BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 159
Offentligt

C:\Users\B281420\AppData\Local\Templafy\AddIns\WordVsto\21a05cf0-a44b-4762-a061-4436a5c85420.jpeg

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

(Omtryk - 14-05-2025 - Ændret til offentligt bilag ) BUU Alm.del - Bilag 159

Offentligt

Økonomistyring af

specialundervisnings-

området

Eksempler fra praksis

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet5

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Indhold

Resumé _______________________________________________________________ 4

Baggrund og formål _______________________________________________________ 4

Metode og begrebsafklaring _____________________________________________ 4

Overblik over kommuner _________________________________________________ 5

Hovedresultater ___________________________________________________________ 6

Nordfyns Kommune _________________________________________________ 8

Aalborg Kommune _________________________________________________ 12

Roskilde Kommune ________________________________________________ 14

Viborg Kommune __________________________________________________ 16

Hjørring Kommune ________________________________________________ 18

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Resumé

Mange kommuner arbejder med at udvikle ressourcetil-

delingsmodeller for at sikre bedre styring af specialun-

dervisningsområdet. I dette katalog præsenteres seks

kommuners ressourcetildelingsmodeller. Målet er ikke at

pege på én foretrukken model, men at give kommuner

inspiration til at tilpasse deres model til lokale forhold.

Baggrund og formål

Mange kommuner har de senere år oplevet en stigning i udgifterne til specialundervisningsom-

rådet. KL estimerede i 2023, at cirka hver fjerde krone i folkeskolen anvendes på det segregerede

specialundervisningsområde

. Flere kommuner arbejder derfor med at udvikle og tilpasse res-

sourcetildelingsmodeller for at sikre bedre styring af specialundervisningsområdet og øge sko-

lernes tilskyndelse til at etablere inkluderende læringsmiljøer. Undersøgelser peger dog på, at

der mangler viden om styringsmodeller, som kan inspirere til en god ressourceprioritering i

kommunerne

I dette katalog præsenterer Børne- og Undervisningsministeriet derfor seks eksempler på res-

sourcetildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Materialet skal læses som et inspira-

tionskatalog, der formidler viden, eksempler og erfaringer med forskellige ressourcetildelings-

modeller til kommuner, der ønsker at iværksætte tiltag, som kan øge skolernes tilskyndelse til

at etablere inkluderende læringsmiljøer. Målet er ikke at pege på én model, der er mere hen-

sigtsmæssig end de øvrige modeller, da beskrivelserne netop skal illustrere det fordelagtige i

at tilpasse en model til kommunens lokale forhold og behov.

Kataloget sætter fokus på kommunernes ressourcetildelingsmodeller på specialundervisnings-

området. Fokus er altså på, hvordan midler til specialundervisning tildeles, herunder hvor beta-

lingsansvaret for specialundervisning er placeret, hvordan midlerne fordeles, sammenhængen

mellem midlerne på almen- og specialundervisningsområdet, samt hvilke lokale tiltag, der

iværksættes for at understøtte eller tilpasse ressourcetildelingsmodellen.

Metode og begrebsafklaring

Casebeskrivelserne af de seks kommuners ressourcetildelingsmodeller er udarbejdet på bag-

grund af semistrukturerede interviews med skolechefer samt enkelte økonomichefer, PPR-che-

Jørgensen, J. K. (2023).

Kun omkring hver syvende elev fra specialtilbud får taget en ungdomsuddannelse.

Momentum.

Lindeberg, N. H., Tegtmejer, T., Iversen, K., Andreasen, A. G., Ibsen, J. T., Rangvid, B. S., … Ellermann, K. G. (2022).

Styring,

organisering og faglig praksis: Delrapport 2. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

VIVE – Det Natio-

nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

fer og skoleledere i de udvalgte kommuner. Udvælgelsen af kommuner er foretaget på bag-

grund af et ønske om at få belyst forskellige ressourcetildelingsmodeller bredt inden for spek-

tret fra centralt til fuldt decentralt betalingsansvar. Der er ligeledes et ønske om at sikre geo-

grafisk spredning samt at få belyst både større og mindre kommuner. Der er desuden blevet

prioriteret kommuner, som har iværksat nye og anderledes styringstiltag, og som alle har en

inklusionsgrad over landsgennemsnittet.

I publikationen beskrives kommuners økonomistyring af

specialundervisningsområdet.

Med

specialundervisning henvises der til undervisning i specialklasse, specialskole eller som støtte i

almenklasser i mindst ni ugentlige timer.

Overblik over kommuner

Kendetegn ved

ressourcetildelingsmodel

Nord-

fyns

Central

model med ledelsesinvolvering og fælles

økonomisk incitament

Inklusi-

onsgrad

Indbyg-

gertal

95,8%

29.342

Hørs-

holm

Samarbejdsmodel,

der skaber incitament til at

samarbejde om ressourceudnyttelse

97,3%

25.168

Aalborg

Delvist decentral,

områdeinddelt model, der ska-

ber incitament inden for hvert område i en ellers

93,6%

stor kommune

Delvist decentral

model med decentralt ledelses-

ansvar for elever og økonomi understøttet af cen- 94,8%

tral rådgivning og økonomisk kompensation

Delvist decentral

model med en fast takst ved vi-

sitation, der skaber incitament uden at gå på

93,4%

kompromis med faglige hensyn

Fuldt decentral

model, der via gennemsnitstakst

balancerer hensyn til solidaritet og incitament til

inklusion

224.612

Roskilde

91.623

Viborg

97.621

Hjørring

94,3%

63.311

Inklusionsgraderne gælder for skoleåret 2023/2024 og er indhentet fra uddannelsesstatistik.dk, ”Elevtal, inklusion og

sprogprøver”.

Indbyggertal opgjort pr. 1. januar 2025, indhentet fra Danmarks Statistik, tabel ”FOLK1AM”.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Hovedresultater

Kan ikke peges på én model, der bedst understøtter inklusion

De seks beskrivelser af kommuners ressourcetildelingsmodeller illustrerer i tråd med den eksi-

sterende litteratur, at der ikke kan peges på én ressourcetildelingsmodel, der bedst understøtter

inklusion på tværs af landets kommuner.

Kommuner med lignende segregeringsgrad er organiseret forskelligt

Der findes blandt kommuner med lav segregeringsgrad både kommuner med centralt beta-

lingsansvar, fuldt decentralt betalingsansvar og varianter af delvist decentralt betalingsansvar.

Det tyder på, at det i højere grad er indretning efter lokale forhold og styrkelse af samarbejde

på tværs af aktører, som skaber gode erfaringer, snarere end en bestemt placering af betalings-

ansvar.

Eksempelvis har både Nordfyns Kommune og Aalborg Kommune ændret deres ressourcetilde-

lingsmodel med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet mellem særligt skolelederne, så

der decentralt tages større ansvar for fællesskabet, men de to kommuner har alligevel placeret

betalingsansvaret forskelligt. Nordfyns Kommune har skabt et ledelsesfælleskab, der forvalter

en fælles central pulje til specialundervisning, mens Aalborg Kommune har inddelt den geogra-

fisk store kommune i mindre områder, hvor skolelederne inden for hvert område skal samar-

bejde om at forvalte økonomi og udnytte lokale muligheder. Nordfyns Kommune har således

centraliseret betalingsansvaret, mens Aalborg Kommune har decentraliseret betalingsansvaret

delvist til de ti områder.

Samtidig kan kommuner med samme placering af betalingsansvar være indrettet meget for-

skelligt. F.eks. har både Viborg Kommune og Aalborg Kommune forsøgt at skabe en direkte

ansvarslinje til skolerne og benytter derfor en delvist decentral ressourcetildelingsmodel, men

indretningen varierer. Hvor Viborg Kommune har valgt at lægge midler til specialundervisning

ud til de enkelte skoler, der betaler en fast takst ved visitation, har Aalborg Kommune valgt at

lægge midler ud til mindre skoleklynger, der tildeles et antal specialklassepladser.

Hertil er Hjørring Kommunes ressourcetildelingsmodel et eksempel på en fuldt decentral model,

som er indrettet efter lokale forhold. Hjørring Kommune har eksempelvis valgt at benytte en

gennemsnitstakst ved visitation for at sikre, at skoler i socioøkonomisk udfordrede områder ikke

stilles dårligere, og at økonomi ikke bliver afgørende for, om børn gives det rette tilbud.

Gennemgående mønstre på tværs

Selvom de seks cases ikke er repræsentative for landets kommuners ressourcetildelingsmodel-

ler, synes der at være gennemgående mønstre på tværs af de præsenterede kommuner, som

kan fremhæves:

Forpligtende samarbejde.

Flere af de seks udvalgte kommuner ønsker at styrke sam-

arbejdet mellem skoleområdets aktører, så der decentralt tages større ansvar for fæl-

lesskabet. Samarbejdet indrettes forskelligt, men fælles for de seks kommuner er øn-

sket om at skabe incitament til at samarbejde om økonomi og faglige løsninger. For

at skabe den samhørighed, som et forpligtende samarbejde forudsætter, inddeles

kommunen og/eller økonomien ofte i mindre enheder – f.eks. i Nordfyns Kommune,

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

hvor specialudgifter og fællesmidler er samlet i ét lukket system, eller i Aalborg Kom-

mune, der er inddelt i mindre klynger med lokal økonomi.

Forbundne kar mellem økonomien på almen- og specialundervisningsområdet.

De seks kommuner har fokus på at skabe en direkte ansvarslinje mellem økonomien

på almen- og specialundervisningsområdet, så eventuelt besparede midler på speci-

alundervisningsområdet tilfalder almenområdet og kan bruges på forebyggende og

inkluderende indsatser. Det gør, at der skabes incitament til at inkludere flere elever i

almenskolen, at der tænkes i forebyggende indsatser på almenområdet, og at der

tænkes i fælles faglige løsninger på tværs af almen- og specialundervisningsområdet.

Reflekteret brug af økonomiske incitamenter.

På tværs af de seks kommuner er

der en bevidsthed om, at økonomiske hensyn ikke må vægtes tungere end faglige.

Derfor foretages der lokale tilpasninger for at sikre en balance mellem økonomiske

og faglige hensyn – det gælder f.eks. brugen af en gennemsnitstakst for at sikre, at

børn på skoler i socioøkonomisk udfordrede områder, der har brug for dyrere støtte-

tilbud, faktisk også får det, eller placeringen af incitamentet hos et ledelsesfællesskab

frem for på den enkelte skole for at skåne skolerne

hvis økonomi kan være for lille til

at absorbere de potentielle udsving, der følger af skiftende elevgrundlag.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Nordfyns

Kommune

Central model med ledelsesinvolvering og fælles økono-

misk incitament

Nordfyns Kommune benytter en central

ressourcetildelingsmodel

på specialundervisningsom-

rådet, hvor midler til specialundervisning er samlet i en central fælles pulje og forvaltes af sko-

lelederne, der indgår i et ledelsesfælleskab. Formålet med

ressourcetildelingsmodellen

er at

styrke almenområdet og sikre, at inklusion begrundes af trivsels- og ikke af økonomihensyn.

Selvom pengene er samlet i en central pulje, sikrer modellen fortsat et økonomisk incitament,

idet eventuelt besparede midler tilfalder skolerne. Det økonomiske incitament er således om-

dannet til et

fælles

økonomisk incitament på skolerne til at inkludere elever i almenskolen.

Midler samlet i en central fælles pulje

Kommunens skoleledere indgår i et ledelsesfællesskab og råder over midlerne i den fælles pulje

til specialundervisningstilbud, som de skal blive enige om at forvalte. Når skolelederne indstiller

en elev til visitation, og eleven på baggrund af beslutning i visitationsudvalget visiteres til spe-

cialundervisning, går midlerne fra den fælles specialundervisningspulje. Visiterer kommunen

færre børn end forventet, overgår de besparede midler til fællesmidlerne, som skolelederne

råder over og kan bruge til at investere i inkluderende og forebyggende indsatser på almen-

området. Visiteres der omvendt ud over den budgetterede ramme, vil midlerne først blive truk-

ket fra fællesmidlerne og efterfølgende fra skolernes basisbudgetter.

Skolelederne har således ansvar for i fællesskab at forvalte midlerne til specialundervisning. På

den måde adskiller modellen sig fra

samarbejdsmodellen

i Hørsholm Kommune, som beskrives

senere, hvor ledelsesfællesskabet primært drøfter mere overordnede faglige og økonomiske

prioriteringer.

Figur 1. Ressourcetildelingsmodel i Nordfyns Kommune

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Visitation til specialundervisning foregår ved, at skolerne som udgangspunkt én gang årligt

indstiller elever til et visitationsudvalg, som vurderer, om eleverne er i målgruppe til et special-

tilbud, og vejer elevernes behov op imod tilgængelige tilbud. Der er dog også løbende visitati-

oner til specialtilbud, eksempelvis når der kommer tilflyttere til skoledistriktet, eller når et barn

udvikler sig hastigt i en retning, der kræver visitation til specialtilbud uden for den årlige ho-

vedvisitation.

Forudsætter høj grad af samhørighed

Modellen kræver, at hele kæden – fra politikere til skolechef og skoleledere – bakker op om

modellen. Da kommunen udviklede og implementerede modellen, sad relevante ledere derfor

med om bordet, så de fik ejerskab over og kendskab til modellen, herunder hvilke incitamenter

der er indarbejdet i modellen.

Samtidig kræver modellen en høj grad af samhørighed, og at skolelederne har en opfattelse af,

at modellen kommer alle til gavn, da der således skabes et professionelt og trygt rum for drøf-

telse af konkrete tiltag og cases. For at opnå en lignende dynamik med samme forpligtende

samarbejde i en større kommune, kan det være nødvendigt at inddele kommunen i mindre

områder eller skoleklynger, som har fælles ledelsesfællesskab og økonomi, som det f.eks. er

tilfældet i Aalborg Kommune, jf. beskrivelsen nedenfor.

Kræver høj grad af transparens

Da fællesmidlerne er samlet i et lukket system, hvor de penge, der tilføres specialundervisnings-

området, forbliver i systemet og overgår til almenområdet i tilfælde af, at der er penge tilovers,

kræver modellen en høj grad af gennemsigtighed over for indbyggere, skoleledere og politi-

kere. Kommunens indbyggere skal have tiltro til, at pengene forvaltes fornuftigt, skolelederne

skal løbende vide, hvor mange penge der er i den fælles pulje, så de kan handle herefter, og

politikerne har brug for indblik i, hvordan pengene forvaltes, så der f.eks. ikke opstår et ønske

om at reducere i de tilførte midler til skoleområdet, fordi skolelederne ved årets udgang har

formået at skabe overskud i den fælles pulje. Forvaltningen har derfor en vigtig opgave i lø-

bende at kommunikere, hvordan pengene forvaltes.

Ressourcetildelingsmodellen suppleres af viden og rådgivning tæt på praksis

Den grundlæggende tanke med ledelsesfællesskabet er at skabe gode dialoger og rykke almen-

og specialundervisningsområdet tættere på hinanden. Der er blandt andet fokus på, at fælles-

midlerne bruges til forebyggende indsatser samt at pulje indsatser, så der oprettes og gives

støttetilbud til grupper af børn frem for enkelte børn.

Nordfyns Kommune er derfor også ved at implementere en indsatstrappe, hvor visitation til

specialtilbud er sidste trin. Første trin er de enkelte skolers ressourcecentre, andet trin er et vi-

denscenter bestående af medarbejdere fra kommunens specialskole og PPR, som kan rykke

ud på skolerne og rådgive, og sidste trin er PPR, som er placeret på skolerne, og som kommer

i spil, når eleven er tæt på at blive visiteret til et specialundervisningstilbud. Formålet med ind-

satstrappen er at få viden og kompetencer ud på skolerne og så tæt på praksis som muligt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Hørsholm

Kommune

Samarbejdsmodel, der skaber incitament til at samar-

bejde om ressourceudnyttelse

Hørsholm Kommune har siden 2019 benyttet en samarbejdsmodel, som sikrer, at hele skole-

området samarbejder om at løse faglige og økonomiske udfordringer. Kommunen har fravalgt

en decentral model, hvor den enkelte skole belastes af et merforbrug, dels fordi man mener, at

skoleledere er motiveret af at finde gode faglige løsninger og ikke af økonomiske incitamenter,

dels for at skåne skolerne, hvis økonomi er for lille til at absorbere de udsving, der følger af

skiftende elevgrundlag. Der arbejdes således ikke direkte med økonomiske incitamenter, men

sikres gennem et inddragende ledelsesfællesskab, at der skabes en følelse af ejerskab og fælles

ansvar for at finde de bedste faglige og økonomiske løsninger.

Central økonomistyring med inddragelse af skoler

Samarbejdsmodellen omfatter en aktivitetsbestemt

ressourcetildelingsmodel,

hvor der fastlæg-

ges en central pulje til specialpædagogiske aktiviteter, herunder til specialklasser, specialskole,

tilbud i andre kommuner og specialundervisning på almenområdet i mindst ni timer ugentligt.

Derudover tildeles skolerne på baggrund af elevtal midler decentralt til forebyggende indsatser

og supplerende undervisning i under ni timer ugentligt, som de selv forvalter.

Figur 2. Ressourcetildelingsmodel i Hørsholm Kommune

En del af den centrale pulje er fleksibel og kan flyttes rundt og bruges aktivt alt efter, hvad

behovet er – pengene følger aktiviteten. Samtidig gives støtte ikke som tidligere for ét år ad

gangen, men for en kortere periode. Det gør specialundervisningsområdet mere fleksibelt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

De centrale midler til specialundervisning fordeles som udgangspunkt to gange årligt, hvor

skoler kan indstille elever med vanskeligheder til et visitationsudvalg, hvis de oplever, at mulig-

hederne inden for almenområdet er udtømt. For at rykke visitation tættere på eleven, mødes

kommunens centerchef for dagtilbud og skole og PPR-leder med de enkelte skoleledere ude

på skolerne og gennemgår de elever, der har brug for specialundervisningstilbud, herunder

specialskole, specialklasse i almenskoler eller støtte i almenklasser i mindst ni timer om ugen.

På baggrund af møder med alle skoleledere fordeler centerchef og PPR-leder midlerne til sko-

lerne.

Ledelsesfællesskab danner rammen for samarbejde

Som en del af samarbejdsmodellen har Hørsholm Kommune etableret et ledelsesfællesskab,

som er involveret i beslutninger om faglige og økonomiske prioriteringer, og som drøfter ge-

nerelle problematikker, som knytter sig til det specialiserede område.

Ledelsesfællesskabet består af kommunens fire skoleledere, ungdomsskolelederen, PPR-lede-

ren og centerchefen og arbejder under overskriften ’fælles børn fælles ansvar’. Med samar-

bejdsmodellen har kommunen samlet den faglige opgave og økonomien i det samme center,

og ledelsesfællesskabet har således ansvar for den overordnede økonomistyring og for at pri-

oritere og drøfte de faglige opgaver, der ligger ud over den almene undervisning. Det er imid-

lertid centerchefen og PPR-lederen, der i sidste ende fordeler de centrale specialundervisnings-

midler til skolerne.

Selvom ledelsesfællesskabet ikke direkte forvalter midler til specialundervisning, sørger model-

len således gennem et forpligtende samarbejde for at ansvarliggøre relevante ledere for at

skabe incitament til at sikre bedre udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer.

Ledelsesfællesskabet har desuden gjort det muligt i højere grad at tænke på tværs og dermed

sætte fokus på børnefællesskaber, støttetildeling til elevgrupper samt et tæt samarbejde mel-

lem skolerne omkring elever, som ikke trives.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Aalborg

Kommune

Delvist decentral, områdeinddelt model, der skaber inci-

tament inden for hvert område i en ellers stor kommune

I Aalborg Kommune blev det i starten af 2025 besluttet at overgå til en delvist decentral

tilde-

lingsmodel

baseret på en inddeling af kommunen i områder. Kommunen har hidtil benyttet en

model, hvor både visitation og finansiering af elever til specialundervisning har ligget centralt.

Den nye model har til sigte at bringe kompetencen til at visitere tættere på skolelederen og de

medarbejdere, som kender børnene, og skal sikre, at flere børn bliver på skoler i deres lokalmiljø.

Opdeling i mindst og mest indgribende tilbud

I den nye model skelnes der mellem to niveauer for specialtilbud – områdedækkende og kom-

munedækkende tilbud. De

områdedækkende

tilbud er de mindst indgribende specialtilbud og

omfatter specialklasser, såkaldte

Fokusklasser,

som er placeret på én eller flere skoler i hver af

de ti områder, som kommunen er inddelt i. Fokusklasser skal som udgangspunkt dække hvert

områdes behov for specialtilbud for de mindre indgribende målgrupper af børn, der tidligere

blev visiteret til forskellige tilbud. De

kommunedækkende

tilbud er mere indgribende specialtil-

bud og omfatter specialskoler, specialklasser for elever med vidtgående funktionsnedsættelser

samt en række specialskoletilbud for elever med behov for specialpædagogisk bistand.

Økonomisk incitament i en geografisk stor kommune

Økonomien til de områdedækkende tilbud lægges ud decentralt som et antal specialklasse-

pladser, som områdets skoler tilsammen har. Bliver alle pladser ikke brugt, får området frigivet

midler til skolernes egen disposition. En fordelingsnøgle afgør, hvor stor en del af de oversky-

dende midler hver skole får tildelt. Bruger området omvendt flere pladser, end de har, afgør

fordelingsnøglen, hvor meget af merforbruget hver skole skal betale.

Figur 3. Ressourcetildelingsmodel i Aalborg Kommune

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

I en større kommune som Aalborg, hvor afstanden mellem skolerne og forvaltningen kan ople-

ves som stor, kan det være vanskeligt at skabe økonomiske incitamenter, da den enkelte skole

ikke i samme grad mærker sammenhængen mellem egen og forvaltningens økonomi. Med den

nye model, hvor kommunen inddeles i mindre områder, der hver råder over en lukket økonomi,

skabes der inden for hvert område incitament til at visitere færre elever til Fokusklasserne og

dermed frigøre ressourcer til indsatser i almenområdet. På den måde har områderne en mere

direkte ansvarslinje og et økonomisk incitament til at tage større ansvar for fællesskabet.

Modellen er dog først og fremmest udviklet med henblik på at fremme samarbejdet på tværs

af skoler i områderne og tilbyde mindre indgribende tilbud, der er tættere på almenområdet,

og dermed beholde flere børn i deres lokalområde.

Samtidig er der et ønske om at rykke visitationen tættere på børnene. I hvert af de ti områder

etableres der derfor et områdevisitationsudvalg bestående af områdets skoleledere, en medar-

bejder fra visitationen og lederen fra PPR. Områdevisitationsudvalgene har visitationskompe-

tence for de mindst indgribende (områdedækkende) specialtilbud. Kompetencen til at træffe

den endelige beslutning om, hvilket tilbud eleven skal visiteres til, ligger hos PPR-lederen.

En model der tager højde for varierende skolestørrelse

Skolestørrelserne i Aalborg Kommune varierer fra en folkeskole med omkring 50 elever til en

folkeskole med godt 1.000 elever. Derfor er områdemodellen, hvor et område tildeles et antal

specialklassepladser baseret på elevtal og socioøkonomi, mere hensigtsmæssig end en takst-

model, hvor den enkelte skole betaler en takst pr. elev, der visiteres til specialundervisning.

Aalborg Kommunes argument er, at benyttede man en takstmodel med en

høj

takst kan det

blive uforholdsmæssigt dyrt for de mindste skoler at tilbyde elever et specialtilbud, og valgte

man omvendt en

lav

takst, kan det betyde, at det bliver så billigt for de største skoler at sende

børn i et specialtilbud, at incitamentet til inklusion reelt forsvinder.

Central styring af de mest indgribende tilbud

Såfremt en elev har behov for et mere indgribende kommunedækkende specialtilbud, ligger

betalingsansvaret for segregeret specialundervisning fortsat centralt hos forvaltningen, og der

er ligeledes et centralt visitationsudvalg med seks årlige visitationer forankret i PPR tilknyttet

disse tilbud. Udvalget består af lederen fra PPR, psykologer og konsulenter. Kommunen har

valgt at bevare central styring af de kommunedækkende tilbud, da specialiseret viden og kom-

petencer i særligt høj grad kræves for børn med behov for de mest indgribende tilbud.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Roskilde

Kommune

Delvist decentral model med lokalt ledelsesansvar for elever

og økonomi understøttet af central rådgivning og økonomisk

kompensation

I Roskilde Kommune er både betalingsansvaret for specialundervisning og visitationskompe-

tencen placeret delvist decentralt hos almenskolerne, mens man fra centralt hold kompenserer

skoler for særligt dyre specialundervisningstilbud og rådgiver skoler i forbindelse med visitation.

Formålet med modellen er at skabe en balance, hvor skoleledere får et stort ledelsesansvar for

deres elever og økonomi, men hvor der sikres central understøttelse for at gøre skolernes bud-

getter mindre følsomme over for udsving og sikre, at alle elever får det rette tilbud.

Delvist decentralt betalingsansvar på almenskolerne

Kommunen benytter et medfinansieringskoncept, hvor almenskoler betaler specialundervis-

ningsudgifter op til 354.000 kr. pr. elev pr. år, mens centrale midler kompenserer skoler for 75

pct. af de udgifter, der overstiger 354.000 kr. Undtaget herfra er behandlings- og specialunder-

visningstilbud, hvor almenskoler betaler udgifter op til 413.000 kr. pr. elev pr. år, mens centrale

midler kompenserer skolerne for 50 pct. af udgifterne herover. Skolernes udgifter afhænger af

det tilbud, eleven visiteres til, men skolerne har et maksimalt finansieringsansvar på 666.000 kr.

pr. elev pr. år. Specialundervisningsmidler fordeles mellem skolerne efter socioøkonomiske pa-

rametre, som afspejler forskelle i skolernes udgiftsbehov på specialundervisningsområdet.

For elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, som forventes at behøve spe-

cialundervisning uanset almenskolernes indsats, tilbydes centralt finansierede specialundervis-

ningstilbud. Oftest har disse børn gået i fx specialbørnehave og når aldrig ind i det almene

skolemiljø. Betalingsansvaret for disse tilbud ligger centralt, da disse børn ikke er ligeligt fordelt

mellem kommunens skoler, og fordi almenskolerne ikke vurderes gennem forebyggelse at have

mulighed for at påvirke behovet for specialundervisning for denne gruppe af elever.

Figur 4. Ressourcetildelingsmodel i Roskilde Kommune

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Visitationsteam med praksisnær vejledning og rådgivning

Kompetencen til at visitere elever til specialundervisning på baggrund af en PPV ligger decen-

tralt hos skolelederne, mens et centralt visitationsteam bestående af skolechefen, PPR-lederen

og specialpædagogiske konsulenter spiller en aktiv vejledende rolle. Visitationsteamet mødes

tre gange årligt med de enkelte skoleledere, som har elever med behov for specialundervisning,

og bidrager med målgruppevurdering af eleven og med praksisnær rådgivning af pædagogisk

og didaktisk karakter. Det vejledende visitationsteam arbejder med udgangspunkt i, at teamet

er vejledende, men anvisende i forhold til målgruppe, mens det er skolelederen, der på bag-

grund af denne vejledning og anvisning, træffer den endelige beslutning om, hvilket sted ele-

vens undervisning skal foregå.

Kommunen ønsker med denne model at tydeliggøre ejerskabet hos skolelederne og deraf deres

mulighed for at skabe en vej for egne elever tilbage til almenområdet, men samtidig sikre en

retningsgivende støtte fra forvaltningens side.

Balance mellem decentralt ansvar og central understøttelse

Med den delvist decentrale

ressourcetildelingsmodel

ønsker Roskilde Kommune at sikre en ba-

lance, hvor der udlægges et stort ledelsesansvar til de enkelte skoler, som har ansvar for både

elever og økonomi, men hvor der samtidig sikres understøttelse fra centralt hold i forhold til

økonomisk kompensation og rådgivning i forbindelse med visitation til specialundervisning.

Forvaltningen er derfor også løbende i dialog med skolerne om specialundervisningsområdet

både i forbindelse med visitationsmøderne om de enkelte børn, arbejdsmøder, seminarer og

1:1-samtaler med skolelederne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Viborg

Kommune

Delvist decentral model med en fast takst ved visitation,

der skaber incitament uden at gå på kompromis med fag-

lige hensyn

Viborg Kommune benytter en delvist decentral ressourcetildelingsmodel, hvor størstedelen af

budgettet til specialundervisning er lagt ud til almenskolerne, der betaler en fast takst, når de

visiterer en elev til specialklasse eller -skole. Med en fast takst sikrer den decentrale model, at

kommunens udgifter til specialundervisning bliver mere forudsigelige og styrbare, og at der

skabes incitament på skolerne til at arbejde med forebyggende indsatser. En medfinansierende

takst, der ikke er for høj, understøtter samtidig, at økonomiske hensyn ikke vægtes for tungt

ved visitation.

Medfinansierende takst ved visitation

Når en elev visiteres til specialundervisning, betaler skolerne en fast medfinansierende takst på

135.000 kr. uanset, hvilket specialpædagogisk tilbud der visiteres til. Skolerne betaler således

kun en del af udgiften, mens en central tilbageholdt restpulje betaler tillægstakster afhængig

af omfanget af det specialpædagogiske behov. Midlerne til specialundervisning fordeles mel-

lem skolerne på baggrund af antal klasser og socioøkonomi, og skolerne har betalingsansvar

for alle elever i skoledistriktet.

Figur 5. Ressourcetildelingsmodel i Viborg Kommune

Skoler kan indstille en elev til specialundervisning, hvis de vurderer, at eleven har behov for

specialpædagogisk bistand. Et centralt visitationsudvalg bestående af skolechefen, dagtilbuds-

chefen, PPR-lederen og familiechefen træffer afgørelse om, hvilket tilbud eleven skal have. Vi-

borg Kommune har valgt at inddrage familiechefen i visitationsudvalget i erkendelse af, at visi-

tation og familiesager ofte hænger sammen, og at der har været et for ensidet blik på skolen,

når der er fundet løsninger. Der er et ønske om i højere grad at tænke og samarbejde på tværs

og kigge på den samlede støtte.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

En takst, der skaber incitament uden at fraholde skoler fra at visitere

Den takst, skolerne betaler ved visitation i Viborg Kommune, er en af de lavere takster sammen-

lignet med øvrige kommuner med decentralt betalingsansvar

. Viborg Kommune vurderer, at

der er fundet et passende niveau, hvor skolerne på den ene side bliver påvirket af at visitere en

elev til specialklasse eller -skole, men hvor beløbet omvendt ikke er så højt, at det fraholder

skolerne fra at visitere elever, der har behov for specialpædagogisk bistand på grund af økono-

miske hensyn.

Samarbejde på tværs af skolefællesskaber

Viborg Kommune har etableret ni skolefællesskaber med henblik på at øge samarbejdet på

tværs af skolerne. De enkelte skolefællesskaber har et skolelederteam bestående af skoleledere

og øvrig ledelse, som koordinerer udvikling, sparrer og forvalter midler på tværs, herunder spe-

cialstøtte og faglig udvikling. Samtidig etableres der mellemformer på tværs af skolefællesska-

ber. På den måde bidrager skolefællesskaber både til at effektivisere på administrationen og

dele faglig ledelse og vejledning, og samtidig tilgodeser skolefællesskaberne børn med særlige

behov.

DR.dk, 08.07.2022: ” Flere folkeskoler skal selv betale for specialundervisning. Lasse kan koste 214.200 kroner om året”

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Hjørring

Kommune

Fuldt decentral model, der via gennemsnitstakst balance-

rer hensyn til solidaritet og incitament til inklusion

Hjørring Kommune benytter en fuldt decentral ressourcetildelingsmodel, hvor betalingsansva-

ret for specialundervisning er placeret på de enkelte skoler, der betaler en gennemsnitstakst,

når en elev visiteres til specialundervisning. Formålet med modellen er at skabe økonomisk in-

citament på skolerne til at arbejde med inkluderende indsatser, samtidig med at der ved brug

af en gennemsnitstakst sikres en vis forudsigelighed i udgifterne.

Fuldt decentralt betalingsansvar hos de enkelte skoler

Kommunen fordeler en samlet pulje mellem skolerne, som både skal finansiere inkluderende

og forebyggende indsatser på almenområdet og visitation af elever til specialtilbud. 70 pct. af

puljen fordeles efter skolers elevtal, mens 30 pct. fordeles efter skoledistriktets socioøkonomi.

En skole kan altså f.eks. modtage 10 mio. kr. fra puljen, visitere for 8 mio. kr. til specialundervis-

ning og investere de resterende 2 mio. kr. i inkluderende indsatser på almenområdet.

Visiterer en skole over rammen til specialundervisning, vil den skulle finde pengene inden for

eget almenområde. Dette er dog pt. ikke aktuelt, da skolerne visiterer for ca. 73 pct. af pulje-

midlerne og har ca. 27 pct. tilbage at investere i almenområdet for. De enkelte skoler beslutter

overvejende selv, hvilke inkluderende indsatser de vil investere deres puljemidler i, og det vari-

erer derfor skolerne imellem, hvad der afprøves af tiltag, såsom mellemformer og co-teaching.

Figur 6. Ressourcetildelingsmodel i Hjørring Kommune

Kommunen har et centralt visitationsudvalg, som oftest imødekommer ønsker om visitation til

specialtilbud. Dette indikerer tillid til processen op til, at en elev indstilles til visitationsudvalget,

hvor PPR, forældre og relevante medarbejdere på skolen inddrages.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Fast gennemsnitstakst ved visitation

De enkelte skoler betaler en årlig takst, når en elev visiteres til specialundervisning, som finan-

sierer elevens skolegang på specialskolen, Hjørringskolen, hvor alle kommunens specialunder-

visningstilbud er samlet. Der beregnes hvert år en gennemsnitstakst, der udtrykker den gen-

nemsnitlige pris for at have en elev på Hjørringskolen, og skolerne betaler således samme takst,

uanset hvilket specialtilbud der visiteres til.

Af hensyn til et solidaritetsprincip valgte Hjørring Kommune året efter tildelingsmodellens til-

blivelse i 2014 at overgå til en gennemsnitstakst, så skoler i socioøkonomisk udfordrede områ-

der, som typisk visiterer til dyrere specialundervisningstilbud, ikke stilles dårligere. Samtidig sik-

rer en fast gennemsnitstakst, at udgifterne til specialundervisning bliver mere forudsigelige for

skolerne. I 2023 udgjorde taksten 293.000 kr.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Kolofon

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

Redaktion:

Kontor for Rammer og Inklusion, Børne- og Undervisningsministeriet

Layout:

Børne- og Undervisningsministeriet

Publikationen kan ikke bestilles, men den kan hentes på Børne- og Undervisningsministeriet

hjemmeside

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til

[email protected]

Udgivet af:

Børne- og Undervisningsministeriet, 2025

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren

Økonomistyring af specialundervisningsområdet