BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast - Orientering om høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om ændring af lov om folkeskolen (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og forhåndstilkendegivelser), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 169
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

BUU Alm.del - Bilag 169

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om ændring

af lov om folkeskolen

(Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, kommunalbestyrelsernes forsy-

ningspligt og forhåndstilkendegivelser)

§1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.

august 2024, som ændret senest ved [§ x i] lov nr. … af …, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan endvidere forberede eleverne

til erhvervsuddannelse.«

§ 6

affattes således:

»§ 6.

I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er fagligheden nært forbundet

med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsret-

tede perspektiver. Fagligheden kan endvidere forbindes med fagenes er-

hvervsrettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således inden

for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til

faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene. Der

lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som det professions-

rettede, ligesom der kan lægges vægt på det erhvervsrettede. Der lægges i

undervisningen vægt på fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse

og job.«

§ 7, stk. 2,

§ 9, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forhåndstilkende-

givelse om ønsket studieretning.«

§ 20, stk. 3,

indsættes efter »valget af«: »forhåndstilkendegivelsens be-

tydning for klassedannelsen i grundforløbet,«.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter »professionsorientering«: »eller erhvervs-

orientering«.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Lovudkast - Orientering om høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om ændring af lov om folkeskolen (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og forhåndstilkendegivelser), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »professionshøjskoler«: »eller mod

erhvervsuddannelse«.

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som

ændret ved [§ x i] lov nr. … af …, foretages følgende ændringer:

§ 19 j, stk. 1,

udgår »foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19

d,«.

§ 20, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter 1. pkt. kan, medmindre der er tale

om undervisning efter § 3, stk. 2, 1. eller 2. pkt., for så vidt angår 10. klasse

opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen indgår driftsoverenskomst om vare-

tagelse af 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne med en

institution, der

udbyder erhvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

§ 22, stk. 4,

indsættes efter »stk. 5«: »eller § 20, stk. 1, 2. pkt«

§3

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-

træden.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hf som trædesten til erhvervsuddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Forhåndstilkendelse om ønsket studieretning forud for grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Ikke pligt for kommunalbestyrelsen til at sørge for undervisning i fol-

keskolen i 10. klasse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. [Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger]

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

UDKAST

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-

keparti og Dansk Folkeparti indgik den 18. februar 2025 politisk aftale om

en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal

træde i kraft i 2030.

Med nærværende lovforslag vil de dele af den politiske aftale af 18. februar

2025, der skal gøre det muligt at tage forskud på epx-reformen, og som kræ-

ver lovændring, blive udmøntet.

Epx skal forberede eleverne til at starte på en erhvervsuddannelse eller en

videregående uddannelse. Dermed udvides gymnasieskolens formål til også

at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og ikke alene som i dag på

videregående uddannelse.

Aftaleparterne er enige om, at hf frem mod ikrafttrædelse af epx-reformen i

2030 skal kunne forberede til erhvervsuddannelse, uden at der vil blive æn-

dret på den studiekompetence, som hf-uddannelsen giver.

Parterne er endvidere enige om, at det skal være muligt for skoler fremover,

herunder også før 2030, at lade elever på almen, merkantil og teknisk stu-

dentereksamen (stx, hhx og htx) afgive ønske om studieretning, inden ele-

verne påbegynder grundforløbet. Forhåndstilkendegivelse vil ikke være bin-

dende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet. Det vil

være op til den enkelte institution, i hvilket omfang den vil anvende elever-

nes forhåndstilkendegivelser til klassedannelse i grundforløbet.

Endelig er parterne enige om, at kommunalbestyrelserne skal kunne leve op

til deres forsyningspligt vedrørende 10. klasseundervisning ved at indgå en

driftsoverenskomst med en erhvervsskole om, at erhvervsskolen varetager

10. klasseundervisning på vegne af kommunen.

Det tilsigtes ikke med dette lovforslag at ændre forsøgshjemlerne i § 69 i

lov om de gymnasiale uddannelser og folkeskolelovens § 55. Disse bestem-

melser vil således med lovforslaget fortsat have deres forblivende, og der

UDKAST

vil fortsat være mulighed for forsøg efter disse bestemmelser på de vilkår,

der er gældende forsøg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hf som trædesten til erhvervsuddannelse

2.1.1. Gældende ret

Formålet med de uddannelser, der er omfattet lov om de gymnasiale ud-

dannelser, er ifølge lovens § 1, stk. 1, at forberede eleverne til videregå-

ende uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kom-

petencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og

gennem samspillet mellem fagene.

Det følger endvidere af § 1, stk. 2, at eleverne gennem uddannelsens fag-

lige og pædagogiske progression skal udvikle faglig indsigt og studiekom-

petence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsfor-

mer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstæn-

dighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Blandt de gymnasiale ungdomsuddannelser er, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4,

den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning).

Det fremgår af § 2, stk. 2, at de gymnasiale uddannelser i stk. 1 er målret-

tet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og ab-

straktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Af § 2,

stk. 4, fremgår det, at gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som gym-

nasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet

mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og ab-

straktion.

Af lovens §§ 3-6 fremgår de enkelte uddannelsers særlige profil.

Det er uddybet i § 6 om hf-uddannelsens profil, at fagligheden i den 2-årige

uddannelse til hf-eksamen er nært forbundet med aspekter af videnskabsfa-

gene og samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Uddannel-

sens formål realiseres således inden for en bred, almen fagrække. Uddan-

nelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse

af sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel

det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i re-

lation til videre uddannelse og job.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til § 6, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg

A, L 58, som fremsat, side 60, at bestemmelsen angiver den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamens særlige profil, samt at det er væsentligt, at uddannel-

sens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddan-

nelser i lovforslagets §§ 3-5, så de unge får gode forudsætninger for at vælge

netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forud-

sætninger og ønsker om videre uddannelse.

Videre fremgår det, at bestemmelsen angiver de almene og videnskabsori-

enterede dannelsesperspektiver, som sammen med de professionsrettede

perspektiver kendetegner den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Uddannel-

sen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes

evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem den almene

fagrække i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og videnskabsfagene in-

den for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddan-

nelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengym-

nasiale og samtidig professionsrettede profil skal der i undervisningen læg-

ges vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fage-

nes anvendelse i relation til videre uddannelse og job.

Formålet, som er beskrevet i bestemmelsen, har også gyldighed for en hø-

jere forberedelseseksamen, der er sammenstykket af hf-enkeltfag.

Det er fastsat i kapitel 4 i lov om de gymnasiale uddannelser, hvordan or-

ganisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen skal være.

Det angives i lovens § 35, stk. 1, at den 2-årige uddannelse til hf-eksamen

består af fire semestre, hvori der undervises i fag, herunder som obligatori-

ske fag og faggrupper samt fagpakker og valgfag, og hvori der indgår et

antal faglige projekt- og praktikforløb.

Efter lovens § 36, stk. 1, skal fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen, jf. § 37, stk. 2, i samspil med de obligatoriske fag, faggruppen og

projekt- og praktikforløbene understøtte uddannelsens professionsoriente-

ring og dermed give eleverne mulighed for faglig fordybelse. Undervisnin-

gen skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de

skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.

Efter lovens § 37, stk. 2, udbyder hver institution et antal fagpakker, som

hver består af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet mod et

bredt videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller

UDKAST

professionshøjskoler (fagpakker uden overbygning). Fagpakker skal bestå

af to løft til B-niveau af fag efter stk. 1, et løft til B-niveau af et fag efter

stk. 1 og et nyt fag på C-niveau eller to nye fag på henholdsvis B- og C-ni-

veau. Institutioner med højst to klasser på uddannelsen pr. årgang kan dog

udbyde fagpakker, der består af to nye fag på C-niveau.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er et element i den indgåede politiske aftale af 18. februar 2025 om en

ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, at uddannelsen til

hf-eksamen frem mod ikrafttrædelse af epx-reformen i 2030 også skal kunne

forberede til erhvervsuddannelse og ikke som i dag kun til videregående ud-

dannelse.

Det foreslås, at formålet for de gymnasiale uddannelser udvides for så vidt

angår den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, således at det tilføjes i § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at denne uddannelse endvi-

dere kan forberede til erhvervsuddannelse. Mange med en hf-eksamen fort-

sætter allerede i dag til en erhvervsuddannelse, og det er Børne- og Under-

visningsministeriets vurdering, at det foreslåede vil kunne medvirke til at

gøre dem mere parate til en erhvervsuddannelse og mere målrettet at forbe-

rede eleverne til en erhvervsuddannelse. Det vil kunne ske ved, at instituti-

onerne vil kunne inkludere erhvervsuddannelsesrettede elementer i de al-

mene fag, i fagpakkerne og i projekt- og praktikforløb som en del af forlø-

bene på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Den foreslåede formulering »endvidere« vil indebære, at formålet med ud-

dannelsen ikke alene som i dag vil være at forberede til videregående ud-

dannelse. Uddannelsen vil tillige kunne forberede eleverne til erhvervsud-

dannelse.

Med det foreslåede tilsigtes det ikke at ændre i den studiekompetence, som

en hf-uddannelse i dag giver. Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (med

overbygning) vil således fortsat give generel adgang til alle videregående

uddannelser, mens den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (uden overbyg-

ning) fortsat vil give generel adgang til erhvervsakademi- og professionsba-

cheloruddannelser.

Det foreslåede vil heller ikke indebære ændrede adgangskrav til erhvervs-

uddannelser. En ansøger til en erhvervsuddannelse vil dermed ligesom i dag

UDKAST

få adgang til erhvervsuddannelse, hvis betingelserne herfor i kapitel 2 i lov

om erhvervsuddannelser er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For at udmønte den politiske aftales intention om, at hf skal kunne forberede

til erhvervsuddannelse foreslås det endvidere at nyaffatte § 6 i lov om de

gymnasiale uddannelser, således at fagligheden fremover ikke alene vil

være nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og fagenes profes-

sionsrettede perspektiver, men også vil kunne forbindes med fagenes er-

hvervsrettede perspektiver, og at der i undervisningen vil kunne lægges

vægt på det erhvervsrettede.

Profilen for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen vil således med det fore-

slåede blive med muligheden for en mere erhvervsrettet profil. Det er ikke

med det foreslåede hensigten at ændre ved, at uddannelsens formål vil skulle

realiseres inden for en bred almen fagrække på samme måde som fagenes

professionsrettede perspektiver i dag realiseres inden for den brede, almene

fagrække. Med det foreslåede vil profilen for den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen følgelig blive udvidet uden, at der vil blive tale om indførelse af

nye fag eller fagområder, men uddannelsen vil gennem de almene fag i fag-

pakker og projekt- og praktikforløb kunne gives en konkret retning mod er-

hvervsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Som et yderligere led i, at en uddannelse til hf-eksamen foreslås også at

kunne forberede til erhvervsuddannelse, foreslås en tilføjelse i § 37, stk. 2,

i lov om de gymnasiale uddannelser, som vil indebære, at fagpakker vil

kunne rettes mod erhvervsuddannelse.

Med det foreslåede vil en institution udover som i dag at skulle udbyde fag-

pakker, der er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesområde på

især erhvervsakademier eller professionshøjskoler, også kunne udbyde fag-

pakker, der er målrettet mod erhvervsuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forhåndstilkendelse om ønsket studieretning forud for grundforlø-

bet

UDKAST

2.2.1. Gældende ret

Indtil 1. januar 2017 skulle ansøgere til almen, merkantil og teknisk studen-

tereksamen (stx, hhx og htx) i forbindelse med deres ansøgning om opta-

gelse forhåndstilkendegive, hvilken studieretning de ønskede efter grund-

forløbet.

Ved fordelingen af elever i klasser i grundforløbet skulle skolens leder i vi-

dest muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om

ønsket studieretning.

Det endelige valg af studieretning skete ved afslutningen af grundforløbet,

hvorefter studieretningsklasserne blev oprettet.

Ved lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser

(gymnasiereformen af 2017) blev forhåndstilkendegivelsen afskaffet for de

3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx,

hhx og htx), og klassedannelse ændret til at skulle ske i forbindelse med, at

eleverne vælger studieretning ved afslutning af grundforløbet, hvorefter stu-

dieretningsklasserne oprettes, jf. de almindelige bemærkninger pkt.

2.1.3.2.8. til lovforlaget bag lov nr. 1716 af 27. december 2016, og de spe-

cielle bemærkninger til lovforslagets §§ 21 og 31, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 58, side 36, 73 og 81-82.

Uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx, hhx

og htx) er organiseret i et grundforløb og et efterfølgende studieretningsfor-

løb. Grundforløbet varer 3 måneder og afsluttes i første uge i november,

hvor eleverne vælger studieretning blandt de studieretninger, som instituti-

onen udbyder, jf. § 20, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser. Institu-

tionens leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes

ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen

elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.

Efter § 20, stk. 2, vælger eleverne på den 2-årige uddannelse til almen stu-

dentereksamen, jf. § 2, stk. 3, studieretning og de valgfag, der skal påbegyn-

des det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet over-

føres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilret-

telæggelse over 2 år.

Efter § 20, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler

om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og

UDKAST

om kravene til almen studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2,

herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.

Formålet med grundforløbet er, at eleverne bliver fagligt afklarede forud for

deres valg af studieretning i slutningen af grundforløbet. Grundforløbet skal

danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give

eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets arbejds-

metoder, jf. § 21, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Grundforløbet består bl.a. af nogle af de studieretningsfag, som udbydes af

institutionen. Undervisningen i disse studieretningsfag skal understøtte ele-

vernes valg af studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår

en grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene, jf. § 21, stk. 2, i lov om

de gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 31 i lov om de gymnasiale uddannelser, at der ved afslutnin-

gen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af elever

i studieretninger.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er en del af den politiske aftale af 18. februar 2025 om en ny erhvervs-

og professionsrettet gymnasieuddannelse at det skal være muligt for institu-

tionerne fremover at lade elever på hhx, htx og stx forhåndstilkendegive øn-

ske om studieretning, inden de påbegynder grundforløbet. Der er endvidere

enighed mellem aftaleparterne om, at forhåndstilkendegivelsen ikke skal

være bindende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grundforlø-

bet, og at det skal være op til den enkelte institution i hvilket omfang, den

vil anvende elevernes forhåndstilkendegivelser til klassedannelse i grund-

forløbet.

Følgeforskning til gymnasiereformen af 2017 viser, at lærerne til en vis grad

oplever at skulle starte forfra med det faglige stof, når eleverne begynder i

studieretningsklasserne efter grundforløbet.

Trivselskommissionen, der blev nedsat af regeringen den 11. august 2023

med den opgave at se på børn og unges trivsel, har i sin afrapportering fra

februar 2025 anført, at kommissionen ser væsentlige fordele ved, at unge

allerede i forbindelse med optagelse på en gymnasial uddannelse tilkende-

giver, hvilken studieretning de ønsker. Kommissionen anfører, at det giver

mulighed for at danne klasser allerede ved studiestart i stedet for som i dag

UDKAST

først efter grundforløbet. Tilkendegivelser om ønsket studieretning kan efter

kommissionens opfattelse styrke relationsarbejdet mellem lærere og elever

og potentielt modvirke, at nogle elever skal starte i en ny klasse to gange

inden for tre måneder. Kommissionen anfører endvidere, at der fortsat skal

være mulighed for at skifte studieretning efter grundforløbet for de elever,

der ønsker det.

Der foreslås på denne baggrund indsat en bemyndigelse i § 7, stk. 2, og § 9,

stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvorefter børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler om forhåndstilkendegivelse om ønsket

studieretning fra eleverne på uddannelserne til almen, merkantil og teknisk

studentereksamen (stx, hhx og htx).

Det foreslås endvidere, at den eksisterende bemyndigelse i lovens § 20, stk.

3, udvides, således at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte

regler om forhåndstilkendegivelsens betydning for klassedannelsen i grund-

forløbet.

Dermed vil forhåndstilkendegivelsen blive genindført for de 3-årige uddan-

nelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx, hhx og htx).

I forbindelse med ansøgningsrunderne i 2026 og 2027 vil institutionerne

kunne indhente forhåndstilkendegivelser fra eleverne forud for grundforlø-

bet.

Det forventes, at forhåndstilkendegivelsen vil kunne være digitalt understøt-

tet i ansøgningsprocessen fra og med ansøgningsrunden i 2028, jf. pkt. 3 i

de almindelige bemærkninger.

Der vil med det foreslåede ikke blive ændret på grundforløbets indhold.

Grundforløbet vil således fortsat skulle danne grundlag for elevernes valg

og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forstå-

else og en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder.

De foreslåede bemyndigelser i § 7, stk. 2, og § 9, stk. 3, forventes anvendt

til at fastsætte regler om, at institutionerne forud for grundforløbene i 2026

og 2027 vil kunne bede eleverne om forhåndstilkendegivelser, såfremt in-

stitutionerne ønsker at gøre brug af sådanne, samt til at fastsætte regler om,

at forhåndstilkendegivelser fra og med ansøgningsrunden i 2028 vil blive

indhentet som led i ansøgningsprocessen.

UDKAST

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i den eksisterende § 20, stk. 3,

forventes anvendt til at fastsætte regler om, at en institution selv vil kunne

afgøre, om elevernes forhåndstilkendegivelser anvendes som grundlag for

institutionens klassedannelse i grundforløbet. Der forventes desuden i med-

før af den gældende affattelse af bestemmelsen fastsat regler om, at en elevs

forhåndstilkendegivelse ikke vil være bindende for elevens valg af studie-

retning i slutningen af grundforløbet.

Der forventes ikke som følge af den foreslåede genindførelse af forhåndstil-

kendegivelsen for de 3-årige uddannelser fastsat regler om forhåndstilken-

degivelsen, der berører den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ikke pligt for kommunalbestyrelsen til at sørge for undervisning i

folkeskolen i 10. klasse

2.3.1. Gældende ret

Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har

efter folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ansvaret for folkeskolen, jf. dog

lovens § 20, stk. 3, om regionsrådets pligt til at drive lands- og landsdels-

dækkende specialundervisningstilbud, § 44 om skolebestyrelsens kompe-

tence og opgaver, og § 45, stk. 2, 2. pkt., om skolelederens konkrete beslut-

ninger vedrørende skolens elever.

Folkeskolen omfatter efter lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., en 10-årig grundskole

bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse,

jf. kapitel 2 a.

Efter lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., gives børn, hvis udvikling kræver en særlig

hensyntagen eller støtte, specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand i specialklasser og specialskoler. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan

undervisning som nævnt i 1. pkt. også gives i behandlings- og specialunder-

visningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud på et børne-

og ungehjem efter § 20, stk. 5. Undervisning efter § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

er såkaldt segregeret specialundervisning.

Efter bestemmelsens 3. pkt. gives der desuden specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige

klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugent-

ligt, jf. § 16, stk. 4.

UDKAST

Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter

grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af ud-

dannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever, der

ønsker at gå i 10. klasse, har ret til at blive optaget i folkeskolens 10. klasse.

Der skal ikke foretages en vurdering af, hvorvidt vedkommende rent faktisk

har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring mv., men skal

alene vejledes om, at det er det, der er formålet med 10. klasse.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen at

sørge for undervisning i blandt andet 10. klasse af børn og unge under 18 år,

der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget

i folkeskolen, jf. § 54. Efter § 20, stk. 2, 1. pkt., påhviler det kommunalbe-

styrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge.

Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse

i folkeskolen til rådighed for eleverne. Der er tale om en ubetinget ret til

optagelse, og kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der er fornøden ka-

pacitet til, at alle, der ønsker at gå i 10. klasse i folkeskolen, kan optages.

Der ligger ikke heri et krav om, at kommunalbestyrelsen selv opretter 10.

klasse i folkeskolen i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan således opfylde sin forpligtelse til at stille et til-

bud om 10. klasse i folkeskolen ved efter overenskomst med en anden kom-

mune eller den pågældende skole at henvise elever til undervisning, jf. § 20,

stk. 1 og 2, i en anden kommunes skoler, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1,

nr. 1. En sådan henvisning kræver i modsætning til henvisning af elever til

10. klasse uden for folkeskolen ikke samtykke fra forældrene, jf. nedenfor

om lovens § 22, stk. 4.

Kommunen kan ikke opfylde sin forpligtelse ved udelukkende at henvise

elever til et 10.-klassetilbud uden for folkeskolen, f.eks. ungdomsskolens

heltidsundervisning, jf. § 19 e, stk. 3, eller en institution der udbyder er-

hvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

Det følger af § 22, stk. 3, at henvisning til en anden kommunes skoler kan

omfatte elever på blandt andet 10. klassetrin og elever, der skal undervises

i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrik-

ter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Efter § 22, stk. 4, kan henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte institutioner

af børn og unge kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen har herudover mulighed for ved driftsoverenskomst

at kombinere 10. klasse med erhvervsuddannelse. Det kan i et vist omfang

ske på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, efter bestemmelserne

i folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, og § 19 j.

Efter § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ved indgåelse af overens-

komst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-

klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelser-

nes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannel-

serne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.

Deltagelse i undervisningsforløb efter § 19 e, stk.1, kan kun finde sted efter

aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven, jf. § 19 e, stk. 5, 1. pkt. Kommu-

nalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kan

optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er

flere elever, end der kan optages, jf. stk. 5, 2. pkt.

Efter § 19 j, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen foruden den almindelige 10.

klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10),

som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse

efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om

erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det

rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst

840 årlige undervisningstimer.

Det følger af § 19 j, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst

samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende

til 252 undervisningstimer. Kommunalbestyrelser og institutioner, der ud-

byder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således

at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddan-

nelsernes grundforløb er organiseret inden for.

Efter § 19 j, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen antallet af elever, der

kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der

er flere ansøgere, end der kan optages.

Børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at udstede bekendtgø-

relsesregler om såvel kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsud-

dannelsernes grundforløb, om det erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10)

og om henvisning af elever til undervisning i 10. klasse på en institution, der

udbyder erhvervsuddannelse.

UDKAST

I medfør af folkeskolelovens § 19 e, stk. 6, fastsætter børne- og under-

visningsministeren nærmere regler om kombinationen af 10. klasse og 1. del

af erhvervsuddannelsernes grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskom-

stens indhold.

I medfør af § 19 j, stk. 7, fastsætter børne- og undervisningsministeren nær-

mere regler om blandt andet samarbejdet om eud10 med en institution, der

udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v.

I medfør af § 22, stk. 12, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte

nærmere regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgå-

elsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og in-

stitutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om blandt andet 10.-klasseun-

dervisning, jf. stk. 1, nr. 6.

Bemyndigelserne er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1251 af 27.

november 2014 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en in-

stitution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseun-

dervisning samt om 10.-klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klasse

med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Bekendtgørelsen indeholder i kapitel 1 regler om optagelse og kapacitet i

10. klasseordningerne, i kapitel 2 regler om overenskomstens indhold, her-

under krav til undervisningen, i kapitel 3 regler om indholdet i den valgfri

del af eud 10 og krav til samarbejdsoverenskomst mellem kommunalbesty-

relsen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, i kapitel 4 særligt

regler om 10. klasse kombineret med 1. del af erhvervsuddannelsernes

grundforløb og i kapitel 5 regler om finansiering af 10. klasseordningerne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at den institution, som kommunalbe-

styrelsen indgår overenskomst med, forestår 10. klasseundervisningen på

vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for op-

gaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervis-

ningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunal-

bestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte.

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder i § 1, stk. 1,

4. pkt., hjemmel til at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan

indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om blandt andet at vare-

tage 10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.

UDKAST

Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, betegnes sædvanligvis in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Sådanne institutioner kan ud-

byde erhvervsrettede grund- og efteruddannelse samt i visse tilfælde almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, dvs. også andre ud-

dannelser end erhvervsuddannelser. Betegnelsen »institution der udbyder

erhvervsuddannelse« blev første gang anvendt i folkeskoleloven i §§ 19 e

og 22 og i § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse ved lovforslag nr. L 196 af 26. marts 2010 om 10. klasse på instituti-

oner, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg

A, L 196, som fremsat, side 1, hvor det blev muligt for kommunalbestyrel-

sen at indgå overenskomst med en sådan institution om varetagelse af 10.

klasseundervisning for kommunen, jf. folkeskolelovens § 19 e, stk. 1. Det

understreges dermed, at det afgørende er, at institutionen udbyder erhvervs-

uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 20, stk. 1, om kommu-

nalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for undervisning i 10. klasse i folke-

skolen ændres, således at det ikke længere vil påhvile kommunalbestyrelsen

at sørge for undervisning i 10. klasse i folkeskolen, bortset fra den segrege-

rede specialundervisning, som foregår i særligt regi i specialklasser, på spe-

cialskoler, i behandlings- og specialundervisningstilbud eller som special-

undervisningstilbud på et børne- og ungehjem.

Med ændringen vil kommunalbestyrelsen kunne opfylde sin forpligtelse til

at sørge for undervisning i 10. klasse ved at indgå en driftsoverenskomst

med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen va-

retager 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

Dette vil med det foreslåede også gælde for den undervisning i 10. klasse,

som gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan

gennemføres med specialpædagogisk støtte i mindst 9 timer ugentligt, jf.

folkeskolelovens § 3, stk. 2, 3. pkt.

Med det foreslåede vil kommunalbestyrelsen dog ikke kunne opfylde sin

forpligtelse til at udbyde 10. klasse i folkeskolen, hvad angår den segrege-

rede undervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er

Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at en institution, der udby-

der erhvervsuddannelse, ikke vil kunne løfte behovene hos de elever, hvis

udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, og som derfor modtager

UDKAST

deres undervisning i folkeskolen i særligt regi i specialklasser, på special-

skoler, i behandlings- og specialundervisningstilbud eller som specialunder-

visningstilbud på et børne- og ungehjem.

Med det foreslåede vil 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsud-

dannelse, kunne blive kommunens 10. klasse-tilbud til de børn og unge un-

der 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker

dem optaget i 10. klasse.

Det vil derfor i modsætning til, hvad der er tilfældet i de eksisterende mu-

ligheder for, at kommunalbestyrelsen ved driftsoverenskomst overlader va-

retagelsen af 10. klasse til en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,

jf. folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, og § 22, stk. 1, nr. 6, ikke blive et krav, at

forældrene skal give samtykke til, at eleven henvises til at tage 10. klasse på

en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Der vil ikke som i de eksi-

sterende muligheder være relevant, om eleverne opfylder adgangskravene

til erhvervsuddannelserne, er motiverede for en erhvervsuddannelse eller er

usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Med det foreslåede tilsigtes det at skabe incitament til, at kommunalbesty-

relsen i højere grad end i dag vil indgå driftsoverenskomst med en institu-

tion, der udbyder erhvervsuddannelse. I dag kan kommunalbestyrelsen op-

leve den eksisterende pligt til samtidig at sørge for 10. klasse i folkeskolen

som en hæmsko for at indgå en sådan driftsoverenskomst.

Med det foreslåede vil eleverne i 10. klasse fortsat skulle forberedes til hele

viften af relevante uddannelsestilbud, herunder også de gymnasiale ung-

domsuddannelser, men 10. klasse vil i højere grad end i dag kunne bidrage

til, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det foreslåede er samtidig et

led i det politiske ønske om at tage forskud på epx-reformen, jf. de almin-

delige bemærkninger, pkt. 1.

Der vil ikke med det foreslåede blive ændret ved, at kommunalbestyrelsen

er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse til rådighed for de elever, der

bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i

10. klasse. Kommunalbestyrelsen vil derfor med det foreslåede fortsat

skulle sikre, at der er fornøden kapacitet til, at alle elever, hvis forældre øn-

sker dem optaget i 10. klasse, kan optages, også selv om kommunalbesty-

relsen med det foreslåede vil kunne vælge at opfylde sin forpligtelse til at

sørge for 10. klasse ved at indgå en driftsoverenskomst med en institution,

der udbyder erhvervsuddannelse.

UDKAST

Det foreslåede indebærer ikke, at der ændres ved reglerne om frit valg i fol-

keskolelovens § 36. Såfremt forældrene ønsker, at eleven skal gå i 10. klasse

i en folkeskole, dvs. ønsker et andet tilbud om 10. klasse, end det kommu-

nalbestyrelsen fremover vil blive forpligtet til at stille til rådighed, vil for-

ældrene således kunne benytte sig af muligheden for frit valg af folkeskole,

hvis der er ledig kapacitet på den ønskede folkeskole.

De konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10.-klasseundervisnin-

gen på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder budgettet for ordningen,

vil skulle fastsættes i den driftsoverenskomst, som kommunalbestyrelsen

med det foreslåede skal indgå efter § 20, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.

Den eksisterende bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunal-

bestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om vareta-

gelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-klasseforløbene eud10 og kom-

bineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb vil som

udgangspunkt kunne finde uændret anvendelse på en sådan driftsoverens-

komst.

Bekendtgørelsen forventes derfor ikke ændret, bortset fra at det forventes

præciseret i den, at dens § 2, stk. 1, om fastsættelse af optagelse og kapacitet,

herunder optagelseskriterier, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor kom-

munalbestyrelsen vælger ikke samtidig at sørge for undervisning i 10. klasse

i folkeskolen.

Det tilsigtes ikke med det foreslåede at indskrænke kommunalbestyrelsens

mulighed for at tilbyde andre former for 10. klasse, f.eks. et kombineret 10.-

klasseforløb efter § 19 e, stk. 2, eller kommunalbestyrelsens pligt til at til-

byde et erhvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10) efter § 19 j.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7-9, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for behandling af personoplysninger

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Det er ligeledes reguleret

i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen

UDKAST

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-

loven).

Der bliver med lovforslaget ikke behandlet andre personoplysninger, end de

personoplysninger, der allerede i dag behandles i det nuværende statslige it-

system for optagelse (Optagelse.dk). Der er alene tale om en tilføjelse af

forhåndstilkendegivelse for flere ansøgere end i dag, og der ligger derfor

heri ikke en ændring af de personoplysninger, der allerede i dag behandles i

Optagelse.dk. Forholdet til behandling af personoplysninger i Optagelse.dk

vil derfor ikke blive gennemgået nærmere i lovforslaget.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører statslige udgifter til IT-udvikling for så vidt angår

forhåndstilkendegivelser. Udgifterne udgør 0,8 mio. kr. i 2027, 1,5 mio. kr.

i 2028 og 1,3 mio. kr. i 2029 og frem. Forslaget er finansieret i den samlede

aftaleøkonomi i aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasie-

uddannelse.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæs-

sige konsekvenser for kommuner og regioner.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efter-

lever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere områder.

Lovforslaget indeholder forslag om at genindføre reglen om at ansøger skal

forhåndstilkendegive valg af studieretning på ansøgningstidspunktet.

Valget af studieretning svarer på mange måder til det nuværende og velfun-

gerende it-understøttede valg af hhv. kunstnerisk fag og andet fremmed-

sprog.

Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med lovforslaget

uændret.

Efterlevelse af princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, er med

lovforslaget uændret.

I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og

genbrug af data - vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princippet

efterleves.

UDKAST

Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lovforslaget uændret.

Institutionerne skal i forbindelse med redigering af udbud fremadrettet ud-

vælge, hvilke af de godkendte studieretninger som de påtænker at udbyde.

Ansøgernes forhåndstilkendegivelse stilles til rådighed for institutionerne

sammen med øvrige ansøgningsdata som fx valg af andet fremmedsprog og

kunstneriske fag.

Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur reguleres ikke med dette

lovforslag.

Efterlevelse af princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl er med lovforslaget

uændret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det be-

mærkes herved, at elevernes tidsmæssige forbrug ved forud for grundforlø-

bet at afgive forhåndstilkendegivelse om studieretning forventes at ville

blive beskedent.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. maj 2025… til den 18. juni

2925 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordnin-

ger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

UDKAST

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Cen-

ter for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Blik- og Rørarbejderforbun-

det, Business Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Le-

derforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalue-

ringsinstitut – EVA, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde-

samfund, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,

DM, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgi-

verforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Døves

Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske

Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne,

Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Profes-

sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever,

Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske Un-

derviserorganisationers Samråd (DUS), Danske Universiteter, Dataetisk

Råd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole,

Den Danske Scenekunstskole, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonser-

vatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstakademis Bil-

ledkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und

Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Eftersko-

leforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-

hvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark, Finans-

forbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening

i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Frie Fagsko-

ler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af kommunale so-

cial-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Kristne

UDKAST

Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Pri-

vate Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privat-

skoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsik-

ring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske re-

visorer, Fængselsforbundet,

Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærds-

uddannelser (FEVU),

Fødevareforbundet NNF, GLS-A, Gymnasiernes Be-

styrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,

HK/Stat, HORESTA, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Indu-

striens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klage-

nævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbe-

vægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikter-

nes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-

elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-

sammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,

Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lil-

leskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsu-

lenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Mande-

rådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-ele-

ver og unge omkring FGU, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Na-

tionalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Natur-

videnskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Opera-

tion Dagsværk, Ordblindeforeningen, PensionDanmark, Red Barnet, Rek-

torkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrå-

det for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonser-

vatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-

dannelser, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Voksen-

og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Dan-

mark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialsko-

leledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje

Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen,

SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, STAR, Studievalg Dan-

mark, STU-foreningen Consentio, Syddansk Musikkonservatorium, TAT-

Kredsen, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesle-

derne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmme-

des Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ung-

domsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og Universe.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

0,8 mio. kr. i 2027, 1,5 mio. kr. i

2028 og 1,3 mio. kr. i 2029 og frem

(Staten)

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

Nej

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser er formålet med de

uddannelser, der er omfattet af denne lov, at forberede eleverne til videre-

gående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og

kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde

og gennem samspillet mellem fagene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det som et nyt

2. pkt. i §1, stk. 1,

indsættes, at den 2-årige

uddannelse til hf-eksamen endvidere kan forberede eleverne til erhvervs-

uddannelse.

Dermed vil undervisningen på uddannelsen ikke alene kunne forberede

eleverne til videregående uddannelse som erhvervsakademi- og professi-

onsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser, men også til

erhvervsuddannelse. Ændringen vil medføre, at institutioner vil kunne

vælge at inddrage erhvervsuddannelsesrettede elementer i de almene fag, i

fagpakkerne og i projekt- og praktikforløb i den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6 om hf-uddannelsens profil i lov om de gymnasiale ud-

dannelser, at fagligheden i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er nært

forbundet med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes pro-

fessionsrettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således inden

for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til

faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene. Der

lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som det professions-

rettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job.

UDKAST

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 6

i lov om de gymnasiale uddannelser nyaffattes med føl-

gende ordlyd: »§ 6. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er fagligheden

nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes

professionsrettede perspektiver. Fagligheden kan endvidere forbindes med

fagenes erhvervsrettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres såle-

des inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elever-

nes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem

fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som det

professionsrettede, ligesom der kan lægges vægt på det erhvervsrettede.

Der lægges i undervisningen vægt på fagenes anvendelse i relation til vi-

dere uddannelse og job.«

Dermed vil profilen for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen blive udvi-

det i overensstemmelse med og som konsekvens af den foreslåede udvi-

delse af formålsbestemmelsen for denne uddannelse. Der henvises herom

nærmere til § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Uddannelsens faglighed vil med det foreslåede fortsat være nært forbundet

med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsret-

tede perspektiver, jf.

1. pkt.,

ligesom der i undervisningen fortsat vil blive

lagt vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, jf. det foreslå-

ede

5. pkt.

Det er ikke med det foreslåede hensigten at ændre ved, at uddannelsens

formål vil skulle realiseres inden for en bred almen fagrække på samme

måde som fagenes professionsrettede perspektiver i dag realiseres inden

for den brede, almene fagrække, jf.

3. pkt.

Med det foreslåede vil profilen

for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følgelig blive udvidet uden, at

der vil blive tale om indførelse af nye fag eller fagområder, men uddannel-

sen vil gennem de almene fag i fagpakker og projekt- og praktikforløb

kunne gives en konkret retning mod erhvervsuddannelserne.

Dermed vil det blive understreget, at der med det foreslåede vil være tale

om et supplement til uddannelsens profil.

Det foreslåede vil indebære, at fagligheden i uddannelsen fremover som

noget nyt vil kunne forbindes med fagenes erhvervsrettede perspektiver, jf.

UDKAST

det foreslåede

2. pkt.,

og at der i undervisningen vil kunne lægges vægt på

det erhvervsrettede, jf. den foreslåede tilføjelse til det foreslåede

5. pkt.

Det foreslås videreført uændret, at uddannelsen skal udvikle elevernes

evne til faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fa-

gene, jf. det foreslåede

4. pkt.

Det foreslås desuden uændret videreført i

6. pkt.,

at der i undervisningen

vil kunne lægges vægt på fagenes anvendelse i relation til videre uddan-

nelse og job.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke i dag mulighed for at

fastsætte regler om forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning i de

3-åroge uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx,

hhx og htx).

Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 7, stk. 2,

§ 9, stk. 3,

som

2. pkt.,

indsættes, at børne-

og undervisningsministeren fastsætter regler om forhåndstilkendegivelse

om ønsket studieretning.

Med de foreslåede bemyndigelser vil børne- og undervisningsministeren

kunne fastsætte regler om, at institutionerne forud for grundforløbene i 2026

og 2027 vil kunne bede eleverne om forhåndstilkendegivelser, såfremt in-

stitutionerne ønsker at gøre brug af sådanne, samt regler om, at forhåndstil-

kendegivelser fra og med ansøgningsrunden i 2028 vil blive indhentet som

led i ansøgningsprocessen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Bemyndigelsen i § 20, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser giver ikke

mulighed for at fastsætte regler om forhåndstilkendegivelsens betydning for

klassedannelsen i grundforløbet.

Det foreslås, at der i lovens

§ 20, stk. 3,

efter »valget af« indsættes »for-

håndstilkendegivelsens betydning for klassedannelsen i grundforløbet,«.

UDKAST

Med det foreslåede vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte

regler om, at en institution selv vil kunne afgøre, om elevernes forhåndstil-

kendegivelser anvendes som grundlag for institutionens klassedannelse i

grundforløbet.

Hermed vil den enkelte institution større frihed til at finde den løsning, der

fungerer bedst lokalt. Institutionen vil således kunne vælge at anvende for-

håndstilkendegivelserne i forbindelse med klassedannelsen, hvis institutio-

nen vurderer, at det vil give bedre muligheder for faglig fordybelse og faglig

progression allerede fra begyndelsen af 1.g, at der i mindre grad vil blive

behov for at begynde forfra med det faglige stof, når eleverne begynder i

studieretningsklasserne eller med henblik på at sikre gode klassefællesska-

ber og styrke relationsarbejdet mellem lærere og elever.

I medfør af den eksisterende del af bemyndigelsen i § 20, stk. 3, forventes

der fastsat regler om, at en elevs forhåndstilkendegivelse ikke er bindende

for elevens valg af studieretning i slutningen af grundforløbet.

Eleverne vil dermed stadig frit kunne vælge studieretning ved grundforlø-

bets afslutning. Det vil samtidig betyde, at den enkelte elev ikke vil være

sikret at fortsætte med sin grundforløbsklasse videre i en studieretnings-

klasse med den ønskede studieretning. Det vil også være tilfældet, selv om

eleven afgiver det samme ønske om studieretning ved afslutningen af grund-

forløbet, jf. § 31 i lov om de gymnasiale uddannelser, som i sin forhåndstil-

kendegivelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 5

Efter § 36, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser skal fagpakkerne i

den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 37, stk. 2, i samspil med de

obligatoriske fag, faggruppen og projekt- og praktikforløbene understøtte

uddannelsens professionsorientering og dermed give eleverne mulighed

for faglig fordybelse.

Det foreslås, at »eller erhvervsorientering« indsættes efter »professionsori-

entering« i

§ 36, stk. 1.

UDKAST

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring af profilen for

den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og be-

mærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Efter § 37, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser udbyder hver insti-

tution et antal fagpakker, som hver består af to fag med et naturligt fagligt

samspil og er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesområde på

især erhvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden over-

bygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-niveau af fag efter stk. 1, et

løft til B-niveau af et fag efter stk. 1 og et nyt fag på C-niveau eller to nye

fag på henholdsvis B- og C-niveau. Institutioner med højst to klasser på

uddannelsen pr. årgang kan dog udbyde fagpakker, der består af to nye fag

på C-niveau.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

efter »professionshøjskoler« ind-

sættes »eller mod erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede vil indebære, at en institution fremover vil kunne udbyde en

eller flere fagpakker, der er målrettet mod erhvervsuddannelse. Institutio-

nen vil kunne sammensætte sådanne fagpakker i samarbejde med instituti-

oner, der udbyder erhvervsuddannelse.

Fagpakker, der er målrettet mod erhvervsuddannelse, vil med det foreslå-

ede kunne udbydes på samme vilkår som de fagpakker, der er målrettet

mod et bredt videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier

eller professionshøjskoler. Det vil indebære, at fagpakkerne ligesom i dag

vil skulle bestå af to fag med et naturligt fagligt samspil og opfylde de

samme krav om niveauer og niveauløft, som gælder for de fagpakker, der

er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesområde på især er-

hvervsakademier eller professionshøjskoler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

2.2.2.

Til § 2

UDKAST

Til nr. 7

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 j, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrel-

sen foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, skal tilbyde et er-

hvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at »foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d,« udgår

af folkeskolelovens

§ 19 j, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede bortfald af kommunalbe-

styrelsens pligt til at sørge for 10. klasse i folkeskolen, jf. lovforslagets § 2,

nr. 8, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 8

Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbe-

styrelsen, at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og

unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre

ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det i

§ 20, stk. 1,

indsættes et nyt

2. pkt.

Med det foreslåede

kan kommunalbestyrelsens forpligtelse efter 1. pkt., medmindre der er tale

om undervisning efter § 3, stk. 2, 1. eller 2. pkt., for så vidt angår 10. klasse

opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen indgår driftsoverenskomst om vare-

tagelse af 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne med en

institution, der

udbyder erhvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens pligt til at

sørge for undervisning i 10. klasse i folkeskolen, enten ved selv at oprette

10. klasse i kommunen eller ved at henvise eleverne til en anden kommunes

skoler vil bortfalde, idet kommunalbestyrelsen vil kunne vælge i stedet for

at opfylde sin forpligtelse til at sørge for 10. klasse ved at indgå en drifts-

overenskomst herom med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.

Kommunalbestyrelsen vil dog med det foreslåede fortsat have pligt til at

sørge for den segregerede undervisning i 10. klasse, dvs. for den specialun-

UDKAST

dervisning i 10. klasse, som foregår i særligt regi i specialklasser, på speci-

alskoler, i behandlings- og specialundervisningstilbud eller som specialun-

dervisningstilbud på et børne- og ungehjem.

Hvis der indgås en driftsoverenskomst mellem kommunalbestyrelse og en

institutionen for erhvervsuddannelse, vil institutionen med det foreslåede

skulle varetage undervisningen i 10. klasse på kommunalbestyrelsens

vegne, dog ikke for så vidt angår den segregerede specialundervisning, men

det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for opgaveløs-

ningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen

lever op til de rammer, der er aftalt i driftsoverenskomsten.

Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede fortsat skulle sikre, at der er

fornøden kapacitet til, at alle elever, hvis forældre ønsker dem optaget i 10.

klasse, kan optages.

Det foreslåede vil indebære, at der ikke vil blive stillet krav om, at foræl-

drene skal samtykke i, at den 10. klasseundervisning, de ønsker for deres

barn eller unge under 18 år, finder sted på en institution for erhvervsuddan-

nelse.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forældrenes mulighed for at

gøre brug af frit valgs-ordningen efter folkeskolelovens § 36, såfremt der er

ledig kapacitet på den ønskede folkeskole.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9

Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 4, at henvisning af børn og unge

til 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 1, nr.

6, kun kan ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisnin-

gen sker i henhold til stk. 5, dvs. til et behandlings- og specialundervisnings-

tilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at »eller § 20, stk. 1, 2. pkt.« indsættes efter »stk. 5« i

§ 22, stk.

UDKAST

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede bortfald af kommunalbe-

styrelsens pligt til at sørge for 10. klasse i folkeskolen, jf. lovforslagets § 2,

nr. 7, og bemærkningerne dertil.

Til § 3

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at børne- og undervisningsministeren

bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet ved udstedelse af en

bekendtgørelse herom.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen først vil kunne forberede eleverne på erhvervsuddannelse, fra og

med det ikrafttrædelsestidspunkt, ministeren fastsætter. Indtil da vil under-

visningen på uddannelsen alene skulle forberede til videregående uddan-

nelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at eleverne på Uddan-

nelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx, hhx og htx)

først vil kunne afgive forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, fra

og med det ikrafttrædelsestidspunkt, ministeren fastsætter.

Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.1. og 2.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 1-5, og bemærkningerne

hertil.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden indebære, at en kommunalbesty-

relsen først vil kunne leve op til sin forsyningspligt vedrørende 10. klasse-

undervisning ved at indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole om,

at erhvervsskolen varetager 10. klasseundervisning på vegne af kommunen

fra og med det ikrafttrædelsestidspunkt, ministeren fastsætter.

Indtil da består kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrørende 10.

klasse, dvs. at kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 20 påhviler

kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i 10. klasse af børn og unge

under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker

dem optaget i folkeskolen. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.3.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 8, og be-

mærkningerne hertil.

UDKAST

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan

ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale ud-

dannelser og folkeskoleloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke

kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.

§2

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som senest ændret ved

lov nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§3

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret bl.a. ved

lov nr. … af … og senest ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

UDKAST