Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
3021178_0001.png
1
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
3021178_0002.png
Forord
I denne rapport undersøger vi relevante madspildsaspekter i skolemadsordninger. Formålet er at bidrage
til et fælles vidensgrundlag om madspild ifm. en eventuelt kommende national skolemadsordning i
Danmark.
Rapporten undersøger, hvordan skolerne kan måle og evaluere på deres eget madspild, samt hvordan
de kan gribe ind over for de grundlæggende årsager bag. Rapporten bygger på både danske og
internationale studier samt interviews med tre eksperter på området: Bent Egberg Mikkelsen, professor
ved Københavns Universitet og Lund Universitet (Fødevarestudier- og strategier); Susanne Højlund
Pedersen, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet; og Pil Ammundsen, stifter og direktør i Fru
Hansens Kælder, som leverer mad til daginstitutioner. Derudover er der også fortaget interview med
”Madspildskrigerne”, som har udviklet et soft- og hardwareprodukt, der gennem gamification får skoler til
at måle, evaluere og gribe ind ift. eget madspild.
Rapporten peger på fem centrale områder for at mindske madspild i skolemadsordninger: 1) Anretning og
servering, 2) selve spisesituationen, 3) evaluering af skolens madspild, 4) konkret feedback til elever og
personale (fx via måleresultater eller undervisning om værdikæder) og 5) indkøbssituationen.
Rapporten er udarbejdet af kommunikations- og adfærdsbureauet
bro
på vegne af ONE\THIRD. Læs
mere om tænketanken på hjemmesiden: www.onethird.dk.
Summary
This report examines relevant aspects of food waste within school meal programs. The aim is to
contribute to a shared knowledge base about food waste in relation to a potential future national school
meal program in Denmark.
The report investigates how schools can measure and evaluate their own food waste, as well as how they
can address the underlying causes. It draws upon both Danish and international studies, as well as
interviews with three experts in the field: Bent Egberg Mikkelsen, Professor at the University of
Copenhagen and Lund University (Food Studies and Strategies); Susanne Højlund Pedersen, Associate
Professor of Anthropology at Aarhus University; and Pil Ammundsen, Founder and Director of Fru
Hansens Kælder, a supplier of meals to daycare institutions. Additionally, an interview was conducted
with "Madspildskrigerne" ("Food Waste Warriors"), who have developed a software and hardware product
that uses gamification to help schools measure, evaluate, and act upon their own food waste.
The report highlights five key areas for reducing food waste in school meal programs: 1) Presentation and
serving, 2) The dining situation itself, 3) Evaluation of the school's food waste, 4) Concrete feedback to
students and staff (e.g., through measurement results or education on value chains), and 5) The
purchasing process.
The report was prepared by the communications and behavioral agency bro on behalf of ONE\THIRD.
For more information about the think tank, visit the website: www.onethird.dk.
2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
INDHOLD
1 ANRETNING OG SERVERING ................................................................................................................. 4
1.1 Fokuser på smag og attraktiv anretning.................................................................................................. 4
1.2 Tilpas portionerne ................................................................................................................................... 5
2 SPISESITUATIONEN ................................................................................................................................ 6
2.1 Skab gode rammer for spisesituationen ................................................................................................. 6
2.3 Brug resteborde ...................................................................................................................................... 8
3 EVALUERING AF MADSPILD ................................................................................................................... 9
3.1 Mål madspildet i kategorier ..................................................................................................................... 9
4 FEEDBACK .............................................................................................................................................. 10
4.1 Synliggør skolens madspild .................................................................................................................. 10
5 INDKØB.................................................................................................................................................... 12
5.1 Planlæg indkøb og produktion tættere på det reelle forbrug ................................................................ 12
Litteraturliste ................................................................................................................................................ 13
3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
1 ANRETNING OG
SERVERING
1.1 Fokuser på det sanselige indtryk af
maden
Flere studier peger på, at madspild mindskes,
når vi oplever maden som tiltalende og
velsmagende i bred forstand, dvs. ikke kun i
smagsnuancer, men også med hensyn til
temperatur, konsistens, farver og
serveringsform.
I en amerikansk undersøgelse (Mulhollem,
2021) af madspild i skolekantiner, blev det
observeret, at elever især kasserer de fødevarer
(primært frugt og grønt), som de ikke finder
attraktive i enten smag
eller
udseende.
Hvad børn finder mest attraktivt hænger dog i
højere grad sammen med deres eksponering til
præsentationsformen end præsentationsformen
selv. I en dansk undersøgelse (Karagiannaki et
al., 2021) blev det testet, hvordan børn
reagerede på tre forskellige udskæringer af en
kinaradise, hhv. som stykker, stænger eller
revet. Undersøgelsen fandt at børnene
reagerede omtrent lige positivt på
præsentationen af alle udskæringer, men også
at den gentagne eksponering ledte til større
indtag end udskæringerne selv.
Selve smagen, teksturen og temperaturen af
den serverede mad spiller dog en væsentlig rolle
i mængden af madspild fra tallerkener
konkluderer en undersøgelse af dansk
hospitalsmad (ONE\THIRD & Region H, 2024).
Retter, der af patienterne blev vurderet som
“kedelige” eller “uinteressante”, førte til markant
flere tallerkenrester end andre retter. Studiet
pegede på, at
“god
smag” for patienterne
handlede om velafstemte krydderier, passende
saltning, temperatur, og at maden ikke var
overtilberedt, så konsistensen blev uappetitlig.
Arbejd med sensorik, præsentation og god
tilberedning, så maden ikke blive fravalgt:
•
Sæt fokus på præsentation og
farvesammensætning
Sørg for, at retterne anrettes, så de er
indbydende – fx små skåle med
grøntsager i varierede farver. Det
stimulerer børnenes nysgerrighed og
giver dem lyst til at smage på maden.
Vær konsekvent
Eksponering spiller en væsentlig faktor i
hvorvidt børn finder mad attraktiv eller
ej. Det er derfor vigtigt at forholde sig
konsekvent til udskæringer af fx frugt og
grønt, så børnene kan vænne sig til
præsentationen.
Vær opmærksom på temperatur og
friskhed
Server varm mad varm og kold mad
kold. Overkogte eller lunkne retter mister
ofte smag og bliver fravalgt. I en travl
skolehverdag kan man med fordel
servere mindre portioner ad gangen,
bruge små isolerede beholdere og bedre
termobehandling, så retterne holder
temperaturen.
Bevar tekstur og smag i
tilberedningen
Anvend tilberedningsformer, der bevarer
tekstur og smag, fx ovnristning frem for
kogning, så grøntsager får mere
sprødhed og sødme.
Involver eleverne i smagstests
Lav små smageworkshops, hvor
eleverne giver feedback på nye retter.
Det gør det lettere at justere opskrifter,
så de passer til elevernes præferencer
og giver samtidig eleverne medejerskab.
•
•
•
•
”For os starter det hele med at lave
noget, der smager ordentligt, og som
børnene har lyst til at spise. Vores
rolle er at lave noget, der er godt.”
-Pil Ammundsen,
Stifter og direktør i Fru Hansens Kælder,
leverandør af mad til daginstitutioner.
4
Samlet set
medfører fokus på smag og attraktiv
anretning, at flere elever får lyst til at spise den
mad, der tilbydes. Det direkte udbytte er både
bedre kostindtag for eleverne og mindre
tallerkenspild, fordi en velsmagende og pæn ret
sjældent ender i skraldespanden.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
1.2 Tilpas portionerne
Forskning på området viser, at hvis skoler ikke
tilbyder portionsstørrelser målrettet børnenes
alder, øges madspildet.
I en amerikansk undersøgelse (Niaki m.fl. 2017)
var madspildet betydeligt højere for 0.-1. klasse
end for elever på 4.-5. klassetrin. Årsagen var, at
de yngre elever fik lige så store portioner mad
som de ældre elever, og derfor havde svært ved
at spise op.
Det føromtalte studie af madspild på hospitaler,
fortaget af ONE\THIRD og Region H
(ONE\THIRD & Region H, 2024) viser ligeledes,
at madportioner, der ikke tilpasses målgruppens
appetit, øger risikoen for tallerkenspild.
Erfaringer fra et større studie af madspild på
danske daginstitutioner foretaget af Københavns
Kommune (Københavns Kommune, 2023) viser
samme tendens: Hvis der udelukkende serveres
efter én standardportion på tallerkener eller i
fade, er der større sandsynlighed for rester.
At tilbyde fleksible eller aldersopdelte portioner
giver børn bedre mulighed for at spise op. Man
kan give eleverne mulighed for at vælge mellem
en lille, mellem eller stor portion eller servere
maden i en buffet, hvor eleverne kan tage lidt til
at starte med og hente mere, hvis de er mere
sultne.
Servér mængder, der passer til elevernes
alder og appetit:
•
Opret aldersopdelt servering
Lad de mindste klasser få mindre
portioner, eventuelt på mindre
tallerkener eller i mindre skåle, og de
ældste elever få større portioner.
Lav portionsstørrelser
Gør det muligt for eleverne at vælge
mellem fx tre portionsstørrelser: lille,
mellem og stor. Vis gerne størrelserne
visuelt, så eleverne kan se forskellen.
Det gør det nemmere for
køkkenpersonale, pædagoger eller
lærere at spørge ind til, hvor sultne
eleverne er.
Brug refill-princippet
Start med små eller moderate portioner,
og lad eleverne få mere mad, hvis de er
mere sultne. På den måde får eleverne
bedre kontrol over den mængde af mad,
de får serveret.
Lav visuelle anvisninger ved buffeter
Ved buffeter er det en god ide at
visualisere, hvordan en passende
mængde mad ser ud tilpasset forskellige
alderstrin. Det hjælper især de yngste,
der endnu ikke er så gode til at vurdere
deres egen appetit og mængden af
mad, der skal til for at stilne den.
Juster mængden baseret på feedback
Registrér mængden af rester og juster
portionsstørrelserne på baggrund heraf.
Hvis en bestemt årgang har meget
madspild ved en særlig ret, kan man
enten justere selve portionsstørrelsen
eller lade eleverne forsyne sig i mindre
omfang.
•
•
•
”Serveringsmad skaber en social
situation, hvor nogen øser op og kan
spørge: Hvor sulten er du?”
-Bent Egberg Mikkelsen,
Fødevarestudier- og strategier, Københavns
Universitet
•
Samlet set
kan man ved at tilpasse portionerne
til elevernes alder og sult undgå, at store dele af
maden ryger ud uberørt. Eleverne får den
mængde, de har brug for, hvilket både fremmer
en sund madkultur og mindsker spildet markant.
5
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
2 SPISESITUATIONEN
2.1 Skab gode rammer for spisesituationen
I den danske undersøgelse foretaget af
Madkulturen:
Holdninger til skolemad i Danmark
(Madkulturen, 2022), giver respondenterne
udtryk for, at en god spisepause kræver
tilstrækkelig med tid og ro til at spise. På den
måde mindsker skolerne stress og hastværk
omkring måltidet, så eleverne kan nå at smage
på maden og spise den.
Flere amerikanske undersøgelser (Niaki m.fl.
2017; Adjapong m.fl. 2024; Calvert m.fl. 2021)
understøtter den konklusion og fremhæver, at
når spisepauserne er for korte, stiger
tallerkenspildet. Her foreslås det, at eleverne har
minimum 20 minutter reserveret til at spise deres
mad.
Flere af de ledende, danske eksperter på
skolemadsområdet understreger også netop
spisesituationen som særligt kritisk ift. mængden
af madspild. Både Bent Egberg Mikkelsen,
professor ved Københavns Universitet,
Fødevarestudier- og strategier og Susanne
Højlund Pedersen, lektor i antropologi ved
Aarhus universitet, forklarer, at børnene let bliver
forstyrret af andre interesser, hvis ikke der er
klare og faste rammer om spisesituationen på
skolen:
Giv eleverne en tilstrækkelig tid og ro til at
spise i frokostpausen:
•
Adskil spisning og frikvarter
Planlæg frokosten, så spisesituationen
og frikvarter er klart opdelt. På den
måde bliver eleverne ikke forstyrret af
andre interesser.
Sørg for minimum 20 minutters reel
spisetid
Sørg for, at frokostpausen giver
eleverne mindst 20 minutters faktisk
spisetid.
Skab et roligt miljø
Sørg for, at eleverne kan spise siddende
i ro og mag. Et behageligt spiseområde,
der er fri for unødig uro, gør, at de kan
koncentrere sig om at nyde maden.
•
•
Samlet set
betyder mere tid til at spise ikke blot
mindre stress, men også færre madrester, fordi
eleverne når at smage og spise op. Det
forbedrer både deres madoplevelse og mindsker
spild.
”I dag har børnene 10 min. til mad, og
så skal de ud. De når ikke at spise
deres madpakker – derfor ryger de i
skraldespanden. Hvis ikke i skolen,
så derhjemme. Mit argument er, at de
ikke har tid til at spise, fordi
spisetiden konkurrerer med legetid.”
– Susanne Højlund Pedersen,
Antropologi, Aarhus Universitet
”Det bliver ikke en succes, hvis
ledelsen ikke bakker op. Det ved vi
fra daginstitutionerne. Der skal være
opbakning og penge til det. Det skal
prioriteres.”
-Pil Ammundsen,
Stifter og direktør i Fru Hansens Kælder,
leverandør af mad til daginstitutioner.
6
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
2.2 Lad lærerne spise med
I stedet for at lærerne forlader lokalet, når
spisepausen begynder, bør de spise sammen
med eleverne, skabe ro under spisningen og
være til stede som positive rollemodeller. På den
måde bliver måltidet en integreret del af
skoledagen frem for en praktisk pause, og
eleverne bliver mere motiverede til at spise op.
Både Bent Egberg Mikkelsen, professor ved
Københavns Universitet, Fødevarestudier- og
strategier, og Susanne Højlund Pedersen, lektor
i antropologi ved Aarhus universitet, fremhæver,
at læreren er afgørende for at skabe ro og
fællesskab under måltidet.
Bent påpeger fx, at når lærerne forlader rummet,
så stiger lydniveauet, mens elevernes fokus på
maden falder. Der er, fra Bents perspektiv, et
potentiale i at lade læreren blive sammen med
eleverne for at sikre, at spisepausen bruges
efter hensigten – til spisning.
Lad lærerne deltage aktivt og uformelt i
spisepausen:
•
Lad læreren deltage aktivt i
spisningen
Uanset om spisningen foregår i en
spisesal eller et klasselokale, vil det
være en fordel, at en lærer deltager i
spisningen på lige fod med eleverne.
Læreren sætter sig ved samme bord,
spørger ind til deres mad og deltager i
samtalen på en rolig måde.
Brug spisepausen til uformel læring
Udvid elevernes viden om maden via
uformel dialog. Hvis eleverne fx taler om
grøntsager, kan læreren fortælle, hvor
de kommer fra, eller hvorfor de er
nærende – uden at det føles som
klasseundervisning.
Lad læreren sætte rammerne for
spisesituationen
Hvis lærerne sørger for fælles ro inden
spisning, fx med en enkelt sætning eller
et par fælles klap, hjælper det eleverne
til at falde ned og koncentrere sig om at
spise, før de haster videre til næste
aktivitet.
Mad-dan eleverne til varieret kost
Gennem sensoriske træningsmodeller
og gentagen eksponering, kan man
udvide elevernes madhorisont, så der er
mere mad, de kan lide. Det gælder fx
den franske Sapere-metode, som er et
pædagogisk værktøj til arbejdet med
sanse- og smagsindtryk.
•
•
”Typisk begynder pausen med, at
læreren går, lydniveauet stiger,
YouTube bliver sat på, telefonerne
kommer frem. Det er det stikmodsatte
af, hvad vi gerne vil have.”
-Bent Egberg Mikkelsen,
Fødevarestudier- og strategier, Københavns
Universitet
Susanne understreger ligeledes, at der er et
behov for, at lærerne engagerer sig med
eleverne under spisepausen og indgår i en
ligeværdig dialog om maden med eleverne.
Begge eksperter er enige om, at lærerne
fungerer som vigtige rollemodeller, der kan vise,
at maden har værdi og fortjener
opmærksomhed. På den måde oplever
eleverne, at måltidet kan være en fælles,
givende oplevelse, og madspildet reduceres.
•
Samlet set
skaber lærerens tilstedeværelse en
mere positiv og rolig spisesituation, hvor
eleverne motiveres til at spise, frem for at smide
maden ud. Det er ikke kun madspildet, der
mindskes; spisesituationen kan også skabe en
oplevelse af trivsel og fællesskab, hvor eleverne
lærer at respektere maden og hinanden.
7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
2.3 Brug resteborde
Et restebord er et bord til rester, hvor elever kan
aflevere uåbnet eller ubrugt mad, så andre
elever kan få glæde af det. På den måde
mindsker skolen mængden af mad, der smides
ud, fordi eleverne ikke får spist op.
I en undersøgelse af madspild på over 100
amerikanske skoler (Adjapong m.fl., 2024),
konkluderes det, at skoler, der indfører mindst
én ”ikke-undervisningsrelateret”
madspildsindsats – herunder fx et restebord –
oplever et signifikant lavere spild af frugt og
grønt. Studiet antyder, at det særligt er her,
elever ofte fortryder et valg eller ombestemmer
sig, men at maden fortsat kan bruges af andre,
så længe den er uåbnet.
I den førnævnte amerikanske undersøgelse af
madspild i skolekantiner (Mulhollem, 2021),
konkluderes det, at især frugt, grønt og
sommetider mælkekartoner ender på tallerkenen
eller i skraldespanden, fordi eleverne enten er
mætte eller ikke bryder sig om dem. Hvis elever i
stedet har muligheden for at placere ubrugt mad
på et restebord, bliver det ikke nødvendigvis
kasseret, men kan gavne en anden elev, hvilket
reducerer det samlede madspild.
Lav resteborde med klare regler og synlig
placering:
•
Synliggør restebordet
Stil restebordet let tilgængeligt i
spiseområdet, og gør med et skilt klart,
hvad man må stille her.
Lav klare retningslinjer
Sørg for, at fødevaresikkerheden er i
orden, så ingen kommer til at tage mad,
der er forurenet. Det kan klares med
simple retningslinjer for, hvad der må
placeres på bordet, fx uåbnede
fødevarer eller frugt, der skal skrælles.
Informer elever og personale
Forklar elever og personale, hvordan
restebordet bruges, og hvorfor det
reducerer spild. Jo bedre alle kender
systemet, desto bedre fungerer det.
Brug resterne
Vurder efter gældende regler, om noget
af maden på restebordet kan serveres
igen senere på dagen eller ugen – eller
doneres – hvis ikke det bliver spist.
•
•
•
Samlet set
kan resteborde være en simpel, men
effektiv metode til at reducere madspild på
skoler, særligt når det gælder færdigpakkede
mad- eller drikkevarer og frugt/grønt, der ellers
ville blive kasseret og ende som spild. Samtidig
giver det eleverne en konkret oplevelse af, at
maden har værdi, selvom man fortryder sit valg.
8
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
3 EVALUERING AF
MADSPILD
3.1 Mål madspildet i kategorier
En større dansk undersøgelse (Københavns
Kommune, 2023) peger på, at skoler med fordel
kan opdele og registrere madspild i hhv.
produktionsspild, serveringsspild og
tallerkenspild. Igennem målingerne bliver det
tydeligt, hvor og hvornår spildet opstår, hvilket er
vigtigt for at skolerne kan træffe valg, der har rod
i deres konkrete situation.
I et pilotprojekt med madspild på 18 institutioner
i Københavns Kommune (2023) vejede man
dagligt madspildet i de tre ovennævnte
kategorier. Ved at måle og skelne imellem de tre
kategorier blev det tydeligt, om madspildet
opstod i køkkenet, på stuerne eller på børnenes
tallerkener. Denne differentiering gav personalet
en langt klarere forståelse af, hvor det ville være
mest effektivt at sætte ind mod madspild; fx om
man skulle servere mindre mad ad gangen
(serveringsspild) eller justere mængderne under
selve produktionen (produktionsspild). Samlet
set førte pilotprojektet til en reduktion i madspild
på 23-37%.
Mål systematisk madspildet på skolen:
•
Lav en fast rutine for måling
Sæt tid af til at veje og notere
madaffaldet hver dag i de tre kategorier:
Produktionsspild, serveringsspild og
tallerkenspild.
Udnyt teknologien
For at lette arbejdet med at måle
madspildet, kan det være en god ide at
placere vægte under skraldespande til
madaffald, og bruge teknologiske
systemer til at holde styr på madspildet.
Tilpas løbende
Brug målinger til at justere, hvor det
giver bedst mening. Når man ved,
hvilken kategori, der giver mest
madspild, kan man nemmere sætte ind,
fx ved at justere portioner,
købsmængder eller serveringsmetoder.
•
•
Samlet set
giver en kategorisering af madspildet
et præcist billede af, hvor spildet opstår. På den
måde kan både køkken, lærere, pædagoger og
elever se, hvilke ændringer der reelt gør en
forskel – og samtidig bliver det lettere at fejre
resultaterne af et fokuseret tiltag.
”Det er vigtigt at måle på madspild.
Det handler om at finde mønstrene og
tilpasse derefter – spildes der fx
særligt på en bestemt ugedag?
Hvorfor?”
-Bent Egberg Mikkelsen,
Fødevarestudier- og strategier, Københavns
Universitet
”Vi placerer vægte under
skraldespandene, som er forbundet
med skærme. Det skal være så
automatiseret som muligt, fordi
køkkenet har travlt. Det må ikke være
overladt til køkkenet.”
Lasse Nielsen, medstifter af Madspildskrigerne.
9
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
4 FEEDBACK
4.1 Synliggør skolens madspild
Flere undersøgelser viser, at direkte feedback
på madspildsmængder kan give elever,
personale en bedre forståelse og respekt for
udfordringen med madspild. Feedback giver
mulighed for målrettede indsatser og samtidigt
motiverer det den enkelte til at ændre adfærd.
Københavns Kommunes (2023) pilotprojekt på
18 daginstitutioner viste fx, at de institutioner,
som løbende fik overblik over deres
madspildsmængder, lykkedes bedre med at
mindske spildet. Personale og børn opdagede,
hvilke typer mad, der oftest blev kasseret, så de
i fællesskab kunne finde løsninger (fx at
reducere portionsstørrelser eller undgå bestemte
kombinationer af mad).
Flere amerikanske studier (Niaki m.fl, 2017;
Adjapong m.fl., 2024) indikerer, at skolerne kan
øge bevidstheden om madspild ved at
tydeliggøre, hvor meget mad, der smides ud.
Det gælder for både børn og voksne, og skaber
øget motivation for at ændre adfærd.
Et andet amerikansk studie (Calvert m.fl., 2021)
har undersøgt forskellige praksisser for
skolemad på amerikanske grundskoler for at se,
om der findes en sammenhæng mellem den
anvendte praksis og mængden af madspild.
Undersøgelsen viser, at de skoler, der anvender
flere forskellige strategier for at promovere
maden (herunder smagsprøver), har mindre
madspild. Smagsprøverne tillader eleverne at
give direkte feedback på nye retters smagsprofil,
som efterfølgende kan tilrettes, inden de sættes i
produktion. Det bidrager til at mindske madspild,
fordi skolerne lærer at tilpasse måltiderne til det,
børnene gerne vil spise.
Inddrag elever og personale i madspildet:
•
Brugt vægte til at vise madspildet,
når det sker
Stil særskilte beholdere op til
tallerkenspild, og placer en vægt under
beholderen med et display, så eleverne
kan se, hvor meget spild, de har.
Synliggør madspildet
Vis elever og personale, hvor meget
spild, der har været. Det motiverer og
giver anledning til samtale. Synliggør
spildet på en skærm, skilt eller tavle.
Tal om madspildet i klassen
Tag en snak med eleverne om, hvorfor
maden røg ud – var der for meget på
tallerkenen? Manglede det krydderi?
Fandt eleverne maden kedelig? Jo mere
konkret feedback, desto bedre
justeringsmuligheder.
Brug madspildet i undervisningen
Lad eleverne – fx i matematik –
omregne ugens spild til kilo, CO₂-
belastning eller kroner, så de bliver
bevidste om omkostningerne ved at
smide spiselig mad væk. Madspildet kan
også indgå i undervisning om
verdensmål, teknologiforståelse og lign.
•
•
•
Samlet set
giver synlig feedback af madspild
elever og personale et fælles, konkret
udgangspunkt for ændringer. De kan se
madspildet og resultaterne af tiltag mod
madspild, hvilket styrker både handlelyst og
følelsen af ansvar.
”Flere skoler har arbejdet med at
måle tallerkenspild. De data har de så
brugt i undervisningen. Når
madspildet kommer på radaren
blandt eleverne, er det nemmere at
gøre noget ved.”
-Bent Egberg Mikkelsen,
Fødevarestudier- og strategier, Københavns
Universitet
10
”Vi prøvede længe at tale med
eleverne om madspild, men det
rykkede ikke noget. Først da de
kunne se det med egne øjne,
begyndte det at gå op for dem – og
deres adfærd ændrede sig.”
- Rasmus Lolk, køkkenchef på Vejstrup
Efterskole, bruger af Madspildskrigernes system.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
4.2 Undervis i råvarers rejse og holdbarhed
Forskning i madspild viser, at målrettet
undervisning kan have stor indvirkning på
spildet. Gennem undervisningen kan eleverne
opnå større forståelse for hvor maden kommer
fra og hvor mange ressourcer, der ligger bag.
Samtidigt lærer de, hvordan man bedst
opbevarer forskellige råvarer, og hvorfor
datomærkning ikke altid betyder ”dårlig efter
datoen”. Ved at forstå madvarernes værdi og
holdbarhed kan eleverne blive mere
opmærksomme på deres eget madspild og
forskellen på brugbar og for gammel mad.
En analyse (ONE\THIRD, 2022) baseret på data
fra Miljøstyrelsens kortlægning af
husstandsindsamlet affald i 2022 viste, at en
ikke ubetydelig del af madspildet opstår, fordi
mange (herunder børn og unge i husholdninger)
ikke har styr på korrekt opbevaring eller forstår
betydningen af datomærkninger. Når man
underviser i madvarers oprindelse og
holdbarhed, øges sandsynligheden for, at
maden opbevares optimalt i stedet for at havne i
skraldespanden.
Lignende pointer fremgår af Nordisk Råds
(2018) tilgang til madkultur og viden, hvor
formidling af madens vej og kvalitet fremhæves
som et element i at fremme mere bæredygtige
forbrugsmønstre.
Begge kilder understreger, at indsigt i råvarers
rejse og holdbarhed motiverer folk til at bruge
varerne fuldt ud, hvilket kan overføres til
skolekonteksten.
Sørg for, at eleverne forstår de tabte
ressourcer ved madspild:
•
Synliggør råvarers rejse
Vis råvarers rejse til spisebordet med
enkle illustrationer. Vis fx hvordan
kartofler eller æbler dyrkes, høstes og
transporteres. Inkludér eksempler på
kost, vandforbrug og CO₂-udledning.
Undervis i datomærkning
Forklar forskellen på ”bedst før” og
”sidste anvendelsesdato”, og lad
eleverne lugte, se og smage på nogle af
de madvarer, der ofte skaber tvivl.
Lav hjemme- og skoleopgaver om
holdbarhed og råvarers tilbliven
Giv eleverne opgaver, som gør
undervisningen brugbar. Det kan handle
om at tjekke køleskabet derhjemme og
vurdere, hvilke varer der skal bruges
først, og lære at sortere og gemme
madrester korrekt.
Benyt gæstelærere eller markbesøg
Hvis det er muligt, kan man invitere en
landmand, gartner eller fisker til at
fortælle om råvarernes vej fra jord til
bord, eller arrangere udflugter, så
eleverne selv ser, hvordan mad
produceres.
•
•
•
”Børn ved ikke meget om
fødevaresystemet, og hvad madspild
er, før de undervises i det. Det er ikke
et stort opmærksomhedspunkt for
dem.”
– Susanne Højlund Pedersen,
Antropologi, Aarhus Universitet
Samlet set
bidrager en større viden om råvarers
oprindelse og holdbarhed til, at eleverne passer
bedre på maden. De lærer at genkende tegn på,
at en vare stadig er spiselig, og de forstår, at der
ligger kostbare ressourcer bag ethvert måltid.
Det medvirker til at skabe en større bevidsthed
om mad og madspild, der mindsker tendensen til
at kassere spiselige madvarer.
11
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
5 INDKØB
5.1 Planlæg indkøb og produktion ud fra det
reelle behov
I stedet for at lave (eller købe) store mængder
mad for “en sikkerheds skyld”, peger forskningen
på, at skolerne bør sigte efter at matche
produktionen med den faktiske efterspørgsel. På
skoler handler det ofte om at kende fremmøde,
elevantal og måltidsbehov, så man undgår
overflod af retter og råvarer, som alligevel ikke
bliver spist.
Den førnævnte undersøgelse af madspild på
hospitaler (ONE\THIRD & Region H, 2024) viste,
at når køkkenerne overproducerer af frygt for at
have for lidt mad, fører det til store mængde
madspild.
Pilotprojektet på 18 institutioner i Københavns
Kommune (2023) viste ligeledes, at et vigtigt led
i at mindske madspild var at indhente viden om,
hvor mange børn der skulle spise med, samt
løbende at justere mængderne. Med den
fremgangsmåde observerede man, at der
opstod færre rester i både køkken og på
stuerne.
Arbejd systematisk med spild i køkkenet eller
produktionen:
•
Kend antal spisende elever
Få lærere eller forældre til at melde
afbud i god tid, hvis elever eller klasser
ikke spiser med, så der ikke laves mad
til elever, som ikke dukker op.
Hold produktionen fleksibel
Tilbered kun en del af retterne på
forhånd, og lav løbende mere, hvis
behovet viser sig større end ventet.
Brug eksisterende råvarer først
Tjek hvilke råvarer, der er i køleskabet,
og planlæg menuen ud fra dem, så de
ikke overskrider holdbarheden.
Brug feedback og data
Registrér dagligt, hvad der bliver spist,
og hvad der ryger ud. Hvis én ret
gentagne gange står urørt, eller hvis
salatbaren systematisk bliver kasseret,
giver det god mening at nedjustere
mængden.
•
•
•
Samlet set
forhindrer en bedre tilpasning af
indkøb og madlavning, at store mængder mad
ender i skraldespanden. Dermed undgår man
både økonomiske tab og unødigt
ressourceforbrug, og skolen bliver samtidigt
bedre til at håndtere uforudsete variationer i
elevfremmøde.
12
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Henvendelse af 14/5-25 fra ONE\THIRD om madspild i skolemadsordninger
Litteraturliste
Artikler og rapporter
•
Adjapong, E. S., Bender, K. E., Schaefer, S., & Roe, B. E. (2024).
School and meal
characteristics associated with plate waste in K-12 cafeterias in the United States.
PLOS ONE,
19(12), e0299043.
Calvert, H. G., Ohri-Vachaspati, P., McQuilkin, M., Boedeker, P., & Turner, L. (2021).
Prevalence of Evidence-Based School Meal Practices and Associations with Reported Food
Waste across a National Sample of U.S. Elementary Schools.
International Journal of
Environmental Research and Public Health, 18(16), 8558.
Karagiannaki, K.; Ritz, C.; Andreasen, D.S.; Achtelik, R.; Møller, P.; Hausner, H.; & Olsen,
A.
(2021).
Optimising Repeated Exposure: Determining Optimal Stimulus Shape for Introducing a
Novel Vegetable among Children.
Foods, 10(5), 909.
Jeff Mulhollem (2021).
U.S. school cafeterias waste more food than those in other developed
countries.
Penn State University News.
Københavns Kommune (2023).
Sådan reducerede vi madspildet i 18 institutioner – få vores
erfaringer og anbefalinger.
Forvaltningen for Børn og Ungdom.
Madkulturen (2022).
Danskernes holdning til klimavenlige madvaner.
Rapport.
Madkulturen (2024).
Tal om madspild.
Rapport.
Madkulturen (uden årstal).
Holdninger til skolemad i Danmark.
Slides/oplæg (PDF).
Niaki, S. F., Moore, C. E., Chen, T.-A., & Cullen, K. W. (2017).
Younger Elementary School
Students Waste More School Lunch Foods Than Older Elementary School Students.
Journal of
the Academy of Nutrition and Dietetics, 117(1), 95–101.
Nordisk Råd (2018).
Solutions Menu: A Nordic Guide to Sustainable Food Policy.
ANP
2018:786, Nordic Council of Ministers.
ONE\THIRD (2022).
Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger.
Rapport.
ONE\THIRD & Region Hovedstaden (2024).
Kortlægning af hospitalsmåltiders vej fra køkken til
tallerkenspild.
December 2024.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Interviews
•
•
•
•
Interview med Bent Egberg Mikkelsen,
professor ved Københavns Universitet
(Fødevarestudier- og strategier), 06.03.2025.
Interview med Susanne Højlund Pedersen,
lektor i antropologi ved Aarhus Universitet,
12.03.2025.
Interview med Pil Ammundsen,
stifter og direktør i Fru Hansens Kælder, leverandør af mad til
daginstitutioner, 21.03.2025.
Interview med Madspildskrigerne,
Lasse Nielsen, medstifter af Madspildskrigerne; Rasmus
Lolk, køkkenchef på Vejstrup Efterskole, bruger af Madspildskrigernes system, 28.03.2025.
13