Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 217
Offentligt
3057783_0001.png
Betydningen af sociale
normeringer i over
100 SFO’er og klubber
En undersøgelse af puljen til
løft af fritidspædagogikken
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0002.png
Betydningen af sociale normeringer i over
100 SFO’er og klubber
En undersøgelse af puljen til løft af fritidspædagogikken
Fra 2023 til 2025 har regeringen afsat 130 mio. kr. årligt til at styrke fritidspædagogikken
i institutioner med mange børn i udsatte og sårbare positioner.
Puljen er fordelt til 52 kommuner, som selv har udmøntet midlerne til relevante SFO’er
og klubber. Puljen udløber 1. januar 2026.
Undersøgelsen bygger på svar fra pædagoger og ledere i mere end 100 institutioner,
derhar modtaget midler til at ansætte ekstra pædagogisk personale.
81
Hovedresultater
pct.
af pædagogerne oplever, at normeringen er blevet bedre på deres arbejdsplads.
Nogle steder er det mindre mærkbart, men mange steder er normeringen forbedret
markant.
83
51
47
pct.
af pædagogerne svarer, at deres mulighed for at skabe god fritidspædagogik
er forbedret. De har bedre mulighed for at inkludere og tage hånd om de sårbare
og udsatte børn, når aktiviteter kan gennemføres med en mindre børnegruppe.
Flere steder er der desuden igangsat nye særlige indsatser.
84
pct.
af pædagogerne oplever, at de ekstra midler har gjort en positiv forskel for
børnene. Især børnenes generelle trivsel er øget. Der er færre konflikter, og der
er skabt stærkere børnefællesskaber
pct.
af pædagogerne oplever, at børnene har fået større lyst til
at gå i skole
pct.
melder, at børnene nu bruger mere tid i SFO’en eller klubben,
og ca. 40 pct. at antallet af indmeldte børn i deres SFO eller klub er øget
Lederne deler generelt pædagogernes vurderinger, men er en smule mere positive
i deres vurdering af puljemidlernes betydning.
Hvad er puljen blevet brugt til?
De fleste kommuner har valgt at målrette puljen til de institutioner i kommunen, som har
flest børn i udsatte positioner, men der er også kommuner som har smurt pengene tyndt
ud til alle SFO’er eller klubber i kommunen.
Det betyder, at der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte institution har fået
fra puljen. I nogle SFO’er har man kunnet ansætte mere end 4 ekstra fuldtidspædagoger,
mens man andre steder kun har kunnet realisere lidt ekstra vikarbistand for puljemidlerne.
I de fleste SFO’er og klubber er der dog blevet ansat flere pædagogiske medarbejdere for
puljepengene, eller det eksisterende personale er gået op i tid.
De pædagoger, som slet ikke oplever en forbedret normering, nævner som årsag, at SFO’en,
klubben eller skolen er ramt af sideløbende besparelser. Puljemidlerne er derfor brugt til at
holde afskedigelser fra døren. Andre nævner, at de fleste ressourcer i praksis er blevet lagt i
skolens undervisningsdel i stedet for i fritidsinstitutionen. Selv om man disse steder ikke har
oplevet den forventede forbedring, så er meldingen, at det nemt kunne have stået endnu
værre til uden puljemidlerne.
Betydningen af sociale normeringer /// 2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0003.png
Generel styrkelse af fritidspædagogikken
– og nye indsatser
Ca. 60 pct. af pædagogerne fortæller, at deres arbejdsplads har brugt puljemidlerne på en
generel styrkelse af det pædagogiske arbejde, mens 16 pct. fortæller, at deres institution har
brugt puljemidlerne på specifikke opgaver relateret til sårbare og udsatte børn. 23 pct. svarer,
at de har gjort begge dele.
De fleste steder er de ekstra ressourcer altså brugt til at styrke det generelle fritidspædago-
giske arbejde, da det vurderes at være til gavn for de udsatte og sårbare børn.
Eksempler på generel styrkelse af fritidspædagogikken:
• Større variation i aktiviteter og større medbestemmelse for børnene
• Flere ture og fokus på fx udeliv, bål m.v.
• Aktiviteter i mindre børnegrupper og dermed større mulighed for fordybelse
• Bedre tid til at pædagogerne kan guide og hjælpe de børn, der har brug for det
• Mulighed for at pædagogerne kan gå fra og til med enkelte børn, der har
behov for det
• Kollegial sparring og tilpasning af pædagogikken, så mistrivsel forebygges
• Styrket forældresamarbejde og kontakt
Eksempler på specifikke opgaver/indsatser:
• ’Åben SFO’ en fast dag i ugen, hvor ikke-indskrevne børn kan mødes og deltage
i fællesskabet
• Særlig sprog- og trivselsindsats, fx en medarbejder, der samtaler med børnene
mens de spiser eftermiddagsmad
• Koloni for særligt de børn, som ikke oplever så meget i deres fritid
• Overgangsarbejde mellem skole og SFO for de ældre klassetrin (SFO3)
• Pædagogerne er på skift ”omsorgspædagog”, der har øje for de særligt udsatte børn,
forsøger at få dem med i lege/aktiviteter, hjælper med konflikthåndtering
• En struktur med et særligt afsnit af SFO’en, hvor børn med diagnoser eller særlige
behov kan ”lande” inden de går i almen SFO.
Det er værd at bemærke, at puljen i forhold til de større børn og unge (over 3. klassetrin)
i nogle kommuner har medført, at man har været nødt til at etablere et helt nyt tilbud,
da der ikke i forvejen fandtes et relevant tilbud til målgruppen.
Betydningen af sociale normeringer /// 3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0004.png
81
Bedre normeringer – bedre pædagogik
pct.
af pædagogerne svarer, at normeringen på deres arbejdsplads er blevet bedre
som følge af puljemidlerne. Samtidig svarer 83 pct., at de oplever, at de ekstra
midler har styrket deres mulighed for at skabe god fritidspædagogik. Der er næsten fuld
sammenhæng mellem de to.
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Er normeringen i din fritidsinstitution
blevet bedre som følge af puljemidlerne?
39
33
10
10
9
Oplever du, at de ekstra midler fra
puljen har styrket jeres muligheder
for at skabe god fritidspædagogik?
42
32
8
9
8
Puljemidlerne har givet pædagogerne mulighed for at gennemføre flere og bedre aktiviteter,
de har større mulighed for at arbejde med børnene i mindre grupper, og de har bedre tid til
det enkelte barn. Fx fortæller en pædagog:
’’
En gang ugentligt tager to medarbejdere på en eventyrtur med ti børn.
Det har givet gode venskaber og flere legefærdigheder.
Nogle af børnene har været afsted flere gange, da det har været vigtigt at
give dem flere oplevelser med færre børn.
Oplever du, at de ekstra midler fra puljen har styrket
jeres mulighed for at:
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
35
Slet ikke
Ved ikke
Have tid til det enkelte barn
Arbejde med børnene i
mindre grupper
Gennemføre (flere)
aktiviteter
Inkludere og tage hånd om
de sårbare og udsatte børn
32
16
9
7
39
33
10
11
7
49
27
8
9
7
38
37
6
11
8
Betydningen af sociale normeringer /// 4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0005.png
Flere påpeger, at de har fået langt bedre mulighed for det vigtige relationsarbejde. De forbed-
rede normeringer giver rum til at hjælpe børnene med at danne gode relationer og hjælpe
dem i gang med aktiviteter. En pædagog siger:
En anden pædagog fortæller, at:
vores normering er nu tæt på BUPL’s anbefalede på SFO-området.
(1 pædagogisk personale til 9 børn)
Børnene trives bedre i fritidsinstitutionen
Langt de fleste pædagoger og ledere oplever, at de ekstra midler har gjort en positiv forskel for
børnene/de unge. Næsten halvdelen vurderer, at det i høj grad har gjort en positiv forskel.
’’
’’
49
Før var normeringen 1 voksen til 25-30 børn, så presses kerneopgaven
maximalt. Nu har vi ro, hænder og faglighed til at kunne udføre et godt
stykke pædagogisk arbejde.
Vurderer du at de ekstra midler har gjort en positiv
forskel for børnene/de unge?
29
6
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
7
Slet ikke
10
Ved ikke
Først og fremmest har de ekstra midler forbedret børnenes generelle trivsel. Børnefælles-
skaberne er blevet stærkere, og de fleste pædagoger oplever desuden, at konfliktniveauet
er nedbragt. De åbne besvarelser viser også, at pædagogerne oplever langt større trivsel
blandt børnene.
’’
Jeg oplever, at de ekstra midler har været med til, at vi har kunne skabe tæt på
den ideelle SFO. At vi har kunne skabe en dagligdag for børnene med variation
i aktiviteter, voksne tæt på til at guide og hjælpe, tid og nærvær til bare at være.
Det har givet os mulighed for at skabe nogle rum og aktiviteter, hvor børneperspektivet
har været i centrum, hvor medbestemmelse og demokrati har været hjørnestenene.
Betydningen af sociale normeringer /// 5
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0006.png
Har de ekstra ressourcer bidraget til at give børnene:
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
48
41
9
Slet ikke
Ved ikke
Bedre trivsel generelt
27
29
6
9
9
11
12
Stærkere børnefællesskaber
Færre konflikter
21
41
14
11
13
Større lyst til at gå i skole
15
27
9
7
43
De ekstra personaleressourcer har ført til færre konflikter, hvilket frigør personale-
ressourcer til det øvrige arbejde og skaber en positiv spiral.
Mange steder mærkes det lavere konfliktniveau tydeligt. En pædagog beskriver, at:
Børnene er længere i SFO’en og trivslen
siver med over i skolen
Vi oplever, at børnene ikke længere bliver meldt ud, og hvis
de gør, kommer de hurtigt tilbage igen.
Citat fra en leder.
Knapt halvdelen af pædagogerne svarer, at børnene nu bruger flere timer i SFO´en eller
klubben, og knapt 40 pct. svarer, at antallet af indmeldte børn er øget. Især lederne har
oplevet dette. SFO’en er, ifølge pædagogerne, i stand til at udfylde en rolle for børnene,
som den ikke kunne før. En pædagog siger eksempelvis:
Vi oplever glade børn og forældre. Børn der næsten ikke er til at få hjem.
Børn der kommer med ønsker til aktiviteter, legetøj og eftermiddagsmad.
Der er tid til at snakke med forældrene, når de henter, det giver en god ballast
i forhold til samarbejdet ind i skolen.
ALLE bemærker den positive forskel, børn, forældre
og medarbejderne.”
Som det bliver nævnt i et af citaterne ovenfor, så skaber den forbedrede trivsel i SFO’en
også bedre forudsætninger for trivsel i skolen. 51 pct. af pædagogerne oplever, at den
styrkede fritidspædagogik har bidraget til at give børnene større lyst til at gå i skole.
’’
’’
’’
’’
Der har været tid og mulighed til det nærvær, der er så vigtigt ift. at komme
i mål med fx konfliktløsning, relationsskabelse eller følelsesregulering.
Vi kan mærke på vores børnegruppe, at de er blevet bedre til at håndtere konflikter,
bedre til at søge hjælp i tide og at de bruger os voksne, når behovet er der.
Betydningen af sociale normeringer /// 6
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0007.png
De ekstra midler fra puljen har:
I høj grad
Øget arbejdsglæden for
det pædagogiske personale
Øget forældrenes tilfredshed
Øget antallet af timer børnene
er i fritidsinstitutionen
Øget antallet af indmeldte
børn i fritidsinstitutionen
I nogen
grad
I mindre
grad
30
Slet ikke
Ved ikke
44
6
7
14
17
30
2 5
46
12
23
12
20
34
8
17
14
23
39
83
Sårbare og udsatte børn har det bedre
pct.
af pædagogerne oplever, at de ekstra midler har styrket deres mulighed for
at inkludere og tage hånd om børn i udsatte positioner. Derudover fortæller en
del af pædagogerne, at de ekstra midler har finansieret personale med særlige/specifikke
opgaver ift. sårbare og udsatte børn.
I forhold til de større børn og unge har man nogle steder sat en opsøgende indsats i gang eller
klubtilbuddet er udvidet tidsmæssigt, fx har en klub valgt at holde åbent nogle gange
på weekenddage.
Det har givet mulighed for at skabe en ramme, hvor vi kan række ud
til unge, som er svære at få med i fritidsfællesskaber. Det er nu ved
at blive en del af praksis, med stigende søgning af unge”
Det er tydeligt, baseret på pædagogernes svar og uddybende beretninger, at en generelt
styrket fritidspædagogik i sig selv har stor betydning for de sårbare og udsatte børn.
Det hjælper fx, at der er:
• Flere aktiviteter, som fx går på tværs af klassetrin og inddrager de sårbare og
udsatte børn i fællesskaber med de andre børn.
• Et generelt lavere konfliktniveau, som giver de sårbare og udsatte børn, såvel
som resten af børnegruppen, ro til fordybelse, leg, og udvikling.
• Mere tid til at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, mere ro og nærvær
fra pædagogernes side og en stærkere garanti for, at børnene altid har en voksen
at komme til når noget er svært.
’’
’’
’’
’’
Der er ansat en ukrainsk medarbejder, som hjælper med at oversætte
danske normer og hjælper til at danne ind i dansk kultur.
[Der er] oprettet trivselsgrupper for små grupper af meget
sårbare/udfordrede børn.
Vi har fx kunnet opkvalificere arbejdet med eksterne samarbejdspartnere,
der kan styrke vores indsats ift. udsatte børn og familier. Både foreninger,
frivillige og kommunale enheder.
Betydningen af sociale normeringer /// 7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 217: Henvendelse af 25/8-25 fra BUPL vedr. evaluering af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
3057783_0008.png
Som en pædagog udtrykker det:
Fritidspædagogikken er blevet løftet, men
kan stadig blive tabt igen
Flere af pædagogerne og lederne udtrykker bekymring over, at de ekstra midler fra puljen
bortfalder fra januar 2026, hvis puljen ikke forlænges. De fortæller om aktiviteter, særlige
tiltag og kulturændringer, som kun er mulige pga. de ekstra puljemidler.
En leder siger:
’’
’’
’’
Børn som almindeligvis ville falde uden for fællesskabet er der nu
kommet skarpe øjne på, da normeringen tillader der i højere grad.
Det er en stor bekymring, når midlerne falder bort. Vores normering er
pt 20-24 børn (som i en klasse med 1 lærer) og når midlerne falder
bort vil vi ramme omkring 30-35 børn.
Særligt er der bekymring for, hvordan arbejdet med de udsatte børn kommer til
at fortsætte når/hvis puljemidlerne ophører.
Der er ingen tvivl om, at de ekstra midler har gjort en forskel, og vi
er decideret bekymret for, hvordan vores arbejde med de udsatte
børn bliver efter 1. januar. Vi har ikke nået vores mål med opgaven.
Det kræver en længere indsats at ændre børnenes vilkår.
Uddybende om metode
Puljen til løft af fritidspædagogikken er udmøntet til kommunerne i to dele: Én del til børn
i alderen 10+ år og én del til børn i alderen ca. 6-9 år. De 52 kommuner har fået penge til
enten én af målgrupperne – eller til begge. Det har stået kommunerne frit for at fordele
pengene, som de ville, men selvfølgelig efter formålet.
BUPL har, på baggrund af oplysninger fra kommunerne, sendt et spørgeskema ud til vores
medlemmer (pædagoger og ledere) på de relevante fritidsinstitutioner. Det har ikke alle
steder været muligt at koble det institutionsnavn, som vi har fået oplyst fra kommunen,
med tilhørende medlemmer i BUPL’s medlemsregister. Derfor har vi ikke ramt alle relevante
fritidsinstitutioner. Da der samtidig nogle steder fx kun er en bestemt del af en ungdomsklub
med flere matrikler, der har fået del i pengene, så vil der være pædagoger, der arbejder på en
naboenhed, som har modtaget spørgeskemaet, selv om enheden ikke har fået del i puljen.
Vi har sendt survey’en ud til pædagoger og ledere på 206 fritidsinstitutioner.
Hovedparten af de 206 institutioner er SFO’er.
303 respondenter har besvaret spørgeskemaet, heraf 33 ledere i perioden fra den 6. maj
til den 10. juni 2025. I alt er der svar fra 125 institutioner i 37 kommuner.
Betydningen af sociale normeringer /// 8