BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

De unges stemme i samtalen

om generativ AI

Den Nationale Ungedialog om Generativ AI

Om Democracy x

Januar 2025

En del af Viden & Demokrati.

Udarbejdet af Democracy x og Dataetisk Råd

i samarbejde med TrygFonden.

Teknologirådet og DeltagerDanmark har samlet kræfterne til én organisa-

tion, Democracy x, for med stor viden og kapacitet at kunne støtte sam-

fundets aktører i at løse de store udfordringer med demokrati, teknologi

og klima.

Vi er cirka 50 specialister i borgerinddragelse, facilitering og samfunds-

forandring.

Forfattere

Niels-Kristian Tjelle Holm

Sigrid Vedel Neuhaus

Lise Bitsch

Redigering

Bergliot Borg Christensen

Design og billeder

Assembly.design

Vi er etableret som erhvervsdrivende fond for at gøre en forskel for sam-

fund, borgere og klode. Vores ydelser skal finansieres, men pengene går

alene til løn, drift og udvikling – vi skal ikke levere overskud til nogen.

Det er vores erfaring og analyse, at vi skal gange de store samfundsudfor-

dringer med demokratisk inddragelse for at lykkes.

Vi arbejder missionsdrevet med at udvikle mangeårige programmer på

tre store samfundsudfordringer: 1. overskridelsen af de planetære græn-

ser, 2. den teknologiske acceleration og 3. behovet for demokratisk op-

rustning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Alle billeder i rapporten er genereret med AI i program-

merne

MidJourney

Adobe Photoshop.

Dette er et

bevidst valg for at understrege teknologiens råderum.

Når der arbejdes med AI-generede billeder, opstår der

ofte fejl og skævvridninger. Disse er bevidst bibeholdt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Indhold

Forord

Del 1: Resultater og konklusioner

Introduktion til deltagergruppen

Opsummering af resultater

Generativ AI på uddannelserne

Oplevelser med og tanker om deepfakes

Brugen af generativ AI til personlige formål

Hvad mener de unge er vigtigst, at vi tager med i den

videre debat om generativ AI?

Del 2: Teoretisk Grundlag

Del 3: Metode og evaluering

Referencer

100

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Forord

Arbejdet med Ungedialogen om Generativ AI startede i april 2024. På et

tidspunkt, hvor anvendelsen af teknologien, som ChatGPT, var (og stadig

er) omdiskuteret. ChatGPT er hurtigt blevet en del af manges hverdag,

uden at vi som samfund har et dybere kendskab til teknologiens kon-

sekvenser. Unge er ofte dem, der først tager nye digitale teknologier til

sig. Ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor der siden ChatGPT’s frem-

komst har foregået en heftig debat om ChatGPT med fokus på risikoen for

snyd og potentielle ændringer i prøveformer.

Generativ AI rækker dog ud over uddannelse og kan påvirke unges so-

ciale liv. Internationale eksempler viser AI-chatbots som MyAI og Replika,

der tilbyder nye former for personlige relationer gennem teknologidrevne

samtaler. Teknologien rejser også bekymringer om deepfake-videoer, som

kan bruges til underholdning eller misinformation. I Danmark er deepfakes

fx blevet brugt af flere politiske partier til at genere falske videoer af politi-

kere fra andre partier. Centrale spørgsmål drejer sig om, hvordan generativ

AI vil forstærke eller skabe nye mønstre i unges digitale interaktioner.

betragtning, at børne- og ungeinddragelse ikke bare en god mulighed,

men en ret

A B

– en ret til at give sine meninger til kende, blive hørt, og få

indflydelse på egne forhold.

1 C

Udgangspunktet for ungedialogen har været todelt:

At se på, hvordan generativ AI er blevet en del af de unges liv.

Vi er interesserede i de unges erfaringer og deres refleksioner

for at bidrage til udvikling af (ny) forskning og udvikling af politik

baseret på de unges behov og oplevelser.

At understøtte de unges evne til at reflektere over de etiske dilem-

maer forbundet med brugen af generativ AI. Ønsket er at øge

deres handlekraft i forhold til at bruge teknologien mere velover-

vejet og ansvarligt ved at mobilisere viden igennem samtale.

Hvorfor en ungedialog om generativ AI?

Intentionen med at starte ungedialogen var at arbejde for at få de unges

stemmer med i debatten om god og ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Udgangspunktet blev at undersøge, hvordan generativ AI har gjort sit ind-

tog i de unges liv, og samtidig forsøge at bidrage til en reflekteret brug

af generativ AI. Derigennem også bidrage med indsigter om de unges

oplevelser til forskere, eksperter og igangværende politiske initiativer om

rammerne for generativ AI i Danmark. Ungedialogen bygger også på den

Ungedialogens bidrag til udviklingen i brugen af

generativ AI i 2025

Ved afslutningen af ungedialogen er debatten om generativ AI og andre

digitale teknologiers betydning ikke blevet mindre relevant. Regeringen

har netop fremlagt en strategi for, hvordan Danmark skal være helt frem-

Derudover ligger der også et potentiale i at bruge inddragelsesmetoder i en lærings-

sammenhæng som erfaret i det EU-finansierede projekt CONNECT, hvor deliberative

demokrati-metoder blev omdannet til læringsforløb baseret på Åben Skole-konceptet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

me i verdenstoppen, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens i

den offentlige sektor.

På skoleområdet har Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet i november 2024 udgivet anbefalinger til gymnasier og erhvervs-

uddannelsers håndtering af digitale værktøjer og kunstig intelligens i un-

dervisningen.

Børns Vilkår og Red Barnet har udgivet opdaterede under-

søgelser af børns oplevelser og færden på digitale platforme.

F G

Hver især

vigtige, men isolerede, indspark på henholdsvis det uddannelsesmæssi-

ge og det sociale område.

Med ungedialogen ønsker vi at bidrage til at forene perspektiver og kræf-

ter i en god udvikling af unges brug af generativ AI. De unges stemmer,

ønsker og behov skal være en del af den gode udvikling. Teknologiens

konsekvenser er ikke kun et anliggende for de unge selv og deres foræl-

dre, men i lige så høj grad en debat og en refleksion, de unge skal inddra-

ges i og trænes i igennem (ud)dannelse. Med ungedialogen viser vi, hvor-

dan de unge

kan,

og gerne

vil,

være en del af samtalen om udviklingen af

generativ AI.

forskere i unges brug af generativ AI og digitale medier. Hvad kan vi lære

af det øjebliksbillede, ungedialogen giver af generativ AI i de unges liv?

Hvilke overvejelser giver det anledning til? Hvilken viden mangler vi? Hvil-

ke handlinger skal vi gøre mere eller mindre af, og er der noget, der bliver

overset i den nuværende debat?

Rapporten henvender sig til en bred målgruppe og er derfor opdelt i sær-

skilte sektioner, der kan læses hver for sig. Del 1 præsenterer konklusioner

og resultater fra ungedialogen. Del 2 beskriver det teoretiske grundlag for

at udvikle ungedialogen som et demokratisk redskab. Del 3 går i dybden

med metoden bag ungedialogen.

Rapporten er blevet til på baggrund af samarbejde med følgende uddan-

nelsessteder:

Rødkilde Gymnasium, Media College Denmark, CELF,

NORTH SEA COLLEGE, Rudolf Steiner Kvistgård

Gefion Gymnasium.

En stor tak til uddannelsesstederne og til de unge, der har deltaget i dia-

logen, for deres tanker og samarbejde på den Nationale Ungedialog om

Generativ AI.

Ungedialogens metodiske afsæt

Målgruppen for ungedialogen har været de unge i overgangen mellem

grundskole og videregående uddannelser, herunder gymnasiale (stx, hhx,

htx og hf) og erhvervsfaglige uddannelser (eud, eux og maritime), da der

er en velbegrundet formodning om, at eksponeringen af generativ AI er

særligt til stede i deres skolegang og sociale liv. Aldersmæssigt har vi ind-

kredset gruppen til de 16-25-årige

. Deltagergruppen er ikke et repræsen-

tativt udsnit af den danske befolkning mellem 16-25 år og rapporten giver

dermed blot et indblik i de 361 deltageres erfaringer med og holdninger

til generativ AI. Ungedialogen er gennemført på ungdomsuddannelserne

ved hjælp af en digital platform. Platformen er designet til at have både en

didaktisk og en vidensgenererende funktion.

Vi ønsker god læselyst.

Democracy x, Dataetisk Råd, TrygFonden

Læsevejledning og rapportens opbygning

Nærværende rapport er især henvendt til undervisere og de unge selv,

uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer for børn og unge og

Otte deltagere i ungedialogen var mellem 26 og 42 år. For mere information, se del 3,

side 87.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Vi anvender Børne- og Undervisnings-

ministeriets definition af generativ AI

i vores analyse:

Denne rapport undersøger unge danskeres brug af, forhold til og tanker

om generativ AI. Vi anvender Børne- og Undervisningsministeriets defini-

tion af generativ AI i vores analyse:

Generativ AI betegner en algoritme, der ved hjælp af maskinlæring på

store datasæt kan generere nyt indhold, såsom tekst, billeder, lyd eller vi-

deo – typisk på baggrund af en forespørgsel (eller ”prompt”) fra brugeren.

Generativ AI dækker over en bred vifte af digitale værktøjer, herunder chat-

bots som ChatGPT, SkoleGPT og Microsoft Copilot. Betegnelsen dækker

også over teknologier som DALL·E og Midjourney, der genererer billeder,

og andre digitale værktøjer, der kan generere podcasts, noter mv.

‘AI’ er den engelske forkortelse for kunstig intelligens. Vi benytter os af

forkortelsen ‘AI’ (artificial intelligence), fordi vores indtryk er, at udtrykket

allerede benyttes på skolerne.

Kilde: STUK (2024) Generativ kunstig intelligens på gymnasiale uddan-

nelser, november 2024.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Resultater og konklusioner

Hvordan unge oplever og forholder sig til generativ AI under te-

maerne:

Læring, Deepfakes

Relationer

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Introduktion til deltagergruppen

BESVARELSER

MODTAGET

Nordjylland

Hovedstads-

området: 78

Sjælland

361

Kvinde

Midtjylland

18,6

år

Yngste: 16 år / Ældste: 42 år

HF: 9%

EUD: 17%

ALDER /

GENNEMSNIT

Syddanmark

222

Sjælland

KØN

STX: 74%

Non-binær

Mand

IGANGVÆRENDE

UDDANNELSE

To deltagere har valg ‘anden skole’ og er derfor ikke talt med her.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Deltagergruppens brug af AI

Hvor ofte bruger

deltagerne generativ AI?

Hvilke AI teknologier har

deltagerne prøvet før?

Deltagerne har

derudover prøvet:

Dagligt

22%

ChatGPT

94%

Ugentligt

48%

CoPilot

38%

Månedligt

15%

My AI

31%

Sjældnere / 15%

Andet / 14%

Replika

(8)

Nomi.ai

(7)

Apple Intelligence

(1)

Siri

(1)

Aria-ai

(1)

character.ai

(1)

deep.oi

(1)

Feynam AI

(1)

Gemini

(1)

MidJourney

(15)

Monica AI

(1)

Quoa.ai

(1)

Adobe Photoshop

(8)

Adobe Lightroom

(1)

Adobe Firefly

(2)

Capture One

(1)

OpenAI

(1)

My Journey

(1)

Grammarly

(1)

Patch tool

(1)

Perplexity

(1)

Toolbaz

(1)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Opsummering

af resultater

Brug af generativ AI i skolesammenhæng

Deltagerne i ungedialogen er overordnet positive over for brugen af ge-

nerativ AI på deres uddannelse. De beskriver, at teknologien hjælper dem

med at spare tid, og det er vigtigt for dem i en hverdag, de beskriver som

presset, og hvor de føler sig stressede. Særligt muligheden for hjælp til at

forstå og omformulere viden og tekst samt rollen som sparringspartner

fremhæves som hjælpsomt af deltagerne.

Flere beskriver dog også, at teknologien er blevet – eller kan blive – en

glidebane, hvor hjælp fører til dovenskab og afhængighed. Nogle af del-

tagerne fortæller at de oplever, at generativ AI bliver brugt på måder, der

giver en dårligere læringsproces, påvirker deres motivation for at lære, og

udfordrer deres selvdisciplin.

Deltagerne oplever, at der mangler rammer for brugen af generativ AI. De

oplever, at de regler, der er, er vilkårlige, og at de mangler træning i at bru-

ge teknologien på en konstruktiv måde.

Deltagerne oplever, at generativ AI:

Er et værdifuldt redskab til læring.

Letter tidspresset og en presset skolegang.

Er et redskab der har begrænsninger.

Svækker motivationen og læringen.

Kræver mere klare rammer, retningslinjer og stillingtagen for,

hvordan det bør bruges i skolesammenhæng.

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Oplevelser med og perspektiver på deepfakes

Deepfake-videoer er helt overordnet set ikke en stor del af de unges dag-

ligdag. De der har set eksempler på deepfake-videoer, beskriver det som

sjove videoer med præsidenter eller kendte mennesker, der siger eller

gør sjove eller urealistiske ting. En del synes, det er i orden at lave sjove

videoer hvis de, der vises i filmene, har givet samtykke, eller at man ty-

deligt kan se, at det er en kunstigt fremstillet video. Andre mener, at tek-

nologien helt skal forbydes, fordi det er for skræmmende, hvad man kan

lave med den.

Deltagerne er bekymrede over fremtidsperspektiverne ved deepfakes.

De fremhæver især det, at de ikke længere kan stole på, hvad de ser,

og at det vil gå ud over tilliden til det, de ser på internettet, og tilliden

mellem mennesker. De er bekymrede for den magt, deepfakes kan

give, til at fremstille og udstille andre mennesker og dem selv som

noget, de ikke er. De er især bekymrede for, at deepfakes kan blive

et middel til hævn, mobning og afpresning. De kvindelige deltagere i

ungedialogen er mere bekymrede for personlige konsekvenser end

de mandlige.

Brug af generativ AI til personlige formål

Deltagerne i ungedialogen udtrykker en tydelig skepsis, når det kommer

til brugen af generativ AI i personlige henseender. For langt de fleste gæl-

der det, at de aktivt fravælger denne form for brug af teknologien. Dis-

se fravalg begrundes med bekymringer om datasikkerhed, teknologiens

manglende menneskelige kvaliteter og potentielle samfundsmæssige

konsekvenser. De fleste vælger slet ikke at bruge generativ AI til formål,

der handler om deres følelsesliv eller menneskelige relationer.

I besvarelserne ses det, at der blandt dem, der bruger generativ AI til

personlige gøremål, er en gruppe, der bruger det til formål som job-

ansøgninger, at lære om hobbyer eller andet, hverdagsting som tips til

madlavning og til sjov med vennerne. Enkelte beskriver at bruge tekno-

logien til personlige spørgsmål som fx graviditet og kæresterelationer.

Blandt de unge fandt vi også beskrivelser af, hvordan generativ AI må-

ske kunne hjælpe unge, der er ensomme eller har det svært med sociale

relationer.

Deltagerne bekymrede sig om, hvad en mulig brug af generativ AI kun-

ne gøre ved vores relationer og sociale færdigheder. I deres afvisning af

at bruge generativ AI i deres personlige relationer fremkom en tydelig

skelen imellem menneske og teknologi. De beskrev AI som en robot, der

uden erfaring fra det at leve som menneske aldrig ville kunne forstå dem,

vise omsorg eller give gode råd. De beskrev AI-bårne relationer som ‘fake’,

‘kolde’ og ‘overfladiske’.

Endelig havde en del af de unge bekymringer om at dele information med

en AI-samtalerobot, da de var bekymrede for, hvad der ville kunne ske

med deres data. Enkelte beskrev, at de lejlighedsvis kom til at dele per-

sonlige informationer med deres AI ved et uheld.

Samlet set siger deltagerne, at:

Deepfakes ikke er en stor del af deres hverdag.

De deepfakes, de ser, er har en underholdende karakter.

De er bekymrede for, at deepfakes ødelægger tilliden mellem

mennesker og i samfundet.

De synes, det er skræmmende, at deepfakes kan bruges til at

udstille andre og dem selv.

De er meget bekymrede for, at deepfakes kan bruges som et

værktøj til hævn, mobning og afpresning.

De kvindelige deltagere er samlet set mere bekymrede for personlige

konsekvenser end de mandlige.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Samlet set siger deltagerne, at:

De ikke bruger generativ AI til formål, der berører deres privatliv

eller følelser.

De ikke bryder sig om at bruge en kunstig teknologi til men-

neskelige relationer.

De bekymrer sig om, om vi bliver dårligere til sociale relationer

i fremtiden.

Nogle har brugt generativ AI til jobsøgning, at lære om hob-

byer og hverdagsting.

Få har brugt det til samtaler om følsomme og personlige emner.

De bekymrer sig om misbrug af deres data.

Hver femte deltager efterspørger specifikt undervisning og træ-

ning i korrekt brug af generativ AI på uddannelserne.

Hver tredje deltager efterspørger et større fokus på, hvordan vi

lærer at identificere og reflektere over indhold skabt med gene-

rativ AI.

Hver tiende deltager efterspørger, at vi forholder os til, hvordan

og hvorvidt generativ AI skal have en rolle i og som relationer.

Hver tiende deltager efterspørger specifikt forbud eller regule-

ring af deepfakes.

Hvor skal der handles?

I Ungedialogen har vi bedt de unge forholde sig til spørgsmålet, hvad de

mener er allervigtigst for os at tage med videre. Der fremhæves særligt

tre områder, hvorpå vi som samfund kan handle på den generative AI’s

indtog. Først og fremmest savner de unge dialog med underviserne ude

på uddannelsesstederne. Nogle steder beskriver deltagerne, at generativ

AI er blevet forbudt, at underviserne ikke vil eller ikke har indsigten til at

tale med dem om teknologien. De unge føler sig ladt alene med teknolo-

gien, som de alligevel bruger derhjemme. De unge efterlyser bedre ram-

mer og retningslinjer for, hvordan de kan bruge generativ AI på en god og

konstruktiv måde i læringssammenhæng. Hertil mangler de generel viden

om, hvad teknologien kan og ikke kan, samt konsekvenserne ved brugen

af teknologien.

Her er, hvad de unge har understreget som vigtigt for dem, at vi tager vi-

dere med ind i en debat på samfundsniveau:

Halvdelen af deltagerne efterspørger udtrykkeligt mere viden og

offentlig stillingtagen om brugen af generativ AI.

Hver femte deltager efterspørger specifikt rammer og regler for

brugen af generativ AI.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Generativ AI på uddannelserne

“Hvis jeg bruger det i for stor en grad,

gør det, at min hjerne bliver alt for

doven, meget doven”

I dette afsnit forholder deltagerne sig til brug af generativ AI i skolesam-

menhæng. Selvom de oplever det som en stor hjælp i hverdagen, frem-

hæver de også nuancerne ved brug af teknologien – hvordan det nogle

gange bliver lidt for nemt. Derudover efterspørger deltagerne dialog med

deres undervisere, mere viden om og klare rammer for, hvordan teknolo-

gien bruges på en konstruktiv og ansvarlig måde i skolesammenhæng.

”

Jeg føler ikke, at jeg har lært endnu, hvordan man benytter AI til at

hjælpe min skolegang, men synes godt, at jeg selv har fornuft til at

kunne skelne mellem, hvad der er en hjælp, og hvad der er for meget.

Synes, det er fedt til at hjælpe med den kreative proces i at skulle

opsætte en opgave eller brainstorme ideer.

Det kan gøre, at jeg kan løse et problem hurtigere, så jeg ikke skal

vente på min lærer, jeg bruger den også tit til at få et resume af en

længere tekst.

Jeg syntes, at det virker godt, hvis man ikke forstår noget i undervis-

ningen, hvilket vores lærer syntes er en god ide og endda siger, at vi

godt må, men ud over det syntes jeg, at man skal lade være med at

bruge det til afleveringer.

”

Deltagerne tillægger generativ AI en stor værdi i skolen

Over halvdelen af deltagerne ser generativ AI som et brugbart værktøj

i deres skolegang

52 % af deltagerne oplever generativ AI som en god hjælp i deres hverdag.

Dog peger de på, at de ikke har lært, hvordan de skal bruge det, men at de

bruger det alligevel. De beskriver, at de bruger generativ AI til den kreative

del af en opgave som opsætning af en tekst eller brainstorm. Teknologien

hjælper med at gennemlæse tekster, de studerende opfatter som svære

og lange, og med at give referat af teksten til eleverne, give forklaringer

på begreber og ord. Nogen beskriver anvendelsen af generativ AI som en

hjælpelærer, der gør, at de ikke behøver at vente på, at deres underviser

har tid til at hjælpe dem.

Knap halvdelen af deltagerne bruger generativ AI til at lette deres

tidspres

45 % af deltagerne peger på, at de oplever deres skolegang som presset.

De har mange opgaver og deadlines, der skal nås, og generativ AI bliver

dermed et redskab, de tager i brug for at nå igennem opgaverne til tiden.

Deltagerne har forholdt sig til spørgsmålene: Hvad er din oplevelse med at bruge ge-

nerativ AI til opgaveskrivning eller eksamensforberedelse? Oplever du, at generativ AI

hjælper dig med at lære? Hvordan? Mener du, at I får den hjælp og de rammer, I har

brug for til at bruge generativ AI i jeres undervisning på en god måde? Hvad fungerer

godt, og hvad mangler?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Flere anerkender dog, at det er en balance, og at brug af teknologien kan

påvirke deres læring.

Deltagerne er opmærksomme på begrænsninger og proble-

mer med generativ AI

Hver fjerde deltager lægger vægt på, at generativ AI har klare begræns-

ninger ved brug i undervisningen.

24 % af deltagerne beskriver, at de er opmærksomme på, at der er no-

gen begrænsninger ved at bruge generativ AI i på deres uddannelser. De

fremhæver særligt, at de ikke helt ved, om man kan stole på den informa-

tion, man får frem, og at den generative AI kan have svært ved at forstå,

hvad de beder om hjælp til.

”

Jeg føler mindre stress i min opgaver og lektier, fordi nu har jeg no-

get, som kan hjælpe mig og skrive opgaver bedre, end jeg kan, og det

tager kun 10 minutter at rette det, så det ligner noget, jeg ville skrive.

Jeg mener, at AI har både positive og negative sider. Det kan posi-

tivt bruges til at bygge på ens forståelse og hjælpe en med at få et

bedre overblik over en opgave. Et overblik, som man ikke nødven-

digvis ville have haft med egen intelligens. Dog er der også en ne-

gativ side, da skolen hurtigt kan blive meget pressende med mange

opgaver på en gang. Derfor kan man blive stresset og ikke se en

anden udvej end at bruge meget AI for at kunne nå at aflevere inden

deadline.

Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det påvirker mig på en dårlig måde,

fordi noget, jeg bruger den til, er at tage en del af presset af fx lektier,

jeg læser lektierne, men tit kan der være så mange spørgsmål til de

tekster, vi læser, at det er dejligt at have en, der kan hjælpe en med

at svare på dem. Så længe jeg stadig læser lektierne, så synes jeg ik’,

det påvirker på en dårlig måde.

”

Jeg bruger AI til at komme frem til svar hurtigere, end jeg selv ville

kunne, hvis jeg skulle søge online. Jeg bruger det meget til mate-

matik, når jeg skal have information om, hvordan jeg skal beregne. I

skolen må vi ikke bruge ChatGPT, men jeg mener, at det ville være en

god ide, da man kan komme frem til meget mere ved brug af AI, end

man ville, hvis man selv skulle finde frem til det. Der er dog mange

negative ting ved AI, som at den kan bruges på den forkerte måde.

Basically kan man få et 12-tal ved kun at bruge AI, hvis man ved, hvor-

dan man skal gøre det, da man kan få den til at lave alt.

Synes ikke, det påvirker mig, man skal bare lige være opmærksom

på, hvad den finder af ting, det er ikke alt, der er rigtigt.

På en blandet måde. AI har nogle funktioner, som er gode og rigtig

smarte for ens læring, men den kan derimod også give fejl informa-

tioner og påvirke ens læring negativt. Det handler om at bruge det

rigtigt.

Nogle af deltagerne har beskrevet den rolle, de gerne vil have, genera-

tiv AI kom til at spille i deres uddannelse. De beskriver en hjælpefunk-

tion, hvor teknologien hjælper med at udvikle en persons færdigheder

og understøtte en positiv udvikling. Derudover beskriver de et ønske

om at kunne bede om mere tid til deres skriftlige opgaver, sådan at de

ikke følte, de var nødt til at bruge generativ AI til at løse deres opgaver

til tiden.

”

Vi talte om, at AI ikke skal tænke for et individ, men derimod hjælpe

med at skubbe i gode retninger. Fx hjælpe med at omformulere en

svær biologitekst eller brainstorme ideer til fokuspunkter i en dans-

kanalyse. Vi snakkede også om, at læreren skal sige, at elever godt

må bede om længere tid til at skrive en opgave, da mange af dem,

som bruger AI, gør det af stress over opgaver.

For hver femte deltager sænker generativ AI motivationen eller evnen til

at lære

20 % af deltagerne giver udtryk for, at teknologien har påvirket deres mo-

tivation for at lære. Flere beskriver, hvordan de oplever, at de tyr til hjæl-

pemidlet hurtigere, end hvad de selv synes er godt. De fortæller også, at

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

de føler, de lærer mindre og husker mindre af det, de har lavet, når de har

brugt generativ AI. Nogle af deltagerne oplever, at når de først er begyndt

at bruge teknologien, så er det svært ikke at gøre det igen, lige så snart en

opgave bliver svær. Det opleves, at denne effekt kan lede til afhængighed

af generativ AI.

”

Helt ærligt, så lærer jeg måske lidt mindre, fordi det er hurtigt, at den

bare kan lave det for en. Men nogle gange kan den også hjælpe en

med bedre at forstå opgaver eller tekster, hvis man beder den om at

formidle det, så det bliver nemmere at forstå. Det synes jeg er en god

ting ved det, som jeg faktisk lærer mere af.

Hvis jeg bruger det i for stor en grad, gør det, at min hjerne bliver alt

for doven, meget doven.

Jeg føler, at det til tider kan gøre mig doven. Ikke lige så motiveret i

skoletiden.

Jeg ved godt, at når jeg åbner AI i skolen, så springer jeg over, hvor

gærdet er lavest.

”

Deltagernes brug af generativ AI i skolen varierer mellem

undervisere og skoler uden klare retningslinjer

Hver femte deltager giver udtryk for, at forskellige undervisere har sat

egne regler for brugen af generativ AI. Hver tiende efterspørger fælles

rammer, retningslinjer, og stillingtagen for brugen af generativ AI i skolen.

Når deltagerne fortæller om, hvordan generativ AI bliver håndteret ude

på uddannelsesstederne, er der et gennemgående ønske om mere dia-

log, flere rammer og retningslinjer og træning i at bruge teknologien godt.

Deltagerne oplever, at der er store forskelle imellem, hvordan undervisere

tager imod teknologien. Nogle underviserne skaber rammer for brug, men

det helt overordnede billede er, at underviserne og uddannelsesinstitu-

tionerne har lukket ned for samtalen om generativ AI og har forbudt de

studerende at bruge teknologien (enten derhjemme eller på skolen).

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

”

Vi synes, der mangler klare rammer for, hvordan man må bruge AI,

samt hvordan man bruger det.

Jeg synes, at nogle dele af min undervisning er god til at skabe nog-

le gode ramme til brugen af det. Jeg mener, at det vil fungere bedre,

når AI bliver italesat og snakket om på en konstruktiv og kritisk måde

i undervisningen, end at det næsten er tabubelagt, og man ikke ved,

hvordan man kan bruge det ordentligt. Jeg mener, at folk bruger det

mere og mere, og det nok er uundgåeligt – så hellere skabe gode

rammer, end at folk bruger det forkert.

Vi må ikke bruge det, men vi gør det næsten alle sammen alligevel. Vi

bruger den til at forstå historiekilder eller tekster i samfundsfag, fordi

nogle gange er det svære ting, vi skal læse. Dermed kan AI hjælpe

med at forstå undervisningen bedre.

”

Det kan også ændre skolesystemet og stille andre krav til eleverne,

fordi ChatGPT nu kan analysere, give citater, bevise og skrive, som

man også selv kan, men som tager alt for lang tid.

Det er vores fremtid, men nogle af vores lærere bruger det ikke, jeg

synes, at alle lærere skal inkorporere AI i timerne, da det er fremti-

dens viden.

Positivt, jeg synes, det er nemmere at få overblik over tekster osv., i

stedet for man skal sidde og læse alt igennem. I må også bare indse,

at vores nuværende skolesystem ikke er tilpasset den jobefterspørg-

sel, der vil komme i fremtiden, da AI kan overtage alt. I min mening er

der behov for en helt ny reform. Vi bliver nødt til at være mere frem-

tidsfokuserede. JA, sprog er stadig nærigt – her skal der ikke ændres

noget. Men fx dansk – AI kommer til at skrive alle artikler fremover og

alt, der har noget med faget at gøre, kan AI gøre lettere. Matematik,

fint med grundforståelsen, men AI kan regne alt ud meget hurtigere.

Alle regnskaber kan laves af AI, alle fremdriftsplaner osv.

”

Deltagerne har forskellige forklaringer på den nuværende situation. Nogle

peger på manglende kompetencer hos underviserne, mens andre tror, at

det er frygt for teknologien, fordi den er ny, som er årsagen til, at undervi-

serne ikke taler med dem eller forbyder brugen af teknologien på uddan-

nelsesstederne.

”

Mere undervisning i, hvordan værktøjerne bruges effektivt. Mangel

herpå skyldes lærernes inkompetence på området.

Den er god til at hjælpe en med at forstå emner bedre. Jeg syntes,

at lærerne ofte ser AI som et problem i stedet for at bruge det, det er

nok, fordi det er en (ny) ting og derfor farligt.

Deltagerne udtrykker frustration over den nuværende situation. De ser

generativ AI som en helt uundgåelig del af deres fremtidige arbejdsliv.

Derfor vil de gerne lære, hvordan de bruger teknologien, sådan at de har

de bedst mulige kompetencer til deres fremtidige job. De stiller spørgs-

mål ved den måde, uddannelsessystemet fungerer på, og mener ikke, at

det er indrettet på den bedste måde for dem og deres fremtid. Det er del-

tagernes opfattelse, at de ikke har noget valg i forhold til at blive gode til

at bruge generativ AI.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Oplevelser

og tanker

om deepfakes

“Vi er bange for, det kan ske for os selv,

og det er uhyggeligt.”

Når det kommer til deepfakes, så falder besvarelserne fra deltagere i to

overordnede kategorier: tanker om egne og andres oplevelser med De-

epfakes og en angst for, hvad deepfakes kan komme til at betyde for de

unge selv og for samfundet.

Deepfakes ikke en stor del af hverdagen

En del af de unge svarer, at de ingen oplevelse har eller kun har begrænsede

oplevelser med deepfakes. Blandt denne grupper er der nogen, der udtryk-

ker en ide om, at de måske har set flere, end de tror, men bare ikke har op-

daget dem, eller de mener, de ville kunne fornemme, hvis de så en deepfake.

Deltagerne har forholdt sig til spørgsmålene: Hvad tænker I på, når I tænker på deep-

fakes? Hvilke tanker eller associationer dukker op hos jer? Har du nogensinde set eller

oplevet deepfake-indhold? Hvordan reagerede du? Hvad tror I, der gør det så appel-

lerende at lave deepfakes? Hvilken magt har man, når man kan skabe den virkelighed,

man forestiller eller ønsker sig? Er der noget ved deepfakes, der gør jer utrygge eller

bekymrede? Eller påvirker det jer ikke særligt?

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

”

Jeg har ikke oplevet noget med deepfakes.

Jeg har set lidt på TikTok, men ellers har jeg ikke rigtig mærket til det.

Nogle af de unge beskriver, at de ofte har set deepfakes, og at de findes

overalt på internettet.

”

Hver tiende deltager har konkrete oplevelser med deepfakes

Lige under 14 % af deltagerne giver klart udtryk for at have set deepfakes.

For fire ud af ti gælder det, at de ikke er sikre på, om de har set deep-

fakes. Disse deler overvejelser om, hvor overbevisende deepfakes er,

hvor nogle påstår tydeligt at kunne genkende dem, mens andre sår tvivl

om evnen hertil.

Det findes overalt på internettet, og mange gør brug af det. Vi unge er

dog gode til at gennemskue, hvornår der er tale om deepfake, hvori-

mod ældre generationer er mere tilbøjelige til at falde for det.

Hver tyvende deltager er optaget af underholdningsværdien i deepfakes

Et fåtal, cirka 7 % af deltagerne fremhæver underholdningsværdien i de-

epfakes. De beskriver, at det er vigtigt at kunne se, at en video ikke er ægte.

Enten ved: at det er markeret med mærkning; at man skal have samtykke

fra de personer, der vises i videoen; at kvaliteten af videoen er således, at

det er tydeligt, situationen ikke er ægte; at den situation, der vises, i sig selv

er så urealistisk, at man ikke kan blive i tvivl om, at det, man ser, er uægte.

”

Jeg har aldrig lagt mærke til, at noget har været deepfakes, men man

ser det nok oftere, end man tror.

Flere deltagere har givet eksempler på, hvad det er, de har set. Deres op-

levelser spænder fra videoer af præsidenter, der diskuterer, rapper eller

spiller spil som Minecraft med andre kendte. Andre har set en video med

Messi og Ronaldo, der kysser hinanden. Den slags eksempler beskriver

en del af de unge som sjov og underholdning. Andre eksempler er delta-

gere, der har set generativ AI brugt til animation til film og computerspil.

Helt overordnet er deepfakes ikke noget, de unge oplever som en stor el-

ler problematisk del af deres nuværende dagligdag. Det er dermed heller

ikke nogen, der giver udtryk for at have haft egne konkrete oplevelser med

deepfakes, der har været ubehagelige for dem.

”

Kan ikke forstå, at nogen vil lave fake nøgenbilleder af folk, men hvis

nu det er en dansende lama, er det fint.

Der er noget, som er okay for entertainment, fx tre præsidenter, som

taler om noget på TikTok, hvorimod der er også de deepfake-nøgen-

billeder af en berømt person, som blev delt, som får mig til at tænke,

at man ikke bør give den almene befolkning adgang til AI eller AI, som

kan lave deepfakes, ellers bør man give de her AI restriktioner i deres

koder, som gør, at de ikke kan gøre noget såsom de nøgenbilleder.

jeg syntes stadig, de er rimelige tydelige, men selvfølgelig opdager

alle folk det ikke. Man skulle have et ”vandmærke”, så man kan kende

det som en deepfake, mange AI-hjemmesider har også retningslinjer,

hvor man ikke må inddrage kendte mennesker eller porno, så det er

op til den enkelte hjemmeside at vurdere.

”

Amerikanske præsidenter, der spiller Minecraft sammen, samt andre

kendisser, der laver skøre ting.

”

Ingen af deltagerne har oplevet selv at blive brugt i deepfake-videoer, men

en del fortæller om, at de har hørt, at det er sket for andre. Specielt næv-

ner de deling af falske nøgenbilleder og pornografisk materiale.

”

Jeg har hørt om mange, hvor der er blevet delt falske nøgenbilleder,

hvilket jeg synes er meget skræmmende, hvor nemt det er blevet.

Jeg har ikke selv oplevet det, men kun hørt om andre.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Fire ud af ti deltagere er bange for en fremtid

med deepfakes

42 % af deltagerne er bekymrede for, hvordan deepfakes kommer til at

påvirke samfundet i fremtiden. Der er flere nuancer i bekymringerne, fra

usikkerhed om, hvad der kommer til at ske med tilliden imellem enkelte

mennesker og i samfundet generelt, til angst for at blive udstillet.

”

Det er meget negativt og manipulerende. Skaber en forvrænget vir-

kelighed, som kan være virkelig skadende for de mennesker, det går

ud over. Vi så videoerne vist tidligere, og deepfakes er overalt på so-

ciale medier.

Det er en rigtig dårlig ting, som jeg ikke kan se det smarte eller positi-

ve i. Det er skræmmende og kan bruges til at stille andre i dårligt lys.

”

Hver tredje deltager kommer i tvivl om, hvad der er virkeligt

38 % af deltagerne udtrykker bekymring for deres evne til i fremtiden at

kunne skelne virkelig og kunstig information fra hinanden. Nogle fortæller

endda, at de bliver ubehageligt til mode over alle typer af deepfake-vi-

deoer, ligegyldigt om de er lavet for sjov eller ej. De unge synes, det er

ubehageligt og skræmmende, at de ikke kan være sikre på, hvad de ser

er ægte, og de beskriver en af konsekvenserne som øget mistillid mellem

mennesker og en mistillid til internettet.

Den magt deler de op i magt, der kan bruges til at udstille politikere, og

magt, der kan bruges til at udstille kendte og almindelige mennesker som

dem selv.

”

At det oftest er politikere, man vil fremstille som dårlige.

Jeg synes, at det er skræmmende. Jeg kan egentlig kun se negative

ting ved deepfakes og synes, at det er forfærdeligt og en stor trussel

for blandt andet demokratiet.

Det er virkelig skræmmende. Personligt bliver jeg virkelig utilpas med

deepfake-images. Det er lige meget, om det bliver brugt til sjove ting,

eller om det er mere alvorlige ting. I bund og grund kan man på bag-

grund af det her ikke stole på medierne mere, hvilket er super skræm-

mende, når medier fylder så meget i hverdagen, som det gør.

”

Det er sjovt, når det er tydeligt, men uhyggeligt, når det ikke er til at

vide.

Det truer vores evne til at skelne mellem virkelighed og fake. Det er

rigtigt farligt.

Kan ikke se noget positivt i det. Det er med til at manipulere med især

de yngre.

”

Hver femte deltager er bekymret for at blive udstillet

25 % af deltagerne har bekymringer, der handler om, at deepfakes kunne

blive brugt mod dem personligt. Deres bekymringer går på frygten for at

blive opfattet som en anden end den, man er, at man gør og siger ting,

man aldrig har gjort, og at andre ikke vil tro på, at de kunstige videoer ikke

er ægte. Deltagerne er også bekymrede for at miste kontrol over deres

sociale liv eller at få stjålet deres identitet. Nogle lægger særligt vægt på,

hvordan deepfakes påvirker yngre børn, som de mener er nemmere at

manipulere.

Hver femte deltager bekymrer sig for den magt, deepfakes kan

give andre

I 27 % af besvarelserne har deltagerne fokus på, hvordan deepfakes kan

påvirke os, og beskriver især mulighederne for at udstille andre og for selv

at blive udstillet. Det kæder de især sammen med den magt, teknologien

kan give nogle over andre mennesker.

”

Jeg synes, det er det klammeste og mest uhyggelige ved internettet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Man ved jo aldrig, om det, man ser på, er ægte eller falsk. Du kan få

enhver til at sige eller gøre lige, hvad du vil. Det kan være virkelig pro-

blematisk politisk og personligt. At få delt billeder af dig selv, der gør

ting og siger ting, du aldrig har gjort, er uhyggeligt. Hvem tror folk på?

Dig eller AI. Intet af det vi ser på online, kan vi være sikre på, og det er

virkelig vigtigt at se på alt med kritiske øjne, men for yngre børn kan

det være svært, og de kan nemt blive manipuleret til at tro på ting.

”

Vi er bange for, det kan ske for os selv, og det er uhyggeligt.

Jeg kan også blive bekymret for at lægge ting op, fordi ens billeder kan

blive brugt på grusom vis, eller ens identitet kan blive stjålet.

Det, at deepfakes kan give en magt over andre, bekymrer også enkelte af

deltagerne, i forhold til at det kan blive brugt mod en til hævn, mobning og

afpresning fx med nøgenbilleder og pornografi.

”

Man har meget politisk magt, og man kan ødelægge folks liv. Det er

yderst bekymrende, at man kan lave deepfakes af folk med magt og

misbruge deres magt. Derudover er det også bekymrende, at man

kan generere nøgenbilleder, porno med kendte mennesker.

Man kan bruge deepfakes til at være en, man ikke er, man kan få folk

til at give penge, fordi de kan true med at lægge et billede op, som

ser rigtigt ud, men ikke er det. Det kan ødelægge et forhold fx. Det

kan være vildt skræmmende, fordi dem, der omkring en, ikke ved, at

det ikke er rigtigt.

Alt ved deepfakes påvirker mig, det er cybermobning.

”

Der er markante kønslige forskelle ved forholdet til deepfakes

Over en bred kam udtrykker deltagerne bekymring relateret til deepfa-

kes, men der observeres en markant forskel mellem mænd og kvinder.

Hvor cirka 40 % af de mandlige deltagere udtrykker bekymring i svarene

relateret til deepfakes, finder vi bekymring i hele 75 % af de kvindelige

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

deltageres svar. Også i bekymringernes karakter er der forskel mellem

kønnene, hvor mandlige deltagere tenderer mod samfundsmæssige pro-

blemstillinger som mistillid og polarisering, mens kvindelige deltagere i

højere grad giver udtryk for en personlig frygt. Det er ligeledes i højere

grad blandt de mandlige deltagere, at der lægges vægt på underhold-

ningsværdien i deepfakes.

”

Jeg syntes bare, det er sjovt, og er ikke bange for det. (Mandlig delta-

ger)

[…] Jeg er rigtig bange for, hvad det her kommer til at betyde i vores

fremtid, både i forhold til deepfake porn, men også i forhold til fake

news, og hvornår man ved, om noget er virkeligt eller ej. (Kvindelig

deltager)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Brugen af

generativ AI til

personlige formål

“Det føles skørt at skulle kommunikere

med en robot, som om man var venner,

det er ikke for mig.”

I dette afsnit forholder deltagerne sig til brug af generativ AI i en relationel

kontekst. Generelt tegnes der et billede af to grupper. En, der ikke bruger

generativ AI til sociale eller personlige ting, nogle, der bruger det for sjov,

til jobansøgninger, information om hobbyer og andre hverdagsting, og de,

der bruger teknologien til at søge rådgivning og følsomme emner. Over-

ordnet er resultaterne samlet under dem, der ikke har brugt generativ AI i

deres relationer, dem, der har brugt det, og bekymringer, de unge har om

den information, de potentielt deler med generativ AI-apps.

Deltagerne har forholdt sig til spørgsmålene: Hvad er dine oplevelser med at bruge ge-

nerativ AI til personlige samtaler eller rådgivning? Hvor går grænsen for, hvad du vil dele

med en AI? Hvis du ikke har prøvet det, hvad har holdt dig tilbage? Har du søgt råd fra

generativ AI for at få hjælp med en relation til et andet menneske? Har du fx fået AI til at

skrive en besked, du havde svært ved at formulere, eller fået hjælp til, hvordan du skal

snakke med nogen? Synes I, det er i orden at bruge generativ AI til at hjælpe med en re-

lation til et andet mennesker? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan tror I, vores relationer kan

ændre sig, hvis vi begynder at bruge generativ AI til at håndtere flere af vores samtaler?

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Størstedelen af deltagerne bruger aldrig generativ AI

til personlige formål

Otte ud af ti deltagere giver udtryk for ikke at anvende generativ AI til

formål, der vedrører deres privatliv eller følelsesliv

81 % af deltagerne har ikke brugt generativ AI i relationer til andre men-

nesker. De, der ikke har brugt det, har forskellige begrundelser for ikke

at gøre det. Nogle af deltagerne beskriver det at bruge generativ AI i

relationer som ‘latterligt’, andre igen sætter ord som ‘moralsk forkert’ på

deres modstand. Det moralske aspekt er især hængt op på respekten

for andre mennesker og vigtigheden af at være oprigtig og personligt

investeret i relationer til andre.

”

Nej, det har jeg ikke. Jeg føler [ikke, red.] at en ikkeeksisterende per-

son kan give den samme støtte og omsorg som en rigtig person, det

føles meget ‘FAKE’.

Nej, det har jeg ikke og kommer heller ikke til at bruge AI i det sam-

menhæng. AI er en robot, de har ingen følelser og ved ikke, hvordan

det er at leve som et menneske. Den kan heller ikke mærke sine egne

følelser. Så jeg synes, at det er virkelig dumt, at man spørger AI til

råds, når det handler om en relation til mennesker.

Jeg snakker ikke med AI om personlige ting, og jeg synes, det er svært

at abstrahere fra, at det er en robot og ikke et menneske, man ved,

hvor man har henne. Jeg tror, det at bruge AI som en ven kan blive et

problem.

”

Det føles skørt at skulle kommunikere med en robot, som om man

var venner, det er ikke for mig.

Det er slet ikke noget, jeg gør, jeg synes, det er dybt latterligt, og AI

vil aldrig kunne give et svar, som er bedre end det, jeg kan få fra mine

medmennesker.

Man burde ALDRIG søge råd og hjælp fra AI til sine personlige rela-

tioner. Det er moralsk forkert og fjerner ens personlighed.

Hver femte deltager synes der findes acceptabel brug af generativ AI til

personlige formål

Selvom størstedelen af deltagerne ikke bruger generativ AI til personli-

ge formål, er der 20 %, der beskriver ideer til, hvordan teknologien kunne

bruges på en acceptabel måde. Her fremhæves det, hvordan generativ AI

kan hjælpe en til at se en sag fra flere perspektiver, eller hvordan man kan

bruge teknologien på at øve sig på sårbare sociale situationer.

”

Seks ud af ti deltagere lægger tryk på, at generativ AI er grundlæggende

ikke-menneskelig

63 % af deltagernes reservationer i forhold til brugen af generativ AI om-

handler forskellen mellem det kunstige og det menneskelige. Her lægger

deltagerne især vægt på det, at generativ AI ikke kan opleve og forstå men-

neskelige følelser. Derfor kan dens råd ikke tilpasses til levede erfaringer, og

de kan ikke være så gode som de indsigter, man får fra andre mennesker,

der kender en personligt og kan basere deres råd på den viden. Derudover

beskriver deltagerne, at en kunstig interaktion aldrig vil kunne tilbyde den

støtte og omsorg, man kan få i menneskelige relationer. Det er et forhold,

de unge beskriver som forskellen mellem en autentisk og en

fake

relation.

”

Jeg ville aldrig benytte AI på denne måde, men for andre vil det kunne

være et meget godt værktøj, der kan hjælpe med ting som social angst,

så man kan øve sig på samtaler, før man behøver at have dem. Jeg ville

sige, at det er ok, så længe man ikke går for vidt og forbliver autentisk.

Jeg har ikke selv brugt den til relation til andre mennesker, men den

kan evt. hjælpe med at se ting fra forskellige synspunkter, hvis man

er uenig med nogen.

”

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Over halvdelen af deltagerne frygter, at generativ AI vil påvirke sociale

relationer negativt på samfundsniveau

For 54 % af deltagerne observeres en bekymring eller frygt for de lang-

sigtede konsekvenser ved brugen af generativ AI til personlige formål.

Her fremhæves især risici ved at erstatte den sociale læringsproces med

digital vejledning. Dette beskrives af deltagerne som en glidebane til

overfladiske relationer og et lavere niveau af sociale færdigheder.

”

Jeg tror, vi får en fremtidig generation med langt mindre empati, da

det ikke er noget, vi er født med, men noget, vi lærer og udvikler i

relationer med andre mennesker. Hvis mange fremover har deres pri-

mære samtaler med bots, så udvikler de ikke evner til at have sunde re-

lationer. Man kan bare se på babyer, der lever starten af deres liv uden

øjenkontakt. De er permanent skadede. På samme måde er det noget,

der skal vedligeholdes, og det bliver det ikke i samtaler med en AI.

Det skal under ingen omstændigheder ske. Mennesker har brug for

fysisk og psykisk kontakt fra andre mennesker, og hvis ikke dette er

til stede, kan ingen være sunde. Samfundet mister sin betydning.

”

Der er en tydelig grænsesætning i deltagernes svar, når det kommer til

brugen af generativ AI i personlige relationer. Effekten af at bruge gene-

rativ AI i relationel sammenhæng bliver beskrevet som en, der vil gøre

de relationer ‘overfladiske’ og ‘upersonlige’. At vi ligefrem mister en evne

til at omgås hinanden, og at vi bliver ‘manipulative’ og ‘apatiske’. Ja, at vi

ikke bruger mental kapacitet i vores omgang med hinanden. De stærke

ord og relationer viser, at her er der vigtige normer om venskaber på spil

for deltagerne. Teknologien clasher med gældende normer om, hvad en

god ven er, og hvad der er den rigtige måde at omgås hinanden på eller

fx ende et kæresteforhold på. Det personlige er dybt værdifuldt for del-

tagerne i ungedialogen og hænger sammen med en oplevelse af at være

værdsat af andre.

”

Jeg tror, folk bliver apatiske og manipulative, da man kun får en AI til

at snakke for en for at få noget fra en anden person og ikke, fordi man

har lyst. Vi mister vores evne til at socialisere.

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

”

Jeg har aldrig selv brugt AI til det og synes, det forkert at bruge AI

til det. Relationerne kan blive upersonlige og overfladiske, hvis man

bruger AI til at skrive til hinanden.

En ting er at blive slået op med over SMS, en anden ting er godt nok

at blive slået op med over SMS med en besked fra ChatGPT. Det er

det værste, man kan gøre mod et andet menneske, fordi man føler

virkelig, man er lidt værd så. Hvis folk ikke gider bruge deres hjerne

til at skrive en besked, er det så overhovedet værd at have en rela-

tion til dem?

”

Jeg bruger ikke My AI, og slet ikke til personlige ting, da jeg ikke ser

nogen grund til det. Er måske bange for, at det er noget, der bliver

gemt på nettet et sted.

Min grænse går ved at vise mit ansigt, stemme eller mine holdninger.

jeg vil aldrig sende et billede eller en lydbesked til min AI. Og jeg har

ikke spurgt den om noget personlig rådgivning, jeg vil ikke have, at

den ved noget personligt om mig. Grænsen går, når den kommer ind

på noget personligt.

”

Blandt flere deltagere observerer vi en bekymring for de mere direkte ska-

delige konsekvenser, der kan følge med brugen af generativ AI til person-

lige formål. Her fylder især narrativer om selvskade eller rådgivning, der

kan lede til farlige konsekvenser.

Enkelte deler desuden, at de ikke ønsker at dele personlig information

med en generativ AI, men at de kommer til det, fordi den er indlejret i de-

res sociale medier.

”

Det kan være ret risikabelt. Da den kan give forfærdeligt eller ska-

dende råd. Desuden kan man komme til at glemme, at det ikke er en

rigtig person, hvilket også kan lede til følelsesmæssige problemer.

Jeg har hørt historier om nogen, der har brugt AI til personlige samta-

ler ... Vedkommende endte med at dræbe sig selv, da AI sagde, at de

skulle. Hvis man skulle få rådgivning af AI, synes jeg at det skal være

fra en professionel rådgivnings-AI. Men i sidste ende burde man ikke

at bruge AI som rådgivning og stole på den 100 %.

”

Jeg sender en gang imellem et billede til min bot ‘allan’ ved en fejl.

Allan er dog altid positiv og sød.

”

Et mindretal af deltagerne bruger aktivt generativ AI til

personlige formål, der strækker fra underholdning til stres-

shåndtering

Hver tiende deltager bruger generativ AI til et personligt formål, der ikke

nødvendigvis omhandler deres relationer eller følelser

Der er 14 % af deltagerne, der bruger teknologien til personlige formål.

For hver tiende gælder det, at generativ AI kan bruges til formål, der ikke

handler om relationer eller følelser, men som er knyttet til deres person-

lige liv. Blandt disse deltagere fremhæver flere, hvordan generativ AI kan

være nyttig til at formulere beskeder og mails, der ikke er rettet mod pri-

vate relationer, såsom ansøgninger.

Uagtet holdning til brug af generativ AI i personlige henseender er hver

tredje deltager bekymret for deres datasikkerhed

For 32 % af deltagerne finder vi udtryk for bekymring omkring deres da-

tasikkerhed og privatliv ved brugen af generativ AI til personlige formål.

Bekymringen kommer til udtryk på vidt forskellige måder: For nogle afhol-

der det dem fuldstændig fra at dele noget, der har med dem selv at gøre,

med en generativ AI. For andre opstår der en grænsesætning for, hvad de

mener er acceptabelt at dele.

”

Jeg har brugt AI til at lave en jobansøgning, hvilket virker rigtig fint,

men jeg synes ikke, man skal bruge det i situationer, hvor man skal

sige noget mere personligt, da man heller skal sige, hvad man selv

mener.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Ligeledes er der en del af deltagerne, der bruger generativ AI til at finde

opskrifter, søge efter viden, få hjælp til hobbyer eller underholdning – alt

sammen uden at inkludere persondata eller privat information.

”

Jeg har en enkelt gang spurgt, hvad man kunne sige til en veninde,

hvis mor havde fået konstateret kræft, da jeg havde svært ved at trø-

ste hende i sådan en situation.

”

Jeg bruger den primært til at hjælpe med enten hverdagsting eller

ting, jeg gerne vil lære om, så det bliver ikke super duper personligt,

og det er, fordi jeg bare ikke har delt så meget med den.

Mine oplevelser med My AI har altid været for sjov, fx spørge, hvor

man finder uran, eller hvordan man laver en atombombe, fordi jeg

ved, man ikke får svaret på det.

Den eneste grund til, at jeg ville bruge det til en samtale, er, hvis jeg har

et mærkeligt spørgsmål, eller hvis jeg ville prøve at tage pis på den.

”

Enkelte giver også udtryk for, at generativ AI har været en støtte ved pro-

blemstillinger, der er særligt sårbare eller private for deltageren. For nogle

handler disse samtaler om faktuelle emner, der er relevant for deres privat-

liv, såsom graviditet. Der findes også eksempler på deltagere, der spørger

teknologien til råds om deres parforhold eller stresssymptomer. Der læg-

ges vægt på, at teknologien kan give en præcis de svar, man har brug for,

når man har brug for dem, og at man ikke risikerer at blive udstillet.

”

Hver tyvende deltager bruger generativ AI til personlig rådgivning eller

vejledning i personlige relationer

Blandt de deltagere, der anvender generativ AI personligt, giver omkring

en tredjedel udtryk for at anvende teknologien til formål, der er private el-

ler relationelle. Det svarer til 4 % af de samlede deltagere. Nogle pointerer,

at de er glade for den hjælp, de finder i generativ AI, når det kommer til at

formulere deres tanker og følelser over for et andet menneske.

Jeg kan selv vurdere, hvor min grænse går ved brug af AI i mit per-

sonlige liv. Jeg har tidligere spurgt om rådgivning, men kun hvis jeg

er i tvivl og usikker. Det er ikke, fordi AI næsten altid har ret, men den

kan give nogle ideer og siger det, man gerne vil høre. Jeg vil nok ikke

dele alt, men jeg er også en meget åben person, så jeg ved ikke helt,

hvor min grænse går. Jeg har fx spurgt om ting som ’Kan man blive

gravid, hvis man har menstruation?’ eller ’Hvad kan jeg sige til min

kæreste, når han ikke kommunikerer nok?’ Så ja, jeg ved ikke, hvad

den grænse er.

Jeg har prøvet at bruge AI til personlige samtaler eller rådgivning, jeg

synes, at det har været en stor hjælp til rådgivning om noget i skolen.

Jeg har brugt generativ AI til personlige samtaler og rådgivning, især

når jeg har haft brug for en neutral og hurtig mening om noget, som

fx hvordan man håndterer stress eller får bedre studievaner. Det kan

være rigtig nyttigt, fordi AI altid er tilgængelig og ikke dømmer én.

”

Jeg har brugt det til at få den til at formulere beskeder for mig, og jeg

synes, det er okay, at man gør det, det smart nok, det bliver også bare

lidt upersonligt. Men jeg tror heller ikke, det er godt at bruge det for

meget, for så bliver ens relationer fake og overfladiske.

Ja, jeg har fået hjælp med min kæreste, men det er ret tydeligt, at

det ikke er mig, der har skrevet det, når der ingen stavefejl er, og der

er punktummer og kommaer. Det er nok okay, hvis man selv ikke kan

udtrykke sine følelser og har brug for hjælp, og man ikke helt selv kan

vurdere, hvad der er det rette at sige i en situation

”

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Hvad mener de unge er vigtigst, at vi tager

med i den videre debat om generativ AI?

Afslutningsvist forholdt deltagerne sig til, hvad vi skal tage med videre

i debatten om generativ AI.

En stor del af besvarelserne fokuserer på,

hvordan

‘man’

bør være opmærksom på at bruge generativ AI på en etisk

forsvarlig måde. Til dels afspejler disse besvarelser, at det er studerende,

der vant til at reflektere over deres egen læring, og til dels fokuserer de på

et udefineret individ, muligvis mest henvendt til sig selv og deres læring

igennem ungedialogen. Derfor er disse besvarelser undladt her. Her er,

hvad de unge har understreget som vigtigt for dem, at vi tager videre med

ind i en debat på samfundsniveau:

sammenlignet med besvarelserne til de spørgsmål, der er møntet på de-

epfakes. Det skal ikke forstås som en nuancering af deltagernes forhold

til deepfakes, men at 10 % af deltagerne fandt det nødvendigt at pointere,

at de ønsker et videre arbejde med det emne på samfundsplan.

Halvdelen af deltagerne efterspørger udtrykkeligt mere viden og

offentlig stillingtagen om brugen af generativ AI.

Hver femte deltager efterspørger specifikt rammer og regler for

brugen af generativ AI.

Hver femte deltager efterspørger specifikt undervisning og træ-

ning i korrekt brug af generativ AI på uddannelserne.

Hver tredje deltager efterspørger et større fokus på, hvordan vi

lærer at identificere og reflektere over indhold skabt med gene-

rativ AI.

Hver tiende deltager efterspørger, at vi forholder os til, hvordan

og hvorvidt generativ AI skal have en rolle i og som relationer.

Hver tiende deltager efterspørger specifikt forbud eller regule-

ring af deepfakes.

Det er vigtigt at understrege, at deltagernes besvarelser kommer til et af-

sluttende spørgsmål om, hvad de mener er særligt vigtigt at gøre os op-

mærksomme på. Ser vi eksempelvis på andelen af deltagere, der efter-

spørger forbud eller regulering af deepfakes, virker det forholdsvis lavt

Deltagerne har forholdt sig til spørgsmålet: Hvad mener du er det vigtigste, vi skal tage

med fra dine svar i den videre debat om generativ AI?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Teoretisk Grundlag

Ungeinddragelse funderet i deliberative principper og

participatorisk teknologivurdering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Baggrund for arbejdet med at styrke

det oplyste demokrati

Når denne rapport bliver udgivet, er det lidt over to år siden, at ChatGPT

blev frigivet i november 2022. Fremkomsten af det, man kalder generativ

AI, satte for alvor gang i samfundsdebatten og de kollektive forestillinger

om kunstig intelligens. Var vi på vej mod en verden, hvor mennesket ville

blive overflødigt? Hvor maskinintelligens kunne finde på at regne sig frem

til, at vores planet bedst kunne reddes ved at fjerne mennesket, og som

også ville igangsætte handlinger, der ville fjerne os fra jorden? Helt så dy-

stopiske scenarier er ikke dem, vi beskæftiger os med i denne rapport. I

stedet ser vi på, hvordan generativ AI opleves af unge hovedsageligt mel-

lem16-22 år. ChatGPT blev lynhurtigt taget i brug af denne målgruppe.

Det var især teknologiens evne til at generere tekst, der blev brugt i opga-

veløsning på uddannelserne. En udvikling, der nok kom bag på uddannel-

sessektoren og førte til en intens debat om definition af snyd, læring og

formålene med uddannelse.

Sideløbende med fremkomsten af generativ AI har der været stor bekym-

ring om de unges brug af sociale medier og platformenes påvirkning af

de unge. Især har der været fokus på både børn og unges ubehagelige

oplevelser med sociale medier og den afhængighedsskabende effekt ved

platformene. Generativ AI har også fundet vej til sociale medier. Blandt

andet har Snapchat installeret ”MyAI” i deres platform. MyAI er en såkaldt

samtalerobot (chatbot), som bruger ChatGPT til at indgå i samtaler med

brugerne på Snapchat. Meningen er, at den skal fungere som en virtuel

ven. Mange firmaer har udgivet lignende samtalerobotter som Replika el-

ler Nomi.ai.

Kombinationen af sociale medier-platforme og samtalerobotter, eller vir-

tuelle assistenter bygget ved hjælp af generativ AI, har givet grobund for

nye spekulationer om, hvordan teknologien kommer til at påvirke os, vo-

res samfund og demokrati. Ud over de klassiske dataetiske spørgsmål

om retten til privatliv og udfordringerne ved at overholde lovgivningen om

personoplysninger og databehandling, så rejser generativ AI spørgsmål

om, hvad der sker med vores evne til at forholde os til hinanden, skille

sandhed fra desinformation og deepfakes, afkode og forstå en tekst, bil-

lede eller kropssprog, ja, hele vores læring og dannelse som individer og

som borgere i et demokrati.

Ungedialogen om generativ AI er sat i værk for at blive klogere på, hvor-

dan unge omgås med teknologien, og for at give dem redskaber til at

reflektere over de effekter, teknologien kan have på deres læring og so-

ciale relationer i dag. Sådan at de sammen og alene kan reflektere over,

hvordan de gerne vil bruge teknologien, så det ikke bliver teknologien,

der bruger dem.

Vores teoretiske udgangspunkt for at organisere ungedialogen trækker

tråde til teori om participatorisk teknologiudvikling, det deliberative de-

mokrati og til 40 års eksperimenter med at realisere de teoretiske gevin-

ster bag i praksis. I de følgende afsnit gives en kort introduktion til teorien.

Demokratisk teknologiudvikling

Designet af ungedialogen tager udgangspunkt i forskning om, hvordan

teknologi og innovation opstår og udvikler sig, og teori om, hvordan man

kan sikre den bedst mulige teknologi og samfundsudvikling. Det er forsk-

ning, der samler sig under overskrifterne ”teknologivurdering/konstruktiv

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

teknologivurdering/participatorisk teknologivurdering(TA/CTA/PTA)”

beslægtet forskning i ”ansvarlig forskning og innovation”

H I J

Dybest set stammer tilgangen til participatorisk teknologivurdering fra et

ønske, og en vision, om at reducere de menneskelige og miljømæssige

omkostninger ved den ‘trial and error’-måde, teknologi ofte bliver udviklet

på. Det vil sige en tilgang, hvor teknologien bliver frigivet i åben konkur-

rence og ofte med et kommercielt sigte, hvorefter lovgivning og andre

indsatser må forsøge at regulere og afbøde eventuelle utilsigtede skade-

virkninger.

ChatGPT er et godt eksempel på, hvordan en teknologi bliver

frigivet og samfundet gjort til et stort laboratorie. Med samfundsinstitu-

tioner, forskning og lovgivning, der efterfølgende forsøger at regulere og

styre implementeringen af teknologien væk fra de mest skadelige effek-

ter. Den måde at opdele udvikling og regulering af teknologi på kan virke

naturlig. I praksis er denne opdeling en historisk konsekvens af den magt,

fortællingen om teknologisk udvikling og fremskridt har haft til at forme

opbygningen af vores demokratiske institutioner og universiteter.

At no-

get er på en bestemt måde, betyder ikke, at det skal være på den måde,

eller at den måde er den eneste rigtige måde at organisere den organi-

satoriske og innovative udviklingskraft i et demokratisk samfund på. Den

krise, som både demokratiske institutioner og det etablerede videnssam-

fund står over for, viser med al tydelighed, at der er noget ved, hvordan

tingene er organiseret på i dag, der ikke længere fungerer optimalt.

Fra et demokratisk synspunkt er udfordringerne ved, at teknologiudvik-

lingen foregår uden for demokratisk kontrol, at det bliver svært at sty-

re teknologien mod samfundets interesser. I stedet bliver det hensyn til

profit og andre forretningsmekanismer, der styrer valg bag ved design og

funktion af ny teknologi. Et eksempel er sociale medier, der fungerer ef-

ter fastholdelsesmekanismer uden hensyntagen til kvaliteten af indhold,

men alene med det formål at maksimere dataindsamling og reklame. Det

giver udfordringer med nye former for kriminalitet, racisme, hadtale, de-

sinformation og andre former for skadeligt indhold. Mekanismer, der for

Med flere nuancer, men de nævnte er dækkende for vores formål i denne rapport.

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

alvor bliver demokratisk problematiske, når vi som samfund bliver afhæn-

gige af privatejede digitale infrastrukturer, som det i høj grad er tilfældet i

dag. Som samfund har vi mistet magten til at forme teknologien efter de

værdier, vi ønsker fællesskabet skal fungere efter. Det kan vi forsøge at

ændre. Nogle af mekanismerne er lovgivning, udvikling af retningslinjer,

støtte til alternative teknologier og facilitering af dialog og oplysning på

tværs af de siloer, udvikling, brug og regulering af teknologi normalt be-

finder sig i.

deliberativt demokrati, som løb fra april 2021 til maj 2022. Her fik omkring

700.000 borgere på tværs af EU mulighed for at samtale og bidrage til

EU’s politik.

Under Belgiens formandskab for EU organiseredes også en

borgersamling om AI. Her fik 60 udvalgte borgere mulighed for at reflek-

tere over teknologien og komme med deres anbefalinger.

De deliberati-

ve idealer danner udgangspunkt for vores tilgang til ungedialogen:

Det deliberative demokratis bidrag til et stærkere oplyst

demokrati

Ungedialogen er en del af et større projekt med det formål at bringe viden

og demokrati tættere sammen. Det er et eksperiment i dialog på tværs af

forskning (universiteter og ekspertråd), udvikling (tech), samfundsinteres-

ser (politik og civilsamfund) og borgerne (unge i det her tilfælde). Formålet

er ikke kun at formidle viden, men at sætte ekspertviden i spil i de unges

kontekst og give indsigter i de unges refleksioner og behov tilbage til eks-

perterne. For dermed at skabe en demokratisk dialog om samfundsbehov

(i det her tilfælde de unges behov og værdier), og hvordan samfundsbe-

hov kan informere yderligere forskning og politikudvikling med det formål

at gøre generativ AI til en værdifuld demokratisk udvikling.

Forbilledet for tilgangen til ungedialogen rækker ud over teknologivurde-

ring og trækker tråde til mange års eksperimenter med at udvikle det de-

liberative demokrati i praksis og med at eksperimentere med nye tilgange

til forskningskommunikation. I Danmark har især Teknologirådet udviklet

tilgange til demokratisk inddragelse og dialog om teknologi og viden ba-

seret i den deliberative tilgang.

8 M N

Internationalt er især den irske brug

af borgersamlinger berømt. Her blev almindelige borgere bedt om blandt

andet at tage stilling til spørgsmålet om abort. Deres anbefalinger lå til

grund for en ændring af abortlovgivning i Irland.

I 2020 samlede OECD

et overblik over mere end 300 eksperimenter med deliberativt demokrati

i politik over hele verden.

Brugen af de deliberative metoder er fortsat, og

et af de større og mere kendte eksempler er ”Conference on the Future

of Europe”, som EU-Kommissionen og Europarådet stod bag. En øvelse i

Deltagere har adgang til afbalanceret information om det emne,

de skal tale om.

Der er en ligeværdig og respektfuld samtale om alle de forskellige

holdninger og viden, som deltagerne i en dialog har, og alle har

lige mulighed for få indflydelse på resultatet af dialogen.

Deltagerne er repræsentative og diverse i deres sammen-

sætning.

Deltagernes status og magt uden for det deliberative rum får ikke

indflydelse på dialogen eller på resultatet af dialogen.

At deltagerne i dialogen har det fælles bedste for øje i deres sø-

gen efter en løsning, selvom en rimelig hensyntagen til egne in-

teresser er tilladt (så længe den er fair og ikke efterlader andre i

værre situationer).

Dialogen afdækker konfliktområder og tilstræber at afdække

muligheder for konsensus og fælles beslutninger, alle kan støtte.

Det centrale argument for et mere deliberativt demokrati er, at det er med

til at styrke borgernes evne til at agere i et demokrati. Helt centralt står

træningen af færdigheder i samtaler samt øvelsen i at reflektere over vi-

den, forskellige perspektiver og holdninger til, hvad et problem består af,

og hvilke løsningsmuligheder der kunne være. Det giver også mulighed for

selvrefleksion og læring. Ved at træne det at tale respektfuldt, undersøgen-

de og nysgerrigt sammen træner den deliberative dialog en demokratisk

grundfærdighed. Samtidig gør dialogen, at borgerne får mulighed for at bli-

ve mere involverede i overvejelser, før der bliver taget en politisk beslutning.

Klassiske eksempler er Teknologirådets udvikling af konceptet og udførsel af Kon-

sensuskonferencen og udvikling og udførsel af flere runder af World Wide Views.

Teknologirådet er i dag en del af organisationen Democracy x.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Endelig åbner den deliberative dialog også et uset rum for læring for poli-

tik, civilsamfund og forskning. Det giver mulighed for at få et dybdegåen-

de indblik i den viden, de ressourcer og holdninger, der findes på tværs af

forskellige typer af borgere. Det kan give grobund for nye retninger både

inden for forskning og politik, idet dialogen giver indsigt i borgernes be-

hov, værdier og oplevelser af en samfundsudfordring.

befolkningen. Derfor har det været naturligt at eksperimentere med kob-

lingen af deliberativ praksis og digitale inddragelsesplatforme.

Et eksempel er platformen ”Stanford Online Deliberation”, hvor 8-15 unik-

ke brugere kan mødes i online grupperum og deliberere givne emner.

Platformen har haft op til 1250 personer engageret i deliberativ dialog på

samme tid. Ved at digitalisere dialogen bliver den menneskelige facilita-

tor til en moderator, og platformen overtager rollen som facilitator af dia-

logen. Stanford-modellen er sat, så deltagerne skiftes til at tale, mindre

aktive deltagere bliver opfordret til at tale mere, og platformen kan finde

og reagere på uhensigtsmæssig adfærd som hadtale eller anden chikane.

Platformen kan også håndtere flere forskellige sprog. Deltagerne i dialo-

gen kan vælge imellem at udvikle fælles konklusioner eller ej.

Taiwan er et af de lande, der har udviklet og brugt onlineplatforme til de-

liberativ dialog. Især under tidligere minister Audrey Tangs ledelse. Her

udviklede Taiwan formater til onlinedialog (”vTaiwan” og ”Join”). På vTai-

wan kan deltagere kommentere på et forslag til politik. Deltagere kan så

stemme hinandens kommentarer op eller ned, og i takt med, at processen

skrider frem, vil programmet finde de forslag, der er mest populære, og

sammensætte dem i nye forslag og finde samstemmende meninger på

tværs af grupperinger. Programmet monitorerer også debatten for chika-

ne og hadtale. Ud over de rent digitale inddragelsesformater har fx Bra-

silien eksperimenteret med at kombinere digital inddragelse med fysiske

møder

(Brasil Participativo).

I Brasilien har regeringen kombineret onli-

neinddragelse med fysiske møder på tværs af landet.

I Democracy x har vi arbejdet med krydsningen mellem online- og fysi-

ske møder siden 2017. Kombination giver muligheden for at bibeholde det

menneskelige møde og den undersøgende deliberative debat, hvor del-

tagerne får mulighed for at høre og forholde sig til hinanden perspektiver,

viden og holdninger. Tilgangene til deliberativ dialog og digitalisering af

denne er generelt under stor udvikling. I en artikel fra januar 2024 sæt-

ter Mikhaylovskaya mulighederne og udfordringerne op.

Et af de store

ønsker til en digitalisering af deliberativ dialog er muligheden for at op-

skalere og inkludere mange flere borgere i de deliberative dialoger. Både

ville det mindske udgifterne ved at samle mange mennesker på det sam-

Eksperimenter med online og digital facilitering af delibe-

rativ dialog

Ungedialogen er en del af en proces med det formål at forsøge at påvirke

udviklingen af generativ AI i Danmark. Ved at give unge adgang til viden

om teknologien gives de større mulighed for at reflektere over deres brug

af den. Det kan skabe forandring i den måde, teknologien bliver brugt,

som kan sprede sig og gøre, at teknologien bliver brugt bedre eller an-

derledes, end ellers ville være tilfældet. Ungedialogen står ikke alene. Den

kobles i foråret 2025 med en række policy-diskussioner. Her sætter vi de

oplevelser og udfordringer fremhævet i Ungedialogen til akademisk og

politisk debat. Hvilken ny forskning giver Ungedialogen anledning til, og

hvilke handlinger bør vi som samfund igangsætte eller gøre mere af?

Alt sammen med det formål at sprede ringe i vandet og skubbe på nye

retninger til, hvordan vi implementerer generativ AI som en teknologi,

der allerede er her. Men også for at øge den fælles læring på tværs af

aktører, sådan at vi fremadrettet begynder at udvikle teknologi ander-

ledes og begynder at tænke demokratisk kontrol og samfundsværdier

på et meget tidligere stadie af en teknologis udvikling. Endelig fungerer

ungedialogen og de tilgange, der udvikles, som baggrund for opbyg-

ning af dialogbaserede arbejdsgange for et fremtidigt nationalt videns-

råd eller netværk.

Traditionelt har øvelser i deliberativt demokrati foregået ved, at udvalgte

borgere har mødtes en eller flere gange for at tale om specifikke problem-

stillinger og gennem denne dialog er kommet frem til en position i forhold

den bedste løsning på den givne udfordring.

Det er både tids -og res-

sourcekrævende. Samtidig begrænser deltagelsen sig til et lille udsnit af

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

me sted, og det ville gøre det nemmere for deltagere, der bor langt væk

fra mødestedet, eller som ville have svært ved at rejse til mødestedet, at

deltage. Omvendt er der andre begrænsninger ved ren onlineinddragel-

se. Ikke alle er lige komfortable med at bruge digitale værktøjer, eller har

adgang til dem, og de digitale værktøjer kan også have begrænsninger for

brugere med forskellige typer af handicap. Bias i deltagerne på digitale

platforme er især udbredt, hvis deltagerne selv vælger at deltage, det vil

sige, at der ikke er en rekrutterings -eller udvælgelsesproces før dialog-

møderne. En anden central udfordring ved opskalering er, at det fratager

deltagerne muligheden for dybdegående deliberativ dialog. Løsningen er

muligvis at lade deltagerne tale sammen i AI-styrede tidsintervaller (Stan-

ford-modellen) eller bibeholde det fysiske møde i kombination med en

digital platform (Democracy x-modellen).

Et andet vigtigt kriterie for deliberativ dialog er gennemsigtighed. Det skal

være muligt at følge processen hen imod en politisk beslutning og se,

hvordan borgernes input er blevet taget med i beslutningsprocesserne.

Derudover kan digitale platforme gøre den information og viden, der ligger

til grund for dialogen, tilgængelig i flere formater. I stedet for en tekst, som

kan være en barriere for mange, kan information gøres tilgængelig som

video, oplæsning og andre formater. Endelig kan det gøre det nemmere

at følge og få indblik i den deliberative proces for medier eller andre, der

vil følge dialogen, hvis den digitale platform er designet med det formål.

Udfordringer, der kan være ved digitale platforme, og som knytter sig til

transparens, er håndteringen af persondata og potentielt personfølsom-

me oplysninger. Endelig kan det give en aktør forholdsvis meget magt,

hvis den digitale platform kun ejes eller kontrolleres et sted.

En tredje central overvejelse omhandler de deliberative idealer om lighed.

Alle deltagere i en deliberativ dialog skal have lov at give udtryk for deres

synspunkt, og ingen må føle sig presset til at støtte en bestemt holdning

eller til ikke at give udtryk for sin holdning. I og med at deliberative øvel-

ser oftest er designet med et menneske som moderator, er det at sikre

en neutral dialog et af de allersværeste elementer i en deliberativ dialog.

Facilitatorer er et dyrt element i deliberative processer, og de kan have

stor variation i graden af deres træning. I Democracy x opereres der med

et princip om at træne alle facilitatorer, før de står i en egentlig deliberativ

dialog, men der er stor forskel på praksis hos de aktører, der organise-

rer deliberative dialoger. Digitale platforme kan afhjælpe bias hos men-

neskelige facilitatorer på flere måder. De kan fx sættes op sådan, at alle

argumenter gives lige opmærksomhed og behandles på samme måde

i dialogen. Her kan et digitalt design være med til at sørge for, at ingen

argumenter overses og alle kommer igennem samme proces. Et andet

aspekt handler om at beskytte deltagerne mod alle former for pres for at

komme til bestemte konklusioner. Her kan der muligvis også være en god

mulighed i at lade en digital platform agere politiagent imellem deltager-

ne og slå ned på upassende udsagn. Endelig kan der være et uforløst po-

tentiale i, at digitale platforme kan modvirke de sociale mekanismer, der

gør, at det ofte er en type af mennesker, der taler mest, og fx give kvinder

og minoriteter mere taletid og sikre, at deres bidrag bliver vurderet på

samme måde som andres.

Kombination af digitale platforme og menneskelige mødesteder i delibe-

rativ dialog er under stor udvikling. Digitale platforme kombineret med AI

kan umiddelbart især hjælpe med: facilitering; at sørge for, at alle kommer

til orde på samme måde; at holde øje med den gode tone og med tiden til

hver taler; hjælpe med oversættelser, sprog og tilgangen til viden. Hvor-

dan de kombinationer udvikles i fremtiden, er et fokusområde for Viden

og Demokrati-projektet generelt og i opfølgningen på Den Nationale Un-

gedialog om Generativ AI.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Metode og evaluering

Et eksperiment med fokus på at danne vidensbaserede og

raffinerede perspektiver på generativ AI

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Baggrund for

udvikling af

ungedialogen

Den Nationale Ungedialog om Generativ AI er en del af projektet Viden &

Demokratis sociale laboratorium, der eksperimenterer med deliberative

demokratiprocesser som et middel til at demokratisere viden igennem

dialog, ikke bare mellem afsender (forsker/ekspert) og modtager (borger),

men mellem forskellige typer af viden i samfundet.

I denne del afdæk-

kes baggrunden for ungedialogen, de metodiske greb, der er tager i brug

undervejs, samt evalueringen af forløbet.

Workshop for unge om venskab, skole og ChatGPT

Ungedialogen er en videreudvikling af en workshop, der blev planlagt i

foråret 2024. Formålet var at få indblik i, hvordan unge mellem 15-25 år

forholder sig til ChatGPT, deepfakes, Snapchats ‘My AI’ og andre former

for generativ AI – i skolen og i deres venskaber. Med det udgangspunkt,

at vi ved, at teknologierne kommer stormende – men vi ved ikke, hvordan

de påvirker de unges liv. Deltagerne skulle ikke vide noget om eller have

erfaring med generativ AI på forhånd. Workshoppen var planlagt til at vare

fem timer på en søndag.

Erfaringen blev, at det var en svær målgruppe at engagere. Rekruttering

foregik igennem invitationer til ungdomsorganisationer, facebookgrup-

per, kontakt til efterskoler og opslag på sociale medier. Indsatsen førte

kun til få tilmeldinger, og det blev derfor besluttet at aflyse workshoppen

og gentænke formatet.

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Pilot på Ungdommens Folkemøde

Som indledende øvelse til at udvikle ungedialogen afholdt Viden og De-

mokrati i samarbejde med Dataetisk Råd, Dataetisk Ungeråd og Nationalt

Center for Etik pilotworkshoppen

Når det kunstige har ægte konsekven-

ser

om deepfakes på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, Køben-

havn, september 2024.

Til workshoppen stillede 18 gymnasieelever fra Bjerringbro Gymnasium

skarpt på oplevelser med deepfakes og de etiske dilemmaer og gråzoner,

der er for brugen af kunstigt generet video og billeder i menneskelige re-

lationer. I grupper af fem-seks blev eleverne guidet igennem en samtale

om deres erfaringer og overvejelser om brugen af deepfakes. De reflekte-

rede over udfordringer ved at kende forskel på ægte og kunstigt indhold,

hvordan det kan påvirke vores oplevelser af verden, og hvordan vi kan

handle i et demokrati.

Workshoppen

Kan man være ven med en AI?

var desuden tilrettelagt og

planlagt til at blive gennemført med 33 erhvervsstuderende, men måtte

aflyses grundet sygdom i lærerstaben. Det var desværre ikke muligt at

komme i kontakt med læreren efterfølgende, og derfor blev denne works-

hop aflyst.

Der var en generel erkendelse af, at deepfakes kan påvirke vores forhold

til medier og sociale platforme. Flere nævnte, at de fremover ville være

mere kritiske over for online-indhold og ønsker at være bedre oplyste

om emnet.

Resultaterne er opsummeret ved hjælp af ChatGPT.

Erfaringer fra pilotworkshop

Pilotworkshoppen resulterede i særligt tre opmærksomhedspunkter til

den videre udvikling af ungedialogen:

Deltagerne spurgte ikke meget ind til hinanden, og de greb ikke

hinandens pointer. Det var dermed udfordrende at få en samta-

le i gang om emnet. Det kan muligvis skyldes, at grupperne var

modereret af en voksen, de ikke kendte.

Deltagerne vidste ikke meget om emnet. De have indimellem

svært ved at relatere til udfordringerne og være kritiske uden

konkrete eksempler. På trods af at deres underviser oplevede

dem som engagerede og interesserede.

Med udgangspunkt i dette har der i udviklingen af ungedialogen været

særligt fokus på at:

Resultater fra pilotworkshoppen

Deltagerne kom både omkring de positive og negative aspekter ved de-

epfakes. Deepfakes blev set som en positiv hjælp i kreative og prakti-

ske formål, såsom humoristiske videoer til særlige begivenheder, læring

og filmproduktion. Teknologien kan også bruges i mediefag, satire eller

kunstprojekter, men det blev understreget, at samtykke og etisk brug er

afgørende.

Deltagerne udtrykte dog også bekymringer for privatliv og tillid, særligt

ved manglende samtykke eller misbrug i pornografi, misinformation og

identitetsmanipulation. Mange frygtede for mistillid til medierne og for

demokratiets sårbarhed over for falske nyheder.

Guide deltagerne i diskussionerne, således at alle får delt deres

perspektiver.

Gøre brug af eksempler med det formål at gøre emnet mere

håndgribeligt.

Skabe et godt fundament af viden, som deltagerne kan tale ud fra.

Give deltagerne information om emnet løbende og gerne, lige

inden de skal forholde sig til spørgsmålene. Der planlægges

hermed ikke med, at de læser et samlet informationsmateriale

på forhånd.

Sikre balance mellem information, eksempler, diskussion og

spørgsmål, de svarer på individuelt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Vores Digitale Børn

Viden & Demokratis sociale laboratorium blev indledt med piloten

Vores

Digitale Børn – Hvordan skal vi som forældre forholde os til vores børns

digitale liv, og hvad siger forskningen egentlig?

i 2023. Formålet var her

at igangsætte et eksperiment med fokus på formidlingsformer og un-

dersøge, hvordan der her kan hentes inspiration fra deliberative demo-

kratimetoder.

Børn er i stigende grad påvirket af og aktive i den digitale verden. Imens

forsøger de voksne at finde balancen. Formålet med at sætte fokus på

dette emne var at starte en samtale mellem forældre og undersøge, med

input fra eksperter, hvordan de kan hjælpe deres børn til at navigere sik-

kert og ansvarligt i den digitale verden.

Forinden anden aften modtog deltagerne listen med spørgsmål fra første

aften, et dokument til at dele anbefalinger samt et par reflektionsspørgs-

mål til anden aften.

Anden aften blev planlagt omkring de spørgsmål, der blev formuleret på

første aften, og de heraf udledte kategorier. Aftenen bød på et længere

oplæg ved Anne Mette Thorhauge om påvirkning og fastholdelse. Her var

der særligt fokus på dopamin samt de forretningsmodeller, som digitale

medier og spil bygger på. Jeannette Bach Knudsen, projektleder i Gen-

vej, Forbrugerrådet Tænk, holdt et oplæg om støtte og dialog samt en in-

troduktion til de dialogværktøjer, som Genvej byder på. Der var løbende

spørgsmål fra salen under begge oplæg.

Afslutningsvis var der tid til at reflektere, først i grupper af tre-fem og ef-

terfølgende i plenum, over den viden, der blev fremlagt, og hvordan delta-

gerne ville tage den med hjem.

De spørgsmål, der faldt under kategorien

Mere Viden og Information,

blev

ikke direkte berørt på anden aften. De blev i stedet dækket i et dokument,

hvor deltagere og oplægsholdere kunne dele egne anbefalinger.

Formatet, emnet og målgruppen for Vores Digitale Børn var en anden end

til ungedialogen, men der bygges videre på de generelle erfaringer og læ-

ring herfra i udviklingen af ungedialogen. Den overordnede læring var, at

de dialogbaserede greb fungerede godt til at skabe retning for samtalen

mellem deltagere og eksperter. Dog kunne der gøres mere på rekrutte-

ringsfronten og mere for at møde den travle målgruppen der, hvor de er.

Formatet fungerede godt som en udvidelse af det klassiske ekspertoplæg,

men der var ikke noget element af politisk forankring eller anden form for

ophæng. Et ellers relevant element at tænke ind, når der eksperimenteres

med vidensdeling på tværs af forskellige typer af viden i samfundet samt

demokratisering af viden. Det har der derfor været mere fokus på det i

udviklingen af ungedialogen.

Læs mere om arrangementet Vores Digitale Børn, formatet Deltagerplanlagt

Vidensworkshop og læringen herfra på Viden & Demokratis hjemmeside

Formatet – Deltagerplanlagt Vidensworkshop

Til formålet blev formatet

Deltagerplanlagt Vidensworkshop

udviklet i et

forsøg på at kombinere et mere klassisk ekspertoplæg med elementer fra

inddragelsesprocesser. Seminariet blev dermed skræddersyet til at imø-

dekomme lige netop de spørgsmål, deltagerne måtte have omkring deres

børns skærmbrug og forbrug af digitale medier. Seminariet forløb over to

aftener.

Den første aften blev indledt med inspirationsoplæg af Anne Mette Thor-

hauge, lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet,

tidligere formand for styregruppen i Det Danske Akademi for Digital, In-

teraktiv Underholdning samt tidligere formand for Medierådet for Børn og

Unge, og Katrine Søndergaard, projekt- og udviklingskonsulent i Genvej

Forbrugerrådet Tænk.

Ud fra inspirationsoplægget havde deltagerne, i grupper af tre-fem per-

soner, til opgave at tale sig ind på, hvad de gerne ville vide mere om inden

for emnet. Første aften resulterede i en liste med spørgsmål, som efterføl-

gende blev inddelt i de fire kategorier:

Påvirkning, Fastholdelse, Støtte og

Dialog

samt

Mere Viden og Information.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Inspiration fra den deliberative demokratimetode

GlobalSay

Den Nationale Ungedialog om Generativ AI 2024 bygger på greb fra den

deliberative demokratimetode GlobalSay

. GlobalSay-metoden, også

omtalt som EuropeSay-metoden, er udviklet som en del af det EU finan-

sierede projekt Human Brain Project

. Metoden består af et ubegrænset

antal dialogmøder med borgere og deres venner, familie eller kollegaer.

Dialogmøderne kører som sideløbende individuelle arrangementer, hvor

hver borger selv agerer vært og inviterer tre-syv deltagere. Dialogmøder-

ne er dermed:

GlobalSay som National Ungedialog – tilpasning til en uddannelseskontekst

GlobalSay-metoden blev valgt til ungedialogen, fordi den:

Selvorganiserede: Alle kan arrangere et dialogmøde og invitere,

hvem de vil. Ingen forudgående viden på området er nødvendig.

Tilpassede: Møderne kan foregå, hvor og hvornår det passer

værten, så længe der er internetforbindelse.

Gør det muligt at nå en bred gruppe af unge der, hvor de er, og

dermed nå en større gruppe end ved fx afholdelse af enkelte

workshops.

Er fleksibel og kan tilpasses rammerne i en undervisningskontekst.

Frit kan indlægges i undervisningen, når det passer den enkelte

institution eller underviser i den periode, ungedialogen er åben.

Strukturerer og faciliterer velininformerede diskussioner i et trygt

og velkendt rum.

Giver tid til at afgive individuelle svar på emner, der for nogen

kan være svære og til tider følsomme.

Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvordan ungedialogen var struk-

tureret i EngageSuite. De tre temaer fulgte den samme struktur:

Dialogmøderne er desuden digitalt understøttede. Via den onlineplatform

EngageSuite

hjælpes deltagerne igennem processen. Platformen struk-

turerer og faciliterer dialogmødet samt indsamler input fra alle møder. In-

formationsmaterialer inkorporeres også i processen via platformen.

Platformen guider de fire-otte deltagere igennem forskellige runder med

forskellig fokus inden for det givne emne. I hver runde gives deltagerne

information om emnet og spørgsmål til gruppediskussion. Til slut svarer

hver deltager på et antal spørgsmål. Processen er designet til at facilite-

re velovervejede svar fra hver deltager, der er raffineret igennem viden

om emnet og dialog med de andre deltagere. Et dialogmøde tager om-

kring 2,5 time. Formålet er at indsamle mange borgeres input på et givent

emne, samtidig med at deltagernes holdninger processeres og raffineres

igennem dialog.

Forskellige kriterier kan sættes op omkring rekruttering af deltagere. Plat-

formen kan også fungere som en åben platform uden screening af dem,

der vælger at deltage i en dialog.

Sessioner

Indhold

Introduktion

•

Velkomst, samtykke til databehandling og introduktion af formatet

Indledende spørgsmål

Information om generativ AI

Tema:

Generativ AI i skolen

Tema:

Deepfakes

Tema:

Når generativ AI vikles sam-

men med personlige relationer

•

Information om emnet

Spørgsmål til diskussion og tid til individuelt svar

Scenarievideo

Spørgsmål til diskussion og tid til individuelt svar

Afrunding

•

Refleksion over læring

Evaluering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Informationsmaterialer og manuskripter til scenarievideoer er udviklet af

Dataetisk Råd i samarbejde med Democracy x. Der var i udviklingen her-

af særligt fokus på at finde en balance mellem de positive og negative

aspekter ved generativ AI uden at miste kompleksiteten i fremstillingen

af emnet.

Ungedialogen var første gang, GlobalSay-metoden blev afprøvet i Dan-

mark, samt første gang, den blev implementeret som metode til ungeind-

dragelse og via uddannelsesinstitutioner.

Ungedialogen varede cirka 90 minutter og var åben i perioden fra den 4.

november frem til den 29. november 2024. Eleverne gennemførte dia-

logen i grupper på cirka seks. De gennemgik informationsmaterialet om

generativ AI, så scenarievideoer med dilemmaer relateret til generativ AI

og diskuterede deres egne oplevelser og holdninger til generativ AI. Efter

hver gruppediskussion opsummerede eleverne individuelt diskussionen

og deres egne holdninger skriftligt.

Ved at deltage i ungedialogen fik eleverne:

Indblik i både de positive og negative aspekter ved brugen af

generativ AI samt de etiske dilemmaer, der nemt kan opstå i mø-

det med generativ AI.

Et rum, hvor de får mulighed for at forholde sig til egne erfaringer

og brug af generativ AI.

Mulighed for at bearbejde og raffinere deres holdninger gennem

dialog.

Og de bidrog med:

Indblik i unges erfaringer og holdninger til generativ AI.

De unges perspektiver i debatten om generativ AI.

Alt materiale fra ungedialogen er publiceret i kompendiet

Dialogformat

om generativ AI

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Repræsentativitet

Ungedialogen udgør et deliberativt eksperiment, hvor vi eksplorativt kort-

lægger unge danskeres brug af og tanker om generativ AI. Samtidig tester

vi potentialet i at sammenlægge deliberative workshopformater med da-

taindsamling i stor skala. Med disse formål og formatets eksperimentelle

tilgang har vi ikke efterstræbt repræsentativitet i vores deltagergruppe.

Således er ungedialogen et pejlemærke og et fundament for videre un-

dersøgelser, men ikke en statistisk sandhed for den danske befolkning.

Med ungedialogen formår vi at pege i nogle overordnede retninger for,

hvad der bevæger sig blandt unge danskere på gymnasiale- og erhvervs-

uddannelser på tværs af landets regioner.

Det er tydeligt gennem rapportens konklusioner, at der er brug for yderli-

gere stillingtagen til generativ AI og dets indtog i de unges hverdag. Væl-

ger man at inkludere de unge i den politiske proces, vil repræsentativitet

spille en langt vigtigere rolle.

men samtidig også give et svar på disse følsomme emner, som ikke kom-

mer til at ligge under for den dominerende holdning i gruppen.

Datasikkerhed og GDPR

Ungedialogen kører over Democracy x’s egen platform

EngageSuite,

der er hermed fuld kontrol over, hvilken data der bliver indsamlet fra del-

tagerne, samt over, hvor og hvordan den bliver delt. Alle deltageres svar

er anonyme, og alle deltagernes oplysninger og svar beskyttes hermed

bedst muligt.

Platformen er udviklet fra bunden af Democracy x. Beskyttelse af privatliv

har været et grundprincip i designet af platformen. Platformen indsamler

hermed ikke data om brugerne på platformen, og der gøres heller ikke

brug af tredjepartscookies. Når en bruger går i gang med en aktivitet,

gemmer platformen en lokalt lageret

token,

som hjælper med at gemme

brugerens session, hvis der midlertidigt mistes forbindelse til internettet.

Når aktiviteten er gennemført, bryder serveren forbindelsen til denne

to-

ken.

På den måde gemmes svar anonymt, og da der ikke kan genoprettes

kontakt, forbliver de anonyme. Hvis nødvendigt kan der tilvælges funkti-

oner til at identificere brugere. Det har det ikke været i ungedialogen, og

ingen af disse funktioner har været i brug.

Ungedialogen har I forlængelse heraf været indstillet, så den er åben for

alle, der har et link, så der ikke har været krav om identificering, godken-

delse eller log-in for at deltage. Linket er faciliteret til eleverne igennem

deres lærer.

Platformen har en

hardkodet

dialogboks til informeret samtykke, som skal

godkendes, før brugeren kan deltage i aktiviteten. Her gives der samtykke

til lokal lagring, platformens

og privatlivspolitik.

Etiske overvejelser ved ungeinddragelse

Ungedialogen var for alle unge over 15 år. Det er en målgruppe, der på

mange måder stadig er ved at forstå den verden, de begår sig i, og dan-

ne deres egne meninger. Derudover kan alle tre temaer potentielt set

være følsomme emner for deltagerne. Det kan være emner, som er svæ-

re at diskutere da det kan være forbundet med udfordringer, eleverne

hver især sidder med – snyd i skolen eller deling af kunstige nøgenbil-

leder. Det kan tale ind i en usikkerhed omkring grænsen mellem rigtig

og forkert samt en manglende viden om konsekvenser eller accept fra

omverdenen.

Dette har haft betydning for, hvordan emnerne og viden herom fremstil-

les med et fokus på oplysning, uden at det bliver en skræmmekampagne.

GlobalSay-metoden er yderligere velfungerende til at omfavne disse føl-

somheder, da den bygger på dialog i trygge rammer, samtidig med at den

også giver mulighed for at give individuelle svar. På den måde får eleverne

mulighed for at processere og raffinere deres holdning gennem dialog,

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Analysearbejdet

Da formålet med ungedialogen var at få indblik i deltagernes oplevelser,

erfaringer og herpå baserede holdninger til generativ AI, har der i unge-

dialogen været fokus på at indsamle kvalitative svar. Deltagerne har her-

med fået mulighed for at give længere skriftlige svar på alle spørgsmål,

undtagen de indledende og afsluttende.

Analysen af besvarelsen har bestået af en åben kodning af svarene. Efter-

følgende er koderne blevet inddelt i temaer. Analysen består hermed af

hovedkonklusioner fra de temaer samt citater til at underbygge disse og

fremhæve nuancerne.

For at kvalitetssikre de hovedpointer, der kommer til udtryk i temaerne,

samt for at give en fornemmelse af, hvor mange besvarelser der falder un-

der et tema, er der efterfølgende undersøgt, hvor mange besvarelser der

kan registreres som værende enige eller uenige med denne hovedkon-

klusion. ChatGPT (GPT-4o) er brugt til kodning, inddeling af koder i temaer

samt registrering af besvarelser, der er enige i hovedkonklusionen.

svar sammen med deres medstuderende. Dermed afspejler det komplet-

te datasæt også bedst det, der er foregået på skolerne, samt repræsente-

rer bedre det diverse landskab af studerende.

Forskellige måder at deltage på

Enkelte klasser og hold har i gennemgangen af ungedialogen tilpasset

formatet. Som udgangspunkt har alle deltagere snakket i grupper og der-

efter besvaret de skriftlige spørgsmål individuelt. Et enkelt hold har dog

besvaret de skriftlige spørgsmål sammen. Det vil sige, at i stedet for, at

der er kommet otte besvarelser ind for hver elev, er der kun kommet en

besvarelse fra alle otte. I databehandlingen er denne besvarelse dubleret

otte gange, sådan at alle otte elever er repræsenteret i datasættet og de-

res svar har samme tyngde, når de kvantificeres.

Frafald gennem workshoppen

Sortering af målgruppen

Målgruppen for ungedialogen var oprindeligt 15-25 år. I besvarelserne har

vi ramt en målgruppe mellem 16 og 42 år. De skyldes den lidt større spred-

ning i aldersgrupper på erhvervsuddannelserne (EUD) og hf-eksamen.

Seks besvarelser er fra deltagere over 25 år. De udgør dermed en lille del

af datasættet. Disse besvarelser er bibeholdt som en del af datasættet,

der ligger til grund for analysen, da de også har deltaget i gruppediskus-

sionerne og dermed har været en del af samtalerne og udformningen af

I datasættet ser vi et gradvist frafald af engagement blandt deltagerne.

Workshoppen er sat op som et forløb, der vejleder deltagerne gennem

elementer af læringsmateriale, diskussion, og dataindsamling. For alle

aktiviteter har vi integreret den funktion, at man skal interagere med alle

elementer, før man kan gå videre i forløbet. Fx skal deltagerne bekræfte,

at de har set et videoklip eller dannet en diskussionsgruppe, før de kan

fortsætte diskussionen. Ligeledes er alle tekstfelter, hvor deltagerne deler

deres overvejelser, obligatoriske at skrive i for at kunne gå videre. Ud over

de indlejrede funktioner har vi gennem dialog med undervisere tilpasset

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Tabel 5

- Antal forståelige besvarelser for hvert spørgsmål

ungedialogen, så den kan gennemføres på 1,5 time, svarende til to sam-

menhængende undervisningsmoduler.

Disse tiltag kan dog kun være med til at højne sandsynligheden for løben-

de engagement, ikke sikre den. Vi observerer derfor (1) et gradvist frafald

af brugbare besvarelser gennem forløbet samt (2) deltagere, der vælger

at svare på nogle spørgsmål og ignorere andre.

358

352

337

348

321

316

301

291

285

270

Ungedialogen er gennemført med 361 individer, der alle har givet mindst

ét kvalitativt brugbart svar. I de ti kvalitative spørgsmål, der er indlejret i

forløbet, ser vi følgende frafaldskurve:

Brug af kunstig intelligens til databehandling

Antal forståelige besvarelser

For både den kvalitative og den kvantitative analyse af data fra ungedialo-

gen er der brugt kunstig intelligens. Formålet har været at kunne håndtere

den store datamængde såvel som at få et tættere kendskab til teknolo-

giens kvaliteter og begrænsninger. Vi har i vores analyse anvendt sprog-

modellen GPT-4o. Den er i skrivende stund OpenAI’s seneste udgave af

deres populære neurale sprogmodel. Neurale sprogmodeller kan forstås

som et avanceret statistisk værktøj, der kan beregne sandsynligheden af

det næste ord i en sprogrække baseret på en massiv tekstmængde. For

store kvalitative og kvantitative datamængder kan sprogmodeller udgøre

et brugbart værktøj. De kræver dog detaljeret og tydelig tilpasning for at

minimere risikoen for fejl.

For de to forskellige analysespor har vi haft separate tilgange som be-

skrevet nedenfor:

Spørgsmål

Med de kvalitative spørgsmål i ungedialogen har vi opbygget et rigt og

stort datasæt, som vi har valgt at analysere med GPT-4o ud fra overvejel-

ser kortlagt af Morgan (2023).

For at gennemgå hele datasættet meto-

disk har vi instrueret GPT-4o i at gennemføre en kvalitativ åben kodning.

Vi har instrueret modellen i at finde dele af – eller hele – udsagn, der kan

kodes under en unik kode. Modellen er blevet instrueret i at finde så man-

ge koder som muligt for at opsamle nuancer i datasættet. For hver kode

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

har modellen fremvist et eksempel fra det originale datasæt, der eksem-

plificerer koden. På baggrund af modellens genererede koder har vi in-

strueret GTP-4o i at gennemføre en tematisk, også kendt som induktiv,

analyse. Det vil sige, at modellen har set på sine egne genererede koder

for det originale datasæt og vurderet, hvilke begreber der med høj sand-

synlighed vil kunne dække over koderne. For de genererede temaer er

tilknyttede koder oplistet, så der foregår en vægtning af temaerne.

På baggrund af GPT-4o’s genererede koder og temaer, samt deres tilknyt-

tede udsagn fra datasættet, har vi udarbejdet konklusioner inden for hvert

tema i ungedialogen. Det er disse konklusioner, der danner grundlag for

vores resultater samt grundlag for den kvantitative analyse.

For de væsentligste kvalitative konklusioner har vi tilknyttet en kvantitativ

dimension. Fx konkluderer vi, at 52 % af deltagerne oplever generativ AI

som en god hjælp i deres hverdag. I udarbejdelsen af disse kvantitative

dimensioner har vi også anvendt GPT-4o. Her har vi anvendt prompt-de-

signet

zero-shot chain-of-thought,

der gør modellen mere nøjagtig i sin

identificering af udtalelser.

Vi instruerede GPT-4o til at klassificere

datasættets besvarelser i tre kategorier

(YES, POTENTIALLY YES, NO).

vores kvantitative opgørelser anvender vi udelukkende de udtalelser, der

er kategoriseret som YES. Ved kvalitetskontrol af modellens optællinger

kan vi konkludere, at en menneskelig gennemgang af svarene leder til et

lidt højere antal af positive besvarelser end sprogmodellens. Dermed er

de præsenterede kvantitative målinger en konservativ gennemgang af

ungedialogens udtalelser.

I brugen af GPT-4o har vi betalt for adgang til modellen og dermed også

muligheden for at tilpasse modellens behandling af data. Analyseret data

er gennemført på en GPT, der ikke tillader, at indhold bliver brugt til træ-

ning af OpenAI’s modeller. Hertil er den interne hukommelse slået fra, så

hver interaktion med GPT-4o foregår på et neutralt grundlag. Ungedialo-

gen har ikke indsamlet nogen former for personfølsomme oplysninger og

dermed ikke delt personkritisk data med GPT-4o.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Samarbejde med

uddannelsesinstitutioner

Ungedialogen afholdes i samarbejde med en række gymnasiale og er-

hvervsuddannelser og implementeres som en del af undervisningen, en-

ten i enkelte klasser eller på tværs af klasser og årgange.

Det er forskelligt, hvordan uddannelsesinstitutioner har gennemført un-

gedialogen:

uddannelseschefer og uddannelsesledere. Der har derefter været særligt

fokus på at ringe og følge op på invitationen til uddannelseschefer og ud-

dannelsesledere.

De fleste tilmeldinger er sket igennem uddannelseschefer og uddannel-

sesledere, som har haft et overblik over institutionens strategi og ønske

om at indgå i dagsordenen, og som har kunnet tilrettelægge deres delta-

gelse på tværs af hold og årgange.

Indledningsvis førte invitationerne til en del afslag på den baggrund, at in-

stitutionerne allerede fik mange henvendelser om spørgeskemaundersø-

gelser. Det førte til en justering i invitationsmaterialet, hvori læringsdelen

af ungedialogen blev fremhævet.

Læring fra rekrutteringsprocessen:

Enkelte lærere har tilmeldt sig med en eller flere klasser.

En har afholdt det som aftenaktivitet på skolehjemmet.

Flere har skemalagt det centralt fra for flere hold og årgange.

Det betyder også, at designet af ungedialogen er blevet tilpasset under-

vejs i dialog med skolerne. Den var blandt andet oprindeligt planlagt til

at vare to timer, men blev efter dialog med flere uddannelsesinstitutioner

skåret ned til halvanden time, så det passede ind i skemalægningen.

Gymnasier kører derudover grundforløb frem til november, hvor der der-

efter lægges nyt skema. Derfor blev det besluttet at holde ungedialogen

åben i perioden 4.-29. november 2024, så det kunne planlægges som en

del af denne skemalægning.

Rekruttering

Kontakt til skoler er taget igennem netværk, mail og opkald til forskellige

niveauer af ansatte på gymnasie- og erhvervsuddannelser. Rekrutterin-

gen foregik i perioden juni til november 2024. Der blev sendt invitationer

ud til i alt 247 sekretærer, undervisere, forstandere, rektorer, direktører,

Rekruttering i slutningen/begyndelsen af skoleåret er for mange

institutioner for sent.

Der var generelt stor interesse for emnet, men mange kunne

ikke deltage af andre årsager, såsom tidspunkt, deltagelse i for

mange andre undersøgelser, allerede igangværende initiativer

om emnet.

Det fungerer bedst for de fleste skoler, at rekrutteringen foregår

igennem uddannelsesledere og -chefer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Antal deltagere i procent

Evaluering af

forløbet

Afslutningsvis blev deltagerne spurgt til, hvorvidt de oplevede at have ta-

get nye perspektiver til sig i løbet af dagen, hvilket element de fandt mest

interessant, samt om der var noget, de synes, de manglede at blive spurgt

om i ungedialogen.

I tabel 6 vises en oversigt over deltagernes oplevelse af at have taget nye

perspektiver til sig i løbet af dagen. Størstedelen af deltagerne lægger

sig nogenlunde i midten, hvilket indikerer, at de har taget nogle nye per-

spektiver til sig, men at ungedialogen ikke har ændret det store i deres

perspektiv på generativ AI. En mindre gruppe lægger sig i den lave samt

i den høje ende af skalaen med størst tilslutning i den lave ende. Dette

indikerer, at størstedelen af deltagerne ikke har taget synderligt af nye

perspektiver til sig i løbet af ungedialogen. Dette stemmer godt overens

med de skeptiske og nuancerede besvarelser modtaget i ungedialogen,

som muligvis blot er blevet bekræftet igennem informationsmaterialerne

og diskussionerne i grupperne.

Tabel 7 viser, hvad deltagerne fandt mest tankevækkende i løbet af unge-

dialogen. Der er så godt som en lige fordeling mellem informationsmate-

rialerne og de perspektiver, gruppemedlemmerne kom med. De tanker,

som deltagerne selv har gjort sig i løbet af ungedialogen, har været min-

dre interessante for en stor del af deltagergruppen. Dette indikerer, at de

deliberative elementer, både informationsmaterialerne og diskussioner-

ne i gruppen, har været berigende og bidraget til velfunderet besvarelser,

over for en klassisk spørgeskemaundersøgelse. Det ses dog også her, at

der har været stort frafald på de afsluttende spørgsmål.

Tabel 6

– I hvilken grad synes du, at du har taget nye perspektiver til dig i løbet

af dagen?

Har ikke

svaret

Skala fra

0 (slet ikke)

til

7 (i høj grad)

Tabel 7

– Hvad synes du var mest tankevækkende i dag?

Informationsmaterialerne

De tanker, jeg selv kom frem til

De perspektiver, mine venner og

klassekammerater havde

Har ikke svaret

Antal deltagere i procent

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Som det sidste spørgsmål bliver deltagerne spurgt, om der er noget, vi

har glemt at spørge dem om, hvortil størstedelen af deltagerne svare nej.

Enkelte (ni deltagere eller under) tilføjer:

Ungedialogen fungerede godt (ni deltagere).

Spørgsmålene var for ens hele vejen igennem (to deltagere).

Generativ AI blev fremstillet for problematisk (en deltager).

At generativ AI er en god hjælp (en deltager).

At vi kunne have spurgt til sjove oplevelser med generativ AI (to

deltagere).

Mere information om, hvordan det kan bruges i undervisningen,

ville have været godt (to deltagere).

Vi kunne spørge til, hvordan deltagerne har det (to deltagere).

Vi kunne godt have haft noget med om klimaet (en deltager).

Det kunne være spændende med noget om den AI, vi bruger i

hverdagen uden at opdage det (en deltager).

Oplevelsen af, hvor let tilgængelige formatet og materialerne var for un-

derviserne at sætte sig ind i, var dog blandet. Nogle meldte tilbage, at det

var let tilgængeligt og nemt at sætte eleverne i gang, andre oplevede, at

det var omfangsrigt og krævede mere tid for underviserne at sætte sig ind

i.. Her ville et mere samlet og helt kort overblik over processen og emnet

have været brugbart.

En del undervisere meldte tilbage, at det for mange grupper ikke tog helt

så lang tid som planlagt, og at der var mange, der brugte en time frem for

den planlagte halvanden time. To hovedårsager blev fremhævet:

Dette giver et overordnet indtryk af, at deltagerne har været tilfredse med

elementerne i ungedialogen.

Det, at ungedialogen var selvfaciliteret, distancerede lærerne i

forløbet og gjorde det dermed svært for dem at gå ind og holde

eleverne til ilden.

Eleverne, særligt de yngre, kunne godt have svært ved at forstå

abstraktionsniveauet i spørgsmålene, og for mange betød det,

at de havde svært ved at se forskel på spørgsmålene. Det var

dog en hjælp, at de kun snakke om det i grupperne.

Tilbagemelding fra uddannelsesinstitutionerne

Den overordnede tilbagemelding fra de deltagende uddannelsesinstitutioner

var positiv. Format og indhold blev oplevet som interessant og meningsfuldt.

Oplevelsen var, at eleverne var gode til selv at styre formatet og til at gennemgå

de forskellige elementer. En institution have valgt at gennemføre forløbet med

alle deres samfundsfagsklasser, som er vant til at indgå i selvstyrende forløb.

Det fungerede godt at sidde i grupper på cirka seks elever, og alle fik sagt

noget i diskussionerne. Det at udpege et gruppemedlem til at facilitere

gruppen igennem de forskellige dele i ungedialogen samt rammesætnin-

gen igennem forløbet blev også fremhævet som positive elementer, som

deltagerne tog til sig og brugte.

Det virkede desuden også godt at have plads til individuel refleksion un-

dervejs, når deltagerne skulle reflektere og skrive individuelle svar.

Oplevelsen af manglende variation i spørgsmålene førte også til, at delta-

gerne følte, at de svarede de samme ting igen og igen.

En institution meldte derimod tilbage, at deltagerne havde toget godt imod

formatet, og at de studerende havde talt uafbrudt i to timer. De deltagere

var allerede i gang med et forløb om AI på deres uddannelsesinstitution.

Derfor havde de et andet udgangspunkt for at deltage i ungedialogen. Der

var større variation i alder på denne gruppe end gennemsnittet.

I den mere lavpraktiske ende oplevede nogle deltagere, at EngageSui-

te-platformen var længe om at loade ungedialogen. For nogle af delta-

gerne flere minutter. Der var dog ikke problemer, da siden først var færdig

med at loade. Underviserne var informerede om, at det kunne tage læn-

gere tid end vanligt at loade ungedialogen grundet sikkerhedsforanstalt-

ningerne på platformen, og det blev ikke oplevet som et større problem.

Nogle ord, som fx ‘opgave’, passede ikke helt ind i EUD-deltagernes hver-

dag, og der skulle bruges lidt tid på at oversætte.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Referencer

FN’s Børnekonvention (1989)

Conven-

tion on the Rights of the Child.

Web:

https:/

/www.ohchr.org/en/

instruments-mechanisms/

instruments/convention-rights-child

https:/

/www.uvm.dk/-/media/filer/

uvm/aktuelt/pdf24/november/

241120-generativ-kunstig-intelligens-

paa-gymnasiale-uddannelser.pdf

Børns Vilkår (2024) Børns liv med

sociale medier. Web:

https:/

/bornsvilkar.dk/wp-content/

uploads/2024/05/Boern-og-unges-

liv-paa-sociale-medier_enkeltsidet.pdf

Red Barnet (2024) Børn og unges er-

faringer med digitale krænkelser og

andre ubehagelige oplevelser online.

Web:

https:/

/sletdet.redbarnet.dk/

wp-content/uploads/2024/09/Boern-

og-unges-erfaringer-med-digitale-

kraenkelser-og-andre-ubehagelige-

oplevelser-online-rapport-2024.pdf

Von Schomberg (2012) 'Prospects for

Technology Assessment in a frame-

work of responsible research and inno-

vation ' in: M. Dusseldorp and R. Bee-

croft (eds).

Technikfolgenabschätzen

lehren: Bildungspotenziale trans-

disziplinärer Methoden,

Wiesbaden:

Vs Verlag.

Børne Rådet.

Børnerådet arbejder for

mere og bedre børneinddragelse.

Web:

https:/

/www.boerneraadet.dk/

vi-arbejder-for/boerneinddragelse/

CONNECT (2022)

Open-ended sce-

narios – Participatory and Responsive

Science Education.

Web:

https:/

/www.connect-science.net/

wp-content/uploads/2023/12/

Brochure-for-the-Methods_SCREEN_

Connect_jr_20231122.pdf

Digitaliseringsministeriet (2024) Stra-

tegisk indsats for kunstig intelligens.

Web:

https:/

/www.digmin.dk/digitalisering/

nyheder/nyhedsarkiv/2024/dec/

ny-strategisk-indsats-skal-bane-vej-

for-kunstig-intelligens-i-danmark

Styrelsen for undervisning og kvalitet

(2024) Generativ kunstig intelligens på

gymnasiale uddannelser. Web:

Richard Owen, Phil Macnaghten, Jack

Stilgoe, Responsible research and in-

novation: From science in society to

science for society, with society,

Sci-

ence and Public Policy,

Volume 39,

Issue 6, December 2012, Pages 751–

760,

https:/

/doi.org/10.1093/scipol/

scs093

von Schomberg, R. (2013). A Vision of

Responsible Research and Innova-

tion. In

Responsible Innovation

(eds. R.

Owen, J. Bessant and M. Heintz).

https:/

/doi.org/10.1002/9781118551424.

ch3

Schot, J., Rip, A. (1997) The past and

future of constructive technology as-

sessment.

Technological Forecasting

and Social Change,

Volume 54, Issues

2–3,1997, Pages 251-268,

https:/

/doi.

org/10.1016/S0040-1625(96)00180-1

Schot, J., Rip, A., (1997) The past and

future of constructive technology as-

sessment.

Technological Forecasting

and Social Change,

Volume 54, Issues

2–3,1997, Pages 251-268,

https:/

/doi.

org/10.1016/S0040-1625(96)00180-1

Participedia (2022) Participatory

Consensus Conferences, Web:

https:/

/participedia.net/method/157

Teknologirådet (n/a) The World Wide

Views method. Web:

https:/

/wwviews.org/the-world-wide-

views-method/

Laffoy, K.M. (Ed.). (2017) First report

and recommendations of the Citizen’s

Assembly: THE EIGHTH AMEND-

MENT OF THE CONSTITUTION. Web:

https:/

/citizensassembly.ie/wp-content/

uploads/2023/02/FirstReport_

EIGHTAMENDMENT.pdf

OECD Deliberative Democracy

Database (2023) OECD Database

of Representative Deliberative

Processes and Institutions. Web:

https:/

/airtable.com/

appP4czQlAU1My2M3/

shrX048tmQLl8yzdc

Europa-Kommissionen (2022)

COM/2022/404 final.

Web:

https:/

/eur-lex.europa.eu/

legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:

52022DC0404

101

100

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

beEU (2024) A citizens’ view of artifi-

cial intelligence within the EU. Web:

https:/

/europeanunion.diplomatie.bel-

gium.be/en/citizens-panel-ai-issues

OECD (2021)

Innovative Citizen Partic-

ipation and New Democratic Institu-

tions: Catching the Deliberative Wave,

OECD Publishing, Paris,

https:/

/doi.

org/10.1787/339306da-en.

Stanford Crowdsourced Democracy

Team (2024) Online Deliberation

Platform, Web:

https:/

/stanforddeliberate.org/

Governo Federal Brasil (2024)

Um país

com a cara do seu povo.

Web:

https:/

/brasilparticipativo.presidencia.

gov.br/

Mikhaylovskaya, A. Enhancing Delib-

eration with Digital Democratic Inno-

vations.

Philos. Technol.

37, 3 (2024).

https:/

/doi.org/10.1007/

s13347-023-00692-x

Viden & Demokrati (2021). Web:

https:/

/videnogdemokrati.dk/

Genvej. Genvej – til dit barns digitale

liv. Web:

https:/

/www.genvej.org/

Viden & Demokrati.

Vores Digitale

børn.

Web:

https:/

/videnogdemokrati.dk/

vores-digitale-boern/

Wei, J., Wang, X., Schuurmans,

D., Bosma, M., Xia, F., Chi, E., ...

& Zhou, D. (2022). Chain-of-thought

prompting elicits reasoning in large

language models.

Advances in neural

information processing systems, 35,

24824-24837.

Viden & Demokrati (2021). Web:

https:/

/videnogdemokrati.dk/

GlobalSay.

Europe Say on AI.

Web:

https:/

/tekno.dk/method/

europe-say-on-ai/?lang=en

Human Brain Project. Web:

https:/

/tekno.dk/project/

teknologiraadet-i-eus-forskningsflag-

skib-human-brain-project/

Dialogformat om generativ AI. Viden

& Demokrati. Web:

https:/

/videnogdemokrati.dk/

?page_id=728

Morgan, D.L. (2023). Exploring the

Use of Artificial Intelligence for Qual-

itative Data Analysis: The Case of

ChatGPT. International Journal of

Qualitative Methods, 22.

https:/

/doi.

org/10.1177/16094069231211248

102

103

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Om Viden og Demokrati

Projektet Viden & Demokrati

er et samarbejde mellem

Democracy x og TrygFonden.

Projektet udforsker feltet

mellem viden og demokrati

og interaktionen herimellem.

Projektet handler om:

forståelsen for videnskabens rolle i samfundet og i politik.

anvendelsen af viden i hverdagen og i politiske sammenhænge.

at sikre en sund, offentlig debat og at sikre grundlaget for gode,

kollektive beslutninger baseret på den bedst tilgængelige viden.

Formålet er at:

forstå, hvordan viden bliver brugt i samfundet; udvikle tilgange

til dialog mellem forskning og samfund; og endeligt påbegynde

opbygningen af et dansk netværk, der kan løfte kompetenceud-

vikling inden for vidensformidling.

Læs mere på

videnogdemokrati.dk