BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Voksnes færdigheder i

adaptiv problemløsning

Delrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)

Johannes Kroustrup, Christian Højgaard Mikkelsen og Vibeke Jakobsen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Voksnes færdigheder i adaptiv problemløsning

– Delrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)

e-ISBN: 978-87-7582-475-5

Projekt: 301364

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Udlændinge- og Integrationsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Forord

Når man skal løse en opgave, forventes det, at man ikke blot

kan forstå og anvende tilgængelig information, men også kan

fortolke og løbende tilpasse sin tilgang til opgaveløsningen, i

takt med at nye oplysninger opstår, og forudsætningerne for,

hvordan opgaven kan løses, ændrer sig.

Adaptiv problemløsning (APS) handler netop om denne type

færdigheder, og formålet med denne rapport er at få viden

om de 16-65-åriges færdigheder i adaptiv problemløsning i

2022/23.

Målgruppen for denne rapport er politikere, embedsværk,

arbejdsmarkedets parter, forskere, leverandører af voksen- og

efteruddannelse og andre med interesse for feltet.

Rapporten er udarbejdet af analytiker Johannes Kroustrup,

senioranalytiker Christian Højgaard Mikkelsen og seniorfor-

sker Vibeke Jakobsen, der også har været projektleder for un-

dersøgelsen. Udkast til rapporten er læst og kommenteret af

to reviewere, der takkes for indsigtsfulde og konstruktive

kommentarer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Børne- og Under-

visningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansmini-

steriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

Indledning

Formål

Adaptiv problemløsning

Rapportens analyser og data

2.1

2.2

Færdigheder i adaptiv problemløsning

Status i 2022/23 og international sammenligning

APS-færdigheder sammenlignet med læse- og regnefærdigheder

3.1

3.2

Status for befolkningsgrupper i 2022/23

Forskelle på tværs af befolkningsgrupper

Sammenhæng mellem APS-færdigheder og personlighedstræk

4.1

APS-færdigheder på lavt og højt niveau

Hvilke befolkningsgrupper er overrepræsenteret på højt og lavt

færdighedsniveau

4.2

Andel med lavt og højt færdighedsniveau inden for befolkningsgrupper

Dokumentation

5.1

5.2

Data og metode

Dataindsamling

Baggrundsvariable

Litteratur

Bilag 1 Supplerende bilagstabeller

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

Arbejdsmarkedet har i de seneste år-

tier gennemgået markante forandrin-

ger. Nye teknologier og øget automa-

tisering har ændret beskæftigelses-

strukturen gradvist siden 1990’erne.

Rutineprægede opgaver fylder i dag

mindre, mens analytiske opgaver fyl-

der mere. Mange dagligdagssituatio-

ner – både på arbejde og i fritiden –

involverer interaktion med andre, hvor

den information, man giver eller mod-

tager, kan være omskiftelig eller ufuld-

stændig. Dette stiller krav til, at den

enkelte er i stand til at se situationen

udefra og navigere i informationsmil-

jøer, hvor forudsætningerne for at

komme i mål ændrer sig undervejs.

I PIAAC-undersøgelsen fra 2022/23

måles voksnes færdigheder i adaptiv

problemløsning (APS) for at vurdere, i

hvor høj grad de kan identificere og

forstå problemer, udpege og anvende

relevant information til at løse dem

samt løbende reflektere over og til-

passe deres tilgang, i takt med at situ-

ationen udvikler sig.

▪

16-65-åriges læse- og regnefærdigheder

er beskrevet i en VIVE-rapport fra de-

cember 2024.

Fakta om PIAAC-

undersøgelsen

▪

PIAAC står for “The Programme for the

International Assessment of Adult Com-

petencies”

▪

Gennemført i 2022/23 (PIAAC2)

▪

Afviklet af OECD

▪

31 deltagende lande, primært fra Europa

▪

Besøgsinterview gennemført af Dan-

marks Statistik

▪

Baggrundsspørgsmål og løsning af op-

gaver i læsning, regning og adaptiv pro-

blemløsning (APS)

▪

5.067 deltagere i alderen 16-65 år

▪

Tidligere gennemført i 2011/12 (PIAAC1)

– her var der dog ikke opgaver i APS

For at understøtte voksnes APS-færdigheder er det afgørende at have viden om ni-

veauet for disse færdigheder generelt og i forskellige befolkningsgrupper. Denne vi-

den, som er indsamlet i forbindelse med PIAAC-undersøgelsen, kan gøre os klogere

på behovet for indsatser, der skal vedligeholde og udvikle voksnes APS-færdighe-

der, og hvem indsatserne skal målrettes mod.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Danmark er blandt de lande, der scorer højest,

men scorer lavere end de øvrige nordiske lande

Den internationale sammenligning viser, at 16-65-årige i Danmark har et relativt

højt APS-færdighedsniveau, ligesom det er tilfældet for læse- og regnefærdigheder.

Den gennemsnitlige færdighedsscore i

APS i Danmark ligger over det samlede

gennemsnit for alle de 31 deltagende

lande. Målt på en skala fra 0-500 er

den gennemsnitlige score i APS 264

for 16-65-årige i Danmark, mens det

tilsvarende gennemsnit for 16-65-

årige i alle 31 deltagerlande er 251.

Den gennemsnitlige færdighedsscore i

APS er dog lavere i Danmark end i de

øvrige nordiske lande, som har delta-

get i PIAAC-undersøgelsen, nemlig

Sverige, Norge og Finland. Derudover

er det kun Japan, der har en højere

gennemsnitlig færdighedsscore i APS

end Danmark, blandt de øvrige delta-

gerlande.

Hvad er adaptiv

problemløsning (APS)?

I PIAAC2 forstås adaptive problemløsnings-

færdigheder som en persons kapacitet til at

udvikle og planlægge en løsning, vurdere

den mest hensigtsmæssige tilgang, om-

sætte den til handling og løbende justere

sin strategi, når nye informationer opstår.

Processen er dynamisk og afspejler de kom-

plekse udfordringer, man møder i hverda-

gen, hvor problemer sjældent har en enty-

dig løsning, og hvor betingelserne kan æn-

dre sig undervejs.

Større spredning i APS-færdigheder i Danmark

end i læsning og regning

Fordelingen af APS-færdigheder blandt de 16-65-årige i Danmark er mere polarise-

ret, end det var tilfældet for læsning og regning. Sammenlignet med de øvrige del-

tagerlande er Danmark det land med den femtestørste spredning i APS-færdighe-

der. Til sammenligning ligger Danmark tættere på gennemsnittet for spredning i

læsning og regning, hvilket gør APS til et færdighedsområde med mere udtalt ulig-

hed blandt 16-65-årige i Danmark.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Mere end 700.000 16-65-årige har APS-

færdigheder på lavt niveau

Andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder på lavt niveau er 20 %, mens 9 % har

APS-færdigheder på et højt niveau. Dette svarer til, at ca. 741.000 16-65-årige har

APS-færdigheder på et lavt niveau, og 343.000 16-65-årige har APS-færdigheder på

et højt niveau. Tilsvarende er der omkring 667.000 16-65-årige, som har læsefær-

digheder på et lavt niveau, og 620.000 16-65-årige, som har regnefærdigheder på et

lavt niveau.

Andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder på lavt niveau er således større end

for læsning og regning. Desuden er andelen af 16-65-årige med APS-færdigheder

på højt niveau mindre end for læsning

og regning.

Andelene af 16-65-årige i Danmark

med APS-færdigheder på lavt (20 %)

og højt niveau (9 %) ligger hhv. under

og over gennemsnittet for de øvrige

deltagerlande. Samlet set for alle 16-

65-årige i de 31 deltagerlande har hele

30 % APS-færdigheder på et lavt ni-

veau, og kun 5 % har APS-færdigheder

på et højt niveau.

Danmark har dog en højere andel med

APS-færdigheder på et lavt niveau end

de øvrige nordiske lande (20 % mod

13-15 %), men har samme andel med

APS-færdigheder på højt niveau som

Norge og Sverige (9 %). Finland skiller

sig ud med den højeste andel (13 %)

med APS-færdigheder på højt niveau

blandt alle deltagerlandene.

Voksne med APS-færdigheder på

højt ni-

veau

kan fx navigere i ustrukturerede infor-

mationsrige sammenhænge samt definere

og anvende løsninger til at opnå et eller

flere komplekse mål foruden at forudse og

tilpasse sig pludselige ændringer.

Voksne med APS-færdigheder på

lavt ni-

veau

kan fx forstå samt udvikle og anvende

løsninger til simple problemer, der består af

et begrænset antal trin og informationskil-

der, og hvor målet er klart defineret.

APS-færdigheder på lavt og

højt niveau

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

APS-færdigheder varierer især med alder,

uddannelse og herkomst

31-årige har det højeste niveau af APS-færdigheder. Næsten en tredjedel af de 55-

65-årige har APS-færdigheder på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre

end en tiendedel af de 25-34-årige.

APS-færdigheder stiger også markant med stigende uddannelsesniveau. For eksem-

pel har en tredjedel af personerne med grundskolen som højeste fuldførte uddan-

nelse APS-færdigheder på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre end

en tyvendedel af personerne med en lang videregående uddannelse.

Endelig har indvandrere – især indvandrere med baggrund i ikke-vestlige lande – en

betydeligt lavere gennemsnitlig færdighedsscore end personer med dansk oprin-

delse. Det hænger sandsynligvis bl.a. sammen med, at testen udelukkende gennem-

føres på dansk.

APS er også andet end læsning og regning

Der er en stærk sammenhæng mellem færdigheder i APS og færdigheder i læsning

og regning, men denne rapport peger også på, at APS er et selvstændigt domæne,

der rummer elementer, som ikke dækkes fuldt ud af læsning og regning:

◼

Korrelationen mellem APS- og læsefærdigheder er 0,90, mens den er 0,89 mel-

lem APS- og regnefærdigheder. Mellem læse- og regnefærdigheder er korrela-

tionen 0,91. De høje korrelationskoefficienter betyder, at personer, der præste-

rer godt på ét område,

ofte

også klarer sig godt på de øvrige områder – og til-

svarende for personer, der præsterer mindre godt. Det samme gør sig gæl-

dende i de øvrige nordiske lande og i gennemsnit for alle deltagende lande.

◼

Personer med højt færdighedsniveau i APS har næsten altid højt færdighedsni-

veau i læsning og regning, mens det langt fra er alle med højt færdighedsni-

veau i læsning og regning, der har højt færdighedsniveau i APS. Med andre ord

kan man være god til at læse og regne uden nødvendigvis at være god til APS,

men er man god til APS, så er man typisk også god til at læse og regne.

◼

Samlet kan 83 % af variationen i APS forklares af variationen i læsning og reg-

ning. Der er dermed en betydelig del (17 %) af variationen af APS, der ikke har

nogen statistisk sammenhæng med læse- eller regnefærdigheder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Alder og herkomst har selvstændig betydning

for APS, der ikke forklares af læsning og regning

Selvom APS hænger tæt sammen med læse- og regnefærdigheder, har alder og

herkomst fortsat betydning, selv når læse- og regnefærdigheder holdes konstante.

Når vi sammenligner personer med samme niveau i læsning og regning, finder vi

forskelle mellem aldersgrupper og forskelle på indvandrere og personer med dansk

oprindelse. Til gengæld finder vi ingen forskelle i gennemsnitlige APS-færdigheds-

scorer mellem uddannelsesniveauerne.

Det betyder, at APS både følger samme mønstre som læsning og regning og afspej-

ler særskilte forhold, der er knyttet til alder og herkomst, som ikke kan forklares af

læse- og regnefærdigheder alene.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning

Den seneste udgave af OECD’s inter-

nationale undersøgelse PIAAC (The

Programme for the International As-

sessment of Adult Competencies) fra

2022/23 (herefter ’PIAAC2’) måler 16-

65-åriges færdigheder i adaptiv pro-

blemløsning (herefter ’APS’) samt i

læsning og regning (se boks). Udover

at løse opgaver med henblik på at vur-

dere disse såkaldte ’basale’ færdighe-

der er de 16-65-årige blevet stillet en

række spørgsmål om bl.a. uddannelse,

beskæftigelse, familieforhold og per-

sonlighedstræk.

Denne rapport fokuserer specifikt på

APS-færdigheder blandt 16-65-årige i

Danmark, mens aldersgruppens læse-

og regnefærdigheder er beskrevet i

hovedrapporten for PIAAC (Jakobsen

et al., 2024). Resultaterne giver indblik

i, hvilke befolkningsgrupper der kan

have størst behov for særlige indsat-

ser, og bidrager dermed med viden,

der kan understøtte udformning og

målretning af indsatser på voksen- og

efteruddannelsesområdet.

(Se Jakobsen et al. (2024) for en beskrivelse

af PIAAC2, herunder dataindsamling og

dannelse af færdighedsscorer).

Fakta om PIAAC2

▪

Gennemført i 2022/23

▪

Afviklet af OECD

▪

31 deltagende lande, primært fra

Europa

▪

Tidligere gennemført i 2011/12 (PIAAC1)

▪

I Danmark gennemført som besøgsinter-

view af Danmarks Statistik

▪

Omfatter spørgeskema med baggrunds-

spørgsmål og løsning af opgaver i læs-

ning, regning og adaptiv problemløsning

▪

5.067 deltagere i alderen 16-65 år

▪

Svarprocent: 27 %.

1.1

Formål

Med udgangspunkt i PIAAC-undersøgelsen har denne rapport til formål at belyse

niveauet for 16-65-åriges adaptive problemløsningsfærdigheder. Det vil vi gøre ved

at svare på følgende spørgsmål:

Hvordan er det gennemsnitlige færdighedsniveau og fordelingen af færdighe-

der i APS i Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande? (Afsnit 2.1)

b. Er APS-færdigheder et område for sig, der (i et vist omfang) er uafhængigt af de

andre færdighedsområder. (Afsnit 2.2)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Hvilken sammenhæng er der mellem færdighedsniveauet i APS og forskellige

individkarakteristika? (fx køn, alder, helbred, herkomst, uddannelse og arbejds-

markedsstatus)? (Kapitel 3).

d. Hvilke grupper har færdigheder i APS på et lavt færdighedsniveau, og hvilke

grupper har færdigheder i APS på et højt færdighedsniveau? (Kapitel 4).

Resultaterne perspektiverer vi til fundene for læse- or regnefærdigheder, som be-

skrevet for Danmark i hovedrapporten (Jakobsen et al., 2024) og for de øvrige delta-

gerlande i den internationale PIAAC-rapport (OECD, 2024a). Er det fx de samme

grupper, der har gode og mindre gode færdigheder i APS som i læsning/regning,

og dermed de samme grupper, som man skal rette en særlig indsats mod for at øge

færdighedsniveauet i APS og læsning/regning?

Den resterende del af dette kapitel indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvordan APS-

færdigheder defineres, hvordan færdighedsscorer inddeles i niveauer (fra lavt fær-

dighedsniveau til højt færdighedsniveau), og en kort beskrivelse af data og metoder

anvendt i rapporten.

1.2

Adaptiv problemløsning

Boks 1.1

Definition af adaptiv problemløsning (APS) i PIAAC2

”Kapaciteten til at kunne opnå sine mål i en dynamisk situation, hvor en løsningsmetode

ikke umiddelbart er tilgængelig. Dette kræver, at man kan benytte kognitive og metakog-

nitive processer til at definere problemet, søge efter information og anvende en løsning

på tværs af forskellige informationsmiljøer og kontekster.”

Arbejdsmarkedet har i de seneste årtier gennemgået markante forandringer. Nye

teknologier og øget automatisering har ændret beskæftigelsesstrukturen gradvist

siden 1990’erne (Acemoglu & Autor, 2011). Rutineprægede opgaver fylder i dag

mindre, mens analytiske opgaver fylder mere (Autor et al., 2003; Deming, 2017; Price

& Price, 2013; Spitz-Oener, 2006). Udviklingen afspejler sig også i stigende kvalifika-

tionskrav (Felstead et al., 2013) og stiller nye krav til arbejdstagerne. Der efterspør-

ges medarbejdere, der kan tilpasse sig uforudsete udfordringer, håndtere usikker-

hed og anvende information strategisk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, 2025; World Economic Forum, 2025). Også i ufaglærte og faglærte job stilles

der i dag krav om at kunne anvende it, håndtere fejl og tilpasse arbejdsprocesser i

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

samarbejde med andre – ofte under skiftende betingelser og med løbende ny infor-

mation (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017).

Både på arbejdet og i fritiden er stærke læse- og regnefærdigheder fortsat nødven-

dige, men der er også forventninger til, at den enkelte ikke blot kan forstå og an-

vende information, men også kan fortolke og løbende tilpasse deres tilgang i opga-

veløsningen, i takt med at nye oplysninger opstår (OECD, 2021). I en digitalt forbun-

det verden, hvor man hurtigt kan tilgå ny information og komme i kontakt med an-

dre, opstår der ofte uventede input, som ændrer forudsætningerne for, hvordan en

opgave eller et problem kan løses.

Et eksempel på en dagligdagssituation, hvor sådanne problemløsningsfærdigheder

skal anvendes, er i planlægning af en rute i forbindelse med aflevering af børn i

skole og indkøb, hvor der undervejs indkommer information om, at butikken, hvor

indkøbene skulle foregå, er blevet lukket pga. vandlækage (se afsnit 1.2.3, som be-

skriver to eksempler på opgaver i problemløsning, der er anvendt i PIAAC2).

I PIAAC2 måles færdigheder i APS for at vurdere, i hvor høj grad voksne kan identifi-

cere og forstå problemer, udpege og anvende relevant information til at løse dem

samt løbende reflektere over og tilpasse deres tilgang, i takt med at situationen ud-

vikler sig.

Det teoretiske rammeværk for APS-færdigheder i PIAAC2 er (som rammeværket for

læse- og regnefærdigheder) udviklet af internationale eksperter udpeget af OECD.

Rammeværket beskriver i detaljer, hvordan færdighederne defineres, og hvad der

skal måles (OECD, 2021). I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan APS-færdighe-

der er defineret i PIAAC2. Denne beskrivelse er en tekstnær gengivelse (gengivet

med vores egen oversættelse fra engelsk til dansk) af (dele af) rammeværket som

beskrevet i OECD (2021). Vi henviser også til denne publikation for en yderligere ud-

dybning.

1.2.1

Definition af adaptiv problemløsning

Færdigheder i APS understøttes af, men rækker ud over grundlæggende færdighe-

der som at læse og regne. Det handler ikke blot om at forstå tekst eller udføre be-

regninger, men om at anvende information strategisk i situationer, hvor løsningen

ikke er givet på forhånd.

I PIAAC2 forstås adaptive problemløsningsfærdigheder som en persons kapacitet til

at udvikle og planlægge en løsning, vurdere den mest hensigtsmæssige tilgang,

omsætte den til handling og løbende justere sin strategi, når nye informationer op-

står. Processen er dynamisk og afspejler de komplekse udfordringer, man møder i

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

hverdagen, hvor problemer sjældent har en entydig løsning, og hvor betingelserne

kan ændre sig undervejs. Definitionen af Adaptiv Problemløsning (APS), som anven-

des i PIAAC2, fremgår af Boks 1.1 ovenfor.

APS består af tre trin: 1) definere problemet, 2) søge efter information/løsning og 3)

anvendelse af løsning. Endvidere fremhæver definitionen tre centrale aspekter af

APS: 1) problemløsning i dynamiske situationer, 2) brug af kognitive og metakogni-

tive processer og 3) navigation i forskellige informationsmiljøer og kontekster.

For at forstå APS er det nødvendigt at forstå de tre trin og dykke ned i definitionens

centrale delelementer, som hver især bidrager til en mere præcis forståelse af be-

grebet. Af det følgende fremgår problemløsningens tre trin og de enkelte delele-

menters bidrag til den samlede forståelse af begrebet (se også Figur 1.1).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1.1

Illustration af problemløsningens tre trin og dertilhørende

kognitive og metakognitive processer

Kilde:

OECD (2021).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Problemløsningens tre trin

Figur 1.1 ovenfor illustrerer de tre centrale trin i APS:

Definere problemet:

I det indledende trin identificerer den enkelte de

centrale elementer i problemløsningen, indsamler information, danner sig

et overblik og opstiller mål. Det kræver evnen til at afgrænse problemet,

analysere konteksten og skelne mellem relevant og irrelevant information.

Søge efter information/løsning:

På dette trin undersøger den enkelte

mulige strategier og vurderer, hvilke informationer og valg der bedst fører

mod målet. Her aktiveres færdigheder som planlægning, overvejelse af al-

ternativer og søgning på tværs af forskellige kilder.

Anvendelse af løsning:

Når en strategi er valgt, afprøves den og imple-

menteres i praksis, samtidigt med at den enkelte monitorerer fremskridt

og foretager justeringer efter behov.

Dynamiske situationer og problemers foranderlighed

Figur 1.1 viser, at problemløsning ikke er en lineær proces, men snarere en dyna-

misk aktivitet, hvor den enkelte bevæger sig frem og tilbage mellem faserne – af-

hængig af hvordan situationen udvikler sig i kontakt med omgivelserne, og hvilken

information der bliver tilgængelig undervejs. Det er netop disse bevægelser, der gør

problemløsningen adaptiv.

Dette adskiller APS fra mere statiske problemløsningsformer, hvor de nødvendige

informationer er tilgængelige fra start, og hvor en bestemt fremgangsmåde fører til

et korrekt svar. I løsningen af dynamiske problemer kan nye begrænsninger opstå,

løsninger kan vise sig at være utilstrækkelige, og tidligere strategier kan vise sig

uanvendelige.

I praksis skal man være i stand til gradvist at udvikle sin forståelse af problemet og

justere sin løsning baseret på tilbagemeldinger og ny information fra omgivelserne.

Dette kræver en konstant opmærksomhed på udviklingen i problemet og en para-

thed til at revurdere sin strategi og ændre tidligere beslutninger.

Kognitive og metakognitive processer i APS

På tværs af alle tre faser indgår både kognitive og metakognitive processer. Til at

løse de adaptive problemer skal den enkelte trække på både kognitive og metakog-

nitive processer. De kognitive processer handler grundlæggende om at forstå og

bearbejde information og omfatter i denne sammenhæng fx genkendelse af møn-

stre og formulering af løsningsstrategier til at danne sig et overblik og formulere et

første bud på en vej frem. De metakognitive processer indebærer det at være

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

bevidst om sin egen tankegang. Det indebærer fx at stille spørgsmål ved sin intui-

tion og vurdere effektiviteten af sin strategi, herunder at kunne forestille sig og for-

udse udfald og kunne foretage nødvendige justeringer herefter.

Netop de metakognitive processer spiller en særlig vigtig rolle i APS, fordi det ikke

blot handler om at vælge en bestemt strategi og gå videre med den, men særligt

også om at vurdere, om den valgte strategi fungerer efter hensigten. Såfremt en

løsning viser sig ikke at være egnet, skal den enkelte være i stand til at blive op-

mærksom på dette og ændre sin tilgang herefter. Dette kræver en bevidsthed på

egne tankeprocesser og en refleksiv tilgang til problemløsning.

APS i forskellige informationsmiljøer og kontekster

Problemer opstår sjældent i isolerede omgivelser, men kræver, at den enkelte kan

håndtere flere kilder og situationer samtidig. Derfor vurderes APS-færdigheder i un-

dersøgelsen på tværs af forskellige simulerede informationsmiljøer og kontekster

med henblik på at afspejle, hvordan problemløsning foregår i virkeligheden.

Informationsmiljøer dækker over kilden til de ressourcer, en problemløser trækker

på. Information kan komme fra fysiske, sociale eller digitale miljøer, og problemer

kræver ofte, at individet kan identificere, sortere og anvende relevante oplysninger

fra flere kilder samtidigt. Eksempelvis kan en arbejdsopgave indebære både praktisk

håndtering af udstyr (fysiske ressourcer), samarbejde med kolleger (sociale ressour-

cer) og brug af digitale systemer (digitale ressourcer).

Derudover optræder problemer i forskellige kontekster, såsom personlige, arbejds-

relaterede eller samfundsmæssige situationer. Disse afspejler de mest almindelige

områder, hvor problemløsning er nødvendig, men i praksis vil mange problemer

krydse flere kontekster og kræve, at den enkelte kan navigere fleksibelt imellem res-

sourcer og miljøer. For eksempel kan en personlig økonomisk beslutning både in-

volvere samfundsmæssige faktorer som skatteregler og digitale ressourcer som net-

bank.

1.2.2

En ny færdighed i 2022/23

I PIAAC2 er adaptiv problemløsning (APS) en videreudvikling af den tidligere fær-

dighed problemløsning i teknologirige omgivelser (PS-TRE), der blev anvendt i

PIAAC1 (den første PIAAC-undersøgelse som blev gennemført i 2011/2012). Hvor

PS-TRE målte den enkeltes færdighed i at anvende digitale værktøjer til at navigere i

informationsrige miljøer, er fokus i APS rettet mod at håndtere problemer i situatio-

ner, hvor betingelserne ændrer sig undervejs.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Hvorfor har man valgt at erstatte problemløsning med IT med adaptivpro-

blemløsning?

Baggrunden for ændringen er bl.a., at digitale teknologier i dag er så integrerede i

hverdags- og arbejdsliv, at de i stigende grad betragtes som kontekst snarere end

som en selvstændig færdighed. Opgaverne i PS-TRE var designet som opgaver, der

kunne foretages på en computer (fx brug af webbrowser, e-mail eller regneark),

hvor deltagerne skulle finde, vurdere og anvende information ved hjælp af de digi-

tale funktioner. Løsningen af opgaverne forudsatte dermed både en forståelse af

opgaveindholdet og fortrolighed med brugen af teknologien. Erfaringerne fra

PIAAC1 viste dog, at denne type opgaver stillede forskellige krav afhængig af delta-

gerens erfaring med digitale værktøjer, hvilket udfordrede sammenligneligheden

mellem lande og befolkningsgrupper (OECD, 2015).

Hvordan er APS forskellig fra PS-TRE?

I APS måles der ikke systematisk på færdigheder i brug af IT. Digitale værktøjer kan

stadig indgå som en del af opgaverne, men det centrale fokus er, hvordan den en-

kelte formår at tilpasse sin løsning undervejs. Det kan fx være, når problemets ka-

rakter ændrer sig, nye informationer opstår, eller der opstår uforudsete udfordrin-

ger. Problemløsning i denne kontekst handler ikke blot om at finde ét korrekt svar,

men om løbende at analysere situationen, evaluere mulige løsninger og justere til-

gangen, når betingelserne ændrer sig.

APS adskiller sig fra PS-TRE på tre centrale aspekter:

▪

Introduktion af

dynamiske situationer,

der kræver, at den enkelte er op-

mærksom på at tilpasse løsningen undervejs

Opdatering af

konteksten

for at afspejle nutidens informationsstrømme

og de typer af

problemer,

voksne møder i dagligdagen

Benyttelse af

metakognitive processer,

hvor den enkelte skal have en be-

vidsthed på egne tankeprocesser og en refleksiv tilgang til problemløs-

ning.

1.2.3

Typer af opgaver

Opgaverne i APS, som deltagerne skal besvare, er forankret i det virkelige liv og har

til hensigt at afspejle virkelige problemstillinger, hvor løsningen ikke er givet på for-

hånd, og hvor den enkelte aktivt skal indsamle, fortolke og anvende information. I

modsætning til traditionelle problemløsningsopgaver udvikler problemerne sig ofte

undervejs og kræver en fleksibel tilgang. Opgaverne varierer i sværhedsgrad og

kompleksitet afhængig af, hvor mange informationselementer der indgår, og

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

hvordan disse er relateret til hinanden. Opgaverne måler ikke blot praktiske færdig-

heder som planlægning og informationssøgning, men også deltagernes evne til at

overvåge deres egen tænkning og justere strategien, når nye informationer opstår.

Herunder følger to eksempler på opgaver i APS fra rammeværket:

I opgaven ’Dinner Preparation’ (Figur 1.2) skal deltageren planlægge en rute til en

række gøremål ved hjælp af et interaktivt kort. Opgaven er af lav til moderat svær-

hedsgrad. Den første del af opgaven er statisk. Man skal finde den hurtigste rute,

der opfylder tre mål: 1) aflevere et barn i skole, 2) købe ind og 3) være hjemme på

et bestemt tidspunkt. I anden del af opgaven opstår der en uforudset hændelse, bu-

tikken er lukket grundet vandlækage, hvilket gør, at den oprindelige plan ikke læn-

gere kan opfylde målet. Deltageren skal nu tilpasse sin strategi og finde nye løsnin-

ger under de ændrede betingelser. Her kræves det, at man kan skabe overblik, iden-

tificere relevant information og tilpasse sin løsning. Dem, der scorer højt i denne

opgave, ændrer deres tilgang, når nye oplysninger opstår, mens dem, som scorer

lavt, oftere holder fast i deres oprindelige strategi.

I det andet eksempel, ’Stock Market’-opgaven (Figur 1.3), skal deltageren købe og

sælge aktier på en fiktiv børs, med henblik på at maksimere sit afkast. Opgaven er af

høj sværhedsgrad. Markedsforholdene ændrer sig løbende, og information om virk-

somhedernes udvikling opdateres undervejs. Opgaven kræver, at deltageren kan

genkende mønstre, vurdere, hvilke oplysninger der er de vigtigste, og handle på de

ændringer, der optræder. Det kræver, at man kan bevare overblikket og kan reflek-

tere over, om den valgte strategi virker til at opnå målet. Dem, der scorer højt, for-

mår at overvåge markedets udvikling, justere deres beslutninger og forudse konse-

kvenserne af nye informationer. Dem, der scorer lavt, har ofte svært ved at omstille

sig, overser vigtige signaler og fastholder beslutninger, der ikke længere er hen-

sigtsmæssige.

Fælles for de to opgaver er, at de viser, hvordan APS ikke blot handler om at finde

et enkelt korrekt svar, men også om at kunne navigere i omskiftelige situationer,

hvor information ændrer sig, og hvor vejen til målet kræver, at man kan omstille sin

tankegang, tilpasse sin løsningsmetode og handle derefter.

Det er de to opgaver, OECD har valgt at udgive. Grunden til, at det kun er to opgaver, der er offentliggjort, er,

at offentliggjorte opgaver ikke kan genbruges i fremtidige målinger, og at der er investeret betydelige res-

sourcer i udviklingen og oversættelsen af opgaverne. Opgaverne er kun tilgængelige i en engelsk version.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1.2

Opgave-eksempel 1 (Dinner

Preparation)

Kilde:

OECD (2021).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1.3

Opgave-eksempel 2 (Stock

Market)

Kilde:

OECD (2021).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

1.2.4

Gennemsnitsscore og

færdighedsniveauer

På baggrund af respondenter-

nes svar på baggrundsspørgs-

mål og opgaver (eller alternativt

doorstep-interview (se boks)) er

der estimeret en statistisk mo-

del, som giver hver respondent

færdighedsscorer i læsning, reg-

ning og APS. Færdighedssco-

rerne måles på en numerisk

skala fra 0 til 500 – jo højere

værdi jo bedre færdigheder. For

nærmere beskrivelse af dataind-

samlingens forløb og dannelse

af færdighedsscorer, se afsnit

9.1 og 9.2 i hovedrapporten (Ja-

kobsen et al., 2024).

PIAAC-målingen kan bruges til

at måle 16-65-åriges færdighe-

der i Danmark som helhed og

for forskellige befolkningsgrup-

per, som kan sammenlignes med tilsvarende resultater i andre deltagerlande. Til

gengæld betyder designet af PIAAC-målingen, at den ikke kan anvendes til at sige

noget om den enkelte respondents færdighedsniveau.

For nærmere beskrivelse af doorstep-interviews, se

kapitel 5 i denne rapport og/eller kapitel 9 i hoved-

rapporten (Jakobsen et al., 2024).

I PIAAC2 blev doorstep-interviews anvendt for re-

spondenter, der ikke havde tilstrækkelige dansk-

kundskaber til at gennemføre den fulde undersø-

gelse. Da den fulde undersøgelse kun gennemføres

på dansk, blev disse deltagere i stedet tilbudt at

besvare et kort spørgeskema med seks centrale

spørgsmål på ét af ti udvalgte sprog.

Formålet var at forbedre repræsentationen, særligt

blandt indvandrere, og dermed give et mere retvi-

sende billede af færdighederne i den samlede be-

folkning. Svarene bruges til at estimere færdig-

hedsscorer, men doorstep-interviewene indgår

som hovedregel kun i analyser, hvor der rapporte-

res på hele befolkningen eller herkomst – og ikke i

analyser af forskelle mellem befolkningsgrupper.

Hvad er Doorstep-interviews?

Lavt og højt færdighedsniveau i APS

Skalaen fra 0 til 500 til målingen af færdigheder skal opfattes som kontinuert. Det vil

sige, at der i PIAAC ikke sondres mellem fx personer med og uden færdigheder, men

mellem personer med forskellige niveauer af færdigheder (Rosdahl et al., 2013).

Skalaen fra 0-500 til måling af APS-færdigheder er af PIAAC-konsortiet inddelt i ni-

veauerne 0-4

på følgende måde:

▪

Niveau 0: Score fra 0 til under 176

Respondentens svar på opgaver og baggrundsspørgsmål indgår i udregning af en statistisk model, der ikke

nødvendigvis giver præcise estimater på enkeltniveau, men egner sig til at udregne sandsynlige niveauer

for befolkningsgrupper. For nærmere beskrivelse, se kapitel 9 i hovedrapporten (Jakobsen et al., 2024).

Skalaen fra 0-500 til måling af læse- og regnefærdigheder er inddelt i niveauerne 0-5. Se Jakobsen et al.

(2024), for nærmere uddybning af dette.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

▪

Niveau 1: Score fra 176 til under 226

Niveau 2: Score fra 226 til under 276

Niveau 3: Score fra 276 til under 326

Niveau 4: Score fra 326 til 500.

Det laveste færdighedsniveau omfatter færdigheder til at løse de mest simple opga-

ver, mens det højeste færdighedsniveau omvendt omfatter færdigheder til at løse

de mest komplekse opgaver. I lighed med OECD (2024a) betragter vi APS-færdighe-

der på niveau 0 og 1 som færdigheder på et lavt færdighedsniveau, mens vi betrag-

ter APS-færdigheder på niveau 4 som færdigheder på et højt færdighedsniveau.

Voksne med APS-færdigheder på

lavt niveau

kan fx forstå samt udvikle og anvende

løsninger til simple problemer, der består af et begrænset antal trin og informati-

onskilder, og hvor målet er klart defineret.

Voksne med APS-færdigheder på højt niveau

kan fx navigere i ustrukturerede infor-

mationsrige sammenhænge samt definere og anvende løsninger til at opnå et eller

flere komplekse mål, foruden at forudse og tilpasse sig pludselige ændringer.

Se Tabel 5.2 i kapitel 5 for en uddybet beskrivelse af, hvad voksne med APS-færdig-

heder på de respektive niveauer typisk kan, samt hvilke kognitive processer, der

sættes i spil på de enkelte færdighedsniveauer.

1.3

Rapportens analyser og data

Datagrundlaget for denne undersøgelse består primært af besvarelser af bag-

grundsspørgsmål og færdighedsscorer fra PIAAC2. Disse data er kombineret med

registeroplysninger om branche og herkomst (se Boks 1.2).

PIAAC2 blev gennemført i Danmark i 2022/23 med ca. 5.100 deltagere i alderen 16-

65 år. Svarprocenten er 27 %. Stikprøven består af både en national og en supple-

rende stikprøve af indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark. De anvendte

analyser er beskrivende og vægtet, således at resultaterne er repræsentative for

voksne i Danmark i alderen 16-65 år. De konkrete variable for de enkelte individka-

rakteristika, der inddrages i analyserne, står beskrevet i Tabel 5.3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Der præsenteres opgørelser både med og uden doorstep-interview afhængig af

analysens formål, hvilket fremgår af anmærkningen.

Fremgangsmåden sikrer en

konsistent afrapportering i forhold til hovedrapportens analyser af læse- og regne-

færdigheder.

Adaptiv problemløsning (APS) er et nyt færdighedsområde i PIAAC2, og resultaterne

kan derfor ikke sammenlignes direkte med tidligere måling af problemløsning med

IT (PS-TRE) fra PIAAC1, hvorfor der ikke rapporteres på udvikling over tid.

Data og metode for PIAAC2 er yderligere uddybet i denne rapports kapitel 5 og i

hovedrapportens kapitel 1 og kapitel 9 (Jakobsen et al., 2024).

Boks 1.2

Datagrundlag

◼

Det primære datagrundlag er PIAAC2, der omfatter både færdighedsscorer i

læsning, regning og adaptiv problemløsning (APS) samt svar på et omfat-

tende baggrundsskema om bl.a. uddannelse, beskæftigelse, familieforhold

og personlighedstræk

◼

Supplerende oplysninger om respondenternes branche stammer fra Dan-

marks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul (AKM), og oplysninger om her-

komst stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik (BEF).

Når vi sammenligner Danmark internationalt, bruger vi tallet inklusive doorstep-interview, da det giver det

mest retvisende billede af de 16-65-årige som helhed. Når vi derimod undersøger forskellige befolknings-

grupper, anvender vi gennemsnittet uden doorstep-interview. Ved opgørelser på herkomst anvender vi

gennemsnit inklusive doorstep-interview. Dette sikrer en mere dækkende repræsentation af indvandrere og

efterkommere, da doorstep-interviewene netop blev introduceret for at inkludere respondenter med be-

grænsede danskkundskaber, som ellers ikke ville have deltaget i undersøgelsen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Færdigheder i adaptiv

problemløsning

I dette kapitel præsenteres resultater for de 16-65-åriges færdigheder i adaptiv pro-

blemløsning (APS) i 2022/23.

Vi starter kapitlet med at vise en samlet opgørelse af det gennemsnitlige færdig-

hedsniveau i APS blandt voksne i Danmark og sammenligner dette med resultaterne

i de øvrige nordiske lande.

Dernæst undersøger vi, i hvor høj grad de voksnes færdigheder i APS hænger sam-

men med deres færdigheder i læsning og regning. Formålet er at kunne vurdere,

om APS følger de samme mønstre som læse- og regnefærdigheder, eller om der er

tale om et særskilt færdighedsområde, hvor forskelle i præstation drives af andre

forhold end de bagvedliggende læse- og regnefærdigheder. Vi undersøger dette

ved at opgøre: (1) korrelationen mellem APS-færdigheder og færdigheder i hhv.

læsning og regning, (2) overlappet mellem de personer, der har færdigheder på et

lavt/højt niveau i APS og færdigheder på et lavt/højt niveau i læsning og regning,

og (3) hvor stor en del af variationen i APS der kan forklares af resultaterne i læs-

ning og regning.

2.1

Status i 2022/23

og international

sammenligning

Vi ser først på, hvad de 16-65-

åriges færdighedsniveau i adap-

tiv problemløsning er i gennem-

snit i 2022/23, og sammenligner

resultaterne for Danmark med

resultater for de øvrige nordiske

lande.

Resultatet (inklusive doorstep-in-

terview) viser, at de 16-65-åriges

APS-færdigheder i 2022/23 i

gennemsnit ligger på 264 på en

Med doorstep

200

150

100

APS

Uden doorstep

300

250

Figur 2.1

16-65-åriges færdigheder i APS

med og uden doorstep-interview,

2022/23. Gennemsnitlig score.

264

270

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

skala fra 0-500 (Figur 2.1). Den gennemsnitlige score er højere med end uden door-

step-interview for APS (Figur 2.1), ligesom det gjorde sig gældende for læse- og

regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024). Med andre ord har personer, der har del-

taget ved hjælp af doorstep-interview, generelt et lavere færdighedsniveau end den

øvrige befolkning.

Danmark er blandt de lande, der scorer højest, men scorer lavere end de øvrige

nordiske lande

Den gennemsnitlige færdighedsscore i APS i Danmark ligger over det samlede gen-

nemsnit for alle de 31 deltagende lande (251) (i Figur 2.2 benævnt ”OECD”), som det

også var tilfældet for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024).

Samtidigt har Danmark en statistisk signifikant lavere gennemsnitlig score i APS end

de øvrige nordiske lande (Figur 2.2), hvilket afspejler den samme rangering mellem

landene som for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024). Danmark har en

gennemsnitlig APS-score på 264, mens scorerne i Norge (271), Sverige (273) og Fin-

land (276) alle ligger statistisk signifikant højere.

Figur 2.2

16-65-åriges færdigheder i APS i de nordiske lande og i OECD

2022/23. Gennemsnitlig score.

300

250

200

150

100

276

273

271

264

251

Finland

Sverige

Norge

Danmark

OECD

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

”OECD” omfatter her de 31 deltagende lande i PIAAC2.

Blandt alle deltagende lande er Danmark kun overgået af Sverige, Norge, Japan og

Finland med hensyn til gennemsnitlig færdighedsscore i APS (se Bilagstabel 1.1 for

den fulde rangering af alle deltagende lande), hvilket indikerer et relativt højt niveau

af APS-færdigheder blandt 16-65-årige i Danmark.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

20 % af de 16-65-årige har APS-færdigheder på lavt niveau

I Danmark har 20 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau

, fordelt på

7 % på niveau 0 og 13 % på niveau 1. Derimod har 9 % APS-færdigheder på højt ni-

veau (niveau 4), se Figur 2.3. Det vil sige, at 71 % svarende til omkring tre fjerdedele

af de 16-65-årige har APS-færdigheder på niveau 2 og 3.

Figur 2.3

16-65-åriges færdigheder i læsning, regning og APS fordelt på

niveauer, 2022/23. Procent.

APS

Læsning

Regning

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau 5

100

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. OBS: ingen niveau 5 for APS.

Flere på lavt og færre på højt færdighedsniveau i APS end ved læsning og reg-

ning

Fordelingen af APS-færdigheder ligner mønstrene for læse- og regnefærdigheder,

hvor de fleste befinder sig på niveau 2 og 3. Dog er andelen med lave APS-færdig-

heder en smule højere, og andelen på højt færdighedsniveau en del mindre.

20 % af de 16-65-årige har APS-færdigheder på lavt niveau (0/1), mens den tilsva-

rende andel er 18 % for læsning og 17 % for regning (Figur 2.3). Omvendt har kun

9 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på højt niveau (niveau 4), mens 15 % når

dette niveau i læsning og 21 % i regning (Figur 2.3).

Cirka 741.000 16-65-årige i befolkningen har APS-færdigheder på lavt niveau

Når resultaterne opregnes til hele befolkningen af 16-65-årige, svarer det til, at om-

kring 741.000 personer har APS-færdigheder på lavt niveau (niveau 0 og 1) (Figur

I afsnit 1.2.4 og Tabel 5.2 er inddelingen af fædighedsscorerne i APS i niveauerne 0-4 beskrevet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

2.4). I den anden ende af skalaen har 343.000 personer APS-færdigheder på højt

færdighedsniveau (niveau 4).

Figur 2.4

16-65-årige fordelt på færdighedsniveauer for APS-, læse- og

regnefærdigheder, 2022/23. Antal personer (i 1.000).

1.600

1.265

1.200

800

400

Niveau 0 og 1

APS

Niveau 2

Læsefærdigheder

741

667

620

1.007

930

1.381

1.485 1.398

782

572

343

Niveau 3

Niveau 4 og 5

Regnefærdigheder

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Den fulde opvægtede population udgør 3.729.947 personer. For at finde antal

1.000 personer på hvert færdighedsniveau er andelen på hvert niveau ganget på den opvægtede population. OBS: ingen

niveau 5 for APS. For APS dækker Niveau 4 og 5 således kun over niveau 4.

Samme andel med højt færdighedsniveau i Danmark som i Sverige og Norge

Fordelingen på APS-færdighedsniveauer i Figur 2.5 viser, at Danmark, ligesom de

øvrige nordiske lande, har en stor andel af befolkningen placeret på de midterste

færdighedsniveauer (niveau 2 og 3). 71 % af de danske 16-65-årige ligger på disse

niveauer, hvilket er omtrent det samme som i Finland (73 %), Sverige (77 %) og

Norge (76 %).

Samtidig har Danmark en højere andel med APS-færdigheder på et lavt niveau (ni-

veau 0 og 1) end både Finland, Sverige og Norge. 20 % af de 16-65-årige i Danmark

befinder sig på lavt niveau mod 13-15 % i de øvrige nordiske lande.

På den anden side har Danmark en lavere andel med højt APS-færdighedsniveau

(niveau 4) end Finland (13 %), men den samme andel som Sverige og Norge (begge

9 %). I øvrigt er andelene af 16-65-årige i Danmark med APS-færdigheder på lavt

(20 %) og højt niveau (9 %) hhv. under og over gennemsnittet for de øvrige delta-

gerlande. Samlet set for alle 16-65-årige i de 31 deltagerlande har hele 30 % APS-

færdigheder på et lavt niveau, og kun 5 % har APS-færdigheder på et højt niveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.5

16-65-åriges færdigheder i APS fordelt på niveauer særskilt for de

nordiske lande og OECD

, 2022/23. Procent.

Finland

Sverige

Norge

Danmark

OECD

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

100

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på lavt

niveau (0/1), når man sammenligner Danmark med Finland, Sverige, Norge og gennemsnittet for alle OECD-deltagerlan-

dene. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på højt færdighedsniveau (niveau 4), når man

sammenligner Danmark med hhv. Finland og gennemsnittet for alle OECD-deltagerlandene.

”OECD” omfatter her de 31

deltagende lande i PIAAC2.

Der er større spredning i APS-færdigheder i Danmark, end der er i læsning og

regning

Ifølge OECD’s PIAAC-hovedrapport har Danmark den femtestørste forskel mellem

den 90. og 10. percentil i APS, med en forskel på 134 point (OECD, 2024a). Det er

markant over forskellen på 119 point, der er et gennemsnit for alle OECD-lande, og

placerer Danmark blandt de mere ulige lande efter denne opgørelse. De øvrige nor-

diske landes resultater er tættere på eller under gennemsnittet.

I læsning og regning lå Danmark tættere på den gennemsnitlige spredning blandt

alle deltagerlandene end i APS. Det indikerer, at, mens uligheden i læse- og regne-

færdigheder er på niveau med øvrige deltagerlande, er spredningen i APS særligt

udtalt for Danmark i en international kontekst. Dermed er fordelingen af APS-fær-

digheder blandt de 16-65-årige i Danmark mere polariseret, end det var tilfældet for

læsning og regning, når man sammenligner med de øvrige deltagerlande.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

2.2

APS-færdigheder sammenlignet med læse- og

regnefærdigheder

Selvom vi i Afsnit 2.1 har set nogle forskelle i resultaterne for APS-færdigheder sam-

menlignet med læsning og regning, peger afsnittet også langt hen ad vejen på, at

mange af de samme mønstre går igen. I dette afsnit ser vi nærmere på, om APS-

færdigheder er et område for sig, der (i et vist omfang) er uafhængigt af de to an-

dre færdighedsområder.

Først ser vi på den statistiske sammenhæng mellem færdighedstyperne i form af

korrelationskoefficienter. Dernæst viser vi, hvor stort overlappet mellem personer

med lavt (og højt) færdighedsniveau inden for APS, læsning og regning er. Til sidst

præsenterer vi en regressionsanalyse, der viser, hvor stor en del af variationen i

APS-færdigheder, der kan forklares af resultaterne i læsning og regning.

Resultaterne i dette afsnit giver et vigtigt afsæt for resten af rapporten, fx for Kapi-

tel 3, hvor vi undersøger forskelle i gennemsnitlige APS-færdighedsscorer på tværs

af befolkningsgrupper. Jo mindre en del af variationen i APS, der kan forklares af

læse- og regnefærdigheder, i jo større grad kan vi forvente, at mønstrene med hen-

syn til forskelle i færdighedsniveau mellem befolkningsgrupper adskiller sig for APS

og hhv. læsning og regning.

Tæt sammenhæng mellem APS, læsning og regning – også internationalt

APS hænger tæt sammen med både læsning og regning. Korrelationen mellem

APS- og læsefærdigheder er 0,90, og mellem APS- og regnefærdigheder 0,89 (Tabel

2.1). Læse- og regnefærdigheder er forbundet med en korrelation på 0,91. Der er

således i alle tilfælde tale om en relativt stor korrelation mellem de tre færdigheds-

områder. De høje korrelationskoefficienter betyder, at personer, der præsterer godt

på ét område, ofte også klarer sig godt på de øvrige områder – og tilsvarende for

personer med lavt færdighedsniveau. Det vil altså sige, at ens præstation inden for

ét færdighedsområde typisk også vil afspejle sig i præstationen på et andet område.

Tabel 2.1

Sammenhæng mellem færdigheder. Korrelationskoefficienter.

APS

Læsning

Regning

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Læsning

Regning

0,90

0,89

0,91

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Sammenhængen mellem færdighederne er ikke unik for Danmark. På tværs af de

deltagende lande er korrelationen mellem APS- og læsefærdigheder 0,86, mens den

for APS- og regnefærdigheder er lidt lavere (0,85) (OECD, 2024a), hvilket ligger lidt

under, men meget tæt på de danske tal (Tabel 2.1). De danske resultater er dermed

i tråd med det generelle billede for alle deltagerlandene.

Også de øvrige nordiske lande viser samme tendenser. De nordiske resultater fra

PIAAC 2022/23 viser en tydelig sammenhæng mellem læse-, regne og APS-færdig-

heder. I Norge er korrelationerne mellem de tre færdighedsområder ligeledes me-

get høje (0,85-0,88) (Kalcic & Keute, 2024). Sverige og Finland rapporterer samme

mønster: Personer med høje færdigheder i ét område klarer sig typisk godt i de øv-

rige (Larsson et al., 2024; Mannonen et al., 2024).

Tidligere internationale undersøgelser underbygger dette yderligere. I den undersø-

gelse, der går forud for den første PIAAC-undersøgelse fra 2011/12, Adult Literacy

and Life Skills Survey (ALL) fra 2003, hvor Danmark ikke deltog, fandtes der ligeledes

en tydelig sammenhæng mellemfærdigheder i læsning og problemløsning (OECD &

Statistics Canada, 2011). Det samme blev beskrevet i PISA-undersøgelsen fra 2015,

der blandt 15-årige fandt et stort sammenfald mellem problemløsning i samarbejde

og hhv. læsning og matematik (OECD, 2017). Endeligt blev samme mønster fundet i

PIAAC-undersøgelsen fra 2011/12, hvor der blev observeret en høj korrelation mel-

lem deltagernes færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT (PS-TRE)

(OECD, 2015).

I det følgende ser vi nærmere på, hvor stort overlappet er i indplaceringen på ni-

veau på tværs af færdigheder. Vi undersøger dette ved først at se på, hvor stor en

andel af alle 16-65-årige der har lavt niveau på en eller flere færdigheder. Derefter

ser vi på andelen af gruppen af personer med færdigheder på hhv. lavt og højt ni-

veau i en type færdighed, der har tilsvarende niveau i en anden type færdighed.

Ikke alle med lavt APS-færdighedsniveau har også lavt læse- og regnefærdig-

hedsniveau

Selvom der er en tæt sammenhæng mellem APS, læsning og regning, viser Tabel

2.2, at der ikke er fuldstændigt overlap mellem de personer, der har lavt færdig-

hedsniveau i de tre domæner.

Ud af alle 16-65-årige har 20 % APS-færdigheder på lavt niveau. 15 % har både et

lavt færdighedsniveau i APS og hhv. læsning eller regning, mens det kun er 13 %,

der har lavt færdighedsniveau på alle tre områder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2.2

Andel af alle 16-65-årige med lavt færdighedsniveau særskilt for APS, både

APS og læsning, både APS og regning og både APS, læsning og regning.

Procent.

Lavt niveau: APS

Lavt niveau:

APS & læsning

Lavt niveau:

APS & regning

Lavt niveau:

APS, læsning &

regning

Kilde:

OECD (2024a), Table A.2.3. Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Det betyder, at en del af dem med lavt færdighedsniveau i APS ikke nødvendigvis

har tilsvarende udfordringer i læsning og regning. APS kan derfor ikke opnås alene

ved at opgøre læse- og regnefærdigheder.

Til at undersøge dette nærmere har vi foretaget en krydstabulering af færdighedsni-

veauer på tværs af de tre færdighedsområder. Opgørelserne i Figur 2.6 og 2.7 viser,

hvor stor en andel af personer med hhv. lavt eller højt færdighedsniveau på et om-

råde, der også har et tilsvarende niveau i en af de to andre færdigheder.

Med andre ord så går vi fx fra at se på andelen af alle, der både har lavt færdigheds-

niveau i APS og læsning (Tabel 2.2), til fx at se på hvor stor en andel af gruppen

med lavt færdighedsniveau i

APS, der også har lavt færdig-

hedsniveau i læsning og regning

(Figur 2.7)

Figur 2.6

Andel af personer med højt

niveau i én færdighed, der også

har højt niveau i en anden.

Højt læse- og regnefærdig-

hedsniveau omsættes kun for

hver anden til højt APS-fær-

dighedsniveau

Et højt færdighedsniveau i APS

følges i de fleste tilfælde af et

højt færdighedsniveau i læsning

og regning, mens det kun for

hver anden gælder, at et højt

færdighedsniveau i læsning eller

regning følges af et højt færdig-

hedsniveau i APS (Figur 2.6).

Blandt personer med et højt fær-

dighedsniveau i APS har 84 %

også et højt færdighedsniveau i

læsning, og 87 % har højt

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. For eksempel ses

det, at blandt personer med højt APS-færdighedsniveau har

84 % også højt læsefærdighedsniveau, og 87 % har højt regne-

færdighedsniveau.

Procent.

Højt niveau, APS

Højt niveau, læsning

Højt niveau, regning

Højt niveau, APS

100

Højt niveau, læsning

Højt niveau, regning

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

færdighedsniveau i regning. Om-

vendt har kun 53 % af dem med

et højt færdighedsniveau i læs-

ning og 43 % af dem med højt

færdighedsniveau i regning også

et højt APS-færdighedsniveau.

Langt de fleste med færdigheder

i læsning og regning på lavt ni-

veau har også tilsvarende fær-

digheder i APS, og omvendt gør

det sig gældende, at langt de

fleste med APS-færdigheder på

lavt niveau også har tilsvarende

færdigheder i læsning og reg-

ning. 93 % af personerne med et

lavt færdighedsniveau i læsning

og 93 % af personerne med et

lavt færdighedsniveau i regning

har tilsvarende et lavt færdig-

hedsniveau i APS (Figur 2.7).

Omvendt gælder det, at 90 % af

personerne med et lavt færdighedsniveau i APS også har et lavt færdighedsniveau i

læsning, og 85 % har et lavt færdighedsniveau i regning.

Anm.:

Figur 2.7

Andel med lavt niveau i en

færdighed, der også har lavt

niveau i en anden færdighed.

Procent.

Lavt niveau, APS

Lavt niveau, læsning

Lavt niveau, regning

Lavt niveau, APS

100

Lavt niveau, læsning

Lavt niveau, regning

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. For eksempel ses

det, at blandt personer med lavt APS-færdighedsniveau har

85 % også lavt læsefærdighedsniveau, og 78 % har lavt regne-

færdighedsniveau.

Læse- og regnefærdigheder kan være en forudsætning for APS

Figur 2.6 viser med andre ord, at er man god til at læse og regne, er man ikke nød-

vendigvis god til APS. Men er man god til APS, så er man typisk også god til at læse

og regne.

Det peger på, at læse- og regnefærdigheder kan være en forudsætning for APS,

men at APS også rummer elementer, som ikke dækkes fuldt ud af læsning og reg-

ning. For at undersøge dette nærmere ser vi i det følgende på, hvor stor en del af

variationen i APS-færdigheder der statistisk kan forklares af resultaterne i læsning

og regning (Tabel 2.3).

En betydelig del af variationen i APS kan ikke forklares af læsning og regning

På baggrund af regressionsanalyser viser Tabel 2.3, hvor meget af variationen i APS-

færdigheder der kan forklares af læse- og regnefærdigheder. Når vi samlet set korri-

gerer for læsning og regning, finder vi, at læse-og regnefærdigheder forklarer 83 %

af variationen i APS-færdigheder. Korrigerer vi kun for læsning, kan 3 % af varia-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

tionen forklares af variationen i regnefærdigheder. Omvendt kan 5 % forklares af va-

riationen i læsning, når vi kun kontrollerer for regning. Dermed kan samlet set 75 %

af variationen i APS forklares af variationen i både læsning og regning (Tabel 2.3).

Tabel 2.3

Variation i APS-færdigheder associeret med resultater i læsning og

regning. Procent.

Samlet forklaret

variation

Variation kun for-

klaret af resultater

i regning

Variation kun for-

klaret af resultater

i læsning

Variation forkla-

ret af både læs-

ning og regning

Residual

(uforklaret)

variation

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. 1. Forklaringskraften (R

) fra en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på fær-

dighedsscore i læsning og regning. 2. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fratrukket forklaringskraften for en re-

gressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læsning. 3. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fra-

trukket forklaringskraften for en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i regning. 4. Er beregnet som

100 % fratrukket forklaringskraften i kolonne 1. Residualet, når der opgøres eksklusive doorstep-interview, er 21,3. Se Bilagstabel

1.14 & 1.15 for resultater af de bagvedliggende regressioner og udregningen for de enkelte celler i den ovenstående tabel.

Der er dermed stadig en betydelig del (17 %) af variationen af APS, der ikke har no-

gen statistisk sammenhæng med hverken læse- eller regnefærdigheder. Uagtet 16-

65-åriges læse- og regnefærdigheder er der dermed stadig en del af deres APS-fær-

digheder, som ikke forklares af disse to færdigheder.

Dette indikerer, at APS er et selvstændigt domæne, der kræver andre kompetencer,

som ikke er indlejret til fulde i læsning og/eller regning.

Resultater for APS forventes at følge resultaterne for læsning og regning, men

med enkelte undtagelser

Sammenfattende viser både danske og internationale resultater, at APS ikke står

alene som færdighedsområde, men i høj grad hænger sammen med læse- og reg-

nefærdigheder. Disse resultater understøtter forståelsen af APS som en integreret

færdighed, der ikke står alene, men trækker på både læse- og regnefærdigheder,

som det også er beskrevet i forståelsen af APS i rammeværket (OECD, 2021). Det er

derfor ikke overraskende, at der er en stærk sammenhæng mellem færdighederne

inden for de tre domæner.

Lavt og højt færdighedsniveau i APS følges typisk af tilsvarende færdighedsniveau i

læsning og regning, men et højt færdighedsniveau i læsning eller regning omsættes

ikke i alle tilfælde til et højt færdighedsniveau i APS. Det peger på, at læse- og reg-

nefærdigheder kan være en forudsætning for APS. Analysen af variation i APS-fær-

digheder associeret med resultater i læsning og regning (Tabel 2.3) indikerer endvi-

dere, at APS er et selvstændigt domæne, der kræver yderligere eller andre kompe-

tencer, som ikke er indlejret til fulde i læsning og/eller regning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

På den baggrund forventes de efterfølgende analyser, langt hen ad vejen, at af-

spejle de mønstre i befolkningsgrupper, som blev præsenteret i hovedrapporten om

læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et al., 2024), men også at der på enkelte

punkter må forventes variationer i resultaterne i forhold til de resultater, man fandt

for læsning og regning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Status for befolkningsgrupper i

2022/23

I dette kapitel belyser vi forskelle i gennemsnitlige APS-færdighedsscorer på tværs

af befolkningsgrupper. Vi beskriver først forskelle i forhold til en række sociodemo-

grafiske karakteristika, mere præcist køn, alder, uddannelsesniveau (og uddannel-

sesretning) og arbejdsmarkedstilknytning (og branche) (afsnit 3.1.1). I bilaget findes

der desuden resultater for selvrapporteret helbred (Bilagstabel 1.2) og herkomst (Bi-

lagstabel 1.3).

Herefter følger en regressionsanalyse, som belyser sammenhængen mellem færdig-

hedsscore og udvalgte baggrundskarakteristika, herunder også forældrebaggrund.

Regressionsanalysen bidrager med en samlet forståelse af, hvordan de inddragede

karakteristika hænger sammen med APS-færdighedsscore, når der samtidigt kon-

trolleres for øvrige karakteristika (afsnit 3.1.2).

Kapitlet afsluttes med en opgørelse af gennemsnitlig færdighedsscore for person-

lighedstræk (afsnit 3.2).

Oplysninger om de fleste af de individkarakteristika, vi undersøger i dette kapitel, er

ikke tilgængelige for doorstep-interviews. Derfor er denne gruppe udeladt af opgø-

relserne i dette kapitel (se også afsnit 1.3).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

3.1

3.1.1

Forskelle på tværs af befolkningsgrupper

Sammenligning af befolkningsgrupper

Umiddelbart ingen kønsforskelle i APS

I Danmark er der ikke statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders gennem-

snitlige APS-færdighedsscore. Mænd har en gennemsnitlig score på 272, mens kvin-

der i gennemsnit scorer 269 (Fi-

gur 3.1). Forskellen på 3 point er

ikke statistisk signifikant.

Det samme mønster gør sig gæl-

dende i de øvrige nordiske

lande, hvor kønsforskellene i APS

også er små og statistisk insigni-

fikante. Dette adskiller sig fra

regnefærdigheder, hvor der i

2022/23 blev observeret stati-

stisk signifikante forskelle mel-

lem mænd og kvinder, og hvor

mænd i gennemsnit havde en

højere færdighedsscore end

kvinder.

APS fremstår dermed umiddel-

bart som et færdighedsområde,

hvor køn ikke hænger nævne-

værdigt sammen med den gen-

nemsnitlige færdighedsscore.

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen mel-

lem mænd og kvinder er ikke signifikant.

Figur 3.1

Køn

Færdigheder i APS for mænd og kvinder, 2022/23. Gen-

nemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

Mænd

Kvinder

272

269

Korrigeres der for læsning, har mænd højere APS-færdighedsscore end kvin-

der, mens det omvendte gælder, når der korrigeres for regning

Korrigerer vi APS-scoren for variationen i læsefærdigheder, bliver kønsforskellen

større, idet mænds APS-score i gennemsnit bliver 5 point højere end kvinders (Tabel

3.1). Når vi korrigerer for læsefærdigheder, svarer det til at sammenligne mænd og

kvinder, der har de samme læsefærdigheder. Den større forskel i APS-færdigheder,

når man sammenligner mænd og kvinder, der præsterer ens i læsning (Jakobsen et

al., 2024), skyldes formentlig, at mænd i gennemsnit har højere regnefærdigheder

end kvinder, og at regnefærdigheder har en vis betydning for APS-færdigheder,

hvilket vi så i Tabel 2.3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Når vi omvendt kun korrigerer APS-scoren for variation i regnefærdigheder, bliver

kvinders gennemsnitlige APS-score 5 point højere end mænds (Tabel 3.1). Her sam-

menligner vi mænd og kvinder, der har ens regnefærdigheder. Når variationen i

regnefærdigheder tages ud, har kvinder i gennemsnit højere APS-færdigheder.

Dette skyldes formentlig, at de har højere læsefærdigheder end mænd (omend ikke

statistisk signifikant), og at læsefærdigheder har en vis betydning for APS-færdighe-

der, hvilket vi så i Tabel 2.3.

Tabel 3.1

Kønsforskel i gennemsnitlig APS-færdighedsscore, korrigeret for læsning,

regning og både læsning og regning

Forskel (ukorrigeret)

Forskel (korrigeret kun

for læsning)

Forskel (korrigeret kun

for regning)

Forskel (korrigeret for

læsning og regning)

-3

Anm.:

-5***

5***

-1

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen er beregnet ved hjælp af lineære regressionsmodeller (OLS), hvor APS-

score er afhængig variabel, og køn er forklarende variabel. Der er korrigeret for læsning og regning enkeltvist og samlet. Opgø-

relsen er regressionskoefficienter og angiver den gennemsnitlige forskel i APS-score mellem kvinder og mænd alt andet lige.

*** p<0.01.

Når vi korrigerer for både læsning og regning, bliver forskellen i APS-score mellem

mænd og kvinder numerisk lille (-1) og ikke statistisk signifikant. Det skyldes, at læs-

ning og regning begge i høj grad kan forklare variationen i APS. Læse- og regne-

færdigheder trækker umiddelbart kønsforskellene i APS i hver sin retning. Når vi

korrigerer for begge færdigheder, bliver disse forskelle udlignet af hinanden.

31-årige har den højeste gennemsnitlige APS-færdighedsscore

APS-færdighederne stiger markant frem til omkring 31-årsalderen, hvorefter de fal-

der jævnt med stigende alder (se Figur 3.2, venstre side). Med andre ord er færdig-

hedsscorerne i gennemsnit højest for de 31-årige og lavest for de 65-årige. Dette

mønster ligner det, der ses for læse- og regnefærdigheder, hvor de højeste scorer

også findes blandt de yngre voksne.

Betydningen af alder ses også ved, at 25-34-årige i gennemsnit scorer højere i APS

end andre aldersgrupper i 2022/23, mens 55-65-årige har de laveste færdigheds-

scorer (se Figur 3.2, højre side). Dette mønster er på linje med, hvad der tidligere er

observeret for læsning og regning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.2

Alder

Færdigheder i APS for kontinuert alder (til venstre) og aldersgrupper (til højre), 2022/23.

Gennemsnitlig score.

310

31 år

300

290

280

270

260

250

240

230

Anm:

300

290

280

270

260

250

240

230

249

277

288

277

265

16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-65 år

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikante forskelle mellem følgende aldersgrup-

per: 25-34-årige og alle andre aldersgrupper. Mellem 16-24-årige og hhv. 45-54-årige og 55-65-årige. Mellem 35-

44-årige og hhv. 45-54-årige og 55-65-årige.

Forskel mellem de 16-24-årige og de 45-54-årige

Ved APS er der ikke statistisk signifikante forskelle mellem de 16-24-årige og de 35-

44-årige, sådan som vi observerede det ved regning, hvor de 35-44-årige lå stati-

stisk signifikant højere end de 16-24-årige. Til gengæld ser vi en statistisk signifikant

forskel mellem de 16-24-årige og de 45-54-årige, som vi ikke så ved læsning eller

regning.

Mønstrene i forskellene mellem aldersgrupperne ligner dem, vi ser i de fleste øvrige

deltagerlande, hvor de 25-34-årige eller de 16-24-årige er de aldersgrupper, der

scorer højest, og 55-65-årige er den aldersgruppe, der scorer lavest (OECD, 2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.3

Nordisk sammenligning af aldersgrupper

Færdigheder i APS for aldersgrupper, 2022/23. Særskilt for Finland, Sverige, Norge og Danmark. Gen-

nemsnitlig score.

300

290

280

270

260

250

240

230

220

16-24-årige

288

279

272

290

282

279

278

285

275277

268

273274

267

261

264

252

246

254

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Danmark

Norge

Sverige

Finland

Anm.:

Kilde:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Table A.2.4 (A), OECD (2024a).

Større aldersforskelle i Danmark end i Sverige

I Sverige er det bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem de 25-34-årige og de 55-

65-årige er betydeligt mindre end i Danmark og de øvrige nordiske lande (Figur

3.3). Med andre ord ligger de 55-65-årige i Sverige relativt højere end i de andre

nordiske lande, hvilket bidrager til, at forskellene mellem aldersgrupper ikke er lige

så udtalte. Dette gælder også i læsning og regning. I Finland ser det desuden ud til

at være de yngre aldersgrupper (16-24, 25-34 og de 35-44-årige), der særligt træk-

ker gennemsnittet op, hvorimod de øvrige aldersgrupper er på højde med det, der

ellers ses for de andre nordiske lande.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

APS-færdigheder stiger med stigende uddannelsesniveau

APS-færdighederne stiger i takt

med højere uddannelsesniveau

(Figur 3.4). Dog skal det bemær-

kes, at personer med en gymna-

sial uddannelse i gennemsnit

har højere APS-score end perso-

ner med en erhvervsfaglig ud-

dannelse, hvilket svarer til møn-

strene for læse- og regnefær-

digheder.

Dette mønster svarer til det, der

tidligere er observeret for læse-

og regnefærdigheder, og gen-

findes på tværs af deltagerlan-

dene (OECD, 2024a). Med andre

ord opnår personer med en lang

videregående uddannelse de

højeste gennemsnitlige scorer,

mens dem med grundskole som

højeste fuldførte uddannelse har

de laveste.

Opgørelsen i Figur 3.4 inddeler

16-65-årige efter deres højeste

fuldførte uddannelse. Det vil sige, at der med stor sandsynlighed er personer, især i

den yngste aldersgruppe, der er i gang med en anden uddannelse og dermed ikke

har nået deres højeste uddannelsesniveau.

Flere af de unge under 25 år er i gang med uddannelse. For eksempel vil flere af de

unge, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, være i gang med en

ungdomsuddannelse, og flere af de unge med en gymnasial uddannelse vil være i

gang med en videregående uddannelse. Når vi frasorterer den yngste aldersgruppe,

dvs. opgør gennemsnitsscorerne for de 25-65-årige, så falder de gennemsnitlige

scorer da også for gruppen med grundskole og gymnasie som højeste fuldførte ud-

dannelse til hhv. 226 og 277 (Tabel 3.2). De gennemsnitlige scorer for øvrige uddan-

nelsesgrupper forbliver nogenlunde stabile.

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Statistisk signi-

fikant forskel mellem grupperne, undtagen gruppen med en

gymnasial uddannelse, personer med kort og mellemlang vi-

deregående uddannelse.

Figur 3.4

Uddannelse

Færdigheder i APS efter højeste fuldførte uddannelse for

16-65-årige, 2022/23. Gennemsnitlig score.

300

250

200

150

100

243

284

257

280

296

Grundskole

Almen gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.2

Færdigheder i APS efter højeste fuldførte uddannelse særskilt for mænd

(16-65-årige), kvinder (16-65-årige) og 25-65-årige. Gennemsnitlig score.

Uddannelsesniveau

Grundskole

Almen gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Anm.:

Mænd

244

288

259

286*

302*

Kvinder

242

280

252

276*

290*

25-65-årige

226

277

257

279

296

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *Forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant for gruppen af perso-

ner med kort og mellemlang videregående uddannelse og for gruppen af personer med lang videregående uddannelse, som de-

res højeste fuldførte uddannelse, N(mænd): 2.167, N(Kvinder): 2.013, N(25-65-årige): 3.612.

Kønsforskelle inden for gruppen med videregående uddannelser

Tabel 3.2 viser gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for mænd og kvinder særskilt

efter niveau for deres højeste fuldførte uddannelse. Generelt ligger mænds scorer

en smule højere end kvinders på tværs af de fleste uddannelsesgrupper, men for-

skellene er ikke statistisk signifikante for grundskole, gymnasial og erhvervsfaglig

uddannelse.

Til gengæld ses der statistisk signifikante kønsforskelle blandt personer med videre-

gående uddannelse. Mænd med en kort eller mellemlang videregående uddannelse

har en gennemsnitlig score på 286, mens kvinder i samme gruppe ligger på 276. Det

er en forskel på 10 point, der er statistisk signifikant. For personer med en lang vide-

regående uddannelse er forskellen på 12 point også statistisk signifikant, hvor

mænd i gennemsnit scorer 302, mens kvinder scorer 290.

Disse resultater viser, at der kan være kønsforskelle i APS inden for visse uddannel-

sesniveauer, selvom der ikke er forskelle på tværs af hele befolkningen. Forskellen

behøver dog ikke være et resultat af køn i sig selv, men kan hænge sammen med, at

uddannelsesvalg ofte er kønsopdelt, og at det er sandsynligt at nogle uddannelser i

højere grad end andre anvender og udvikler de færdigheder, der måles i APS.

I det følgende opgør vi derfor gennemsnitlige færdighedsscorer i APS for en lang

række uddannelsesretninger (Tabel 3.3).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.3

Gennemsnitlig færdighedsscore efter væsentligste indhold i højeste

fuldførte uddannelse

Gennemsnitlig

score

Naturvidenskab, matematik og statistik

(fx biologi, geovidenskab, laboratorieuddannelse)

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

(fx computerprogrammering, software-

udvikling, netværksdesign, databaseadministration, informatik, datalogi)

Samfunds- og adfærdsvidenskaber

(fx statskundskab, psykologi, kulturstudier)

Ingeniørfag og produktion

(fx elektronik, automekanik, værktøjsfremstilling, minedrift)

Humaniora, sprog og kulturvidenskab

(fx historie, oversættelse, musik, grafisk design, for-

lagsvirksomhed, kunsthåndværk)

Undervisning

(fx hjælpelærer, undervisningsassistent, uddannelsesvidenskab, undervis-

ningslære)

Økonomi, erhvervsøkonomi og forvaltning

(fx detail, handel, finans, kontoradministration,

markedsføring, regnskab, forsikring)

Grænsen mellem færdighedsniveau 2 og 3

Sundhed

(fx medicin, sygepleje, paramedicin, farmaci, tandlægeuddannelse, veterinær ud-

dannelse, psykiatri)

Sikkerhed og transport

(fx politi, militær, flyveleder, postvæsen, kørsel med kraner og last-

biler, transportuddannelse)

Socialvæsen

(fx socialt arbejde, arbejde med unge, ældrepleje, børnepasning)

Bygge- og anlægsvirksomhed

(fx arkitektur, murerhåndværk, VVS)

Landbrug, skovbrug, fiskeri og miljøstudier

(fx landbrug, gartneri, dyrepasning, miljøbe-

skyttelse)

Personlige serviceydelser

(fx frisør, hotel, sport, turisme, madlavning, affaldshåndtering,

rengøring, syning, husholdningslære, ergonomi)

Anm.:

295

293

287

285

284

277

276

273

269

262

258

250

248

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. De to uddannelsesretninger

Journalistik og information,

samt

Jura

er ikke opgjort,

grundet for få observationer. N: 3.615.

Høje APS-scorer i tekniske og naturvidenskabelige fag – lavere i omsorgs-,

bygge- og anlæg-, landbrugs- og servicefag

Tabel 3.3 viser tydelige forskelle i gennemsnitlige færdighedsscorer afhængig af,

hvilket indhold respondenterne har angivet som det væsentligste i deres højeste

fuldførte uddannelse.

Øverst i tabellen, der er sorteret efter gennemsnitlig APS-score, finder vi personer

med baggrund inden for naturvidenskab, matematik og statistik (295), informations-

og kommunikationsteknologi (IKT) (293) og samfunds- og adfærdsvidenskaber

(287), som alle ligger markant over grænsen mellem niveau 2 og 3 på APS-skalaen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

(276 point). Også personer med uddannelsesbaggrund i ingeniørfag, humaniora og

undervisning placerer sig omkring eller lige over denne grænse.

I den anden ende ses lavere scorer blandt personer med uddannelser inden for

sundhed (273), sikkerhed og transport (269), socialvæsen (262) og bygge- og an-

lægsvirksomhed (258). De laveste scorer findes blandt personer uddannet inden for

landbrug og miljø (250) og personlige serviceydelser (248).

Fokuserer man på en mere aggregeret opdeling blandt 25-65-årige i Danmark, så

scorer personer med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig (STEM) ud-

dannelse i gennemsnit 294 point, hvilket er 13,4 point højere end personer med en

videregående ikke-naturvidenskabelig uddannelse (281) (OECD, 2024a). Dette er en

større forskel end det tilsvarende OECD-gennemsnit, hvor forskellen er 9,8 point.

Samlet peger resultaterne på, at uddannelsens faglige indhold har stor sammen-

hæng med APS-færdigheder, og personer med uddannelser inden for tekniske, na-

turvidenskabelige og analytiske områder scorer i gennemsnit højere end de øvrige

uddannelsesområder. Selvom der i Tabel 3.3 er tale om uddannelsesretninger, hæn-

ger nogle af disse dog også sammen med uddannelseslængden. Eksempelvis er

størstedelen af de uddannelsesretninger, der har de højeste scorer, også typisk de

videregående uddannelser, der har de højeste APS-scorer (Figur 3.4).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Ledige og beskæftigede præsterer i gennemsnit ens

I 2022/23 har både beskæfti-

gede og ledige en gennemsnit-

lig score på 273 point, mens

personer under uddannelse lig-

ger højest med 281 point (Figur

3.5). Gruppen af andre uden for

arbejdsstyrken

skiller sig tyde-

ligt ud med en lavere gennem-

snitsscore på 242. Forskellen

mellem denne gruppe og alle

andre er statistisk signifikant.

Det er bemærkelsesværdigt, at

ledige scorer på niveau med de

beskæftigede. Det samme møn-

ster blev observeret i hovedrap-

porten for både læse- og regne-

færdigheder.

Når beskæftigelsen, som på ind-

samlingstidspunktet i 2022/23,

er høj, vil det være lettere at

komme i beskæftigelse, end når

beskæftigelsessituationen er

mindre gunstig. Det kan betyde,

at gruppen af ledige i højere

grad består af nyuddannede og korttidsledige snarere end af langtidsledige. Dette

kan være med til at forklare, hvorfor ledige i gennemsnit har relativt høje APS-fær-

dighedsscorer.

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Forskellen mel-

lem gruppen af andre uden for arbejdsstyrken og alle andre er

statistisk signifikant.

Figur 3.5

Arbejdsmarkedstilknytning

Færdigheder i APS efter arbejdsmarkedstilknytning,

2022/23. Gennemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

273

242

281

Arbejdsmarkedsstatus er opgjort i henhold til den internationale arbejdsmarkedsorganisations (ILO) standar-

der. Til brug for denne undersøgelse er ’Uden for arbejdsstyrken’ yderligere opdelt i ’Under uddannelse’ og

’Andre uden for arbejdsstyrken’. Gruppen af ’andre uden for arbejdsstyrken’ kan fx bestå af førtidspensioni-

ster, personer, der modtager offentlig forsørgelse og ikke er jobsøgende eller personer, der er forsørget af

deres ægtefælle eller forældre.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Beskæftigede udgør den klart

største gruppe blandt 16-65-

årige, og selvom deres gennem-

snitlige APS-score samlet set

ligger meget tæt på gennem-

snittet for alle 16-65-årige, dæk-

ker gruppen over stor intern va-

riation. I det følgende dykker vi

derfor ned i gruppen af beskæf-

tigede og undersøger, hvordan

de gennemsnitlige APS-færdig-

hedsscorer fordeler sig på tværs

af brancher.

Finansierings- og forsikrings-

branchen scorer højest og

bygge- og anlægsbranchen

scorer lavest

Øverst ligger beskæftigede i

branchen for finansiering og

forsikring, som i gennemsnit

scorer 290 point i APS – det hø-

jeste blandt alle brancher (Figur

3.6). Herefter følger information

og kommunikation samt kultur,

fritid og anden service, der

begge ligger på 285 point. I den

anden ende af figuren finder vi bygge og anlæg, hvor den gennemsnitlige APS-

score er 257, tæt fulgt af handel og transport mv. med 259 point. Industri, råstofind-

vinding og forsyningsvirksomhed placerer sig imellem med 265 point, mens offent-

lig administration, undervisning og sundhed ligger lidt højere med 272 point.

Forskellene afspejler formentlig, i hvilket omfang arbejdet i de forskellige brancher

stiller krav til behandling af løbende informationer, analyse og problemløsning,

samt hvilke krav der stilles i de uddannelser, der giver adgang til beskæftigelse i de

respektive brancher. Resultaterne indikerer samtidig, at det ikke kun er beskæftigel-

sesstatus, men at der også findes forskelle afhængig af den konkrete branche, man

arbejder i, som også kan spille en rolle i, hvilke færdigheder voksne får lejlighed til

at udvikle og vedligeholde gennem deres arbejdsliv.

Kilde:

Anm.:

Figur 3.6

Branche

Færdigheder i APS for beskæftigede efter branche,

2022/23. Gennemsnitlig score.

Finansiering og forsikring

Information og

kommunikation

Kultur, fritid og anden

service

Selvstændige

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Erhvervsservice

Industri, råstofindvinding

og forsyningsvirksomhed

Handel og transport mv.

Bygge og anlæg

Uoplyst aktivitet

100

200

290

285

276

272

271

265

259

257

239

300

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Kun personer,

der ifølge spørgeskemaet er beskæftiget, er medtaget i tabel-

len. Det er branchen fra det primære arbejdssted i 2022 for

lønmodtagere. Samtidig er oplysningen om selvstændige

også fra spørgeskemaet. N: 4.933.

PIAAC2 og Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

3.1.2

Sammenhæng mellem APS-færdigheder og individkarakteristika

I afsnit 3.1.1 har vi set på forskelle i APS-færdigheder mellem befolkningsgrupper

opdelt efter karakteristika som køn, alder, uddannelse (og -retning) og arbejdsmar-

kedstilknytning (og branche). Disse analyser giver et værdifuldt billede af forskelle i

APS-færdigheder på tværs af befolkningsgrupper, men tager ikke højde for, hvor-

dan fx køn, alder og uddannelse spiller sammen.

Som uddybning af analyserne i afsnit 3.1.1 præsenterer vi herunder en regressions-

model (Figur 3.7), hvor flere udvalgte forklarende baggrundsvariable indgår samti-

dig. Modellen er estimeret som en lineær regressionsmodel (OLS), hvor APS-færdig-

hedsscoren (på en skala fra 0 til 500) er den afhængige variabel. De forklarende va-

riable (karakteristika) i modellen er køn, alder, uddannelse, herkomst, land/by og

forældrebaggrund i form af respondentens forældres beskæftigelse og uddannelse,

da respondenten var 14 år. Alle anvendte variable er beskrevet i Tabel 5.3.

Der vises resultater for en model uden (røde søljer) og en model med korrektion for

både læse- og regnefærdigheder (blå søjler). Alle forklarende variable er inkluderet

som kategoriske variable, opdelt i binære indikatorer (dummies) med én reference-

kategori for hver. Det betyder, at hver koefficient viser den gennemsnitlige forskel i

APS-score mellem den pågældende gruppe og referencegruppen, når øvrige karak-

teristika holdes konstante. For eksempel betyder koefficienten på 6,3 for mænd, at

mænd i gennemsnit scorer 6,3 point højere i APS end kvinder, alt andet lige. Det vil

sige, når vi sammenligner mænd og kvinder, der ellers har samme alder, uddannel-

sesniveau, herkomst, forældrebaggrund og bopæl.

I bilaget præsenteres desuden yderligere analyser, hvor samme regressionsmodel er

anvendt for læse- og regnefærdigheder (Bilagstabel 1.6), samt versioner af model-

len med APS-færdigheder, hvor der kontrolleres for læsning og regning enkeltvist

og begge samtidigt (Bilagstabel 1.7).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.7

Sammenhæng mellem APS-færdighedsscore og udvalgte

individkarakteristika

APS-færdighedsscore som afhængig variabel og binære indikatorer for individkarakteristika som for-

klarende variable, særskilt for model med og uden læse- og regnefærdigheder.

-60

Kvinde

Mand

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasiel

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig

Vestlig

Byområde

Landområde

Ingen forælder har opnået sekundær uddannelse, da

respondenten var 14 år

Mindst en har opnået sekundær, post-sekundær eller

ikke-tertiær uddannelse, da respondenten var 14 år

Mindst en forælder har opnået tertiær uddannelse, da

respondenten var 14 år

Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år

Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten var

14 år

-50

-40

-30

-20

-10

0 (ref.)

-8

-17

-30

-39

-6

-22

-3

-7

-11

-1

0 (ref.)

-2

-49

-19

-7

-4

0 (ref.)

-3

-9

-7

0 (ref.)

-17

0 (ref.)

Ukorrigeret

Korrigeret for både læsning og regning

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Konstant (ukorrigeret): 300,147. R

(ukorrigeret) 0,324. Konstant (korrigeret):

300,147. R

(ukorrigeret) 0,324. N: 3961. Referencekategorier markeret ved 0 (ref.). Resultater markeret med fed og mørk

farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant forskelligt fra resultatet for referencegrup-

pen. Se Tabel 5.3 for de fulde variabelbeskrivelser.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

APS-færdigheder hænger sammen med alder, uddannelsesniveau, herkomst og

forældrebaggrund

Resultaterne fra den samlede regressionsmodel uden korrektion for læse- og regne-

færdigheder (Figur 3.7, røde søjler) viser, at APS-færdigheder varierer betydeligt på

tværs af de baggrundskarakteristika, der inddrages i modellen, på nær land/by. For

personer med et andet modersmål end dansk vil bl.a. sprogfærdigheder for nogle

givetvis være en barriere i deres præstationsmuligheder. Derfor er de store forskelle

relateret til herkomst forventelige, givet at opgaverne løses på dansk. Dermed be-

kræfter resultaterne i store træk resultaterne fra afsnit 2.3.1. Derudover viser model-

len, at køn og forældrebaggrund spiller en rolle.

Der ses særligt store statistisk signifikante forskelle i APS-færdighedsscore afhængig

af alder, uddannelse og herkomst. Fundene relateret til uddannelse og alder giver

anledning til at se nærmere på de gennemsnitlige færdighedsscorer for kombinatio-

ner af alder og uddannelse, korrigeret for køn, herkomst, land/by og forældre bag-

grund (Figur 3.8).

Rangering efter uddannelse

består efter korrektion for

baggrundskarakteristika

Samlet set viser Figur 3.8, at de

to faktorer alder og uddannelse

tilsammen tegner et stabilt

mønster i forhold til APS-fær-

dighedsscore, selv når der korri-

geres for øvrige baggrundska-

rakteristika. Personer med en

lang videregående uddannelse

(LVU) har gennemgående de

højeste scorer i alle aldersgrup-

per, og omvendt har personer

med grundskole gennemgående

de laveste, alt andet lige.

220

240

225

260

300

320

306

Figur 3.8

Uddannelse og alder

Forudsagte gennemsnitlige færdighedsscorer for kombi-

nationer af alder og uddannelse, korrigeret for køn, her-

komst, land/by og forældrebaggrund. Gennemsnitlig

score.

280

På tværs af alle aldersgrupper

ses et tydeligt fald i score med

stigende alder inden for hvert

uddannelsesniveau. For eksem-

pel falder den gennemsnitlige

scoren for personer med

Anm.:

16-24

Grundskole

K/MVU

25-34

35-44

45-54

55-65

Gymnasiel

LVU

Erhvervsfaglig

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er for få i

den yngste aldersgruppe, der har færdiggjort en LVU, derfor

er der ikke rapporteret for de 16-24-årige i denne uddannel-

sesgruppe.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

gymnasial uddannelse fra 292 blandt de 16-24-årige til 258 blandt de 55-65-årige.

Tilsvarende falder scoren for personer med LVU fra 306 (25-34 år) til 277 (55-65 år).

De beregnede gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for kombinationer af alder og

uddannelse viser stort set den samme rangering af profiler – uanset om scorerne er

baseret på modellen med eller uden kontrol for øvrige baggrundskarakteristika (Bi-

lagstabel 1.8). Der ses mindre forskydninger, men de ændrer ikke det overordnede

billede.

Med andre ord tyder resultaterne på, at selvom andre faktorer også har betydning

for APS-færdighedsscore, er mønstrene for alder og uddannelse forholdsvis robuste

– også når der kontrolleres for andre baggrundsforhold (Figur 3.8).

I store træk samme resultater for APS som for læsning og regning

Vi har desuden kørt den samme regressionsanalyse for læsning og regning, hvor vi

undersøger sammenhængen mellem hhv. læse- og regnefærdigheder og de samme

udvalgte individkarakteristika. Resultaterne herfor kan findes i bilaget (Bilagstabel

1.6). På tværs af de tre færdigheder er det ligeledes alder og uddannelse, der har

stor betydning og peger i samme retning. Men for APS er der dog også forskelle

forbundet med køn

, som ikke er lige så udpræget som for læsning, hvor der næ-

sten ingen kønsforskel er, men mindre end for regning, hvor kønsforskellen er

større. Når vi også korrigerer for både læsning og regning (Figur 3.7, blå søjler), for-

svinder denne kønsforskel dog, sådan som vi også så det i afsnit 2.3.1.

Sammenhæng mellem APS-færdigheder og alder består, når der korrigeres for

læsning og regning

Særligt bemærkelsesværdigt er det dog, at alder i sig selv fortsat har en tydelig

sammenhæng med APS, også efter der korrigeres for læse- og regnefærdigheder.

I en samlet regressionsmodel, hvor der udover køn, uddannelsesniveau, land/by,

herkomst og forældrebaggrund også korrigeres for læse- og regnefærdigheder (Fi-

gur 2.14, blå søjler), ses det, at de 35-44-årige i gennemsnit scorer 3,3 point lavere

end de 25-34-årige, alt andet lige. Forskellen vokser til 6,9 point for 45-54-årige og

11,3 point for 55-65-årige.

Det gør alder til én af de eneste baggrundsvariable (sammen med herkomst), hvor

sammenhængen med APS-færdigheder forbliver statistisk signifikant, selv når der

korrigeres for andre baggrundskarakteristika og begge de øvrige færdighedsområ-

der.

Se længere oppe i dette afsnit for en undersøgelse af kønsforskelle korrigeret for læsning og regning for APS.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Med andre ord, vil det sige, at der er noget i APS, som ikke fuldt ud kan forklares af

de øvrige færdigheder eller baggrundskarakteristika, men som relaterer sig til alder i

sig selv.

Disse mønstre peger på, at der kan være generationsspecifikke faktorer i spil. En

mulig forklaring kan være, at yngre generationer i højere grad har været udsat for

projektorienteret og tværfaglig undervisning samt en hverdag præget af digitale

teknologier og konstant informationsstrøm. Det kan have styrket deres evne til at

tilpasse sig og løse åbne problemer, som er netop det, APS måler. Ældre generatio-

ner har typisk modtaget mere traditionel og mere fagopdelt undervisning, hvilket

kan forklare de aldersbetingede forskelle, som ikke kan tilskrives læse- eller regne-

færdigheder alene. Derudover kan forskelle i arbejdserfaring også spille en rolle,

idet yngre og ældre generationer typisk har haft et forskelligt udbud af arbejdsop-

gaver og -betingelser, hvilket kan have påvirket deres muligheder for at udvikle og

anvende adaptive problemløsningsfærdigheder i deres arbejdsliv.

3.2

Sammenhæng mellem APS-færdigheder og

personlighedstræk

Litteraturen retter i stigende grad opmærksomheden mod personlighedstræk eller

’nonkognitive’ færdigheder som de også kaldes (Rammstedt et al., 2024). I PIAAC

2022/23 er fem brede personlighedstræk målt vha. Big Five-indekset i en ekstra kort

udgave (BFI-2-XS) (Vedel et al., 2021). I Figur 3.9 herunder er de fem personligheds-

træk opstillet, herunder hvad der karakteriserer hhv. en lav og høj score på de en-

kelte personlighedstræk.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.9

Karakteristika for høj og lav score ved personlighedstræk

Anm.:

I Bilagstabel 1.5 kan det aflæses, hvilke konkrete spørgsmål de enkelte personlighedstræk dækker over.

Forskning peger bl.a. på en positiv sammenhæng mellem færdigheder og hhv.

åbenhed og emotionel stabilitet

Forskningen peger på, at visse personlighedstræk kan spille en rolle for både kogni-

tive færdigheder og arbejdsmarkedsrelaterede udfald.

Tidligere studier viser sammenhæng mellem høj score på samvittighedsfuldhed, høj

score på åbenhed og høj score på emotionel stabilitet på den ene side og bedre

jobpræstationer og højere løn på den anden side. Samtidig viser studierne sammen-

hæng mellem lav score på emotionel stabilitet og høj score på venlighed på den

ene side og lavere indkomst på den anden side (Acosta & Muller, 2018; Cabus et al.,

2021).

Analyser af tyske PIAAC-data fra 2011/12 (Rammstedt et al., 2016, 2017) peger også

på en positiv sammenhæng mellem kognitive færdigheder og både åbenhed og

emotionel stabilitet, men disse tyske studier adskiller sig fra Cabus et al. (2021) ved

at finde en sammenhæng mellem lav samvittighedsfuldhed på den ene side og høje

færdigheder på den anden side.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

På den baggrund forventer vi, at høj åbenhed og emotionel stabilitet vil hænge

sammen med højere APS-færdighedsscore, mens høj venlighed vil være hænge

sammen med lavere score. For samvittighedsfuldhed er forventningerne mere åbne,

da tidligere forskning har vist forskellige resultater. Ekstroversion har ikke vist sig at

hænge sammen med kognitive færdigheder i de ovennævnte studier.

Figur 3.10

Gennemsnitlig færdighedsscore fordelt på tertiler særskilt for

personlighedstræk

280

275

270

265

260

255

250

245

269

273

272

275

277

274 273

270 270

262

258

273

267

274

Nederste tertil

Midterste tertil

Øverste tertil

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Opgørelsen er baseret på tertiler, der inddeler personer på baggrund af

deres score på hvert personlighedstræk, så den laveste tredjedel udgør 1. tertil, den midterste 2. tertil, og den højeste 3.

tertil. Dette gør det muligt at sammenligne den gennemsnitlige færdighedsscore mellem personer med lav, mellem og høj

grad af det pågældende træk. Tertilerne er konstrueret med henblik på en ligelig fordeling af observationer. Da mange

observationer dog har identiske værdier omkring grænserne mellem tertilerne, er det ikke altid muligt at opnå lige store

grupper. Det kan resultere i tertiler af varierende størrelse. Der er statistisk signifikant forskel på den nederste tertil og

øverste tertil for venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed.

Positiv sammenhæng mellem APS og åbenhed, men negativ sammenhæng for

venlighed og samvittighedsfuldhed

Figur 3.10 viser, at personer i den øverste tertil for åbenhed har den højeste gen-

nemsnitlige score i APS-færdigheder på 277 point, efterfulgt af midterste tertil med

274 og nederste tertil med 267. Venlighed topper i midterste tertil (275), mens øver-

ste tertil ligger lavest med 258 point.

Dermed bekræfter vi tidligere fund for åbenhed og venlighed.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Vores opgørelse viser endvidere lavere APS-scorer blandt personer med høj samvit-

tighedsfuldhed. For samvittighedsfuldhed falder den gennemsnitlige score fra 274 i

nederste tertil til 262 i den øverste. Dette er i tråd med fund fra analyser af tyske

PIAAC-data fra 2011/12 (Rammstedt et al., 2016, 2017), som desuden peger på en

positiv sammenhæng mellem kognitive færdigheder og emotionel stabilitet. I vores

data finder vi dog ingen tydelige sammenhænge mellem APS-færdigheder og emo-

tionel stabilitet eller ekstroversion.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

APS-færdigheder på lavt og

højt niveau

Personer med færdigheder i fx læsning og regning på lavt niveau findes i mange

forskellige befolkningsgrupper (Rosdahl et al., 2013; Jakobsen et al., 2024). Dette ka-

pitel har til formål at identificere hvad, der karakteriserer grupperne af personer

med APS-færdigheder på hhv. lavt og højt niveau i 2022/23, herunder om møn-

strene for APS adskiller sig fra mønstrene for læsning og regning, jf. Jakobsen et al.

(2024).

Hvor kapitel 2 fokuserede på gennemsnitlige færdighedsscorer blandt alle 16-65-

årige, og kapitel 3 opgjorde gennemsnitlige færdighedsscorer for forskellige befolk-

ningsgrupper, retter dette kapitel opmærksomheden mod, hvilke befolkningsgrup-

per, der er overrepræsenterede på lavt og højt niveau. Der vil naturligt være et over-

lap i resultater og tendenser fra kapitel 3, men dette kapitel har et andet fokus og

bidrager med et supplerende perspektiv på gruppen af personer med lavt og højt

APS-færdighedsniveau.

Kapitlet består af to afsnit: Først ser vi på, hvilke befolkningsgrupper der er overre-

præsenteret på hhv. lavt og højt niveau i APS-færdigheder. Det sker ved at se på,

hvordan grupperne med lavt og højt niveau er sammensat på en række karakteri-

stika, og hvordan denne sammensætning adskiller sig fra alle 16-65-årige som hel-

hed. Herved kan vi fx se, om andelen med grundskolen som højeste fuldførte ud-

dannelse er større i gruppen med færdigheder på lavt niveau og mindre i gruppen

med færdigheder på højt niveau end i den 16-65-årige befolkning som helhed (af-

snit 4.1).

Dernæst vender vi blikket og undersøger, hvordan forskellige befolkningsgrupper er

fordelt på færdighedsniveauer i APS (afsnit 4.2). Derved får vi fx viden om andelen

med færdigheder på lavt niveau for forskellige uddannelsesniveauer; hvor stor en

andel af personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og af perso-

ner med en lang videregående uddannelse, der har APS-færdigheder på et lavt ni-

veau (afsnit 4.2).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

4.1

Hvilke befolkningsgrupper er overrepræsenteret

på højt og lavt færdighedsniveau

Formålet med dette afsnit er at afdække, om bestemte befolkningsgrupper er over-

eller underrepræsenterede blandt personer med hhv. højt og lavt færdighedsniveau.

Dette undersøger vi ved at sammenligne fordelinger på en række karakteristika for

personer med lavt og højt færdighedsniveau med tilsvarende fordelinger for alle 16-

65-årige. Supplerende tabeller for helbred og herkomst findes i bilag (Bilagstabel

1.9 og 1.10).

Figur 4.1 viser, hvordan personer med hhv. højt færdighedsniveau (niveau 4) og lavt

færdighedsniveau (niveau 0/1) i APS-færdigheder samt den samlede befolkning (16-

65 år) fordeler sig på køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus. Den

grafiske fremstilling er valgt for at gøre det lettere at sammenligne gruppernes for-

deling.

Mænd er overrepræsenterede på højt færdighedsniveau – kønsfordeling er

mere ligelig på lavt færdighedsniveau

Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS udgør mænd 60 %, hvilket er en

klar overrepræsentation i forhold til alle 16-65-årige, hvor kønsfordelingen er lige.

Kvinder udgør 40 % af gruppen med højt færdighedsniveau (Figur 4.1a). Ved lavt

færdighedsniveau er kønsforskellen derimod beskeden. Her udgør mænd 52 %, og

kvinder 48 %, hvilket ligger tæt på fordelingen blandt alle 16-65-årige.

55-65-årige er overrepræsenterede på lavt færdighedsniveau – 25-34-årige er

overrepræsenterede blandt personer med højt færdighedsniveau

De 55-65-årige er klart overrepræsenterede blandt personer med lavt færdighedsni-

veau i APS, hvor de udgør 40 % sammenlignet med 23 % blandt alle 16-65-årige. De

25-34-årige er tydeligt underrepræsenterede med kun 9 % mod 21 % blandt alle 16-

65-årige, og de 16-24-årige udgør 13 % mod 17 % blandt alle 16-65-årige (Figur

4.1b).

Omvendt er de 25-34-årige den største gruppe blandt personer med højt færdig-

hedsniveau i APS, hvor de udgør 37 % sammenlignet med 21 % blandt alle 16-65-

årige. De 16-24-årige og 35-44-årige er også overrepræsenterede med hver 21 %,

mod hhv. 17 % og 18 % blandt alle 16-65-årige. De 55-65-årige udgør kun 7 % af

gruppen med højt færdighedsniveau mod 23 % blandt alle 16-65-årige.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.1

Fordeling af karakteristika for gruppen med lavt niveau, alle 16-

65-årige og gruppen med højt niveau

Fordeling af fire udvalgte karakteristika på niveau 0/1, for alle 16-65-årige og for personer på ni-

veau 4. De fire karakteristika er a) køn, b) aldersgrupper, c) uddannelse og d) arbejdsmarkedsstatus

a) Køn

b) Aldersgrupper

Niveau 0/1

Alle

Niveau 4

Niveau 0/1

Alle

Niveau 4

16-24 år

Mænd

Kvinder

45-54 år

25-34 år

55-65 år

35-44 år

c) Uddannelse

Niveau 0/1

Alle

Niveau 4

d) Arbejdsmarkedsstatus

Niveau 0/1

Alle

Niveau 4

Lang videregående

Kort og mellemlang videregående

Erhvervsfaglig

Almen gymnasial

Grundskole

Beskæftigede

Under uddannelse

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Hvilke grupper, der i figurerne ligger over eller under 0, er alene et resultat

af den grafiske præsentation og har ingen fortolkningsmæssig betydning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskoleuddannede er overrepræsenterede på lavt færdighedsniveau – per-

soner med lang videregående eller gymnasial uddannelse er overrepræsente-

rede på højt færdighedsniveau

Blandt personer med lavt færdighedsniveau i APS er personer med grundskole som

højeste fuldførte uddannelse overrepræsenterede. De udgør 45 % af denne gruppe

sammenlignet med 21 % blandt alle 16-65-årige. Også personer med en erhvervs-

faglig uddannelse er overrepræsenterede, med 28 % mod 21 % blandt alle 16-65-

årige. Personer med lang videregående uddannelse er derimod underrepræsente-

rede og udgør kun 3 % mod 15 % blandt alle 16-65-årige (Figur 4.1c).

Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS er personer med lang videregå-

ende uddannelse og gymnasial baggrund overrepræsenterede. De udgør hhv. 31 %

og 22 % af denne gruppe, mod 15 % og 12 % blandt alle 16-65-årige. Personer med

grundskole- og erhvervsfaglig baggrund er underrepræsenterede med hhv. 7 % og

8 %, sammenlignet med 21 % for begge grupper blandt alle 16-65-årige.

Personer uden for arbejdsstyrken er overrepræsenterede på lavt færdighedsni-

veau – personer under uddannelse er overrepræsenterede på højt færdigheds-

niveau

Blandt personer med lavt færdighedsniveau i APS er 69 % i beskæftigelse, sammen-

lignet med 81 % blandt alle 16-65-årige (Figur 4.1d). Andre uden for arbejdsstyrken

er overrepræsenterede med 23 % mod 11 % blandt alle 16-65-årige.

Blandt personer med højt færdighedsniveau i APS er personer under uddannelse

overrepræsenterede med 9 %, sammenlignet med 5 % blandt alle 16-65-årige. An-

dre uden for arbejdsstyrken er underrepræsenterede med 5 % mod 11 % blandt alle

16-65-årige.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.1

Udvalgte overrepræsenterede befolkningsgrupper på lavt og højt APS-

færdighedsniveau

Lavt færdighedsniveau

Følgende grupper er overrepræsenterede blandt personer med lavt APS-færdighedsniveau:

▪

Alder: De 55-65-årige udgør 40 % af gruppen med lavt færdighedsniveau mod 23 %

blandt alle 16-65-årige.

Uddannelse: Grundskoleuddannede udgør 45 % af gruppen mod 21 % blandt alle 16-

65-årige. Personer med erhvervsfaglig uddannelse udgør 28 % mod 21 %.

Arbejdsmarkedstilknytning: 23 % er uden for arbejdsstyrken mod 11 % blandt alle 16-

65-årige.

Højt færdighedsniveau

Følgende grupper er overrepræsenterede blandt personer med højt APS-færdighedsni-

veau:

▪

Køn: Mænd udgør 60 % af gruppen med højt færdighedsniveau mod 50 % blandt alle

16-65-årige. Alder: De 25-34-årige udgør 37 % af gruppen mod 21 % blandt alle 16-

65-årige.

▪

Uddannelse: Personer med almen gymnasial baggrund udgør 22 % af gruppen mod

12 % blandt alle 16-65-årige. Personer med lang videregående uddannelse udgør

31 % mod 15 %.

Boks 4.1 opsummerer, hvilke befolkningsgrupper der er markant overrepræsente-

rede blandt personer med hhv. lavt og højt færdighedsniveau i APS.

Resultaterne for APS ligner billedet fra læse- og regnefærdigheder med en-

kelte undtagelser

Mønstret ligner i høj grad det, der ses for læse- og regnefærdigheder (Jakobsen et

al., 2024), hvilket ikke er overraskende givet den høje sammenhæng mellem færdig-

hederne (Tabel 2.1). Der er dog enkelte forskelle for APS:

Sammenlignet med APS-færdigheder viser resultaterne for regning lidt tydeligere

kønsforskelle på højt færdighedsniveau, hvor mænd udgør 64 %. I læsning er køns-

forskellen mindre markant. På lavt færdighedsniveau adskiller APS sig ved at have

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

en relativt balanceret kønsfordeling, mens der i læsning ses en overvægt af mænd

og i regning en let overvægt af kvinder.

Hvad angår alder, så er de yngre aldersgrupper (de 16-24-årige og de 25-34-årige)

relativt stærkere repræsenterede blandt gruppen med højt APS-færdighedsniveau

sammenlignet med, hvad der var tilfældet for læse- og regnefærdigheder, mens de

ældre aldersgrupper fylder mindre sammenlignet med lignende fordelinger for de

øvrige færdigheder.

For uddannelsesniveau er fordelingen for APS på lavt færdighedsniveau stort set

den samme som for læse- og regnefærdigheder, men personer med erhvervsfaglig

baggrund er i lidt højere grad overrepræsenterede i APS på lavt færdighedsniveau

end for læse- og regnefærdigheder. På højt færdighedsniveau er personer med en

gymnasial uddannelse, som den højeste fuldførte uddannelse, relativt overrepræ-

senterede i APS sammenlignet med de øvrige færdigheder.

Resultater bakkes op af regressionsanalyser

Regressionsanalyser (Bilagstabel 1.13) med hhv. lavt niveau for APS eller ej og højt

niveau for APS eller ej som afhængige variable, og binære indikatorer for individka-

rakteristika som forklarende variable

, bekræfter de ovenstående fund. Derudover

finder modellen også, at personer uden forældre i beskæftigelse, da respondenten

var 14 år, har større risiko for lavt færdighedsniveau sammenlignet med personer

med forældre i beskæftigelse, da de var 14 år, alt andet lige.

4.2

Andel med lavt og højt færdighedsniveau inden

for befolkningsgrupper

I afsnit 4.1 undersøgte vi, hvilke befolkningsgrupper der var særligt overrepræsente-

rede blandt personer med hhv. lavt og højt færdighedsniveau for APS. I dette afsnit

ændrer vi perspektivet og ser på, hvordan befolkningsgrupperne hver især fordeler

sig på færdighedsniveauerne 0 til 4. Det vil eksempelvis sige, at vi for hver alderska-

tegori ser på, hvordan de fordeler sig på de fem færdighedsniveauer.

Ved at sammenligne gruppers interne fordeling med den samlede fordeling blandt

alle 16-65-årige kan vi vurdere, om bestemte grupper i højere eller lavere grad be-

står af personer med lavt eller højt færdighedsniveau. Dette bidrager til det samlede

De forklarende variable er de samme som i regressionsanalysen i Figur 3.7: køn, aldersgruppe, uddannelsesni-

veau, etnisk baggrund, land/by samt socioøkonomiske forhold (forældres uddannelse og beskæftigelse som

14-årig).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

grundlag for at identificere grupper, som har en større eller mindre andel på hhv.

højt og lavt færdighedsniveau end gennemsnittet.

Figur 4.2 viser, hvordan forskellige befolkningsgrupper fordeler sig på færdighedsni-

veauer

. Fordelingen for alle 16-65-årige på færdighedsniveauer er vist øverst som

reference, og herefter følger grupper fordelt på køn, alder, uddannelse og arbejds-

markedsstatus. Andelene summer til 100 procent inden for hver gruppe (række).

Fordelinger for helbred og herkomst findes i bilag (Bilagstabel 1.11 og 1.12).

I 2022/23 har 20 % af de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau, mens 9 % har færdigheder på højt ni-

veau (Figur 2.3), når man ser på opgørelsen inklusive doorstep-interview. I dette afsnit bruger vi primært

opgørelsen eksklusive doorstep-interview for at være sammenlignelig med hovedrapporten og for at have

dækning på alle de anvendte variable. Når fordelingen opgøres eksklusive doorstep-interview, har 16 % af

de 16-65-årige APS-færdigheder på lavt niveau, mens 10 % har færdigheder på højt niveau (Figur 4.2).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.2

Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige og for

udvalgte befolkningsgrupper. Procent.

Alle

Mænd

Køn

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Grundskole

Uddannelsesniveau

Almen gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Arbejdsmarkeds-status

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

50%

Niveau 0/1

Niveau 2

33*

28*

33*

21*

13*

50%

17*

Aldersgrupper

17*

20*

Niveau 3

100%

Niveau 4

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på lavt

færdighedsniveau, når man sammenligner alle 16-65-årige og følgende grupper: 25-34-årige, 55-65-årige, alle uddannel-

sesniveauer, personer med fremragende, meget godt nogenlunde og dårligt helbred, beskæftigede og personer uden for

arbejdsstyrken. Der er statistisk signifikant forskel på andelen med APS-færdigheder på højt færdighedsniveau, når man

sammenligner alle 16-65-årige og følgende grupper: 25-34-årige, 45-54-årige, 55-65-årige, grundskole, gymnasiale ud-

dannelser, erhvervsfaglige uddannelser, lange videregående uddannelser, personer med nogenlunde og dårligt helbred og

personer uden for arbejdsstyrken.

*De andele, der er statistisk signifikant forskellige fra andele for alle, er desuden markeret med asterisk.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Befolkningsgrupper med relativt stor andel med lavt niveau af APS-

færdigheder

55-65-årige har en relativt høj andel med lavt APS-færdighedsniveau (28 % mod

16 % blandt alle 16-65-årige). Tilsvarende gælder for personer med grundskole som

højeste fuldførte uddannelse (33 %), personer med erhvervsfaglig uddannelse

(21 %) og personer uden for arbejdsstyrken (33 %). Også personer med ikke-vestlig

baggrund skiller sig kraftigt ud på lavt færdighedsniveau (67 %), hvilket er klart over

gennemsnittet for alle 16-65-årige (20 %) (Bilagstabel 1.12).

Befolkningsgrupper med relativt stor andel med højt niveau af APS-

færdigheder

25-34-årige har en større andel på højt APS-færdighedsniveau, hvor hele 17 % be-

finder sig, sammenlignet med 10 % for alle 16-65-årige. Tilsvarende ses en tydelig

relativt høj andel med højt APS-færdighedsniveau blandt personer med lang videre-

gående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse (20 %). Personer med

gymnasial uddannelse ligger også højere end alle 16-65-årige med en andel med

højt APS-færdighedsniveau på 17 %, hvilket er på linje med personer med lang vi-

deregående uddannelse.

Sammenligning med færdighederne i læsning og regning

Blandt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse

ses i APS en relativt høj andel på niveau 4 (17 %), hvilket svarer til niveauet for per-

soner med en lang videregående uddannelse. Dette adskiller sig markant fra læs-

ning og regning, hvor andelen med højt færdighedsniveau blandt personer med en

lang videregående uddannede er næsten dobbelt så høj som blandt gymnasialt ud-

dannede.

Generelt opnår færre det højeste færdighedsniveau i APS sammenlignet med fær-

dighederne i læsning og regning (Figur 2.3). Aldersfordelingen viser dog en forskyd-

ning i APS til fordel for de 16-24-årige, som ligger på niveau med de 35-44-årige,

hvor de lå lavere i læsning og regning. Omvendt har de 55-65-årige en større andel

på lavt færdighedsniveau i APS end i læsning og regning.

For personer med ikke-vestlig baggrund findes et ensartet mønster med en meget

stor andel med lavt færdighedsniveau på tværs af APS, læsning og regning. Kun 1 %

når det højeste APS-færdighedsniveau, hvilket endda er lavere end i læsning og

regning (Bilagstabel 1.12).

Bemærk, at opgørelsen for herkomst er inklusive doorstep-interview, og derfor afviger opgørelsen for alle fra

resultaterne i Figur 4.2. Se Bilagstabel 1.12.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Dokumentation

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Data og metode

Datagrundlaget for denne undersøgelse består primært af besvarelser af bag-

grundsspørgsmål og færdighedsscorer fra PIAAC2. Disse data er kombineret med

registeroplysninger om herkomst og branche.

Datagrundlaget er kort beskrevet i dette kapitel. Yderligere information om data-

grundlaget findes i hovedrapportens kapitel 9 (Jakobsen et al., 2024) samt i OECD

(2024a, 2024b, 2024c, 2025a, 2025b).

5.1

Dataindsamling

Dataindsamlingen blev foretaget som besøgsinterview af Danmarks Statistik i perio-

den september 2022 til juni 2023. Målgruppen var den danske befolkning i alderen

16-65 år. Interviewere gennemførte et omfattende baggrundsinterview med hver re-

spondent foruden opgaver i læsning, regning og problemløsning. Se Tabel 5.1 her-

under for stikprøve, antal gennemførte interviews og svarprocent.

Tabel 5.1

Dataindsamling i PIAAC2

PIAAC 2

Population 16-65 år, antal personer

Stikprøve, antal personer

Gennemførte interviews, antal personer

Heraf doorstep-interviews

Svarprocent

Dataindsamlingsperiode

Note:

3.729.947

17.700

5.067

887

Oktober 2022-juni 2023

Populationen er opgjort den 15.12.2011.

Populationen er opgjort den 01.04.2022.

Dataindsamlingen bestod af tre hovedelementer, som alle bidrog til målingen af

færdigheder: 1) baggrundsskema, 2) doorstep-interview og 3) opgaver til at vurdere

færdighedsniveauer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Baggrundsskema

Interviewet begyndte med et omfattede baggrundsskema, der dækkede en bred

vifte af temaer: deltagernes socioøkonomiske og demografiske forhold, uddannelse

og oplæring, nuværende og tidligere beskæftigelse samt brugen af færdigheder

både i arbejdslivet og privat. Der indsamles desuden oplysninger om arbejdsmiljø,

livstilfredshed, helbred, sociale og nonkognitive færdigheder samt familiemæssig

baggrund.

Doorstep-interview

For at sikre en mere repræsentativ dækning af befolkningen i PIAAC2 blev der som

noget nyt anvendt et doorstep-interview til respondenter med utilstrækkelige

danskkundskaber til at besvare baggrundsskemaet og løse opgaverne. Interviewet

blev gennemført på et af 10 sprog

og omfattede basale spørgsmål om køn, alder,

uddannelse, beskæftigelse, fødeland og opholdstid i Danmark. Respondenten valgte

først sprog via et identifikationskort og besvarede herefter spørgsmålene digitalt på

tablet. Doorstep-interviewet har især forbedret repræsentationen af indvandrere i

undersøgelsen, da det muliggjorde indsamling af centrale baggrundsoplysninger,

som ellers ikke kunne være opnået. Blandt de ca. 5.100 deltagere i hovedundersø-

gelsen deltog næsten 900 alene via doorstep-interview.

Opgaveløsning

Efter baggrundsinterviewet overtog respondenten selv dataindtastningen. Først

gennemførtes en kort introduktion til brugen af en tablet, hvorefter en locator-test

med enkle opgaver fastlagde respondentens umiddelbare færdighedsniveau. Heref-

ter blev respondenten guidet gennem opgaver, der matchede det estimerede ni-

veau. Den enkelte respondent blev præsenteret for et udvalg af opgaver i to ud af

de tre typer af færdigheder. Testen er bygget op sådan, at et rigtigt svar typisk for-

øger sandsynligheden for efterfølgende at få en sværere opgave – og modsat for et

forkert svar.

På baggrund af de tre hovedelementer, baggrundsspørgsmålene (eller doorstep-in-

terview) og respondenternes svar på opgaverne bliver der estimeret scorer i læs-

ning, regning og APS, som måles på en numerisk pointskala fra 0 til 500. Færdig-

hedsscorerne inddeles i 5-6 niveauer (0-4/5)

. De fem niveauer for APS er nærmere

beskrevet i Tabel 5.2 herunder.

Dansk, arabisk, engelsk, farsi/persisk, tysk, polsk, rumænsk, tyrkisk, ukrainsk og urdu.

Den såkaldte ’locatortest’ består af en række simple opgaver inden for læsning og regning. Disse opgaver har

til formål at fastlægge respondentens umiddelbare færdighedsniveau, så vedkommende derefter kan blive

tildelt den vej gennem opgaverne, der passer til den pågældendes færdighedsniveau.

For læsning og regning er det seks niveauer (0-5), mens det er fem niveauer for APS (0-4).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.2

Niveauopdeling af færdighedsscorer i APS i PIAAC2

Adaptiv problemløsning (APS)

Niveau

Score,

interval

[0; 176[

Hvad voksne kan på dette niveau

De fleste voksne på dette niveau forstår meget simple, statiske problemer, der er klart

afgrænsede. Problemerne indeholder ingen usynlige elementer eller irrelevante infor-

mationer, der kan aflede opmærksomheden fra problemets kerne, og kræver typisk

kun en løsning i ét trin. Voksne på dette færdighedsniveau er i stand til at benytte

grundlæggende kognitive processer til at løse problemer, hvis der er givet eksplicit

støtte, og hvis de anvises til det.

Voksne på dette niveau er i stand til at forstå simple problemer samt udvikle og an-

vende løsninger til at løse dem. Problemerne indeholder et begrænset antal elementer

og få irrelevante informationer. Løsninger på dette niveau er enkle og består af et be-

grænset antal trin. Problemer er indlejret i en sammenhæng, der inkluderer en eller to

informationskilder og præsenterer et enkelt, klart defineret mål.

Voksne på niveau 1 benytter følgende kognitive processer:

–

Udvikle mentale modeller af enkle og klart strukturerede problemer

–

Forstå forbindelser mellem opgaver og stimuli, der er eksplicitte og indlejret i et vel-

strukturerede miljø

–

Løse problemer, der ikke ændrer sig og derfor ikke kræver tilpasning.

[176,

226[

[226;

276[

Voksne på dette niveau kan identificere og anvende løsninger, der består af flere trin, i

problemer, hvor det kræves, at man overvejer en målvariabel i forhold til at afgøre, om

problemet er blevet løst. I omskiftelige problemer, hvor der opstår ændringer, kan

voksne på dette niveau identificere relevant information, hvis de bliver henledt til be-

stemte aspekter af ændringen, eller hvis ændringerne er tydelige, opstår en ad gangen,

relaterer sig til et enkelt aspekt af problemer og er let tilgængelige. Problemer på dette

niveau præsenteres i velstrukturerede miljøer og består kun at få informationselemen-

ter, der har direkte relevans for opgaven. Mindre forhindringer kan være til stede, men

disse kan let afhjælpes ved at tilpasse den oprindelige problemløsningsfremgangs-

måde.

Voksne på niveau 2 benytter følgende kognitive processer:

–

Udvikle mentale modeller af enkle til moderat svære problemer og tilpasse disse ef-

ter behov,

–

Reagere tilstrækkeligt på ændringer, der er præsenteret i synlige tilføjelser,

–

Tilpasse løsningsstrategier til ændringer i problemstillingen og miljøet, hvis disse

ændringer er af lav eller moderat kognitiv kompleksitet.

Voksne på niveau 2 benytter følgende metakognitive processer:

–

Overvåge fremskridt mod en løsning, der består af et specifikt mål

–

Lede efter optimale løsninger ved at overveje alternative veje inden for et givet pro-

blemfelt af lav til moderat kompleksitet

–

Reflektere over den valgte løsningsstrategi, hvis forhindringer opstår og ved ekspli-

cit anvisning.

[276;

326[

Voksne på dette niveau forstår problemer, der enten er mere komplekse, statiske pro-

blemer eller har en gennemsnitlig til høj grad af omskiftelighed. De kan løse problemer

under flere begrænsede forhold eller problemer, der kræver, at flere mål opnås samti-

digt. I problemer, der ændrer sig og som kræver tilpasning, skal voksne forholde sig til

hyppige og, i et vist omfang, vedvarende ændringer. De skal kunne skelne mellem æn-

dringer, der er relevante, og ændringer, der er mindre relevante eller irrelevante for

problemet.

Voksne på dette niveau kan identificere og anvende løsninger i flere trin, der integrerer

flere vigtige variable på samme tid, og tage hensyn til, hvordan de forskellige elemen-

ter af problemet påvirker hinanden. I omskifteligt udfordrende problemer kan de for-

udsige fremtidige udviklinger i problemet på baggrund af information fra tidligere ud-

viklinger. De tilpasser deres adfærd i henhold til de forudsagte ændringer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Adaptiv problemløsning (APS)

Voksne på niveau 3 benytter følgende kognitive processer:

–

Udvikle mentale modeller af moderat til svært komplekse problemer

–

Søge aktivt efter løsninger ved løbende at vurdere de fremsatte informationer i pro-

blemmiljøet

–

Skelne mellem relevant og irrelevant information.

Voksne på niveau 3 benytter følgende metakognitive processer:

–

Overvåge forståelse af problemet og de ændringer, der opstår

–

Monitorere og vurdere fremskridt mod problemets mål

–

Søge efter løsninger ved at opstille delmål og vurdere alternative løsninger på pro-

blemet

–

Reflektere over deres problemløsningsstrategi og, hvis nødvendigt, revidere strate-

gien.

[326; >[

Voksne på dette niveau er i stand til at definere problemer i dårligt strukturerede og

informationsrige sammenhænge. De kan integrere flere informationskilder og deres

indbyrdes sammenhænge, og de kan identificere og forkaste irrelevant information

samt formulere relevante ledetråde.

De fleste voksne kan identificere og anvende løsninger til at opnå et eller flere kom-

plekse mål. De tilpasser problemløsningsprocessen til ændringer, selv når disse æn-

dringer ikke er indlysende, opstår uventet eller kræver en omfattende revurdering af

problemet. Voksne er i stand til at skelne mellem relevante og irrelevante ændringer,

forudsige fremtidige ændringer i problemet og samtidigt tage hensyn til flere forskel-

lige succeskriterier i forhold til at kunne afgøre, hvor sandsynligt det er, at løsningspro-

cessen vil føre til succes.

Voksne på niveau 4 benytter følgende kognitive processer:

–

Udvikle komplekse mentale modeller af problemer ved at integrere information fra

flere kilder

–

Forbinde opgaver og stimuli, selv når disse forbindelser er svære at opfange eller

involverer komplekse interaktioner

–

Udvikle strategier til at opnå flere mål parallelt og implementere løsninger i flere

trin

–

Løbende revurdere deres mentale modeller, søgestrategier og løsninger gennem

problemløsning.

Voksne på niveau 4 benytter følgende metakognitive processer:

–

Løbende refleksion og monitorering af problemløsningsprocessen, selv når miljøet

er komplekst og ændrer sig uventet

–

Konstant genbesøge og revurdere deres mentale modeller, den tilgængelige infor-

mation og målopfyldelse

–

Reagere tilstrækkelig og øjeblikkeligt på ændringer

–

Håndtere hyppig og uforudsigelige ændringer og tilpasse deres løsningsstrategi

herefter.

Kilde:

(OECD, 2024a, kapitel 2, s. 11).

5.2

Baggrundsvariable

Den enkeltes niveau af færdigheder i APS, læsning og regning hænger sammen

med en række individkarakteristika. Vi har i rapporten valgt at fokusere på udvalgte

karakteristika, herunder køn, alder, uddannelse, om man er indvandrer eller ej, hel-

bred og arbejdsmarkedsstatus. Derudover har vi også set på branche for

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

lønmodtagere, væsentligste indhold i højeste fuldførte uddannelse, personligheds-

træk, land/by og socioøkonomisk baggrund i form af forældres uddannelse og be-

skæftigelse, da respondenten var 14 år. I Tabel 5.3 herunder er hver variabel uddy-

bet, og det er angivet, hvor den stammer fra. Yderligere information om variablene

fra spørgeskemaet kan findes i det supplerende materiale til OECD’s PIAAC-hoved-

rapport (OECD, 2025a).

Tabel 5.3

Dannelse af individkarakteristika

Individkarak-

teristikum

Beskrivelse

Variabel-

navn i

PIAAC2

Variabelnavn

for anvendte

registervari-

able

Køn

Undersøgelsen anvender en binær variabel for køn

(mand/kvinde). Intervieweren angiver, om respondenten er

mand eller kvinde, og ved tvivl spørges der til responden-

tens køn.

Der anvendes både en kontinuert aldersvariabel og en ka-

tegorisk variabel opdelt i 10-års-intervaller.

Variablen for uddannelse baserer sig på et spørgsmål om

højeste fuldførte uddannelse, hvor respondenten selv har

kunnet angive deres niveau med afsæt i 13 kategorier, der

spænder fra grundskole til ph.d.-niveau. De 13 kategorier

er omkodet til fem hovedkategorier: Grundskole, gymnasial

uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort eller mellem-

lang videregående uddannelse og lang videregående ud-

dannelse.

Variablen for helbred baserer sig på en subjektiv vurdering

af respondentens helbredstatus på en femtrinsskala, hvor

der skelnes mellem, om respondentens helbred er fremra-

gende, meget godt, godt, nogenlunde eller dårligt.

Variablen for arbejdsmarkedsstatus er afledt af en række

spørgsmål, der identificerer respondentens primære til-

knytning til arbejdsmarkedet i henhold til den internatio-

nale arbejdsmarkedsorganisations (ILO) standarder. Re-

spondenterne inddeles i tre grupper: ’Beskæftigede’, ’Ar-

bejdsløse’ og ’Personer uden for arbejdsstyrken’. Til brug

for denne undersøgelse er ’Personer uden for arbejdsstyr-

ken’ yderligere opdelt i ’Personer under uddannelse’ og

’Øvrige uden for arbejdsstyrken’.

Variablen for indvandrerstatus er baseret på registervariab-

ler opgjort hhv. 1. januar 2011 og 1. januar 2022 fra Dan-

marks Statistik. Variablen er opdelt i tre kategorier: Indvan-

drere, efterkommere og personer med dansk oprindelse.

Indvandrere er personer født i udlandet, hvor ingen af for-

ældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

Efterkommere er personer født i Danmark, hvor ingen af

forældrene er både danske statsborgere og født i Dan-

mark. Personer med dansk oprindelse har – uanset føde-

sted – mindst en forælder, der både er dansk statsborger

og født i Danmark (Danmarks Statistik, 2023). I denne un-

dersøgelse er efterkommere og personer med dansk oprin-

delse slået sammen til én kategori.

GENDER_R

Alder

AGE_R

AGEG10LFS

B2_D01a

Uddannelse

Helbred

I2_Q03

Arbejdsmar-

kedstilknytning

C2_D05

Indvandrersta-

tus

IE_TYPE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Individkarak-

teristikum

Beskrivelse

Variabel-

navn i

PIAAC2

Variabelnavn

for anvendte

registervari-

able

Branche

Variablen for branche stammer fra arbejdsklassifikations-

modulet AKM (https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta-

tion/Times/personindkomst/nacea-db07). Oplysningerne er

fra 2022. Det er branchen fra det primære arbejdssted i

året. Branche er kun opgjort for dem, der ifølge spørgeske-

maet er beskæftiget. Samtidig er oplysningen om selv-

stændige også fra spørgeskemaet. Opdelingen er derfor

foretaget på baggrund af både spørgeskema- og register-

oplysninger.

Personlighedstræk målt vha. Big Five-indekset i en ekstra

kort udgave (BFI-2-XS). Vedel et al. (2021) beskriver de

konkrete spørgsmål, der indgår i indekset, og disse er præ-

senteret i Bilagstabel 1.5. Variablene er opgjort som Z-

standardiserede gennemsnitlige scorer, hvilket vil sige, at

respondenternes svar først er beregnet som gennemsnit

for hvert personlighedstræk og derefter standardiseret på

baggrund af gennemsnittet og standardafvigelsen for hele

stikprøven. Nulpunktet for variablen repræsenterer stikprø-

vens gennemsnit, mens positive og negative værdier angi-

ver, at gruppen ligger hhv. over og under dette niveau.

Variablen for uddannelsesindhold baserer sig på et spørgs-

mål om det væsentligste indhold i respondentendens høje-

ste fuldførte uddannelse, hvor respondenten selv har kun-

net vælge imellem 16 forskellige kategorier.

Variablen for land/by er en binær indikator for by- eller

landdistrikt.

Variablen for forældres uddannelse er udledt af spørgsmål

om respondentens situation, da de var 14 år. Der er spurgt

ind til den højeste fuldførte uddannelse for begge foræl-

dre. Respondenten har kunnet angive tre niveauer: 1)

Grundskole; Erhvervsfaglig uddannelse under 2 år, 2) Er-

hvervsfaglig uddannelse eller gymnasial uddannelse, 2 år

og derover; Studentereksamen; Kort videregående uddan-

nelse, under 2 år eller 3) Kort eller mellemlang videregå-

ende uddannelse, 2 år og derover. Bachelorgrad, Kandidat-

eller mastergrad, Ph.d. eller anden forskeruddannelse.

Disse er i denne undersøgelse angivet som: 1) ingen sekun-

dær uddannelse, 2) sekundær, post-sekundær eller ikke-

tertiær uddannelse og 3) tertiær uddannelse.

Variablen for forældres beskæftigelse er udledt af spørgs-

mål om respondentens situation, da de var 14 år. Der er

spurgt ind til, for begge forældre, om de var i et lønnet job.

Variablen er opgjort som en binær indikator for, om re-

spondenten havde mindst en forælder i lønnet job eller ej,

da respondenten var 14 år.

C2_D05

D2_Q04

NACEA_DB07

Personligheds-

træk

EXTR

AGRE

CONS

EMOS

OPEM

Uddannelses-

indhold

B2_Q04a

Land/by

Forældres ud-

dannelse

URBRUR

PAREDC2

Forældres be-

skæftigelse

J2_Q04d

J2_Q05d

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Litteratur

Acemoglu, D., & Autor, D. (2011). Chapter 12 - Skills, Tasks and Technologies: Impli-

cations for Employment and Earnings. Handbook of Labor Economics, 4, 1043–1171.

Acosta, P., & Muller, N. (2018). The role of cognitive and socio-emotional skills in la-

bor markets. IZA World of Labor, 2018, 1–8.

Autor, D. H., Levy, F., & Murnane, R. J. (2003). The skill content of recent technologi-

cal change: An empirical exploration. The Quarterly Journal of Economics, 118(4),

1279–1333.

Cabus, S., Napierala, J., & Carretero, S. (2021). The Returns to Non-Cognitive Skills: A

Meta-Analysis. Sevilla: European Commission.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2017). IT-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmar-

ked. Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Danmarks Statistik. (2023). Statistikbanken (FOLK2). www.statistikbanken.dk/FOLK2

Deming, D. (2017). Replication Data for: "The Growing Importance of Social Skills in

the Labor Market". Harvard Dataverse, V1. https://doi.org/10.7910/DVN/CYPKZH

Felstead, A., Gallie, D., Green, F., & Inanc, H. (2013). Skills at Work in Britain: First

Findings from the Skills and Employment Survey, 2012. London: Centre for Learning

and Life Chances in Knowledge Economies and Societies, Institute of Education.

Jakobsen, V., Kroustrup, J., Mikkelsen, C. H., & Larsen, M. (2024). Voksnes læse- og

regnefærdigheder: Hovedrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23). København: VIVE - Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kalcic, M., & Keute, A. (2024). Voksnes ferdigheter i leseforståelse, tallforståelse og

adaptiv problemløsning Resultater fra PIAAC2. Oslo: Statistisk sentralbyrå.

Larsson, L., Baldgrim, J., & Baquedano, J. (2024). Den internationella undersökningen

om vuxnas färdigheter 2023. Stockholm: Statistiska centralbyrån.

Mannonen, J., Nissinen, K., Virolainen, M., & Rautopuro, J. (2024). PIAAC II: Toisen

Kansainvälisen aikuisten taitotutkimuksen ensituloksia. Helsinki: Valtioneuvosto.

OECD. (2015). Adults, Computers and Problem Solving: What's the Problem?. Paris:

OECD Publishing.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

OECD. (2017). PISA 2015 Technical Report. Paris: OCED Publishing.

OECD. (2021). The Assessment Frameworks for Cycle 2 of the Programme for the In-

ternational Assessment of Adult Competencies. Paris: OECD Publishing.

OECD. (2024a). Do Adults Have the Skills They Need to Thrive in a Changing World?

Survey of Adults Skills 2023. Paris: OECD Publishing.

OECD. (2024b). Reader's guide. In OECD (Ed.), Education at a Glance 2024: OECD In-

dicators (pp. 8–18). Paris: OECD Publishing.

OECD. (2024c). Survey of Adult Skills 2023 Readers Companion. Paris: OECD Publish-

ing.

OECD. (2025a). Survey of Adult Skills 2023 Data Analysis Manual. Paris: OECD Pub-

lishing.

OECD. (2025b). Survey of Adult Skills 2023 Technical Report. Paris: OECD Publishing.

OECD, & Statistics Canada. (2011). Literacy for Life: Further Results from the Adult

Literacy and Life Skills Survey. Paris: OECD Publishing.

Price, B., & Price, B. (2013). The changing task composition of the US labor market:

An update of Autor, Levy, and Murnane (2003). Unpublished Manuscript,

Rammstedt, B., Danner, D., & Lechner, C. (2017). Personality, competencies, and life

outcomes: results from the German PIAAC longitudinal study. Large-Scale Assess-

ments in Education, 5(2), 1–19.

Rammstedt, B., Danner, D., & Martin, S. (2016). The association between personality

and cognitive ability: Going beyond simple effects. Journal of Research in Personal-

ity, 62, 39–44.

Rammstedt, B., Lechner, C. M., & Danner, D. (2024). Beyond Literacy: The incremen-

tal value of non-cognitive skills. OECD Education Working Papers No. 311. Paris:

OECD Publishing.

Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V., & Jørgensen, M. (2013). Færdigheder i læs-

ning, regning og problemløsning med IT i Danmark. København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Spitz-Oener, A. (2006). Technical change, job tasks, and rising educational demands:

Looking outside the wage structure. Journal of Labor Economics, 24(2), 235–270.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2025). Kompetenceværktøjet.

https://jobindsats.dk/rapportbank/monitorering-af-arbejdsmarkedet/kompetence-

vaerktojet/

Vedel, A., Wellnitz, K. B., Ludeke, S., Soto, C. J., John, O. P., & Andersen, S. C. (2021).

Development and Validation of the Danish Big Five Inventory-2. European Journal of

Psychological Assessment, 37(1), 42–51.

World Economic Forum. (2025). Future of Jobs Report 2025. Geneve: World Econo-

mic Forum.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1 Supplerende bilagstabeller

Bilagstabel 1.1

Gennemsnitlig score for APS for de 31 deltagende lande, 2022/23.

Land

Finland

Japan

Sverige

Norge

Holland

Danmark

Estland

Region Flandern (Belgien)

Tyskland

Canada

England

Schweiz

Østrig

Singapore

Tjekkiet

New Zealand

Irland

Frankrig

USA

Slovakiet

Letland

Spanien

Ungarn

Korea

Israel

Kroatien

Portugal

Gennemsnitlig APS-score

276

273

271

265

264

263

262

261

259

257

253

252

250

249

248

247

244

241

238

236

235

233

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Land

Italien

Litauen

Polen

Chile

Anm.:

Gennemsnitlig APS-score

231

230

226

218

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Lande markeret med lyserød farve har en score, der ikke er statistisk signifikant for-

skellig fra Danmarks score på et 5-% signifikansniveau.

OECD (2024a).

Kilde:

Bilagstabel 1.2

Færdigheder i APS efter selvrapporteret helbredstilstand, 2022/23.

Gennemsnitlig score.

Gennemsnitlig score

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Anm.:

279

277

269

254

238

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er signifikante forskelle mellem alle grupper, undtagen fremragende og meget

godt.

Bilagstabel 1.3

Færdigheder i APS efter indvandrerstatus, 2022/23. Gennemsnitlig

score.

Gennemsnitlig score

Dansk oprindelse mv.

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Der er signifikante forskelle mellem alle grupperne.

279

277

269

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.4

Sammenhæng mellem APS-færdighedsscore og personlighedstræk.

Regressionskoefficienter.

(1)

Ekstroversion

Venlighed

Samvittigheds-

fuldhed

Emotionel stabi-

litet

Åbenhed

Konstant

Antal observati-

oner

Anm.:

(2)

2,627***

(3)

(4)

(5)

(6)

2,145**

-1,236

-1,381

-4,970***

-4,333***

2,100**

4,134***

0,023***

271,603***

0,003

270,654***

0,001

270,627***

0,009**

270,809***

1,263

4,472***

0,001

270,792***

0,010**

271,425***

4.039

4.161

4.163

4.155

4.147

4.063

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Model 1 er resultatet af en regressionsmodel over

sammenhængen mellem færdighedsscore og alle de fem personlighedstræk. Model 2-6 er resultaterne af regressionsmodeller

over sammenhængen mellem færdighedsscore og de fem personlighedstræk enkeltvist.

Bilagstabel 1.5

Oversigt over personlighedstræk (BFI-2-XS) og underliggende

spørgsmål

Personlighedstræk

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Ekstroversion

Venlighed

Jeg er en, der er en stille

type (omvendt kodet).

Jeg er en, der er medfø-

lende, har et stort hjerte.

Jeg er en, der er lidt uorga-

niseret (omvendt kodet).

Jeg er en, der bekymrer sig

meget (omvendt kodet).

Jeg er en, der er optaget af

kunst, musik og/eller litte-

ratur.

Jeg er en, der ofte tager

styringen.

Jeg er en, der nogle gange

er grov og uhøflig over for

andre (omvendt kodet).

Jeg er en, der har svært

ved at komme i gang med

opgaver (omvendt kodet).

Jeg er en, der har tendens

til at føle sig deprimeret,

nedtrykt (omvendt kodet).

Jeg er en, der har ringe in-

teresse i abstrakte idéer

(omvendt kodet).

Jeg er en, der er fuld af

energi.

Jeg er en, der tænker det

bedste om folk.

Jeg er en, der er pålide-

lig, gør som aftalt.

Jeg er en, der er følelses-

mæssigt stabil, bliver

sjældent oprevet.

Jeg er en, der er nyska-

bende, finder på nye

idéer.

Samvittigheds-

fuldhed

Emotionel stabilitet

Åbenhed

Anm.:

109 missing (107 angiver ’ved ikke’). På de andre spørgsmål er der mellem 3-20 missing. Derudover er der 5, der slet ikke har

fået spørgsmålene.

Vedel et al. (2021).

Kilde:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.6

Lineære regressionsmodeller. Sammenhæng mellem

færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika.

Regressionskoefficienter.

Færdighedstype

Kvinde

Mand

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig

Vestlig

Byområde

Landområde

Ingen forælder havde opnået sekundær uddannelse, da respon-

denten var 14 år

Mindst en havde opnået sekundær, post-sekundær eller ikke-

tertiær uddannelse, da respondenten var 14 år

Mindst en forælder havde opnået tertiær uddannelse, da re-

spondenten var 14 år

Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år

Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten var 14 år

Konstant

Antal observationer

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

APS

0 (ref.)

6,287***

4,719

0 (ref.)

-8,453***

-16,608***

-29,536***

-39,379***

-6,150*

-21,741***

0 (ref.)

12,510***

0 (ref.)

-49,300***

-18,747***

0 (ref.)

-2,979*

Læsning

0 (ref.)

0,925

4,249

0 (ref.)

-6,403***

-13,185***

-23,818***

-45,215***

-8,834***

-24,898***

0 (ref.)

16,990***

0 (ref.)

-53,124***

-20,271***

0 (ref.)

-6,160***

Regning

0 (ref.)

15,558***

5,244

0 (ref.)

-6,250**

-10,286***

-20,580***

-50,850***

-14,176***

-26,248***

0 (ref.)

18,680***

0 (ref.)

-50,706***

-16,692***

0 (ref.)

-3,175*

-9,020***

-14,114***

-13,966***

-6,796***

-9,219***

-7,390***

0 (ref.)

-17,401***

0 (ref.)

300,147***

3.961

0,324***

0 (ref.)

-24,257***

0 (ref.)

315,717***

3.961

0,361***

0 (ref.)

-24,262***

0 (ref.)

312,139***

3.961

0,336***

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.7

Lineære regressionsmodeller. Sammenhæng mellem APS-

færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika – særskilt

korrigeret for læsning og regning. Regressionskoefficienter.

(1)

(2)

0 (ref.)

5,565***

1,409

0 (ref.)

-3,465*

-6,343***

-10,987***

-4,166*

0,736

-2,350

0 (ref.)

-0,715

0 (ref.)

-7,932***

-2,959

0 (ref.)

1,818

(3)

0 (ref.)

-4,755***

0,993

0 (ref.)

-4,016**

-9,307***

-14,929***

-3,286

3,919*

-3,111*

0 (ref.)

-0,746

0 (ref.)

-13,314***

-6,895***

0 (ref.)

-0,727

(4)

0 (ref.)

0,299

0,904

0 (ref.)

-3,300*

-6,913***

-11,311***

-0,578

2,953

-0,999

0 (ref.)

-1,912

0 (ref.)

-6,948***

-3,527*

0 (ref.)

0,958

Kvinde

Mand

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig

Vestlig

Byområde

Landområde

Ingen forælder havde opnået sekundær uddannelse,

da respondenten var 14 år

Mindst en havde opnået sekundær, post-sekundær el-

ler ikke-tertiær uddannelse, da respondenten var 14

år

Mindst en forælder havde opnået tertiær uddannelse,

da respondenten var 14 år

Ingen forælder i beskæftigelse, da respondenten var

14 år

Mindst en forælder i beskæftigelse, da respondenten

var 14 år

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Konstant

Antal observationer

Anm.:

0 (ref.)

6,287***

4,719

0 (ref.)

-8,453***

-16,608***

-29,536***

-39,379***

-6,150*

-21,741***

0 (ref.)

12,510***

0 (ref.)

-49,300***

-18,747***

0 (ref.)

-2,979*

-9,020***

1,967

0,891

2,408

-6,796***

0,379

-1,549

0,048

0 (ref.)

-17,401***

1,493

-0,177

2,335

0 (ref.)

––––

300,147***

3.961

0,324***

0 (ref.)

0,779***

––––

54,303***

3.961

0,762***

0 (ref.)

––––

0,710***

78,607***

3.961

0,749***

0 (ref.)

0,456***

0,358***

44,576***

3.961

0,794***

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. I Model 1 er resultatet af en regressionsmodel over

sammenhængen mellem APS-færdighedsscore og udvalgte individkarakteristika. I Model 2 er der desuden korrigeret for læse-

færdigheder. I Model 3 er der desuden korrigeret for regnefærdigheder. I Model 4 er der korrigeret for både læse- og regnefær-

digheder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.8

Forudsagte gennemsnitlige APS-færdighedsscorer for kombinationer

af alder og uddannelse. Gennemsnitlig score.

Alder

Uddannelsesniveau

Gennemsnitlig score

(korrigeret)

306

299

298

292

294

290

288

277

285

277

279

272

271

264

259

258

256

255

243

246

238

225

For få i cellen

3961

25-34

16-24

35-44

16-24

25-34

45-54

25-34

16-24

35-44

55-65

45-54

35-44

25-34

45-54

55-65

35-44

16-24

55-65

45-54

25-34

55-65

35-44

45-54

55-65

16-24

LVU

K/MVU

LVU

Gymnasial

K/MVU

LVU

Gymnasial

Erhvervsfaglig

K/MVU

LVU

K/MVU

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Gymnasial

K/MVU

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Grundskole

Erhvervsfaglig

Grundskole

LVU

Antal observationer

309

304

297

295

291

288

283

278

276

274

269

264

262

261

257

255

252

242

240

234

221

For få i cellen

3961

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. De horisontale linjer markerer skellet imellem færdighedsniveauer: Niveau 1 [176;

226[, Niveau 2 [226; 276[, Niveau 3 [276; 326[ Færdighedsscorerne baserer sig på en regressionsmodel, hvor APS-score forklares

ved alder og uddannelse (ikke vist). De ’justerede’ scorer er baseret på den fulde Model 1 i Bilagstabel 1.7, hvor der desuden kon-

trolleres for øvrige individkarakteristika.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.9

Personer på niveau 0/1, alle 16-65-årige og personer på niveau 4

fordelt på herkomst. Procent.

Niveau 0/1

Ikke-vestlige indvandrere

Vestlige indvandrere

Dansk oprindelse mv.

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Alle 16-65-årige

Niveau 4

Bilagstabel 1.10

Personer på niveau 0/1, alle 16-65-årige og personer på niveau 4

fordelt på selvrapporteret helbredstilstand. Procent.

Niveau 0/1

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Alle 16-65-årige

Niveau 4

Bilagstabel 1.11

Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige, personer

med fremragende, meget godt, godt, nogenlunde og dårligt

selvrapporteret helbred. Procent.

Niveau 0/1

Alle

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.12

Fordeling på APS-færdighedsniveauer for alle 16-65-årige, personer

med dansk oprindelse, vestlige indvandrere og ikke-vestlige

indvandrere. Procent.

Niveau 0/1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Alle

Dansk oprindelse mv.

Vestlig

Ikke-vestlig

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Bilagstabel 1.13

Lineære sandsynlighedsmodeller, hvor lavt færdighedsniveau eller ej

og højt færdighedsniveau eller ej er afhængige variable, og

individkarakteristika er forklarende variable.

Regressionskoefficienter.

Lavt

Højt

Regne

0 (ref.)

-0,021*

-0,051**

0 (ref.)

0,027*

0,025

0,088***

0,257***

0,057***

0,081***

0 (ref.)

-0,021**

0 (ref.)

0,305***

0,067***

0 (ref.)

-0,007

APS

0 (ref.)

0,047***

-0,022

0 (ref.)

-0,043

-0,090***

-0,109***

-0,076***

0,042

-0,058***

0 (ref.)

0,081***

0 (ref.)

-0,093***

-0,057**

0 (ref.)

-0,028**

Læse

0 (ref.)

0.041***

-0.018

0 (ref.)

-0.043

-0.089***

-0,128***

-0,150***

-0,019

-0,120***

0 (ref.)

0,165***

0 (ref.)

-0,148***

-0,058*

0 (ref.)

-0,048***

Regne

0 (ref.)

0.147***

0.010

0 (ref.)

-0.026

-0.052**

-0,101***

-0,233***

-0,083**

-0,183***

0 (ref.)

0,176***

0 (ref.)

-0,182***

-0,095***

0 (ref.)

-0,035**

Færdighedstype

Kvinde

Mand

16-24

25-34

35-44

45-54

55-

Grundskole

Almen gymnasial

Erhvervsfaglig

K/MVU

LVU

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig

Vestlig

Urban

Rural

Ingen forælder har opnået

sekundær

Mindst en har opnået se-

kundær, post-sekundær,

ikke-tertiær

APS

0 (ref.)

-0,004

-0,067***

0 (ref.)

0,039**

0,057***

0,156***

0,271***

0,075***

0,119***

0 (ref.)

-0,039***

0 (ref.)

0,349***

0,109***

0 (ref.)

-0,007

Læse

0 (ref.)

0,025**

-0,062***

0 (ref.)

0,032*

0,043**

0,105***

0,263***

0,062***

0,097***

0 (ref.)

-0,024**

0 (ref.)

0,341***

0,118***

0 (ref.)

0,009

0,062***

0,083***

0,078***

-0,025

-0,052**

-0,059***

0,022

0,027*

0,019

-0,037**

-0,067***

-0,052***

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren

Lavt

Færdighedstype

Mindst en forælder har

opnået tertiær uddannelse

Ingen forælder i beskæfti-

gelse som 14-årig

Mindst en forælder i be-

skæftigelse som 14-årig

Konstant

Antal observationer

APS

Læse

Regne

APS

Højt

Læse

Regne

0 (ref.)

0,137**

0,179***

0,168***

-0,013

-0,026

0 (ref.)

-0,019

3961

0,202***

0 (ref.)

-0,050***

3961

0,217***

0 (ref.)

-0,008

3961

0,193***

0 (ref.)

0,182***

3961

0,088***

0 (ref.)

0,308***

3961

0,145***

0 (ref.)

0,320***

3961

0,171***

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Bilagstabel 1.14

Lineære regressionsmodeller, hvor APS-færdighedsscore er

afhængige variable, og læsning og regning er forklarende variable.

Regressionskoefficienter.

(1)

(2)

–––––––

0,779***

0,783***

46,932***

5.067

(3)

0,833***

–––––––

0,805***

37,008***

5.067

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Konstant

Antal observationer

Anm.:

0,496***

0,351***

0,833***

30,794***

5.067

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Model 1 er resultatet af en regressionsmodel af APS-

færdighedsscore på færdighedsscore i læsning og regning. Model 2 er resultatet af en regressionsmodel af APS-færdighedsscore

på færdighedsscore i regning. Model 3 er resultatet af en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læs-

ning.

Bilagstabel 1.15

Variation i APS-færdigheder associeret med resultater i læsning og

regning (udspecificeret). Procent.

Samlet forklaret

variation

Variation kun for-

klaret af resultater

i regning

83,33-(0,805*100)=

2,83

≈ 3

Variation kun for-

klaret af resultater

i læsning

83,33-(0,783*100)=

5,03

≈

Variation forkla-

ret af både læs-

ning og regning

83,33-2,83-5,03=

75,44

≈

Residual

(uforklaret)

variation

100-83,3=

17,3

≈

0,833*100=

83,33

≈

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. 1. Forklaringskraften (R

) fra en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på fær-

dighedsscore i læsning og regning. 2. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fratrukket forklaringskraften for en re-

gressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i læsning. 3. Er beregnet som forklaringskraften fra kolonne 1 fra-

trukket forklaringskraften for en regressionsmodel af APS-færdighedsscore på færdighedsscore i regning. 4. Er beregnet som 100

% fratrukket forklaringskraften i kolonne 1. Residualet, når der opgøres eksklusive doorstep-interview, er 21,3. Se Bilagstabel 1.14

for resultater af de bagvedliggende regressioner.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Orientering om offentliggørelse af PIAAC temarapport: Adaptiv problemløsning, fra børne- og undervisningsministeren