BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

Generativ AI på

ungdomsuddannelserne

Anbefalinger til handling

med afsæt i unges behov og ønsker

Juni 2025

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Generativ AI på

ungdomsuddannelserne

Anbefalinger til handling med afsæt i unges behov og ønsker

Juni 2025

En del af Viden & Demokrati.

Et samarbejde mellem Democracy x og TrygFonden

Kontakt

Sigrid Vedel Neuhaus

[email protected]

Design og billeder

Assembly.design

Billedet er genereret med MidJourney og Adobe Photoshop

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Indhold

Introduktion

Anbefaling 1

Fælles rammer

Anbefaling 2

Genbesøg af styringsdokumenter

Anbefaling 3

Lokale og nationale netværk

Anbefaling 4

Dialog og eksperimenter i klasselokalet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Introduktion

Generativ AI har på mange måder udfordret uddannelsessystemet. Tek-

nologien udfordrer, hvordan vi genererer, interagerer med og bearbejder

viden. Underviserne famler for at finde den optimale balance i brugen af

teknologien. De unge ønsker at bruge teknologien på en fornuftig måde,

men er utålmodige for at komme i gang. Samtidig oplever de at have en

presset hverdag, hvor de nemt bliver udfordret på selvdisciplinen.

I efteråret 2024 blev der gennemført en ungedialog om generativ AI, hvor

elever på ungdomsuddannelser landet over satte fokus på temaerne læ-

ring, deepfakes og relationer. Mange af deltagerne gav udtryk for, at de

bruger teknologien, men få føler sig rigtig klædt på til at anvende den på

en konstruktiv måde – særligt i forbindelse med deres uddannelse. Delta-

gerne efterspurgte dialog og en afbalanceret tilgang til teknologien, som

sætter rammerne for, hvordan man bruger den på en god måde.

Den 14. maj 2025 blev der i en workshop på Kolding Bibliotek sat fokus på

læringstemaet, og hvordan de behov, der kom til udtryk i ungedialogen,

kunne omsættes til handling. I workshoppen deltog 14 repræsentanter fra

både gymnasiale og erhvervsuddannelser. Deltagerne spredte sig fra ele-

ver og undervisere til ledelsesniveau med blandt andet repræsentanter fra

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Uddannelsesforbundet

samt nærliggende uddannelsesinstitutioner. Derudover var Tænketanken

Fremtidens Biblioteker også repræsenteret.

Deltagerne blev igennem dagen udfordret til at bringe deres didaktiske

erfaringer og viden i spil, samtidig med at de tilsidesatte deres egen inte-

resse som for eksempel underviser eller uddannelsesleder for i stedet at

sætte sig i de unges sted og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov.

De fik derudover det benspænd, at løsningerne ikke måtte pege tilbage

på handling hos eleverne selv.

Med dette udgangspunkt blev der på workshoppen udarbejdet fire kon-

krete anbefalinger. Det tydeliggøres i anbefalingerne, at der er behov for

nationale rammer, opdatering af styringsdokumenter, styrkelse af fag-net-

værk samt dialog og eksperimenter i klasseværelset. Anbefalingerne

strækker sig altså fra konkrete handlinger i klasseværelset til udform-

ning af en national rammesætning – de dækker bredt og indikerer, at

dette er en problemstilling, der skal håndteres på flere niveauer og i flere

ombæringer.

Anbefalingerne er struktureret således, at deltagerne først har opsum-

meret en problemstilling identificeret ud fra ungedialogen, som de har

udvalgt at forholde sig til, deres vurdering heraf efterfulgt af deres løs-

ningsforslag og en udpegning af, hvem dette henvender sig til.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Anbefalinger

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Anbefaling : Fælles rammer

Problemstilling: De unge efterlyser bedre rammer og retningslinjer for, hvordan

de kan bruge generativ AI på en god og konstruktiv måde i læringssammenhæng.

Vurdering

Elever på tværs af ungdomsuddannelser

udtrykker et behov for fælles retningslinjer i

brugen af AI, da der er en vag grænse mel-

lem, hvad der er hensigtsmæssig brug, og

hvad der ikke er. AI bliver en større del af al-

les hverdag, især hos elever, derfor er vi nødt

til at lave rammer, der giver elever mulighed

for at vide, hvornår de må bruge AI.

Det skal ikke være op til den enkelte faglæ-

rers tolkning.

Løsning

Nationalt: Prøve- eksamensbekendtgørelser

skal revideres.

Der er behov for afklaring af copyright ved

brug af generativ AI.

Der skal komme nogle overordnede rammer

som dækker nationalt, rammerne skal dække

meget bredt og løst, sådan at der tages hen-

syn til alle uddannelser og alle fag, og så skal

rammerne strammes mere op, når man går

længere ned i systemet, sådan at uddannelser

selv kan ændre og tilpasse rammerne i for-

hold til deres individuelle måde at køre under-

visningen på samt de forskellige fag. Der skal

være forskellige rammer for alle de forskellige

fag, eftersom de er meget forskellige og der-

for ikke kan have de samme rammer. Lærerne

selv skal være med til at sætte rammerne op,

sådan at de passer til deres egne fag og de-

res måder at undervise på. Her skal rammerne

være meget tydelige, i forhold til hvad og hvor-

dan eleverne må bruge AI, og rammerne skal

løbende tages op til årlig revision, da AI bliver

ved med at udvikle sig, og derfor er lærerne

nødt til at tage stilling til udviklingen.

Inddragelse af elevrepræsentanter til at ud-

arbejde lokale retningslinjer.

I beskrivelser af fagene skal der være afsnit

om brug af digitale hjælpemidler.

Tydelig angivelse i den enkelte opgave om,

hvordan eleverne skal/kan bruge AI.

Evt. et ark fra lærerne til eleverne om, hvad

eleverne må bruge AI til, også til hver indi-

viduel opgave, hvis opgaven har lidt andre

regler for AI end de normale rammer.

Implementering

Nationalt: Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet, Børne- og Undervisningsministeriet.

Lokalt: Lokal ledelse på uddannelserne (evt.

AI-gruppe), som reviderer det og er med til

at lægge overordnede rammer for uddan-

nelsen, også faggrupper.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Anbefaling 2: Genbesøg af styringsdokumenter

Problemstilling: Eleverne efterspørger AI i undervisningen.

Vurdering

Alle skoler har til dels beståelsestaxametre,

så derfor underviser de efter, at eleverne skal

bestå. Derfor bliver eleverne ikke så dygtige,

som de kan. Det sikrer heller ikke, at elever-

ne undervises indenfor samme rammer og

dermed får de samme forudsætninger.

Det er styredokumenterne, der er be-

stemmende for, hvad der undervises i, og

hvordan det gøres, men de nuværende

lærerplaner, vejledninger og prøveformer

indeholder for nuværende ikke forhold an-

gående AI. Derfor er der behov for, at AI

nævnes konkret som et nyt fagområde, der

er en del af alle fag og en ny, moderne al-

men dannelse.

Det er de fælles rammer som læreplaner, vej-

ledninger og prøveformer, der styrer, hvad der

kræves af elever og lærere. De er ikke blevet

opdateret siden AI’s indtog i uddannelsesver-

denen, og det gør, at måden, elever lærer på

og går til eksamen på, ikke stemmer overens

med den måde, de arbejder til dagligt, samt

de kompetencer, som erhvervslivet ønsker.

Elevernes arbejdsformer ændrer sig meget

hurtigere, end fagene gør, da eleverne na-

turligt eksperimenterer og finder nye veje til

at komme i mål med opgaver og optimere

deres arbejdsindsats.

Der er behov for ensartede krav til AI’s rolle

i undervisningen. Hvis der ikke sættes ens-

artede krav, skaber det uens uddannelser,

og elever, der på papiret har samme uddan-

nelse, kommer ud med vidt forskellige for-

udsætninger. Det skaber ulighed eleverne

imellem og for modtagerne af disse elever.

Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for

at bruge AI og udvikle deres kompetencer,

uden at de bliver mistænkt for snyd. Fokus

skal være på udvikling og ikke forbud og straf.

Fagkonsulenterne og de faglige udvalg agerer

allerede bindeled mellem uddannelsesinsti-

tutionerne og embedsværket. De spiller en

central rolle i implementeringen af de politiske

beslutninger, men også i at give den oplevede

praksis på uddannelsesinstitutionerne videre.

Det er derfor en infrastruktur, der oplagt kan

anvendes til dette formål også.

Løsning

Det skal laves nye styringsdokumenter

(læreplaner, vejledninger og eksamensbe-

kendtgørelser).

Politisk skal der skabes et pres for at få

nye læreplaner, vejledninger og opdate-

rede prøveformer. Det er allerede sket på

universitetet og på hovedforløbsdelen på

EUD-uddannelserne, hvor AI er en naturlig

del af undervisningen og eksamen.

Styringsdokumenter skal indeholde kon-

krete krav/anvisninger til, hvordan AI skal

bruges i de enkelte fag. De krav skal være

de samme i f.eks. danskfaget på tværs af

ungdomsuddannelserne og afspejle, hvor-

dan man arbejder med AI på videregåen-

de uddannelser og i erhvervslivet. Det skal

også være tydeligt, hvilken rolle AI skal spil-

le i forbindelse med eksamen.

Efter styredokumenterne er blevet opdate-

ret, er det en opgave for læringskonsulenter

og fagkonsulenter at identificere gode an-

vendelsesområder for AI i fagene.

Implementering

Politikere, ledelser, fagkonsulenter, Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet og faglige

udvalg skal fælles lave de nye læreplaner.

Løsningen henvender sig i sidste ende til

eleverne, da det er deres vilkår, der forbed-

res, og de i højere grad bliver klædt på til

nu-/fremtiden

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Anbefaling 3: Lokale og nationale netværk

Problemstilling: Der er markante forskelle mellem faggrupper og undervisere i

forhold til både kendskab til og lysten til at bruge generativ AI.

Vurdering

Vi bliver nødt til at opkvalificere lærerne for

at kunne tage dialogen om AI med eleverne.

Mange undervisere oplever AI som enten

irrelevant for deres fag eller som en tekno-

logisk barriere. Dette fører til en skævhed i

implementeringen, hvor nogle fagområder

eksperimenterer og udvikler praksis, mens

andre står stille. Der er derfor behov for at ty-

deliggøre og formidle de faglige muligheder

og konkrete gevinster ved AI – målrettet den

enkelte faglighed.

Når elever oplever, at deres lærere enten

er usikre på eller direkte modstandere af

brugen af AI, risikerer de at gå glip af vigtig

dannelse i forhold til digitalt medborger-

skab og kritisk brug af teknologi. Der opstår

et digitalt dannelsesmæssigt underskud.

Det kan skabe ulighed mellem fag og sko-

ler, men også mellem elevernes fremtidige

muligheder i uddannelse og job. Derfor er

det afgørende, at alle faggrupper får mulig-

hed for at udvikle en relevant, faglig og pæ-

dagogisk anvendelse af AI.

Løsning

Vi foreslår to niveauer af løsninger; lokalt i

faggrupper på skolen og et nationalt fagligt

netværk.

Lokalt niveau:

Implementering

Nationalt niveau:

Primær målgruppe: lærere og faggrupper på

ungdomsuddannelser.

Implementering: Ledelsen bør støtte proces-

sen med tid, anerkendelse og rammer for

afprøvning. Kommuner, regioner og statslige

aktører (fx Børne– og Undervisningsmini-

steriet) kan understøtte med ressourcer og

strukturer.

Facilitatorer: AI-ambassadører eller “super-

brugere” i faggrupper samt nationale AI-fagli-

ge netværk. Inddrag elever med input til, hvad

AI kunne bruges til.

Etabler et nationalt/regionalt netværk

af faglærere, der har dokumenteret er-

faring og begejstring for AI i undervis-

ningen.

Udvikl fagspecifikke og praksisnære ef-

teruddannelsesforløb i AI med konkrete

undervisningsforløb og materiale.

Gør det muligt for skoler at tilmelde sig

og sende lærere til disse kurser, med

økonomisk støtte eller anerkendelse i

efteruddannelsessystemet.

Fagkonsulenterne – hvordan inddrager

vi dem? Fagkonsulenterne kan bruge

deres netværk til at finde superbrugere.

Gennemfør en systematisk behovsaf-

dækning i faggrupper: Hvad kender vi

allerede til? Hvad er vi nysgerrige på?

Hvad savner vi viden om?

Lav små, konkrete eksperimenter i un-

dervisningen, som afspejler faglige mål

og AI-muligheder (f.eks. brug af AI til

tekstforståelse i dansk, databehandling

i samfundsfag, kodehjælp i informatik).

Skab en evalueringskultur, hvor lærere

deler erfaringer åbent og uformelt – fx

via korte oplæg på teammøder.

Udpeg “AI-ambassadører” blandt læ-

rerne til at støtte kolleger i samme fag-

gruppe.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Anbefaling 4: Dialog og eksperimenter i klasselokalet

Problemstilling: AI anvendes allerede af de fleste elever, uden lærerstyring, og der

er opstået et forhold af mistillid og distance mellem lærere og elever. Alt imens

bliver AI generelt inddraget for lidt eller uhensigtsmæssigt i undervisningen.

Vurdering

Der mangler dialog mellem lærere og ele-

verne om formålet med undervisningen,

herunder om AI understøtter de fagdidak-

tiske formål.

Der mangler også en bevidsthed hos un-

derviserne om, hvad AI ikke kan, og hvordan

den påvirker elevernes dannelsesproces og

selvstændighed.

Der mangler et rum, der skaber nysgerrighed,

engagement, motivation og tillid i undervis-

ningen. Det er vigtigt, at eleverne mærker,

at undervisningen giver mening og ikke bli-

ver en produktionsmaskine af spørgsmål og

svar genereret af AI.

Løsning

Der kan i første ombæring udvælges nogle

egnede fokusområder, hvor lærere og ele-

ver eksperimenterer problemløsende med

inddragelse af AI-værktøjer. Rammen ud-

pensles af læreren, idet eleverne ikke skal

have ansvaret for processen. Men den kan

sagtens tage udgangspunkt i, hvad eleverne

siger om, hvordan de allerede bruger AI

i det pågældende fag, og dermed bygge

videre på deres erfaringer.

Sådanne eksperimenter kan kun udføres i

øvelsesrummet og ikke i eksamenssam-

menhænge.

Egnede fokusområder kan være et par re-

præsentative fag, hvor det ene fag er oplagt

i AI-sammenhæng (fx afsætning), mens det

andet oplever AI som en trussel mod faget

(fx sprogfag). Resultatet af dette eksperi-

mentelle rum er, at der skabes nogle nye

koncepter og best-cases, der højner kom-

petenceniveauet og deles med andre

undervisere.

Derudover kan processen også klarlægge,

hvor i fagene AI er et hensigtsmæssigt

værktøj, og hvor det hæmmer læring.

Implementering

Det skal lærere og elever på lokalplan. Men

rummet skal skabes af ledelsen. Elever kan

erfaringsdele i eksisterende lokale råd og ud-

valg. Det kan lærere også.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 211: Henvendelse af 31/7-25 fra Democracy x om anmodning om foretræde for udvalget om generativ AI

Generativ AI på ungdomsuddannelserne

Anbefalinger til handling med afsæt i unges behov og ønsker

Juni 2025

Workshoppen blev afholdt som en del af workshoprækken Genererer AI

læring? Interessentworkshop om generativ AI i læringssammenhæng. I

forlængelse heraf afholdt Tænketanken Fremtidens Biblioteker en work-

shop om informationskompetencer og generativ AI – Hvordan arbejder vi

med dem på tværs af institutioner, uddannelsestrin og fagskel? Resultater-

ne herfra kan læses her.