Til Uddannelsesordføreren
Vi retter denne henvendelse som landets to centrale faglige organisationer for henholdsvis
tysk- og engelsklærere på gymnasiet og hf. Vores fælles bekymring er dyb. Den aktuelle
plan om at gøre engelsk på C-niveau til det eneste obligatoriske fremmedsprog på
EPX-uddannelsen, mener vi, er et strategisk fejlgreb med vidtrækkende konsekvenser for
elever, erhvervsliv og Danmarks internationale geopolitiske position.
Desuden er det særdeles problematisk, at tyskfaget ikke er tænkt ind i den nuværende
EPX-struktur.
Tysk skal indføres på EPX, som et obligatorisk fag i de første to år af
EPX, samt at der bliver bedre muligheder for at løfte engelsk yderligere fra det
obligatoriske c-niveau.
Det er vigtigt for os at pointere, at sproglige færdigheder ikke blot er
"bløde kompetencer". De er afgørende, hvis vi vil begå os i en global verden – både kulturelt og
professionelt. Verden er under forandring lige nu - det europæiske perspektiv vil i de kommende
årtier fylde mere og derfor er engelsk og tysk vigtigt.
Hvorfor er forslaget problematisk?
1. Mundtlighed og den praksisorienterede kommunikation
er en absolut
nødvendighed i en global verden.
2. Fødekæden til sprogfagene brydes
Når 2. fremmedsprog ikke længere er obligatorisk, falder tilgangen markant i både
gymnasier, universiteter og læreruddannelser. Det udtørrer hele sprogfagenes
økosystem: færre studerende → færre kandidater → færre undervisere → lavere
kvalitet i fremtidige sproglige uddannelser – en negativ spiral, som er dyr og langsom
at genoprette. Der mangler allerede sproglærere, -elever og -studerende. Krisen er
dyb. Den vil kun blive forværet, når man ikke har mulighed for at tilvælge engelsk på
b-niveau eller fortsætter tysk - begge adgangsgivende niveauer til læreruddannelsen.
3. Arbejdskraft og konkurrenceevne
Danske virksomheder rapporterer allerede om mangel på medarbejdere med solide
tysk- og engelskkundskaber. At fjerne det obligatoriske 2. fremmedsprog vil forværre
rekrutteringsudfordringen og give vores nabolande en konkurrencefordel. Der er ikke
kun akademikere, der har brug for at kunne tale fremmedsprog. Det har resten af
arbejdsstyrken også.
4. Kulturel og demokratisk dannelse
Flere sprog åbner døre til nuanceret forståelse af internationale kilder, historiske
perspektiver og kulturel diversitet. Uden disse kompetencer risikerer vi både snævre
horisonter og misforståelser ved brug af generativ AI-materiale på tværs af sprog.