Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 229
Offentligt
3064134_0001.png
ANSØGNING TIL FINANSLOVEN
2026-2029
VIDEREFØRELSE OG UDVIDELSE AF UNDERVISNINGSPROJEKT
OM FOLKEMORD I
R
WANDA
S
KOLEBESØG OG
V
IDEN OM HOLOCAUST OG ANTISEMITISME
”Det er i folkeskolen at fremtidens holdninger skabes i den
kommende generation”
Henri Goldstein
Frederiksberg Integrations Forening
1
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 229: Henvendelse af 28/8-25 fra Frederiksberg Integrations Forening, om folkemord og antisemitisme, forslag om at komme på finansloven
3064134_0002.png
F
INANSLOV ANSØGNING
:
1. A
NSØGNING
Vi opfordrer jer politikere til at videreføre puljen om Folkemord og Holocaust, ved at tildele os en
bevilling for de næste 4 år, så endnu flere elever i folkeskolen kan modtage dette vigtige
undervisningsforløb.
Frederiksberg Integrations Forening (FIF) ønsker med denne ansøgning at videreføre og udvide et
dokumenteret og succesfuldt undervisningsprojekt, som gennem de seneste år har engageret danske
skoleelever i at forstå baggrunden for og konsekvenserne af folkemord og diskrimination
–
med et
særligt fokus på folkedrabet i Rwanda i 1994.
I en tid præget af global uro, øget antisemitisme, diskrimination og polarisering
–
både internationalt og
herhjemme
–
oplever mange unge en stigende usikkerhed og forvirring i mødet med en kompleks
verdenssituation. Deres daglige eksponering for nyhedsstrømme og sociale medier, hvor nuancer og
objektivitet ofte mangler, understreger behovet for viden, kritisk tænkning og historisk bevidsthed.
Derfor mener vi, at det er afgørende at klæde elever på til at forstå og håndtere disse udfordringer med
udgangspunkt i demokratiske værdier, respekt og historisk oplysning.
Vi søger derfor om en flerårig bevilling på finansloven til at kunne videreføre projektet frem til 2029, og
nå ud til flere skoler på landsplan.
Folkemord, drab af børn, terror, Antisemitisme, diskriminering af anderledes tænkende er begreber i
kraftig vækst i Danmark, og resten af verden. Dette på baggrund af dagligt indtag af nyheder. Det er
svært at være barn og ung i en medieverden hvor objektivitet er fraværende.
Vi mener i FIF, (Frederiksberg Integrations Forening), at fremtidens holdninger skabes i en ung alder
og ser det som nødvendigt at bringe et budskab i afgangsklasser og gymnasier, undervisning om værdier
som vi altid har haft i Danmark, for at undgå polarisering blandt en opvoksende teenager generation.
Vi er vidne til globale konflikter, krige tæt på i Ukraine, og mange års konflikter og krige i Mellemøsten
har ført til øget polarisering blandt folkegrupper. Det er i dag ikke ualmindeligt at der på danske
musikscener optræder kunstnere som kan udtrykke
slogans som f.eks. ”Free Palestine” og ”From
the
river to the sea”, og på den måde legitimerer opfordring til folkemord mod Israel/jøder. Dette er sket
på denne sommers festivaler som Roskilde Festivalen, mm. Samtidig kan andre udtrykke at der sker
folkemord mod Palæstinensere gennem demonstrationer, hvor også terrorhandlinger af Hamas 7. okt
2023 angreb hyldes.
For unge mennesker som vokser op i dagens Danmark mener vi det er vigtigt at kende historien,
folkemords ophav og konsekvenser. Og så aktivt at kunne være fortaler for sameksistens og almen
dannelse.
Vi har udført vores projekt gennem puljen: Pulje til elevengagerende aktiviteter der fremmer
undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne. (Under BUVM, udmeldt førstegang i 2021)
2. Baggrund
2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 229: Henvendelse af 28/8-25 fra Frederiksberg Integrations Forening, om folkemord og antisemitisme, forslag om at komme på finansloven
3064134_0003.png
3. P
ROJEKTETS FORMÅL
Vi har valgt at fokusere på folkemord generelt, baggrund, faser osv, og vælger folkemordet i Rwanda
som case. Dette dels fordi det stadig er frisk i erindring, og dernæst fordi det i dagens Danmark er
rimeligt ”neutralt” i forhold til at give målgruppen en basisviden om begrebet folkemord.
Vi undgår
derved en aktuel forudtagenhed, og polarisering over emnet, men har en mere faktuel tilgang til emnet.
Folkemordet i Rwanda danner rammen om en mere almen viden om folkemord og diskrimination mod
andre. Antisemitisme vil berøres og perspektiveres til nutid. Det vigtigste er at skabe oplysning og
dannelse. Ved at bruge aktuelle vidner til et folkemord, i Rwanda, engageres eleverne til at modtage
viden om hvad folkemord er. Selve teorien om folkemord, kan anvendes overfor andre etniske grupper,
som har været/er udsat for noget lignende. Via en interaktiv dokumentar, undervisningsforløb og
engagerende skolebesøg fra overlevere fra folkedrabet i Rwanda er formålet:
•
•
•
•
at øge elevernes kendskab til og viden om folkedrabet i Rwanda og at få dem til bedre at føle,
forstå, reflektere over, hvad der skete op til og under folkedrabet i 1994.
at øge elevernes kendskab til
–
og forståelse for - folkedrabets mere langsigtede konsekvenser
og følgevirkninger både personligt for overlevere og for landet.
at øge elevernes kendskab og engagement i forskellige måder at arbejde med forsoning på, både
på det personlige plan og samfundsmæssigt.
at øge elevernes engagement i samfundsproblemstillinger og at inspirere dem til at ville bidrage
til at mindske etniske spændinger, fordomme, racisme og fremmedhad - og arbejde for at skabe
sameksistens og ansvar i et demokratisk samfund.
4. P
ROJEKTETS MÅLGRUPPE
Elever i udskolingen (8.-10. klasse), efterskoler, samt ungdomsuddannelser (STX, HF, EGU, FGU og
erhvervsskoler). Projektet sigter mod en samlet rækkevidde på op til 16.000 elever over 4 år.
Projektet er landsdækkende og gratis for skolerne. Det er indenfor fagområdet i samfundsfag at
forløbet tilbydes.
Der sigtes på at nå ud til skoler i alle 5 regioner.
5. D
IDAKTISK OG PÆDAGOGISK TILGANG
Projektet af to aktiviteter: Et undervisningsforløb på 6 lektioner som inkluderer den interaktive
dokumentar ’Rwanda Rising’ samt skolebesøg med folkedrabsoverlevere.
Forløbet på 6 lektioner indeholder kildebehandling, gruppediskussioner og oplæg til spørgsmål til
foredragsholderne.
Her er altså tale om, at eleverne via diskussion og refleksion formulerer spørgsmål, de undrer sig over
eller er nysgerrige efter at vide mere om i den personlige beretninger. Dertil kommer at den interaktive
dokumentar ’Rwanda Rising’ i sit format lægger
op til diskussion, refleksion, valg og prioriteringer, og
som på den måde fremmer engagementet hos eleverne.
3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 229: Henvendelse af 28/8-25 fra Frederiksberg Integrations Forening, om folkemord og antisemitisme, forslag om at komme på finansloven
3064134_0004.png
Selve foredragene på skolerne vil først og fremmest være personlige beretninger, som i kraft af
rwandernes fortællinger skal gribe eleverne. Ambitionen er, at det faktum, at eleverne møder et
menneske, der har været tæt på folkedrabet og som er dybt påvirket af det, vil bidrage til læring og
refleksion. at Den nære erfaring og fortælling ’rammer’ eleverne på en anden måde end de
undervisningsmaterialer, hvor afstanden til folkedrabet og begivenhederne vil være større.
Tilgangen er dialogisk. Som beskrevet ovenfor skal eleverne som en del af undervisningsforløbet på
forhånd have forberedt spørgsmål om, hvad de ønsker at vide mere om, og hvad de undres over. På
samme måde opfordres eleverne til at byde ind og stille spørgsmål undervejs i besøget.
Den interaktive dokumentar Rwanda Rising og undervisningsforløbet om folkedrabet i Rwanda er
allerede produceret og gjort tilgængelig for skoler landet over via aldrigmere.dk og Alineas digitale
undervisningsportal. Derfor søges der udelukkende om støtte til de personlige og engagerende
elevbesøg i de næste 3-4 år
6. M
ÅL
,
SUCCESKRITERIER
Projektets målsætninger:
OG RESULTATER
(K
VALITATIVE
)
•
•
•
•
•
•
•
At eleverne oplever, at forløbet har øget deres viden om folkedrabet i Rwanda
At eleverne oplever, at forløbet har øget deres forståelse af, hvad der var med til at
udløse folkedrabet i Rwanda
At eleverne oplever, at forløbet har øget deres forståelse af de langsigtede personlige
og samfundsmæssige konsekvenser af folkedrabet
At eleverne oplever, at de er inddraget i forløbet, også følelsesmæssigt er blevet
engageret.
At eleverne er i stand til at reflektere over, diskutere og vurdere forskellige bud på,
hvordan man kan arbejde med forsoning efter et folkedrab
At eleverne er i stand til at reflektere over, diskutere og vurdere forskellige tilgange til
at mindske etniske spændinger, racisme og undgå at noget lignende sker i Rwanda og
andre steder.
At eleverne kan perspektivere folkedrabet i Rwanda til nutidige problemstillinger,
som f.eks. antisemitisme.
7. T
IDSPLAN
Projektets aktiviteter er indsat i en tidsplan. Som starter i 2026. Da vi allerede har arbejdet med dette projekt i 4
år, så har vi erfaring i at planlægge, kontakte skoler, afholde besøg og udføre evaluering.
Selve tidsplanen vil aftales med Undervisningsministeriet, hvis det bliver aktuelt
AF AKTIVITETER
Projektet vil løbende dokumentere antal skolebesøg, antal deltagere og evaluere projektets indsats både overfor
eleverne, men også i samarbejde med lærerne. Hvert år samles evaluering i en årsrapport, og der arbejdes løbende
med udvikling og fornyelse af projektet. Dette gøres også løbende i forhold til indsamling af viden, og aktuelle
problemstillinger i verden.
8. D
OKUMENTATION
4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 229: Henvendelse af 28/8-25 fra Frederiksberg Integrations Forening, om folkemord og antisemitisme, forslag om at komme på finansloven
3064134_0005.png
9. O
RGANISATION
OG LEDELSE
Projektet er et samarbejde mellem FIF, Daglig leder Hans Henrik Lund, journalister fra
produktionsselskabet Planet2030 samt de to folkedrabsoverlevere Jackiline Hansen og Moisen
Munyaneza, som begge oprindeligt er fra Rwanda.
Planet2030 og personer i FIF har tidligere samarbejdet om udvikling af undervisningsmateriale i form
af den interaktive dokumentar ”Rwanda Rising”. FIF og Planet 2030 har tidligere gennemført
3 forløb
om ”folkedrab Rwanda- aldrig igen” med støtte fra denne pulje.
FIF er overordnet ansvarlig for projektet
FIF har mere end 13 års erfaring indenfor projektledelse. FIF er ansøger og hovedansvarlig for
projektets gennemførelse, opnåelse af delmål, opfølgning på succeskriterier, bogholderi og økonomisk
afrapportering. Bidrager desuden til at sikre, at indholdet i oplæg foregår på et historiefagligt grundlag
og er baseret på forskning/anerkendt viden. FIF deltager i workshop og endelig evaluering.
Planet2030
(Journalisterne Thomas Aue Sobol og Kristian Krüger Lauritzen) står for sikring af
projektets faglige indhold, opdateringer af viden, planlægning af skolebesøg mv.
Folkedrabsoverlevere Jackiline Hansen og Moise Munyaneza
deltager i workshop, udarbejder
template til foredraget til skolerne og realiserer dem på skoler, samt medvirker til evaluering af
projektet.
10. E
VALUERING OG
F
ORANKRING AF PROJEKTET
Hele projektet og de opnåede resultater samles i en årsredegørelse som bruges til evaluering og vidensdeling med
andre aktører.
Projektet er fuldt skalerbart og egnet til langsigtet forankring. På sigt ønsker vi at arbejde for, at temaet
"folkemord og forsoning" integreres som et fast element i historiefaget eller samfundsfag i folkeskolens
overbygni
11. B
UDGET OG ANSØGT BELØB
Vi søger om i alt 2,8 mio kr. over en 4-årig periode. (2026-2029)
Der ansøges om 700.000 kr. årligt, som dækker al administration, honorar til oplægsholdere, transport,
information osv. Det er gratis for skolerne at modtage undervisningen. Total ansøgning er 2,8 mio kr. i en 4 års
periode. Det er hensigten at indgå kontrakt med Undervisningsministeriet om budget, måltal og evaluering.
Nøjagtige budget opstilles i samarbejde med ministeriet og kontrakt her.
12. K
ONTAKTINFO
Ansøger: Frederiksberg Integrations Forening, Henrik Steffensvej 2,1, 1866 Frederiksberg
Kontaktperson: Hans Henrik Lund, tlf 28297141
Email: [email protected]
5