PRESSEMEDDELELSE
Torsdag den 1. maj 2025
Madspild i skolemadsordninger
Ny publikation fra ONE\THIRD: Skolemadsordninger skal
tænkes holistisk for at undgå madspild
Hvordan undgår vi madspild, når vi skal servere skolemad til tusindvis af børn hver
dag landet over? Dét spørgsmål er centralt i en helt ny rapport fra madspildstænke-
tanken ONE\THIRD.
Vi ved, at mere end 26 millioner madpakker hvert år ender i skraldespandene derhjemme.
Det madspild vil en national skolemadsordning forhåbentlig bidrage til at reducere, men det
kræver opmærksomhed på, at spildet ikke blot forskubbes til skolerne. ONE\THIRD’s nye
rapport giver et vidensbaseret overblik over de vigtigste madspildsaspekter i skolemadsord-
ninger og kan således være med til at kvalificere udviklingen af en kommende national sko-
lemadsordning i Danmark.
Rapporten er baseret på både danske og internationale studier samt interviews med eksper-
ter på området. Den peger på fem centrale områder, hvor indsatser kan mindske madspild:
1. Anretning og servering, fx små skåle med grøntsager i varierede farver, konsekvente ud-
skæringer og aldersopdelte portionsstørrelser
2. Spisesituationen, fx adskillelse af spisning og frikvarter, roligt spisemiljø og lærerdelta-
gelse
3. Evaluering af skolens madspild, fx systematiske målinger på forskellige spildkategorier
4. Feedback til elever og personale, fx gennem synliggørelse af spildet og undervisning
5. Indkøb og planlægning, fx indmeldinger om forventede antal spisende og løbende tilbe-
redning ud fra behov
Hvis man tilgodeser disse områder i tilrettelæggelsen af en skolemadsordning, kan det have
både en klimamæssig og økonomisk betydning samt betydning for fremtidige generationers
tilgang til madspild. Bestyrelsesformand i ONE\THIRD Louise Gade uddyber:
-
”Hvis
vi skal lykkes med en national skolemadsordning, der ikke kun er sund og soci-
alt inkluderende, men også bæredygtig, er det afgørende, at vi tænker på tværs af
fagligheder og tager højde for madspild fra starten, så vi for alvor tænker alle aspek-
ter af maddannelse. Det handler ikke kun om, hvad der bliver serveret – men også
om, hvordan og hvornår maden serveres, og at man anskuer måltidet fra barnets mo-
tivationsvinkel i forhold til, hvorfor maden måske kan ende i skraldespanden”.
Rapporten understreger, at skolerne spiller en vigtig rolle i at kunne måle og evaluere på de-
res eget madspild. Det gælder ikke kun tekniske målinger, men også pædagogiske greb
som feedback til eleverne, undervisning i madens værdikæder og inddragelse af både køk-
kenpersonale og lærere i at fremme en kultur, hvor mad respekteres og spises – ikke spil-
des:
-
”Vi
ser et stort potentiale i at bruge skolemaden som et pædagogisk redskab. Bør-
nene kan lære om både sundhed, fællesskab og bæredygtighed i én og samme mål-
tidssituation – men det kræver, at vi tænker helhedsorienteret og ikke overser
madspild som en vigtig brik”,
tilføjer Louise Gade.
1