BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 173: Orientering om offentliggørelse af undersøgelsen Kvalitet i Dagtilbud, en national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn", fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

CENTRALE RESULTATER FRA DEN NATIONALE UNDERSØGELSE

AF KVALITET I PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER OG RAMMER

I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER

Kvalitet i dag-

institutioner for

3-5-årige børn

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 173: Orientering om offentliggørelse af undersøgelsen Kvalitet i Dagtilbud, en national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn", fra børne- og undervisningsministeren

EVA

Danmarks Evalueringsinstitut

Holbæk Østre Skole

Tidemandsvej 1

4300 Holbæk

www.eva.dk

VIVE

Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

ISBN tryk: 978-87-7182-798-9

ISBN www: 978-87-7182-799-6

Design: Essensen

Tryk: Stibo Complete A/S

Foto: Unsplash, iStock, Pexels

Indhold

Indledning

Sådan er kvaliteten undersøgt

Sådan vurderes kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer

Sådan vurderes kvaliteten i arbejdet med relationer

Fokus på deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner

Sådan vurderes kvaliteten i arbejdet med leg og aktivitet

Sådan vurderes kvaliteten i de fysiske omgivelser

Sådan er normeringen og personalets uddannelse

Konklusion, nationale udviklingsbehov og indsatsområder

Spørgsmål til inspiration til kommunale beslutningstagere, pædagogiske

konsulenter og daginstitutionsledere

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Indledning

Den nationale undersøgelse af kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige

børn giver ny viden om kvaliteten i rammeforhold og i de pædagogiske

læringsmiljøer, som børnene møder i børnehaven.

Sko og jakke i garderoben, farvelkram til mor eller far og så

i gang med dagen. Børnehaven er en stor del af hverdagen

for de fleste børn på 3-5 år i Danmark. De tilbringer mange

timer sammen med de andre børn på stuen og udenfor på

legepladsen, hvor pædagogisk personale yder en stor

indsats for at skabe en god, tryg og udviklende dag for

børnene.

Det er en vigtig opgave, for kvaliteten af de relationer, de

fællesskaber og det øvrige læringsmiljø, som børnene

møder i daginstitutionen, har afgørende betydning for

deres trivsel og udvikling – nu og her og i fremtiden. Det

gælder alle børn, men særligt børn i udsatte positioner. For

dem kan en daginstitution af høj kvalitet gøre en særlig

forskel, når det kommer til trivsel og udvikling.

Derfor skal du læse hæftet

Dette hæfte er især til dig, som arbejder med at

udvikle kvalitet i dagtilbud, eksempelvis som

dagtilbudschef eller konsulent i en kommunal

forvaltning. Hæftet formidler centrale resultater

fra den nationale undersøgelse af kvalitet i

kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn.

Hæftet understøtter desuden en lokal drøftelse af

resultaterne i kommunale forvaltninger og blandt

ledere i daginstitutioner.

Der er tidligere udgivet to hæfter med fokus på

daginstitutioner for 0-2-årige børn samt den kom-

munale dagpleje. Du kan også læse rapporterne for

hhv. 0-2-årige og 3-5-årige på

www.eva.dk.

Vi håber, at hæftet kan bruges i jeres videre arbejde

med kvalitetsudvikling i daginstitutioner.

Første samlede nationale undersøgelse om

kvalitet for 0-5-årige børn

”Kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn” er anden og

sidste del af den første nationale undersøgelse af kvalitet i

kommunale dagtilbud for de 0-5-årige børn. Undersøgelsen

er gennemført af VIVE og EVA på vegne af Børne- og Under-

visningsministeriet med udgangspunkt i aftalerne mellem

regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2022 og

2023. Formålet med undersøgelsen er på nationalt niveau

at opnå systematisk indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes

rammeforhold og de pædagogiske læringsmiljøer.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) og Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (VIVE)

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan er kvaliteten undersøgt

Relationer, leg og aktivitet samt fysiske omgivelser indendørs

og udendørs er fokus i kvalitetsvurderingen af de pædagogiske

læringsmiljøer.

Dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan

beskriver den kvalitet, der skal kendetegne alle landets

dagtilbud. Særligt det fælles pædagogiske grundlag sætter

rammen for kvaliteten og er også udgangspunktet for denne

undersøgelse.

Om observationsredskabet KIDS

Kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer er

undersøgt med observationsredskabet KIDS

Daginstitutioner fra Dansk Psykologisk Forlag.

Redskabet er valgt af Børne- og Undervisnings-

ministeriet på baggrund af et forarbejde

gennemført af VIVE og EVA samt inddragelse af

eksperter og interessenter på dagtilbudsområdet.

Læs mere om forarbejdet på eva.dk.

Design og datagrundlag

Undersøgelsen af rammer og pædagogiske læringsmiljøer

bygger på data indsamlet i 100 kommunale daginstitutioner

i efteråret 2024:

• Observationer

– vurderinger fra observationer på to

stuer i hver daginstitution i det omfang, der har været to

stuer for 3-5-årige. Indsamlede data om rammeforhold,

fx dagsnormering, på observationsdagen.

• Kommunedata

– data om rammeforhold, fx årsnorme-

ring, fra de deltagende kommuner og daginstitutioner.

• Registerdata

– data om fx personalets uddannelse fra

Danmarks Statistik.

Derudover er der gennemført interview i 10 % af de delta-

gende daginstitutioner med fokus på pædagogisk perso-

nales perspektiver på det pædagogiske læringsmiljø.

Observationerne er gennemført af eksterne,

certificerede observatører med pædagogisk

uddannelse, der var til stede på to stuer i dag-

institutionen i syv timer på én dag, kl. 8.30-15.30.

En repræsentativ undersøgelse

Undersøgelsen er baseret på data fra en tilfældigt udtrukket

stikprøve blandt 100 daginstitutioner. I alt er der gennemført

observationer på 185 stuer i 56 kommuner. Stikprøven er

repræsentativ for kommunale daginstitutioner for 3-5-årige

børn i Danmark. Undersøgelsens resultater afspejler derfor

forholdene i kommunale daginstitutioner for 3-5-årige på

nationalt niveau.

Sammenligning med egne KIDS-

resultater

Undersøgelsen anvender en revideret og tilpasset version

af KIDS, og observationerne foretages af uvildige eksterne

observatører, der har gennemgået en særlig certificering i

brug af KIDS i den nationale undersøgelse. Det er forhold, der

typisk er anderledes end ved anvendelsen af KIDS i kommu-

nerne. Derfor kan lokale resultater se anderledes ud. Fx viser

en undersøgelse, at interne observatører har tendens til at

vurdere kvaliteten mere positivt end eksterne.

Fokus på tre områder i observationerne:

Relationer

• Barn-voksen-relationen

• Støtte til børnenes

indbyrdes relationer.

Leg og aktivitet

• Børneinitieret leg

• Støtte til børnenes leg

• Vokseninitierede aktiviteter.

Fysiske omgivelser

• Indendørs

• Udendørs.

Vurdering og kvalitetskategorier

Stuernes pædagogiske læringsmiljø vurderes over hele

dagen ud fra i alt 57 spørgsmål på en femtrinsskala

med svarmulighederne ”Næsten altid”, ”Ofte”, ”Jævn-

ligt”, ”Af og til” og ”Sjældent”. Der beregnes herefter

dels en samlet vurdering for hvert af de tre områder,

dels en samlet vurdering af kvaliteten på tværs af de

tre områder. Her vægtes de tre områder ligeligt.

Beregningerne omsættes til fem kvalitetskategorier,

der udgør et kvalitetskontinuum. Nedenfor er et

overblik over kvalitetskategorierne og deres betydning.

Fremragende

God

Behov for vedligeholdelse af miljøet:

Miljøet understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

– også for børn i udsatte positioner.

Tilstrækkelig

Behov for justering af miljøet:

Børnene passes på forsvarlig vis, og miljøet understøtter i en vis grad børnenes

trivsel, læring, udvikling og dannelse. Miljøet kan ikke forventes at gøre en positiv

kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Utilstrækkelig

Ringe

Behov for væsentlige justeringer af miljøet:

Miljøet understøtter i lav grad børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Der er ingen kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan vurderes kvaliteten i de

pædagogiske læringsmiljøer

Få daginstitutioner vurderes til at have pædagogiske

læringsmiljøer af en kvalitet, der kan forventes at understøtte

alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Få det

overordnede billede af kvaliteten her.

7 centrale resultater fra undersøgelsen:

Stor forskel på kvaliteten.

Kvalitetsvurderinger-

ne viser, at der er stor forskel på, hvilken kvalitet

børn møder i de pædagogiske læringsmiljøer i

daginstitutioner. Det betyder, at børnenes

trivsel, læring, udvikling og dannelse forvente-

ligt vil blive understøttet i forskellig grad.

God kvalitet ses i hver 10. institution.

1 ud

af 10 daginstitutioner vurderes til 'god' kvali-

tet. Disse daginstitutioner forventes at under-

støtte trivsel, læring, udvikling og dannelse for

alle børn.

Tilstrækkelig kvalitet ses i over halvdelen af

daginstitutionerne.

6 ud af 10 daginstitutioner

vurderes til ’tilstrækkelig’ kvalitet. Det betyder, at

børnene bliver passet på forsvarlig vis, og at det

pædagogiske læringsmiljø i en vis grad kan

forventes at understøtte børnenes trivsel, læring,

udvikling og dannelse.

Utilstrækkelig kvalitet i 3 ud af 10 daginstitu-

tioner.

3 ud af 10 dagsinstitutioner vurderes til

'utilstrækkelig' kvalitet. Det vil sige, at de har et

pædagogisk læringsmiljø, der i lav grad kan

forventes at understøtte børnenes trivsel, læring,

udvikling og dannelse.

Få daginstitutioner forventes at gøre en

positiv forskel for børn i udsatte positioner.

9 ud af 10 daginstitutioner har pædagogiske

læringsmiljøer vurderet til ’tilstrækkelig’ kvalitet

eller lavere og kan derfor ikke forventes at gøre

en positiv kompenserende forskel for børn i

udsatte positioner, der fx kommer fra et hjem-

memiljø med mere sparsomme omsorgs- og

udviklingsmuligheder.

Forskel på kvaliteten ses også mellem stuer

i samme institution.

Børn på to forskellige

stuer i den samme daginstitution kan møde

væsentlig forskellig kvalitet i det pædagogiske

læringsmiljø, selvom stuerne deler en række

rammeforhold. I ca. en fjerdedel af daginstitu-

tionerne er stuerne i samme daginstitution

vurderet i forskellige kvalitetskategorier.

Kvalitetsudfordringer findes på tværs af

kommuner.

Undersøgelsen er repræsentativ,

og resultaterne viser, at udfordringerne med

kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer ikke

kun er aktuel i enkelte daginstitutioner i enkelte

kommuner, men gælder bredt set på området

og på tværs af kommunerne.

Resultater for

kvalitet i

læringsmiljøet

Fremragende

God

Tilstrækkelig

“Hvordan ser det ud i min kommune?”

Undersøgelsen er gennemført på nationalt niveau. Derfor

kan vi ikke sige noget om kvaliteten i de pædagogiske

læringsmiljøer i specifikke kommuner. Men et regne-

eksempel kan give et billede af, hvordan de nationale

resultater kunne tage sig ud i en gennemsnitskommune:

I en gennemsnitskommune med 1.647 (fuldtids)børn i

3-5-årsalderen og 32 daginstitutioner med 3-5-årige børn

vil kvaliteten kunne se sådan ud:

63 %

Utilstrækkelig

28 %

I 0 børnehaver

møder børnene

fremragende

kvalitet.

I 3 børnehaver

møder børnene

god kvalitet.

I 20 børnehaver

møder børnene

tilstrækkelig

kvalitet.

Ringe

færre

end 3 stuer

I 9 børnehaver

møder børnene

utilstrækkelig

kvalitet

I 0 børnehaver

møder børnene

ringe kvalitet.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan vurderes kvaliteten

i arbejdet med relationer

Arbejdet med relationer mellem børn og personale vurderes

højere end arbejdet med børnefællesskaberne. Personalet er

imødekommende, men mangler opmærksomhed på anerkendelse

og sensitivitet i samspillet med børnene.

Forskning og den styrkede pædagogiske læreplan peger

på, at både relationerne mellem barn og pædagogisk

personale og relationerne børnene imellem har betydning

for børnenes trivsel og udvikling. Begge typer af relationer

indgår som en del af vurderingen af kvaliteten i det pæda-

gogiske læringsmiljø.

Personalet mangler mere sensitivitet over for

børns signaler

Når kvaliteten af arbejdet med relationer mellem perso-

nale og børn ikke vurderes højere, skyldes det især, at

samspillet i begrænset omfang er anerkendende, dvs.

sensitivt, responsivt og bekræftende. Et eksempel på

manglende sensitivitet og passende respons på børne-

nes signaler, ser vi i en observation af en modtagelse,

hvor et barn, der er ked af det, kommer ind på stuen med

sin far. En medarbejder kigger og nikker mod faren på

afstand. Faren sætter sig med barnet, der gemmer sig på

hans skød. Faren kigger sig søgende omkring, og da han

efter lidt tid lægger op til at sige farvel, tager barnets gråd

til. Medarbejderen kommer hen til dem og siger: "Du

skal huske at gå ud og vaske dine hænder". Faren tager

barnet, der stadig græder, med ud på badeværelset.

Omvendt ses et eksempel på anerkendende samspil

under en observation i en modtagelse, hvor et barn

genert gemmer sig bag sin mor. Medarbejderen tager

Personalet er imødekommende i samspillet

med børnene

Relationen mellem personale og barn er det undertema

inden for relationer, hvor daginstitutionerne relativt set

vurderes højest. Det skyldes, at personalet på de fleste stuer

er imødekommende over for børnene. Et eksempel på

imødekommenhed ser vi i en modtagelse, hvor et barn

kommer tilbage efter et par dages fravær. Medarbejderen

viser tydelig glæde over at se barnet, hun søger øjenkontakt,

åbner sine arme og inviterer barnet ind til et stort kram,

imens hun spørger til barnets oplevelser i de seneste dage.

Tre tal om relationer

til børnene

To tal om

børnefællesskaberne

62 % 17 % 17 %

På 62 % af stuerne

er personalet ’ofte’

eller ’næsten altid’

imødekommende

i samspillet med

børnene.

På 17 % af stuerne

er personalet ’ofte’

eller ’næsten altid’

sensitive ift. barnets

behov, oplevelser,

intentioner og

følelser.

På 17 % af stuerne

reagerer personalet

'ofte' eller 'næsten

altid’ med

irettesættelse.

På 2 % af stuerne

er personalet ’ofte’

eller ’næsten altid’

opmærksomme

på børnenes

fællesskaber.

På 6 % af stuerne

mægler personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ i konflikter

mellem børnene.

Resultater for

kvaliteten i

relationer

Fremragende

God

20 %

Tilstrækkelig

45 %

roligt kontakt til barnet, sætter ord på barnets følelser,

lægger op til kram og tager barnet på skødet. Efter lidt tid

hjælper hun barnet i gang med en leg med et andet barn,

og hun vender flere gange tilbage for at se, om børnene

stadig er godt i gang.

Utilstrækkelig

35 %

På halvdelen af stuerne er irettesættelser

udbredt

På knap halvdelen af stuerne reagerer personalet jævnligt

eller oftere med irettesættelser. Skældud og tvang, hvor

personalet reagerer følelsesladet med skældud, ignorerer

børn eller fysisk tvinger børn til noget, de modsætter sig, er

ikke udbredt praksis i daginstitutionerne. Men på knap 1 ud

af 10 stuer møder børnene det jævnligt. I observationerne

Ringe

færre

Færre end

end 3 stuer

tre stuer

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

ser vi, at irettesættelse og også tvang og skældud fx kan ske i

forbindelse med rutiner og overgange. Vi ser eksempler på,

at børn bliver rettet på, at tonen bliver hård, at personalet

skælder ud med høj stemme, trækker i børnene, fx for at få

dem hen til legetøj, der skal ryddes op – eller kommer med

socialt ekskluderende udsagn som ”Så må du ned og gå i

vuggestuen! Så kan du ikke gå i børnehaven!”.

observation, hvor en medarbejder aftaler med en gruppe

børn, hvem der skal lege sammen på legepladsen. Medar-

bejderen sikrer også, at alle har nogen at lege med og følger

op ved at hjælpe gruppen i gang på legepladsen.

Konflikthåndtering sker ofte uden nok

opmærksomhed på børnenes perspektiver

Håndteringen af konflikter indgår også i kvalitetsvurderin-

gen. På omkring to tredjedele af stuerne får børnene ikke

tilstrækkelig og hensigtsmæssig støtte til mægling i konflik-

ter og situationer, hvor der er interessemodsætninger. I

konflikter mellem børn mangler personalet i højere grad at

lytte til børnene og inddrage dem i løsningen. Fx ser vi, at

personalet ikke mægler, men indtager rollen som "dommer"

ved fx at sige: ”Du skal give den tilbage”. I konfliktsituationer

med personalet ses samme manglende opmærksomhed på

børnenes perspektiver. Et eksempel er en situation, hvor et

barn ikke vil ind og holde hvilestund. En medarbejder

responderer ved at sige "Det er ikke til diskussion." Da barnet

indvilger, men beder om at få sin bamse med, ser medarbej-

deren ikke på barnet, men svarer "nå" uden at tage bamsen

med. Omvendt ser vi positive eksempler på konflikthåndte-

ring, fx da et barn er ked af ikke at komme på hold med sin

ven under en aktivitet. En medarbejder trøster og sætter ord

på barnets oplevelse og følelser: ”Øv, du blev rigtig ærgerlig.

Det forstår jeg godt – I har leget så godt sammen hele

morgenen.” Medarbejderen lytter, og de to aftaler, hvornår

barnet kan lege med sin ven igen.

Børnefællesskaberne mangler opmærksomhed

og støtte

Kvaliteten af arbejdet med børnefællesskaberne vurderes

generelt lavt. Det skyldes bl.a., at det pædagogiske persona-

le på de fleste stuer ikke er opmærksomme nok på at

understøtte, at børnene kan knytte sig til hinanden. Den

begrænsede opmærksomhed handler fx om, at muligheder

for fællesskab ikke gribes. Et eksempel er en observation af

en frokost, hvor vi ser personale, der ikke understøtter fælles

samtaler om bordet, men taler med børnene enkeltvis. Et

andet eksempel ser vi på en stue, hvor tre børn er godt i

gang med at bygge et tårn på gulvet. En medarbejder

stopper legen og giver besked på, at reglen er, at de på dette

tidspunkt skal sidde hver for sig med en bog. Observationer-

ne viser også, at børnene ikke får nok støtte til fællesskaber-

ne. Et eksempel er en situation, hvor en medarbejder beder

et barn "gå ud og lege med de andre" uden at hjælpe barnet

yderligere ind i en leg eller et fællesskab. Omvendt ses et

positivt eksempel på støtte til børnenes fællesskaber i en

3 pointer om kvaliteten i arbejdet med

relationer

Personalet er imødekommende, men børnene mangler flere

anerkendende og sensitive samspil, der ikke er præget af

irettesættelser.

Børnene mangler støtte til at danne relationer til og fælles-

skaber med hinanden.

Konflikthåndtering sker ofte uden inddragelse af børnenes

perspektiver.

Fokus på deltagelsesmuligheder for

børn i udsatte positioner

Både kvalitetsvurderingerne af de pædagogiske læringsmiljøer og

det pædagogiske personales egne refleksioner viser, at arbejdet

med at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner

kræver opmærksomhed.

Arbejdet med børn i udsatte positioner er højt prioriteret

i dagtilbudssektoren og står centralt beskrevet i den

styrkede pædagogiske læreplan. Det skyldes, at især

børn i udsatte positioner har gavn af, at daginstitutionen

tilbyder deltagelse i et pædagogisk læringsmiljø af høj

kvalitet. Kvalitetsvurderingerne af de pædagogiske

læringsmiljøer peger dog på, at ambitionerne langt fra

altid omsættes i praksis, og personalet udpeger i intervie-

wene netop arbejdet med børn i udsatte positioner som

et udviklingsområde.

Børn i udsatte positioner er ikke et selvstændigt tema i

observationsredskabet. Kvalitetsvurderingen afspejler

arbejdet med alle børn, ligesom alle aspekter af kvalite -

ten har betydning for børn i udsatte positioner. I obser-

vationsredskabet er der dog særskilt fokus på arbejdet

med at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte

positioner i form af fem spørgsmål, som går på tværs af

redskabets områder ’relationer’ og ’leg og aktivitet’.

Derfor sætter vi samlet fokus på resultaterne fra de

spørgsmål her.

Hvem er børn i udsatte

positioner?

Der er flere måder at forstå udsathed på. Resul-

taterne fra observationerne omfatter børn i risiko

for at stå uden for fællesskabet. Observatøren har

ikke kendskab til børnenes baggrund og kender

derfor ikke evt. risikofaktorer, men ser på, hvordan

der skabes deltagelsesmuligheder for børn, der

på observationsdagen viser tegn på hhv. begræn-

set kontakt til andre børn og personale, meget

negative samspil eller tegn på at have svært ved at

deltage i rutiner, lege og aktiviteter i løbet af dagen

på lige vilkår med de andre børn.

Børn i udsatte positioner risikerer at blive over-

set og mangler støtte til sociale samspil

Arbejdet med børn i udsatte positioner vurderes generelt

lavt. På de fleste stuer mangler personalet mere opmærk-

somhed på børn i udsatte positioners deltagelse. Et

eksempel på denne manglende opmærksomhed ses i en

observation, hvor et barn går rundt og synger sagte sange

for sig selv store dele af dagen uden at have kontakt til

andre børn eller personale. Til frokosten taler medarbejde-

ren ikke med barnet ved bordet. Barnet får om eftermidda-

gen kortvarigt kontakt med en medarbejder fra nabostuen,

og i de minutter liver barnet op, taler højere, smiler og

laver sjov. Vi ser også, at børn, der har brug for det, på de

fleste stuer i begrænset omfang får hjælp til at indgå i

positive samspil, fx ved at få vist konstruktive måder at

være i kontakt med andre børn på. Det ser vi et eksempel

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

EKSEMPEL

Støtte til opbygning af legen skaber flere

legemuligheder

Vi ser positive eksempler på personale, der skaber deltagelsesmulighe-

der i leg for børn, der har brug for det. Eksempelvis går en dreng, som

ikke har mange samspil med andre børn, alene og leder efter insekter

på legepladsen. En medarbejder kommer forbi og foreslår, at de skal

finde flere kryb og lave en udstilling. De inviterer et par forbipasserende

børn med på regnormejagt, og undervejs får medarbejderen inddraget

et andet barn, der også har begrænset kontakt til de andre børn. Med-

arbejderen støtter og udvider legen, bl.a. med billetsalg til udstillingen.

på i en observation, hvor et barn tager de andres madpak-

ker, hælder de andre børns perler på gulvet og kaster med

legetøj. Personalet ser det og samler op. Mønstret gentager

sig i løbet af dagen, uden at barnet støttes i at være sam-

men med de andre børn på positive måder, og uden at de

andre børn støttes i at forstå barnets handlinger.

Børn i udsatte positioner mangler flere delta-

gelsesmuligheder i aktiviteter

På godt halvdelen af stuerne får børn i udsatte positioner i

begrænset omfang støtte til at deltage i aktiviteter. I obser-

vationerne ser vi aktiviteter, der gennemføres med smalle

deltagelsesmuligheder og med utilstrækkelig støtte til

børn, der har brug for det. En observation viser den mang-

To tal om deltagelse i

fællesskaber

Tre tal om deltagelsesmuligheder

i leg og aktiviteter

På 5 % af stuerne

hjælper personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ børn, der har

brug for det, til

at indgå i sociale

samspil.

På 2 % af stuerne

er personalet ’ofte’

eller ’næsten altid’

opmærksomme på

alle børns deltagelse

– også børn i udsatte

positioner.

17 % 11 % 4 %

På 17 % af stuerne

støtter personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ børn i udsatte

positioners delta-

gelse i aktiviteter.

På 11 % af stuerne

igangsætter

personalet ’ofte’

eller ’næsten altid’

aktiviteter og lege

med henblik på

inklusion.

På 4 % af stuerne

støtter personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ børn, der har

brug for hjælp i leg.

lende støtte til deltagelse ved en samling, hvor et barn, der i

løbet af morgenen har vist tegn på at være i periferien af

fællesskabet, er uopmærksom. Barnet er i stedet optaget af

et stykke legetøj i sin hånd. En medarbejder, der sidder ved

siden af barnet, forsøger at rette barnets opmærksomhed

mod samlingen og at tage legetøjet fra barnet, men forgæ-

ves. Ved navneopråbet reagerer barnet ikke på sit navn. Den

medarbejder, der står for samlingen, besvarer barnets

tavshed ved at sige, at barnet ”åbenbart ikke er der i dag”.

Børn i udsatte positioner mangler især mere

støtte til at deltage i leg

Støtte til børn, der har brug for hjælp til at komme i leg,

indgår også i kvalitetsvurderingen, og meget få stuer vurde-

res højt. På 7 ud af 10 stuer får børn, der har brug for det, kun

i begrænset omfang hjælp til at deltage i leg med andre

børn. I observationerne ser vi bl.a. børn, der over længere tid

er alene eller på kanten af legefællesskaberne. Et eksempel

er et barn, der tilbringer det meste af dagen alene på en

gynge uden samspil med andre børn eller personalet. Da

barnet bliver hentet, begynder han at græde.

EKSEMPEL

Opmærksomhed og

opfindsomhed åbner for

deltagelsesmuligheder

Vi ser eksempler på, at personalet med opfindsom-

hed skaber positive deltagelsesmuligheder, blandt

andet i overgange. Et eksempel fra en observation

er et barn, der gennem dagen har haft vanskeligt

ved at deltage i rutiner, aktiviteter og lege med

andre. Barnet vil blive på legepladsen, selvom alle

er gået ind, og flere medarbejdere har forsøgt at

få barnet med. En medarbejder går ud til barnet

og retter opmærksomheden mod en lille genstand

i barnets hånd ved at sige, at det ligner en hem-

melig nøgle. Barnet bliver interesseret og kigger

op. ”Måske virker nøglen til stuedøren?!” siger

medarbejderen. Barnet lyser op, og sammen går de

mod stuedøren – og leger sig igennem den svære

overgang.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan vurderes kvaliteten

i arbejdet med leg og aktivitet

Leg og aktivitet er det område, hvor daginstitutionerne får den

laveste kvalitetsvurdering. Aktiviteterne er flere steder alders-

relevante, men der mangler blik for børnenes perspektiver

og støtte til, at legen kan udvikle sig positivt.

Leg og aktivitet giver trivsel, udviklings- og læringsmulig-

heder og noget at være sammen om og står også centralt i

den styrkede pædagogiske læreplan. Derfor er leg og

aktivitet en del af kvalitetsvurderingen i undersøgelsen.

Aktiviteter gennemføres ofte uden at engagere

børnene

Når kvaliteten af arbejdet med pædagogiske aktiviteter

ikke vurderes højere, skyldes det bl.a., at aktiviteterne på

8 ud af 10 stuer i begrænset omfang tilpasses børnenes

engagement. Et eksempel på manglende opmærksomhed

på, hvad børnene er optagede af, er en samling, hvor en

medarbejder står med en tavle med illustrationer, og

børnene en ad gangen svarer på spørgsmål om måneder,

dage og vejr. Et barn forsøger at byde ind med en fortæl-

ling, men får at vide, at det ikke er relevant. Omvendt ser vi

også eksempler på aktiviteter, der tilpasses børnenes

perspektiver og engagement og fremmer deres aktive

deltagelsesmuligheder. Et eksempel er en aktivitet, hvor

børnene laver yoga og forvandler sig til hunde, fanger

sæbebobler og strækker sig op mod himlen. Et barn

fortæller begejstret om en yogaøvelse, hun kender hjem-

mefra, og ”yogalæreren” griber barnets initiativ og får

hende til at vise den. Bagefter navngiver børnene øvelsen

og aftaler at vise den til dagens næste yogahold.

Personalet tilbyder forskellige

aldersrelevante aktiviteter

Kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø vurderes

højere, når det kommer til de aktiviteter, personalet

sætter i gang, og lavere, når det kommer til arbejdet med

leg. Aktiviteter er i denne sammenhæng både små aktivi-

teter som at tage perler frem og større aktiviteter som fx

rytmik. De højere vurderinger afspejler bl.a., at medarbej-

derne på godt halvdelen af stuerne ofte tilbyder forskellige

aldersrelevante aktiviteter. På en stue tilbydes børnene fx

gymnastik, brætspil, terrarie-byg, højtlæsning, samling,

tegnebord og magnetaktivitet. På stuer med lavere

kvalitetsvurdering ser vi færre aktivitetstilbud i løbet af en

dag, fx samling i forbindelse med frokost og et aktivitets-

bord, hvor børnene selv henter et spil, noget at tegne med

eller lignende.

To tal om aktiviteter

Tre tal om leg

52 % 18 %

På 52 % af stuerne

tilbyder personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ aldersrelevan-

te aktiviteter.

På 18 % af stuerne

tilpasser persona-

let ’ofte’ eller ’næ-

sten altid’ aktivite-

terne til børnenes

engagement.

33 % 4 %

På 33 % af stuerne

giver personalet

’ofte’ eller ’næsten

altid’ børnene

mulighed for at

fortsætte legen.

På 4 % af stuerne

udfordrer persona-

let ’ofte’ eller ’næ-

sten altid’ legen,

hvis der er behov

for det.

På 3 % af stuerne

igangsætter og

faciliterer perso-

nalet ’ofte’ eller

’næsten altid’ lege.

Børn mangler bedre mulighed for at fordybe sig

i leg

Kvaliteten vurderes generelt lavt, når det handler om leg. På

mange stuer mangler børnene gode vilkår for, at deres leg kan

udfolde sig, bl.a. fordi der mangler mere opmærksomhed på at

beskytte børnenes leg mod forstyrrelser. Det gælder også

opmærksomhed på, at en god leg kan fortsætte. Fx bliver børne-

ne flere gange om dagen bedt om at rydde legetøjet op i forbin-

delse med skift i aktiviteter og rutiner. Det kan have den konse-

kvens, at lege, der tager tid at bygge op, får dårligere vilkår for at

blive genoptaget senere. Omvendt ser vi også positive eksempler

på, at personalet er opmærksomme på at prioritere fordybelse i

legen. Eksempelvis får en gruppe børn, der er fordybet i en leg,

lov til at lege videre på legepladsen, selvom det er frokosttid. Da

børnene efterfølgende spørger, om de også må spise udenfor

som en del af legen, får de madpakkerne med ud.

Resultater for

kvaliteten i leg

og aktivitet

Fremragende

God

Børnene mangler mere støtte til at komme i og

blive i leg

På få stuer ser vi personale, der ofte faciliterer eller igangsætter

lege og udfordrer legene, når der er brug for det, fx ved at komme

med input og materialer. Eksempelvis ser vi leg i korte glimt, der

går i stå uden støtte fra personalet, og vi ser børn, der sidder

passivt på legepladsen uden rigtigt at komme i leg. Omvendt ser

vi også gode eksempler på, at personalet støtter leg, eksempelvis

ser vi en medarbejder inspirere til, at en cykelleg udvikler sig til at

involvere kørekortkontor og trafikpoliti. Et andet eksempel er en

gruppe børn, der leger soldater. En medarbejder finder kul, så de

kan tegne kamuflage på kinderne og viser dem soldater-bevægel-

ser, hvor de skal ned og kravle på maven. Børnene bruger ideer-

ne, og legen fortsætter længe.

10 %

Tilstrækkelig

50 %

Utilstrækkelig

3 pointer om aktiviteter og leg

Personalet tager initiativ til forskellige aldersrelevante

aktiviteter, men mangler opmærksomhed på børnenes

perspektiver og engagement.

Børnene mangler bedre vilkår for at kunne udfolde og

fortsætte legen.

Børnene mangler mere støtte til at udvikle gode lege med

andre børn.

40 %

Ringe

færre

Færre end

end 3 stuer

tre stuer

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan vurderes kvaliteten i de

fysiske omgivelser inde og ude

Legepladserne er gode med mange legeområder. Indendørs er

rummene velholdte, men der mangler klargjorte legeområder

og områder til ro.

Rum, interiør, materialer og legetøj inden- og udendørs

udgør en ramme, som ifølge forskning har betydning for

børns erfaringsdannelse og sociale liv. Det fremhæves også i

dagtilbudsloven, at den fysiske indretning skal være med til

at sikre alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Derfor er den en del af kvalitetsvurderingen i undersøgelsen.

Få klargjorte lege- og aktivitetsområder

indendørs

De indendørs omgivelser bliver vurderet lavere end de

udendørs. Det skyldes især, at de fleste stuer ikke har eller

kun har ganske få tematiserede lege- og aktivitetsområder.

På en stue ser vi fx ét velafgrænset køkkenområde og én

læsekrog. Vi ser også positive eksempler på mange velaf-

grænsede tematiserede områder, fx en stue, der har indret-

tet dukkekrog, konstruktionslegeområde, frisørkrog, læse-

område, kreaområde og et ridderlegeområde. På stort set

alle stuer er de lege- og aktivitetsområder, der er, kun i lav

grad gjort klar til brug. Fx ser vi på en stue, at køkkenkrogen

er uden tilbehør, fordi køkkenlegetøjet er placeret i kurve

uden for børnenes rækkevidde i et andet legeområde.

Køkkenkrogen fremstår dermed ikke indbydende, og

børnene kan ikke umiddelbart selv gå i gang med en leg.

Selvom ingen stue vurderes højt ift. klargjorte områder, er

der positive eksempler på enkelte klargjorte områder, fx ser

vi en købmandsbutik, der er indbydende sat op med køb-

mandsskilt, legemad og kasseapparatet – lige til at gå til.

Rummene er velholdte med legetøj i børne-

højde

De fysiske omgivelser er det område, der vurderes højest.

Rummene, legetøjet og materialerne indendørs er på flere

stuer velholdte. Eksempelvis er vægge og gulve malet og

uden huller. Dukkerne er rene, og klæd-ud-tøjet er i god

stand. På over halvdelen af stuerne er det meste legetøj og

de fleste materialer placeret i børnehøjde, så børnene selv

har adgang til det og kan gå i gang. Knap 2 ud af 10 stuer

stiller et tilstrækkeligt og varieret udvalg af legetøj og materi-

aler til rådighed for børnene.

Tre tal om omgivelserne

indendørs

To tal om omgivelserne

udendørs

59 % 5 %

På 59 % af stuerne

er legetøj og ma-

terialer placeret i

børnehøjde, så det

er tilgængeligt for

børnene.

På 5 % af stuerne er

der mange gode te-

matiserede lege- og

aktivitetsområder.

På 0 % af stuerne

er der klargjorte te-

matiserede lege- og

aktivitetsområder

med nok legetøj, af-

stemt temaet og sat

indbydende frem.

77 % 45 %

På 77 % af stuerne

er legepladserne

gode eller fremra-

gende ift., at børnene

kan fordele sig på

forskellige lege- og

aktivitetsområder.

På 45 % af stuerne

er legepladserne

gode eller fremra-

gende ift. mulighe-

der for, at børnene

kan lege uforstyrret.

Resultater for kvaliteten af de fysiske omgivelser

indendørs

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

færre

Færre end

end 3 stuer

tre stuer

60 %

35 %

færre

Færre end

end 3 stuer

tre stuer

Resultater for kvaliteten af de fysiske omgivelser

udendørs

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

41 %

42 %

Indretningen mangler områder til ro og

fordybelse

Børns mulighed for at trække sig til områder, hvor de kan

finde ro, vurderes lavt på ca. 7 ud af 10 stuer. Eksempelvis

ser vi en stue, hvor sofahjørnet til læsning står midt i

rummet, og på en anden stue er et sofahjørne placeret

ved siden af sækkepuder, der lægger op til vildere pude-

leg. Ingen af stederne er der reelt mulighed for at finde ro

som tiltænkt. Omvendt ser vi et positivt eksempel med

en læsekrog i et meget lille tilstødende rum med en lille

sofa, et tæppe og et gardin, der kan trækkes for og der-

med minimere forstyrrelser.

med blik for at minimere forstyrrelser, fx er legehytterne

placeret i et buskads, og cykel-kørebanen er placeret i den

anden ende af legepladsen. Det er dog værd at bemærke, at

børn på den anden halvdel af legepladserne har færre

muligheder for uforstyrret leg og aktivitet. Et eksempel er en

legeplads, hvor kørebanen til cykler skærer lige igennem et

ellers roligt legeområde med sandkasse og legehuse.

Legepladserne er aldersrelevante med

forskellige legeområder

Legepladserne får de bedste kvalitetsvurderinger i undersø-

gelsen. Børnene har på de fleste legepladser god mulighed

for at fordele sig på forskellige lege- og aktivitetsområder.

Eksempelvis har en legeplads tre legehuse, et legetog, et

gyngeområde, en ”robåd”, balancebane, bålområde, klatre-

tårn, sandkasse og fodboldbane. Forstyrrelser af børnenes

lege og aktiviteter er heller ikke et problem på halvdelen af

legepladserne. Et eksempel er en legeplads, der er indrettet

3 pointer om fysiske omgivelser

Stuerne samt legetøj og materialer er ofte

velholdte, og legetøj og materialer er placeret i

børnehøjde.

Stuerne mangler steder til ro og tematiserede

lege- og aktivitetsområder, som samtidig er gjort

klar til leg.

Legepladserne giver ofte mulighed for, at børnene

kan fordele sig på mange lege- og aktivitetsområ-

der i uforstyrret leg og aktivitet.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Sådan er normeringen

og personalets uddannelse

Undersøgelsen viser forskelle i normering stuerne imellem og

forskelle i antallet af børn pr. uddannet pædagog. Den viser også

en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en pædagog om

eftermiddagen og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø.

Forhold som normering og personalets uddannelse er

selvstændige aspekter af kvalitet og sætter samtidig ram-

men om det pædagogiske læringsmiljø. Derfor er ramme-

forhold en del af undersøgelsen.

NORMERING

Forskel hen over dagen:

På observationsdagen er dagsnormeringen for hver stue

registreret på fire tidspunkter, og her ser vi, at den gennem-

snitlige normering varierer hen over dagen.

Forskel på normering mellem stuer

Undersøgelsen viser, at der er forskel i den normering,

børn møder. Årsnormeringen er i gennemsnit 5,9 børn pr.

pædagogisk medarbejder på daginstitutionsniveau. Vi ser

dog forskelle mellem den højeste og laveste årsnormering:

I de 3 % af daginstitutionerne med færrest børn pr. med-

arbejder er der under 4 børn, mens der er 7 børn eller flere

i de 9 % af daginstitutionerne med flest børn pr. med-

arbejder. På observationsdagen er dagsnormeringen på

den enkelte stue i gennemsnit 7,2 børn pr. pædagogisk

personale. Gennemsnittet dækker over væsentlige for-

skelle mellem stuer og i løbet af dagen.

Børn pr. pædagogisk medarbejder:

Morgen, kl. 8.30

Formiddag, kl. 11.00

Middag, kl. 12.30

Eftermiddag, kl. 15.25

5,4

6,4

11,8

5,5

Sammenhæng mellem en pædagog på stuen

om eftermiddagen og kvalitet

Analyserne viser en sammenhæng mellem den samlede

kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø på en stue, og

hvorvidt der er en pædagog til stede om eftermiddagen på

observationsdagen. Det skal forstås sådan, at der oftere er

en pædagog til stede om eftermiddagen på stuer vurderet til

’god’ kvalitet sammenlignet med stuer vurderet til ’utilstræk-

kelig’ kvalitet. Én mulig årsag kan være, at tilstedeværelsen

af en pædagog direkte øger kvaliteten, men andre forhold,

som fx rekruttering og organisering af personalet, kan også

have betydning for sammenhængen. Undersøgelsen kan

ikke fastslå årsagen til sammenhængen.

Middagstidspunktet er det tidspunkt, hvor der er størst

forskel på normeringen mellem stuer. Normeringen

spænder her fra under 4 til over 20 børn pr. pædagogisk

medarbejder.

Hvad er en sammenhæng?

Når vi taler om en sammenhæng, betyder det,

at to forhold er til stede samtidigt. Analyserne

af sammenhænge mellem rammeforhold og

vurderinger af de pædagogiske læringsmiljøers

kvalitet giver ikke mulighed for at vurdere, om der

er tale om årsagssammenhænge. Det vil sige, om

det ene forhold – fx personalets uddannelse – er

årsag til det andet – fx god kvalitet – eller om et

evt. tredje forhold kan have betydning for begge

de forhold, vi undersøger.

NORMERING

Børn pr. pædagogisk

medarbejder:

Gennemsnitlig årsnormering: 5,9 børn

pr.

pædagogisk medarbejder i institutionen.

Gennemsnitlig dagsnormering: 7,2 børn

pr.

pædagogisk medarbejder i gennemsnit på stuen.

Den gennemsnitlige normering hen over

observationsdagen varierer mellem stuerne fra

under 4 til over 11 børn pr. pædagogisk

medarbejder.

Den gennemsnitlige

daginstitution – udvalgte tal

børn i 3-5-årsalderen

er indskrevet

19,6

5,6

børn på hver stue

for 3-5-årige

48 %

af personalet er

pædagoger

af personalet er

pædagogiske assistenter

NORMERING

Børn pr. uddannet pædagog:

Gennemsnitlig årsnormering: 12,3 børn

pr.

pædagog (fuldtid) i institutionen.

Gennemsnitlig dagsnormering: 22,4 børn

pr.

pædagog i gennemsnit på stuen på observations-

dagen. Den gennemsnitlige normering hen over

observationsdagen varierer mellem stuerne fra

mere end 50 til mindre end 10 børn pr. pædagog.

Afhængigt af tidspunktet har 11-20 % af stuerne

ikke en pædagog til stede på ét af de fire registre-

ringstidspunkter. Fx er der på 11 % af stuerne ikke

en pædagog til stede om formiddagen.

34 %

af personalet er

pædagogmedhjælpere

år har personalet i

gennemsnit i anciennitet

9,2 %

fravær blandt

personalet

pædagogiske med-

arbejdere pr. leder

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

KONKLUSION, UDVIKLINGSBEHOV OG INDSATSOMRÅDER:

Det kan vi tage med fra den nationale

kvalitetsundersøgelse

Undersøgelsen viser, at danske børn møder meget

forskelig kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø alt

efter daginstitution og stue. I 1 ud af 10 daginstitutio-

ner kan det forventes, at børnene møder god kvalitet.

Det betyder, at den nuværende kvalitet i 9 ud af 10

daginstitutioner i en vis eller i lav grad kan forventes at

understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og

dannelse.

Konklusionen er derfor, at der er behov for at

udvikle kvaliteten i landets daginstitutioner for

3-5-årige børn.

Behovene for kvalitetsudviklende indsatser er mere

grundlæggende og presserende i daginstitutioner,

hvor kvaliteten vurderes utilstrækkelig. Samtidig viser

undersøgelsen, at der er forskelle i daginstitutionernes

rammeforhold, og at den normering og pædagog-

normering, børnene møder, varierer markant mellem

daginstitutioner og hen over dagen.

Vi fremhæver seks nationale udviklingsbehov for de

pædagogiske læringsmiljøer og seks relevante

indsatsområder, som nationale og kommunale

aktører og andre interessenter kan bruge i det videre

arbejde med at styrke kvaliteten i daginstitutionerne.

6 nationale udviklingsbehov

Undersøgelsen peger på, at der i de pædagogiske læringsmiljøer

er behov for at styrke:

De anerkendende og sensitive

samspil og relationer mellem

personale og børn.

Støtten til børns indbyrdes samspil,

relationer og fællesskaber.

Børns legemuligheder.

Opmærksomheden på børns

perspektiver og engagement i de

pædagogiske aktiviteter.

Deltagelsesmuligheder for børn

i udsatte positioner.

Fysiske omgivelser indenfor, der

fremmer leg, fordybelse og steder til ro.

6 indsatsområder i det videre arbejde

med kvaliteten:

Fokus på utilstrækkelig kvalitet

Resultaterne viser, at der er store forskelle på kvaliteten på

tværs af daginstitutionerne. Det betyder, at behovet for

udvikling varierer betydeligt fra institution til institution.

Udviklingsbehovet er grundlæggende og presserende i

daginstitutioner, hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig.

Samtidig kan disse institutioner have andre forudsætninger

og vilkår for kvalitetsudvikling end øvrige daginstitutioner.

Derfor er det vigtigt at fokusere og differentiere opfølgende

indsatser i det videre arbejde med at løfte kvaliteten.

Et særligt fokuspunkt er, at en stor del af personalet ikke har

en pædagogisk uddannelse. Blandt denne gruppe er stadigt

flere unge, som arbejder i daginstitutionerne i en kortere

periode. Det kalder på overvejelser om, hvordan denne

medarbejdergruppe bedst klædes fagligt på til opgaven.

Faglig ledelse

Undersøgelsen afdækker ikke faglig ledelse i daginstitutio

nerne, men resultaterne peger i retning af et behov for en

prioritering og styrkelse af faglig ledelse af kvalitetsudvik

ling i de pædagogiske læringsmiljøer tæt på børnene. Et

særligt opmærksomhedspunkt er kvalitetsforskelle mel

lem stuer i samme daginstitution. De tyder på, at interne

forhold og processer på stuerne har betydning for lærings

miljøets kvalitet. Det vil være relevant at indkredse yderli

gere, ligesom det vil være relevant at adressere, hvordan

daginstitutionsledere arbejder med at udvikle og lede

pædagogiske læringsmiljøer med forskellig kvalitet, og

hvordan forvaltningen kan understøtte dem i deres faglige

ledelsesopgave.

Tilsyn og opfølgning

Tilsyn er ikke en del af undersøgelsen. Vi ved derfor ikke, i

hvor høj grad de kommunale forvaltninger har tilstrække

lig indsigt i kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer,

eller om der allerede er relevante og tilstrækkelige indsat

ser i gang dér, hvor undersøgelsen viser et behov for

kvalitetsudvikling. Resultaternes omfang peger imidlertid

i retning af, at tilsyn og opfølgning er væsentlige fokus

områder, da der er behov for kvalitetsudvikling i 9 ud af 10

daginstitutioner.

Personaleressourcer

Får børnene tilbudt et pædagogisk læringsmiljø hele

dagen? Det spørgsmål er centralt i lyset af den varierende

normering mellem institutioner og hen over dagen og i

lyset af sammenhængen mellem kvalitet og tilstedeværel

sen af en pædagog. Derfor rejser resultaterne vigtige

overvejelser om, hvorvidt der i alle daginstitutioner er nok

pædagogisk personale, tilstrækkelige pædagogfaglige

kompetencer blandt personalet og en hensigtsmæssig

organisering af ressourcerne til at sikre kvalitet hele dagen.

Evalueringskultur – fra intention til praksis

Undersøgelsen viser, at personalets perspektiver og

intentioner i store træk flugter med intentionerne i den

styrkede pædagogiske læreplan. I nogle daginstitutioner

lykkes det at omsætte intentionerne til høj kvalitet i de

pædagogiske læringsmiljøer, men i mange lykkes det i

mindre grad. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at evalue

ringskultur er en udfordring i mange institutioner. Derfor

er det nærliggende at se på, om – og i givet fald hvordan

– en styrket evalueringskultur kan bidrage til at forkorte

vejen fra intention til praksis.

Kompetenceudvikling

Undersøgelsens resultater gør det relevant at overveje,

om der er behov for at styrke kompetencerne blandt

ledere og medarbejdere i daginstitutionerne. Det kan

handle om uddannelse, efter og videreuddannelse og

praksisnær kompetenceudvikling i hverdagen.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Hvordan kan vi bruge resultaterne

fra den nationale undersøgelse til

at udvikle kvaliteten lokalt?

På baggrund af de 6 nationale udviklingsbehov og de

6 indsatsområder har vi udviklet en række refleksions-

spørgsmål til hhv. beslutningstagere i kommunale

forvaltninger, pædagogiske konsulenter og ledere i

daginstitutioner.

Til beslutningstagere i den kommunale forvaltning

Reflektér over undersøgelsens resultater og opfølgningen i vores kommune:

Hvilke overvejelser giver resultaterne anledning til i vores kommune?

Har vi tilstrækkelig indsigt i, hvilke daginstitutioner der har et grundlæggende

og presserende behov for kvalitetsudvikling hos os? Er der daginstitutioner,

som vi skal understøtte yderligere?

Hvordan kan vi i forvaltningen styrke daginstitutionernes arbejde med at

udvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer ift. hver af de seks nationale

udviklingsbehov?

Hvordan vil vi gå i dialog med daginstitutionerne, forældre, kommunal-

politikere/det politiske udvalg og direktion om resultaterne af den nationale

undersøgelse?

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Til pædagogiske konsulenter

Reflektér over arbejdet med kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer i

kommunens daginstitutioner:

Hvilke overvejelser giver resultaterne anledning til i vores arbejde?

Hvad er vores handlemuligheder i de institutioner, hvor behovet for

kvalitetsudvikling er grundlæggende og presserende? Skal vi gøre

noget andet end det, vi allerede gør?

Hvordan kan vi som konsulenter styrke daginstitutionernes arbejde

med at udvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer ift. hver af de

seks nationale udviklingsbehov?

Hvordan kan vi gå i dialog med lederne om, hvad der er de største

udfordringer i arbejdet med at sikre den pædagogiske kvalitet i det

pædagogiske læringsmiljø? Og hvad kan vi gøre yderligere for at

imødekomme dem?

Til daginstitutionsledere

Brug spørgsmålene her som inspiration til en refleksion over kvalitet,

evt. i dialog med dit ledernetværk:

Hvilke overvejelser giver resultaterne anledning til i vores arbejde med

at sikre kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer?

Hvordan kan vi som ledere arbejde med de seks nationale

udviklingsbehov? Er der noget specifikt, vi bliver nysgerrige på eller har

behov for at prioritere i vores videre arbejde med at udvikle kvaliteten?

Hvordan vil vi sætte retning for arbejdet, og hvordan følger vi op på

vores arbejde med kvalitetsudvikling?

Hvad udgør de største ledelsesmæssige udfordringer ift. at sikre den

pædagogiske kvalitet i læringsmiljøet? Og hvordan kan vi gå i dialog i

lederfællesskabet og med forvaltningen om, hvordan vi i endnu højere

grad kan imødekomme disse?

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Kvalitet i dagtilbud

Få mere viden om

undersøgelsen

på eva.dk eller

vive.dk

National undersøgelse af kommunale daginstitutioner for

3-5-årige børn

Undersøgelsesdesign, metode og bilagstabeller

Kvalitet i dagtilbud

National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske

læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for

3-5-årige børn

Nanna Høygaard Lindeberg, Line Buer Bjerre,

Anne Toft Hansen, Kathrine Vixø, Astrid Lundby,

Freja Ditte Jakobsen og Mette Friis-Hansen

Læs mere om design og

metode, herunder

personalets oplevelser af

at blive observeret.

CENTRALE RESULTATER FRA DEN NATIONALE UNDERSØGELSE

AF KVALITET I PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER OG RAMMER

I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE

Nanna Høygaard Lindeberg, Line Buer Bjerre,

Anne Toft Hansen, Kathrine Vixø, Astrid Lundby,

Freja Ditte Jakobsen og Mette Friis-Hansen

Læs hele 3-5-års-undersøgelsen,

herunder interviews med det

pædagogiske personale.

Kvalitet i dagplejen

for 0-2-årige børn

CENTRALE RESULTATER FRA DEN NATIONALE UNDERSØGELSE

AF KVALITET I PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER OG RAMMER

I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER

Kvalitet i dag

institutioner for

02årige børn

Læs hovedresultater for

første del af undersøgelsen i

daginstitutioner og dagpleje

for 0-2-årige børn.

KVALITET I DAGPLEJEN

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

EVA

+45 35 55 01 01

[email protected]

eva.dk