BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 173: Orientering om offentliggørelse af undersøgelsen Kvalitet i Dagtilbud, en national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn", fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Kvalitet i dagtilbud

National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske

læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for

3-5-årige børn

Undersøgelsesdesign, metode og bilagstabeller

Nanna Høygaard Lindeberg, Line Buer Bjerre,

Anne Toft Hansen, Kathrine Vixø, Astrid Lundby,

Freja Ditte Jakobsen og Mette Friis-Hansen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 173: Orientering om offentliggørelse af undersøgelsen Kvalitet i Dagtilbud, en national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn", fra børne- og undervisningsministeren

Kvalitet i dagtilbud

– National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale

daginstitutioner for

3-5-årige børn

Undersøgelsesdesign, metode og bilagstabeller

e-ISBN: 978-87-7582-467-0

Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302413

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

EVA

Danmarks Evalueringsinstitut

Holbæk Østre Skole

Tidemandsvej 1

4300 Holbæk

www.eva.dk

VIVEs og EVAs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

Indholdsfortegnelse

3.1

Introduktion

Formål og overordnet undersøgelsesdesign

Stikprøve af daginstitutioner for 3-5-årige børn

Repræsentativitetsanalyse

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Indsamling og behandling af data fra kommuner

Observationsdata

Observationsredskaber til at belyse kvalitet i dagtilbud

Gennemførelse af observationer

Kvalitetssikring af data fra observationer

Kvalitative eksempler fra observationer

Daginstitutionspersonales perspektiver på at blive observeret

6.1

6.2

Data vedrørende dagtilbuddenes rammeforhold

Udvalgte rammeforhold

Indsamling, behandling og anvendelse af CPR-oplysninger for børn og

pædagogisk personale

6.3

6.4

Indsamling og behandling af rammeforhold

Teknisk gennemgang af definitioner af rammeforhold

7.1

7.2

De kvantitative analysers datagrundlag og metode

Statistisk styrke af datagrundlaget

Statistiske metoder

8.1

8.2

8.3

Interviews

Datagrundlag

Gennemførelse af interviews med personale i daginstitutioner

Analysestrategi for interviewdata

Litteratur

Bilag 1 Rammeforhold

Bilag 2 Rammeforhold fordelt på kategorier

Bilag 3 Normeringer for pædagogiske assistenter samt normeringer for

pædagoger og pædagogiske assistenter samlet

Årsnormering

Dagsnormering

Bilag 4 Sammenhængsanalyser

Bilag 5 Supplerende sammenhængsanalyse

Bilag 6 Kvalitetsvurderinger af pædagogisk læringsmiljø

Bilag 7 Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer

Fokus i kvalitetsvurdering af ’relationer’

Fokus i kvalitetsvurdering af ’leg og aktivitet’

Fokus i kvalitetsvurdering af ‘fysiske omgivelser’

101

103

104

Bilag 8 Plan til brug for gennemførelse af observationer på to stuer

106

Introduktion

Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre

en national undersøgelse af kvalitet i kommunale dagtilbud. Undersøgelsen gen-

nemføres med udgangspunkt i aftalerne mellem regeringen og KL om kommuner-

nes økonomi for 2022 og 2023, hvor det fremgår, at der igangsættes en kvalitetsun-

dersøgelse på dagtilbudsområdet, der tager afsæt i reglerne om den styrkede pæ-

dagogiske læreplan (dagtilbudslovens §§ 8 og 9), den danske dagtilbudstradition og

relevante data.

Formålet med kvalitetsundersøgelsen er overordnet at opnå systematisk indsigt i

kvaliteten i kommunale dagtilbud på nationalt niveau, herunder rammerne og de

pædagogiske læringsmiljøer. Undersøgelsen er gennemført i to dele. I den første

del undersøgte vi kvaliteten i kommunale daginstitutioner og dagplejere for 0-2-

årige børn (VIVE & EVA, 2023a). I den anden del, som denne metoderapport vedrø-

rer, undersøger vi kvaliteten i kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn. Un-

dersøgelsens to dele er identiske på en række områder. Der er derfor også beskri-

velser og afsnit i de to afrapporteringer, der er identiske.

Denne rapport har til formål at præsentere undersøgelsens design, data og meto-

der, herunder indsamlingen af observationsdata, rammedata fra de kommunale for-

valtninger, registerdata og interviews med det pædagogiske personale.

I Kapitel 2 præsenteres undersøgelsens overordnede metodiske design.

I Kapitel 3 beskriver vi strategien for udtræk af en nationalt repræsentativ stikprøve

af daginstitutioner for 3-5-årige børn, der er genstandsfelt for undersøgelsen.

Kapitel 4 beskriver dataindsamlingsprocessen.

Kapitel 5 gennemgår observationsdata, valg af observationsredskab, detaljer om ud-

førelse af observationerne og vores validering af observationsdata.

Kapitel 6 indeholder beskrivelser af indsamling af data om rammeforhold, håndte-

ring af data og teknisk gennemgang af definitionen af alle strukturelle rammefor-

hold. Kapitel 7 præsenterer de kvantitative metoder, der er anvendt i rapportens

sammenhængsanalyser.

Kapitel 8 præsenterer datagrundlag og analysestrategi for de 10 interviews, der

danner udgangspunkt for rapportens kvalitative analyser. Foruden de otte kapitler

indeholder rapporten otte bilag:

◼

Bilag 1 indeholder tabeller med data vedrørende samtlige undersøgte ramme-

forhold.

◼

Bilag 2-Bilag 5 indeholder analyser af sammenhæng mellem rammeforhold og

kvalitet af de observerede pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutioner.

◼

Bilag 6 indeholder oversigt over vurdering af det pædagogiske læringsmiljø for

daginstitutioner for 3-5-årige børn.

◼

Bilag 7 beskriver fokus i kvalitetsvurderingerne af pædagogiske læringsmiljøer.

Bilag 8 viser den vejledende plan for observationer på to stuer i daginstitutio-

nerne.

Formål og overordnet

undersøgelsesdesign

Undersøgelsen har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål vedrø-

rende kommunale dagtilbud for børn i alderen 3-5 år:

◼

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af pædagogisk praksis i kom-

munale daginstitutioner for 3-5-årige børn? Herunder: Hvordan vurderer pæ-

dagogisk personale selv den observerede pædagogiske praksis, og hvilke pæ-

dagogiske intentioner ligger bag?

◼

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af strukturelle rammer om de

kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn?

◼

Er der sammenhæng mellem kvaliteten af pædagogisk praksis og de struktu-

relle rammer i de kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn?

Tabel 2.1 giver en oversigt over undersøgelsens delelementer, herunder delelemen-

ternes formål, fremgangsmåde og produkt.

Tabel 2.1

Delelement

Træk af repræ-

sentativ stik-

prøve

Oversigt over undersøgelsens delelementer

Formål

Indsamle CPR-

numre og register-

data om baggrund

for børn samt data

om dagtilbudstype

fra daginstitutions-

registeret.

Undersøgelse af

kvalitet af pædago-

giske læringsmil-

jøer i repræsentativ

stikprøve.

Undersøgelse af de

bagvedliggende

pædagogiske in-

tentioner i udvalgte

daginstitutioner.

Træk af en tilfældig

stikprøve stratificeret

på region og dagtil-

budstype.

Fremgangsmåde

Anvendelse af data

vedrørende dagtil-

bud i de fem regio-

ner til stratificering

af træk af dagtilbud

til undersøgelsen.

Observationer med

udgangspunkt i red-

skabet KIDS – Kvali-

tetsudvikling i dagin-

stitutioner i 100 dag-

institutioner.

Interviews med per-

sonale i 10 kommu-

nale daginstitutioner

for 3-5-årige børn.

Produkt

Repræsentativ stik-

prøve af dagtilbud

på 3-5-årige børns

socioøkonomiske

baggrundskarakteri-

stika og dagtilbuds-

type.

Analyse af kvalitet af

pædagogisk praksis i

dagtilbud for 3-5-

årige børn.

Undersøgelse

af kvalitet i

daginstitutio-

ner for 3-5-

årige børn

Tilvejebringe aggre-

geret viden om kva-

liteten af den pæda-

gogiske praksis.

Belyse kontekstaf-

hængige pædagogi-

ske intentioner ved-

rørende eksempler

på pædagogisk

praksis, der observe-

res.

Tilvejebringe aggre-

geret viden om ud-

valgte strukturelle

forhold.

Viden om eksempler

på pædagogiske in-

tentioner bag den

observerede praksis.

Undersøgelse af

rammeforhold i re-

præsentativ stik-

prøve.

Indsamling af data

for 100 daginstituti-

oner for 3-5-årige

børn.

Viden om rammefor-

hold for daginstituti-

oner for 3-5-årige

børn.

Delelement

Formål

Fremgangsmåde

Indsamling af data

på observationsdag.

Indsamling af data

fra kommunale for-

valtninger og institu-

tioner vedrørende

rammeforhold og

CPR for personale

Data fra DST vedrø-

rende institutioner

og personalets ud-

dannelse.

Produkt

Undersøge evt.

sammenhæng mel-

lem rammeforhold

og kvalitetsvurde-

ringer af pædago-

giske læringsmil-

jøer.

Tilvejebringe viden

om evt. sammen-

hæng.

Gennemførelse af

analyser. Lineære

sandsynlighedsmo-

deller og multiple li-

neære regressions-

modeller.

Viden om evt. stati-

stisk signifikante

sammenhæng mel-

lem rammeforhold

og kvalitetsvurderin-

ger.

Forud for undersøgelsen har VIVE og EVA i 2021-2022 gennemført et forarbejde til

kvalitetsundersøgelsen for Børne- og Undervisningsministeriet, hvori følgende er

belyst:

◼

Vidensbehov på lokalt niveau (EVA, 2022a)

Vidensbehov på nationalt og kommunalt niveau (Nøhr m.fl., 2022)

Erfaringer med at undersøge kvalitet kommunalt (EVA, 2022b)

Erfaringer med at undersøge kvalitet nationalt (EVA, 2022c)

Overblik over relevant registerdata (Mikkelsen m.fl., 2022)

Vurdering af udvalgte redskaber (EVA, 2022d)

Overordnede valg vedrørende en kvalitetsundersøgelse (EVA, 2022e)

Model for kvalitetsundersøgelsen (EVA, 2022f).

Undersøgelsens design er fastlagt med afsæt heri samt i dialog med Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

Der har været tilknyttet en videnskabelig ekspertgruppe til undersøgelsen. Gruppen

bestod af professor Simon Calmar Andersen, professor Elisabeth Bjørnestad, uddan-

nelsesleder No Emil Kampmann, lektor Christian Christrup Kjeldsen, videreuddannel-

sesleder Anne Kjær Olsen og docent Line Togsverd. Gruppen har drøftet undersø-

gelsesdesign og foreløbige resultater af undersøgelsen. Forfatterne ønsker at takke

gruppen for bidrag i form af værdifuld sparring og faglige refleksioner.

To eksterne reviewere har bidraget grundigt og konstruktivt til kvalitetssikring af

rapporten.

Endvidere har Børne- og Undervisningsministeriet haft mulighed for at kommentere

udkast til afrapportering af undersøgelsen.

Stikprøve af daginstitutioner

for 3-5-årige børn

Stikprøven af daginstitutioner for 3-5-årige børn er udtrukket med henblik på at

sikre repræsentativitet for så vidt angår:

◼

Dagtilbudsformer (aldersintegrerede daginstitutioner og børnehaver)

Børnenes socioøkonomiske baggrund.

Stikprøven vurderes til at være repræsentativ jf. afsnit 3.1.1.

Stikprøven er udtaget på baggrund af et udtræk fra Dagtilbudsregisteret fra Styrel-

sen for It og Læring (STIL). Registeret indeholder alle kommunale dagtilbud. Ud-

trækket fra Dagtilbudsregisteret er dannet den 12. april 2024.

Vi har udtrukket en stikprøve af hhv. daginstitutioner uden enheder (daginstitutio-

nen er anvisningsenhed) og daginstitutioner med flere enheder (enheden er anvis-

ningsenhed). Anvisningsenheden er den institution eller enhed, hvor barnet er ind-

skrevet.

Vi inkluderer udelukkende kommunale daginstitutioner efter dagtilbudsloven i stik-

prøven. Vi har således foretaget følgende rens af data fra Dagtilbudsregisteret:

◼

Fjernet alle daginstitutioner, som ikke har ejerformen: kommunal.

Fjernet alle enheder, som ikke har institutionstyperne: alderen omkring 3-5 år,

alderen omkring 0-5 år, alderen omkring 2-5 år.

◼

Fjernet alle enheder, som ikke er oprettet som en kommunal daginstitution ef-

ter dagtilbudslovens § 19, stk. 2, herunder kommunale daginstitutioner, der har

fælles ledelse med en folkeskole/folkeskoleafdeling i henhold til folkeskolelo-

vens § 24a (landsbyordning (LBO)).

◼

Ud fra anvisningsenhedens navn har vi identificeret og fjernet de anvisningsen-

heder, hvis navn indeholder ”Special”, ”special”, ”§ 32”, § 82”, ”Særlig” og ”særlig”.

Ved at søge på disse ord har vi identificeret 18 anvisningsenheder, som vi har

fjernet.

Udtagningen af en stikprøve af daginstitutioner for 3-5-årige er illustreret i Figur 3.1.

Figur 3.1

Proces for stikprøveudtagning, daginstitutioner for 3-5-årige

Kilde: VIVE.

På baggrund af Dagtilbudsregisteret trækker vi en stratificeret stikprøve på region

og institutionstype.

Vi udregner først, hvor mange daginstitutioner med børn på 3-5 år der er i Danmark.

Dernæst beregner vi, hvor stor andel hver regions daginstitutioner udgør ud af det

samlede antal institutioner i landet. Da vi trækker en stikprøve på 100, vil vores bereg-

ning for antallet, vi skal udtrække i eksempelvis Region Nordjylland, se således ud:

�� . ��

∗ 100

�� . ��

�� . �� ø�� =

Dette gør vi for hver region og får det antal institutioner, der skal indgå i stikprøven

fra hver region. Da vi også gerne vil tage højde for, at kommunerne i hver region

har indrettet deres dagtilbud forskelligt i forhold til andelen af særskilte børnehaver

og integrerede institutioner, vil vi også stratificere i forhold til institutionstypen in-

den for hver region (særskilte børnehaver og integrerede institutioner). Hvis vi fort-

sat ser på Region Nordjylland, vil vi beregne andelen af børnehaver af det samlede

antal institutioner i Nordjylland:

�� ø��ℎ�� . �� =

Fremgangsmåden for udtagningen bygger på samme tilgang som udtagningen af stikprøven af daginstitutio-

ner for 0-2-årige i 2022, jf. VIVE & EVA, 2023b.

Der stratificeres på region med henblik på, at dette kan bidrage til at øge sandsynligheden for, at stik-

prøven er repræsentativ på nationalt plan for så vidt angår baggrundskarakteristika for de børn, der

går i de udtrukne dagtilbud.

Dernæst skal antallet af børnehaver, der skal indgå i stikprøven for Region Nordjyl-

land, være således:

��ø��ℎ�� ø�� =

�� . �� ø�� ∗

�� ø��ℎ�� . ��

Vi anvender samme metode til at beregne antallet af integrerede institutioner, der

skal indgå i stikprøven. Dette resulterer i en oversigt over, hvor mange institutioner

af hver type vi skal udtrække i hver region for at opnå en stikprøve, der er repræ-

sentativ på baggrund af region og institutionstype.

Tabel 3.1

Stikprøve fordelt på regioner for daginstitutioner for 3-5-årige

Stratificering på daginstitutionstype

Antal ud-

trukket i

stikprøven

Institutionstype

Antal i popu-

lationen

764

330

124

422

119

597

162

164

2.797

Antal udtrukket

i stikprøven

100

Stratificering på region

Region

Antal i po-

pulationen

813

Hovedstaden

Børnehave

Integreret daginstitution

Sjælland

396

Børnehave

Integreret daginstitution

Syddanmark

546

Børnehave

Integreret daginstitution

Midtjylland

716

Børnehave

Integreret daginstitution

Nordjylland

326

Børnehave

Integreret daginstitution

Total

Kilde:

2.797

100

Data fra udtræk fra Dagtilbudsregisteret, VIVEs beregninger.

Stikprøveudtagning

Vi har lavet et udtræk af 100 institutioner stratificeret på region og institutionstype

som forklaret i ovenstående afsnit. De 100 institutioner er derfor tilfældigt udtrukket

inden for regionerne og institutionstype. I den tilfældige udtrækning er der sat et

seed

til 12345 (for at kunne genskabe samme stikprøve), hvorefter der tilfældigt er

Et seed er en specifik værdi, der bruges af den tilfældige talgenerator til at producere en sekvens af til-

fældige tal.

udtrukket et bestemt antal børnehaver og integrerede daginstitutioner i de fem re-

gioner. I stikprøven har vi udtrukket daginstitutioner i 56 kommuner, som er fordelt

på regioner som anført i nedenstående Tabel 3.2.

Der er en variation i, hvor stor en andel af kommunerne i hver region som er ud-

trukket til stikprøven. Dette kommer af, at det er tilfældigt, hvilken kommune de ud-

trukne daginstitutioner ligger i, selvom der er stratificeret inden for regionerne og

institutionstype. Det vurderes, at der er en passende variation inden for regionerne.

Tabel 3.2

Stikprøve af daginstitutioner for 3-5-årige fordelt på kommuner i regioner

Region

Antal kommuner

Andel ud af kommuner i regionen

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

Kilde:

58,6 % af regionens 29 kommuner

41,2 % af regionens 17 kommuner

50,0 % af regionens 22 kommuner

68,4 % af regionens 19 kommuner

72,7 % af regionens 11 kommuner

57,1 % af hele landets kommuner

Data fra Dagtilbudsregisteret, VIVEs beregninger.

Kvalitetssikring

Efter udtrækket er det for hver enkelt af de 100 udtrukne daginstitutioner blevet un-

dersøgt, hvorvidt der er nogle forhold omkring den enkelte daginstitution, der gør,

at daginstitutionen skal ekskluderes fra stikprøven, og en ny daginstitution i stedet

skal udtrækkes. Sådanne forhold kan eksempelvis være, at den udtrukne daginstitu-

tion ikke er kommunal, at den ikke er af rette type, at den er på klynge-/forældreni-

veau og ikke på anvisningsenhedsniveau, eller at det er et særligt dagtilbud.

Efter gennemgangen af hver af de 100 udtrukne daginstitutioner ekskluderes i alt

fire daginstitutioner fra udtrækket. Den ene daginstitution er et særligt dagtilbud.

Den anden er en privatinstitution. Den tredje og fjerde er under lukning.

De fire daginstitutioner, der ekskluderes, ligger i fire forskellige kommuner, og der

udtrækkes tilfældigt en ny daginstitution fra hver af de fire kommuner, som de eks-

kluderede daginstitutioner ligger i. Der udtrækkes en ny daginstitution af samme

type, som der ekskluderes (hhv. integreret daginstitution og særskilt børnehave).

For at undersøge den geografiske spredning af vores stikprøve, sammenligner vi an-

delen af en regions samlede antal institutioner, der ligger i de store byer

, og hvor

mange af disse institutioner som indgår i vores stikprøve. Antallet af institutioner i

de store byer er repræsentativt præsenteret i stikprøven. Samlet set vurderer vi, at vi

hverken over- eller undersampler institutioner i de større byer.

3.1

Repræsentativitetsanalyse

Vi har gennemført en repræsentativitetsanalyse af stikprøven, hvor vi sammenligner

den udtrukne gruppe af børn i daginstitutioner i vores stikprøve med alle børn i al-

dersgruppen 3-5 år. Helt konkret sammenligner vi børn i de udtrukne dagtilbud

med alle børn, som er født i perioden 2019-2021. Gruppen af børn, som er født i

denne periode, vil danne det bedste sammenligningsgrundlag, da disse vil have fæl-

les karakteristika på baggrund af deres kohorte. Vi kan ikke identificere, om de 3-5-

årige børn i den resterende population går i daginstitution, så vi sammenligner vo-

res stikprøve af daginstitutionsbørn med den fulde børnepopulation af 3-5-årige.

Vi sammenligner børnegrupperne på familiernes baggrundsfaktorer; forældrenes

uddannelsesniveau, om forældrene er studerende, forældrenes beskæftigelse og

forældrenes indkomst i året, før barnet blev født.

I Tabel 3.3 ses repræsentativitetsanalysen for de udtrukne børn i daginstitutioner,

hvor de sammenholdes med alle andre børn i alderen 3-5 år. Tabellen viser gen-

nemsnit for alle baggrundsfaktorer for hhv. alle børn og de udtrukne børn, stan-

dardafvigelser, samt om der er statistisk forskel i gennemsnittene mellem de to

grupper børn.

Vi finder ingen forskelle for familiernes disponible indkomst på tværs af børnene i

undersøgelsen og den resterende befolkning. Ligeledes ser vi heller ingen forskel på

forældrenes beskæftigelse, eller om børnenes forældre boede sammen i året, inden

barnet blev født, mellem børnene i vores stikprøve og i den resterende befolkning.

For en enkelt af de fire institutioner var der i udgangspunktet udtrukket en børnehave, hvor der blev omtruk-

ket en integreret institution. Dette har ikke betydning for stikprøvens repræsentativitet jf. repræsentativi-

tetsanalysen i afsnit 3.1.1.

De fem største byer i Danmark.

Hvis vi ser på forældrenes uddannelsesniveau i året, før barnet blev født, finder vi

nogle kvalitativt små, men dog statistisk signifikante forskelle for farens uddannelse,

og om moren har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste

fuldførte uddannelse. Blandt de udtrukne mødre er der en 2 procentpoint større andel

med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddan-

nelse. Vi finder også, at der er lidt flere udtrukne fædre, hvis højeste fuldførte uddan-

nelse er en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, end forældre til alle børn

født fra 2019 til 2021. Yderligere er der blandt de udtrukne fædre færre med grund-

skole eller videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Forskellene i

fædrenes uddannelsesniveau er ikke entydige omkring, at fx fædrene i stikprøven ge-

nerelt har et lavere uddannelsesniveau, da fædrene i stikprøven både har en lavere

andel med grundskole som højeste gennemførte uddannelse og med en videregå-

ende uddannelse. Desuden er forskellene kvalitativt meget små (under 5 procentpo-

ints forskel for alle statistisk signifikante forskelle).

Vi finder ingen forskelle i andelen af hverken mødre eller fædre, der er under ud-

dannelse, mellem de udtrukne forældre og forældre til børn født i årene 2019-2021.

Samlet set finder vi for nogle forældrekarakteristika små statistisk signifikante for-

skelle mellem alle børn født i årene 2019-2021 og de børn, der er tilknyttet de ud-

trukne daginstitutioner. Dog er forskellene kvalitativt små, og vi vurderer derfor, at

stikprøven af børn i daginstitutioner er repræsentativ.

Tabel 3.3

Repræsentativitetsanalyse for daginstitutionerne

Børn i udtrukne dagin-

stitutioner

Baggrundsvariable

året, før barnet blev

født

Gns./pct.

Disponibel indkomst

Far ikke i beskæftigelse

Mor ikke i beskæftigelse

Barn bor med begge for-

ældre

Mors højeste fuldførte

uddannelse

Grundskole

Gymnasial uddannelse

eller erhvervsuddannelse

Videregående uddan-

nelse

0,29 %

525.898

0,08 %

0,14 %

Alle børn

(575.090)

(0,26)

(0,34)

Gns./pct.

508.169

0,07 %

0,14 %

(229.139)

(0,26)

(0,34)

t-test

1,67

1,02

0,08

p-værdi

0,10

0,31

0,94

0,85 %

(0,35)

0,85 %

(0,35)

0,05

0,96

(0,45)

0,28 %

(0,45)

1,14

0,25

0,25 %

(0,43)

0,27 %

(0,44)

-2,67

0,01

0,47 %

(0,50)

0,46 %

(0,50)

1,27

0,20

Baggrundsvariable

året, før barnet blev

født

Gns./pct.

Mor i uddannelse

Fars højeste fuldførte

uddannelse

Grundskole

Gymnasial uddannelse

eller erhvervsuddannelse

Videregående uddan-

nelse

Far i uddannelse

Antal børn

Anm.:

Alle børn

Børn i udtrukne dagin-

stitutioner

(0,22)

Gns./pct.

0,05 %

(0,21)

t-test

1,40

p-værdi

0,16

0,05 %

0,33 %

(0,47)

0,31 %

(0,46)

2,33

0,02

0,32 %

(0,47)

0,36 %

(0,48)

-4,63

0,00

0,35 %

0,02 %

188.046

(0,48)

(0,15)

0,33 %

0,03 %

3.289

(0,47)

(0,16)

2,26

-1,18

0,02

0,24

N = 188.046. Signifikansniveauet fremgår af kolonne 7. Vi kommenterer kun på forskelle, der er statistisk signifikante på højst 5 %

signifikansniveau.

Børn mellem 3 og 5 år, hvor alle er født i perioden 2019-2021.

Kilde:

Danmarks Statistik, Grunddata, Arbejdsmarkeds-status, RAS, KOTRE – Komprimeret elevregister (KOMP3) samt data indsamlet

blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

Indsamling og behandling af

data fra kommuner

Dataindsamlingen i de kommuner, som har fået tilfældigt udtrukket daginstitutioner

til undersøgelsen, er foregået på forskellige niveauer og i forskellige trin i løbet af

efteråret 2024. Alle 56 kommuner, der har været en del af stikprøverne, har deltaget

i undersøgelsen. For at sikre repræsentativitet har det ikke været frivilligt for kom-

muner og daginstitutioner at deltage i undersøgelsen.

Hjemmel

Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i § 63 i bekendtgørelse af lov om

kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024) og § 102 a i

lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til

børn og unge (dagtilbudsloven).

Data er indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler for indsamling og

håndtering af personoplysninger. Undersøgelsen gennemføres som en statistisk un-

dersøgelse, jf. databeskyttelseslovgivningens regler for sådanne.

Kontakt til deltagende kommuner

Kontakten til de deltagende kommuner er foregået som illustreret i Tabel 4.1.

Tabel 4.1

Indsamling af data i deltagende kommuner

Deltagere

Beskrivelse af kontakt

Dagtilbudschef

Dagtilbudschef kontaktes og orienteres om deltagelse i undersøgelse, og

hvilke dagtilbud der er udtrukket, og udpeger en kontaktperson i forvalt-

ningen.

Kontaktperson modtager mail med orienteringsbrev og vejledning til ind-

samling af data i tre trin, herunder bekræftelse af oplysninger på stuer,

indsamling af CPR-numre for leder, personale og børn samt indsendelse af

information om rammeforhold.

Leder modtager mail inkl. orienteringsbrev, brev til forældre og brev til

medarbejdere. Observationsbesøg aftales med leder, og leder viderefor-

midler breve til medarbejdere.

Kontaktperson i forvaltning

Leder af daginstitution

Kilde:

EVA.

EVA og VIVE har endvidere haft løbende dialog med kommunale forvaltninger og

ledere for at sikre deltagelsen af alle udtrukne daginstitutioner og kommuner og for

at støtte de kommunale forvaltninger i dataindsamlingen.

Følgende vedrørende undersøgelsen er oplyst til de deltagende kommuner, dagtil-

bud, ledere og medarbejdere: Der er i afrapporteringen af undersøgelsen ikke fokus

på de enkelte medarbejdere og børn eller det enkelte dagtilbud og den enkelte

kommune. Det er endvidere oplyst, at indsamlede data vil blive anvendt til at lave sta-

tistiske analyser af kvalitet på tværs af dagtilbuddene, samt at resultater fra observati-

onerne, øvrige data eller analyser om lokale forhold ikke udleveres til de enkelte dag-

tilbud eller kommuner i forbindelse med undersøgelsen. Efter undersøgelsens afslut-

ning overleverer EVA og VIVE data til Børne- og Undervisningsministeriet, hvor de vil

indgå i ministeriets statistikberedskab til brug for eventuelle senere statistiske analy-

ser af området, hvorefter data slettes hos EVA og VIVE. Data arkiveres evt. hos Rigsar-

kivet efter gældende regler i arkivlovgivningen.

Observationsdata

Undersøgelsen af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i de kommunale dag-

institutioner for 3-5-årige børn er en central del af undersøgelsens fokus. Kvalitet i

pædagogiske læringsmiljøer består af forskellige kvalitetsdimensioner, herunder

strukturel kvalitet som ressourcer, organisering og de fysiske rammer, proceskvalitet,

som handler om det pædagogiske arbejde med at sikre børnenes udvikling, trivsel,

læring og dannelse, samt resultatkvalitet, som handler om de pædagogiske lærings-

miljøers betydning for børnene (Sylva, 2010; EVA, 2017). I denne undersøgelse bliver

proceskvalitet samt fysiske omgivelser beskrevet som kvalitet i de pædagogiske læ-

ringsmiljøer. Der er mange måder at forstå og undersøge læringsmiljøkvaliteten i

dagtilbud på. I dette kapitel redegør vi for, hvordan det er gjort i denne undersøgelse.

Overordnet set anvender tidligere studier af pædagogiske læringsmiljøer typisk tre

forskellige typer af data som indikator på kvalitet i dagtilbud:

◼

Data om børnenes adfærd, udvikling og læring i dagtilbudsalderen. Eksempel-

vis studier, der undersøger børnenes relationer med andre børn og personale,

børnenes stressniveau samt børnenes socioemotionelle, sproglige og kognitive

kompetencer (Christoffersen m.fl., 2014).

◼

Data om børnenes udvikling og læring efter dagtilbudsalderen. Eksempelvis

studier, der undersøger sammenhænge mellem forskellige rammeforhold i

dagtilbuddet og børnenes senere trivsel og læring i fx grundskolen (fx

Bauchmüller m.fl., 2014; Christoffersen m.fl., 2014; Det Økonomiske Råds for-

mandskab, 2021; Sperling, 2021).

◼

Data om det pædagogiske personales adfærd og de pædagogiske læringsmil-

jøer. Eksempelvis studier af personalets interaktioner med børnene og studier,

der undersøger forskellige forhold ved det pædagogiske læringsmiljø ved an-

vendelse af observationsredskaber som fx ECERS og ITERS (se fx Sylva, 2010;

Bjørnestad & Os, 2018; Christoffersen m.fl., 2014; EVA, 2020).

Denne undersøgelse placerer sig i den sidste kategori af studier, der anvender data

om det pædagogiske personales adfærd og de pædagogiske læringsmiljøer som in-

dikatorer på dagtilbuddenes kvalitet.

5.1

Observationsredskaber til at belyse kvalitet i

dagtilbud

Anvendelse af observationsredskaber er udbredt, når det drejer sig om undersøgel-

ser af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud. Typisk anvendes strukturerede observations-

redskaber (se fx Sylva, 2010; Christoffersen m.fl., 2014; Slot, 2018; Dietrichson m.fl.,

2020; EVA, 2020; Dalgaard m.fl., 2022). Strukturerede observationsredskaber er ken-

detegnet ved, at en observatør observerer praksis i dagtilbuddet i en afgrænset pe-

riode, fx 3-4 timer, og på den baggrund udfylder et skema med en række spørgs-

mål, kriterier eller udsagn. Der er således typisk tale om observationer, der afdækker

på forhånd definerede kvalitetsindikatorer på en specifik dag.

Observationer som dataindsamlingsmetode har både fordele og ulemper. I forhold til

fx interview og spørgeskemaundersøgelser er det en fordel, at praksis kan observeres

og vurderes af en ekstern part, mens den finder sted, frem for gennem de involvere-

des efterfølgende genkaldelse og fortolkning af praksis i fx en interviewsituation.

Observationsredskaber er typisk mere krævende at anvende end selvrapporterings-

redskaber. Hvis et observationsredskab skal have en høj grad af pålidelighed, bør

observatøren være uddannet i at bruge redskabet, så det bruges ensartet fra gang

til gang.

En ulempe kan endvidere være, at observatøren ved sin tilstedeværelse påvirker el-

ler forstyrrer praksis, så det observerede ikke i tilstrækkelig grad afspejler praksis,

når observatøren ikke er til stede. En kritik, der undertiden rettes mod observations-

redskaber, er, at de observerede vil ændre adfærd, når de ved, at de bliver observe-

ret. Når man har efterprøvet dette i praksis, har det dog vist sig i meget ringe om-

fang at være tilfældet og nærmest slet ikke efter de første 30 minutter af en obser-

vation (Clark & Watson, 2016).

Yderligere har der været rejst kritik af måleredskaber, der er udviklet i en anden kul-

turel kontekst og dagtilbudstradition end den danske. Kritikken går på, at internati-

onale redskaber kan anlægge et syn på dagtilbud og kvalitet af pædagogisk praksis,

som ikke er i tråd med den danske dagtilbudstradition (EVA, 2021).

Der findes en række observationsredskaber til vurdering af kvalitet i dagtilbud. Som

en del af forarbejdet til denne undersøgelse er der udarbejdet en beskrivelse og

vurdering af udvalgte observationsredskaber til at vurdere kvalitet i dagtilbud. Red-

skaberne er beskrevet og vurderet i forhold til deres målekvalitet, relevans og an-

vendelighed. Se evt. forarbejdet til undersøgelsen (EVA, 2022a; EVA, 2022b).

5.1.1

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner som

observationsredskab

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer er gennemført med observationsredska-

bet KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020 og

under udgivelse).

KIDS-redskabet er valgt af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af et

forarbejde gennemført af VIVE og EVA samt inddragelse af eksperter og interessen-

ter på dagtilbudsområdet (EVA, 2022d). Redskabet er valgt, fordi det er udviklet i en

dansk dagtilbudskontekst og dækker centrale elementer i det fælles pædagogiske

grundlag (jf. EVA, 2022e). I det følgende beskrives det anvendte redskab og anven-

delsen i denne undersøgelse.

Dansk-udviklet redskab, der anvendes i kommuner til evaluering og udvikling

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner er udviklet af professor, cand.pæd.psych.,

autoriseret psykolog Charlotte Ringsmose samt lektor, cand.psych., autoriseret psy-

kolog og specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller til at evaluere og udvikle

den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. KIDS-redskabet anvendes i en række danske

kommuner til måling, evaluering, dokumentation og pædagogisk udvikling herun-

der i forbindelse med kommunale tilsyn (se fx DEA, 2025). Redskabet er desuden

anvendt af de to udviklere til forskning og undersøgelser (se fx Ringsmose, 2020).

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner udkom første gang i 2014. KIDS-redska-

bet tager udgangspunkt i dansk og international forskning om pædagogisk kvalitet

samt udviklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig. For-

målet med KIDS er oprindeligt at give pædagogisk personale et praktisk redskab til

at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet i dagligdagen. Pædagogisk kvalitet

forstås i redskabet som tre forhold: børnenes mulighed for at leve et godt børneliv

(being), børnenes muligheder for at udvikle færdigheder og kompetencer til at begå

sig i det moderne samfund (becoming) og tilhørsforhold og inklusion i de sociale

fællesskaber i daginstitutionen (belonging).

Observationsredskabets opbygning og fokus

KIDS består af ni vurderingsskemaer, en introduktion til redskabet, en vejledning til

brug af redskabet samt et online administrations- og scoringsprogram med analyse-

og rapportfunktioner. Vurderingsskemaerne består af 130 spørgsmål fordelt på de

ni områder, der har betydning for den pædagogiske kvalitet. Redskabet kan præ-

senteres som en cirkel, hvor de tre første områder ligger yderst i cirklen, og de seks

følgende, der vedrører særlige udviklingsområder, ligger inde i cirklen, jf. Figur 5.1.

Redskabet er designet sådan, at den yderste ring kan anvendes til en overordnet og

grundlæggende vurdering af kvalitet. Den yderste ring svarer til det, som forsknin-

gen viser er de vigtigste kontekster for et barns udvikling (Ringsmose & Kragh Mül-

ler, 2020). Den inderste ring er udviklet, så man kan arbejde med børnenes mulighe-

der for udvikling på specifikke områder (Ringsmose & Kragh Müller, 2020).

Figur 5.1

Opbygning af KIDS-redskabet

Anm.: Figuren viser opbygningen af KIDS-redskabet, hvor spørgsmålene fordeler sig inden for ni områder. De tre grundlæggende

områder ligger yderst i cirklen, og de seks resterende, der vedrører særlige udviklingsområder, ligger inde i cirklen.

Kilde: Ringsmose & Kragh-Müller, 2021.

I denne undersøgelse er der udelukkende fokus på de tre områder i KIDS-cirklens

yderste ring:

◼

Relationer

Leg og aktivitet

Fysiske omgivelser indendørs og udendørs.

Således giver anvendelsen af redskabet i denne undersøgelse indsigt inden for

grundlæggende områder af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Undersøgel-

sen giver ikke dybdegående indsigt i alle væsentlige aspekter af det pædagogiske

læringsmiljø, eksempelvis kvaliteten af det sproglige læringsmiljø. Dette afspejler et

ønske om at prioritere fokus på det fælles pædagogiske grundlag i undersøgelsen.

De tre områder belyses gennem syv undertemaer, jf. Tabel 5.1.

Tabel 5.1

Oversigt over temaer og undertemaer i observationsredskabet

Relationer

Barn-vok-

sen-relatio-

nen

Støtte til

børnenes

indbyrdes

relationer

Leg og aktivitet

Børneinitie-

ret leg

Støtte til

børnenes

selvinitie-

rede lege

Vokseninitie-

rede aktivi-

teter

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Kilde:

Figur udarbejdet af EVA og VIVE med afsæt i Ringsmose & Kragh-Müller, 2021.

Observatøren vurderer hvert spørgsmål og tildeler en score ud fra det observerede.

Redskabet er revideret, og der foreligger forskellige versioner af KIDS

I 2020 udkom den anden reviderede udgave af KIDS (herefter KIDS 2.0), som er an-

vendt i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige (VIVE & EVA,

2023a og 2023b). Anden reviderede udgave er tilpasset den nyeste dagtilbudslov-

givning fra 2018 (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Med afsæt i erfaringer fra bl.a.

den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn er redskabet i

2024 videreudviklet med henblik på at styrke observationsredskabet, og redskabet

er tilpasset til brug for den nationale kvalitetsundersøgelse af daginstitutioner for 3-

5-årige børn (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a).

Denne version af KIDS betegnes i

rapporten ’KIDS 3.0 National’. I denne udgave er spørgsmål vedrørende de tre om-

råder ’relationer’, ’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’ revideret i forhold til den

anden reviderede udgave af KIDS.

Den reviderede, tilpassede version af redskabet er i skrivende stund ikke offentlig-

gjort. Vi har i afrapporteringen opmærksomhed på at respektere ophavsret og har i

dialog med forlaget afstemt graden af transparens om spørgsmål i observationsred-

skabet i en skærpet situation, hvor materialet ikke er udgivet.

Måleredskaber tager ofte lang tid at udvikle, og det er almindelig praksis, at et måleredskabs pålidelighed og

gyldighed fortsat undersøges, dokumenteres og revideres på den baggrund (EVA, 2021).

Boks 5.1

Versioner af KIDS omtalt i dokumentet

I dette dokument omtales tre forskellige versioner af KIDS – Kvalitetsudvikling i

daginstitutioner:

KIDS 2.0

– Det henviser til redskabet KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner,

som blev anvendt til 0-2-årsundersøgelsen (Ringsmose & Kragh-Müller, 2022).

Denne version af redskabet indeholder i alt 70 spørgsmål vedrørende de tre om-

råder ’relationer’, ’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’, hvoraf der blev afrap-

porteret på 58 spørgsmål i undersøgelsen for 0-2-årige (for yderligere informa-

tion herom se VIVE & EVA, 2023a). .

KIDS 3.0 Pilot

– Det henviser til den reviderede version af KIDS – Kvalitetsudvik-

ling i daginstitutioner, som udviklerne og Dansk Psykologisk Forlag har videreud-

viklet, afprøvet og undersøgt i en mindre pilotafprøvning i 2023 (Dansk Psykolo-

gisk Forlag, 2024a). Denne version af redskabet indeholder 66 spørgsmål vedrø-

rende de tre områder ’relationer’, ’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’.

KIDS 3.0 National

– Det henviser til den tilpassede version af KIDS 3.0, som Dansk

Psykologisk Forlag på baggrund af forlagets pilotafprøvning anbefaler anvendes til

den nationale undersøgelse (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a). Denne version af

redskabet indeholder 64 spørgsmål, hvoraf 57 spørgsmål vedrørende de tre områ-

der ’relationer’, ’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’ anvendes i de nationale

analyser i 3-5-årsundersøgelsen. Syv spørgsmål ekskluderes fra de nationale analy-

ser på baggrund af Dansk Psykologisk Forlags pilotafprøvning, se nedenfor.

KIDS-redskabet og den styrkede pædagogiske læreplan

KIDS-redskabets relevans for undersøgelsen er vurderet som en del af forarbejdet til

undersøgelsen (se EVA, 2022c). I den forbindelse er der foretaget en vurdering af, i

hvilken grad der er overensstemmelse mellem KIDS-redskabet og fokus og elemen-

ter fra det pædagogiske grundlag, som ifølge dagtilbudsloven skal være kendeteg-

nende for den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel og

læring i alle dagtilbud i Danmark.

Redskabet belyser en række spørgsmål, som dækker flere af de dimensioner, som

den videnskabelig referencegruppe

udpegede som særligt betydningsfulde, herun-

der særligt.

◼

Børnesyn og børneperspektiver

Fysisk læringsmiljø

Interaktioner mellem barn og voksen

Leg

Børnefællesskaber.

Der er dimensioner, som den videnskabelige referencegruppe vurderer som betyd-

ningsfulde, men som KIDS-redskabet ikke afdækker eller afdækker i mindre grad.

’Evalueringskultur’ er en udpeget dimension, som ikke er afdækket i redskabet,

mens den videnskabelige referencegruppe peger på, at dimensionen ’det pædago-

giske læringsmiljø hele dagen’ kun i mindre grad afdækkes. I redskabets spørgsmål

er der ikke eksplicit fokus på rutinesituationer, som det er tilfældet, når det kommer

til pædagogiske aktiviteter og til leg. Kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø vur-

deres dog over hele dagen. Således vurderes fx kvaliteten af interaktionerne over

hele dagen, herunder også i rutinesituationer som fx i garderoben og til frokost.

Børn i udsatte positioner er en dimension, der også afdækkes med redskabet. Børn i

udsatte positioner er blandt andet direkte i fokus under enkelte spørgsmål, fx i for-

hold til inddragelse i aktiviteter (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020, s. 83). Der er dog

også indirekte fokus på børn i udsatte positioner i kraft af flere spørgsmåls fokus på

børnesyn og børneperspektiver samt børnefælleskaber, hvor der er blik for det en-

kelte barn, og herunder indirekte hvilken position det har i dagtilbuddets fællesska-

ber (EVA, 2022b).

Gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed – revision af KIDS-daginstitutio-

ner til den nationale undersøgelse af dagtilbud for børn i alderen 3-5 år

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (KIDS 2.0) blev anvendt i den nationale

undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige (VIVE & EVA, 2023a). Observati-

onsredskabets gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed blev vurderet forud for

valget af redskabet til den nationale undersøgelse, som en del af forarbejdet (jf.

EVA, 2022b). I redskabsudviklingssammenhæng er KIDS 2.0 et nyere redskab, og det

Medlemmer af den videnskabelige referencegruppe fremgår af rapportens kapitel 2. Herudover deltog profes-

sor Mette Gørtz i referencegruppen under forarbejdet.

Dimensionerne er: børnesyn og børneperspektiver, fysisk læringsmiljø, evalueringskultur (bemærk, at denne

dimension ikke er en del af det fælles pædagogiske grundlag), leg, interaktioner mellem barn og voksen,

pædagogiske læringsmiljøer hele dagen, børnefælleskaber, omsorg, arbejdsdeling og organisering i dagin-

stitutionen, herunder ledelse, atmosfæren/stemningen. Dimensionerne blev udpeget af den videnskabelige

referencegruppe.

blev vurderet til at være gennemsigtigt og i nogen grad at have dokumentation for

pålidelighed og gyldighed.

Flere undersøgelser af redskabet er foretaget siden. I forbindelse med anvendelsen

af KIDS 2.0 i undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn viste analyser af

dobbeltobservationer, at der var en række spørgsmål, der ikke levede op til de fast-

satte kriterier for inter-rater-reliabilitet (pålidelighed). Analyser viste også, at spørgs-

mål i området ’fysiske omgivelser’ udgøres af to skalaer – indendørs og udendørs

(VIVE & EVA, 2023b). På baggrund af erfaringerne fra undersøgelsen har Dansk Psy-

kologisk Forlag og udviklerne valgt at revidere KIDS-redskabet (KIDS 2.0) til brug i

den nationale undersøgelse for 3-5-årige børn. EVA og VIVE har bidraget med input

på baggrund af erfaringerne fra den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud

for 0-2-årige.

Revision af redskabet

Dansk Psykologisk Forlags revision til version 3.0 vedrører områderne ’relationer’,

’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’. Revisionen inkluderer, at:

◼

ordlyden af udvalgte spørgsmål er revideret med henblik på at sikre entydig-

hed og understøtte ensartet scoring

◼

svarrammen på undersøgelsesområdet ’fysiske omgivelser’ er udbygget, såle-

des at der er en beskrivelse for hver svarmulighed i modsætning til før, hvor

der var beskrivelse for 3 af de 5 svarmuligheder

◼

den supplerende vejledning til det reviderede KIDS-redskab er udbygget for at

sikre inter-rater-reliabiliteten og minimere bias hos observatørerne i den natio-

nale undersøgelse.

Endvidere er observatøruddannelsen i den nationale undersøgelse udvidet med én

dag og afsluttes med en afprøvning af hver observatør.

Undersøgelser af pålidelighed og gyldighed

I forbindelse med revisionen af redskabet har Dansk Psykologisk Forlag gennemført

observationer med det reviderede redskab, som vi omtaler KIDS 3.0 Pilot, i børneha-

ver på Sjælland med henblik på at undersøge redskabets pålidelighed og gyldighed.

Observationerne er gennemført fra august til oktober 2023 af mastercertificerede

KIDS-observatører

i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag. I forbindelse med

Revisionen inkluderer alene spørgsmål inden for de tre grundlæggende fokusområder i KIDS-redskabet (’rela-

tioner’, ’leg og aktivitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs og udendørs’), som er dem, der anvendes i den

nationale kvalitetsundersøgelse.

Det vil sige observatører, der kan certificere andre i brugen af KIDS.

observationerne gennemførtes 23 dobbeltobservationer, hvor observatører og ud-

viklerne af redskabet har observeret samtidig i samme institutioner. Dansk Psykolo-

gisk Forlag har gennemført undersøgelser af inter-rater-reliabilitet baseret på de 23

dobbeltobservationer (46 observationer i alt), mens øvrige validitets- og reliabili-

tetsanalyser er baseret på 48 observationer (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a).

Dansk Psykologisk Forlag har gennemført en række analyser, der er gængse i for-

bindelse med redskabsudvikling: analyser af validiteten af redskabet baseret på en

konfirmativ faktoranalyse (CFA). Desuden er der gennemført analyser af reliabilitet

og mere specifikt analyser af internal consistency-reliabilitet på baggrund af

Cronbach’s Alpha og inter-rater-reliabilitet på skala- og spørgsmålsniveau med ud-

gangspunkt i Percentage Within One og Kendall’s (W) coefficient of concordance

(Dansk Psykologisk Forlag, 2024a). Grænseværdierne i analyserne er i overensstem-

melse med de grænseværdier, som blev anvendt i forbindelse med den nationale

kvalitetsundersøgelse på 0-2-årsområdet. Se evt. VIVE & EVA, 2023b for beskrivelse

af grænseværdier og kriterier for valg af grænseværdier.

Pålidelighed og gyldighed i KIDS 3.0 Pilot

Dansk Psykologisk Forlag dokumenterer med deres analyser, at KIDS-redskabet er

styrket væsentligt i KIDS 3.0 Pilot, hvad angår validitet og reliabilitet, og at redska-

bet fortsat kan styrkes yderligere.

Faktoranalyser (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a) viser, at spørgsmål på undersøgel-

sesområderne ’relationer’ samt ’leg og aktivitet’ udgør to separate psykometriske

skalaer. Det vil sige, at spørgsmål hænger sammen med (fitter) to særskilte under-

liggende faktorer (latent variable), som hver især måler det samme fænomen, nem-

lig hhv. relationer og leg og aktivitet.

Dansk Psykologisk Forlags analyser viser, at den interne konsistens (målt ved

Cronbach’s Alpha) for skalaerne ’relationer’ samt ’leg og aktivitet’ ligger over den

acceptable værdi (0,7).

Det vil sige, at skalaerne hver især hænger sammen.

Inter-rater-reliabilitetsanalyser af dobbeltobservationerne på spørgsmålsniveau vi-

ser, at de er inden for de acceptable værdier (gennemsnitlig absolut afvigelse (GAD)

mindre end 1 skalapoint

) for fokusområderne ’relationer’ samt ’leg og aktivitet’

(Dansk Psykologisk Forlag, 2024a). Et spørgsmål er ikke inden for de fastsatte vær-

dier. Her anbefaler Dansk Psykologisk Forlag at spørgsmålet alligevel inkluderes, og

Cronbach’s Alpha er et mål, der måler sammenhængen mellem spørgsmål. En værdi på mellem 0,7 og op til,

men ikke lig 0,8, vurderes ’acceptable’, værdier fra 0,8 op til, men ikke lig 0,9, vurderes som ’good’, over 0,9

vurderes som ’excellent’ (EFPA, 2013).

Der er ikke i psykometrien fastlagt universelle kriterier for, hvor meget variation mellem observatører man

tillader i et observationsstudie. VIVE og EVA har i undersøgelsen valgt en grænseværdi på mindre end ét

skalapoint. Det er den mindste værdi, der stadig har fortolkningsmæssig mening. Det vil sige kan omsættes

til et skalapunkt. Se evt. VIVE & EVA, 2023b for beskrivelse af kriterier for acceptable værdier.

at vejledningen til observatørerne samtidig styrkes for dette spørgsmål for at

fremme ensartet vurdering blandt forskellige observatører.

Faktoranalyserne viser samtidig, at skalaen ’fysiske omgivelser’ har spørgsmål, med

lave faktorladninger (under 0,3), hvilket er et udtryk for, at de i begrænset omfang

måler en samlet skalas underliggende dimension af kvalitet. Samtidig viser

Cronbach’s Alpha-analyser, at skalaen forbedres ved at udelade disse spørgsmål.

Derfor anbefaler Dansk Psykologisk Forlag, at syv spørgsmål vedrørende fysiske om-

givelser inde og ude undlades i den nationale undersøgelse.

Med afsæt i Dansk Psykologisk Forlags faktoranalyser konkluderes, at redskabet be-

står af fire skalaer (’relationer’, ’leg og aktivitet’, ’fysiske omgivelser indendørs’, ’fysi-

ske omgivelser udendørs’) samt to spørgsmål vedrørende legeplads og gruppestør-

relse, der skal afrapporteres selvstændigt (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a).

Vurdering af analyser og anbefalinger til den nationale undersøgelse

I forbindelse med pilotafprøvning af det reviderede redskab (KIDS 3.0 Pilot) har

Dansk Psykologisk Forlag på opfordring af udviklerne reduceret redskabet med to

spørgsmål til at indeholde 64 spørgsmål. Dansk Psykologisk Forlag oplyser, at bag-

grunden for, at de to spørgsmål er fjernet, er, at det for det ene spørgsmål i praksis

har været vanskeligt at skelne spørgsmålet fra et andet spørgsmål, der er bevaret,

og som bidrager med information til de samme temaer. Det andet spørgsmål, der er

fjernet, vurderer forfatterne ligeledes i tilstrækkelig grad bliver dækket af andre

items på området.

Samlet set er konklusionen på baggrund af Dansk Psykologisk Forlags analyser af

validiteten af KIDS 3.0 Pilots spørgsmål vedrørende områderne ’relationer’, ’leg og

aktivitet’ og ’fysiske omgivelser’, at i alt 55 spørgsmål ud af de 64 spørgsmål kan in-

kluderes i analyserne i de fire skalaer i den nationale undersøgelse. To yderligere

spørgsmål anbefales inkluderet i analyserne, men analyseres og afrapporteres selv-

stændigt. Udviklerne og forlaget har redegjort for, at områderne ’fysiske omgivelser

indendørs’ og ’fysiske omgivelser udendørs’ fagligt set fortsat er et tilstrækkeligt og

meningsfuldt mål.

Dansk Psykologisk Forlag anbefaler endvidere i relation til analyser af data, at VIVE

og EVA anvender alle 64 spørgsmål i dataindsamlingen i den nationale undersø-

gelse. Forlaget anbefaler endvidere, at der gennemføres faktoranalyser på indsamlet

data i den nationale undersøgelse. Forlaget foreslår, at hvis opfølgende faktoranaly-

ser viser, at flere spørgsmål end de 55 inkluderede fitter skalaerne, så bør disse

spørgsmål inddrages i skalaerne og skala-scorerne. Forlaget foreslår endvidere, at

de spørgsmål, som evt. ikke hænger sammen med skalaerne på baggrund af en fak-

toranalyse, som foretages på datasættet for den nationale undersøgelse, skal eks-

kluderes fra den nationale undersøgelse (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a).

Det er VIVE og EVAs vurdering, at den foreslåede type af analyser i givet fald bør

gennemføres som led i en evt. videreudvikling af observationsredskabet, og ikke fal-

der inden for rammen af en national kvalitetsundersøgelse. I den nationale undersø-

gelse er der indsamlet data for alle 64 spørgsmål. Analyserne i undersøgelsen er

gennemført med afsæt i de 57 (55 +2) spørgsmål, som Dansk Psykologisk Forlags

analyser af KIDS 3.0 Pilot viser kan inkluderes.

KIDS 3.0 National

Det reviderede redskab, som anvendes i denne undersøgelse, betegner vi ’KIDS 3.0

National’.

Vi har gennemført analyserne i den nationale undersøgelse for 3-5-årige med afsæt

i i alt 57 spørgsmål, som det med afsæt i Dansk Psykologisk Forlags analyser kon-

kluderes kan indgå i den nationale undersøgelse. 55 spørgsmål indgår i redskabets

fire skalaer, og to spørgsmål analyseres selvstændigt og indgår ikke i kvalitetsmålet

(Dansk Psykologisk Forlag, 2024b).

Revisionens betydning for sammenligning mellem undersøgelserne for hen-

holdsvis 0-2-årige og 3-5-årige

Revisionen til KIDS 3.0 National betyder, at ikke alle spørgsmål er sammenlignelige

med spørgsmål i den tidligere version af redskabet (KIDS 2.0). Identiske spørgsmål

kan stadig sammenlignes. KIDS 3.0 National belyser dog samme fænomener og te-

maer som KIDS 2.0., og det er derfor Dansk Psykologisk Forlags vurdering, at KIDS-re-

sultater for den nationale undersøgelse af daginstitutioner for 3-5-årige børn er sam-

menlignelige med resultater fra version 2.0 på skalaniveau. Det vil sige, at resultaterne

for områderne ’relationer’ og ’leg og aktivitet’ er sammenlignelige for KIDS 2.0 og 3.0

på skalaniveau. Området ’fysiske omgivelser’ udgør i KIDS 3.0 National to separate

skalaer hhv. indendørs og udendørs, hvor det i KIDS 2.0 blev afrapporteret som én

skala. Derfor kan disse ikke sammenlignes (Dansk Psykologisk Forlag, 2024a).

Det skal bemærkes, at man ved sammenligningen af resultater på tværs af de to un-

dersøgelser skal være opmærksom på, at data i undersøgelsen på henholdsvis 0-2-

årsområdet og 3-5-årsområdet indsamles på forskellige tidspunkter og i institutio-

ner med forskellige rammeforhold. For det andet er der tale om to versioner af det

samme redskab, herunder eksempelvis en version med tre skalaer og en version

med fire skalaer.

Den reviderede udgave af KIDS foreligger kun som en version anvendt i den natio-

nale undersøgelse. Således har Dansk Psykologisk Forlag ikke udgivet en KIDS 3.0

National.

Kvalitetsvurderinger med KIDS 3.0 National

Den eksterne certificerede observatørvurderer kvaliteten af det pædagogiske læ-

ringsmiljø i forhold til 64 spørgsmål i KIDS 3.0 National. Vurderingen foretages på

en femtrinsskala, der går fra et til fem.

På baggrund af observationerne beregnes en score for kvalitetsvurderingen af hver

stue. Femtrinsskalaen ses i Tabel 5.2. I den nationale undersøgelse er der indsamlet

data for alle 64 spørgsmål i KIDS 3.0 National. Analyserne i undersøgelsen er gen-

nemført med afsæt i de 57 (55 +2) spørgsmål, som Dansk Psykologisk Forlags ana-

lyser viser kan inkluderes.

Tabel 5.2

Femtrinsskalaen

Kvalitetskategori

Femtrinsskala

Retningslinjer for scorer

87,5-100 %: ’fremragende

kvalitet’

Næsten altid

’Fremragende kvalitet’: Når man konsekvent gennem hele

dagen kan observere de i det givne spørgsmål angivne for-

hold i de fysiske rammer, i handlinger hos hele det pædago-

giske personale samt i børnenes muligheder for lege og ak-

tiviteter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige spørgsmål-

score vil hælde mod 5. Man vil dog kunne finde spørgsmåls-

scorer, der varierer fra den gennemsnitlige score.

87,5-62,5 %: ’god kvalitet’

Ofte

’God kvalitet’: Når man gennem hele dagen med nogle und-

tagelser kan observere de i det givne spørgsmål angivne for-

hold i de fysiske rammer, i handlinger hos det pædagogiske

personale samt i børnenes muligheder for leg og aktiviteter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige spørgsmåls-

score vil hælde mod 4. Man vil dog kunne finde spørgsmåls-

scorer, der varierer fra den gennemsnitlige score.

62,5-37,5 %: ’tilstrækkelig

kvalitet’

Jævnligt

’Tilstrækkelig kvalitet’: Når man gennem hele dagen med en

række undtagelser eller mangler kan observere de i det

givne spørgsmål angivne forhold i de fysiske rammer, i

handlinger hos det pædagogiske personale samt i børnenes

muligheder for leg og aktiviteter – det kan fx både være fra

stue til stue og hos det enkelte pædagogiske personale, eller

der kan være forskel på det pædagogiske personale.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige spørgsmåls-

score vil hælde mod 3. Man vil dog kunne finde spørgsmåls-

scorer, der varierer fra den gennemsnitlige score.

12,5-37,5 %: ’utilstrække-

lig kvalitet’

Af og til

’Utilstrækkelig kvalitet’: Når man gennem hele dagen (vejle-

dende under 5 gange) kun i lav grad kan observere de i det

givne spørgsmål angivne forhold i de fysiske rammer, i

handlinger hos det pædagogiske personale samt i børnenes

muligheder for leg og aktiviteter. Det vil sige, at der er større

Kvalitetskategori

Femtrinsskala

Retningslinjer for scorer

mangler i forhold til de forskellige spørgsmål på de enkelte

stuer.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige spørgsmåls-

score vil hælde mod 2. Man vil dog kunne finde spørgsmåls-

scorer, der varierer fra den gennemsnitlige score.

0-12,5 %: ’ringe kvalitet’

Sjældent

’Ringe kvalitet’: Når man kun i meget lav grad gennem hele

dagen (vejledende 1-2 gange) kan observere de i det givne

spørgsmål angivne forhold i de fysiske rammer, i handlinger

hos det pædagogiske personale samt i børnenes muligheder

for leg og aktiviteter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige spørgsmåls-

score vil hælde mod 1. Man vil dog kunne finde spørgsmåls-

scorer, der varierer fra den gennemsnitlige score.

Kilde:

Figur udarbejdet af EVA og VIVE med afsæt i Ringsmose & Kragh-Müller, 2020.

5.2

Gennemførelse af observationer

Observationerne er gennemført af eksterne certificerede observatører, der alle har

en pædagogisk uddannelse og er ansat hos EVA, VIVE eller Dansk Psykologisk For-

lag. Observatørerne har enten bidraget til observationer til den nationale undersø-

gelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn eller er mastercertificerede, og har

således både gennemgået certificeringskursus og har erfaring med anvendelse af

redskabet. For de observatører, der har gennemført observationer i kvalitetsunder-

søgelsen for 3-5-årige børn, er der gennemført et opdateringskursus, med henblik

på at opdatere observatørernes viden om redskabet og de justeringer, der er foreta-

get af redskabet til den nationale kvalitetsundersøgelse. Opdateringskurset inde-

holdt følgende elementer:

▪

En samlet uddannelsesdag for alle observatører

En praktisk observationsdag i en børnehave

En opsamlingsdag for alle observatører med mulighed for drøftelse og afkla-

ring af spørgsmål.

Observationerne i daginstitutioner for 3-5-årige er gennemført på en vilkårlig hver-

dag kl. 8.30-15.30. Daginstitutionen har ikke selv valgt dagen, men besøget er aftalt

på forhånd. Observatøren følger en almindelig dag, og besøget har ikke krævet for-

beredelse for det pædagogiske personale.

Der er gennemført observationer i 100 daginstitutioner på 185

stuer på 3-5-års-

området. Både daginstitutioner og stuer er tilfældigt udtrukket, jf. Kapitel 3. Obser-

vationerne er gennemført september-oktober 2024.

5.2.1

Observationer på to stuer i daginstitutioner

På hver af daginstitutionerne er der observeret på to stuer, hvis der er mere end én

stue med 3-5-årige børn. Hvis der er flere end to stuer med 3-5-årige børn i dagin-

stitutionen, er de to stuer, der foretages observationer på, tilfældigt udvalgt.

I alt er der observeret på 185

stuer på 3-5-årsområdet. Der er gennemført en selv-

stændig KIDS-vurdering for hver stue på nær tre daginstitutioner, hvor de to stuer

var sammenlagt over hele dagen. I de institutioner er der gennemført en samlet

KIDS-vurdering, der dog tæller to gange i vores data, da det er to børnegrupper,

der er observeret og derfor tæller som to, selvom de var sammen over hele dagen

(og kvaliteten derfor blev observeret til den samme). Vi har i robusthedsanalyserne i

afsnit 5.4 undersøgt, om resultaterne af den samlede kvalitet af det pædagogiske

læringsmiljø ændrer sig, når vi medtager de sammenlagte stuer som henholdsvis én

og to observationer. Resultaterne afviger ikke betydeligt uanset fremgangsmåde.

Baggrunden for at udvælge to stuer til observationer i samme daginstitution er fund

fra en tidligere undersøgelse af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i danske

dagtilbud, der viser, at der kan være væsentlig variation i kvaliteten af den pædago-

giske praksis på forskellige stuer i samme dagtilbud (VIVE & EVA, 2023a; EVA, 2020).

Når hver stue vurderes individuelt med KIDS-vurdering, kan vi afdække eventuelle

forskelle på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer mellem stuer i samme

daginstitution såvel som mellem daginstitutioner.

Observatøren har observeret de to stuer efter en plan, der sikrer, at observatøren får

dækket væsentlige situationer i løbet af dagen på begge stuer, fx rutiner og over-

gange og aktiviteter og leg. Planen fremgår af Bilag 8. Undervejs noterer observatø-

ren forhold i henhold til KIDS-redskabets 64 spørgsmål, som dækker ’relationer’, ’leg

og aktivitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs og udendørs’.

Der indgår 182 stuer i den samlede vurdering af det pædagogiske læringsmiljø, da der på tre daginstitutio-

ner ikke kan observeres de fysiske omgivelser udenfor. Der vil dog for de enkelte områder – på nær fysiske

omgivelser ude – indgå 185 observationer.

Der indgår 182 stuer i den samlede vurdering af det pædagogiske læringsmiljø, da der på tre daginstitutio-

ner ikke kan observeres de fysiske omgivelser udenfor. Der vil dog for de enkelte områder – på nær fysiske

omgivelser ude – indgå 185 observationer.

5.2.2

Dobbeltobservationer – en undersøgelse af datakvalitet

Med henblik på at tilvejebringe viden om datakvaliteten af observationerne er der

gennemført dobbeltobservationer i 10 daginstitutioner på i alt 20 stuer. Dobbeltob-

servationen er gennemført ved, at en observatør fra Dansk Psykologisk Forlag og en

observatør fra EVA eller VIVE observerer det samme på den samme stue på det

samme tidspunkt. De to observatører taler ikke sammen om det, de ser. Formålet er

at undersøge observationsredskabets pålidelighed og dermed kvaliteten af de ind-

samlede data, dvs. hvorvidt to forskellige observatører vurderer kvaliteten ensartet.

Daginstitutioner, der er (tilfældigt) udvalgt som dobbeltobservationer, har derfor

haft besøg af to observatører samtidig.

Daginstitutionerne er udvalgt tilfældigt til dobbeltobservationer med afsæt i føl-

gende kriterier:

◼

At sikre spredning i forhold til kommunetype (land-, oplands- og provinsby-

kommune versus storby- og hovedstadskommune)

◼

At sikre spredning i forhold til størrelsen på dagtilbuddet (et højere eller lavere

antal børn i forhold til gennemsnittet i de 100 udtrukne daginstitutioner)

◼

At sikre, at andelen af børnehaver og integrerede daginstitutioner afspejler den

nationale fordeling af de to daginstitutionstyper.

Dobbeltobservationerne er endvidere tilrettelagt således, at der gennemføres dob-

beltobservationer af flest muligt forskellige observatører, samt at dobbeltobservati-

oner gennemføres løbende over den samlede observationsperiode.

Se afsnit 5.3 for en redegørelse for resultater af dobbeltobservationerne.

5.3

Kvalitetssikring af data fra observationer

I dette afsnit redegør vi for de analyser, vi har gennemført af de indsamlede obser-

vationsdata forud for anvendelse af data, samt for valg i relation til anvendelse af

data i vores analyser af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

På baggrund af resultaterne i de følgende afsnit vurderer vi, at data fra observatio-

ner kan anvendes i vores analyser af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

5.3.1

Analyser af inter-rater-reliabilitet

Som beskrevet ovenfor er der gennemført dobbeltobservationer i 10 tilfældigt ud-

trukne daginstitutioner med henblik på at undersøge inter-rater-reliabiliteten af

data. Dette afsnit beskriver analyser af inter-rater-reliabiliteten af KIDS med afsæt i

data i daginstitutioner for 3-5-årige, der er gennemført på 20 stuer i 10 daginstituti-

oner. Analyserne er drøftet med samt kvalificeret i samarbejde med Dansk Psykolo-

gisk Forlag.

Som beskrevet ovenfor har Dansk Psykologisk Forlag forud for denne undersøgelse

gennemført analyser af inter-rater-reliabiliteten af KIDS 3.0 (Dansk Psykologisk For-

lag, 2024a). Vi har på baggrund af disse analyser valgt at anvende de fire skalaer og

tilhørende spørgsmål, Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne vurderer valide. KIDS

3.0 National indeholder derfor fire sumskalaer for temaerne ’relationer’, ’leg og akti-

vitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs’ og ’fysiske omgivelser udendørs’. Skala-

erne indeholder hhv. 21, 21, 9 og 4, spørgsmål. Dansk Psykologisk Forlag vurderer,

at det er fagligt forsvarligt at anvende disse skalaer i undersøgelsen.

Alle spørgsmål scores på en skala fra 1 til 5, og den samlede score er scoren for

hvert spørgsmål lagt sammen for hver af de fire skalaer.

Vi forventer, at der ved anvendelse af undersøgelsen kan blive sat fokus på data for

de enkelte spørgsmål. Dette understreger vigtigheden af at vurdere kvaliteten af

observationerne på spørgsmålsniveau. Derfor har vi analyseret inter-rater-reliabilite-

ten for hvert enkelt spørgsmål.

Valg af grænseværdi for variationer på spørgsmålsniveau

Der er ikke i psykometrien fastlagt universelle kriterier og standarder for alle kvali-

tetsparametre for måleredskaber. Der vil således til en vis grad skulle foretages et

skøn i forhold til det enkelte redskab/den konkrete undersøgelse. Dette gælder

også for så vidt angår, hvor meget variation mellem observatører man tillader i et

observationsstudie.

Vi følger i denne undersøgelse samme fremgangsmåde som i kvalitetsundersøgel-

sen på 0-2 årsområdet og har derfor valgt en grænseværdi på en gennemsnitlig dif-

ference på mindre end 1 skalapoint (< 1) på tværs af de børnehavestuer, hvor der er

gennemført dobbeltobservationer. Det er den mindste værdi, der stadig har fortolk-

ningsmæssig mening, dvs. kan omsættes til et skalapunkt. Se evt. yderligere beskri-

velse af metoden i VIVE & EVA, 2023b.

Gennemsnitlige absolutte differencer for spørgsmål i KIDS

Da det er meget ressourcekrævende at gennemføre dobbeltobservationer, gennem-

føres mange observationsstudier uden eller med få dobbeltobservationer. I denne

undersøgelse har vi således også et forholdsvis lille datagrundlag. Derfor sammen-

holder vi grænseværdien med andelen af stuer, hvor observatørerne har scoret nøj-

agtig det samme, for at sikre os, at den gennemsnitlige difference ikke skyldes få

stuer, hvor der scores med store differencer.

I Figur 5.2 ses gennemsnitlige differencer for hvert enkelt spørgsmål i KIDS 3.0 Nati-

onal. Der er tre spørgsmål, der har en gennemsnitlig difference på mindst 1. Vi sam-

menholder differencerne fra Figur 5.2 med andelen af stuer, hvor der er scoret nøj-

agtig det samme. Andelene er præsenteret i Figur 5.3. Hvis der er et relativt stort

nøjagtigt overlap, men den totale difference stadig er stor, vil det tyde på, at det er

enkelte dobbeltobservationer med store forskelle i scoren, der driver forskellene for

et spørgsmål. Det vil i en sådan situation være sværere entydigt at konkludere, at

der på baggrund af enkelte observatørers store uenighed er tale om et spørgsmål,

der er svært at score ensartet. Hvis der derimod er et relativt lavt nøjagtigt overlap

og samtidig en høj total difference i et spørgsmål, så indikerer det, at der scores for-

skelligt på det givne spørgsmål på de fleste af de 20 stuer, og flere af scorerne har

en difference på mere end 1.

Som det fremgår af Figur 5.3, er der mellem 15 og 25 % af stuerne (svarende til 3-5

stuer ud af de 20), hvor der scores det samme på de tre spørgsmål, der har en gen-

nemsnitlig difference på mindst 1 skalapoint. Det vil sige, at der på de fleste af dob-

beltobservationerne ikke scores ens, men at differencen typisk vil være på 1 skalapo-

int, da den gennemsnitlige difference for alle tre spørgsmål også er meget tæt på en.

Figur 5.2

Gennemsnitlig absolut difference

Anm.:

Kilde:

Antal stuer = 20.

VIVE/EVA.

Figur 5.3

Andel af dobbeltobservationer med ens score på spørgsmål,

procent

Anm.:

Kilde:

Antal stuer = 20.

VIVE/EVA.

5.3.2

Kvalitativ vurdering af spørgsmål, der ikke lever op til fastsatte

kriterier for variation

Et observationsredskab vil altid kun observere på et udsnit af den samlede kvalitet

og vil derfor aldrig kunne indfange alle relevante dimensioner af kvalitet i dagtilbud.

Når man reducerer et redskabs målepunkter, har det betydning for det udsnit af

kvalitet, som redskabet dækker.

På baggrund af de kvantitative analyser af de 20 dobbeltobservationer har Dansk

Psykologisk Forlag, udviklerne af KIDS samt EVA og VIVE foretaget en kvalitativ fag-

lig vurdering af konsekvenserne af at udelade spørgsmål, der ikke lever op til det

fastsatte kriterie (1<) på to observatørers vurderinger fra analyserne af kvaliteten af

det pædagogiske læringsmiljø.

Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne af KIDS har vurderet konsekvenserne i forhold

til KIDS-redskabets samlede mål. Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne af KIDS,

EVA og VIVE er enige om følgende faglige vurdering: at de tre spørgsmål 2.7, 2.16

og 3.17 må beholdes af faglige, indholdsmæssige hensyn, fordi de er forbundet

med andre spørgsmål, eller fordi en udeladelse vurderes at forringe afdækningen af

kvalitet væsentligt.

Der er blandt Dansk Psykologisk Forlag, udviklerne af KIDS samt EVA og VIVE en

faglig vurdering af, at vi med observationerne, til trods for inklusion af tre spørgs-

mål med mere variation end det fastsatte kriterie(1<) på to observatørers vurderinger,

De spørgsmål, der bibeholdes, er: ’Pædagogen møder barnet som individ’ (2.7), ’Rummelige mønstre’ (2.16)

og ’Indflydelse på aktiviteter’ (3.17).

stadig retvisende kan måle kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø (jf. ro-

busthedsanalysen i afsnit 5.3.4).

Beregning af Percentage Within One (PWO)

PWO er en beregning af, hvor mange procent af det samlede antal spørgsmål i en

skala som scores med en maksimal absolut difference på ét skalapunkt (

= 1). Ved

PWO-metoden forholder man sig derfor kun til variansen i en andel af en skalas

spørgsmål og vurderer ikke, hvor meget varians der er i hvert enkelt spørgsmål.

Den beregnede PWO ser for KIDS 3.0 National tilfredsstillende ud for områderne ’fy-

siske omgivelser indendørs og udendørs’ og ’leg og aktivitet’, hvor PWO er over 90 %.

For området ’relationer’ ses en smule mere variation (PWO på 89 %), jf. Tabel 5.3.

Disse værdier svarer overordnet set til de PWO, vi beregnede for KIDS-redskabet i

rapporten om kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn (VIVE & EVA, 2023b).

Tabel 5.3

Percentage Within One

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Relationer

Leg og aktivitet

Kilde:

Data fra observationer. VIVE/EVA.

96,7

96,6

89,1

90,2

5.3.3

Undersøgelse af intern reliabilitet for justeret version af skalaer i

KIDS 3.0 National

Med afsæt i ovenfor præsenterede kriterier har VIVE og EVA arbejdet videre med

KIDS 3.0 National, hvor alle 55 spørgsmål beholdes i det samlede mål om kvalitet af

det pædagogiske læringsmiljø, samt 2 spørgsmål, der afrapporteres selvstændigt.

VIVE og EVA har undersøgt den interne reliabilitet for skalaerne ved at beregne

Cronbach’s Alpha. Cronbach’s Alpha er et mål, der måler sammenhængen mellem

spørgsmål. En værdi på 0,7-0,8 vurderes som ’acceptable’, 0,8-0,9 vurderes som

’good’ og over 0,9 som værende ‘excellent’ (EFPA, 2013). Alt andet lige vil

Cronbach’s Alpha typisk falde, hvis man tager spørgsmål ud af skalaen, da man fjer-

ner den information, spørgsmålet indeholder.

Tabel 5.4

Intern reliabilitet af skalaer målt ved Cronbach’s Alpha

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Relationer

Leg og aktivitet

Kilde:

Data fra observationer. VIVE/EVA.

0,7933

0,7818

0,9687

0,9441

I Tabel 5.4 ses alpha-værdierne for de tre områder, hvor fysiske omgivelser er opdelt

for ’indendørs’ og ’udendørs’. Generelt finder vi høje alpha-værdier, der tyder på en

god intern reliabilitet. For områderne ’relationer’ og ’leg og aktivitet’, er værdien

over 0,9 (det vil sige i kategorien ’excellent’). For ’fysiske omgivelser indendørs og

udendørs’ er værdien lige under 0,8 (det vil sige i kategorien ’acceptable’). På bag-

grund af ovenstående analyser vurderer vi, at skalaerne er tilfredsstillende.

5.3.4

Robusthedsanalyse

Med afsæt i ovenfor præsenterede analyser foretages undersøgelsens analyser af

kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø med afsæt i 55 spørgsmål. Vi foretager to

robusthedstjek i forhold til anvendelse af data vedrørende samtlige spørgsmål.

Vi har gennemført to robusthedsanalyser af måleredskabet:

◼

Da vi har inkluderet tre spørgsmål i data med mere varians end det fastsatte

kriterium, har vi undersøgt, hvordan daginstitutionerne fordeler sig i kvalitets-

kategorierne, hvis vi havde ekskluderet de tre spørgsmål (angivet som ’ro-

busthedsanalyse 1’).

◼

Da vi i tre daginstitutioner har måttet observere to stuer, der var sammenlagte

over hele dagen, har vi valgt at inkludere dem i data, som var de to stuer. Der-

for har vi undersøgt, om det har betydning for fordelingen i kvalitetskategorier,

hvis de sammenlagte stuer i de tre institutioner kun tæller som en stue (angi-

vet som ’robusthedsanalyse 2’ i Figur 5.4).

Figur 5.4

Robusthedsanalyse af fordeling af stuer i kvalitetskategorier,

samlet læringsmiljø

70,0

60,0

50,0

Andel stuer

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Utilstrækkelig kvalitet

Samlet skala

28,0

26,9

28,5

63,2

64,8

62,6

8,8

8,2

8,9

Tilstrækkelig kvalitet

Robusthedsanalyse 1

God kvalitet

Robusthedsanalyse 2

Anm.: Antal stuer = 179-182.

Kilde: VIVE og EVA.

Figur 5.4 viser fordelingen af kvalitetskategorier for hhv. den samlede skala for KIDS

3.0 National med 55 spørgsmål, med eksklusion af de tre spørgsmål med varians

(robusthedsanalyse 1), og med tre institutioner, hvor der observeres to samlede

stuer over hele dagen, som kun tæller med i data som én observation i stedet for to

(robusthedsanalyse 2).

Vi finder generelt, at stuerne placerer sig relativt ens på tværs af alle versioner af

måleredskabet. Forskellene fra den samlede skala, vi anvender i undersøgelsen, og

til de to robusthedstjek afviger i kvalitetskategorierne maksimalt med 2 procentpo-

int. For eksempel er der for den samlede skala 63 % af stuerne, der vurderes at have

tilstrækkelig kvalitet. Hvis vi ekskluderer de tre spørgsmål, der har varians, stiger an-

delen til 65 %. For kvalitetskategorierne ’utilstrækkelig’ og ’god’ finder vi kun for-

skelle på 1 procentpoint mellem den samlede skala og de to robusthedstjek.

Robusthedsanalysen viser, at der på tværs af alle robusthedstjek ikke ændres bety-

deligt ved undersøgelsens resultater om kvalitetsvurderinger.

På baggrund af resultaterne fra ovenstående afsnit 5.3.1-5.3.4, vurderer vi, at data

fra observationer kan anvendes i vores analyser af kvaliteten af de pædagogiske læ-

ringsmiljøer.

5.4

Kvalitative eksempler fra observationer

I afrapporteringen af resultaterne fra kvalitetsvurderingerne inddrages kvalitative

eksempler fra observationerne for at give billeder på, hvordan forskelle i kvalitet i

forhold til forskellige spørgsmål kan vise sig konkret i praksis.

Eksemplerne er indsamlet af fire observatører fra EVA og VIVE i forbindelse med

gennemførelsen af observationerne. Derudover er der gennemført et interview med

en observatør fra Dansk Psykologisk Forlag med henblik på at indsamle yderligere

eksempler. Observatørerne har haft en oversigt over alle spørgsmål i observations-

redskabet og har for hvert spørgsmål noteret eksempler på kvalitet i henholdsvis

den høje og den lave ende af kvalitetsskalaen.

De eksempler, der er medtaget i rapporten, er udvalgt med henblik på dels at illu-

strere fokus i spørgsmål i observationsredskabet, dels at vise, hvordan forskelle i

kvalitet kan vise sig konkret. Eksemplerne er således udvalgt for at illustrere spæn-

det i kvalitet i forhold til det enkelte spørgsmål. Ekstreme og enkeltstående eksem-

pler er ikke medtaget. De præsenterede eksempler er således eksempler på en type

af praksis, som er observeret mere end en enkelt gang på tværs af de observationer,

de fem observatører har gennemført.

Det har som konsekvens, at der i rapporten ikke er kvalitative eksempler på den mel-

lemliggende kvalitet i forhold til et givent spørgsmål. Det skal bemærkes, at eksem-

pler på lav kvalitet i forhold til et spørgsmål ikke nødvendigvis stammer fra en dagin-

stitution, der samlet set er vurderet til ’utilstrækkelig’ kvalitet – ligesom eksempler på

høj kvalitet i forhold til et spørgsmål ikke nødvendigvis kommer fra en institution, der

samlet set er vurderet til ’god’ kvalitet. Eksempelvis kan en situation, der illustrerer lav

kvalitet i forhold til ét spørgsmål, stamme fra en institution, der samlet vurderes til ’til-

strækkelig’ kvalitet, fordi kvaliteten i andre situationer er højere.

Eksemplerne kan i rapporten være let omskrevet for at understøtte anonymisering.

5.5

Daginstitutionspersonales perspektiver på at

blive observeret

Der er som en del af undersøgelsen indsamlet erfaringer med at have medvirket i

den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud blandt udvalgt pædagogisk per-

sonale.

Erfaringerne med at blive observeret er undersøgt som en del af interviewundersø-

gelsen af pædagogisk personales perspektiver på og intentioner i forhold til kvalite-

ten i de pædagogiske læringsmiljøer. Her er hver tiende af de 100 tilfældigt ud-

trukne daginstitutioner udtrukket til at deltage i interviewundersøgelsen, dvs. 10

daginstitutioner på 3-5-årsområdet. Interviewundersøgelsen metode og datagrund-

lag uddybes i kapitel 8.

5.5.1

Udvælgelse af dagtilbud til interview

Daginstitutionerne er udvalgt tilfældigt til interview med afsæt i følgende kriterier:

◼

At sikre spredning i forhold til kommunetype (land-, oplands- og provinsby-

kommune versus storby- og hovedstadskommune)

◼

At sikre spredning i forhold til størrelsen på dagtilbuddet (et højere eller lavere

antal børn i forhold til gennemsnittet i de 100 udtrukne daginstitutioner)

◼

At sikre, at andelen af børnehaver hhv. integrerede daginstitutioner afspejler

den nationale fordeling af de to daginstitutionstyper.

Da interviews i daginstitutioner er gennemført i de samme 10 daginstitutioner, der er

gennemført dobbeltobservationer i, vil der for det interviewede pædagogiske perso-

nale fra daginstitutioner altid have været to observatører til stede. Observationerne

blandt det interviewede personale i daginstitutioner adskiller sig derfor fra observatio-

nerne i de øvrige deltagende daginstitutioner, hvor der var én observatør. Det er såle-

des i de daginstitutioner, hvor vi har gennemført interviews, at der potentielt har væ-

ret den største risiko for, at observatørerne med deres tilstedeværelse påvirker pæda-

gogisk praksis. Interviewene er gennemført virtuelt af en af de to observatører.

Med udgangspunkt i interviewene præsenterer vi i de næste to afsnit forskellige

perspektiver på observation fra personalet i daginstitutionerne. Interviewundersø-

gelsen er ikke udtømmende i den forstand, at der kan være andre perspektiver

blandt de øvrige deltagende daginstitutioner, som ikke har deltaget i interviewun-

dersøgelsen.

Boks 5.2

Det er personalet blevet spurgt om

Personalet er i interviewene blevet spurgt om, hvordan det var at blive observe-

ret, om observationsdagen var en almindelig dag i daginstitutionen. Desuden er

personalet blevet spurgt om, om de oplevede, at de selv eller deres kolleger æn-

drede væremåde, samt hvordan børnene reagerede på besøget.

5.5.2

Pædagogisk personales perspektiver på observation i

daginstitutioner

Blandt de 24 interviewede pædagogiske medarbejdere fra de 10 udtrukne daginsti-

tutioner identificerer vi på baggrund af interviewene fire forskellige perspektiver på

at blive observeret af en ekstern observatør.

Positive oplevelser af observation samt forudgående bekymringer

Når personalet bliver spurgt om deres oplevelse af at blive observeret, er et domi-

nerende perspektiv blandt personalet, at observationsbesøget har været en positiv

oplevelse. Personalet begrunder oplevelsen med, at observatørerne var gode til at

”være en flue på væggen” eller ”gå i et med tapetet”. Det gjorde, at personalet en-

ten ikke lagde mærke til eller helt glemte, at de blev observeret. Desuden fremhæ-

ves, at observatørerne var stille og diskrete, når de bevægede sig rundt, og place-

rede sig på en behagelig afstand, så de hverken forstyrrede eller var i vejen. Perso-

nalet bruger ord som ”søde”, ”rare” og ”hyggelige” om observatørerne og udtrykker

generelt tilfredshed med observatørernes tilgang til observationen. Andre begrun-

delser for en positiv oplevelse af besøget handler om observatørernes naturlighed i

relation til børnene fx i form af smil og lidt interaktion med børnene, hvilket bidrog

til behagelig stemning og ikke oplevelsen af en ”kold mur”, som en medarbejder

beskriver det. Derudover bliver der blandt personalet lagt vægt på, at de var forbe-

redt på besøget, hvilket var med til at gøre det til en positiv oplevelse.

Blandt personalet er der samtidig oplevelser af, at observationsbesøget skabte be-

kymring og var hårdt. Personale med denne oplevelse beskriver fx, at de oplevede

det som hårdt og underligt at blive observeret. En beskriver, hvordan vedkom-

mende føler, at man har ”øjne klistret til sig hele tiden”. Personalet beskriver også,

at bekymringer primært knyttede sig til forventningen om besøget og ikke selve ob-

servationsbesøget. Fx en bekymring for, at observationens længde ville gøre det

hårdt. Et perspektiv blandt personalet er, at der på bagkant af observationsbesøget

var en oplevelse af, at observationsbesøget havde været ”nemmere” og en mere posi-

tiv oplevelse, end de havde frygtet. Oplevelserne af, at observationsbesøget vakte be-

kymring og/eller var hårdt, er dels et udtryk for forskelle i oplevelser blandt det delta-

gende personale, og dels viser analysen, at oplevelserne sameksisterer hos personalet.

En medarbejder kan fx på en gang have en oplevelse af, at det var ”underligt” at blive

observeret og samtidig have en positiv oplevelse af observationsbesøget.

Observationer er en del af hverdagen og giver som udgangspunkt ikke anled-

ning til store adfærdsændringer

Den dominerende oplevelse blandt det pædagogiske personale er, at hverken de

selv eller deres kolleger ændrede adfærd som følge af observatørernes tilstedevæ-

relse. Det påpeges, at observationer er en fast del af arbejdet inden for deres fag,

og at de derfor er vant til at blive observeret, hvilket gjorde, at de ikke reagerede

særligt på observatørerne. Nogle af de interviewede havde forud for besøget aftalt

at opføre sig og arbejde, præcis som de plejer. Denne fælles beslutning skulle ifølge

personalet sikre en autentisk og præcis repræsentation af deres daglige praksis.

Samtidig med oplevelsen af, at observationen ikke har betydet adfærdsændringer, er

der nuancerende oplevelser af at have bemærket små ændringer i adfærden. Fx be-

skriver en medarbejder, hvordan en kollega ”godt kan være lidt ekstra, end hun plejer,

når der er en observatør på besøg”. En anden forklarer, hvordan hun selv på dagen

blev mere bevidst om sin ansigtsmimik og sit sprog under observationen.

I interviewene er der også eksempler på oplevelser af, at observationsbesøget med-

førte ændringer i planlægningen af dagen for at undgå potentielt stressende situati-

oner og for at vise daginstitutionens muligheder frem for sin bedste side. Eksempler

på dette er en stue, der havde ændret i mødeplanen, så en kollega mødte tidligere

ind end normalt, fordi ”morgentimerne godt kan være lidt kaosfyldte”, som det ud-

trykkes. En anden stue beskriver, at de havde planlagt lidt ekstra aktiviteter på ob-

servationsdagen i forhold til de aktiviteter, de normalt har. Det er dog samlet set

ikke vores vurdering, at de observerede institutioner systematisk har ændret praksis

i forbindelse med observationerne.

Observationerne påvirkede børnene i forskellige grader

På tværs af interviewene var den dominerende opfattelse, at børnene ikke ændrede

adfærd som følge af observatørernes tilstedeværelse. Personalet oplevede, at de fle-

ste børn ikke lagde mærke til, at observatørerne var der. En gruppe tilskrev dette, at

de havde forberedt børnene på, at der ville komme to gæster for at se, hvordan det

er at gå i børnehaven. Blandt personalet var der også oplevelser af, at enkelte børn

havde en reaktion, fx at nogle børn viste nysgerrighed over for observatørerne. An-

dre oplevede, at enkelte børn blev mere ”betuttede” end normalt, og en medarbej-

der beskriver, at personalet oplevede, at et barn i en udsat position reagerede. Det

er samlet set vores vurdering, at reaktionerne ikke har været af et omfang og karak-

ter, der har påvirket observationerne, og at det også er en del af hverdagen i dagin-

stitutioner, at børn kan reagere på gæster udefra, som fx nye forældre, håndværkere

og nye støttepædagoger.

Data vedrørende

dagtilbuddenes rammeforhold

Dette kapitel redegør for udvælgelse af data vedrørende dagtilbuddenes rammefor-

hold, herunder CPR-oplysninger for børn og personale, for indsamling af data om

dagtilbuddenes rammeforhold, samt for hvordan dagtilbuddenes rammeforhold er

opgjort.

6.1

Udvalgte rammeforhold

Tidligere studier har afdækket, at forskellige rammeforhold som eksempelvis nor-

meringer og personalets uddannelse kan have sammenhæng med praksis i dagtil-

bud og børns udvikling og trivsel (jf. fx Bauchmüller m.fl., 2014; Christoffersen m.fl.,

2014; Bjørnestad & Os, 2018; Slot, 2018; Dietrichson m.fl., 2020).

I denne undersøgelse kortlægges en række rammeforhold for daginstitutioner for

3-5-årige børn. Der er tale om rammeforhold, som vi jf. tidligere studier har en hy-

potese om kan have sammenhæng med kvalitet i dagtilbud. Udvælgelsen af de

rammeforhold, der opgøres, er foretaget med afsæt i viden fra tidligere studier, i di-

alog med opdragsgiver samt under hensyn til projektets samlede budget- og tids-

ramme. De rammeforhold, som er inkluderet, er følgende:

◼

Normering, årsopgørelse

Dagsnormering

Medarbejdersammensætning

Anciennitet

Fravær blandt medarbejderne

Personalestabilitet

Dagtilbuddets organisering

Ledelsesstruktur

Ledelsesspænd

Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, herunder efter- og videreud-

dannelse.

6.2

Indsamling, behandling og anvendelse af CPR-

oplysninger for børn og pædagogisk personale

Indsamling af CPR-oplysninger

De kommunale forvaltninger er blevet bedt om at oplyse CPR-numre for hver af de

udtrukne daginstitutioner for:

◼

lederen i daginstitutionen pr. 1. september 2024, dvs. den person, der har per-

sonaleansvaret for det pædagogiske personale

◼

pædagogisk personale, som er ansat i daginstitutionen 1. september 2024

børn, som er indskrevet i daginstitutionen 1. september 2024.

Behandling af CPR-oplysninger

CPR-oplysninger er overført fra kommunerne til EVA og VIVE ved hjælpe af filkasser

til sikker håndtering af data. Data er herefter overført til Danmarks Statistik og slet-

tet hos VIVE og EVA.

Anvendelse af CPR-oplysninger

Ved hjælp af CPR-numrene kan vi anvende data fra Danmarks Statistiks registre til

undersøgelsen. Alle koblinger af registerdata har fundet sted på forskerkonti på

Danmarks Statistik, hvor alle CPR-numre af Danmarks Statistik erstattes med en

kode (talværdi), så det ikke er muligt at identificere det enkelte barn/den enkelte

pædagogiske medarbejder. Data fra registrene er anvendt til:

◼

at belyse

børnenes

socioøkonomiske baggrund, herunder stikprøvens repræ-

sentativitet, for så vidt angår børnenes socioøkonomiske baggrund

◼

at belyse børnenes alder

at tilvejebringe viden om det

pædagogiske personales

uddannelse, efterud-

dannelse og anciennitet.

6.3

Indsamling og behandling af rammeforhold

Indsamlingen af data om rammeforholdene i dagtilbuddene er sket ved henven-

delse pr. e-mail til de udvalgte kommuners forvaltning. Kommunernes forvaltning

fik tilsendt et link til en filkasse, hvor spørgsmålene om de udtrukne daginstitutioner

lå. I en særskilt mail fik kommunernes forvaltning tilsendt en kode til filkassen. I

samme filkasse har kommunen uploadet besvarelserne af spørgsmål vedrørende

rammeforholdene. Der er gennemført påmindelsesprocedurer pr. e-mail og telefon.

VIVE og EVA har kvalitetssikret de fremsendte data om rammeforhold for daginsti-

tutionerne ved gennemgang af data og opfølgende kontakt med kommunernes for-

valtning i de tilfælde, hvor data udestod eller gav anledning til spørgsmål. Yderli-

gere er kommunernes forvaltning blevet kontaktet i forbindelse med manglende

besvarelser.

6.3.1

Indhentning af data vedrørende dagsnormering og

tilstedeværende personale på observationsdagen

Indsamlingen af data vedrørende dagsnormeringer er foretaget ved indhentning og

registrering af observatørernes observationsark fra de 185 gennemførte observatio-

ner på stuer i de 100 deltagende daginstitutioner. Observatørerne har i arkene regi-

streret antallet af henholdsvis børn og pædagogiske medarbejdere på fire udvalgte

registreringstidspunkter gennem den observerede dag. På baggrund af de indhen-

tede medarbejderlister fra kommunerne har observatørerne ydermere noteret, hvil-

ket pædagogisk personale der var til stede under observationerne. Oplysningerne

fra de 185 observationsark er indtastet i en systematisk opsætning for at sikre, at

data fra alle observationer er blevet registreret, samt at oplysningerne i observati-

onsarkene er noteret korrekt af observatørerne.

VIVE og EVA har kvalitetssikret observationsarkene ved korrespondance med obser-

vatører, daginstitutioner og kommuner. En lille andel af CPR-numrene på personalet

i daginstitutionerne har ikke været mulige at indsamle på trods af den løbende kva-

litetssikring. Der mangler CPR-oplysninger på en enkelt eller flere medarbejdere på

32 af de 100 udtrukne daginstitutioner. På 96 af de 100 daginstitutioner er det af-

klaret, om det manglende CPR-nummer vedrører en fastansat medarbejder. For en-

kelte medarbejdere har det ikke været muligt at tilvejebringe CPR-oplysninger. Det

drejer sig hovedsageligt om enten vikarer, medarbejdere fra kommunens PPR eller

støttepædagoger og altså ikke fast personale på institutionerne.

Antallet af manglende CPR-numre er højere end for kvalitetsundersøgelsen på 0-2-

årsområdet, da der i børnehaverne er flere vikarer og andet personale såsom støtte-

pædagoger til stede end i vuggestuerne. Vi vurderer imidlertid, at antallet af mang-

lende CPR-numre er så relativt lille, at det kun i ringe grad vil påvirke undersøgel-

sens resultater.

Der er for mindre end tre institutioner manglende data for personalekarakteristika

(fx gennemsnitlig anciennitet og

dagspædagognormering)

for det tilstedeværende

personale på observationsdagen.

6.4

Teknisk gennemgang af definitioner af

rammeforhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de definitioner og opgørelsesmetoder, der

er anvendt til opgørelse af dagtilbuddenes rammeforhold. Data vedrørende ramme-

forholdene fremgår af Bilag 1.

6.4.1

Normering, årsopgørelse

Normering angiver forholdet mellem pædagogisk personale inkl. ledere og antallet

af børn. Normeringen opgøres på anvisningsenhedsniveau.

Forholdet mellem børn og personale beregnes med udgangspunkt i Danmarks Sta-

tistiks metode til opgørelse af normering på kommuneniveau (Danmarks Statistik,

2020), dog med den væsentlige forskel, at Danmarks Statistik opgør normeringer på

kommuneniveau, mens vi i denne undersøgelse opgør normeringer på anvisnings-

enhedsniveau.

antal fuldtidsomregnede indskrevne børn

antal fuldtidsomregnede pædagogisk personale

Å�� =

Vi beregner normeringen i daginstitutioner på baggrund af oplysninger fra kommu-

nernes forvaltning om antal fuldtidsomregnede indskrevne børn fordelt på 0-2-

årige og 3-5-årige samt antal fuldtidsomregnede pædagogiske medarbejdere hen

over kalenderåret 2023. Evt. centralt ansat støttepersonale indgår ikke.

Et barn, som er indmeldt 0-25 timer pr. uge (deltid), opgøres til 0,5 fuldtidsomreg-

net barn. Børn, som er indmeldt 26 til 35 timer om ugen, opgøres til 0,75 fuldtids-

omregnet barn, og børn indmeldt over 35 timer pr. uge opgøres til ét fuldtidsom-

regnet barn.

En fuldtidsansat har en årsnorm på 1.924 timer, inklusive ferie og helligdage. An-

satte på barsel eller øvrig orlov er ikke inkluderet. Det pædagogiske personale er

opdelt i de seks stillingskategorier: pædagoger, pædagogiske ledere, pædagogiske

assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogisk assistent-elever og pædagogstude-

rende. Alle medarbejderes ansættelse fuldtidsomregnes i årsnormeringen. I norme-

ringsopgørelsen vægtes pædagogstuderende i daginstitutionerne med 0,43, og pæ-

dagogisk assistent-elever vægtes med 0,24 for at tage højde for, at de også anven-

der tid på undervisning og skole, jf. Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Det øv-

rige pædagogiske personale vægtes med 1,00.

Yderligere udregnes normeringen af børn pr. pædagog (fuldtidsomregnet) og pæ-

dagogiske assistenter (fuldtidsomregnet) for daginstitutionerne. Det opgøres på

samme måde som årsnormeringen, blot ved kun at inkludere hhv. fuldtidsomreg-

nede pædagoger eller fuldtidsomregnede pædagogiske assistenter.

Hvis der er tale om en integreret daginstitution, beregnes begge årsnormeringer for

hhv. 0-2-årige og 3-5-årige på baggrund af en aldersvægt, der angiver, hvor stort et

0-2-årigt barns personalebehov regnes for at være i kommunen i forhold til et 3-5-

årigt barns. Denne vægt ligger offentligt tilgængeligt for hver enkelt kommune på

Danmarks Statistiks hjemmeside.

6.4.2

Dagsnormering

Dagsnormeringen beregnes som forholdet mellem antal børn og antal pædagogi-

ske medarbejdere. Dagsnormeringen opgøres på stueniveau i daginstitutioner i for-

bindelse med observationerne foretaget af en observatør. I forbindelse med obser-

vation i daginstitutionerne opgøres antal børn og antal pædagogisk personale på

fire tidspunkter på observationsdagen.

Antal tilstedeværende børn og antal pædagogiske medarbejdere er opgjort så tæt

på hvert af følgende tidspunkter, som muligt:

◼

Morgen kl. 8.45

Lige før frokost kl. 11.00

Lige efter frokost kl. 12.30

Eftermiddag kl. 15.25.

Alle børn, der er mødt på stuen, er medregnet. Det gælder også børn, som er fra-

værende fra stuen, fordi de fx sover lur eller er væk fra stuen, fordi de får skiftet ble

eller er på tur. Hvis stuen/gruppen er blandet sammen med en eller flere andre

stuer/grupper på et af observationstidspunkterne, tælles børnene fra alle

stuer/grupper med. Er der børn, der fx i forbindelse med den sidste optælling er af-

hentet, er de ikke talt med.

Alt pædagogisk personale, som er til stede på opgørelsestidspunktet, er medregnet,

så længe personalet er tilgængelig for børn og kolleger. Det gælder også personale,

der eksempelvis er taget på tur med en mindre børnegruppe. Der behøver ikke

være tale om direkte ansigt-til-ansigt-tid med børnene: Personalet kan godt være i

gang med en praktisk opgave sammen med eller i nærheden af børnene. Personale,

der holder pause, er til møde, udfører administrative opgaver eller udfører andre

opgaver, hvor de ikke står til rådighed for børn og kolleger, er således ikke medtalt.

Køkken- og rengøringspersonale indgår ikke, medmindre de udfører pædagogisk

arbejde

. Hvis der er eksterne medarbejdere på stuen/i gruppen på opgørelsestids-

punktet under observationen (fx en motorikpædagog) er disse indregnet, hvis de la-

ver pædagogiske aktiviteter med børnene. Eventuelle medarbejdere fra PPR, der

gennemfører test eller lignende med et barn, medtælles ikke. Eventuelle tilstedevæ-

rende forældre er ikke talt med.

tilfælde, hvor den eller de stuer, der er udvalgt til observation, er sammen med an-

dre stuer/grupper på opgørelsestidspunktet, opgøres normeringen for den samlede

gruppe.

Dagsnormeringen beregnes

ved et gennemsnit af antal børn for de fire

tidspunkter over gennemsnittet af antal af pædagogisk personale.

�� (�� ø�� )/4

�� (�� æ�� )/4

�� =

�� = {1, 2, 3,4}

Yderligere udregnes normeringen af børn pr. pædagog og børn pr. pædagogisk as-

sistent samt børn pr. samlet pædagogisk uddannet personale (pædagoger og pæ-

dagogiske assistenter) for daginstitutionerne. Det opgøres på samme måde som

dagsnormeringen. Blot ved kun at have pædagoger, pædagogiske assistenter eller

begge grupper i beregningen.

6.4.3

Medarbejdersammensætning

Opgørelsen af sammensætningen af medarbejdere bygger på data fra kommuner-

nes forvaltning om antal fuldtidsomregnede pædagogiske medarbejdere. Det pæ-

dagogiske personale opdeles i seks stillingskategorier, som er følgende:

◼

Pædagoger

Pædagogiske ledere

Pædagogiske assistenter

I nogle tilfælde kan køkkenpersonale bruges som vikarer på stuerne eller inviteres ind til at lave pædagogiske

aktiviteter med mad og råvarer.

◼

Pædagogmedhjælpere

Pædagogisk assistent-studerende

Pædagogstuderende.

Medarbejdersammensætningen er udregnet ud fra hver stilling i forhold til summen

af alle fuldtidsstillingerne. Medarbejdersammensætningen er beregnet på baggrund

af data fra 2023. En pædagogstuderende indgår med det antal timer, den stude-

rende er i daginstitutionen i hele 2023.

6.4.4

Anciennitet

Ancienniteten for pædagogisk personale i daginstitutioner opgøres som det antal

år, medarbejderen har været ansat i et dagtilbud. Anciennitet er udregnet som et

samlet gennemsnit for den samlede daginstitution. Denne oplysning findes i Dan-

marks Statistiks register IDAN fra 2020. Vi har antaget, at personale, som er tilknyt-

tet institutionen i 2024, men ikke fremgår af registeret, har været ansat i en institu-

tion i 1 år.

6.4.5

Fravær blandt medarbejderne

Fraværsprocenten er oplyst af kommunernes forvaltning. I fraværet indgår fravær på

grund af egen sygdom, barns sygdom, arbejdsulykke eller barsels- og adoptionsor-

lov. I daginstitutioner opgøres fraværet som én samlet fraværsprocent for det pæ-

dagogiske personale i daginstitutionen det seneste fulde kalenderår (2023). Hvis

daginstitutionen er en integreret daginstitution, beregnes fraværsprocenten på bag-

grund af alle ansatte i hele daginstitutionen (anvisningsenheden).

6.4.6

Personaleomsætning

Personaleomsætningen angiver, hvor stor en del af personalet, der er blevet udskif-

tet i løbet af det seneste fulde år (2023). Derfor er det udregnet ved forholdet mel-

lem gennemsnittet af fratrådte og tiltrådte medarbejdere i forhold til det gennem-

snitlige antal ansatte i den opgjorte periode.

��æ��

�� å�� 2023 + �� å�� 2023

∗ 100

�� 1. �� 2023 + �� 1. �� 2023

Hvis daginstitutionen er en integreret daginstitution, beregnes personaleomsætnin-

gen på baggrund af alt personale i hele daginstitutionen (anvisningsenheden), da

det kan være vanskeligt at opgøre, i hvilket omfang personalet har arbejdet med

henholdsvis de 0-2-årige og de 3-5-årige børn. Det betyder, at vi for de integrerede

daginstitutioner ikke får et helt så klart billede af personalestabiliteten for de 3-5-

årige, som hvis vi kunne adskille 0-2-årige og de 3-5-årige børn.

Flere af de deltagende kommuner har i forbindelse med dataindsamlingen rapporte-

ret om usikkerhed omkring præcisionen af de opgjorte tal, der anvendes til at be-

regne personaleomsætningen. Tallene vedrørende det faste personale rapporteres,

men bør fortolkes med forsigtighed.

Vi har søgt at afdække stabiliteten for ikke-fastansatte medarbejdere i institutionen

gennem opgørelse af en vikaromsætning udregnet på samme måde som for fastansat

personale blot med personale, som er vikarer i institutionen. De deltagende kommu-

ner og institutioner har imidlertid rapporteret om omfattende vanskeligheder med at

tilvejebringe valide data vedrørende vikaransatte i de udtrukne anvisningsenheder.

Som følge af stor usikkerhed om datavaliditeten har vi valgt ikke at afrapportere data

vedrørende vikaromsætningen.

6.4.7

Dagtilbuddets organisering

Organisering omhandler daginstitutionernes stueinddeling. Det er angivet, hvorvidt

daginstitutionen er stueopdelt eller ej. Hvis daginstitutionen er stueopdelt, opgøres

det samlede antal stuer i daginstitutionen og antal stuer med 3-5-årige i daginstitu-

tionen. Yderligere opgøres antallet af børn på hver stue med 3-5-årige. Disse data

er indgivet af kommunens forvaltning.

6.4.8

Ledelsesstruktur

De ledelsesstrukturerer, som daginstitutionerne kan indgå i, er:

◼

Traditionel institutionsledelse: Inden for denne model har hvert dagtilbud ty-

pisk sin egen daglige pædagogiske leder, som refererer direkte til dagtilbuds-

chefen.

◼

Sammenlagt institutionsledelse: Inden for denne model sammenlægges flere

institutioner, der ledes af en institutionsleder, som refererer direkte til dagtil-

budschefen.

◼

Netværksledelse: Netværksledelse er en udvidelse af den traditionelle instituti-

onsledelse i et sideordnet samarbejde. Ledelseskompetencen ligger i denne

model hos institutionslederne, som refererer til dagtilbudschefen.

◼

Område-/klyngeledelse: Ved område-/klyngeledelse ledes institutioner inden

for samme område af en fælles område- eller klyngeleder. Område-/klyngele-

derne er ledere af ledere.

◼

Distriktsledelse: Ved distriktsledelse er dagtilbudsområdet slået sammen med

skoleområdet, så en distriktsleder er leder for både dagtilbud og skole inden

for et geografisk område. Denne model kaldes også for landsbymodellen. Di-

striktslederne er ledere af ledere (EVA, 2018).

Oplysninger om ledelsesstruktur kommer fra kommunernes forvaltning.

6.4.9

Ledelsesspænd

Ledelsesspændet i daginstitutioner opgøres for hele daginstitutionen (anvisningsen-

heden). Ledelsesspændet beregnes som det faktiske antal pædagogiske medarbej-

dere, som personaleleder(e) i daginstitutionen har personaleansvar for. Hvis der er

flere ledere med personaleansvar i den enkelte anvisningsenhed for samme gruppe

personale, indgår alle de pågældende ledere i opgørelsen.

�� æ��

�� (��)

��æ�� =

Oplysninger om ledelsesspænd kommer fra kommunernes forvaltning.

6.4.10

Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, herunder efter-

og videreuddannelse

Oplysninger om de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er indhentet i to regi-

stre: Det første register er elevregisteret (KOTRE), som er et forløbsregister, hvilket

betyder, at vi kan se de ansattes uddannelser over tid. Yderligere er der indhentet

oplysninger om efteruddannelse i voksen- og efteruddannelsesregisteret (VEUV). I

registeret indgår kun formelle voksen- og efteruddannelser. Begge registre opdate-

res med forsinkelse, hvilket betyder, at de nyeste data på undersøgelsestidspunktet

er fra september 2023.

Vi finder følgende uddannelser blandt det pædagogiske personale i stikprøven, som

er rangeret efter højeste fuldførte uddannelse (fra øverst til nederst):

◼

Pædagoger

Pædagogiske assistenter

Kompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannelse og videregående ekskl.

pædagoger og pædagogiske assistenter): erhvervsfaglig grundforløb, erhvervs-

fagligt praktik- og hovedforløb, kort videregående uddannelse og mellemlang

videregående uddannelse

◼

Gymnasial uddannelse: almengymnasial uddannelse eller erhvervsgymnasial

uddannelse

◼

Grundskoleuddannelse: grundskole.

Det pædagogiske personale i daginstitutionerne (ekskl. ledere) i vores stikprøver,

har jf. de anvendte registre deltaget i følgende (efter)uddannelse med pædagogfag-

ligt indhold:

◼

Pædagog, prof.bach. (merituddannelse)

EUD-uddannelse: pædagogisk assistent-uddannelse (eud) og pædagogisk

grunduddannelse PGU

◼

Diplomuddannelse i pædagogik eller diplomuddannelse i pædagogisk arbejde

og akademiuddannelse i socialpædagogik

◼

AMU-uddannelserne: amu.soc., pædagogisk arbejde med børn og unge,

amu.off., pædagogisk euu og amu.soc., omsorg, sygepleje og pædagogisk ar-

bejde.

Disse (efter)uddannelser er i kursistregisteret registreret som igangværende uddan-

nelser. Det er ikke muligt for os at se, om personalet har gennemført den samlede

(efter)uddannelse. Derfor har vi i denne undersøgelse betinget en medregning af

merituddannelsen som pædagog af, at personalet skal have gennemført mindst et

år af uddannelsen. For diplomuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assi-

stent har vi forudsat, at personalet skal have gennemført mindst 5 måneder i kur-

sistregisteret for 2023 (der er de nyeste tilgængelige data om efteruddannelse på

opgørelsestidspunktet). Disse betingelser sikrer, at det personale, der indgår i opgø-

relsen af (efter)uddannelse (som minimum) har gennemført en væsentlig del af (ef-

ter)uddannelsen.

Det personale, der er startet på merituddannelse eller på pædagogisk assistent-ud-

dannelsen før hhv. 1. januar 2022 og 1. juli 2021, har vi antaget er færdiguddan-

nede. De indgår derfor i opgørelsen af dagsnormeringerne for pædagoger og pæ-

dagogiske assistenter. Det drejer sig om fire personer for merituddannelsen og in-

gen for pædagogisk assistent-uddannelsen.

Ledere i daginstitutionerne i vores stikprøve har følgende efteruddannelser:

◼

Diplomuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i ledelse.

6.4.11

Barnets socioøkonomiske status

Opgørelser af børnenes socioøkonomiske status er foretaget med afsæt i variable

vedrørende forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og disponibel

familieindkomst. Forældres uddannelsesniveau er opgjort jf. KOTRE-registeret fra

2023. Her undersøges det, om forældrene har en grundskoleuddannelse, en ung-

domsuddannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse) eller en videre-

gående uddannelse. Forældrenes beskæftigelse, og om de er studerende, er angivet

ud fra registeret Arbejdsmarkedsstatus, RAS, fra 2022. Forældrenes indkomst er målt

som den disponible familieindkomst, som hentes fra registeret IND fra 2022.

Målet for barnets socioøkonomiske status er et indeks for udsathed, hvor barnet

måles som at have lav socioøkonomisk status, hvis 2 ud af 3 indikatorer er gæl-

dende for barnet: 1) begge forældres højeste gennemførte uddannelse er grund-

skole, gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, 2) begge forældre er ledige,

3) forældrenes samlede disponible indkomst er i det nederste kvartil af indkomstfor-

delingen for børn i alderen 3-5 år (børnehavepopulationen).

Nogle af oplysningerne kommer fra registre fra 2022. Derfor vil baggrundsoplysnin-

ger have forsinkelse i forhold til undersøgelsestidspunktet. Vi forventer ikke, at det

har nogen betydning for undersøgelsens resultater, da disse variable er målt på

samme tid for alle forældre, og der typisk ikke ses stor variation i fx forældrenes ud-

dannelsesniveau over tid.

6.4.12

Barnets etnicitet

Variablen tosproget er baseret på barnets etnicitet, der er konstrueret som en

dummy-variabel, hvor 0 er dansk, og 1 er indvandrere og efterkommere. Derved an-

gives andelen af børn med en ikke-dansk baggrund. Variablen er dannet på bag-

grund af registerdata (BEF).

De kvantitative analysers

datagrundlag og metode

Data vedrørende rammeforhold er koblet sammen med registerdata baseret på en-

ten børnenes CPR-numre og/eller det pædagogiske personales CPR-numre. De ind-

leverede CPR-numre kan kobles med daginstitutionernes g-nummer.

Observationsdata og data vedrørende rammeforhold kan kobles sammen via g-

nummer og stue-id for daginstitutionerne. Når data kobles sammen, har vi observa-

tioner og strukturelle rammeforhold for i alt 100 daginstitutioner med 182 stuer.

7.1

Statistisk styrke af datagrundlaget

Til trods for at vi med vores stikprøve på 100 daginstitutioner har et relativt stort

datamateriale sammenlignet med lignende undersøgelser (Howard m.fl., 2024), kan

den statistiske styrke i sammenhængsanalyserne være begrænset. Det vil sige, at

der er en vis risiko for type 1- og type 2-fejl:

Type 1-fejl (falsk positiv):

Dette opstår, når man fejlagtigt konkluderer, at der

sammenhæng, selvom der i virkeligheden ikke er det. Det er typisk forbundet med,

at man sætter signifikansniveauet for højt, særligt når man laver mange test.

Type 2-fejl (falsk negativ):

Dette opstår, når man fejlagtigt konkluderer, at der

ikke

er en sammenhæng mellem to forhold, selvom der faktisk er en. Med andre ord

overser man en reel sammenhæng.

Når den statistiske styrke er lav, er der en større risiko for

type 2-fejl.

Med den stati-

ske styrke i stikprøven kan vi derfor ikke udelukke, at vi overser reelle sammenhænge.

I analyserne søger vi at undgå

type 1-fejl

ved kun at konkludere, at der er en sam-

menhæng, når det statistiske signifikansniveau er mindst på 5 %. Resultaterne bør

derfor fortolkes med opmærksomhed på risikoen for både type 1- og type 2-fejl.

7.2

Statistiske metoder

Den deskriptive statistik præsenterer data ud fra gennemsnitsværdier eller frekvens-

fordelinger. Derudover benytter vi statistiske test –

t-test

lineære regressioner

– til at sammenligne og måle statistiske forskelle mellem grupperne.

T-test

En t-test anvendes til at undersøge, om der er en signifikant forskel mellem gen-

nemsnittene af to grupper. Intentionen bag testen er at vurdere, om en observeret

forskel er reel eller blot skyldes tilfældig variation. Ved at tage højde for både gen-

nemsnit og spredning i dataene beregner testen en p-værdi, som angiver sandsyn-

ligheden for, at forskellen kunne være opstået tilfældigt. Hvis p-værdien er lav, ty-

der det på en signifikant forskel mellem grupperne, mens en højere p-værdi indike-

rer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere en reel forskel. Vi benyt-

ter et signifikansniveau på 5 % til at vurdere, om forskelle er så store, at de skyldes

andet end tilfældig variation.

For at undersøge sammenhængen mellem kvaliteten af det pædagogiske lærings-

miljø og flere rammeforhold på en gang anvendes både en

multipel lineær regres-

sionsmodel

og en

lineær sandsynlighedsmodel (LSM).

Lineær sandsynlighedsmodel

For at undersøge sammenhængen mellem rammeforhold og sandsynligheden for at

opnå hhv. ’god’ eller ’utilstrækkelig’ kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø an-

vendes en LSM. Her ekskluderes observationer med ’tilstrækkelig’ kvalitet, så analy-

sen fokuserer på sandsynligheden for, at en stue vurderes til at have ’god’ kvalitet af

det pædagogiske læringsmiljø.

Den lineære regression laves med kontrol for andre rammeforhold (fx børnenes so-

cioøkonomiske baggrund eller normering),

�� = ��½ + ��½ �� + ��½ ��

, hvor

��½

er sam-

menhæng af et af rammeforholdene (�� ), når der tages højde for de andre ramme-

forhold (�� ). I LSM anvendes et dikotomiseret udfaldsmål (det vil sige udfaldsmål,

der enten er lig 0 eller 1), og derfor udtrykkes sammenhængene som en sandsynlig-

hed. Det vil sige, at når vi undersøger sammenhænge mellem fx at have ’god’ sam-

menlignet med ’utilstrækkelig’ læringsmiljøkvalitet og normeringen, så vil

��½

i vores

regressionsmodel vise den marginale ændring i sandsynligheden for at have ’god’

sammenlignet med ’utilstrækkelig’ læringsmiljøkvalitet, hvis normeringen stiger

med 1, og alle andre rammeforhold,

��

, holdes konstant.

En LSM er en god model i en beslutningsmæssig kontekst, hvor fokus er på at iden-

tificere rammeforhold, der har en sammenhæng med sandsynligheden for ’god’

kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø. Dog ekskluderer vi stuer med ’tilstrække-

lig’ kvalitet i LSM og kan derfor kun i den model sige noget om sammenhænge

mellem rammeforhold og sandsynligheden for at have ’god’ mod ’utilstrækkelig’

kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og altså derfor konkretisere nogle af de

rammeforhold, der korrelerer med sandsynligheden for at være en stue, der har god

kvalitet sammenlignet med ’utilstrækkelig’.

Lineær regressionsmodel

Vi har også gennemført en supplerende analyse med en multipel lineær regression.

Modellen er ligesom LSM en lineær model, hvor kvalitetsmålet dog i denne model

behandles som en kontinuerlig variabel. Med kontinuerlig menes, at vi ikke har ind-

delt kvaliteten i kvalitetskategorier men blot lader den samlede score fra alle

spørgsmål i KIDS 3.0 National indgå i modellen (for den samlede kvalitet af det pæ-

dagogiske læringsmiljø er denne score vægtet, så hvert af de tre områder ’relatio-

ner’, ’leg og aktivitet’ og ’fysiske omgivelser indendørs og udendørs’ vægtes en

tredjedel). Denne model indeholder alle stuer i undersøgelsen og kan derfor sige

noget mere generelt om sammenhængen mellem rammeforholdene og kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø for stuer på tværs af alle kvalitetskategorier.

��½

vil i den lineære regressionsmodel angive ændringen i den samlede kvalitets-

score, når et rammeforhold ændrer sig, og de andre rammeforhold i modellen,

��

holdes konstant.

Modellen har den ulempe, at den antager en

lineær sammenhæng

mellem ramme-

forholdene i modellen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, hvilket bety-

der, at en ændring i et givet rammeforhold altid har den samme sammenhæng med

kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø uanset niveauet. Det vil sige, at sam-

menhængen antages at være den samme mellem fx normeringen og kvaliteten af

læringsmiljøet på en stue, der vurderes til at have ’ringe’ kvalitet, og en stue, der

vurderes til at have ’fremragende’ kvalitet.

Interviews

Afdækning af pædagogisk personales egne vurderinger af pædagogisk praksis og

intentioner med praksis er en del af undersøgelsen. Formålet med interviewene er at

indsamle personalets perspektiver på kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer samt

deres intentioner og refleksioner over egen praksis.

8.1

Datagrundlag

Hver tiende af de i alt 100 tilfældigt udtrukne daginstitutioner udtrækkes til at deltage

i interviewundersøgelsen, dvs. 10 daginstitutioner. Alt personale på de observerede

stuer i daginstitutioner har været inviteret til interviewet. Det har været op til daginsti-

tutionen at beslutte, hvem af personalet der har haft mulighed for at deltage i inter-

viewet. Boks 8.1 indeholder informationer om det interviewede personale.

Boks 8.1

Oversigt over interviewet pædagogisk personale

I alt 24 pædagogiske medarbejdere fra den/de observerede stuer har deltaget i en-

kelt-, par- eller gruppeinterview om deres vurderinger og intentioner i forhold til

det pædagogiske læringsmiljø på observationsdagen. Interviewdeltagerne består af

16 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter, 3 pædagogiske medhjælpere samt 1

pædagogstuderende.

Daginstitutionerne, der er udtrukket til interview, er udvalgt forud for observatio-

nerne og således ikke udvalgt på baggrund af kvalitetsvurderingen. En efterføl-

gende analyse af vurderingerne af det pædagogiske læringsmiljø på de stuer,

hvor der er gennemført interviews med personalet, viser spredning i kvalitetsvur-

deringerne fra ’utilstrækkelig’ til ’tilstrækkelig’ på de stuer, hvor de deltagende

personaler arbejder. Flest stuer placerer sig i ’tilstrækkelig’. Fordelingen i de 10

institutioner, hvor der er foretaget interviews, ligner fordelingen for alle institutio-

ner, udover at der ikke er nogen af de 20 stuer, der placerer sig i ’god’. Derudover

er der lidt flere, der placerer sig i ’utilstrækkelig’ blandt de 20 stuer end ved for-

delingen for alle institutioner.

Det er ikke et kriterie, at interviewsamplet matcher den samlede stikprøve, da kvalitative analyser ikke sigter

mod repræsentativitet, men mod variation for at kunne belyse erfaringer og forståelser på tværs af forskel-

lige kontekster.

8.2

Gennemførelse af interviews med personale i

daginstitutioner

Interviewundersøgelsen i daginstitutioner består af virtuelle enkelt-, par- eller grup-

peinterview af cirka en times varighed. Interviewene er så vidt muligt gennemført 1-

3 dage efter observationen af medarbejdere fra EVA og VIVE, som også har gen-

nemført observationen i daginstitutionen.

8.2.1

Fokus i interviews

Fokus i interviewene er på personalets perspektiver på kvalitet i deres pædagogiske

praksis. Interviews med personalet bestod af fem temaer. Tabel 8.1 indeholder en

oversigt over fokus i de fem temaer i interviewet. Interviewene er gennemført som

semstrukturerede interviews.

Tabel 8.1

Interviewtemaer i de gennemførte interviews

Interviewtemaer

Beskrivelse af fokus i daginstitutioner

Oplevelse af observation

Denne del har fokus på personalets oplevelse af at blive observeret, herunder om

det var en almindelig dag i daginstitutionen. Desuden er der spurgt ind til, om

medarbejderne selv eller kolleger ændrede væremåde, og hvordan børnene evt.

reagerede på observationen.

Her har fokus været på vurderinger og refleksioner over den pædagogiske praksis

på observationsdagen, herunder hvad der lykkedes godt på dagen, og hvad der

lykkedes mindre godt. Desuden er personalet bedt om at vurdere og reflektere

over udvalgte konkrete tidspunkter på dagen, fx morgen/aflevering, overgang til

og fra frokost, efter frokost på legepladsen og eftermiddagen.

Fokus i denne del af interviewet var på personalets perspektiver på relationer, her-

under på, hvordan relationerne opleves, og på dele af arbejdet, hvor de er særligt

stærke, og hvor de har brug for at fokusere og udvikle praksis. Desuden var der fo-

kus på oplevelsen af kontakten til alle børn og relationsarbejdet i forhold til børn i

udsatte positioner. Dertil er personalet blevet spurgt ind til intentioner og overve-

jelser i forhold til et konkret observeret eksempel på praksis.

Her har fokus været på oplevelsen af at skabe legemuligheder for alle børn, områ-

der, hvor praksis hhv. er særligt stærk i forhold til børns deltagelse i leg, og områ-

der, hvor der er brug for at fokusere og udvikle praksis. Desuden var der et sær-

skilt fokus på støtten til børn i udsatte positioner i legen. Dertil er personalet ble-

vet spurgt ind til intentioner og overvejelser i forhold til et konkret observeret ek-

sempel på en pædagogisk aktivitet.

Denne del havde fokus på personalets perspektiver på de fysiske omgivelser, her-

under om der er områder med særligt gode fysiske rammer og områder, hvor der

mangler fokus eller forbedring. Dertil er personalet blevet spurgt ind til intentioner

og overvejelser i forhold til et konkret observeret eksempel på praksis.

Praksis på observations-

dagen

Relationer

Leg og aktivitet

Fysiske omgivelser

Kilde:

EVA og VIVE.

At interviewer også er observatør er almindelig praksis inden for kvalitative metoder. Det kan have betydning

for interviewet. Dels er relationsdannelsen, som er væsentligt element i interviews, allerede påbegyndt

uden for interviewet. Dels har interviewer og observatør fælles erfaringer fra observationsdagen, som kan

bidrage til at konkretisere perspektiver, der fremkommer i interviewene.

De personer, der har gennemført interviews med det pædagogiske personale, har

haft indsigt i de vurderinger af det pædagogiske læringsmiljø, der er foretaget på

de udvalgte stuer. Det pædagogiske personale har imidlertid ikke haft indblik i vur-

deringerne og har heller ikke fået indsigt i vurderingerne som en del af interviewet.

8.3

Analysestrategi for interviewdata

Udgangspunktet for det analytiske arbejde har været et ønske om at få indblik i

spænd og diversitet i personales vurderinger af og perspektiver på kvalitet i pæda-

gogisk praksis, herunder deres refleksioner over og intentioner med praksis.

Analysen er grebet an som en tematisk frameworkanalyse (Richie m.fl., 2013), der gør

det muligt at gennemføre en systematisk tematisk analyse af data grupperet under

samme tema. Tilgangen gør det muligt på samme tid at læse på tværs af interviews

og temaer, dvs. enten fokusere på et enkelt interview eller fokusere på, hvad alle in-

terviewpersoner siger på tværs om et afgrænset tema. Analysen er foretaget i fire trin:

Trin 1:

Alle interviews er optaget og transskriberet.

Trin 2:

Samtlige interviews er sorteret i koder og meningskondenseret i en tematisk

ramme, et såkaldt framework, i analysesoftwaret NVivo. Koderne i frameworket er

primært deduktive, dvs. det er temaer, som vi på forhånd har struktureret inter-

viewet efter, fx ’fysiske omgivelser’. Denne kodning sorterer datamaterialet, så det er

muligt at få et systematisk overblik over data inden for et tema.

Trin 3:

Inden for hver tematisk kode i frameworket læses der på tværs af interviews

med henblik på at identificere undertemaer og pointer. For at bevare størst mulig

åbenhed og sensitivitet over for datamateriale er processen er på dette niveau in-

duktiv, dvs. det er interviewmaterialet, som har været udgangspunktet for de frem-

komne undertemaer.

Trin 4:

I analysen har vi set på, hvilken variation vi kan spore i interviewpersonernes

perspektiver inden for et tema og under et tema. I analysen af interviewdata har vi in-

teresseret os for variationen i data snarere end for, hvem og hvor mange der giver ud-

tryk for et bestemt synspunkt. Det indebærer, at vi har inkluderet alle udsagn, der er

relevante for undersøgelsen, herunder udsagn, der kan betragtes som enkeltstående.

Undervejs i dataindsamlingen og i analyseprocessen er der gennemført intern kvali-

tetssikring, herunder forberedende og løbende kalibrering mellem interviewere i data-

indsamlingsprocessen og i kode- og analyseprocessen. I analyseprocessen har flere

interviewere analyseret data og kvalificeret analyserne i fællesskab.

Litteratur

Bauchmüller, R., Gørtz, M. & Rasmussen, A.W. (2014). Long-run benefits from universal

high-quality preschooling.

Early Childhood Research Quarterly, 29(4),

457–470.

Bjørnestad, E. & Os, E. (2018). Quality in Norwegian childcare for toddlers using IT-

ERS-R.

European Early Childhood Education Research Journal, 26(1),

111–127.

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014).

Daginstitutionens

betydning for børns udvikling: En forskningsoversigt.

SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Clark, L.A. & Watson, D. (2016). Constructing validity: Basic issues in objective scale

development. I: A.E. Kazdin (red.),

Methodological Issues and Strategies in Clinical

Research

(pp. 187–203). American Psychological Association.

Dalgaard, N.T., Bondebjerg, A., Klokker, R., Viinholt, B.C.A. & Dietrichson, J. (2022).

Adult/child ratio and group size in early childhood education or care to promote

the development of children aged 0–5 years: A systematic review.

Campbell Sy-

stematic Reviews, 18(2),

1–48.

Danmarks Statistik (2020).

Statistikdokumentation for børnepasning før skolestart.

Danmarks Statistik.

Dansk Psykologisk Forlag (2024a).

Dataanalyser af revideret KIDS Anbefaling til

EVA/VIVE om det videre forløb. Notat.

Dansk Psykologisk Forlag.

Dansk Psykologisk Forlag (2024b).

Data fra kvalitetsundersøgelsen. Notat.

Dansk Psy-

kologisk Forlag.

DEA (2025).

Kvalitet og tilsyn 1: Tilsynsrapporter som værktøj i styringen på dagtil-

budsområdet.

Tænketanken DEA.

Det Økonomiske Råds Formandskab (2021).

Dansk Økonomi, forår 2021.

Det Øko-

nomiske Råd.

Dietrichson, J., Kristiansen, I.L. & Viinholt, B.A. (2020). Universal preschool programs

and long-term child outcomes: A systematic review.

Journal of Economic Surveys,

34(5),

1007–1043.

EFPA (2013).

EFPA Review Model for the Description and Evaluation of Psychological

and Educational Tests. Test Review Form and Notes for Reviewers. Version 4.2.6.

EFPA – European Federation of Psychologists’ Associations.

EVA (2017).

Kvalitet i dagtilbud: Pointer fra forskning.

EVA – Danmarks Evalueringsin-

stitut.

EVA (2018).

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet: En kortlægning blandt dagtil-

budschefer.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2020).

Læringsmiljø i kommunale børnehaver: National undersøgelse.

EVA –

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2021).

Måleredskaber i dagtilbud: Håndbog i vurdering og udvælgelse af måle-

redskaber.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022a).

Vidensbehov på lokalt niveau: Forarbejde til kvalitetsundersøgelse. Leve-

rance 1.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022b).

Erfaringer med at undersøge kvalitet kommunalt: Forarbejde til national

kvalitetsundersøgelse. Leverance 2.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022c).

Erfaringer med at undersøge kvalitet nationalt: Forarbejde til national

kvalitetsundersøgelse. Leverance 3.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022d).

Vurdering af udvalgte redskaber: Forarbejde til national kvalitetsunder-

søgelse. Leverance 5.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022e).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse. Leverance 7 – del 1: Overordnede

valg vedr. en kvalitetsundersøgelse.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2022f).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse. Leverance 7 – del 2: Model for kvali-

tetsundersøgelsen.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

Howard, S.J., Lewis, K.L., Walter, E., Verenikina, I. & Kervin, L.K. (2024). Measuring the

quality of adult-child interactions in the context of ECEC: A systematic review on

the relationship with developmental and educational outcomes.

Educational

Psychology Review, 36(1),

1-50.

Lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes

styrelse (Kommunestyrelsesloven).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids-

og klubtilbud mv. til børn og unge (Dagtilbudsloven).

Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

Lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

(Folkeskoleloven).

Børne- og Undervisningsministeriet.

Mikkelsen, M., Lindeberg, N.H., Mortensen, N. P & Jacobsen, R. H. (2022).

Forarbejde

til national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleverance 4: Overblik

over relevant registerdata.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Nøhr, K., Mortensen, N.P. & Lindeberg, N.H. (2022).

Forarbejde til national kvalitets-

undersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleverance 1: Vidensbehov på nationalt

og kommunalt niveau.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Ringsmose, C. (2020).

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner. Resultater fra et kva-

litativt studie i seks kommuner.

Aalborg Universitetsforlag.

Ringsmose, C. & Kragh-Müller, G. (under udgivelse).

KIDS: Kvalitetsudvikling i dagin-

stitutioner

(3. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Ringsmose, C. & Kragh-Müller, G. (2020).

KIDS: Kvalitetsudvikling i daginstitutioner

(2. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Ringsmose, C. & Kragh-Müller, G. (2022).

KIDS Dagpleje: Evaluering og kvalitetsud-

vikling

(1. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Ritchie, J., Lewis, J., McNaughton Nicholls, C. & Ormston, R. (red.) (2013).

Qualitative

Research Practice: A Guide for Social Science Students and Researchers

(2.

udgave). SAGE Publications.

Slot, P. (2018).

Structural Characteristics and Process Quality in Early Childhood Educa-

tion and Care: A Literature Review.

OECD Education Working Papers, 176. OECD.

Sperling, L.L. (2021).

Daginstitutioners løftepotentiale.

Tænketanken DEA.

Sylva, K. (2010). Quality in early childhood settings. I: K. Sylva, E. Melhuish, P. Sam-

mons, I. Siraj-Blatchford & B. Taggart (red.),

Early Childhood Matters.

Routledge.

VIVE & EVA (2023a).

Kvalitet i dagtilbud: National undersøgelse af i pædagogiske læ-

ringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-årige

børn.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut & VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

VIVE & EVA (2023b).

Kvalitet i dagtilbud: National undersøgelse af kommunale dag-

institutioner og dagpleje for 0-2-årige børn. Undersøgelsesdesign, metode og bi-

lagstabeller.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut & VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Bilag 1 Rammeforhold

Dette bilag indeholder en oversigt over samtlige indsamlede rammeforhold i delta-

gende daginstitutioner.

Bilagstabel 1.1

Rammeforhold for daginstitutionerne, gennemsnit og

standardafvigelse

Middel-

værdi/pct.

Rammeforhold på stueniveau

Gennemsnit af normeringer på de 4 tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for de 4 tidspunkter

Børn pr. pædagog: morgen (kl. 8.45)

Børn pr. pædagog: formiddag (kl. 11.00)

Børn pr. pædagog: middag (kl. 12.30)

Børn pr. pædagog: eftermiddag (kl. 15.25)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45) (%)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00) (%)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30) (%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25) (%)

Gennemsnitlig pædagogisk assistent-normering for de 4 tidspunkter

Morgen: børn pr. pædagogisk assistent (kl. 8.45)

Formiddag: børn pr. pædagogisk assistent (kl. 11.00)

Middag: børn pr. pædagogisk assistent (kl. 12.30)

Eftermiddag: børn pr. pædagogisk assistent (kl. 15.25)

Ingen pædagogisk assistent hele dagen (%)

Ingen pædagogisk assistent: morgen (kl. 8.45) (%)

Ingen pædagogisk assistent: formiddag (kl. 11.00) (%)

Ingen pædagogisk assistent: middag (kl. 12.30) (%)

Ingen pædagogisk assistent: eftermiddag (kl. 15.25) (%)

7,19

6,37

5,39

11,83

5,50

22,41

13,69

11,98

30,07

11,84

15,93

10,99

17,58

19,89

61,84

18,21

16,03

41,91

17,70

62,98

84,07

81,32

78,57

84,53

(1,99)

(2,67)

(1,66)

(3,99)

(2,36)

(17,94)

(8,45)

(5,70)

(17,55)

(8,86)

(36,70)

(31,36)

(38,17)

(40,03)

(45,50)

(7,04)

(5,68)

(19,97)

(9,35)

(48,42)

(36,70)

(39,08)

(41,15)

(36,26)

182

180

153

162

150

145

182

181

182

181

Obs

Middel-

værdi/pct.

Gennemsnitlig pædagog- og pædagogisk assistent-normering for de 4

tidspunkter

Morgen: børn pr. pædagog og pædagogisk assistent (kl. 8.45)

Formiddag: børn pr. pædagog og pædagogisk assistent (kl. 11.00)

Middag: børn pr. pædagog og pædagogisk assistent (kl. 12.30)

Eftermiddag: børn pr. pædagog og pædagogisk assistent (kl. 15.25)

Ingen pædagogisk assistent eller pædagog: morgen (kl. 8.45)

Ingen pædagogisk assistent eller pædagog: formiddag (kl. 11.00) (%)

Ingen pædagogisk assistent eller pædagog: middag (kl. 12.30) (%)

Ingen pædagogisk assistent eller pædagog: eftermiddag (kl. 15.25) (%)

Gennemsnitlig anciennitet på observationsdagen (år)

Antal 3-5-årige på stuen på observationsdagen

Antal børn i grupperum på observationsdagen

26 eller flere børn i grupperummet

25 børn i grupperummet

22-24 børn i grupperummet

21 børn i grupperummet

20 eller færre børn i grupperummet

Rammeforhold på institutionsniveau

Antal stuer i daginstitutionen

Antal stuer med 3-5-årige

Gennemsnitligt antal indskrevne 3-5-årige børn pr. stue i daginstitutionen

Årsnormering

Årsnormering, studerende vægtet i beregningen

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog

Årsnormering: børn pr. fuldtids pædagogisk assistent

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog og fuldtids pædagogisk assistent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-årige

Antal fuldtidsomregnet pædagogisk personale

Andel pædagoger (%)

4,39

2,70

19,61

5,79

5,91

12,30

124,61

10,81

23,04

52,18

17,20

48,46

4,32 %

1,62 %

2,70 %

3,78 %

87,57 %

Obs

19,89

12,52

11,04

26,03

10,70

12,64

8,24

14,84

17,03

5,82

18,34

(16,80)

(8,27)

(5,89)

(15,05)

(8,57)

(33,32)

(27,58)

(35,64)

(37,70)

(3,47)

(5,09)

181

159

167

155

150

182

180

182

(0,21)

(0,13)

(0,16)

(0,19)

(0,33)

(2,16)

(1,07)

(6,82)

(1,31)

(1,32)

(3,61)

(192,46)

(3,35)

(18,04)

(26,07)

(9,17)

(10,62)

100

Middel-

værdi/pct.

Andel pædagogiske assistenter (%)

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent-studerende (%)

Andel med merituddannelse i pædagogik (%)

Andel med diplomuddannelse i pædagogik (%)

Andel med pædagogisk EUD-uddannelse (%)

Andel med pædagogisk AMU-uddannelse (%)

Andel med pædagogisk efteruddannelse (%)

Andel af ledere med diplomuddannelse i ledelse (%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status i daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstitutionen (%)

Institutionstype

Andel børnehaver (%)

Andel integrerede institutioner (%)

Stueopdelt

Ikke stueopdelt (%)

Stueopdelt (%)

Ledelsesstruktur

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse eller distriktsledelse (%)

Område-/klyngeledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Note:

Kilde:

N = 100 daginstitutioner.

”-”:

Mindre end 4 observationer i cellen.

Danmarks Statistik, kommunernes forvaltning/Dagtilbudsregisteret. VIVE og EVAs egne beregninger.

Obs

6,80

34,46

7,50

0,55

2,23

1,89

2,04

0,21

12,14

15,42

72,45

5,61

9,19

30,19

15,00

15,98

13,52

(6,56)

(12,57)

(4,11)

(1,55)

(3,14)

(4,28)

(4,06)

(0,99)

(9,71)

(10,40)

(44,91)

(2,07)

(4,93)

(19,54)

(7,47)

(10,88)

(13,33)

100

34,87

19,69

(39,43)

(30,15)

(27,27)

(48,52)

100

Bilag 2 Rammeforhold fordelt på kategorier

Dette bilag indeholder en oversigt over normering og andre rammeforhold fordelt

på kvalitetskategorier.

Bilagstabel 2.1

Samlet læringsmiljø: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier,

stueniveau

Utilstræk-

kelig

Gns./pct.

Gennemsnit af normeringer på de 4 tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for de 4

tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45), pædagoger

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00), pæda-

goger

Dagsnormering: middag (kl. 12.30), pædagoger

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25), pæ-

dagoger

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45) (%)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl.

11.00) (%)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30) (%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl.

15.25) (%)

Ingen pædagog til stede mindst halvdelen af

dagen (%)

Ingen pædagog til stede det meste af dagen

(på mindst 3 ud af de 4 tidspunkter) (%)

Gennemsnitlig anciennitet på observationsda-

gen (år)

Antal stuer

Anm.:

Note:

Kilde:

N = 182 stuer.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Samlet kvalitet af læringsmiljø

Tilstrække-

lig

Gns./pct.

7,26

6,38

5,34

12,00

5,74

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

0,18

0,76

0,82

0,38

0,00

Gns./pct.

6,50

6,29

5,66

10,92

3,51

7,33

6,50

5,53

12,03

5,53

27,93

16,70

20,15

12,67

21,31

11,62

0,33

0,15

12,61

30,52

11,71

30,85

11,75

24,64

0,67

0,27

12,66

17,65

12,02

14,78

8,92

18,75

0,24

0,92

11,76

27,45

10,43

13,04

18,75

0,49

35,29

15,79

0,00

25,49

11,40

18,75

0,59

11,76

5,02

5,96

7,01

0,03

115

Bilagstabel 2.2

Samlet læringsmiljø: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier,

institutionsniveau

Samlet kvalitet af læringsmiljø

Utilstrække-

lig

Gns./pct.

Tilstrækkelig

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

0,63

Gns./pct.

5,75

Gns./pct.

5,60

Årsnormering

Årsnormering, studerende vægtet i beregnin-

gen

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog

Årsnormering: børn pr. fuldtids pædagogisk

assistent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-årige

Andel pædagoger (%)

Andel pædagogiske assistenter (%)

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent studerende (%)

Andel personale med efteruddannelse, samlet

(%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Antal stuer

Antal stuer, 3-5 år

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status i

daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstitutionen (%)

Ledelsesstruktur

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse (%)

5,94

6,02

12,92

5,88

12,16

5,76

11,48

0,72

0,41

107,22

21,32

55,00

46,13

6,84

36,49

8,61

0,52

1,41

134,78

25,23

51,95

49,33

7,07

33,57

7,01

0,58

2,44

11,12

44,49

49,31

4,55

34,84

7,68

0,37

3,25

0,08

0,44

0,50

0,41

0,72

0,66

0,78

0,10

14,70

5,06

10,49

32,68

4,26

2,70

13,11

15,90

5,71

8,83

28,62

4,57

2,75

16,28

14,03

6,62

7,70

35,28

3,38

2,25

10,94

0,85

0,10

0,24

0,79

0,16

0,22

0,36

16,69

12,99

15,34

14,14

18,81

10,30

0,66

0,60

14,81

23,08

7,69

Samlet kvalitet af læringsmiljø

Utilstrække-

lig

Gns./pct.

Tilstrækkelig

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

Gns./pct.

61,54

Gns./pct.

Område-/klyngeledelse (%)

Distriktsledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Note:

Kilde:

N = 100 daginstitutioner.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

62,96

Bilagstabel 2.3

Fysiske omgivelser, indendørs: rammeforhold fordelt på

kvalitetskategorier, stueniveau

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske omgi-

velser, indendørs

Ringe/util-

strækkelig

Tilstrække-

lig

God/fremra-

gende

Ringe/util-

strækkelig

vs.

god/fremra-

gende

P-værdi

Gns./pct.

Gennemsnit af normeringer på de 4 tids-

punkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for de 4

tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45), pædago-

ger

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00), pæ-

dagoger

Dagsnormering: middag (kl. 12.30), pæda-

goger

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25),

pædagoger

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45)

(%)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl.

11.00) (%)

Gns./pct.

7,23

6,62

5,34

11,80

5,75

7,20

6,22

5,45

11,99

5,44

6,50

6,23

5,16

10,79

4,06

0,22

0,62

0,76

0,43

0,02

24,60

21,60

14,17

0,11

15,71

12,49

13,40

0,53

12,09

11,93

10,90

0,59

28,72

31,42

22,28

0,23

13,75

10,75

11,24

0,53

15,62

17,12

0,00

0,18

9,38

12,61

0,00

0,32

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske omgi-

velser, indendørs

Ringe/util-

strækkelig

Tilstrække-

lig

God/fremra-

gende

Ringe/util-

strækkelig

vs.

god/fremra-

gende

P-værdi

Gns./pct.

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

(%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl.

15.25) (%)

Ingen pædagog til stede mindst halvdelen

af dagen (%)

Ingen pædagog til stede det meste af da-

gen (på mindst 3 ud af de 4 tidspunkter)

(%)

Gennemsnitlig anciennitet på observations-

dagen (år)

Antal stuer

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

23,44

15,32

0,00

0,09

25,00

17,27

18,75

15,45

0,00

0,14

7,81

3,64

0,00

0,37

5,47

5,77

111

8,88

0,00

N = 185 stuer. Af diskretionshensyn afrapporteres hhv. ’ringe’ og ’utilstrækkelig’ og ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.4

Fysiske omgivelser, indendørs: rammeforhold fordelt på

kvalitetskategorier, institutionsniveau

Ringe/util-

strækkelig

Tilstrække-

lig

God/fremra-

gende

Ringe/util-

strækkelig

vs.

god/fremra-

gende

P-værdi

0,57

0,67

0,43

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske omgi-

velser, indendørs

Gns./pct.

Årsnormering

Årsnormering vægtet

Årsnormering: Børn pr. fuldtidspædagog

Årsnormering: Børn pr. fuldtids pædagogisk

assistent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-årige

Andel pædagoger (%)

Andel pædagogiske assistenter (%)

5,67

5,80

11,97

Gns./pct.

5,91

6,01

12,65

Gns./pct.

5,18

5,43

10,36

139,86

23,18

58,00

47,68

6,77

119,96

23,62

48,16

48,88

6,47

13,39

55,09

49,98

12,03

0,25

0,86

0,70

0,15

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske omgi-

velser, indendørs

Ringe/util-

strækkelig

Tilstrække-

lig

God/fremra-

gende

Ringe/util-

strækkelig

vs.

god/fremra-

gende

P-værdi

0,18

0,61

0,29

Gns./pct.

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent-studerende

(%)

Andel personale med efteruddannelse,

samlet (%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Antal stuer

Antal stuer, 3-5 år

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

i daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstitutionen

(%)

Ledelsesstruktur

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse (%)

Område-/klyngeledelse (%)

Distriktsledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Gns./pct.

34,88

7,46

0,19

Gns./pct.

25,72

6,31

2,11

34,75

7,68

0,93

2,20

2,13

3,85

0,36

15,59

5,45

9,99

32,53

4,74

2,97

15,52

15,39

5,44

8,79

28,84

4,17

2,53

14,72

14,35

9,54

7,24

30,09

4,25

2,50

14,12

0,79

0,00

0,37

0,82

0,66

0,44

0,74

16,29

14,42

35,71

0,00

14,72

11,91

25,49

0,21

15,79

65,79

20,69

63,79

N = 100 daginstitutioner. Af diskretionshensyn afrapporteres hhv. ’ringe’ og ’utilstrækkelig’ og ’god’ og ’fremragende’ kvalitet

samlet.

”- ” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Note:

Kilde:

Bilagstabel 2.5

Fysiske omgivelser, udendørs: rammeforhold fordelt på

kvalitetskategorier, stueniveau

Ringe

Utilstræk-

kelig

Tilstræk-

kelig

God/

fremra-

gende

Ringe/

utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske

omgivelser, udendørs

Gns./pct.

Gennemsnit af normeringer på de 4

tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl.

15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for

de 4 tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45), pæ-

dagoger

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00),

pædagoger

Dagsnormering: middag (kl. 12.30),

pædagoger

Dagsnormering: eftermiddag (kl.

15.25), pædagoger

Ingen pædagog til stede, morgen (kl.

8.45) (%)

Ingen pædagog til stede, formiddag

(kl. 11.00) (%)

Ingen pædagog til stede, middag (kl.

12.30) (%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag

(kl. 15.25) (%)

Ingen pædagog til stede mindst halv-

delen af dagen (%)

Ingen pædagog til stede det meste af

dagen (på mindst 3 ud af de 4 tids-

punkter) (%)

Gennemsnitlig anciennitet på observa-

tionsdagen (år)

Antal stuer

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

6,67

5,70

5,41

11,81

7,14

6,77

5,32

11,57

7,31

6,24

5,43

12,04

7,59

6,10

5,83

12,98

0,18

0,39

0,81

0,74

4,38

5,49

5,58

5,92

0,05

17,09

22,38

23,32

22,96

0,20

11,25

12,42

15,73

10,67

0,23

9,85

11,45

12,87

11,89

0,14

31,09

30,42

29,06

33,90

0,85

8,15

10,95

13,57

10,60

0,14

21,05

8,00

29,41

13,16

8,00

17,65

17,11

17,33

17,65

28,57

21,33

18,67

17,33

13,33

23,53

0,00

5,33

4,00

6,19

4,99

6,22

7,08

0,87

N = 182 stuer. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”- ” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.6

Fysiske omgivelser, udendørs: rammeforhold fordelt på

kvalitetskategorier, institutionsniveau

Utilstræk-

kelig

Tilstræk-

kelig

God/frem-

ragende

Ringe/

utilstræk-

kelig vs.

God/frem-

ragende

P-værdi

0,01

0,02

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske

omgivelser, udendørs

Ringe

Gns./pct.

Årsnormering

Årsnormering vægtet

Årsnormering: børn pr. fuldtidspæda-

gog

Årsnormering: børn pr. fuldtids pæ-

dagogisk assistent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-

årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-

årige

Andel pædagoger (%)

Andel pædagogiske assistenter (%)

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent-stude-

rende (%)

Andel personale med efteruddan-

nelse, samlet (%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Antal stuer

Antal stuer, 3-5 år

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk

status i daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstituti-

onen (%)

Ledelsesstruktur

7,03

7,14

Gns./pct.

5,77

5,85

Gns./pct.

5,40

5,52

Gns./pct.

6,45

6,65

15,87

12,49

11,36

12,33

0,00

52,91

122,68

136,11

26,13

21,11

24,76

19,21

0,74

42,71

44,82

7,81

36,43

8,66

0,00

48,54

48,83

6,53

35,15

7,45

0,40

55,65

47,97

7,25

34,02

7,72

0,72

59,18

52,14

3,91

34,14

5,79

0,49

0,25

0,34

0,66

0,63

0,49

0,26

2,29

1,64

2,33

3,53

0,80

11,05

5,37

10,45

44,76

4,00

2,12

13,12

14,70

5,08

10,67

28,63

4,22

2,61

14,45

16,69

5,95

8,00

29,61

4,67

2,88

15,92

17,69

6,08

7,49

30,14

4,00

2,78

13,83

0,12

0,47

0,11

0,09

0,56

0,11

0,41

19,34

15,83

14,38

15,71

0,24

27,27

13,52

10,93

8,11

0,00

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske

omgivelser, udendørs

Ringe

Utilstræk-

kelig

Tilstræk-

kelig

God/frem-

ragende

Ringe/

utilstræk-

kelig vs.

God/frem-

ragende

P-værdi

Gns./pct.

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse (%)

Område-/klyngeledelse (%)

Distriktsledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

17,07

73,17

Gns./pct.

17,50

12,50

60,00

Gns./pct.

66,67

37,50

0,21

N = 98 daginstitutioner. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.7

Relationer: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier, stueniveau

Kvalitet i daginstitutioner, relationer

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

Gns./pct.

Gennemsnit af normeringer på de 4 tidspunk-

ter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for de 4

tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45), pædagoger

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00), pæda-

goger

Dagsnormering: middag (kl. 12.30), pædago-

ger

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25), pæ-

dagoger

Gns./pct.

7,44

6,65

5,36

12,21

5,73

7,03

5,90

5,37

11,54

5,74

7,03

6,88

5,50

11,96

4,42

0,33

0,72

0,67

0,77

0,00

25,80

15,41

20,47

12,31

20,09

14,08

0,17

0,56

12,32

11,87

11,33

0,47

30,43

29,03

31,30

0,83

11,46

12,42

10,87

0,78

Kvalitet i daginstitutioner, relationer

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

0,25

Gns./pct.

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45) (%)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

(%)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

(%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl.

15.25) (%)

Ingen pædagog til stede mindst halvdelen af

dagen (%)

Ingen pædagog til stede det meste af dagen

(på mindst 3 ud af de 4 tidspunkter) (%)

Gennemsnitlig anciennitet på observationsda-

gen (år)

Antal stuer

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

10,87

Gns./pct.

13,51

23,08

13,85

7,23

13,51

0,96

26,15

13,25

10,81

0,07

29,69

19,28

23,44

12,05

10,81

0,12

9,38

5,01

6,10

6,67

0,01

N = 185 stuer. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.8

Relationer: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier,

institutionsniveau

Kvalitet i daginstitutioner, relationer

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

0,63

0,50

0,75

Gns./pct.

Årsnormering

Årsnormering vægtet

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog

Årsnormering: børn pr. fuldtids pædagogisk

assistent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-årige

Andel pædagoger (%)

5,83

5,93

12,57

Gns./pct.

5,64

5,76

11,84

Gns./pct.

6,06

6,24

12,93

128,91

24,70

55,51

46,58

127,16

24,05

50,41

50,14

103,55

17,11

49,75

48,17

0,66

0,13

0,52

0,60

Kvalitet i daginstitutioner, relationer

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

0,51

0,89

0,34

0,71

0,04

Gns./pct.

Andel pædagogiske assistenter (%)

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent-studerende (%)

Andel personale med efteruddannelse, samlet

(%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Antal stuer

Antal stuer, 3-5 år

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status i

daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstitutionen (%)

Ledelsesstruktur

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse (%)

Område-/klyngeledelse (%)

Distriktsledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

6,87

32,83

7,50

0,40

2,27

Gns./pct.

5,87

35,46

6,65

0,56

3,29

7,18

35,96

7,91

0,72

1,65

15,77

4,97

11,40

34,23

4,54

2,78

14,11

14,96

5,85

7,99

30,26

4,42

2,69

16,10

15,87

6,32

7,62

23,32

4,00

2,56

14,08

0,97

0,03

0,02

0,08

0,38

0,47

0,99

16,66

13,54

14,89

14,57

17,31

10,85

0,85

0,45

13,51

16,22

29,46

24,44

64,44

16,67

66,67

0,76

0,61

N = 100 daginstitutioner. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.9

Leg og aktivitet: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier,

stueniveau

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, leg og aktivitet

Gns./pct.

Gennemsnit af normeringer på de 4 tidspunk-

ter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

Gennemsnitlig pædagognormering for de 4

tidspunkter

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45), pædagoger

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00), pæda-

goger

Dagsnormering: middag (kl. 12.30), pædago-

ger

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25), pæ-

dagoger

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45) (%)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

(%)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

(%)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl.

15.25) (%)

Ingen pædagog til stede mindst halvdelen af

dagen (%)

Ingen pædagog til stede det meste af dagen

(på mindst 3 ud af de 4 tidspunkter) (%)

Gennemsnitlig anciennitet på observationsda-

gen (år)

Antal stuer

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

7,28

6,34

5,53

12,23

5,46

7,26

6,49

5,28

11,95

5,73

6,26

5,75

5,41

9,86

4,19

0,07

0,40

0,81

0,04

0,03

23,99

14,68

21,35

13,38

19,57

10,68

0,38

0,19

12,36

11,87

10,23

0,22

31,22

30,54

23,41

0,08

12,03

14,86

12,08

15,05

9,36

22,22

0,33

0,45

9,46

10,75

16,67

0,38

21,62

17,20

0,00

0,03

29,73

14,13

17,57

14,13

16,67

0,93

6,76

5,75

5,68

7,01

0,19

N = 185 stuer. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilagstabel 2.10

Leg og aktivitet: rammeforhold fordelt på kvalitetskategorier,

institutionsniveau

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

0,95

0,90

0,60

Kvalitet i daginstitutioner, leg og aktivitet

Gns./pct.

Årsnormering

Årsnormering vægtet

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog

Årsnormering: børn pr. fuldtids pædagogisk assi-

stent

Antal fuldtidsindskrevne børn, 0-2-årige

Antal fuldtidsindskrevne børn, 3-5-årige

Andel pædagoger (%)

Andel pædagogiske assistenter (%)

Andel pædagogiske medhjælpere (%)

Andel ledere (%)

Andel pædagogstuderende (%)

Andel pædagogisk assistent-studerende (%)

Andel personale med efteruddannelse, samlet

(%)

Gennemsnitlig anciennitet (år)

Fraværsprocent (%)

Medarbejderstabilitet

Antal stuer

Antal stuer, 3-5 år

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status i

daginstitutionen (%)

Andel tosprogede børn i daginstitutionen (%)

Ledelsesstruktur

Traditionel (%)

Sammenlagt (%)

Netværksledelse (%)

14,63

5,62

5,73

11,97

Gns./pct.

5,94

6,07

12,75

Gns./pct.

5,66

5,81

11,15

106,60

22,53

52,61

47,72

7,08

34,18

8,34

0,58

2,10

147,29

24,58

53,46

48,71

6,46

35,37

6,68

0,52

2,26

15,90

41,79

50,74

7,61

30,04

8,34

0,58

2,69

0,34

0,38

0,47

0,86

0,37

0,99

0,60

15,32

5,62

10,07

32,01

4,24

2,66

13,99

16,13

5,34

8,75

29,13

4,65

2,84

16,50

11,49

7,23

7,45

28,26

3,50

2,00

10,62

0,35

0,06

0,23

0,64

0,37

0,10

0,21

15,92

12,26

14,90

13,99

23,19

16,97

0,11

0,32

25,53

5,88

Kvalitet i daginstitutioner, leg og aktivitet

Utilstræk-

kelig

Tilstrække-

lig

God/frem-

ragende

Utilstræk-

kelig vs.

god/frem-

ragende

P-værdi

0,74

Gns./pct.

Område-/klyngeledelse (%)

Distriktsledelse (%)

Antal institutioner

Anm.:

Note:

Kilde:

Gns./pct.

68,63

Gns./pct.

62,50

56,10

N = 100 daginstitutioner. Af diskretionshensyn afrapporteres ’god’ og ’fremragende’ kvalitet samlet.

”-” Mindre end 4 observationer i cellen.

VIVE og EVA.

Bilag 3 Normeringer for pædagogiske assistenter

samt normeringer for pædagoger og

pædagogiske assistenter samlet

Dette bilag indeholder oplysninger om normeringer for pædagogiske assistenter

samt normeringer for det samlede pædagogisk uddannede personale (pædagoger

og pædagogiske assistenter) i de 100 deltagende daginstitutioner.

Årsnormering

Pædagogiske assistenter

I 72 ud af de 100 institutioner i undersøgelsen er der ansat pædagogiske assisten-

ter. Når man ser isoleret på de 72 institutioner, er der i gennemsnit 124,6 børn pr.

pædagogisk assistent, hvilket afspejler, at pædagogiske assistenter udgør en relativt

lille andel af det samlede pædagogiske personale. I gennemsnit udgør de pædago-

giske assistenter 6,8 % af det samlede fuldtidsomregnede pædagogiske personale i

de 100 deltagende daginstitutioner.

Fordelingen af årsnormeringen med pædagogiske assistenter er vist i Bilagsfigur

3.1. Figuren illustrerer en væsentlig spredning blandt daginstitutionerne også for så

vidt angår pædagogiske assistenter. I knap hver tiende (8 %) af institutionerne er

der under 30 børn pr. pædagogisk assistent. I cirka 32 % af institutionerne er der 90

eller flere børn pr. pædagogisk assistent.

Bilagsfigur 3.1

Årsnormering, pædagogiske assistenter

40 %

35 %

30 %

Andel af institutioner

25 %

20 %

15 %

10 %

Under 30 børn

30-59,9

60-89,9

90 børn og derover

Børn pr. pædagogisk assistent

32 %

Anm.:

Fordeling af daginstitutionernes normering. Årsnormeringen med pædagogiske assistenter angiver forholdet mellem pæ-

dagogiske assistenter og antallet af børn. I aldersintegrerede daginstitutioner er årsnormeringen vægtet i forhold til børn i

3-5-årsalderen. Vægtningen er baseret på kommunernes aldersvægtning. Normeringen udregnes ved antallet af fuldtids-

omregnede indskrevne børn pr. fuldtidsomregnet pædagogisk assistent hen over kalenderåret 2023. Ledere indgår ikke i

normeringen. Antal daginstitutioner = 72.

Aksekategorierne med kommatal, fx 30-59,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [30-60), hvor alle værdier fra 30 til og

med 59 indgår, men lige akkurat ikke 60.

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

Note:

Kilde:

Pædagoger og pædagogiske assistenter

Ser vi samlet på pædagoger og pædagogiske assistenter, er den gennemsnitlige

årsnormering cirka 10,9 børn pr. uddannet medarbejder.

Fordelingen af årsnormeringen med pædagoger og pædagogiske assistenter er vist

i Bilagsfigur 3.2. Halvdelen af daginstitutionerne har en årsnormering med færre end

11 børn pr. pædagog og pædagogisk assistent (52 %). I de 7 % af institutionerne,

hvor der er færrest børn pr. uddannet pædagogisk medarbejder, er der under 7

børn pr. pædagogisk medarbejder. I de 7 % af institutionerne, hvor der er flest børn

pr. uddannet pædagogisk medarbejder, er der 5 børn eller derover pr. uddannet

pædagogisk medarbejder.

Bilagsfigur 3.2

Årsnormering, pædagoger og pædagogiske assistenter

25 %

19 %

20 %

Andel af institutioner

15 %

10 %

13 %

12 %

10 %

Under 7

børn

7-7,9

8-8,9

9-9,9

10-10,9 11-11,9 12-12,9 13-13,9 14-14,9 15 børn

derover

Børn pr. pædagog og pædagogisk assistent

Anm.:

Fordeling af daginstitutionernes normering. Årsnormeringen med pædagoger og pædagogiske assistenter angiver forhol-

det mellem pædagoger og pædagogiske assistenter og antallet af børn. I aldersintegrerede daginstitutioner er årsnorme-

ringen vægtet i forhold til børn i 3-5-årsalderen. Vægtningen er baseret på kommunernes aldersvægtning. Normeringen

udregnes ved antallet af fuldtidsomregnede indskrevne børn pr. fuldtidsomregnede pædagoger og fuldtidsomregnede

pædagogiske assistenter hen over kalenderåret 2023. Ledere indgår ikke i normeringen. Færre end tre institutioner har

ikke en pædagog fastansat. Antal daginstitutioner = 99.

Aksekategorierne med kommatal, fx 10-10,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [10-11), hvor alle værdier af 10 indgår,

men lige akkurat ikke 11.

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

Note:

Kilde:

Dagsnormering

Pædagogiske assistenter, gennemsnitlig dagsnormering

Vi kan kun beregne dagsnormeringen med pædagogiske assistenter på de stuer,

hvor der har været en pædagogisk assistent til stede. Der er pædagogiske assisten-

ter til stede på 37 % af stuerne på observationsdagen svarende til 67 stuer. Den

gennemsnitlige dagsnormering for pædagogiske assistenter er 61,8 barn pr. pæda-

gogisk assistent.

I Bilagsfigur 3.3 vises fordelingen af dagsnormeringen med pædagogiske assisten-

ter. På de 25 % af stuerne, hvor der er flest børn pr. pædagogisk assistent, er der 70

børn eller flere pr. pædagogisk assistent. På de 24 % af stuerne, hvor der er færrest

børn pr. pædagogisk assistent, er der under 30 børn pr. pædagogisk assistent.

Bilagsfigur 3.3

Dagsnormering for pædagogiske assistenter

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Under 20

børn

20-29,9

30-39,9

40-49,9

50-59,9

60-69,9

70 børn og

derover

Andel af stuer

18 %

13 %

12 %

10 %

Børn pr. pædagogisk assistent

Anm.:

Fordeling af stuernes normering. Antallet af børn og personale er angivet af den observatør, som har gennemført observa-

tioner på den pågældende daginstitution. Dagsnormeringen med pædagogiske assistenter er opgjort for hver stue og

angiver gennemsnittet af normeringen fra fire tidspunkter på dagen. Vi kan kun beregne pædagogisk assistent-normerin-

gen for de stuer, hvor der er en pædagog til stede på de fire tidspunkter. Stuer, hvor der ikke er en pædagogiske assistent

til stede, indgår ikke i dagsnormeringen med pædagogiske assistenter. Antal stuer = 67.

Aksekategorierne med kommatal, fx 20-29,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [20-30), hvor alle værdier fra 20 til og

med 29 indgår, men lige akkurat ikke 30.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

Pædagogiske assistenter, normering på fire tidspunkter på observationsdagen

Dette afsnit belyser dagsnormeringen for den del af personalet, der er pædagogiske

assistenter. Om morgenen (kl. 8.45) er der 18,2 børn pr. pædagogisk assistent. Der

er 16,0 børn pr. pædagogisk assistent om formiddagen (kl. 11.00), 41,9 børn pr. pæ-

dagogisk assistent om middagen (kl. 12.30) og 17,7 børn pr. pædagogisk assistent

om eftermiddagen (kl. 15.25).

Det fremgår af Bilagsfigur 3.4, at der morgen, formiddag og eftermiddag gennem-

snitligt er færre børn pr. pædagogisk assistent end midt på dagen. Om morgenen

(kl. 8.45) har to tredjedel af stuerne mellem 10-20 børn pr. pædagogisk assistent (59

%), og ligeledes for formiddagen (kl. 11.00), hvor to tredjedele af stuerne (59 %) har

mellem 10-20 børn pr. pædagogisk assistent. På 46 % af stuerne er der mere end 30

børn pr. pædagogisk assistent på middagstidspunktet (kl. 12.30). Om eftermiddagen

er der lidt mere end en tredjedel (43 %) af institutionerne, som har mellem 20-30

børn pr. pædagogisk assistent.

Bilagsfigur 3.4

Dagsnormering for pædagogiske assistenter morgen,

formiddag, middag og eftermiddag

Anm.:

Figuren viser dagsnormeringen, udelukkende for den del af personalet, der er pædagogiske assistenter, hhv. morgen (kl.

8.45), formiddag (kl. 11.00), middag (12.30) og eftermiddag (kl.15.25). Vi kun kan opgøre normeringen for de stuer, hvor

der er en pædagogisk assistent til stede. Antal stuer = 28-39.

Aksekategorierne med kommatal, fx 10-19,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [10-20), hvor alle værdier fra 10 til og

med 19 indgår, men lige akkurat ikke 20.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

Pædagoger og pædagogiske assistenter, gennemsnitlig dagsnormering

I dette afsnit ser vi på dagsnormeringen for det samlede pædagogisk uddannede

personale, det vil sige for både pædagogerne og de pædagogiske assistenter.

Den gennemsnitlig dagsnormering, hvor der er inkluderet pædagoger og pædago-

giske assistenter er på cirka 19,9 barn pr. uddannet medarbejder. Det vil sige, at der

i gennemsnit på en børnehavestue med 20 børn typisk vil være 1 pædagog eller en

pædagogisk assistent til stede på stuen. Om morgenen (kl. 8.45) er der 12,5 børn pr.

uddannet medarbejder, om formiddagen (kl. 11.00) er der 11,0 børn pr. uddannet

medarbejder, ved middagstid (kl. 12.30) er der 26,0 børn pr. pædagogisk uddannet

medarbejder, og om eftermiddagen (kl. 15.25) er der 10,7 børn pr. pædagogisk ud-

dannet medarbejder.

I Bilagsfigur 3.5 viser vi den gennemsnitlige dagsnormering for pædagoger og pæ-

dagogiske assistenter. På 43 % af stuerne er der i gennemsnit 10-20 børn pr. pæda-

gogisk uddannet medarbejder. På knap en fjerdedel af stuerne er der gennemsnit-

ligt under 10 børn pr. uddannet medarbejder (24 %). På de 8 % af stuerne, hvor der

er flest børn pr. pædagogisk uddannet medarbejder, er der gennemsnitligt over 40

børn pr. uddannet medarbejder.

Bilagsfigur 3.5

Dagsnormering for pædagoger og pædagogiske assistenter

50 %

45 %

40 %

35 %

Andel af stuer

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Under 10 børn

10-19,9

20-29,9

30-39,9

40 børn og

derover

24 %

16 %

43 %

Børn pr. pædagog og pædagogisk assistent

Anm.:

Fordeling af stuernes normering. Antallet af børn og personale er angivet af den observatør, som har gennemført observa-

tioner på den pågældende daginstitution. Dagsnormeringen med pædagoger og pædagogiske assistenter er opgjort for

hver stue og angiver gennemsnittet af normeringen fra fire tidspunkter på dagen. Vi kan kun beregne normeringen for

pædagoger og pædagogiske assistenter for de stuer, hvor der er en pædagog eller pædagogiske assistenter til stede på

de fire tidspunkter. Stuer, hvor der ikke er en pædagog eller pædagogisk assistent til stede, indgår ikke i dagsnormeringen

med pædagoger og pædagogiske assistenter. Færre end tre stuer har ikke en pædagog til stede. Antal stuer = 181.

Pædagoger og pædagogiske assistenter, normering på fire tidspunkter på ob-

servationsdagen

Ligesom for dagsnormeringen for pædagoger fremgår det af Bilagsfigur 3.6, at der

morgen (kl. 8.45), formiddag (kl. 11.00) og eftermiddag (kl. 15.25) gennemsnitligt er

færre børn pr. uddannet pædagogisk personale end om middagen (kl. 12.30). På

30 % af stuerne er der mere end 30 børn pr. uddannet medarbejder på middags-

tidspunktet.

Bilagsfigur 3.6

Dagsnormering for pædagoger og pædagogiske assistenter

morgen, formiddag, middag og eftermiddag

Anm.:

Figuren viser dagsnormeringen, udelukkende for den del af personalet, der er pædagoger og pædagogiske assistenter,

hhv. morgen (kl. 8.45), formiddag (kl. 11.00), middag (12.30) og eftermiddag (kl. 15.25). Vi kun kan opgøre normeringen for

de stuer, hvor der er en pædagog eller pædagogisk assistent til stede. Antal stuer = 150-167.

Aksekategorierne med kommatal, fx 10-19,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [10-20), hvor alle værdier fra 10 til og

med 19 indgår, men lige akkurat ikke 20.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

Vi kan kun beregne dagsnormeringen med uddannet personale på de stuer, hvor der

har været en pædagog eller pædagogisk assistent til stede. Der er hverken en pæda-

gog eller pædagogisk assistent til stede på 17 % af stuerne om eftermiddagen sam-

menlignet med 15 % midt på dagen, 13 % om morgenen og 8 % om formiddagen.

Bilag 4 Sammenhængsanalyser

Dette bilag indeholder tabeller med sammenhængsanalyser. I hver tabel viser hver

kolonne resultaterne fra en lineær sandsynlighedsmodel, der beregner sandsynlig-

heden for, at en stue vurderes som ’god’ sammenlignet med ’utilstrækkelig’ – for

det samlede læringsmiljø og hvert område – i relation til en række rammeforhold. I

alle modeller tages højde for sammensætningen af børn på stuen (om stuen har en

høj andel tosprogede børn eller børn med lav socioøkonomisk status).

Kolonne 1

viser sammenhængen mellem den gennemsnitlige dagsnormering og

kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Der er ikke sammenhæng mellem den

gennemsnitlige dagsnormering og kvaliteten af læringsmiljøet.

kolonne 2

har vi opdelt dagsnormeringen til fire tidspunkter på dagen: morgen,

formiddag, middag og eftermiddag.

kolonne 3

har vi også inkluderet, om der er en pædagog til stede på hver af de

fire tidspunkter, og til sidst i

kolonne 4,

har vi endvidere inkluderet den gennem-

snitlige anciennitet for alle medarbejdere, der var på arbejde på observationsdagen.

Bilagstabel 4.1

Sammenhæng mellem kvalitet af det samlede pædagogiske

læringsmiljø og dagsnormering, fravær af pædagog og personalets

anciennitet på observationsdagen, lineære sandsynlighedsmodeller

(1)

(2)

(3)

(4)

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

-0,04

(0,02)

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

0,01

(0,03)

0,01

(0,03)

0,03

(0,04)

-0,00

(0,01)

-0,09***

(0,03)

-0,20

0,01

(0,03)

0,03

(0,04)

-0,00

(0,01)

-0,08***

(0,03)

-0,17

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

0,03

(0,04)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

-0,01

(0,01)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

-0,09***

(0,02)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45)

(1)

(2)

(3)

(0,19)

(4)

(0,19)

0,36

(0,23)

0,03

(0,11)

-0,27**

(0,13)

0,02

(0,02)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

0,42*

(0,22)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

0,02

(0,12)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25)

-0,29**

(0,12)

Års anciennitet, gennemsnit over dagen

Andel børn med lav socioøkonomisk status højere

end gennemsnittet

-0,09

(0,12)

-0,10

(0,11)

-0,18

(0,12)

0,25

-0,10

(0,11)

-0,10

(0,12)

0,33

-0,09

(0,11)

-0,13

(0,12)

0,35

Andel tosprogede børn højere end gennemsnittet

-0,14

(0,13)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

0,08

Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som ’god’

eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede

på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end

den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 67. Stjerner angiver sta-

tistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilagstabel 4.2

Sammenhæng mellem kvalitet af de fysiske omgivelser (indendørs),

dagsnormering og fravær af pædagog og personalets anciennitet på

observationsdagen, lineære sandsynlighedsmodeller

(1)

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

-0,03

(0,02)

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

(2)

(3)

(4)

-0,00

(0,02)

0,01

(0,02)

-0,01

(0,03)

0,01

0,02

(0,02)

-0,02

(0,03)

0,01

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

0,01

(0,03)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

-0,01

(1)

(2)

(0,01)

(3)

(0,01)

-0,05**

(0,02)

-0,24

(0,16)

(4)

(0,01)

-0,04*

(0,02)

-0,21

(0,15)

0,03

(0,21)

-0,07

(0,11)

-0,06

(0,11)

0,03**

(0,01)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

-0,04**

(0,02)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

0,15

(0,21)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

-0,12

(0,11)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25)

-0,11

(0,11)

Års anciennitet, gennemsnit over dagen

Andel børn med lav socioøkonomisk status hø-

jere end gennemsnittet

0,04

(0,10)

0,05

(0,10)

-0,00

(0,11)

0,05

(0,10)

Andel tosprogede børn højere end gennemsnit-

tet

0,01

(0,10)

-0,01

(0,10)

0,01

(0,10)

-0,07

(0,11)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

0,03

0,08

0,14

0,21

Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som ’god’

eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede

på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end

den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 74. Stjerner angiver sta-

tistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilagstabel 4.3

Sammenhæng mellem kvalitet af de fysiske omgivelser (udendørs),

dagsnormering og fravær af pædagog og personalets anciennitet på

observationsdagen, lineære sandsynlighedsmodeller

(1)

(2)

(3)

(4)

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

0,03*

(0,02)

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

0,01

(0,02)

0,02

(0,02)

-0,04

(0,03)

0,01

(0,01)

0,02*

(0,01)

-0,10

(0,12)

0,02

(0,02)

-0,04

(0,03)

0,01

(0,01)

0,02

(0,01)

-0,09

(0,12)

0,21

(0,15)

-0,12

(0,09)

-0,12

(0,08)

0,00

(0,01)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

-0,02

(0,03)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

0,00

(0,01)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

0,03**

(0,01)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

0,18

(0,14)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

-0,11

(0,09)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25)

-0,12

(0,08)

Års anciennitet, gennemsnit over dagen

Andel børn med lav socioøkonomisk status højere

end gennemsnittet

-0,10

(0,08)

-0,12

(0,09)

-0,18**

(0,08)

106

0,19

-0,15*

(0,09)

-0,19**

(0,08)

106

0,23

-0,16*

(0,09)

-0,19**

(0,08)

105

0,24

Andel tosprogede børn højere end gennemsnittet

-0,21**

(0,08)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

106

0,18

Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som ’god’

eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede

på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end

den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 105-106. Stjerner angi-

ver statistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilagstabel 4.4

Sammenhæng mellem kvalitet af relationer, dagsnormering og

fravær af pædagog og personalets anciennitet på

observationsdagen, lineære sandsynlighedsmodeller

(1)

(2)

(3)

(4)

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

-0,02

(0,02)

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

0,03

(0,02)

0,02

(0,02)

0,02

(0,03)

0,01

(0,01)

-0,08***

(0,02)

-0,24*

(0,13)

0,03

(0,02)

0,02

(0,03)

0,01

(0,01)

-0,07***

(0,02)

-0,25*

(0,13)

0,27*

(0,15)

-0,13

(0,11)

-0,32***

(0,12)

0,03**

(0,02)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

0,03

(0,04)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

-0,00

(0,01)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

-0,09***

(0,02)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8.45)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

0,27*

(0,15)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

-0,17

(0,11)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25)

-0,33***

(0,12)

Års anciennitet, gennemsnit over dagen

Andel børn med lav socioøkonomisk status højere

end gennemsnittet

-0,06

(0,11)

-0,02

(0,11)

-0,13

(0,11)

102

0,14

-0,04

(0,11)

-0,13

(0,11)

101

0,26

-0,01

(0,10)

-0,14

(0,11)

101

0,30

Andel tosprogede børn højere end gennemsnittet

-0,10

(0,12)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

102

0,03

Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som ’god’

eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede

på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end

den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 101-102. Stjerner angi-

ver statistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilagstabel 4.5

Sammenhæng mellem kvalitet af leg og aktivitet, dagsnormering og

fravær af pædagog og personalets anciennitet på

observationsdagen, lineære sandsynlighedsmodeller

(1)

(2)

(3)

(4)

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

-0,04*

(0,02)

Dagsnormering: morgen (kl. 8.45)

-0,01

(0,02)

-0,01

(0,02)

0,04

(0,03)

-0,02

(0,01)

-0,03

(0,02)

0,13

(0,14)

-0,01

(0,02)

0,04

(0,03)

-0,02

(0,01)

-0,03

(0,02)

0,13

(0,14)

0,15

(0,17)

-0,20*

(0,11)

-0,18*

(0,10)

0,00

(0,01)

Dagsnormering: formiddag (kl. 11.00)

0,04

(0,03)

Dagsnormering: middag (kl. 12.30)

-0,02*

(0,01)

Dagsnormering: eftermiddag (kl. 15.25)

-0,03*

(0,02)

Ingen pædagog til stede, morgen (kl. 8:45)

Ingen pædagog til stede, formiddag (kl. 11.00)

0,15

(0,17)

Ingen pædagog til stede, middag (kl. 12.30)

-021*

(0,11)

Ingen pædagog til stede, eftermiddag (kl. 15.25)

-0,19*

(0,10)

Års anciennitet, gennemsnit over dagen

Andel børn med lav socioøkonomisk status højere

end gennemsnittet.

-0,04

(0,10)

-0,03

(0,10)

0,04

(0,11)

-0,04

(0,10)

0,07

(0,10)

-0,04

(0,10)

0,06

(0,11)

Andel tosprogede børn højere end gennemsnittet

0,03

(0,11)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

0,04

0,09

0,19

Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som ’god’

eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede

på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end

den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 92. Stjerner angiver sta-

tistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilag 5 Supplerende sammenhængsanalyse

Dette bilag indeholder en tabel med supplerende sammenhængsanalyser. Sammen-

hængsanalyserne inkluderer alle stuer i undersøgelsen og undersøger derfor ikke

kun forskelle mellem stuer i kvalitetskategorierne ’god’ og ’utilstrækkelig’. I stedet er

den afhængige variabel den samlede kvalitetsscore (altså det samlede antal point,

en stue har fået under observationen fra hvert spørgsmål givet). I hver kolonne præ-

senteres en lineær regression, der undersøger sammenhænge mellem udvalgte

rammeforhold og kvaliteten af læringsmiljøet både samlet og for hvert område, når

der er taget højde for sammensætningen af børn på stuen (om stuen har en høj an-

del tosprogede børn eller børn med lav socioøkonomisk status).

Bilagstabel 5.1

Sammenhæng mellem samlet kvalitet af pædagogisk læringsmiljø,

’relationer’, ’leg og aktivitet’, ’fysiske omgivelser indendørs’, ’fysiske

omgivelser udendørs’ opgjort i point samt dagsnormering og fravær

af pædagog og personalets anciennitet på observationsdagen,

lineære sandsynlighedsmodeller

Samlet læ-

ringsmiljø

Relationer

Leg og aktivi-

tet

Fysiske omgi-

velser, inden-

dørs

Fysiske omgi-

velser, uden-

dørs

Dagsnorme-

ring: morgen

(kl. 8.45)

0,21

(0,81)

0,23

(0,44)

0,21

(0,38)

-0,06

(0,14)

-0,12

(0,10)

Dagsnorme-

ring: formiddag

(kl. 11.00)

0,26

(1,40)

0,36

(0,75)

-0,14

(0,66)

0,08

(0,25)

-0,08

(0,17)

Dagsnorme-

ring: middag

(kl. 12.30)

-0,06

(0,58)

-0,04

(0,31)

-0,20

(0,27)

-0,01

(0,10)

0,09

(0,07)

Dagsnorme-

ring: eftermid-

dag (kl. 15.25)

-0,95

(0,87)

-0,56

(0,47)

-0,61

(0,41)

-0,15

(0,15)

0,22**

(0,10)

Ingen pæda-

gog til stede,

morgen (kl.

8.45)

-7,53

-6,04*

-1,02

-0,33

-0,61

Samlet læ-

ringsmiljø

Relationer

Leg og aktivi-

tet

Fysiske omgi-

velser, inden-

dørs

(1,06)

Fysiske omgi-

velser, uden-

dørs

(0,71)

(5,97)

Ingen pæda-

gog til stede,

formiddag (kl.

11.00)

(3,21)

(2,81)

9,16

(6,96)

3,99

(3,74)

3,89

(3,27)

0,62

(1,24)

0,90

(0,83)

Ingen pæda-

gog til stede,

middag (kl.

12:30)

-10,78**

(5,22)

-5,88**

(2,81)

-6,38**

(2,46)

0,28

(0,93)

-0,36

(0,62)

Ingen pæda-

gog til stede,

eftermiddag (kl.

15.25)

-16,56***

(4,88)

-8,39***

(2,63)

-6,93***

(2,30)

-1,30

(0,87)

-1,14*

(0,58)

Andel børn

med lav socio-

økonomisk sta-

tus højere end

gennemsnittet

-8,21*

(4,53)

-3,76

(2,44)

-4,82**

(2,13)

0,11

(0,81)

-0,31

(0,54)

Andel tospro-

gede børn hø-

jere end gen-

nemsnittet

-2,20

(4,53)

-1,52

(2,44)

0,98

(2,13)

0,39

(0,81)

-1,27**

(0,54)

Års anciennitet,

gennemsnit

over

dagen

0,99*

(0,56)

0,59*

(0,30)

0,18

(0,26)

0,18*

(0,10)

0,09

(0,07)

Antal stuer

Forklaringsgrad

Anm.:

183

0,16

183

0,17

183

0,15

183

0,05

180

0,12

Tabellen viser resultater fra lineære regressionsmodeller, der beregner sammenhængen mellem kvaliteten af det pædagogiske

læringsmiljø og dagsnormeringen, om der er pædagoger til stede på observationsdagen, den gennemsnitlige anciennitet af det

tilstedeværende personale, og om stuerne har en højere andel end den gennemsnitlige stue af hhv. tosprogede børn og børn

med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 180-183. Hver kolonne angiver hhv. det samlede læringsmiljø og hvert af de fire

områder. Stjerner angiver statistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i paren-

tes. Antal stuer = 180-183.

VIVE og EVA.

Kilde:

Bilag 6 Kvalitetsvurderinger af pædagogisk

læringsmiljø

Dette bilag indeholder tabeller med vurderinger af læringsmiljøkvalitet i daginstitu-

tioner. Bilagstabel 6.1. viser gennemsnitlige scorer for undertemaerne, herunder in-

dendørs og udendørs fysiske omgivelser, barn-voksen-relation, støtte til børnenes

indbyrdes relationer, børneinitieret leg, støtte til børnenes selvinitierede lege samt

vokseninitierede aktiviteter. Den sidste kolonne viser gennemsnitsscoren divideret

med antallet af spørgsmål inden for hver undertema.

Bilagstabellerne 6.2-6.4 viser gennemsnitlige scorer samt standardafvigelserne in-

den for hvert enkelt spørgsmål.

Bilagstabel 6.1

Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på undertemaer

Standardaf-

vigelse

Gennem-

snit/antal

spørgsmål

Antal stuer

Gennemsnit

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Relationer

Relationer, samlet

Barn-voksen-relation

Støtte til børnenes indbyrdes relationer

Leg og aktivitet

Leg og aktivitet, samlet

Børneinitieret leg

Støtte til børnenes selvinitierede lege

Vokseninitierede aktiviteter

Antal stuer

Kilde:

VIVE og EVA.

185

182

24,49

14,53

4,45

3,10

2,72

3,63

185

59,79

48,27

11,52

14,31

11,54

3,49

2,85

3,02

2,30

185

56,98

13,82

13,59

29,57

12,42

2,91

4,17

6,63

2,71

2,76

2,27

2,96

Bilagstabel 6.2

Fysiske omgivelser: gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

spørgsmål, rangeret efter nummer

Spørgsmål

Indendørs

1.1

1.3

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

1.10

1.11

1.12

Udendørs

1.14

1.15

1.17

1.20

1.22

Note:

Kilde:

*) Data afrapporteres på anden vis.

VIVE og EVA.

Antal stuer

Gennemsnit

Standardafvigelse

185

184

185

3,01

2,22

2,78

3,46

2,30

1,60

3,11

2,61

3,42

4,69

0,82

0,81

0,83

0,77

0,80

0,75

0,89

0,76

0,74

0,94

182

185

4,15

3,75

3,46

3,16

4,49

0,97

1,08

1,04

0,87

1,06

Bilagstabel 6.3

Relationer: gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

spørgsmål, rangeret efter nummer

Antal stuer

Barn-voksen-relation

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

185

Gennemsnit

Standardafvigelse

3,02

3,74

3,01

3,61

2,65

0,93

0,87

0,82

0,80

0,83

Antal stuer

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

2.11

2.12

2.13

2.14

2.15

2.16

Støtte til børnenes indbyrdes relationer

2.17

2.18

2.19

2.20

2.21

Kilde:

VIVE og EVA.

Gennemsnit

2,72

2,95

3,50

4,54

2,86

2,73

2,31

2,48

3,16

2,25

2,74

Standardafvigelse

0,86

0,99

0,92

0,68

0,84

0,81

0,88

0,93

0,92

0,90

1,00

185

2,23

2,17

2,42

2,45

2,26

0,70

0,85

0,90

0,92

0,83

Bilagstabel 6.4

Leg og aktivitet: gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

spørgsmål, rangeret efter nummer

Antal stuer

Børneinitieret leg

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Støtte til børnenes selvinitierede lege

3.6

185

Gennemsnit

Standardafvigelse

3,46

1,68

2,97

2,90

2,80

0,84

0,85

0,74

0,87

0,82

2,86

0,84

Antal stuer

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

Vokseninitierede aktiviteter

3.13

3.14

3.15

3.16

3.17

3.18

3.19

3.20

3.21

Kilde:

VIVE og EVA.

Gennemsnit

2,41

2,30

2,18

1,85

1,99

3,48

Standardafvigelse

0,82

0,83

0,88

0,85

0,92

185

2,86

3,55

3,32

3,36

2,54

2,86

2,52

2,56

2,52

0,73

0,90

0,85

1,01

0,91

0,90

0,98

0,83

0,81

Analyse af stuernes placering inden for kvalitetskategorierne

Vi har undersøgt, hvordan stuerne fordeler sig i forhold til deres samlede score. For

kategorien ’tilstrækkelig’ kvalitet placerer stuerne sig i gennemsnit lige midt i den

mulige score. For stuerne i kategorierne ’utilstrækkelig’ og ’god’ ligger den gen-

nemsnitlige score lidt tættere på at have kvaliteten ’tilstrækkelig’ end henholdsvis

’ringe’ eller ’fremragende’. Det vil sige, at der er en tendens til, at vurderingerne pe-

ger mere mod midten af kvalitetsskalaen end polerne. Dog er der spredning i sco-

ren i hver af de to kvalitetskategorier. Det betyder at, de fleste stuer i henholdsvis

’utilstrækkelig’ eller ’god’ kvalitet ikke ligger lige på grænsen til at kunne være blive

vurderet til at have ’tilstrækkelig’ kvalitet.

100

Bilag 7 Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske

læringsmiljøer

Kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer vurderes ud fra stuernes ‘relationer’,

‘leg og aktivitet’ samt ‘fysiske omgivelser indendørs og udendørs’. De tre områder

belyses igennem samlet set syv undertemaer, som illustreret i Bilagstabel 7.1.

Samlet set vurderes kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø på baggrund af 55

spørgsmål, herudover vurderes to supplerende spørgsmål, som ikke indgår i den

samlede kvalitetsvurdering, men afrapporteres selvstændigt.

På baggrund af vurderingsscoren for hvert spørgsmål beregnes en samlet score for

henholdsvis ’relationer’, ’leg og aktivitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs’ og ’fy-

siske omgivelser udendørs’. Desuden beregnes en samlet score for kvaliteten af det

pædagogiske læringsmiljø på stuen. Her vægtes hvert af de tre områder (’relatio-

ner’, ’leg og aktivitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs og udendørs’) lige meget i

opgørelsen af den samlede kvalitet.

Bilagstabel 7.1

Fokus for observationer af pædagogisk læringsmiljø

Oversigt over områder og undertemaer i observationsredskabet

Relationer

Barn-og-

voksen-rela-

tionen

Støtte til

børnenes

indbyrdes

relationer

Leg og aktivitet

Børneinitie-

ret leg

Støtte til

børnenes

selvinitie-

rede lege

Vokseninitie-

rede aktivi-

teter

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Anm.:

Tabellen viser de tre områder af KIDS - Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, som undersøgelsen fokuserer på, samt hvordan om-

råderne belyses gennem syv undertemaer.

Egen tabel ud fra indhold i KIDS-redskabet.

Kilde:

Fokus i kvalitetsvurdering af ’relationer’

Kvaliteten i relationer vurderes i denne undersøgelse med afsæt i 21 spørgsmål for-

delt på to undertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og ‘støtte til børnenes indbyrdes

relationer’ i observationsredskabet, som samlet set udgør afsættet for en vurdering

af kvalitet i ‘relationer’ med observationsredskabet. Relationerne observeres over

hele dagen i rutiner, leg og aktivitet.

Ifølge udviklerne af redskabet er det især relationer, der har betydning for, at børn

får gode muligheder for at udvikle sig. Relationer mellem børn og pædagogisk per-

101

sonale samt relationer mellem børn har grundlæggende betydning for barnets ud-

vikling (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Det gælder for såvel barnets selvudvik-

ling som den følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Udviklingsfremmende

relationer mellem pædagogisk personale og børnene er væsentlige indikatorer for

god pædagogisk kvalitet.

Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagogisk personale er præget af, at

personalet er respektfulde og lytter til børnene

, svarer venligt og imødekom-

mende

samt lytter til børnene ved konflikter

, har det positive virkninger for bør-

nenes socioemotionelle udvikling, børnenes selvtillid og motivation til at lære samt

børnenes sociale adfærd (Ringsmose, 2020). Kvalitet i relationen handler om, at det

pædagogiske personale møder hvert enkelt barn og er til rådighed for barnet (’Fø-

lelsesmæssig nærvær og forbundethed med børnene’, ’Opmærksomhed på alle

børn’, ‘Personalet møder barnet som individ’, ‘Tilknytning og følelsesmæssig støtte’,

‘Møder børn alders- og udviklingssvarende’). Centralt for god omsorg for et barn er,

at den voksne møder barnet sensitivt (ved at sætte sig ind i barnets perspektiv)

samt responsivt (ved at tage udgangspunkt i forståelsen af barnet i sin handling)

(Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Undersøgelser viser, at det præger børnenes

indbyrdes samspil i positiv retning, når det pædagogiske personale møder børnene

med sensitivitet, bekræftelse og responsivitet (’Sensitivitet ift. barnets behov, ople-

velser, intentioner og følelser’, ‘Bekræfter og undersøger egen forståelse af barnet’,

‘Respons er tilpasset barnets udtryk’) (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Observationsredskabets undertema ‘støtte til børnenes indbyrdes relationer’ bygger

på teori om, at relationen til andre børn spiller en stor og betydningsfuld rolle i bar-

nets udvikling af sociale færdigheder. I samværet med andre børn opnår barnet en

anden type erfaringer end dem, de gør sig i samværet med voksne. I forbindelse

med børns indbyrdes relationer udgør daginstitutionen en handlesammenhæng for

børn, hvor de ikke har indflydelse på, hvilke børn og voksne de skal tilbringe deres

tid sammen med. Forfatterne beskriver i forlængelse af dette, hvordan det pædago-

giske personale har et særligt ansvar for at udvikle et positivt socialt klima i dagin-

stitutionen med det formål at hjælpe børnene med at opnå gode sociale relationer

til de andre børn, men også i høj grad for at støtte de børn, der kan have svært ved

at etablere og vedligeholde venskaber (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Spørgs-

målene i observationsredskabet undersøger, om det pædagogiske personale under-

støtter børnene i at danne venskaber og knytte sig til andre børn (‘Opmærksomhed

på børns fællesskaber’, ‘Hjælp til at indgå i sociale samspil’). Redskabet undersøger

også, om personalet hjælper de børn, der ikke selv formår at finde ind i børnefæl-

Afdækkes i spørgsmålene ‘Kommunikation om oplevelser’, ‘Kommunikation er rettet mod børnene’, ’Rumme-

lige mønstre frem for fokus på planer’.

Spørgsmål vedrørende ’Imødekommende i samspillet med børnene’.

Spørgsmål vedrørende ‘Inddrager børns perspektiver i konflikter med personalet’, ’Mægler i børns konflikter’.

102

lesskaber (’Igangsætter aktiviteter og lege med henblik på inklusion’, ‘Opmærksom-

hed på alle børns deltagelse – også børn i udsatte positioner’) (Ringsmose & Kragh-

Müller, 2020).

Fokus i kvalitetsvurdering af ’leg og aktivitet’

‘Leg og aktivitet’ vurderes med afsæt i 21 spørgsmål fordelt på tre undertemaer:

‘børneinitieret leg’, ‘støtte til børnenes selvinitierede lege’ og ‘vokseninitierede akti-

viteter’ i observationsredskabet. Det er de 21 spørgsmål, som samlet kvalitet i ‘leg

og aktivitet’ vurderes med afsæt i.

Udviklerne bag redskabet understreger, at leg og legende samspil har stor betyd-

ning for børns liv, herunder børns trivsel, læring og udvikling samt de fællesskaber,

de indgår i (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Spørgsmålene i redskabet omhand-

lende ‘leg og aktivitet’ tager afsæt i, at børnene skal kunne opsøge og finde både

gode legemuligheder og gode aktivitetsmuligheder i løbet af en dag. Legen står

centralt i det fælles pædagogiske grundlag, og gennem legen tilegner barnet sig

grundlæggende færdigheder, især grov- og finmotoriske færdigheder (fx i kon-

struktions- og fangelege). I redskabet afdækkes derfor børnenes muligheder for leg

i spørgsmålene ‘Adgang til legeformer’, ‘Intensitet og engagement: fordybelse i leg’,

‘Mulighed for at fortsætte legen’ og ‘Mulighed for længerevarende lege’ (Rings-

mose & Kragh-Müller, 2020).

Pædagogisk personale spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at skabe gode le-

gemuligheder for børnene, idet pædagogerne skaber de vilkår, som gør det muligt

for børn at indgå i gode og berigende legeoplevelser med hinanden (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2020). Personalets rolle afdækkes i spørgsmålene ‘Igangsættelse og

facilitering af lege’, ‘Deltagelse i forskellige legeformer’, ‘Udfordrer legen, hvis der er

behov’, ‘Beskyttelse af legen’ og ‘Støtter børn, der har brug for hjælp i leg’ (Rings-

mose & Kragh-Müller, 2020).

Ifølge udviklerne dækker vokseninitierede aktiviteter over de pædagogisk tilrette-

lagte aktiviteter, hvor pædagogisk personale sætter sig noget for med børnene. Det

kan være højtlæsning, klippe-klistre eller at bage med børnene. De aktiviteter, der

stilles til rådighed for børnene, afdækkes i spørgsmålet ‘Tilbud om forskellige aktivi-

teter’, mens opmærksomhed på alle børns deltagelse afdækkes i spørgsmålet ‘Op-

mærksomhed på børn i udsatte positioner’. Spørgsmål for ‘leg og aktivitet’ i forbin-

delse med vokseninitierede aktiviteter undersøger også indholdet af aktiviteterne,

om der tilbydes forskelligartede (‘Mulighed for at eksperimentere med forskellige

udtryksformer’, ‘Bred erfaringsdannelse’), aldersrelevante aktiviteter (‘Aldersrele-

vante aktiviteter’), som børnene oplever som meningsfulde (‘Tilpasses børnenes en-

gagement’, ‘Valgfri deltagelse i aktiviteter’ og ‘Imødekommer forskellige interesser’)

(Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

103

Fokus i kvalitetsvurdering af ‘fysiske omgivelser’

Kvaliteten i de ‘fysiske omgivelser’ er i denne undersøgelse vurderet med afsæt i 15

spørgsmål fordelt på to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’ i observationsredska-

bet, som samlet set udgør vurderingen af kvalitet i de ‘fysiske omgivelser’. For hvert

spørgsmål er der formuleret fem udsagn, hvor observatøren vurderer, hvad der passer

bedst på den observerede daginstitution (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Udsag-

nene afspejler forskellige grader af, hvorvidt noget er til stede eller gør sig gældende,

fx i hvilken grad der er tilstrækkeligt materiale og legetøj, eller i hvilken grad der er te-

matiserede legeområder.

Spørgsmålene i observationsredskabet bygger på teori om, at rum og materialer er

rammer for sociale sammenhænge og for erfaringsmuligheder, lege og aktiviteter

og for de voksnes arbejde med pædagogikken (Ringsmose, 2020). Små børns udvik-

ling er knyttet til barnets mulighed for at få erfaringer i sociale samspil, kropslige er-

faringer og erfaringer med materialer. Daginstitutionens rum danner rammen for og

inviterer til udforskning og gode læringsoplevelser (Ringsmose, 2020). Rum, der er

inspirerende, og materialer, der er synlige og tilgængelige, virker tiltrækkende på

både børn og voksne. I redskabet er der derfor spørgsmål, som ser på, om der er

gjort klar til dagen (‘Æstetik, omsorg for indretningen’), og om rum, legeplads samt

legetøj og materialer er vedligeholdt (‘Æstetik, rummenes stand’, ’Æstetik, legeplad-

sens stand’, ‘Legetøj og materialers stand’) (Ringsmose, 2020).

Når mange børn er samlet et sted, er det vigtigt, at rummene er lette at aflæse, så

børnene ved, hvilken adfærd der forventes, hvad det er muligt at foretage sig, og

hvordan der kan skabes en god fordeling af voksne og børn. Dette afdækkes ‘inden-

dørs’ og ‘udendørs’ i spørgsmålene ’Antal lege- og aktivitetsområder’ og ‘Rum i

rummet’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Områder med mulighed for både høje lyde og store armbevægelser må ikke være

forstyrrende for områder med mere rolig aktivitet (‘Områder til lavt aktivitetsniveau

(indendørs)’, ’Områder til mellem aktivitetsniveau (udendørs)’ og ‘Steder til uforstyr-

ret leg og aktivitet (udendørs)’). Der er også spørgsmål, der undersøger, om der er

adgang til og tilrettelagt muligheder for at børnene kan lege (‘Tematiserede lege-

og aktivitetsområder’, ‘Klargøring af tematiserede lege- og aktivitetsområder’)

(Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Ifølge forfatterne til redskabet kommer de pædagogiske refleksioner, børnesyn og

læringssyn til udtryk i den fysiske indretning. I indretningen kommer børnenes mu-

ligheder for indflydelse til udtryk gennem deres mulighed for at tage rummenes

lege og aktivitetsmuligheder i brug og selv gå i gang med leg. Det afdækkes i ‘Te-

matiserede lege- og aktivitetsområder’. Børnesynet kommer også til syne i, om rum-

mene er indrettet med udgangspunkt i et børneperspektiv og med udgangspunkt i,

104

hvad der optager børnene, og om børnene har adgang til legemuligheder og mate-

rialer til lege og aktiviteter. Dette afdækkes i spørgsmål om ‘Tilstrækkeligt med le-

getøj og materialer’ og ‘Tilgængelighed af legetøj og materialer’ (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2020).

105

Bilag 8 Plan til brug for gennemførelse af

observationer på to stuer

Nedenstående plan har været vejledende for observatørernes fordeling af deres tid

mellem to stuer i de udtrukne daginstitutioner til observation samt registrering af

dagsnormering.

Planen nedenfor illustrerer, hvordan observationsdagen kan opdeles i tidsintervaller,

der fordeles ligeligt mellem de to stuer. De lyserøde felter markerer, hvor observa-

tøren befinder sig i det angivne tidsinterval.

Tabellen er vejledende og kan justeres i forhold til rutiner og aktiviteter på observa-

tionsdagen. Tabellen viser samtidig, på hvilket tidspunkt observatøren skal registre-

rer tilstedeværende børn og tilstedeværende personale på de to stuer med henblik

på at kunne afdække dagsnormering og medarbejdersammensætningen.

Bilagstabel 8.1

Tidsplan for gennemførelse af observationer og registrering af

dagsnormering og medarbejdersammensætning på to stuer

Tidspunkt

Stue 1

Stue 2

8.15-8.30

8.30-8.45 (15 min.)

8.45-9.15 (30 min.)

Ankomst

Registrering kl. 8.45

9.15-9.45 (30 min.)

9.45-10.15 (30 min.)

10.15-10.45 (30 min.)

10.45-11.00 (15 min.)

11.00-11.15 (15 min.)

11.15-11.30 (15 min.)

11.30-11.45 (15 min.)

11.45-12.00 (15 min.)

12.00 -12.30

12.30 -13.30 (60 min.)

Frokostpause for observatører

Registrering kl. 11.00 v. skift

Følg de to grupper i fællesrum/legeplads

Registrering kl. 12.30

13.30-14.00 (30 min.)

106

Tidspunkt

Stue 1

Stue 2

14.00 -14.30 (30 min.)

14.30-15.00 (30 min.)

15.00 -15.25 (25 min.)

15.25 -15.30 (5 min.)

Kilde:

VIVE og EVA.

Registrering kl. 15.25

Registrering kl. 15.25 og farvel

107