Kære Mattias Tesfaye,
Vi deler ambitionen om en mere aktiv og varieret skoledag, og vi ønsker at bidrage konstruktivt til, at
den nationale strategi for bevægelse i Danmark lykkes, bliver ambitiøs og skaber langsigtede
forandringer.
Vi er dog bekymrede for, at de nuværende planer i udmøntningen ikke lever op til de ambitioner, som
aftalepartierne selv har formuleret. Ifølge aftalen skal strategien understøtte bevægelse i
undervisning og pauser, fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb og styrke
samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Det er brede og vigtige strategiske mål – men det
nuværende design leverer kun på en meget snæver og kortsigtet del.
Vi anerkender, at STUK på den baggrund har igangsat et vigtigt arbejde med at formulere
pejlemærker. Vi deltager i arbejdet og oplever en positiv udvikling i samarbejdsvillighed og
lydhørhed på arbejdsgruppemøderne. Det giver os forventninger til, at denne proces, som vel og
mærke ikke har direkte sammenhæng med udmøntningsdesignet af den nationale strategi for
bevægelse, kan komme til at understøtte de ambitioner, som aftalepartierne har formuleret.
Samtidig vil vi gerne pege på nogle centrale opmærksomhedspunkter, som vi finder afgørende for,
at udmøntningen af selve strategien kan blive bæredygtig og skabe varige resultater for
bevægelsen i grundskolen:
1.
Behov for strategiske mål og succeskriterier
Strategien har brug for tydelige mål, så vi kan følge effekten og skabe forpligtelse hos skoler
og kommuner. At tælle events og kompetenceløft er ikke nok til at vise, om eleverne faktisk
bevæger sig mere, eller om bevægelsesglæden styrkes. Vi ønsker ikke minutkrav, der
begrænser skolernes frihed, men forpligtende strategiske mål, der giver fælles retning og
effekter på lang sigt.
2.
Begrænset geografisk rækkevidde
Strategiens kerneindsats dækker kun 70 skoler og suppleres af 25 events. Det er et meget
snævert nedslag i den samlede mængde af folkeskoler og elever. Risikoen er, at vi får lokale
øer af aktivitet, men uden den brede nationale forankring, som var intentionen. Endvidere
står det ikke tydeligt, at rekrutteringen af disse 70 skoler skal have fokus på at understøtte
dem som endnu intet gør.
3.
Langsigtet forankring
Udmøntningsdesignet for strategien løber frem til primo 2028 – men hvad sker der derefter?
Hvis ikke der sikres en plan for, hvordan kommuner og skoler kan videreføre indsatserne,
risikerer vi, at effekten forsvinder, når projektet stopper. Strategien bør, i vores forståelse,
sikre langvarige og bæredygtige forandringer.
4.
Erfaringer fra tidligere initiativer
Strategiens design minder i høj grad om det tidligere politiske initiativ
Fagene i Bevægelse.