.957
80.435
Alm e n 2019
Alm e n 2023
Alte rnativ o m ko stning 2023
73
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0074.png
Hvordan går det elever 10 år efter grundskole-
afslutning?
Se g re g e re d e e le ve r
100%
80%
60%
40%
20%
0%
På o ffe ntlig
fo rsø rg e lse
I jo b
Ikke -se g re g e re d e e le ve r
100%
80%
60%
40%
20%
0%
I jo b
Und e r
ud d anne lse
Uke nd t
Und e r
ud d anne lse
Uke nd t
På o ffe ntlig
fo rsø rg e lse
0
1
2
3 4 5 6 7 8
Antal år e fte r afg ang
9 10
0
1
2 3 4 5 6 7 8
Antal år e fte r afg ang
9 10
74
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0075.png
Verdenen rundt omkring skolen forandrer sig
Udvikling i andel 0-17 årige med udvalg psykiatriske
diagnoser
Udvikling i antal underretninger
Kilde: Statistikbanken, tabel UND2
75
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0076.png
Udviklingen i antal 6-16 årige
fra 2025-2035 i pct
76
KL’s oplæg for Børne- og Undervisningsudvalget
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0077.png
Et styrket
almenområde
for alle børn -
alle skal have
mulighed for en
god skolegang i
eller tæt på den
almene skole
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0078.png
Tak for ordet
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0079.png
Spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne
Folketinget
| 17. september 2025
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Præsentation fra høring om folkeskolernes økonomi d. 17/9-25
3069594_0080.png
Afrunding v. Karina
Adsbøl (DD)
Formand for Børne- og
Undervisningsudvalget
Folketinget
| 17. september 2025