BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Fast track for behandling af sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 166
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Fast track for behand-

ling af sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet)

§1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov

nr. 1659 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

§ 64, stk. 6,

indsættes efter »nævnets virksomhed,«:

om behandling af sager om seksuel chikane, herunder om prioritering

af disse sager, «

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Fast track for behandling af sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet), fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Fast track for behandling af sager om seksuel chikane i Tvistigheds-

nævnets

2.1. Gældende ret

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

1. Indledning

Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kræver, at der

gøres op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser.

På baggrund af omfattende medieomtale af personlige historier om seksuel

chikane i forskellige brancher indgik den daværende regering (S) og ar-

bejdsmarkedets parter den 4. marts 2022 ”Trepartsaftale om initiativer til

at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen”.

Med aftalen er den daværende regering og arbejdsmarkedets parter enige

om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gen-

nem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Hovedparten af

de initiativer, der krævede lovændringer, blev implementeret med lov nr.

324 af 28. marts 2023 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om

erhvervsuddannelser (Udmøntning af ”Trepartsaftale om initiativer til at

modgå seksuel chikane på arbejdspladser” og forlængelse af hjemmel til

smileyordningen).

Som ét af de 17 initiativer blev det aftalt, at der i regi af Børne- og Under-

visningsministeriet skulle etableres et udvalgsarbejde med parterne om

etablering af en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces (fast track)

til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om sek-

suel chikane.

Tvistighedsnævnet behandler tvistigheder, herunder tvistigheder vedrø-

rende seksuel chikane, mellem elever og lærlinge og oplæringsvirksomhe-

der, og mellem udlændinge, som har opholds- og arbejdstilladelse med

henblik på at være praktikanter inden for landbrugs-, veterinær-, skov-

brugs- eller gartneriområdet, og praktikstedet, og træffer afgørelse i så-

danne sager, herunder i sager om seksuel chikane.

I ”Forslag til fast tracks i de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets be-

handling af sager om seksuel chikane – Rapport fra udvalget om fast tracks

i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet”, som blev offentliggjort den 22.

januar 2024, fremgår bl.a., at Tvistighedsnævnet på det nuværende lov-

grundlag ikke har mulighed for generelt at behandle sager om seksuel chi-

kane forud for andre sager, da Tvistighedsnævnet skal følge de almindelige

forvaltningsretlige principper om ligebehandling. Det betyder, at etable-

ring af et fast track for alle sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet

forudsætter indførelse af en udtrykkelig lovhjemmel.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes hjemmel til, at erhvervsmi-

nisteren efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om Tvistig-

hedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane, herunder om priori-

tering af disse sager, således at Tvistighedsnævnet kan behandle disse sa-

ger forud for andre sager.

2. Fast track for behandling af sager om seksuel chikane i Tvistigheds-

nævnets

2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser om Tvistighedsnævnets

behandling af sager om seksuel chikane, herunder hjemmel til, at nævnet

generelt kan behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for øvrige

sager.

Tvistighedsnævnet behandler i overensstemmelse med de almindelige for-

valtningsretlige principper som udgangspunkt de sager, som nævnet mod-

tager, i den rækkefølge, som de er modtaget, således at ældste sag behand-

les først. Konkrete omstændigheder kan dog begrunde, at en sag har ha-

stende karakter og derfor kan opprioriteres og behandles forud for øvrige

sager.

Tvistighedsnævnets sagsbehandling mv. er i øvrigt reguleret i bekendtgø-

relse nr. 1318 af 22. november 2023 om Tvistighedsnævnet.

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forudsat i ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane

på arbejdspladsen”, at der skal etableres en ensartet samt særlig hurtig og

fortrolig proces (fast track) til Tvistighedsnævnets behandling af sager om

seksuel chikane fra elever og lærlinge.

I ”Forslag til fast tracks i de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets be-

handling af sager om seksuel chikane – Rapport fra udvalget om fast tracks

i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet”, som blev offentliggjort den 22.

januar 2024, fremgår bl.a., at Tvistighedsnævnet på det nuværende lov-

grundlag ikke har mulighed for generelt at behandle sager om seksuel chi-

kane forud for andre sager, da Tvistighedsnævnet skal følge de almindelige

forvaltningsretlige principper om ligebehandling. Det betyder, at etable-

ring af et fast track for alle sager om seksuel chikane forudsætter indførelse

af en udtrykkelig lovhjemmel.

En udtrykkelig hjemmel til, at sager om seksuel chikane kan behandles

forud for andre sager, vil ifølge rapporten bidrage til at sikre en bedre rets-

stilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane.

Dette er en målsætning med initiativerne i trepartsaftalen, og det kan bi-

drage til at understøtte en kulturforandring på den enkelte arbejdsplads.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at tvister vedrørende sek-

suel chikane mellem elever eller lærlinge og oplæringsvirksomheder vil

løses hurtigere, hvilket vil styrke retssikkerheden for parterne i netop disse

sager.

Erhvervsministeriet er enig i rapportens konklusion om, at etablering af et

fast track i Tvistighedsnævnet for alle sager om seksuel chikane med hen-

blik på at implementere målsætningen i ”Trepartsaftale om initiativer til at

modgå seksuel chikane på arbejdspladsen” forudsætter indførelse af en ud-

trykkelig lovhjemmel.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæs-

sigt, at en sådan udtrykkelig hjemmel indsættes sammen med de øvrige

regler om Tvistighedsnævnets sagsbehandling i bekendtgørelse om Tvi-

stighedsnævnet.

Det foreslås på den baggrund, at stk. 6 i § 64 i lov om erhvervsuddannelser,

ændres, således at erhvervsministeren efter indstilling fra Tvistighedsnæv-

net og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser ligeledes

kan fastsætte nærmere regler om Tvistighedsnævnets behandling af sager

om seksuel chikane, herunder om prioritering af disse sager.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhvervsministeren i bekendtgø-

relse om Tvistighedsnævnet skal etablere den nødvendige hjemmel til, at

Tvistighedsnævnet kan behandle sager vedrørende seksuel chikane forud

for nævnets øvrige sager.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at erhvervsministeren li-

geledes vil kunne fastsætte andre regler, der understøtter en ensartet samt

særlig hurtig og fortrolig proces for tvistigheder vedrørende seksuel chi-

kane, hvis det på baggrund af udviklingen i modtagelse af sager eller lig-

nende bliver nødvendigt.

Som det også fremgår af ”Forslag til fast tracks i de faglige udvalgs og

Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane – Rapport fra

udvalget om fast tracks i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet” vil for-

slaget medføre, at sager vedrørende seksuel chikane skal behandles forud

for Tvistighedsnævnets øvrige sager. Dermed vil Tvistighedsnævnets skøn

til at behandle øvrige særligt belastende sager forud for sager om seksuel

chikane blive indskrænket. Herudover vil forslaget efter omstændighe-

derne og afhængigt af antallet af sager om seksuel chikane kunne medføre

længere sagsbehandlingstid for nævnets øvrige sager, herunder sager med

særligt belastende omstændigheder, f.eks. sager om mobning, vold, for-

skelsbehandling m.v. og sager, hvor en virksomhed, der drives i selskabs-

form, står foran en opløsning.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have nævneværdige økonomiske kon-

sekvenser for stat, regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslagets implementeringsmæssige konsekvenser for

det offentlige er beskedne.

Tvistighedsnævnet vil skulle indrette nævnets håndtering af indkomne sa-

ger, så sager vedrørende seksuel chikane kan behandles før andre af næv-

nets sager i et fast track.

En elev eller lærling kan indgive et udfyldt klageskema digitalt. Klager fra

elever og lærlinge vil typisk blive indgivet af eleven eller lærlingens fag-

forening. Der ændres ikke på klageproceduren, og det er vurderingen, at

de eksisterende bestemmelser for indbringelse af klage til Tvistighedsnæv-

net er digitaliseringsklar.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Baseret på Tvistighedsnævnets nuværende modtagelse af sager vedrørende

seksuel chikane, forventes lovforslaget ikke at have nævneværdige økono-

miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

En hurtig afklaring af tvister mellem en oplæringsvirksomhed og en elev

eller lærling, forventes at have den positive effekt, at virksomheden hurti-

gere får vished om, hvorvidt virksomheden vil skulle betale erstatning eller

godtgørelse til eleven eller lærlingen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Baseret på Tvistighedsnævnets nuværende modtagelse af sager vedrørende

seksuel chikane, forventes lovforslaget ikke at have nævneværdige økono-

miske eller administrative konsekvenser for borgerne.

En hurtig afklaring af tvister mellem en oplæringsvirksomhed og en elev

eller lærling, forventes at have den positive effekt, at eleven eller lærlingen

hurtigere får vished om, hvorvidt virksomheden vil skulle betale erstatning

eller godtgørelse til eleven eller lærlingen.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. maj 2025 til den 18. juni

2025 (34 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbej-

derforbundet, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut –

EVA, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

El-Forbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk

Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Oplysnings Forbund, Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC –

Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Malermestre, Danske

SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Dataetisk Råd, Data-

tilsynet, DI Dansk Byggeri, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-

hvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles

Forbund, FGU Danmark, FOA – Fag og Arbejde, Folkeligt Oplysnings

Forbund, Foreningen af Private Udbydere, FSR – danske revisorer, Føde-

vareforbundet NNF, Grakom Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelses-

forening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, HK/Kommu-

nal, Horesta Arbejdsgivere, Insero, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Klagenævnet for Specialundervisning, LandboUngdom, Landbrug & Fø-

devarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pæda-

gogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Malerforbundet i Dan-

mark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Net-

værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen og Efteruddan-

nelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger

i Danmark, SAMA, Serviceforbundet, SMVdanmark, TEKNIQ Arbejds-

giverne, Teknisk Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesfor-

bundet, Uddannelseslederne, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

og VUC Bestyrelsesforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser

/mindre udgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Implementeringskon-

sekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget skønnes

at have begrænsede

positive implemente-

ringskonsekvenser for

det offentlige.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget skønnes

ikke at have væsent-

lige negative imple-

menteringskonse-

kvenser for det of-

fentlige.

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for det of-

fentlige

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for erhvervs-

livet mv.

Administrative konse- Lovforslaget skønnes

kvenser for erhvervs-

at have begrænsede

livet mv.

positive konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative konse-

kvenser for borgere

Lovforslaget skønnes

at have begrænsede

positive konsekvenser

for borgere.

Ingen

Lovforslaget skønnes

ikke at have væsent-

lige negative konse-

kvenser for erhvervs-

livet.

Lovforslaget skønnes

ikke at have væsent-

lige negative konse-

kvenser for borgere.

Ingen

Klimamæssige konse-

kvenser

Miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering (der i relevant

omfang også gælder

ved implementering

af ikkeerhvervsrettet

EU-regulering) (sæt

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser om Tvistighedsnævnets

behandling af sager om seksuel chikane, herunder hjemmel til, at nævnet

generelt kan behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for øvrige

sager.

Tvistighedsnævnets sagsbehandling m.v. er i øvrigt reguleret i bekendtgø-

relse nr. 1318 af 22. november 2023 om Tvistighedsnævnet.

Det foreslås, at det i § 64, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser, efter »næv-

nets virksomhed,« indsættes: »om behandling af sager om seksuel chikane,

herunder om prioritering af disse sager,« hvorefter erhvervsministeren ef-

ter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om Tvistighedsnæv-

nets behandling af sager vedrørende seksuel chikane, herunder om priori-

tering af disse sager.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhvervsministeren i bekendtgø-

relse om Tvistighedsnævnet efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rå-

det for de Grundlæggende skal etablere den nødvendige hjemmel til, at

Tvistighedsnævnet kan behandle sager vedrørende seksuel chikane forud

for nævnets øvrige sager.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at erhvervsministeren li-

geledes efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæg-

gende vil kunne fastsætte andre regler, der understøtter en ensartet samt

særlig hurtig og fortrolig proces for tvistigheder vedrørende seksuel chi-

kane, hvis det på baggrund af udviklingen i antallet af modtagne sager eller

lignende bliver nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om erhvervsud-

dannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes

i kraft for Færøerne og Grønland, jf. herved § 72 i lov om erhvervsuddan-

nelser.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om …, jf. lovbekendtgø-

relse nr. … af …, som ændret ved

lov nr. … af …, foretages føl-

gende ændringer:

§ 64. ---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Erhvervsministeren fast-

sætter efter indstilling fra Tvistig-

hedsnævnet og Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser nærmere regler om

Tvistighedsnævnets virksomhed,

herunder om afholdelsen af de ud-

gifter, der er forbundet med næv-

nets virksomhed, og om behand-

ling af sager på skriftligt grundlag.

§ 64, stk. 6,

indsættes efter

»nævnets virksomhed,«:

om behandling af sager om

seksuel chikane, herunder om pri-

oritering af disse sager, «