Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
Fagligt notat til undervisningsordførerne vedrørende
religionsfaget i EPX-uddannelserne
I forbindelse med den kommende uddannelsesreform og forandringen af det gymnasiale landskab i
Danmark,
er det Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF’s håb, at
undervisningsordførerne vil
betænke faget religion i forbindelse med fagrækken. Dette notat beskriver, hvordan religionsfaget rummer
de almendannende og fagspecifikke kompetencer, som unge mennesker og en hel række af professioner i
Danmark behøver.
Det er Religionslærerforeningens klare anbefaling, at faget fortsat er ikke-konfessionelt, så der undervises i
væsentlige verdensreligioner; kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme, samt at der er
mulighed for at inddrage yderligere aspekter undervejs i faget. Vi vil dog også opfordre til, at kristendom
stadig fylder 30% af undervisningen, fordi det korresponderer med det danske samfund og den danske
kulturhistorie.
Undervisning i religion sikrer et fundament for og en forståelse af det danske
samfund.
Danmark og dansk kultur er uløseligt forbundet med kristendommen. For at kunne være borger i Danmark er
det nødvendigt og ønskværdigt, at unge får en bred og almen viden om de danske helligdages betydning, de
nationale symboler og forholder
sig til forskellige forståelser af begrebet ”danskhed”. Faget religion giver
ikke blot indblik i nutiden, men åbner også for et religionshistorisk perspektiv på disse, hvor både
reformationen og grundloven med fordel kan inddrages. Ligeledes kan det religionshistoriske perspektiv
bidrage til at tale om velfærdsstatens grundlæggelse, samt forklare Danmarks særegenhed, som en lang
række professioner må forholde sig til i deres daglige arbejde.
Undervisning i religion giver kompetencer i forhold til menneske- og natursyn
I faget religion er det muligt at tage de svære diskussioner om, hvor meget et menneske er værd, og hvornår
et liv er værdigt, da etik er en naturlig og vigtig bestanddel af undervisningen i forskellige religioner. Som
fagprofessionel konfronteres man ofte med etiske dilemmaer og en grundlæggende viden om, hvad etik er,
hvor det kommer fra og forskellige typer af etik. Det vil danne et nødvendigt fundament for de kommende
professioner. I religionerne er der tillige forskellige menneske- og natursyn, som er betydningsfulde i forhold
til, hvordan vi anskuer mennesker, naturen og naturens ressourcer. Et vigtigt aspekt i forhold til både
velfærdsarbejde og i forbindelse med klima og bæredygtighed og tilknyttede professioner.
Religioner bidrager desuden med en praksis for det enkelte menneskes liv. Undervisning i religion vil give en
viden om religiøse dogmer og religiøse forestillinger, der kan give en grundlæggende forståelse af, hvorfor
mennesker handler, som de gør, hvilket er væsentlig i næsten hvilken som helst arbejdssituation i et
multireligiøst samfund.
Undervisning i religion skaber globale og interkulturelle indsigter
I dagens samfund er det helt nødvendigt at forstå religiøs og kulturel mangfoldighed for at kunne arbejde
professionelt i en lang række stillinger. Lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, politibetjente, sosu-
assistenter m.fl. møder dagligt borgere med forskellige religiøse baggrunde. Kendskab til, hvordan religion
påvirker fx identitet, madvaner, kropsopfattelser, ritualer, kommunikation, seksualitet, kønsforståelse,
sygdomsforståelse og helligdagspraksisser er afgørende for at kunne håndtere borgernes behov
professionelt, imødekommende og konfliktforebyggende.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 201: Fagligt notat fra Religionslærerforeningen om religionsfaget på EPX-uddannelserne
3047393_0002.png
En særlig betydning kan faget religion have i forhold til verdens konflikter. Uanset om man indtager et
maksimalistisk eller et minimalistisk forhold til sin egen religion, så er der en tendens til, at religioner i
stigende grad definerer globale konflikter. Religion bliver ofte en identitetsmarkør, en måde af definere sig
selv på i forhold til ”de andre”,
hvorfor en objektiv og ikke-konfessionel indføring i forskellige religioner
allerede i ungdomsuddannelsen sikrer en bredere viden, giver plads til nuancer og skaber en større
forståelse for de konflikter, som Danmark må forholde sig til. Her tænkes også på fagprofessioner, der skal
repræsentere Danmark og danske indsatser globalt.
Undervisning i religion sikrer definitionsretten
Verdens polarisering og den store mængde af propaganda, manipulation og løgn, vi dagligt udsættes for,
nødvendiggør desuden en basal viden om symboler, identitet, karisma, gruppedynamik, fællesskaber og
ritualistisk adfærd. Undervisning i faget religion sikrer også, at sociologi og religionsvidenskabelige teorier
bliver en del den almindelige viden, og på den måde er fagets styrke todelt; på den ene side forhindrer
religionsfaget, at religiøse minoriteters fortolkninger står uimodsagt, på den anden side opnår
fagprofessionelle en fælles referenceramme til netop at tale om og indgå i forskellige typer af fællesskaber.
Ligeledes giver indblik i religioner nøgler til at modarbejde polariseringen, idet en ikke-konfessionel
undervisning også betoner religionernes mange ligheder og fællesnævnere. På den måde kan
undervisningen både imødegå eventuelle fordomme, bekæmpe stigmatisering og anspore til interkulturel
forståelse.
Faget religion giver tillige mulighed for en bred og almendannende indføring i og læsning af religionernes
nøgletekster. På den måde sikres kendskab til religionernes tekster og deres ræsonnementer, hvilket vil give
de kommende fagprofessionelle mulighed for at imødegå eventuelle parallelle versioner og vil give dem en
nødvendig fortrolighed med de religiøse argumenter. Den faglige læsning kan endvidere fremme den kritiske
tænkning og evnerne til at indgå i den demokratiske samtale på et oplyst og vidensbaseret grundlag.
Undervisningen bør være caseorienteret
Religionslærerforeningen anbefaler, at undervisningen inddrager aktuelle problemstillinger, samt konkrete
og virkelighedsnære cases. Denne problemorienterede tilgang medfører en naturlig inddragelse af teoretiske
og praktiske færdigheder, der i højere grad spejler den virkelighed som de kommende fagprofessionelle skal
deltage i.
Vi kommer gerne på besøg og uddyber vores pointer
Vi inviterer gerne os selv på kaffe, hvis I skulle have lyst til at få uddybet vores pointer. Vi har skrevet et
udkast til en undervisningsbekendtgørelse, som er vedlagt dette notat. Heri har vi forsøgt at illustrere fagets
anvendelse i EPX.
De religionsvidenskabelige miljøer på universiteterne, samt Dansk Selskab for Religionsvidenskab (DASR) er
orienteret om ovenstående faglige notat og bakker op om indholdet.
Derudover henviser Religionslærerforeningen til følgende undersøgelser, der underbygger notatets argumenter:
Andreassen, B-O
(2008).”Konfliktperspektiver i religionsundervisning og religionsdidaktikk”,
Acta Didactica Norge
Fet, K.M. (2018) “Elever som ressurs i religions- og etikkundervisningen”, Universitetet i Oslo
Kavonius, M. og Ubani, M. (2020) ”The contribution
of religious education and ethics to the development of
worldviews: reflections of Finnish 9th grade students”,
j. relig. educ.
68, 59–72.
https://doi.org/10.1007/s40839-020-
00092-9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 201: Fagligt notat fra Religionslærerforeningen om religionsfaget på EPX-uddannelserne
3047393_0003.png
Kjeldsen, K. (2022). “Religionsfag som det muliges kunst eller umulige kompromiser? De Skandinaviske religionsfags
udviklinger siden 1990érne”, Nordidactica, Vol 12, 1-26.
https://journals.lub.lu.se/nordidactica/article/view/23421/21137
www.sdu.dk
(2014). ”Religionsundervisning skal bidrage til integration”
https://www.sdu.dk/da/nyheder/nyhedsarkiv/nyheder/arkiv_2014/januar-14/regligionsundervisning
Religion
epx (udkast til undervisningsbekendtgørelse)
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faget Religion C på epx tager udgangspunkt i religion som et menneskeligt, kulturelt og socialt fænomen, som elever
møder i arbejdsliv, samfundsliv og i mødet med andre mennesker. Religion analyseres med videnskabelige, ikke-
konfessionelle tilgange og behandles i konkrete sammenhænge
både historiske og nutidige
med særlig vægt på
religioners rolle i dansk og global praksis.
Religion inddrages som en faktor i professionssammenhænge såsom social- og sundhedsarbejde, pædagogisk arbejde,
konfliktforståelse, etik og medborgerskab. Eleverne arbejder med autentiske problemstillinger og virkelighedsnære
cases, hvor religion har betydning for identitet, adfærd, værdier, fællesskab og samfundsforhold.
1.2. Formål
Formålet er, at eleverne:
opnår viden om religioners betydning i menneskers liv og i arbejds- og samfundsliv
udvikler forståelse for religiøs mangfoldighed og sekulære holdninger i Danmark og globalt
styrker deres evne til at håndtere forskellighed og etiske dilemmaer i praksisnære sammenhænge
opøver evnen til at analysere og reflektere over religioners rolle i mødet med borgere, kollegaer og brugere i
professionelle situationer
tilegner sig samfundsrelevant viden og studiekompetencer, som kan anvendes i professionsrettede
sammenhænge.
2. Faglige mål og indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
identificere og forklare religiøse forestillinger og praksisformer i hverdags- og arbejdsliv
analysere religioners rolle i samfund og professioner med brug af religionsfaglig terminologi
reflektere over etiske og kulturelle problemstillinger, hvor religion spiller en rolle
arbejde med virkelighedsnære cases og problemstillinger i samarbejde med andre fag
anvende udefra- og indefra-perspektiver i mødet med religiøs mangfoldighed
formidle religionsfaglige pointer mundtligt og skriftligt i en professionsrelevant kontekst.
2.2. Kernestof
Religion i praksis: Hvordan religioner kommer til udtryk i sundhed, omsorg, konflikt, ritualer, identitet, kultur
og arbejdspladser.
Kristendom i dansk og europæisk kontekst med fokus på historiske og nutidige former og betydning i
professions- og samfundsliv.
Islam i Danmark og globalt med vægt på nutidig praksis og medborgerskab.
En tredje nulevende religion (f.eks. hinduisme, buddhisme eller jødedom) med fokus på møder i hverdags- og
arbejdssammenhænge.
Religion og etik: professionsetik, liv og død, familie, reproduktion, sygdom, omsorg, klima,
menneskerettigheder og social retfærdighed.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 201: Fagligt notat fra Religionslærerforeningen om religionsfaget på EPX-uddannelserne
Grundlæggende religionsfaglige begreber og metoder (f.eks. sociologisk, fænomenologisk eller antropologisk
tilgang).
3. Tilrettelæggelse og arbejdsformer
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete, virkelighedsnære problemstillinger og cases.
Der inddrages praksisfelter, hvor eleverne møder religion i virkeligheden (f.eks. gennem ekskursioner,
interviews, gæstelærere eller samarbejde med lokale
institutioner).
Religion forstås både som erfaringsfænomen og som strukturel faktor i samfund og professioner.
Arbejdet er forankret i tværfaglige temaer og samfundsrelevante emner.
3.2. Arbejdsformer
Projektarbejde, feltarbejde og mindre feltstudier
Besøg hos religiøse fællesskaber, sociale tilbud eller institutioner
Refleksionsøvelser, dilemmaøvelser og rollespil
Praktisk anvendelse af religionsfaglig viden i professionsnære scenarier (f.eks. borgerkontakt, værdikonflikter)
Tværfagligt samarbejde (f.eks. med samfundsfag, psykologi, dansk eller teknologi)
4. Evaluering og prøve
4.1. Løbende evaluering
Fokus på elevernes evne til at overføre religionsfaglig viden til konkrete problemstillinger.
Evaluering gennem mundtlige oplæg, logbøger, refleksionspapirer og mindre skriftlige opgaver.
4.2. Prøveform
Mundtlig prøve med afsæt i en case eller en virkelighedsnær problemstilling (f.eks. et dilemma i en
arbejdsrelation eller en medborgerdiskussion).
Materialet til prøven kan være en tekst, et billede, en casebeskrivelse, et interview eller kombination heraf.
Eleven præsenterer en analyse og diskussion og indgår derefter i samtale med eksaminator.
4.3. Bedømmelse
Der gives karakter ud fra en helhedsvurdering med vægt på:
o
faglig præcision
o
professionsrelevans
o
refleksionsevne
o
evnen til at inddrage forskellige perspektiver.